FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Udenrigsnote PESCO og forsvarsfonden

NATO's Parlamentariske Forsamling 2017-18, Udenrigsudvalget 2017-18, Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18, Europaudvalget 2017-18, Forsvarsudvalget 2017-18
NPA Alm.del Bilag 6, URU Alm.del Bilag 187, UPN Alm.del Bilag 231, EUU Alm.del Bilag 604, FOU Alm.del Bilag 83
Offentligt

DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

UDENRIGSNOTE

TIL ORIENTERING AF

EUU

FOU

NPA

UPN

URU

EU’s permanente strukturerede militære samarbejde tager fart

Sammenfatning

I 2017 accelererede EU's sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde

(CSDP) for alvor med etableringen af EU’s permanente strukturerede

militære samarbejde (PESCO) og Den Europæiske Forsvarsfond.

Implementeringen af PESCO og etableringen af forsvarsfonden er nu på

EU’s dagsorden

for 2018 også i parlamentarisk regi.

Med PESCO intensiveres samarbejdet mellem NATO og EU. Derudover er

forsvarsfonden, der skal støtte PESCO-samarbejdet underlagt

Kommissionen som en del af det industripolitiske samarbejde. Danske

virksomheder kan ligesom øvrige EU-landes virksomheder dermed ansøge

om midler til forskning og udvikling gennem forsvarsfonden, selvom Danmark

ikke deltager i PESCO-samarbejdet pga. forsvarsforbeholdet.

I takt med at PESCO og forsvarsfonden former sig tager denne note

temperaturen på implementeringen af PESCO og etableringen af

forsvarsfonden.

Baggrund

I lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling og Brexit tog EU med udgangspunkt

i den Globale Strategi fra juni 2016 og med Frankrig og Tyskland i spidsen tilløb

til at fremlægge planerne

for udbygningen af EU’s fælles sikkerheds-

forsvarspolitiske samarbejde (CSDP). Ifølge Europa-Parlamentet og Centre for

European Reform blev processen yderligere accelereret af seneste års pres fra

USA på europæiske lande ift. at tage mere ansvar og øge

forsvarsinvesteringerne. PESCO blev lanceret på et møde i Udenrigsrådet den

11. december 2017, hvor etableringen af forsvarsfonden også blev påbegyndt.

PESCO

Det overordnede formål med PESCO er at facilitere en ramme for samarbejde

blandt de EU-medlemmer, der kan og vil, indgå i større forpligtigelser på

forsvarsområdet. Deployering til EU-missioner og operationer vil ikke foregå i

regi af PESCO. PESCO skal derimod bidrage til at nå EU’s ambitioner

som

19. april 2018

Kontaktperson

Konsulent Susanne Klint Poulsen

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Udenrigsnote PESCO og forsvarsfonden

anført i EU’s Globale Strategi ved at fremme et samarbejde ift. udvikling af

militære kapaciteter og dermed mere effektive forsvarsinvesteringer, der skal

styrke EU-landenes evne til at deployere sammen.

I alt 25 EU-lande (med undtagelse af Danmark, UK og Malta) indgår i PESCO-

samarbejdet. De definerer og godkender udviklingen af PESCO-projekter og

den generelle strategi. Det er således alene de 25 medlemslande, som vil have

stemmeret. Den oprindelige intention var, at PESCO skulle bestå af en mindre

gruppe EU-lande med Tyskland og Frankrig i spidsen. Ultimo 2017 koblede de

mere kritiske lande, herunder Polen, Letland og Litauen sig til samarbejdet.

År 2018 er omdrejningspunktet implementeringen af PESCO-samarbejdet,

herunder det overordnede design for styringsstrukturen med fokus på bl.a.

styringsniveau, reguleringen af landenes forpligtelser under PESCO,

inddragelse af tredjelande samt kapacitetsprojekter.

Listen over kapacitetsprojekter udgør p.t. 17 projekter, der blev godkendt på

rådsmødet blandt EU’s forsvarsministre den 6. marts 2018. Hvert projekt

administreres af medlemslandene selv. De omfatter projekter inden for militær

mobilitet, maritim overvågning, strategisk kommando og kontrol

foranstaltninger for CSDP operationer, en europæisk medicinsk kommando,

pansrede infanterikøretøjer og et netværk af europæiske logistiske

”knudepunkter” til at støtte operationer. Samlet set skal de udbedre EU’s

strategiske kapacitetsmangler. De karakteriseres som den første fase af

PESCO projekter og forventes delvist at blive finansieret af Kommissionens

forsvarsfond. Implementeringshastigheden afhænger af fremdriften i de enkelte

medlemsstater. Danmark kan som følge af forsvarsforbeholdet ikke deltage i

eller bidrage til at gennemføre projektforslag i rammen af PESCO.

Forsvarsfonden under Kommissionen

Kommissionens forsvarsfond (Den Europæiske Forsvarsfond) blev formelt

lanceret i juni 2017. Forsvarsfonden har til formål at skabe bedre betingelser

for og motivere EU-landene til at indgå i fælles industriprojekter om forskning

på forsvarsområdet, der støttes af fonden. Det skal føre til fælles udvikling og

indkøb af forsvarskapaciteter og dermed skabe bedre vilkår for den europæiske

forsvarsindustri. Forsvarsfonden skal ses som en mulig finansieringskilde til

konkrete kapacitetsprojekter i rammen af PESCO og generelt bidrage til at

styrke EU’s operative kapacitet og evne til at håndtere europæiske

sikkerhedsudfordringer.

Forsvarsfonden er underlagt Kommissionen

som en del af EU’s industripolitiske

samarbejde med hjemmel i traktatens artikel 173 om industripolitik.

Forsvarsfonden er således ikke omfattet af forsvarsforbeholdet og det tillader

danske virksomheder og forskningsinstitutioner ligesom øvrige EU-landes

2/5

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Udenrigsnote PESCO og forsvarsfonden

virksomheder at ansøge om midler til forskning og udvikling. Den finansieres af

EU’s eksisterende budget som Danmark betaler til.

Forsvarsfonden består af to programmer: et forskningsprogram med fokus på

at udvikle innovative løsninger på forsvarsområdet, hvor op til 90 mio. euro som

udgangspunkt er afsat frem til 2020; og et kapacitetsprogram, der har til formål

at facilitere samarbejde og koordination om udvikling af fælles kapaciteter med

henblik på at nedbringe omkostningerne, hvor 500 mio. euro forventes afsat i

perioden 2019-2020. Forsvarsfondens strukturmæssige relationen til PESCO

og fondens størrelse efter 2020, der forventes at stige er endnu ikke forhandlet

på plads.

Ifølge

House of Commons’ analyseenhed

er europæisk forsvarsindustri mærket

af, at europæiske forsvarsudgifter gennem det sidste årti er faldet med 12 pct.

Til sammenligning er Kinas forsvarsudgifter i samme periode steget med 150

pct. Med forsvarsfonden er det intentionen, at der vil blive genereret nationale

forsvarsinvesteringer for mere end 5 mia. euro. pr. år efter 2020 og

Kommissionen vurderer desuden, at der gennem et mere effektivt og

koordineret samarbejde medlemsstaterne imellem ift. udviklingen af kapaciteter

vil kunne medføre besparelser i milliardklassen (mellem 25 mia. euro

–

100

mia. euro.) på forsvarsinvesteringer. Fondens bidrag forventes at udgøre 20

pct. af den samlede udvikling af kapaciteter, mens yderligere 80 pct. af midlerne

skal finansieres af medlemslandene selv.

Koblingen til NATO

Samarbejdet mellem NATO og EU har fået fornyet fokus i lyset af den ændrede

sikkerhedspolitiske kontekst i og uden for Europa. Hverken NATO eller EU

besidder alene alle de nødvendige sikkerheds- og forsvarspolitiske

instrumenter, der skal til for at imødegå det aktuelle trusselsbillede. Ifølge

EU’s

Høje Repræsentant, Federica Mogherini vil PESCO gå hånd i hånd med

styrkelsen af NATO-EU samarbejdet.

På NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016 blev NATO og EU enige om, at de

to organisationer kan komplimentere hinandens indsatser og instrumenter.

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg og EU’s

Høje Repræsentant,

Federica Mogherini understregede, at man dermed styrker evnen til at dæmme

op for de fælles trusler, der rettes mod medlemslandene

–

et samarbejde, hvor

mere end 90 % af befolkningen i EU er borgere i et NATO-land. Samarbejdet

blev intensiveret på følgende syv strategiske områder; 1) hybride trusler, 2)

operativt samarbejde, herunder på det maritime område, 3) cybersikkerhed- og

forsvar, 4) udvikling af militære kapaciteter, der kan samarbejde og supplere

hinanden, 5) styrke forsvarsindustrien, 6) koordinering af øvelser og 7) støtte til

kapacitetsopbygning i nærområdet.

EU’s

Høje Repræsentant, Federica Mogherini har understreget, at PESCO ikke

er en EU hær. De kapaciteter, der udvikles inden for rammerne af PESCO, er

3/5

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Udenrigsnote PESCO og forsvarsfonden

suveræne kapaciteter og således også til rådighed for andre organisationer,

herunder NATO, FN. Der lægges derfor vægt på, at udviklingen af kapaciteter

inden for rammerne af PESCO har til hensigt, at komplementere NATO frem

for at duplikere.

NATO’s generalsekretær,

Jens Stoltenberg har således også

understreget, at NATO støtter PESCO, idet samarbejdet kan bidrage til at

styrke EU-landenes forsvar. Det skal ske gennem en koordineret indsats bl.a.

ift. NATOs og EU’s forsvarsplanlægningsprocesser.

Som opfølgning på fælleserklæringen fra NATO-topmødet i Warszawa har

NATO og EU indtil nu vedtaget i alt 74 samarbejdsinitiativer og

implementeringsarbejdet er i gang. Blandt de 74 initiativer indgår militær

mobilitet, udveksling af oplysninger i kampen mod terror, hybride trusler,

samarbejde ift. cybersikkerhed og forsvar samt koordination af antiterrorstøtte

til fælles partnere. Flagskibet er militær mobilitet også omtalt som et militært-

Schengen-samarbejde, der skal fjerne de barrierer, som forsinker militære

transporter gennem medlemslandene. Det handler om at etablere hurtige

procedureforhold ift. bl.a. told og farligt gods med fokus på regler og direktiver.

Militær mobilitet forventes at være på dagsordenen på NATO-topmødet den 11.

–

12. juli 2018.

Perspektiver på vejen frem

Implementeringen af PESCO er i gang og resultaterne i 2018 vil være

afgørende for PESCOs videre succes. Man mangler endnu at definere

styringsstrukturen for PESCO. På den ene side lægges ansvaret ift. udvikling

af kapaciteter ud til nationerne, og på den anden side skal processen styres

baseret på EU’s behov og mangler og synkronisering mellem de 25 lande

skal

sikres. Det gælder også koordineringen ift. NATO, herunder relationen mellem

de 17 PESCO kapacitetsprojekter og de i alt 74 NATO-EU

samarbejdsinitiativer, hvor der er overlap. Endelig står spørgsmålet om

forsvarsfondens størrelse efter 2020 samt tredjelandes muligheder for at få

andel i fonden endnu uafklaret.

House of Commons’ analyseenhed men også bl.a. tænketanken Centre for

European Reform stiller spørgsmålstegn ved, om PESCO-samarbejdet har

været for inkluderende ift. antallet af medlemslande, der også omfatter lande,

”der kun er med for at sænke processen”. Samarbejdet er ikke blevet som

tilsigtet i EU-traktaten en lille eksklusiv klub af lande. De vurderer, at det kan få

konsekvenser for PESCOs reelle slagkraft.

Med Brexit mister Danmark en vigtig partner i EU-kredsen, herunder på den

forsvars- og sikkerhedspolitiske dagsorden, hvor EU-landene rykker tættere

sammen. UK og Danmark har et tæt forsvars- og sikkerhedspolitisk

samarbejde. Ifølge DIIS-forsker, Christine Nissen arbejder begge for at

fastholde et stærkt transatlantisk forhold mellem EU og USA/NATO. House of

Commons analyseenhed understreger dog, at UK i lyset af PESCO har en

4/5

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Udenrigsnote PESCO og forsvarsfonden

interesse i at forhandle et tæt forsvars- og sikkerhedspolitisk

partnerskabssamarbejde med EU, der går ud over EU’s generelle samarbejde

med tredjelande.

UK har efter Brexit ikke indflydelse på udviklingen af EU’s

sikkerheds-

og forsvarssamarbejde. Derudover rejses spørgsmålet om UK’s

adgang til forsvarsfonden som tredjeland, der kan have betydelige

industriinteresser. Det vil ifølge Centre for European Reform ligeledes være i

EU’s interesse henset til, at PESCO næppe vil være troværdig, hvis kapaciteter

og styrker ikke følger med. UK har de højeste forsvarsudgifter i EU og UK’s

kapaciteter udgør 20 pct. af EU’s samlede forsvarskapaciteter. De videre

forhandleringer vil således vise, hvor langt UK reelt bevæger sig væk fra det

europæiske forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde.

Kilder:

European Defence: where is it heading, House of Commons Library, Claire

Mills, 30. januar 2018

Permanent Structured Cooperation (PESCO), European Parliament, Marts

2018

Doorstep by NATO Secretary General Jens Stoltenberg at the start of the

European Union Foreign Affairs Council in Defence format, 13. november

2017

A European defence fund, European Commission Press release, 8. juni 2017

Europe's defence train has left the station - speed and destination unknown,

CEPS, 12. december 2018

Will the EU get serious on Defence?; Centre for European Reform 26.

december 2016

EU defence: the realisation of Permanent Structured Cooperation (PESCO),

House of Commons Librrary, 12. december 2017

Forbeholdets pris: EUs nye forsvarssamarbejde, Christine Nissen og Jakob

Dreyer, Udenrigs 3, 2017

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for

medlemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder

lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde

upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af

Folketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

5/5