Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 170
Offentligt
1896082_0001.png
DSNIVEAU I DANMARK SKAL H
OBLIGATORISKE PÅ ALLE K
AG SKAL OPGRADERES
4.
SE P
RNE OG LANDSKABET
5.
ET E
NKT I DANMARK
6.
TAG ÆS
ND – STATEN BØR GÅ FOR
RES
AKADEMIRAADETS
RES­
TYVE
AND
ANBEFALINGER
KKE
TIL ET
US­
SKØNNERE
BE­
DANMARK
TÆNKE LANDSBYERNES STR
ET ÅBNE LAND
10.
VORES BY
– DERFOR SKAL VI TILLAD
BYGGERI SKAL FORHOLDE
DET OFFENTLIGE BYGGERI
BET
12.
FREMTIDENS ENERG
RØNNE
13.
SKØNHED PÅ REJ
NE SKAL HAVE DERES EGEN
AF VORES TRAFIKDESIGN
1
OM SELVE REJSEN
17.
IMPLEM
UNSTNERISK NIVEAU SKAL K
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark". KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
AKADEMIRAADETS
TYVE
ANBEFALINGER
TIL ET
SKØNNERE
DANMARK
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
INDHOLD
INDLEDNING
6
9
DANNELSE
1.
FOKUS PÅ KUNST, KULTUR
OG ÆSTETIK
Det visuelle bevidsthedsniveau
i Danmark skal højnes
DE VISUELLE FAG I SKOLERNE
Visuelle fag skal være obligatoriske
på alle klassetrin
DE KUNSTNERISKE
UDDANNELSER
De kunstneriske uddannelser skal opgraderes
2.
3.
DANMARKSKORTET
4.
ET SAMFUND I OMDANNELSE
Se på sammenhængen mellem
byerne og landskabet
AT LÆSE LANDET SOM
EN ÅBEN BOG
Et enkelt museklik og se hvert
punkt i Danmark
LANDSKAB OG NATUR
Tag æstetisk stilling til det åbne land
– staten bør gå forrest
11
5.
6.
7.
KYSTERNE
De danske kyster er vores største landskabelige
ressource – de er vores Grand Canyon
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
BY OG LAND
8.
LAD BY VÆRE BY OG LANDSBY
VÆRE LANDSBY
Vi behøver ikke græssende kvæg på
Rådhuspladsen – eller skyskrabere i Skagen
LIVET PÅ LANDET
Vi skal gentænke landsbyernes struktur
– og deres forhold til det åbne land
13
KUNST I DET
OFFENTLIGE RUM
17. KUNST SKAL UD TIL ALLE
Implementering af kunst på et højt
kunstnerisk niveau skal komme hele
landet til gode
18. HELE DANMARKS
FORSKØNNELSE
Kunstcirkulæret skal også gælde
for offentligt byggeri i regioner
og kommuner
19. KUNSTNERISKE VISIONER I
ALLE DE STØRRE BYER
Kunstpolitikker skal implementeres
i alle landets større byer
20. DET ÆSTETISKE OG
DIGITALE RUM
Staten skal gå forrest med
æstetisk udvikling af det offentlige
digitale rum
UDDYBNING AF
ANBEFALINGERNE
OM AKADEMIRAADET
17
9.
10. BYEN
Vores byer beriges af mangfoldighed
– derfor skal vi tillade flere eksperimenter
11. BYGNINGER
Nyt byggeri skal forholde sig til sin
kontekst – kvalitet i det offentlige byggeri
er en investering i fællesskabet
INFRASTRUKTUR
12. ENERGIPRODUKTION I
LANDSKABET
Fremtidens energilandskaber er
og skal være grønne
13. MOTORVEJE OG TOGSPOR
Skønhed på rejsen
14. INDFALDSVEJE
Indfaldsvejene til byerne skal have
deres egen historie
15. FØRERLØS TRANSPORT
Total nytænkning af vores trafikdesign
16. PAUSENS RUM
Pausen er lige så væsentlig som selve rejsen
15
19
30
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
INDLEDNING
Hver eneste dag foretager alle mennesker æstetiske valg. Det gør
vi, når vi køber tøj – eller bil – eller cykel. Det er ikke kunstneriske
valg – men æstetiske valg. Det betyder noget, hvordan vores ting og
omgivelser ser ud.
ÆSTETIK ER DET,
DER HAR MED VORES
SANSER AT GØRE
Æstetik lyder i de flestes øren som et emne, der er reserveret
verdensfjerne skønånder – og i hvert fald som et emne, der står i
skarp kontrast til det ‘almindelige’ liv. Men æstetik er almindeligt.
Siden de første hulemalerier har vi mennesker talt med hinanden
gennem billeder og figurer – siden stenalderen har æstetik været
en central del af vores liv.
Vi ved fra utallige undersøgelser, at smukke omgivelser bliver
udsat for mindre hærværk end grimme. Vi ved, at syge, der er i
kontakt med naturen, bliver hurtigere raske end dem, der ikke er.
Æstetik er også penge. Den smukkeste udsigt er som regel den
dyreste. Æstetik er derfor også en demokratisk kampplads
– for hvorfor skal de smukkeste ting være reserveret til de mest
6
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
velhavende? En sådan verden ønsker ingen i Danmark, og derfor
er det tid til æstetisk oprustning, tid til at huske på, hvor vigtig
samtalen om “Det Skønne” er.
Akademiraadet er sat i verden for at være statens rådgiver i
kunstneriske spørgsmål, og for at kunne rådgive med konsekvens,
er det nødvendigt med en æstetisk vision.
Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark handler
om sammenhæng og om æstetisk kvalitet inden for billedkunst,
arkitektur, design og landskab – alle steder, hvor mennesker
bearbejder og formgiver sammenhænge æstetisk. Når staten bygger
til os alle sammen, skal vi have det bedste. Vi skal have verdens
bedste skoler, verdens bedste hospitaler, verdens bedste infrastruktur.
Hvorfor skulle vi ikke også have den allerbedste kunst?
Vi skal have den bedste kunst, når staten investerer – for på den
måde demokratiserer vi det æstetiske, og på den måde bliver kunsten
tilgængelig for alle.
Anbefalingerne skal ikke opfattes som entydige svar – men mere som
debatoplæg. Vi vil gerne dele vores tanker med alle, og vil også gerne
diskutere både hvordan og hvor – men helst ikke hvorfor! For æstetik
er til! – tilgængelig for alle – og kunsten bør være det samme.
7
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0008.png
8
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
TYVE ANBEFALINGER
DANNELSE
1.
FOKUS PÅ KUNST,
KULTUR OG ÆSTETIK
3.
DE KUNSTNERISKE
UDDANNELSER
Der skal være større opmærksomhed på kvalitet
og på de værdier, som kunst, kultur og æstetik
udgør i vores moderne velfærdssamfund. Fokus
på kunst, kultur og æstetik fremmer en tolerant
holdning til forskellighed, ligesom kunsten kan
hjælpe med at integrere nye borgere i Danmark.
Der skal satses mere på de videregående kunst­
neriske uddannelser. En sammenhængende
strategi for de kunstneriske uddannelser bør
udvikles, så både indholdsmæssig, faglig og geo­
grafisk diversitet fastholdes.
2. DE VISUELLE FAG
I SKOLERNE
Billedkunst og andre visuelle fag skal generelt
være obligatoriske på alle klassetrin i folkeskolen
og gymnasiet, og undervisningen bør i højere
grad suppleres med deltagelse af skabende bil­
ledkunstnere og arkitekter.
De visuelle fags faglige indhold skal
opkvalificeres både i folkeskolen og på
læreruddannelserne.
Kommunerne skal opfordres til at oprette
profilskoler inden for billedkunst, arkitektur og
design. Desuden skal den visuelle talentpleje,
på samme måde som den musikalske, være et
lovpligtigt tilbud.
I forlængelse af folkeskolereformen skal
hele det æstetiske felt tænkes ind i sammen­
smeltningen af heldagsskole, fritidstilbud og
fordybelsestimer. Billedkunst og arkitektur kan
på denne måde også danne grundlag for et senere
fagligt løft af de håndværksmæssige uddannelser.
Grundlaget for faget billedkunst skal omformu­
leres til at være et fag, der beskæftiger sig med
visuel, rumlig og taktil erfaring og betydning.
9
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0010.png
10
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
TYVE ANBEFALINGER
DANMARKSKORTET
4. ET SAMFUND I
OMDANNELSE
I planlægningen af hele landet er det essentielt
at se på sammenhængen mellem byerne og
landskabet. Vi kan ikke planlægge alt efter en
snæver effektivitetskalkule, der uvægerligt vil
have som endemål at koncentrere alle funkti­
oner i et enkelt punkt. Som en symbiose i den
store skala modsvarer og beriger by og landskab
hinanden, og Danmark skal udvikles med denne
sandhed for øje.
Vi skal bygge på både sammenhængskraft
og infrastruktur – det skal være let at nå hin­
anden – også økonomisk. Men vi skal samtidig
planlægge, så vi bevarer kontrasten mellem
landskab og byskab – det ene kan ikke undvære
det andet.
6. LANDSKAB OG NATUR
Vi skal i langt højere grad tage æstetisk stilling
til det åbne land. Vi skal kræve, at landbrugs­
jorde giver plads til stier, så naturen bliver
tilgængelig, samtidig med at vi opgraderer både
diversitet og adgang – til både det åbne land og
til vores kyster. Vi ønsker en udvidelse af den
frie adgang til naturen – også til de fredede om­
råder. Her skal man i højere grad end nu tillade
ophold og overnatning.
Landskabets skovbryn og grøftekanter er
særlige danske naturtyper, der med fordel kan
støttes og styrkes, så de igen bliver hjemsteder
for blomster, insekter og sommerfugle.
På samme måde skal vi etablere bedre
adgang til vores vandløb. Sprøjtegrænserne
skal genetableres, så den biodiversitet, vores åer
tilbyder, igen kan blive til glæde for alle.
Staten skal gå forrest i f.eks. omdannelsen
af plantager til vild skov.
5. AT LÆSE LANDET
SOM EN ÅBEN BOG
Vi skal alle – om ethvert punkt i Danmark og
med et enkelt museklik – kunne få adgang til
al registreret information om netop det sted,
vi er. En sådan adgang ville give indsigt i de
mange hensyn og ønsker, som brydes lige dér.
En sådan let tilgængelig database ville skabe
en øget bevidsthed om det unikke ved hvert
enkelt sted og ville dermed forlene stederne
med den specifikke værdi, der skaber betydning
for Danmark som en helhed, der er mere end en
sum af enkeltdele.
På den måde ville vi bedre kunne se de­
taljer i forhold til helheder og vurdere i hvert
enkelt tilfælde, om vi samlet set gør Danmark til
et endnu bedre sted for os alle.
7.
KYSTERNE
En æstetisk vurdering skal følge alle projekter
ved de danske kyster. De store anlægsprojekter
– som f.eks. kystsikringer – kræver overordnet
planlægning, der vurderer helheden højere end
den enkelte strækning, så projekterne ikke ender
med at blive gigantiske, skæmmende bloke­
ringer, men bliver udviklet til smukke anlæg.
Mange steder langs kysterne må vi lade naturen
råde med den kraft, som er kendetegnende for
netop natur.
På samme måde med de kystnære ople­
velsesinitiativer. Her er det ikke ønskeligt med
en generel liberalisering – men tværtimod en
grundig og æstetisk velfunderet analyse af de
foreslåede byggerier og initiativer. Kysten er den
attraktion, vores gæster kommer for – det ville
alene af den grund være en skam at ødelægge
den. Det rigtige projekt på det rigtige sted kan
være en løftestang for de små samfund langs
havet omkring Danmark.
11
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0012.png
12
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
TYVE ANBEFALINGER
BY OG LAND
8. LAD BY VÆRE
BY OG LANDSBY
VÆRE LANDSBY
Vi skal blive bedre til at forstå bygningskulturens
lille skala i de små bysamfund, at udnytte og
udvide de lokale kvaliteter, som findes i rigt mål.
Vi skal renovere, transformere og i det hele taget
bygge dér, hvor der har været bygget før. Ikke
imellem de små byer.
Vi skal åbne de store smukke landskabs­
rum og bebygge med sans for de enkelte steders
unikke kvaliteter.
9. LIVET PÅ LANDET
De tomme og usælgelige boliger skal vurderes
ud fra et lokalt og et æstetisk synspunkt. De skal
gentænkes eller hurtigt rives ned. Naturen lige
uden for døren skal ses som en styrke. Vi kan
åbne nye forbindelser i landskabet – korridorer
mellem de små samfund. På samme måde kan
naturen inviteres ind i byerne – vi kan få en ny
livsform på landet – et naboskab med landskabet
så at sige. En aktivering af beboerne kan løfte og
revitalisere de forladte samfund. Ved at styrke
kontakten til naturen, samtidig med at kontak­
ten til det globale informationsflow bevares, kan
landsbyerne igen blive attraktive.
modpol, de åbne byrum og parker, der er lige så
nødvendige for en god by som de tæt befolkede
boligkvarterer.
Vores byer beriges af mangfoldighed.
Derfor skal vi tillade flere eksperimenter og sikre
rum til kreative miljøer. Staten skal investere i
udvikling inden for boligområdet – for eksem­
pel ved at kræve, at 10 % af et udviklingsområde
afsættes til eksperimenter og ved at være villig til
at støtte disse eksperimenter økonomisk.
Nybyggerier i vores gamle bykerner skal
underkastes en æstetisk helhedsvurdering, så
vores byer stadig opfattes som levende byer
og ikke som museer, samtidig med at deres
individuelle og helt særlige fortælling og kultur­
arv respekteres og understøttes.
11. BYGNINGER
Vi skal altid stille krav til, at nyt byggeri forhol­
der sig til sin kontekst. I forhold til byggeri er
det muligt at forstå vækst på en ny måde: Ved
at tænke mere langsigtet og dermed forstå, at
skønhed, kvalitet og nytænkning er parametre,
som måske kræver at byggegrunde foræres væk
for at kunne skabe værdi på længere sigt. Staten
skal udpege et antal byggefelter, som kan sælges
under nye – kvalitetsskabende – forudsætninger;
for eksempel med krav om mindre byggefelter,
flere forskellige bygherrer, flere forskellige arki­
tekter og arkitektur, der integrerer billedkunst.
Kvalitet i det offentlige byggeri er en
investering for fremtiden i fællesskabet.
Offentligt byggeri skal sætte standarden
for kvalitetsbyggeri og bygningsintegreret kunst
i Danmark.
God arkitektur bygger samfund ved at
skabe rum, der giver frihed til at bo på mange
måder. God arkitektur er ikke dyr, fordi den er
vedkommende, lever længe og patinerer smukt.
Økonomisk ansvarlighed er et langsigtet
anliggende – giv plads til eksperimenterne.
10. BYEN
En bæredygtig by er en tæt by. Tæthed optime­
rer ressourceforbruget i byens huse og er samti­
dig forudsætningen for en effektiv og økonomisk
kollektiv trafik. Men fortætningsstrategien har
selvfølgelig grænser. Den humane, mangfoldige
og komfortable by skal respekteres, selv om
byens fortætning er en nødvendig dagsorden.
Tæthed skal ses som en forudsætning for sin
13
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0014.png
14
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0015.png
TYVE ANBEFALINGER
INFRASTRUKTUR
12. ENERGIPRODUKTION
I LANDSKABET
Energianlæg skal designes og placeres, så de
bidrager til landsskabsoplevelsen – ikke det
modsatte. Fremtidens energilandskaber er og
skal være grønne. Lad os hylde udviklingen af
bæredygtig energiproduktion uden at forurene
horisonten, himmelen, landskabets relief og
husenes tage med unødig æstetisk støj.
Lad os samle en fremtidssikret og bære­
dygtig energiproduktion i få enorme ”multi­
energi­øer” – flest på åbent hav som boreplat­
formenes nabo og enkelte på land – tæt på
industri og infrastruktur.
Energi­øerne skal udformes i fællesskab
af ingeniører, arkitekter og kunstnere. Med stor
effektivitet, kraft og skønhed vil disse enorme
installationer kunne tiltrække besøgende fra hele
verden – frem for at skæmme landskabet.
15. FØRERLØS
TRANSPORT
Det skal være et statsligt anliggende at iværksæt­
te arbejdet med at skabe de helt nye offentlige
rum, som den førerløse transportrevolution vil
føre med sig. Alle interessenter, offentlige som
private, bør arbejde i samme retning, og designe­
re, kunstnere og arkitekter har en væsentlig rolle
at spille, når fremtiden skal finde sin form. En
total nytænkning af vores trafikdesign kan blive
til inspiration for hele verden – hvis vi har viljen.
16. PAUSENS RUM
Alle interessenter, offentlige som private, bør
arbejde i samme retning, og designere, kunstnere
og arkitekter har en væsentlig rolle at spille, når
fremtidens transport skal finde form. En total
nytænkning af vores trafikdesign kan blive til
inspiration for hele verden, hvis der er vilje til
at lade en æstetisk tilgang være dominerende i
oplevelsen af rejsen. Pausen er lige så væsentlig
som selve rejsen, og er pausens rum en æstetisk
nydelse – eller en fortælling om et sted – bliver
hele rejsen en varieret oplevelse.
13. MOTORVEJE OG
TOGSPOR
Danmark skal skabe en fælles vision for trans­
portbåndenes kvalitet – for skønhed på rejsen.
Som i alt andet offentligt byggeri skal der ved
bygning af veje og jernbaner afsættes en pro­
centdel af anlægssummen til det kunstneriske
bidrag eller blik. I dette tilfælde til kunsten at
gøre transportens rum smukt og passende for
stederne.
14. INDFALDSVEJE
Indfaldsvejene er portene til vores byer. Ankomst
og afsked med byen skal hyldes med samme
omhu og iver som dens centrum. Et mål for
fremtidig planlægning skal være, at byernes
indfaldsveje får deres egen historie – og dermed
både skønhed og en original identitet, som byder
velkommen til netop dette sted i Danmark.
15
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0016.png
16
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
TYVE ANBEFALINGER
KUNST I DET
OFFENTLIGE RUM
17. KUNST SKAL
UD TIL ALLE
Kunstens potentiale – som visuel stimulans og
øjenåbner for landets borgere – skal i højere grad
anerkendes og styrkes i hele Danmark.
Kunst bidrager beviseligt til økonomisk
vækst i form af øget turisme, øget bosætning
eller områdeløft, ligesom kunsten også bevise­
ligt fungerer som en positiv faktor i et helende
sygehusmiljø.
19. KUNSTNERISKE
VISIONER I ALLE
STØRRE BYER
Kunstneriske visioner – kunstpolitikker – skal
formuleres og implementeres i alle de større
byer i landet. Ligesom der er stadsarkitekter i
de større byer, skal der være stadskunstnere,
som kan medvirke til at udvikle og iværksætte
professionelle, overordnede strategiske ideer og
kunstplaner for vores byrum.
18. HELE DANMARKS
FORSKØNNELSE
Implementering af kunst på et højt kunstnerisk
niveau skal garanteres ved lov – ikke blot i stats­
lige – men også i regionale og kommunale byg­
gerier. Det er vigtigt, at kunsten i det offentlige
rum er af den højeste kvalitet, og at projekterne
udvikles af fagligt kompetente aktører, lokalt
eller nationalt. Derfor skal Kunstcirkulæret
udvides til også at omfatte offentligt byggeri i
regioner og kommuner.
20. DET ÆSTETISKE OG
DIGITALE RUM
Staten skal gå forrest med at investere og udvikle
kunstneriske dimensioner i det offentlige digitale
rum, således at der udvikles og iværksættes
professionelle, overordnede strategiske ideer og
kunstplaner for vores offentlige digitale rum.
En kunstnerisk bearbejdning af det offentliges
kommunikationsplatforme kan føre til større
præcision og bedre oplevelser for borgerne.
17
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0018.png
SE PÅ SAMMENHÆNGEN M
ET 5. ET ENKELT MUSEKLIK O
TAG ÆSTETISK STILLING T
ØR GÅ FORREST 7. DE DANSK
ANDSKABELIGE RESSOURCE
VI BEHØVER IKKE GRÆSSEN
ELLER SKYSKRABERE I SKAG
VI SKAL GENTÆNKE LAN
YERNES STRUKTUR – OG DE
AND 10. VORES BYER BERIGE
OR SKAL VI TILLADE FLERE
ERI SKAL FORHOLDE SIG TI
ET OFFENTLIGE BYGGERI E
KABET 12. FREMTIDENS ENE
ÆRE GRØNNE 13. SKØNHED P
IL BYERNE SKAL HAVE DER
YTÆNKNING AF VORES TRA
Å VÆSENTLIG SOM SELVE RE
UNST PÅ ET HØJT KUNSTN
ELE LANDET TIL GODE 18. K
ÆLDE FOR OFFENTLIGT BYG
ER 19. KUNSTPOLITIKKER S
ANDETS STØRRE BYER 20. ST
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0019.png
MELLEM BYERNE OG LANDS
OG SE HVERT PUNKT I DANMA
TIL DET ÅBNE LAND – STAT
KE KYSTER ER VORES STØR
E – DE ER VORES GRAND CANY
NDE KVÆG PÅ RÅDHUSPLADS
GEN
UDDYBNING AF
DS­
ANBEFALINGER
ERES FORHOLD TIL DET ÅB
ES AF MANGFOLDIGHED – D
E EKSPERIMENTER 11. NYT B
IL SIN KONTEKST – KVALITE
ER EN INVESTERING I FÆLL
ERGILANDSKABER ER OG SK
PÅ REJSEN 14. INDFALDSVEJE
RES EGEN HISTORIE 15. TOT
FIKDESIGN 16. PAUSEN ER L
EJSEN 17. IMPLEMENTERING
NERISK NIVEAU SKAL KOM
UNSTCIRKULÆRET SKAL OG
GGERI I REGIONER OG KOMM
SKAL IMPLEMENTERES I AL
TATEN SKAL GÅ FORREST M
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0020.png
UDDYBNING AF ANBEFALINGERNE
DANNELSE
1.
FOKUS PÅ KUNST,
KULTUR OG ÆSTETIK
I skåltaler og ved erhvervsfremstød lanceres
Danmark som en ”designnation”. Et højtuddan­
net land kendt for banebrydende design, kunst,
arkitektur og innovation. Dette er både sandt
og godt. Det er berigende for Danmark og
for kunstens verden, at skabende og æstetisk
autoritet anerkendes som grundlag for forret­
ningsmæssig succes. Det triste er blot, at denne
anerkendelse står i skærende kontrast til områ­
dets generelle bevågenhed i den offentlige debat.
Kunsten og hele det æstetiske felt bliver trukket
ind på scenen som pynt eller sukkerkrymmel –
’selvfølgelig er det vigtigt’, bliver der sagt. Ikke
desto mindre forsvinder området fra debatten, så
snart der skal træffes ’rigtige’ beslutninger. For
eksempel om kystbebyggelser og helhedsplaner
– kunsten kan altid spares ud af budgettet. Det
er som om, at områdets faktiske værdi ikke er
helt klar for vores beslutningstagere. Det visuelle
bevidsthedsniveau i Danmark skal højnes. Ikke
blot ved at styrke områdets fokus i uddannelses­
systemet, men også gennem egentlige initiativer,
hvor skabende kunstnere inddrages i stedet for
stadig større mængder af universitetsuddannede
formidlere.
Vi har brug for, at alle tager oplyst stilling
til de omgivelser, vi er fælles om. Alt for sjældent
løfter den brede æstetiske diskussion sig over
flosklerne ’grimt’ eller ’pænt’, fordi den brede
offentlighed helt enkelt mangler et sprog om
kunst, arkitektur og design.
Den almene dannelse i bl.a. folkeskolen er
ikke på et niveau, der uddanner vores børn til at
tage oplyst og kvalificeret holdning til byudvik­
ling, arkitektur og kunst.
Sammen med en bredere opmærksomhed
er der generelt behov for en helt ny værdidebat,
der kan italesætte kunstens og kulturens betyd­
ning for samfundet på et andet niveau end blot
den økonomiske værdi.
Den æstetiske dannelse af fremtidens
generationer starter i vuggestuen – fra den alder,
hvor man overhovedet begynder at kunne tale
om en yndlingsfarve. Diskussionen om godt
og skidt skal plejes og kvalificeres gennem hele
livet og hos alle mennesker – og er lige så vigtig
som at kunne regne eller skrive. Derfor skal alle
skoler og gymnasier have tilknyttet huskunst­
nere. Derfor skal by­ og landskabsplanlægning
og arkitektur på skoleskemaet.
ANBEFALING
Der skal være større opmærksomhed på kvalitet og
på de værdier, som kunst, kultur og æstetik udgør i
vores moderne velfærdssamfund. Fokus på kunst,
kultur og æstetik fremmer en tolerant holdning til
forskellighed, ligesom kunsten kan hjælpe med at
integrere nye borgere i Danmark.
20
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0021.png
2. DE VISUELLE FAG
I SKOLERNE
I en tid, hvor billeder bliver en stadig større del
af vores liv (Instagram, Facebook, Snapchat etc.),
er det paradoksalt, at faget billedkunst i folke­
skolen stopper i femte klasse. Design og arki­
tektur er ganske vist blevet et muligt kunstnerisk
fag i gymnasiet. Til gengæld er billedkunst blevet
nedprioriteret, så det nu kun er muligt at vælge
faget på C­niveau.
I forhold til en generel højnelse af den
visuelle dannelse i samfundet og en fortsat
udvikling af dansk kunst og arkitektur skal de
kunstneriske fag opgraderes – fra folkeskolen
til ungdomsuddannelse, gymnasieskolen og de
højere uddannelser.
3.
DE KUNSTNERISKE
UDDANNELSER
ANBEFALING
Billedkunst og andre visuelle fag skal generelt
være obligatoriske på alle klassetrin i folkeskolen
og gymnasiet, og undervisningen bør i højere grad
suppleres med deltagelse af skabende billedkunstnere
og arkitekter.
De visuelle fags faglige indhold skal opkvalificeres
både i folkeskolen og på læreruddannelserne.
Kommunerne skal opfordres til at oprette profilskoler
inden for billedkunst, arkitektur og design. Desuden
skal den visuelle talentpleje, på samme måde som den
musikalske, være et lovpligtigt tilbud.
I forlængelse af folkeskolereformen skal hele det
æstetiske felt tænkes ind i sammensmeltningen
af heldagsskole, fritidstilbud og fordybelsestimer.
Billedkunst og arkitektur kan på denne måde også
danne grundlag for et senere fagligt løft af de hånd­
værksmæssige uddannelser. Grundlaget for faget
billedkunst skal omformuleres til at være et fag, der
beskæftiger sig med visuel, rumlig og taktil erfaring
og betydning.
Der er i dag en række videregående kunstneriske
uddannelser i Danmark. Kulturministeriet og
Undervisningsministeriet har løbende lavet un­
dersøgelser af kandidaternes indtjenings­ og job­
muligheder og deres generelle indpasningsevne
i forhold til arbejdsmarkedet. Akademiraadet
finder, at disse undersøgelser bliver gennemført
med et alt for snævert sigte og ud fra et ensi­
digt økonomisk perspektiv. Samtidig er det et
problem, at en (i udgangspunktet nødvendig)
introduktion af akademiske discipliner efter­
hånden truer med at udvande den kunstneriske
fagligheds betydning på uddannelserne.
Det er vigtigt at fastholde kvaliteten i de
kunstneriske uddannelser, og det er vigtigt at
sikre diversiteten. Flere uddannelsessteder er en
forudsætning for et levende og dynamisk miljø,
der igen er en forudsætning for den højeste
kvalitet.
En beskæring af de kunstneriske uddan­
nelser vil resultere i talentflugt og vil gå ud over
den kunstneriske kvalitet – hvilket igen går ud
over hele det kunstneriske felts indtjenings­ og
eksportmuligheder.
ANBEFALING
Der skal satses mere på de videregående kunstneriske
uddannelser. En sammenhængende strategi for de
kunstneriske uddannelser bør udvikles, så både ind­
holdsmæssig, faglig og geografisk diversitet fastholdes.
21
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0022.png
UDDYBNING AF ANBEFALINGERNE
DANMARKSKORTET
4. ET SAMFUND I
OMDANNELSE
Forholdet mellem by og land oplever i disse år
helt nye fænomener og tendenser. Affolkning og
stagnation præger de såkaldte udkantsområder,
hvorimod byerne, især de store og mellemstore
byer, vokser og fortættes. Den overordnede plan­
lægning af infrastruktur, folkesundhed, under­
visning og forvaltning har i de senere år styrket
urbaniseringen, som det ses for eksempel med
etableringen af de store regionshospitaler, der på
sigt forstærker koncentrationen af befolkning i
de store byer. De senere års forsøg på reparation
gennem en udflytning af statslige arbejdspladser
skaber yderligere splittelse – og glæde for nogle
forstås, alt efter ståsted.
5. AT LÆSE LANDET
SOM EN ÅBEN BOG
Vores omgivelser er en fortælling om os alle
gennem alle tider. Det, vi eventuelt glemmer,
bliver til tabte kapitler i den store historie om
Danmark. Hvis der er for mange af den slags
huller, bliver fortællingen usammenhængende
og helheden dermed mindre interessant.
Hvad amterne før i tiden registrerede,
er i dag en viden kommunerne mangler for at
gennemføre en visionær planlægning. Historisk
dybde og høj indsigt bør ideelt set kvalificere
vores beslutninger. Tænk, hvis vi alle tydeligt
kunne læse det landskab, der omgiver os, så
vi kunne forstå os selv i et større perspektiv –
historisk og topografisk på en gang. Det ville
være muligt, hvis alle oplysninger om ethvert
punkt i Danmark var både registrerede og
tilgængelige. Informationerne findes, men der
mangler overblik og let adgang til de mange
forhold, forbehold og detaljer, som bør være
grundlaget for både planlægningen og udform­
ningen af vores byer og landskaber. En større
viden ville gøre det enklere at se de store sam­
menhænge i danmarkskortet – og dermed ville
planlægningen igen tage vare på helheden.
ANBEFALING
I planlægningen af hele landet er det essentielt at se
på sammenhængen mellem byerne og landskabet. Vi
kan ikke planlægge alt efter en snæver effektivitets­
kalkule, der uvægerligt vil have som endemål at
koncentrere alle funktioner i et enkelt punkt. Som en
symbiose i den store skala modsvarer og beriger by og
landskab hinanden, og Danmark skal udvikles med
denne sandhed for øje.
Vi skal bygge på både sammenhængskraft og infra­
struktur – det skal være let at nå hinanden – også
økonomisk. Men vi skal samtidig planlægge, så vi
bevarer kontrasten mellem landskab og byskab – det
ene kan ikke undvære det andet.
ANBEFALING
Vi skal alle – om ethvert punkt i Danmark og med
et enkelt museklik – kunne få adgang til al registre­
ret information om netop det sted, vi er. En sådan
adgang ville give indsigt i de mange hensyn og
ønsker, som brydes lige dér. En sådan let tilgængelig
database ville skabe en øget bevidsthed om det unikke
ved hvert enkelt sted og ville dermed forlene stederne
med den specifikke værdi, der skaber betydning for
Danmark som en helhed, der er mere end en sum af
enkeltdele.
På den måde ville vi bedre kunne se detaljer i forhold
til helheder og vurdere i hvert enkelt tilfælde, om vi
samlet set gør Danmark til et endnu bedre sted for
os alle.
22
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0023.png
6. LANDSKAB OG NATUR
Landskabet i Danmark er trængt – vi er blandt
de mest intensivt dyrkede lande i verden –
arterne forsvinder, naturen mangler plads! Især
mangler vi forbindelser og forbundet natur. Der
er ca. 75.000 kilometer vejnet i Danmark, hvilket
vil sige, at – med de lovpligtige en meter brede
rabatter – er der 15.000 ha eller mere end 30.000
tønder land, der omhyggeligt holdes nede som
oplevelsesfattig monokultur.
7.
KYSTERNE
ANBEFALING
Vi skal i langt højere grad tage æstetisk stilling til
det åbne land. Vi skal kræve, at landbrugsjorde giver
plads til stier, så naturen bliver tilgængelig, samtidig
med at vi opgraderer både diversitet og adgang – til
både det åbne land og til vores kyster. Vi ønsker en
udvidelse af den frie adgang til naturen – også til de
fredede områder. Her skal man i højere grad end nu
tillade ophold og overnatning.
Landskabets skovbryn og grøftekanter er særlige
danske naturtyper, der med fordel kan støttes og
styrkes, så de igen bliver hjemsteder for blomster,
insekter og sommerfugle.
På samme måde skal vi etablere bedre adgang til
vores vandløb. Sprøjtegrænserne skal genetableres, så
den biodiversitet, vores åer tilbyder, igen kan blive til
glæde for alle.
Staten skal gå forrest i f.eks. omdannelsen af planta­
ger til vild skov.
De danske kyster er vores største landskabelige
ressource. Kysterne er vores Grand Canyon,
vores Matterhorn – over 7.000 kilometer ubrudt
natur – forbundet med både landet og alle os,
der bor her. Kysternes popularitet som ud­
flugtsmål for både turister og lokale skaber store
udfordringer for vores kystkommuner. Der er
et stort slid på kysterne, samtidig med at det
er nødvendigt at kystsikre for at modvirke en
erosion, der truer både landbrug og beboelser.
Havudsigt er landets største boligattraktion, og
mangel på forsigtighed vil hurtigt skabe private
strande, afskærmede millionærreservater og et
trist farvel til den ubegrænsede adgang til vores
kyster. Det er helt centralt, at vi formår at hjælpe
kystkommunerne, så de både bliver i stand til at
beskytte og udvikle deres kystområder uden at
miste sig selv og deres lokale identitet.
ANBEFALING
En æstetisk vurdering skal følge alle projekter ved de
danske kyster. De store anlægsprojekter – som f.eks.
kystsikringer – kræver overordnet planlægning, der
vurderer helheden højere end den enkelte strækning,
så projekterne ikke ender med at blive gigantiske,
skæmmende blokeringer, men bliver udviklet til
smukke anlæg. Mange steder langs kysterne må vi
lade naturen råde med den kraft, som er kendeteg­
nende for netop natur.
På samme måde med de kystnære oplevelsesini­
tiativer. Her er det ikke ønskeligt med en generel
liberalisering – men tværtimod en grundig og
æstetisk velfunderet analyse af de foreslåede bygge­
rier og initiativer. Kysten er den attraktion, vores
gæster kommer for – det ville alene af den grund
være en skam at ødelægge den. Det rigtige projekt
på det rigtige sted kan være en løftestang for de små
samfund langs havet omkring Danmark.
23
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0024.png
UDDYBNING AF ANBEFALINGERNE
BY OG LAND
8. LAD BY VÆRE
BY OG LANDSBY
VÆRE LANDSBY
I mange af vores byer er det et problem, at
“bykvaliteter” byttes for “landkvaliteter”.
Dermed tømmes byerne for identitet, mens land­
skabet og de mindre bysamfund mister karakter
og skønhed. Vi behøver ikke græssende kvæg på
Rådhuspladsen. Vi behøver ikke skyskrabere i
Skagen. Byen og landet er som yin og yang
– ideelt set i balance og med hver deres kvalite­
ter. Disse kvaliteter bør vi styrke og dyrke.
9. LIVET PÅ LANDET
I disse år oplever de små landsbyer, der tidlige­
re var en dannelsesmæssig rygrad i Danmark,
en ofte livstruende affolkning. Urbaniseringen
og den nævnte centralisering lukker skoler og
arbejdspladser i de små byer. Boligerne bliver
usælgelige og står tomme i årevis som afpillede
kranier langs landevejene. Den generelle ud­
sigtsløshed får folk til at flytte, hvilket igen får
butikker til at lukke, hvilket får flere til at flytte
… den onde spiral er i gang. Denne udvikling
truer ikke blot de berørte landsbyer, men også
hele det mentale grundlag for Danmark, der
altid har udviklet sig gennem den dynamik, der
opstår mellem centrum og periferi. Hvis centre­
ne bare vokser og periferien forvitrer, mister vi
forskellighed.
ANBEFALING
Vi skal blive bedre til at forstå bygningskulturens lille
skala i de små bysamfund, at udnytte og udvide de
lokale kvaliteter, som findes i rigt mål. Vi skal renove­
re, transformere og i det hele taget bygge dér, hvor der
har været bygget før. Ikke imellem de små byer.
Vi skal åbne de store smukke landskabsrum og bebyg­
ge med sans for de enkelte steders unikke kvaliteter.
ANBEFALING
De tomme og usælgelige boliger skal vurderes ud fra
et lokalt og et æstetisk synspunkt. De skal gentænkes
eller hurtigt rives ned. Naturen lige uden for døren
skal ses som en styrke. Vi kan åbne nye forbindelser
i landskabet – korridorer mellem de små samfund.
På samme måde kan naturen inviteres ind i byerne
– vi kan få en ny livsform på landet – et naboskab
med landskabet så at sige. En aktivering af beboerne
kan løfte og revitalisere de forladte samfund. Ved at
styrke kontakten til naturen, samtidig med at kon­
takten til det globale informationsflow bevares, kan
landsbyerne igen blive attraktive.
24
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0025.png
10. BYEN
Urbaniseringen har betydet, at vores største
byer i de senere år har oplevet et kæmpe løft og
nu udvikles til en tæthed, man ikke har set siden
udviklingen af brokvartererne i København for
over hundrede år siden. Generelt fastholder vores
byer en optimal bygningshøjde på seks etager
plus tagetage. Denne konservatisme betragter
Akademiraadet som positiv. En by er som en
levende organisme – den vokser og udvikler sig
i en kombination af det nye og det gamle – og
en genkendelig byprofil er med til at fastholde
byernes historiske forankring.
11. BYGNINGER
Der bygges som aldrig før. I og omkring de store
byer går det rigtig stærkt. Men kvaliteten er ikke
høj nok, og husene vil ikke hinanden det bedste.
Det er som om vi har glemt, at huse bygger
samfund, og at hvert enkelt er en vigtig brik i
udviklingen af fællesskabet. Når byudviklingen
drives af developere, bliver vores bygninger i al
for høj grad til varer, hvor fokus er på den korte
bane og den hurtige profit. Konsekvensen er tab
af arkitektonisk og kunstnerisk integritet i det
byggede miljø ­ og dermed en nedskrivning af
byggeriets samfundsmæssige værdi og betydning
på længere sigt.
ANBEFALING
En bæredygtig by er en tæt by. Tæthed optimerer
ressourceforbruget i byens huse og er samtidig for­
udsætningen for en effektiv og økonomisk kollektiv
trafik. Men fortætningsstrategien har selvfølgelig
grænser. Den humane, mangfoldige og komfortable
by skal respekteres, selv om byens fortætning er en
nødvendig dagsorden. Tæthed skal ses som en for­
udsætning for sin modpol, de åbne byrum og parker,
der er lige så nødvendige for en god by som de tæt
befolkede boligkvarterer.
Vores byer beriges af mangfoldighed. Derfor skal vi
tillade flere eksperimenter og sikre rum til kreative
miljøer. Staten skal investere i udvikling inden for
boligområdet – for eksempel ved at kræve, at 10%
af et udviklingsområde afsættes til eksperimenter
og ved at være villig til at støtte disse eksperimenter
økonomisk.
Nybyggerier i vores gamle bykerner skal underkastes
en æstetisk helhedsvurdering, så vores byer stadig op­
fattes som levende byer og ikke som museer, samtidig
med at deres individuelle og helt særlige fortælling og
kulturarv respekteres og understøttes.
ANBEFALING
Vi skal altid stille krav til, at nyt byggeri forholder
sig til sin kontekst. I forhold til byggeri er det muligt
at forstå vækst på en ny måde: Ved at tænke mere
langsigtet og dermed forstå, at skønhed, kvalitet
og nytænkning er parametre, som måske kræver at
byggegrunde foræres væk for at kunne skabe værdi
på længere sigt. Staten skal udpege et antal bygge­
felter, som kan sælges under nye – kvalitetsskabende
– forudsætninger; for eksempel med krav om mindre
byggefelter, flere forskellige bygherrer, flere forskellige
arkitekter og arkitektur, der integrerer billedkunst.
Kvalitet i det offentlige byggeri er en investering for
fremtiden i fællesskabet.
Offentligt byggeri skal sætte standarden for kvali­
tetsbyggeri og bygningsintegreret kunst i Danmark.
25
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0026.png
UDDYBNING AF ANBEFALINGERNE
INFRASTRUKTUR
12. ENERGIPRODUKTION
I LANDSKABET
Overalt i det åbne land og langs med vores kyster
bliver vindmøller placeret helt uden følsomhed
for sted eller natur. Boliger bliver plastret til med
solpaneler uden tanke for bygningens arkitektur.
Forbrændingsanlæg står som solitære katedraler
uden indlevelse i deres omgivelser.
13. MOTORVEJE OG
TOGSPOR
Engang var der vejtræer overalt, men fordi
bilisterne forulykkede ved at køre ind i træerne,
blev de fældet. Så fandt man ud af, at bilisterne
forulykkede af kedsomhed.
Et land og et landskab opleves ofte gen­
nem bilens eller togvinduets billedramme. Den
gode rejse er lig med glæden ved fart, vejens
musikalitet og den landskabelige variation.
Gennem alle tider har man som rejsende
fulgt landskabets højdekurver – rationelt,
forståeligt og naturligt smukt.
Denne intuitive praksis er nu i nogen grad
forladt, til fordel for abstrakt beregnede køre­
kurver og pragmatisk økonomisk tænkning.
Vejbaner og togspor skal let og utvungent
følge bakker og dalstrøg. Motorveje og jernbane­
spor skal aldrig være skjulte bagsidekorridorer. I
stedet skal de åbne sig for brugeren og fortælle
om det landskab, de bringer os igennem.
ANBEFALING
Energianlæg skal designes og placeres, så de bidra­
ger til landsskabsoplevelsen – ikke det modsatte.
Fremtidens energilandskaber er og skal være grønne.
Lad os hylde udviklingen af bæredygtig energi­
produktion uden at forurene horisonten, himme­
len, landskabets relief og husenes tage med unødig
æstetisk støj.
Lad os samle en fremtidssikret og bæredygtig energi­
produktion i få enorme “multienergi­øer” – flest på
åbent hav som boreplatformenes nabo, og enkelte på
land tæt på industri og infrastruktur.
Energi­øerne skal udformes i fællesskab af ingeni­
ører, arkitekter og kunstnere. Med stor effektivitet,
kraft og skønhed vil disse enorme installationer
kunne tiltrække besøgende fra hele verden – frem for
at skæmme landskabet.
ANBEFALING
Danmark skal skabe en fælles vision for transport­
båndenes kvalitet – for skønhed på rejsen. Som i alt
andet offentligt byggeri skal der ved bygning af veje
og jernbaner afsættes en procentdel af anlægssum­
men til det kunstneriske bidrag eller blik. I dette
tilfælde til kunsten at gøre transportens rum smukt
og passende for stedet.
26
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0027.png
14. INDFALDSVEJE
Indfaldsvejene i alle landets byer ligner hinanden
til bevidstløshed. Firmadomicilerne konkur­
rerer om at fremvise deres sløjeste bagsider eller
mest intetsigende forsider med trætte paroler på
store reklameskilte, som i den digitale tidsalder
allerede er håbløst forældede.
16. PAUSENS RUM
Skønheden har sjældent nogen stemme på
landets rastepladser, og det endda i det største
offentlige anlæg af alle – transportens!
Rastepladsen er den samme, hvor end vi
er. Som udvidede pølsevogne, tankstationer og
toiletbygninger med ryggen til landskabet. Men
rastepladsen er vejens komma – pausens rum.
Rastepladsen er en mulighed for at vise
den rejsende stedet og landskabet lige her. En
slags udkigspost for netop denne egn – forskellig
fra den foregående – og den næste. Hvis her er
ligegyldigt eller grimt, så bliver pausen ikke en
rigtig pause – hvis her er smukt og indtagende,
så bliver pausen på rejsen til en oplevelse.
ANBEFALING
Indfaldsvejene er portene til vores byer. Ankomst
og afsked med byen skal hyldes med samme omhu
og iver som dens centrum. Et mål for fremtidig
planlægning skal være, at byernes indfaldsveje får
deres egen historie – og dermed både skønhed og en
original identitet, som byder velkommen til netop
dette sted i Danmark.
ANBEFALING
Alle interessenter, offentlige som private, bør arbejde
i samme retning, og designere, kunstnere og arkitek­
ter har en væsentlig rolle at spille, når fremtidens
transport skal finde form. En total nytænkning af
vores trafikdesign kan blive til inspiration for hele
verden, hvis der er vilje til at lade en æstetisk tilgang
være dominerende i oplevelsen af rejsen. Pausen er
lige så væsentlig som selve rejsen, og er pausens rum
en æstetisk nydelse – eller en fortælling om et sted –
bliver hele rejsen en varieret oplevelse.
15. FØRERLØS
TRANSPORT
Fremtidens førerløse transport vil ændre det
trafikale billede komplet. Landskab og byrum,
gader, parkering og skiltning vil undergå for­
vandlinger, som ingen endnu har tænkt på.
Lad os forberede os på en ny virkelighed
i byens og landskabets store offentlige rum, og
tænke førerløs transport sammen i helheds­
løsninger, som også kan involvere temaer som
energiproduktion, ny natur og klimasikring.
ANBEFALING
Det skal være et statsligt anliggende at iværksætte
arbejdet med at skabe de helt nye offentlige rum, som
den førerløse transportrevolution vil føre med sig.
Alle interessenter, offentlige som private, bør arbejde i
samme retning, og designere, kunstnere og arkitekter
har en væsentlig rolle at spille, når fremtiden skal
finde sin form. En total nytænkning af vores trafik­
design kan blive til inspiration for hele verden – hvis
vi har viljen.
27
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0028.png
UDDYBNING AF ANBEFALINGERNE
KUNST I DET
OFFENTLIGE RUM
17. KUNST SKAL
UD TIL ALLE
Kunst i det offentlige rum kan tage mange
former – fra rytterstatuen, der tilhører verdens­
kulturarven, til den midlertidige installation i
en landsby, der kan åbne til en indsigt i kunstens
mangfoldighed og skabe fælleskab og opmærk­
somhed. I alle tilfælde skaber kunsten værdi for
de borgere, der oplever den.
Der er ikke noget sted, der ikke fortjener
en æstetisk opmærksomhed og et kunstnerisk
løft. Der findes allerede smukke butikscentre og
god kunst ved motorvejene. En af de ting, der
kendetegner de historiske bymidter, er de mange
fine detaljer i form af kunstnerisk udformede
porte, skilte og belægninger. Både Bispebjerg
Hospital og Herlev Hospital er kendetegnede
ved fornemme udsmykninger udført af førende
kunstnere.
18. HELE DANMARKS
FORSKØNNELSE
Hvor stor og ligeværdig vægt har kunsten og den
kunstneriske faglighed i de offentlige rum, som
kommunerne og regionerne har ansvaret for?
Skal det være geografi, national kulturpo­
litik eller personlige holdninger, der bestemmer,
hvilken rolle kunsten spiller for det lokale syge­
hus, rådhus eller byrum?
ANBEFALING
Implementering af kunst på et højt kunstnerisk
niveau skal garanteres ved lov – ikke blot i statslige
– men også i regionale og kommunale byggerier. Det
er vigtigt, at kunsten i det offentlige rum er af den
højeste kvalitet, og at projekterne udvikles af fagligt
kompetente aktører, lokalt eller nationalt. Derfor skal
Kunstcirkulæret udvides til også at omfatte offentligt
byggeri i regioner og kommuner.
ANBEFALING
Kunstens potentiale – som visuel stimulans og
øjenåbner for landets borgere – skal i højere grad
anerkendes og styrkes i hele Danmark.
Kunst bidrager beviseligt til økonomisk vækst i form
af øget turisme, øget bosætning eller områdeløft,
ligesom kunst også beviseligt fungerer som en positiv
faktor i et helende sygehusmiljø.
28
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0029.png
19. KUNSTNERISKE
VISIONER I ALLE
STØRRE BYER
Kun nogle af landets kommuner har nedsat
æstetiske udvalg, kunstråd eller lignende, som på
kvalificeret måde varetager den æstetiske dimen­
sion i vores offentlige rum. F.eks. har Danmarks
hovedstad, København, ingen faglig instans, der
varetager, indbyder eller stimulerer til kunst­
nerisk nytænkning af de offentlige rum.
Til sammenligning har andre storbyer
som f.eks. Hamborg og Stockholm, investeret i
ambitiøse kommunale institutioner, som løben­
de udvikler og vedligeholder byernes offentlige
kunst og æstetik.
20. DET ÆSTETISKE OG
DIGITALE RUM
Med en stadig voksende hastighed i og omfang af
digitale rum aktualiseres spørgsmålet om, hvor­
dan disse vil påvirke vores fremtidige livsrum. Vil
kommende generationer skelne mellem digitale
og virkelige rum?
Også her skal kunsten i form af temporære
medier og narrativer give nye æstetiske oplevel­
ser i hverdagen, så ”livet” på nettet kan berige os.
ANBEFALING
Staten skal gå forrest med at investere og udvikle
kunstneriske dimensioner i det offentlige digitale
rum, således at der udvikles og iværksættes profes­
sionelle, overordnede strategiske ideer og kunstplaner
for vores offentlige digitale rum. En kunstnerisk
bearbejdning af det offentliges kommunikations­
platforme kan føre til større præcision og bedre
oplevelser for borgerne.
ANBEFALING
Kunstneriske visioner ­ kunstpolitikker ­ skal
formuleres og implementeres i alle de større byer i
landet. Hvor der i dag kun er enkelte byer, der har en
stadsarkitekt, skal målet være, at flere kommuner får
både en stadsarkitekt og en stadskunstner. Disse kan
medvirke til at udvikle og iværksætte professionelle,
overordnede strategiske æstetiske visioner og kunst­
planer for vores fælles offentlige rum.
29
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
1896082_0030.png
OM AKADEMIRAADET
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster
virker til kunstens fremme og som statens
rådgiver i kunstneriske spørgsmål inden for
områderne arkitektur og billedkunst samt til­
grænsende kunstarter.
Akademiets virksomhed udøves gennem
Akademiraadet, der også står til rådighed for
rådgivning af kommunale myndigheder mv.
Akademiraadet udtaler sig om en lang række for­
skellige spørgsmål. Det kan være udsmykninger
af det offentlige rum, arkitektoniske ændringer
eller tiltag inden for kunstverdenens struktur
og støttesystem, de videregående kunstneriske
uddannelser, lokalplaner mm. Se for yderligere
information www.akademiraadet.dk.
Akademiraadet kan på eget initiativ indhente
oplysninger fra og fremsætte erklæringer over
for statslige myndigheder og offentlige instituti­
oner samt udtale sig over for offentligheden.
En del af Akademiets virke og rådgivning sker
gennem de mange personer, rådet udpeger til
diverse offentlige og private institutioners besty­
relser, repræsentantskaber, komiteer, udvalg mv.
Akademiraadet uddeler desuden C.F. Hansen
Medaillen, Thorvaldsen Medaillen, Eckersberg
Medaillen, Thorvald Bindesbøll Medaljen, N.L.
Høyen Medaljen og Franciska Clausen Medaljen.
De tyve anbefalinger til et skønnere Danmark er
en sammenskrivning af fem forskellige gruppers
arbejde – eufoni/kakofoni af mange stemmer
samlet til én røst.
Akademiraadet har med inddragelse af medlem­
mer fra Akademiet og andre fagkyndig personer
siden efteråret 2015 arbejdet med at nå frem til
disse tyve anbefalinger.
Følgende personer har velvilligt bidraget til
publikationen:
Arkitekterne, MAA: Merete Ahnfeldt­Mollerup,
Gregers Algreen­Ussing, Jens Thomas Arnfred,
Jens Bertelsen, Jan Christiansen, Erik Brandt
Dam, Ulla Egebjerg, Rikke Juul Gram, Anna
Maria Indrio, Tanja Jordan, Johan Adam
Linneballe, Gitte Juul, Pulsk Ravn og Johnny
Svendborg.
Billedkunstnerne: Jens Bohr, Yvette Brackman,
Ruth Campau, Kirsten Dufour, Jørgen Tang
Holbek, Peter Holst Henckel, Anita Jørgensen,
Marianne Jørgensen, Tina Maria Nielsen, Jesper
Rasmussen, Heine Skjerning og Morten Stræde.
Mag.art. i kunsthistorie, kunstkritiker og
forfatter Bente Scavenius.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
AKADEMIRAADETS
TYVE ANBEFALINGER
TIL ET SKØNNERE
DANMARK
Udgivet af
Det Kongelige Akademi
for de Skønne Kunster,
Akademiraadet, maj 2018
ISBN 978­87­970604­0­7
Redaktion: Akademiraadet
Grafisk tilrettelæggelse:
Peter Folkmar
Fotos:
s. 6
Kunstakademiets Designskole,
Bornholm
s. 8
Vestled,
Hvide Sande, 2006
Arkitekt Torben Schønherr,
arkitekt Carsten Juel­Christiansen og
billedkunstner Marianne Hesselbjerg
Foto: Christina Capetillo
s. 10
Kannikegården,
Ribe, 2016
Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Foto: Anders Sune Berg
s.12
Motorveje i landskabet
Møller & Grønborg Arkitekter
Foto: Vejdirektoratet
s. 14
Han,
Helsingør, 2012
Billedkunstnerne Elmgreen & Dragset
Foto: Håkan Dahlstrøm
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Akademiraadet fremsender publikationen: "Akademiraadets tyve anbefalinger til et skønnere Danmark".
DET VISUELLE BEVIDSTHED
VISUELLE FAG SKAL VÆRE
RIN
3.
DE KUNSTNERISKE FA
ENHÆNGEN MELLEM BYER
USEKLIK OG SE HVERT PUN
TILLING TIL DET ÅBNE LAN
E DANSKE KYSTER ER VOR
TØRSTE LANDSKABELIGE R
OURCE – DE ER VORES GRA
ANYON
8.
VI BEHØVER IK
RÆSSENDE KVÆG PÅ RÅDHU
LADSEN – ELLER SKYSKRAB
E I SKAGEN
9.
VI SKAL GENT
OG DERES FORHOLD TIL DE
IGES AF MANGFOLDIGHED
E EKSPERIMENTER
11.
NYT B
N KONTEKST – KVALITET I
NVESTERING I FÆLLESSKAB
KABER ER OG SKAL VÆRE GR
NDFALDSVEJENE TIL BYERN
IE
15.
TOTAL NYTÆNKNING
EN ER LIGE SÅ VÆSENTLIG SO
ING AF KUNST PÅ ET HØJT KU