Færøudvalget (FÆU) Alm. del

Samling: 2017-18

Spørgsmål 8

Udenrigsministeren har i svar til Magni Arge (T) på FÆU alm. del – spørgsmål 7 gjort rede for, at Danmark ikke finder den folkeretlige selvbestemmelsesret relevant for spørgsmålet om Færøernes adgang til selvstændighed. Udenrigsministeren bekræfter, at den udbredte opfattelse på Færøerne om, at Danmark har forpligtet sig over for det internationale samfund til at respektere det folkeretlige princip om ekstern selvbestemmelsesret i forholdet til Færøerne, er forkert. Ifølge udenrigsministeren har Danmark ikke gjort dette, og Danmark har heller ikke gjort sig overvejelser desangående. Spørger mener, at det er relevant at få indsigt i, om Danmark har de samme synspunkter angående Grønland, for i præamblen til den grønlandske selvstyrelov står der: “I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter.” Mener udenrigsministeren, at præamblen til den Grønlandske selvstyrelov ikke forpligter Danmark til folkeretligt at respektere Grønlands eksterne selvbestemmelsesret til at etablere Grønland som selvstændig stat, men alene giver udtryk for Grønlands interne selvbestemmelsesret?
Dato: 17-04-2018
Status: Endeligt besvaret
Emne: selvstyreordningen og Rigsfællesskabet
Dokumentdato: 11-05-2018
Modtaget: 11-05-2018
Omdelt: 11-05-2018

FÆU alm. del - svar på spm. 8 om præamblen til den Grønlandske selvstyrelov ikke forpligter Danmark til folkeretligt at respektere Grønlands eksterne selvbestemmelsesret til at etablere Grønland som selvstændig stat, fra udenrigsministeren

FÆU alm. del - svar på spørgsmål 8 vedr. Grønlands eksterne selvbestemmelsesret (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 17-04-2018
Modtaget: 17-04-2018
Omdelt: 17-04-2018

Spm. om præamblen til den Grønlandske selvstyrelov ikke forpligter Danmark til folkeretligt at respektere Grønlands eksterne selvbestemmelsesret til at etablere Grønland som selvstændig stat, til udenrigsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version