FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 109
Offentligt

15/2017

Rigsrevisionens beretning om

politiets opgavevaretagelse

efter styrket terrorberedskab

og indførelse af midlertidig

grænsekontrol

147.281

114.6

22.480

April 2018

1976

237

1849

908

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

15 /

2017

Beretning om politiets

opgavevaretagelse efter

styrket terrorberedskab

og indførelse af midler-

tidig grænsekontrol

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i oktober 2018.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-559-6

ISBN pdf 978-87-7434-560-2

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM POLITIETS OPGAVEVARETAGELSE

EFTER STYRKET TERRORBEREDSKAB OG INDFØREL-

SE AF MIDLERTIDIG GRÆNSEKONTROL

Med flerårsaftalen for 2016-2019 aftalte forligskredsen, at der skulle ske en betyde-

lig styrkelse af politiets indsats mod terror og illegal indvandring i grænseområder-

ne. Med aftalen fulgte et bevillingsløft på 411 mio. kr. i 2016 og 546 mio. kr. i 2017

samt en reserve på 200 mio. kr. i 2016 og 220 mio. kr. i 2017 til indsatsen i grænse-

områderne. Da bevillingsløftet ikke fuldt ud dækkede det ekstra resursebehov, var

det forudsat i aftalen, at politiet skulle omprioritere sine resurser, men det fremgik

ikke af aftalen, hvilke områder politiet skulle nedprioritere.

Rigspolitiets målsætning har været, at omprioriteringen skulle ske med så få kon-

sekvenser for borgerne som muligt. Rigspolitiet har i den forbindelse opstillet pej-

lemærker for politikredsenes prioriteringer, som bl.a. indebærer, at grov borgerret-

tet kriminalitet skal prioriteres før sager, politiet tager op af egen drift, og mindre

alvorlige straffesager. Rigspolitiet har løbende orienteret forligskredsen og Folke-

tinget om, at omprioriteringen ikke kunne foretages uden konsekvenser for politiets

andre opgaver.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Rigspolitiet løbende har omprio-

riteret med henblik på at kunne løse de prioriterede opgaver med terrorbekæm-

pelse og grænsekontrol. Statsrevisorerne konstaterer dog, at politiet ikke er lyk-

kedes med at opretholde indsatsen på andre prioriterede områder, herunder den

borgerrettede grove kriminalitet. Det har haft mærkbare konsekvenser for bor-

gerne.

Beretningen viser bl.a.:



Sigtelsesprocenten for grov borgerrettet kriminalitet er faldet med 21 % fra 2014

til 2017, hvilket er langt mere end faldet i sigtelsesprocenten for de mindre alvor-

lige initiativ-, tyveri- og hærværkssager. Den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid fra anmeldelse til sigtelse for sager om grov borgerrettet kriminalitet er ste-

get med 36 % i perioden 2014-2017. Samtidig er andelen af anmeldelser vedrø-

rende grov borgerrettet kriminalitet steget fra 3 % til 6 % fra 2014 til 2017.

STATSREVISORERNE,

den 26. april 2018

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING



Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse for initiativ-, tyveri- og hær-

værkssager er under ét steget 91 % fra 2014 til 2017.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for aktiviteter vedrørende økonomisk

kriminalitet er steget 48 % fra 2015 til 2017.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for indbrud og cyberkriminalitet er ste-

get med henholdsvis 44 % og 66 % fra 2015 til 2017, men politiet har fastholdt

eller øget sigtelsesprocenten.

Politiet har øget grænsekontrolindsatsen, uanset at antallet af asylansøgere og

antallet af ulovligt indrejste i EU er faldet med mere end 80 % fra 2015 til 2017.

Politiets responstider er steget fra 2014 til 2017, og utrygheden blandt borger-

ne er øget fra 2016 til 2017, især i de særligt udsatte boligområder.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Politiets løbende tilpasning af den midlertidige grænsekontrol

2.1.

Den løbende tilpasning til migrationssituationen

2.2.

Frigørelsen af politifaglige resurser

3. Politiets resultater vedrørende den grove borgerrettede kriminalitet og

borgernes tryghed

3.1.

Resultaterne vedrørende grov borgerrettet kriminalitet og initiativ-, tyveri-

og hærværkssager

3.2.

Borgernes tryghed

4. Politiets resultater på de 7 politisk prioriterede områder

4.1.

Resultaterne vedrørende indbrud, økonomisk kriminalitet, cyberkriminalitet

og ulovlig cabotagekørsel

4.2.

Målopfyldelsen vedrørende indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet og

indsatsen i særligt udsatte boligområder

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Ordliste

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Mette Frederiksen: oktober 2014 - juni 2015

Søren Pind: juni 2015 - november 2016

Søren Pape: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beret-

ningen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

København var i februar 2015

mål for et terrorangreb i Krudt-

tønden og ved synagogen.

1. Denne beretning handler om konsekvenserne af politiets prioriteringer siden 2015, hvor

øget terrorberedskab og grænsekontrol har haft betydning for politiets øvrige opgaver.

Politiets opgaver er fastlagt i politiloven og i de bevillingsmæssige forudsætninger, der

fremgår af finansloven, herunder den politiske flerårsaftale for 2016-2019 og det tilknyt-

tede bevillingsløft, som er omtalt i finansloven for 2016, 2017 og 2018.

Med flerårsaftalen for 2016-2019 aftalte forligskredsen en omfattende styrkelse af terror-

bekæmpelsen og indsatsen i grænseområderne, der ifølge aftalen nødvendiggjorde om-

prioriteringer af politiets indsats i 2016 og 2017, svarende til 300 årsværk i 2016 falden-

de til 117 årsværk i 2017, da det på kort sigt ikke var muligt at øge politistyrken i det på-

krævede omfang. Det fremgik dog ikke af aftalen, hvilke områder politiet skulle nedpriori-

tere. Umiddelbart efter indgåelsen af aftalen indførte Danmark desuden den midlertidige

grænsekontrol, som var mere omfattende end den styrkelse af indsatsen i grænseområ-

derne, der var forudsat i flerårsaftalen. Politiet opjusterede herefter omprioriteringsbeho-

vet til 775 årsværk, svarende til antallet af betjente i en større politikreds.

Det har været politiets målsætning, at omprioriteringen skulle ske med så få konsekven-

ser for borgerne som muligt, men Rigspolitiet har løbende orienteret forligskredsen og

Folketinget om, at omprioriteringen ikke kan foretages uden konsekvenser for politiets

opgavevaretagelse.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om politiet har sikret, at konsekvenserne af

det ekstra resursetræk til terrorberedskabet og grænsekontrollen går mindst muligt ud

over borgerne. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:



Har politiet løbende tilpasset grænsekontrolindsatsen til migrationssituationen for at

frigøre politifaglige resurser til politiets øvrige opgaver?

Har politiet sikret, at omprioriteringen går mindst muligt ud over den grove borgerrette-

de kriminalitet og borgernes tryghed?

Har politiet sikret, at den styrkede indsats på de 7 politisk prioriterede områder er vide-

reført, som det er forudsat i flerårsaftalen?

Et halvt år efter, i september

2015, oplevede Danmark et hi-

storisk pres på grænserne på

grund af store flygtningestrøm-

me i Europa.

FORLIGSKREDSEN

Et flertal i Folketinget beståen-

de af Venstre, Det Konservative

Folkeparti, Liberal Alliance,

Dansk Folkeparti og Socialdemo-

kratiet er forligskredsen bag

flerårsaftalen for 2016-2019.

DE 7 POLITISK PRIORI-

TEREDE OMRÅDER

De 7 politisk prioriterede områ-

der er: indbrud, rocker- og ban-

dekriminalitet, økonomisk kri-

minalitet, cyberkriminalitet, or-

ganiseret og grænseoverskri-

dende kriminalitet, indsatsen i

særligt udsatte boligområder

og ulovlig cabotagekørsel.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

Politiets omprioritering som følge af det øgede terrorberedskab og den midlertidige græn-

sekontrol har haft konsekvenser for deres opgavevaretagelse, herunder for nogle af de

højt prioriterede områder som fx grov borgerrettet kriminalitet. Undersøgelsen indikerer

således, at politiet – selv om de har flyttet resurser til den grove borgerrettede kriminali-

tet – kun delvist har forhindret, at de nødvendige omprioriteringer er gået ud over borger-

ne.

Politiet har siden terrorangrebet i februar 2015 og indførelsen af den midlertidige grænse-

kontrol i januar 2016 afsat betydelige ekstraresurser til terrorberedskab og grænsekon-

trol. I 2016 og 2017 har resurseforbruget til terrorberedskabet og grænsekontrollen såle-

des udgjort mellem 9 % og 20 % af den samlede politifaglige tid, mens det i 2014 kun ud-

gjorde 7 %. Det ekstra resurseforbrug til de 2 højt prioriterede områder har medført, at po-

litiet, som det også var forudsat i flerårsaftalen, har været nødt til at omprioritere sine

resurser.

Rigspolitiet har, både da aftalen blev indgået og efterfølgende, tilkendegivet, at politiet

ville sikre, at omprioriteringen gik mindst muligt ud over borgerne. For at understøtte det-

te udarbejdede Rigspolitiet i marts 2016 pejlemærker for politikredsenes prioriteringer,

som bl.a. viser, at politikredsene skal prioritere grov borgerrettet kriminalitet over initia-

tivsager og mindre alvorlige straffesager.

Undersøgelsen viser, at det samlede antal anmeldelser, ekskl. ATK, er faldet fra 2014 til

2017, men at andelen af anmeldelser vedrørende grov borgerrettet kriminalitet er steget

fra 3 % til 6 %.

For at imødekomme stigningen i anmeldelser om grov borgerrettet kriminalitet har politi-

kredsene flyttet mandskab fra de lavere prioriterede områder til områder, der bl.a. rummer

den grove borgerrettede kriminalitet, ligesom de har sigtet flere på området. Undersøgel-

sen indikerer imidlertid, at politiet ikke har flyttet tilstrækkeligt mandskab til at opveje

stigningen i antallet af anmeldelser inden for den grove borgerrettede kriminalitet, og at

sigtelsesprocenten er faldet mere for den grove borgerrettede kriminalitet end for områ-

der som initiativsager og mindre alvorlige straffesager.

Rettes blikket mod sagsbehandlingstiderne, indikerer undersøgelsen, at disse også er ste-

get for grov borgerrettet kriminalitet, men dog i betydelig mindre grad end for de mindre

alvorlige initiativ-, tyveri- og hærværkssager. Undersøgelsen viser desuden, at Rigspoliti-

et og Rigsadvokaten senest i september 2017 har henstillet til politikredsene, at de skal

prioritere områderne vold og voldtægt højere.

POLITIETS PEJLE-

MÆRKER

Politiets pejlemærker rangerer

5 opgavetyper, som skal danne

grundlag for politikredsenes

daglige prioriteringer.

INITIATIVSAGER

Initiativsager er sager, som po-

litiet igangsætter af egen drift

på grund af mistænkelige for-

hold. Sagerne bygger således

ikke på anmeldelser fra borgere

eller virksomheder.

SIGTELSESPROCENT

Sigtelsesprocenten opgøres

som antallet af rejste sigtelser

i en given periode set i forhold

til det indkomne antal anmel-

delser i samme periode – uan-

set hvornår lovovertrædelsen,

som der rejses sigtelse for, er

begået.

AUTOMATISK TRAFIK-

KONTROL

Automatisk Trafikkontrol (ATK)

gennemføres ved hjælp af be-

mandede varevogne med kame-

ra og fartmåler og løses primært

af andre personalegrupper end

politiet. ATK-sagerne frasorte-

res derfor ofte i politiets opgø-

relser af anmeldelser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Rigspolitiet har oplyst, at de ikke er enige i Rigsrevisionens kategorisering og opgørelse

af grov borgerrettet kriminalitet. Rigspolitiet benytter heller ikke selv kategoriseringen i

forbindelse med deres opfølgning på pejlemærkerne, men henviser til, at det er det fakti-

ske, materielle indhold i den enkelte sag, der er afgørende for, om sagen vil kunne beteg-

nes som værende grov. Rigsrevisionen er enig i, at opgørelsen af den grove borgerrettede

kriminalitet vil kunne omfatte sager, som ikke er grove, ligesom grove sager kan være ude-

ladt, men hæfter sig ved, at Rigspolitiet har vurderet, at de udvalgte gerningskoder umid-

delbart fremstår som værende relevante. Rigsrevisionen finder således, at opgørelsen af

grov borgerrettet kriminalitet kan anvendes som indikation på, om politiets resultater står

mål med hensigten bag pejlemærkerne.

Endelig viser undersøgelsen, at politiets responstider er steget fra 2014 til 2017, ligesom

borgernes tryghed er forringet fra 2016 til 2017.

Udviklingen i resultaterne på de 7 politisk prioriterede områder viser, at det er lykkedes po-

litiet at videreføre indsatsen på nogle af områderne, men ikke på alle, som det ellers var

forudsat i flerårsaftalen for 2016-2019.

Med hensyn til politiets indsats på områderne økonomisk kriminalitet og ulovlig cabota-

gekørsel er resultaterne ikke videreført, idet sigtelsesprocenterne er faldet, samtidig med

at sagsbehandlingstiderne er steget.

For indbrud og cyberkriminalitet er sagsbehandlingstiden også steget, mens det er lykkedes

politiet henholdsvis at fastholde og øge sigtelsesprocenten. På indbrudsområdet, hvor po-

litiets mål er at reducere antallet af anmeldelser, er antallet samtidig det laveste i flere år.

På rocker- og bandeområdet indikerer målopfyldelsen, at indsatsen er videreført fra 2015

til 2017, og på området for særligt udsatte boligområder er målopfyldelsen steget. Antal-

let, indholdet og karakteren af målene ændrer sig dog i perioden, og en sammenligning over

tid bør derfor ske med en vis forsigtighed.

For det sidste politisk prioriterede område, den organisererede og grænseoverskridende

kriminalitet, er der ingen indikatorer, der kan belyse indsatsen og resultaterne. Rigspoli-

tiet har dog oplyst, at indsatsen er videreført i regi af de 2 efterforskningsfællesskaber i

Øst- og Vestdanmark.

Endelig viser undersøgelsen, at Rigspolitiet løbende har tilpasset den samlede bemanding

til grænsekontrollen og reduceret anvendelsen af politiårsværk markant ved at indhente

assistance fra Hjemmeværnet og Forsvaret samt uddanne og indsætte politikadetter. Rigs-

politiet har imidlertid langt fra nedjusteret indsatsen i samme grad, som antallet af asyl-

ansøgere og antallet af ulovligt indrejste i EU er faldet.

ULOVLIG CABOTAGE-

KØRSEL

Cabotagekørsel er godskørsel

mellem 2 punkter i Danmark,

som udføres af en lastbil eller

varebil, der ikke er registreret i

Danmark. Cabotagekørsel er re-

guleret ved EU-regler, der bl.a.

sætter grænser for antal kørs-

ler inden for et givet tidsrum

samt krav til dokumentation.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2.

BAGGRUND

3. Politiet har ifølge politiloven til formål at virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i sam-

fundet via forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Dette skal bl.a. ske ved

hjælp af forebyggelse, efterforskning og forfølgelse af strafbare forhold og ved at yde bi-

stand til borgere i faresituationer. Desuden er rammerne for politiets opgavevaretagelse

fastsat i politiets flerårsaftaler.

Flerårsaftalen

INITIATIVER PÅ

TERROROMRÅDET

Flerårsaftalens initiativer på ter-

rorområdet er hentet fra PET’s

og Rigspolitiets anbefalinger i

forlængelse af terrorangrebet i

februar 2015 og fra regerings-

udspillet

Et stærkt værn mod

terror

fra 2015.

4. Det fremgår af flerårsaftalen, at der skal ske en markant styrkelse af politiet i perioden

2016-2019, idet politiet skal styrke indsatsen mod terror og illegal indvandring. På terror-

området skal det bl.a. ske ved at øge beredskabets kapacitet og de politiuddannedes kom-

petencer samt ved at opgradere politiets materiel. Indsatsen mod illegal indvandring om-

fatter mere synlig polititilstedeværelse i de grænsenære områder, mere patruljering med

fokus på udlændingekontrol, bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet samt øget

mandskab og udstyr til efterforskning. Derudover skal politistyrken øges, og endelig skal

den styrkede indsats på de prioriterede områder fra den forrige flerårsaftale videreføres,

jf. boks 1.

BOKS 1

DE 7 POLITISK PRIORITEREDE OMRÅDER

De 7 politisk prioriterede områder er:

OPGAVEGLIDNING

Opgaveglidning betyder, at op-

gaver, der tidligere blev vareta-

get af polititjenestemænd, bli-

ver overtaget af civile medar-

bejdere, fordi opgaverne ikke

kræver en politifaglig uddan-

nelse.



indbrud i privat beboelse

indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet

bekæmpelse af økonomisk kriminalitet

bekæmpelse af cyberkriminalitet

bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet

indsatsen i særligt udsatte boligområder

ulovlig cabotagekørsel.

Kilde: Flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019.

EFFEKTIVISERINGER

Finansministeriet udarbejdede

forud for flerårsaftalen en bud-

getanalyse, der identificerede

et effektiviseringspotentiale på

i alt 716 mio. kr. for perioden.

Effektiviseringerne omfattede:



optimering af beredskabets

arbejde



bedre sagsstyring og kvalitet

i efterforskningen



mere effektiv borgerbetje-

ning.

5. Bevillingen til politiet, anklagemyndigheden og PET udgjorde ca. 8,7 mia. kr. i 2016 og

ca. 8,8 mia. kr. i 2017. Indeholdt i den samlede bevilling er bl.a. et bevillingsløft, som føl-

ger af flerårsaftalen. Bevillingsløftet udgjorde 411 mio. kr. i 2016 og 546 mio. kr. i 2017,

hvoraf godt 40 % ifølge Rigspolitiet vedrørte PET’s område.

Ifølge Rigspolitiets beregninger af den samlede aftaleøkonomi er udgifterne forbundet med

de initiativer, der er omtalt i flerårsaftalen, dog større end bevillingsløftet i aftalen. Det

fremgår derfor også af Rigspolitiets beregninger, at forskellen mellem de samlede estime-

rede udgifter til initiativerne og bevillingsløftet bl.a. skal dækkes via omprioriteringer i po-

litiet, da det ifølge aftaleparterne ikke er muligt via opgaveglidning og effektiviseringer

at frigøre nok politifolk til den styrkede terrorindsats og indsatsen i grænseområderne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Ved indgåelsen af flerårsaftalen estimerede Rigspolitiet omprioriteringsbehovet til at sva-

re til 300 årsværk i 2016 og 117 årsværk i 2017, men omprioriteringsbehovet blev som

følge af indførelsen af den midlertidige grænsekontrol i april 2016 opjusteret til 775 års-

værk.

Ud over bevillingsløftet er der på finansloven afsat en reserve på 200 mio. kr. i 2016 og 220

mio. kr. i 2017 til ekstraordinære indsatser i grænseområderne. Reserven er i løbet af 2016

og 2017 udmøntet i aktstykker til politiet og Hjemmeværnet.

Politiets resurseforbrug i forbindelse med terrorberedskab og grænsekontrol

6. Antallet af polititjenestemænd i de 12 danske politikredse, Rigspolitiet og anklagemyn-

digheden udgjorde 9.825 pr. 1. januar 2015 og 9.926 pr. 1. januar 2018, svarende til en stig-

ning på 101 polititjenestemænd i perioden.

7. Figur 1 viser, hvor stor en andel af polititjenestemændenes samlede registrerede tid der

er anvendt til terrorberedskab og grænsekontrol i perioden januar 2014 - december 2017.

Opgørelsen omfatter – ud over den midlertidige grænsekontrol – tidsforbruget på alle for-

mer for pas-, grænse- og udlændingekontrol, som bl.a. sker i alle lufthavne, ligesom terror-

beredskab fx også omfatter løbende tilsyns- og bevogtningsopgaver.

FIGUR 1

ANDELEN AF POLITITJENESTEMÆNDENES SAMLEDE REGISTREREDE

TID, DER ER ANVENDT TIL TERRORBEREDSKAB OG GRÆNSEKONTROL

I PERIODEN JANUAR 2014 – DECEMBER 2017

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Oktober 2014

Oktober 2015

Oktober 2016

Oktober 2017

Juli 2014

Juli 2015

Juli 2016

Januar 2014

Januar 2015

Januar 2016

Januar 2017

April 2014

April 2015

April 2016

April 2017

Juli 2017

Terroranslag

i København

Midlertidig

grænsekontrol

indføres

Terrorberedskab

Grænsekontrol

Andre opgaver

Note: Opgørelsen dækker tidsforbruget (ekskl. såkaldt resttid) for polititjenestemænd, der er ansat i de

12 danske politikredse eller hos Rigspolitiet.

Kilde: Rigsrevisionens på baggrund af politiets data fra POLTID.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Det fremgår af figur 1, at polititjenestemændenes resurseforbrug til terrorberedskab og

grænsekontrol i gennemsnit udgjorde henholdsvis i 5 % og 2 % af den samlede politifag-

lige tid i 2014. I februar 2015 steg andelen af tid brugt på terrorberedskab til at udgøre

11 % af den politifaglige tid, og fra januar 2016, hvor den midlertidige grænsekontrol blev

indført, steg andelen af den politifaglige tid brugt på grænsekontrol til 4 %. Den politifag-

lige tid brugt på terrorberedskab og grænsekontrol har siden februar 2015 samlet set ud-

gjort mellem 9 % (marts 2017) og 20 % af den samlede politifaglige tid. Det fremgår end-

videre, at tidsforbruget til terrorberedskabet og grænsekontrollen udgjorde 13 % af den

samlede politifaglige tid ved udgangen af 2017.

For at sikre så meget politifaglig tid som muligt har Rigspolitiet i 2016 og 2017 via opgave-

glidning og effektivisering frigjort et antal politiårsværk til operativt politiarbejde. Rigs-

politiet vurderer, at det drejer sig om i alt ca. 500 årsværk, heraf 400 via opgaveglidning

og 100 via effektiviseringer.

Ansvarsfordelingen mellem Rigspolitiet og politikredsene

8. Ansvarsfordelingen mellem Rigspolitiet og politikredsene følger af formålet med politi-

reformen fra 2007 om at sikre, at flest mulige beslutninger om den konkrete varetagelse

af politiets opgaver og resurser træffes lokalt.

Rigspolitichefen har ansvaret for at sikre, at politiet i hele landet opfylder de politiske mål

og krav, som fastlægges i politiets flerårsaftaler mv., mens politidirektørerne har det sam-

lede ansvar for tilrettelæggelsen af politiets operative og administrative arbejde i politi-

kredsene.

Rigspolitiet har de senere år arbejdet med at udvikle en strategisk styringsmodel, der skal

understøtte, at Rigspolitiet kan foretage en stærk indholdsmæssig koncernstyring, sam-

tidig med at politikredsene – inden for rammerne af den nationale prioritering – kan tage

udgangspunkt i det lokale kriminalitetsbillede. Modellen omfatter bl.a. strategier på natio-

nalt og lokalt plan og mål- og resultatplaner for henholdsvis hele politiet og de enkelte

kredse. Styringen foregår desuden i den løbende dialog mellem Rigspolitiet og politikred-

sene, fx i forbindelse med koncernledelsesmøder mv.

Ud over den strategiske styringsmodel har Rigspolitiet i samarbejde med politikredsene i

marts 2016 udarbejdet pejlemærker for kredsenes prioritering i den daglige opgavevare-

tagelse. Formålet med pejlemærkerne er at sikre bevidste og hensigtsmæssige valg i for-

bindelse med omprioriteringerne som følge af det øgede resursetræk til terrorberedskabet

og den midlertidige grænsekontrol.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

9. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om politiet har sikret, at konsekvenserne af

det ekstra resursetræk til terrorberedskabet og grænsekontrollen går mindst muligt ud over

borgerne.

Når vi lægger til grund, at det ekstra resursetræk skal gå mindst muligt ud over borgerne,

er det i overensstemmelse med politiets egen målsætning om, at omprioriteringerne til ter-

rorindsatsen og den ekstraordinære grænseindsats bør ske med så få konsekvenser for bor-

gerne som muligt, så borgernes høje grundlæggende tryghed og tillid til politiet fastholdes.

Langt de fleste af politiets opgaver vedrører borgerne. Politiet har dog ikke en samlet rang-

liste over, hvilke opgaver der er mere eller mindre borgernære. Vi lægger derfor Rigspoliti-

ets pejlemærker for politikredsenes (om)prioritering af opgaver til grund, når vi skal vur-

dere, om politiet har minimeret konsekvenserne for borgerne.

Ifølge pejlemærkerne skal den grove borgerrettede kriminalitet prioriteres over sager, som

politiet har igangsat på eget initiativ, samt over mindre alvorlig kriminalitet. Vi undersøger

derfor i kapitel 3, om politiet har sikret, at omprioriteringen går mindre ud over den grove

borgerrettede kriminalitet end ud over mindre alvorlig kriminalitet og sager, som politiet

har igangsat på eget initiativ.

Endelig undersøger vi udviklingen i borgernes tryghed, fordi det ifølge politiloven er et af

formålene med politiets arbejde at skabe tryghed i samfundet.

10. Som et led i undersøgelsen af, om politiet har sikret, at konsekvenserne af det ekstra

resursetræk til terrorberedskabet og grænsekontrollen går mindst muligt ud over borger-

ne, undersøger vi desuden, om politiet har sikret, at den styrkede indsats på de 7 priorite-

rede områder er videreført som forudsat i flerårsaftalen. Der er tale om emner, der har stå-

et højt på den politiske dagsorden i mange år, og som har dannet grundlag for bevillings-

løft i flere flerårsaftaler. Dertil kommer, at omprioriteringerne ifølge Rigspolitiet ikke må

ske på bekostning af indsatsen på højt prioriterede områder i flerårsaftalen, herunder ind-

satsen mod indbrud, rocker- og bandekriminalitet samt indsatsen i de særligt udsatte bo-

ligområder. Hvor det er muligt, opgør vi også her resultaterne ved hjælp af udviklingen i

sigtelsesprocenter og sagsbehandlingstider. For de øvrige områder opgør vi resultaterne

ved hjælp af udviklingen i målopfyldelsen i politiets mål- og resultatplaner på områderne,

vel vidende at målopfyldelsen afhænger af de mål, der er opstillet.

Endelig undersøger vi, om politiet løbende har tilpasset grænsekontrolindsatsen til migra-

tionssituationen med henblik på at frigøre politifaglige resurser til politiets øvrige opga-

ver. Dette skyldes, at politiets resurseforbrug i forbindelse med grænsekontrollen påvirker,

hvor mange resurser politiet har til rådighed til de mere borgernære opgaver. Vi lægger der-

for til grund, at det er Rigspolitiets opgave at justere indsatsen efter migrationssituationen,

hvilket de også selv tilkendegav i forbindelse med indførelsen af den midlertidige grænse-

kontrol. Desuden lægger vi til grund, at det er Rigspolitiets opgave at minimere den

politi-

faglige tid

til grænsekontrolindsatsen, så den kan anvendes til politiets øvrige opgaver.

Vi inddrager dermed ikke konsekvenserne af det resurseforbrug, det medfører for Forsva-

ret, og udgifterne til uddannelse og aflønning af politikadetterne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Metode

11. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af diverse styringsdokumenter, Rigspolitiets

interne notater og beregninger af resurseforbruget i forbindelse med indgåelsen af flerårs-

aftalen, Rigspolitiets overvågning af resurseforbruget og resultaterne af politiets arbejde

i 2016 og 2017 samt på dataanalyse af udtræk fra Rigspolitiets sagssystem POLSAS og

tidsregistreringssystem POLTID. Derudover bygger undersøgelsen på møder og brevveks-

ling mellem Rigspolitiet og Rigsrevisionen.

Endvidere bygger undersøgelsen på en gennemgang af politikredsenes strategier og ledel-

sesinformation og på revisionsbesøg i 6 af de 12 politikredse.

Endelig bygger undersøgelsen på en gennemgang af Justitsministeriets sager vedrørende

grænsekontrollen og på Justitsministeriets og Rigspolitiets orientering af forligskredsen.

12. Vi opgør resultaterne i form af udviklingen i sigtelsesprocenterne og sagsbehandlings-

tiderne.

Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet finder, at det giver et snævert og unuanceret

billede at konkludere alene på baggrund af indikatorerne sigtelsesprocent og sagsbehand-

lingstid, og henviser i tillæg hertil til antal anmeldelser og resurseforbruget.

Rigsrevisionen finder imidlertid, at sigtelsesprocenter og sagsbehandlingstider er helt cen-

trale indikatorer til at illustrere konsekvenserne for borgerne. Udviklingen i antallet af an-

meldelser vedrører derimod politiets arbejdsbyrde på området og påvirker – afhængig af

politiets styring og prioritering på området – kun indirekte borgerne, mens resurseforbru-

get er et udtryk for politiets prioritering af området. Vi anvender også sigtelsesprocenten

og sagsbehandlingstiden som indikatorer, fordi det er de samme indikatorer, Rigspolitiet

selv anvender, når de skal opgøre deres indsats og resultater på kriminalitetsområderne

samt rapportere til Folketinget om udviklingen. Vi har dog også til internt brug undersøgt

udviklingen i andre indikatorer såsom verserende sager og henlæggelser, som langt hen

ad vejen tegner det samme billede.

Selv om antallet af anmeldelser efter Rigsrevisionens opfattelse ikke er et direkte udtryk

for resultaterne af politiets indsats, viser vi – på Rigspolitiets foranledning – også udvik-

lingen i antallet af anmeldelser, da det viser politiets samlede prioriteringsbehov, samt an-

tallet af sigtelser, da det viser politiets produktion i perioden.

13. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 1.

Afgrænsning

14. Undersøgelsen omfatter som udgangspunkt politiets opgavevaretagelse fra 2015 til

2017, men vi inddrager også 2014 som referenceår i dataanalysen, fordi Rigspolitiet har

oplyst, at 2014 var det seneste år, hvor politiets opgavevaretagelse ikke var ekstraordi-

nært påvirket af omprioritering af resurser til opgaver forbundet med terrorberedskab og

grænsekontrol. I kapitel 4 om politiets indsats på de politisk prioriterede områder indgår

2015 som referenceår, idet det var slutåret for den forrige flerårsaftale (2012-2015) for po-

litiet, hvorfra de politisk prioriterede områder er videreført.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

INTRODUKTION OG KONKLUSION

15. Undersøgelsen omfatter Rigspolitiet og alle 12 politikredse i Danmark, men ikke ankla-

gemyndigheden. Dette indebærer, at vi i forbindelse med opgørelsen af sagsbehandlings-

tiderne kun måler den tid, der går fra anmeldelse til sigtelse.

Undersøgelsen omfatter ikke PET samt PET’s og politiets styring af resurser til brug for

terrorbevogtning. Dette skyldes, at en revisionsmæssig undersøgelse heraf ville indebæ-

re en sammenligning af resurseanvendelsen til bevogtningen af forskellige objekter eller

beredskabsindsatsen ved forskelligartede arrangementer, fx Aarhus Festuge og Roskilde

Festival, hvilket beror på politifaglige- og sikkerhedsmæssige vurderinger, som vi ikke kan

efterprøve og offentliggøre.

I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ordliste, der

forklarer udvalgte ord og begreber.

INDSATSEN MOD

TERROR

Politiets indsats mod terror be-

står primært af bevogtnings-

og tilsynsopgaver, som politiet

planlægger og dimensionerer

på baggrund af trusselsvurde-

ringer fra PET.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS LØBENDE TILPASNING AF DEN MIDLERTIDIGE GRÆNSEKONTROL

2. Politiets løbende tilpas-

ning af den midlertidige

grænsekontrol

DELKONKLUSION

Rigspolitiet har løbende tilpasset den samlede bemanding til grænsekontrollen og i den for-

bindelse reduceret anvendelsen af politiårsværk markant, bl.a. ved at indhente assistan-

ce fra Hjemmeværnet og Forsvaret og ved at uddanne og indsætte politikadetter. Rigspo-

litiet har imidlertid langt fra nedjusteret indsatsen i samme grad, som antallet af asylan-

søgere og antallet af ulovligt indrejste i EU er faldet.

Rigspolitiet og Justitsministeriet tilkendegav i forbindelse med forberedelserne af den mid-

lertidige grænsekontrol i januar 2016, at grænsekontrolindsatsen var skalérbar, og at kon-

trolintensiteten løbende ville blive vurderet og justeret i lyset af udviklingen i situationen.

Antallet af ulovligt indrejste i EU og antallet af asylansøgere faldt med mere end 80 % kort

tid efter indførelsen af den midlertidige grænsekontrol, og antallet har ligget nogenlunde

stabilt siden da. Rigspolitiet og grænsekredsene har flere gange drøftet, om der fortsat var

behov for at opretholde grænsekontrollen, og vurderede i september 2017, at flygtninge-

situationen kunne indikere, at der ikke længere var behov for at opretholde grænsekon-

trollen i Danmark, men at den fortsatte terrortrussel kunne begrunde en opretholdelse af

grænsekontrollen. Udlændinge- og integrationsministeren genindførte efterfølgende i no-

vember 2017 den midlertidige grænsekontrol under henvisning til migrationssituationen

og terrortruslen i Danmark.

Undersøgelsen viser, at politiet inden for rammerne af den midlertidige grænsekontrol har

reduceret det samlede antal årsværk ved grænsen med 28 % fra januar 2016 til decem-

ber 2017. Undersøgelsen viser desuden, at Rigspolitiet har indhentet assistance fra Hjem-

meværnet og Forsvaret og har uddannet politikadetter, og at de på den måde har reduce-

ret anvendelsen af politiårsværk ved grænsen fra 598 i januar 2016 til 166 i december

2017, svarende til 72 %.

16. Dette kapitel handler om politiets styring af resurser til den midlertidige grænsekon-

trol.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS LØBENDE TILPASNING AF DEN MIDLERTIDIGE GRÆNSEKONTROL

17. Den midlertidige grænsekontrol i Danmark trådte i kraft den 4. januar 2016. Ind- og ud-

rejsekontroller er som udgangspunkt ikke tilladt ved de indre Schengen-grænser, men et

Schengen-land kan indføre midlertidig grænsekontrol ved sine indre grænser under akut-

te trusler eller særlige omstændigheder, der truer den indre sikkerhed. Den midlertidige

grænsekontrol blev indført i kølvandet på presset på Danmarks grænser i løbet af efteråret

2015 for at opretholde ro og orden samt undgå ophobning af flygtninge og migranter i

Danmark som følge af indførelsen af svenske grænseforanstaltninger.

Den midlertidige grænsekontrol blev efterfølgende forlænget ad flere omgange frem til den

12. november 2017 under henvisning til migrationssituationen og har efterfølgende været

begrundet med både migrationssituationen og terrortruslen mod Danmark.

18. I flerårsaftalen for 2016-2019, som blev forhandlet på plads i løbet af efteråret 2015,

var der allerede lagt op til en styrket indsats i Danmarks grænseområder, herunder mere

synlig polititilstedeværelse i de grænsenære områder og mere patruljering med fokus på

udlændingekontrol og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Da der på det tids-

punkt stadig var usikkerhed om, hvordan flygtninge- og migrantionsstrømmene i Europa

ville udvikle sig, og hvordan Danmark ville håndtere situationen, var parterne imidlertid

enige om at basere aftalen på en såkaldt normalsituation, svarende til en styrket grænse-

indsats inden for Schengen-reglerne. Den midlertidige grænsekontrol udgjorde dog en øget

indsats i forhold til den styrkede grænseindsats, som var indeholdt i forudsætningerne for

bevillingsløftet og omprioriteringsbehovet i flerårsaftalen.

19. Rigspolitiet havde forud for indførelsen af den midlertidige grænsekontrol udarbejdet

scenarier for, hvordan grænsekontrollen kunne tilrettelægges, og hvor mange politifolk det

krævede. Scenarierne omfattede såkaldt

intensivering af den politimæssige kontrol

iværksættelse af systematisk kontrol af al trafik over grænsen.

Ifølge Rigspolitiet forud-

satte den intensiverede kontrol et massivt, men skalérbart, resurseforbrug på 500-1.000

betjente, der ville få ”betydelige konsekvenser for polititilstedeværelsen i resten af landet”,

mens den systematiske kontrol af al trafik over grænsen forudsatte totalmobilisering fra

alle politikredse svarende til 4.000 betjente. Sidstnævnte scenarie omfattede desuden af-

spærring ved den dansk-tyske grænse, fx i form af pigtråd, og nødvendiggjorde en ”mini-

mal politimæssig indsats i resten af landet”.

Justitsministeriet besluttede på baggrund af Rigspolitiets politifaglige vurdering, at den

midlertidige grænsekontrol skulle tilrettelægges i overensstemmelse med det mindst om-

fattende scenarie, og da den midlertidige grænsekontrol trådte i kraft, svarede den nogen-

lunde til den intensiverede grænsekontrol. Boks 2 viser elementerne i den midlertidige

grænsekontrol.

DANMARKS GRÆNSE

Danmarks ydre grænse består

af 24 luftgrænser og 105 hav-

ne. Den indre grænse består af

68 km landegrænse og ca. 7.300

km kystlinje.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS LØBENDE TILPASNING AF DEN MIDLERTIDIGE GRÆNSEKONTROL

BOKS 2

DEN MIDLERTIDIGE GRÆNSEKONTROL

Den midlertidige grænsekontrol består af følgende:

• afpasset kontrol af passagerer fra færgerne Rødby Havn og Gedser samt stikprøvevis kon-

trol af køretøjer

• stikprøvevis kontrol af rejsende, der kommer med tog til Padborg fra Tyskland

• stikprøvevis kontrol ved de 3 fastbemandede grænseovergange i Frøslev, Padborg og Kruså

• stikprøvevis kontrol via sektorpatruljering ved de 10 mindre grænseovergange ved den

dansk-tyske landegrænse, som også har til formål at kunne reagere på flygtninge og mi-

granter, der konstateres at befinde sig i baglandet til den dansk-tyske grænse.

Kilde: Rigspolitiet.

2.1. DEN LØBENDE TILPASNING TIL MIGRATIONS-

SITUATIONEN

20. Vi har undersøgt, om Rigspolitiet løbende har tilpasset den midlertidige grænsekontrol

til udviklingen i migrationssituationen for at frigøre politifaglige resurser til politiets øvri-

ge opgaver. Vi har i den forbindelse undersøgt:

•

udviklingen i migrationssituationen

udviklingen i antal afviste og kontrollerede personer

politiets løbende overvågning.

Udviklingen i migrationssituationen

21. Sagsgennemgangen viser, at både Rigspolitiet og Justitsministeriet i forbindelse med

forberedelserne af den midlertidige grænsekontrol understregede, at den intensiverede

indsats var skalérbar, og at kontrolintensiteten løbende ville blive vurderet og justeret i ly-

set af udviklingen i migrationssituationen. Rigspolitiet har også efterfølgende oplyst, at

de følger situationen ved grænserne nøje, så de kan tilrettelægge kontrollen og resursean-

vendelsen i forhold til, hvad der er nødvendigt for at sikre den offentlige orden og sikker-

hed.

22. Der er ikke noget entydigt mål for opgørelsen af presset på de danske grænser, men

der er flere indikatorer, som Rigspolitiet også følger. Det drejer sig om antal asylansøgere

og antal ulovligt indrejste i EU, der begge kan ses som indikatorer for migrations- og

flygtningestrømmene til EU.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS LØBENDE TILPASNING AF DEN MIDLERTIDIGE GRÆNSEKONTROL

23. Tabel 1 viser udviklingen i antal asylansøgere i Danmark og antal ulovligt indrejste i EU

fra 2014 til 2017.

TABEL 1

ANTAL ASYLANSØGERE I DANMARK OG ANTAL ULOVLIGT INDREJSTE I

EU I PERIODEN 2014-2017

2014

Antal asylansøgere i Danmark

Antal ulovligt indrejste i EU

14.792

282.933

2015

21.316

1.822.177

2016

6.266

511.371

2017

3.468

204.719

Kilde: Bygger på offentligt tilgængelige statistikker fra Udlændinge- og Integrationsministeriets og

FRONTEX’ hjemmesider.

Det fremgår af tabel 1, at antallet af asylansøgere i Danmark steg i efteråret 2015, hvoref-

ter det faldt kraftigt i løbet af 2016 og siden da har ligget på et lavere niveau end i 2014.

Antallet af ulovligt indrejste i EU følger samme tendens med ca. 1,8 mio. i 2015, 0,5 mio. i

2016 og godt 200.000 i 2017.

Udviklingen i antallet af afviste og kontrollerede personer

24. Undersøgelsen viser, at antal afviste personer er faldet fra januar 2016 til december

2017, mens omfanget af kontrollerede personer er steget. Figur 2 viser udviklingen i antal

afviste og antal kontrollerede personer i perioden januar 2016 - december 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS LØBENDE TILPASNING AF DEN MIDLERTIDIGE GRÆNSEKONTROL

FIGUR 2

ANTAL AFVISTE OG ANTAL KONTROLLEREDE PERSONER I PERIODEN

JANUAR 2016 - DECEMBER 2017

200

180

160

140

120

100

Uge 1, 2016

Uge 5, 2016

Uge 9, 2016

Uge 1, 2017

Uge 5, 2017

Uge 13, 2016

Uge 17, 2016

Uge 21, 2016

Uge 25, 2016

Uge 29, 2016

Uge 33, 2016

Uge 37, 2016

Uge 41, 2016

Uge 45, 2016

Uge 49, 2016

Uge 9, 2017

Uge 13, 2017

Uge 17, 2017

Uge 21, 2017

Uge 25, 2017

Uge 29, 2017

Uge 33, 2017

Uge 37, 2017

Uge 41, 2017

Uge 45, 2017

Uge 49, 2017

Antal personer, der er afvist/nægtet indrejse

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

Uge 1, 2016

Uge 5, 2016

Uge 9, 2016

Uge 1, 2017

Uge 5, 2017

Uge 13, 2016

Uge 17, 2016

Uge 21, 2016

Uge 25, 2016

Uge 29, 2016

Uge 33, 2016

Uge 37, 2016

Uge 41, 2016

Uge 45, 2016

Uge 49, 2016

Uge 9, 2017

Uge 13, 2017

Uge 17, 2017

Uge 21, 2017

Uge 25, 2017

Uge 29, 2017

Uge 33, 2017

Uge 37, 2017

Uge 41, 2017

Uge 45, 2017

Uge 49, 2017

Antal personer, der er kontrolleret

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af offentligt tilgængelige landstal på politiets hjemmeside.

Det fremgår af figur 2, at antallet af afviste personer faldt med 70 % i løbet af de første 6

uger, og at det derefter har ligget nogenlunde stabilt. I den første uge af januar, hvor den

midlertidige grænsekontrol blev indført, afviste politiet således 182 personer ved grænsen,

hvorefter antallet faldt til 54 personer medio februar. Efterfølgende har antallet været no-

genlunde stabilt med gennemsnitligt 47 afviste personer pr. uge.

Det fremgår endvidere af figuren, at antallet af kontrollerede personer omvendt er steget

med 141 % fra den første uge i 2016 til udgangen af 2017, om end udviklingen har været

svingende i perioden.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS LØBENDE TILPASNING AF DEN MIDLERTIDIGE GRÆNSEKONTROL

25. Rigspolitiet og grænsepolitikredsene har på baggrund af det faldende pres ved græn-

sen flere gange drøftet behovet for at opretholde den midlertidige grænsekontrol. Derud-

over viser en gennemgang af referater fra Rigspolitiets løbende møder med grænsepoliti-

kredsene, at Rigspolitiet i september 2017 vurderede, at flygtningesituationen kunne in-

dikere, at der ikke længere var behov for at opretholde grænsekontrollen i Danmark. Det

fremgår endvidere, at Rigspolitiet vurderede, at den fortsatte terrortrussel kunne begrun-

de en opretholdelse af grænsekontrollen. Udlændinge- og integrationsministeren genind-

førte efterfølgende i november 2017 den midlertidige grænsekontrol under henvisning til

migrationssituationen og terrortruslen mod Danmark.

Den løbende overvågning

26. Undersøgelsen viser, at Rigspolitiet og de politikredse, der er ansvarlige for grænsekon-

trollen, løbende har drøftet den fremadrettede strategi som følge af beslutninger fra det

politiske niveau og evalueret niveauet for kontrolindsatsen og resurseforbruget for at til-

passe omfanget af kontrol og assistance til presset ved grænserne.

Rigspolitiet har således justeret indsatsen 28 gange fra januar 2016 til december 2017.

Langt de fleste justeringer drejer sig om reduktion eller opnormering med 10 eller færre po-

litiårsværk, men der er 5 større ændringer, hvor Rigspolitiet justerer indsatsen med mel-

lem 12 og 89 politiårsværk. Det fremgår af referater fra Rigspolitiets møder med grænse-

politikredsene, at der er flere årsager til, at indsatsen justeres, herunder ændringer i pres-

set ved grænserne, assistance fra Hjemmeværnet og Forsvaret samt hensynet til, at assi-

stancerne fra de øvrige kredse ikke skal være større end nødvendigt og fordeles så ligeligt

som muligt.

Da den midlertidige grænsekontrol blev indført, assisterede alle politikredse undtagen Kø-

benhavn med grænsekontrollen, men Rigspolitiet har efterfølgende gradvist reduceret om-

fanget af assistancer fra andre politikredse. Fra november 2017 varetages grænsekontrol-

len, foruden bistanden fra Hjemmeværnet, Forsvaret og politikadetter, således alene af po-

lititjenestemænd fra grænsekredsene og de dertil knyttede udlændingekontrolenheder.

RESULTATER

Rigspolitiet og Justitsministeriet understregede i forbindelse med forberedelserne af den

midlertidige grænsekontrol, at grænsekontrolindsatsen var skalérbar, og at kontrolinten-

siteten løbende ville blive vurderet og justeret i lyset af udviklingen i migrationssituatio-

nen.

Undersøgelsen viser imidlertid, at politiet har øget antallet af kontrollerede personer, uan-

set at antallet af asylansøgere og antallet af ulovligt indrejste i EU er faldet med mere end

80 % fra 2015 til 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS LØBENDE TILPASNING AF DEN MIDLERTIDIGE GRÆNSEKONTROL

Rigspolitiet og grænsekredsene har med udgangspunkt i det faldende pres ved grænsen

flere gange drøftet behovet for at opretholde den midlertidige grænsekontrol. I den forbin-

delse vurderede Rigspolitiet i september 2017, at flygtningesituationen kunne indikere, at

der ikke længere var behov for at opretholde grænsekontrollen i Danmark, men at den fort-

satte terrortrussel kunne begrunde en opretholdelse af grænsekontrollen. Udlændinge- og

integrationsministeren genindførte efterfølgende i november 2017 den midlertidige græn-

sekontrol under henvisning til migrationssituationen og terrortruslen i Danmark.

Derudover har Rigspolitiet og grænsekredsene justeret indsatsen i alt 28 gange i løbet af

2016 og 2017, hvilket betyder, at det samlede antal årsværk ved grænsen er reduceret med

28 %.

2.2.

FRIGØRELSEN AF POLITIFAGLIGE RESURSER

27. Vi har undersøgt, om Rigspolitiet har reduceret anvendelsen af politifolk i forbindelse

med grænsekontrollen for at frigøre politifaglige resurser til politiets øvrige opgaver.

28. Undersøgelsen viser, at Rigspolitiet og Justitsministeriet har taget flere initiativer

med det formål at reducere anvendelsen af politifolk i forbindelse med grænsekontrollen.

I april 2016 blev det besluttet, at Hjemmeværnet skulle assistere med grænsekontrollen.

Hjemmeværnets assistance på i alt 129 årsværk blev derefter indsat i løbet af juni 2016.

Det blev endvidere i november 2016 besluttet at etablere en ny uniformeret medarbejder-

gruppe i politiet, politikadetter, der bl.a. skulle bistå med grænsekontrollen. De første 43

politikadetter blev indsat ved grænsen i oktober 2017.

I september 2017 blev det endvidere besluttet, at Forsvaret og Hjemmeværnet skulle yde

yderligere bistand til grænsekontrollen, ligesom det blev besluttet at forlænge praktikpe-

rioden for en række politistuderende for at øge antallet af politiårsværk i de enkelte poli-

tikredse. De første af i alt 77 soldater blev indsat ved grænsen i slutningen af september

2017. Forløbet er vist i figur 3.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS LØBENDE TILPASNING AF DEN MIDLERTIDIGE GRÆNSEKONTROL

FIGUR 3

RIGSPOLITIETS INITIATIVER MED DET FORMÅL AT REDUCERE ANVENDEL-

SEN AF POLITIFOLK I FORBINDELSE MED GRÆNSEKONTROLLEN

Beslutning om

assistance fra

Hjemmeværnet

Beslutning om

uddannelse og

indsættelse af

politikadetter

Beslutning om

assistance fra

Forsvaret

og Hjemme-

værnet

04.01.2016

31.12.2017

91 årsværk fra

Hjemmeværnet

assisterer ved

den dansk-tyske

grænse

38 årsværk fra

Hjemmeværnet

assisterer i

Rødby Havn

43 politikadetter

assisterer ved

den dansk-

tyske grænse

og Rødby Havn

77 årsværk fra

Forsvaret og

11 årsværk fra

Hjemmeværnet

assisterer ved

den dansk-

tyske grænse

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.

Rigspolitiet har således fra 2016 til 2017 fået assistance svarende til i alt 140 årsværk fra

Hjemmeværnet og 77 årsværk fra Forsvaret. Derudover har Rigspolitiet indsat politikadet-

ter svarende til 43 årsværk. Udgifterne til assistancen fra Hjemmeværnet er udmøntet

via aktstykker og udgør 90 mio. kr. fra juni 2016 til december 2017, og udgifterne til For-

svarets assistance afholdes af Forsvaret.

Foruden de politiårsværk, der er frigjort som følge af assistancen fra Hjemmeværnet, For-

svaret og politikadetterne, har Rigspolitiet løbende justeret grænsekontrollen for at effek-

tivisere kontrolindsatsen og assistancerne mellem politikredsene, så betjentenes tidsfor-

brug i forbindelse med grænsekontrollen blev reduceret.

29. Samlet set viser undersøgelsen, at antallet af politiårsværk, der anvendes i forbindel-

se med den midlertidige grænsekontrol, er faldet fra 598 årsværk, da det var højest primo

januar 2016, til 166 politiårsværk ved udgangen af 2017, svarende til et fald på 72 %. Rigs-

politiet har desuden i marts 2018 oplyst, at de bl.a. på baggrund af det reducerede behov

for politiårsværk ved grænsen forventer, at omprioriteringsbehovet vil være udfaset me-

dio 2018.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS LØBENDE TILPASNING AF DEN MIDLERTIDIGE GRÆNSEKONTROL

RESULTATER

Rigspolitiet og Justitsministeriet har siden april 2016 indhentet assistance fra andre per-

sonalegrupper til at løse grænsekontrolopgaverne for at frigøre politifaglige resurser til

politiets øvrige opgaver. Rigspolitiet har således indhentet assistance fra Hjemmeværnet

og Forsvaret og har uddannet politikadetter til formålet, hvilket i alt har bidraget med 260

årsværk til grænsekontrollen. Desuden har politiet løbende justeret det samlede antal års-

værk ved grænsen og reduceret det med i alt 28 % fra januar 2016 til december 2017. Sam-

let set betyder det, at anvendelsen af politiårsværk i forbindelse med grænsekontrollen

er reduceret fra 598 i januar 2016 til 166 ved udgangen af 2017 svarende til en reduktion

på i alt 72 %, hvilket bl.a. har resulteret i, at Rigspolitiet i marts 2018 har vurderet, at om-

prioriteringsbehovet til terrorberedskabet og grænsekontrollen vil være udfaset medio

2018.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER VEDRØRENDE DEN GROVE BORGERRETTEDE KRIMINALITET OG BORGERNES TRYGHED

3. Politiets resultater

vedrørende den grove

borgerrettede kriminalitet

og borgernes tryghed

DELKONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at politiets omprioritering som følge af det øgede terrorberedskab

og den midlertidige grænsekontrol har haft konsekvenser for politiets opgavevaretagelse.

For at understøtte, at omprioriteringen gik mindst muligt ud over borgerne, besluttede Rigs-

politiet i marts 2016 at udstikke pejlemærker for politikredsenes prioritering af opgaver,

som prioriterer grov borgerrettet kriminalitet over bl.a. initiativsager og mindre alvorlige

straffesager.

Undersøgelsen viser, at det samlede antal anmeldelser, ekskl. ATK, er faldet fra 2014 til

2017, men at andelen af anmeldelser vedrørende grov borgerrettet kriminalitet er steget

fra 3 % til 6 %.

For at imødekomme stigningen i anmeldelser om grov borgerrettet kriminalitet har politi-

kredsene flyttet mandskab fra de lavere prioriterede områder til områder, der rummer den

grove borgerrettede kriminalitet, ligesom de har sigtet flere på området. Undersøgelsen

indikerer imidlertid, at politiet ikke har flyttet tilstrækkeligt mandskab til at opveje stig-

ningen i antallet af anmeldelser inden for den grove borgerrettede kriminalitet, idet sig-

telsesprocenten for den grove borgerrettede kriminalitet er faldet med 21 % i perioden,

mens den kun er faldet med 10 % for initiativ-, tyveri- og hærværkssager.

Sagsbehandlingstiderne er også steget, om end undersøgelsen indikerer, at den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid for grov borgerrettet kriminalitet er steget langt mindre end

sagsbehandlingstiden for initiativ-, tyveri- og hærværkssager.

Undersøgelsen viser desuden, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten flere gange har henstillet

til politikredsene, at de skal prioritere områderne vold og voldtægt højere.

Endelig viser undersøgelsen, at utrygheden blandt borgerne er steget fra 2016 til 2017,

ligesom politiets responstider er forringet fra 2014 til 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER VEDRØRENDE DEN GROVE BORGERRETTEDE KRIMINALITET OG BORGERNES TRYGHED

30. Dette kapitel handler om konsekvenserne af politiets omprioritering for borgerne. Vi

har undersøgt, om udviklingen i politiets resultater følger Rigspolitiets udmelding til poli-

tikredsene om, at omprioriteringen skal ske med så få konsekvenser for borgerne som mu-

ligt. Vi har også undersøgt udviklingen i borgernes tryghed og i politiets responstider.

Rigspolitiet har i maj 2016 oplyst til Folketinget, at det er politiets målsætning, at omprio-

riteringerne som følge af det øgede terrorberedskab og den midlertidige grænsekontrol sker

med så få konsekvenser for borgerne som muligt, men at omprioriteringerne ikke kan fore-

tages uden konsekvenser for politiets opgavevaretagelse.

31. For at understøtte, at omprioriteringerne skulle få så få konsekvenser for borgerne som

muligt og ikke ske på bekostning af indsatsen på flerårsaftalens højt prioriterede områder,

udarbejdede Rigspolitiet og politikredsene i marts 2016 pejlemærker for kredsenes priori-

teringer i den daglige opgavevaretagelse, jf. boks 3.

BOKS 3

RIGSPOLITIETS PEJLEMÆRKER FOR POLITIKREDSENES PRIORITERING

Beredskab til varetagelse af akutte hændelser, herunder første indsats i forbindelse med

terror.

Grov borgerrettet kriminalitet. Af hensyn til at sikre en stærk retshåndhævelse skal efter-

forskning af grov borgerrettet kriminalitet prioriteres, herunder drab, drabsforsøg, voldtægt,

grov vold og grove røverier.

Arrestantsager, herunder bevogtning og transport (det fremgår af retsplejeloven, at efter-

forskning af arrestantsager skal fremmes med tilstrækkelig hurtighed).

Højt prioriterede mål i virksomhedsstrategien, herunder mål i flerårsaftalen, bl.a. indsatser

mod rocker- og bandekriminalitet, indbrud, indsatser i de særligt udsatte boligområder og

bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet.

Initiativsager (færdsel, narko og natteliv), andre målrettede og forebyggende indsatser

samt efterforskning i mindre alvorlige straffesager inden for såvel straffelov som særlo-

ve, fx tyveri- og hærværkssager.

Kilde: Rigspolitiet.

32. Rigspolitiet har oplyst, at politikredsene skal følge pejlemærkerne, men at kredsene in-

den for de rammer, pejlemærkerne danner, selv vælger deres (om)prioriteringer. Det er så-

ledes Rigspolitiets opfattelse, at virksomhedsstrategien, politiets operative strategier, po-

litikredsenes mål- og resultatplaner samt pejlemærkerne sætter en klar retning og udgør

et godt grundlag for politikredsenes prioriteringer, og at de samtidig sikrer, at politikred-

sene har det forudsatte lokale råderum til at sætte ind over for de lokale kriminalitetsud-

fordringer.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER VEDRØRENDE DEN GROVE BORGERRETTEDE KRIMINALITET OG BORGERNES TRYGHED

3.1. RESULTATERNE VEDRØRENDE GROV BORGER-

RETTET KRIMINALITET OG INITIATIV-, TYVERI- OG

HÆRVÆRKSSAGER

33. Vi har undersøgt, om udviklingen i politiets resultater efter iværksættelsen af det øge-

de terrorberedskab og den midlertidige grænsekontrol følger hensigten i Rigspolitiets pej-

lemærker, der skal understøtte, at omprioriteringerne sker med så få konsekvenser for bor-

gerne som muligt.

34. Rigspolitiet og politikredsene følger som led i deres generelle styring politiets aktivi-

teter og resultater ved hjælp af udviklingen i antallet af anmeldelser, sigtelsesprocenten,

henlæggelsesprocenten, sagsbehandlingstiden og antallet af verserende sager på 11 sags-

områder i POLSAS. Derudover følger politiet betjentenes tidsforbrug i tidsregistreringssy-

stemet POLTID. Området grov borgerrettet kriminalitet går imidlertid på tværs af politiets

11 sagsområder, og Rigspolitiets sagssystemer muliggør derfor ikke en opgørelse af an-

tal anmeldelser, sigtelser, sigtelsesprocenten, sagsbehandlingstiden og tidsforbruget for

den grove borgerettede kriminalitet.

Vi har derfor opgjort udviklingen inden for den grove borgerrettede kriminalitet på baggrund

af en række gerningskoder, som bygger på de eksempler på lovovertrædelser, der er nævnt

i pejlemærkerne, og et par øvrige åbenlyst grove borgerrettede kriminalitetstyper, fx for-

sætlig brandstiftelse, terrorisme og børnepornografi. Vores kategori grov borgerrettet kri-

minalitet omfatter således langt færre gerningskoder end politiets 4 relevante sagsområ-

der (drab, brand mv, vold, sædelighed og røveri). Fx omfatter vores kategorisering ikke sim-

pel vold, fordi Rigspolitiet har oplyst, at det ikke betragtes som grov borgerrettet krimina-

litet i deres opgørelser.

Vores opgørelse af initiativ-, tyveri- og hærværkssager dækker over gerningskoder vedrø-

rende tyveri og hærværk samt gerningskoder for initiativsager, der anvendes af flere po-

litikredse til at overvåge ordensområdet. Gerningskoderne fremgår af bilag 1.

35. Rigspolitiet har klart tilkendegivet, at Rigsrevisionens gruppering af gerningskoder eft-

er Rigspolitiets opfattelse er problematisk, fordi det i sidste instans er det materielle ind-

hold i den enkelte sag, som afgør, om den kan kategoriseres som værende grov og borger-

rettet kriminalitet. Rigspolitiet har således oplyst, at det ikke er muligt at foretage en ud-

tømmende oplistning på gerningskodeniveau, idet politiets opgaveportefølje er af meget

varierende karakter. Hvor det ved nogle overtrædelser af straffeloven er muligt via den en-

kelte paragraf (gerningskode) at kategorisere sagerne som grove, vil det i andre tilfælde

være det specifikke gerningsindhold i en sag, der medfører, at sagen må betegnes som væ-

rende grov.

INITIATIVSAGER

Initiativsager er sager, som po-

litiet igangsætter af egen drift

på grund af mistænkelige for-

hold. Sagerne bygger således

ikke på anmeldelser fra borgere

eller virksomheder.

POLITIETS

SAGSOMRÅDER

De 11 sagsområder er:



drab, brand mv.



vold



sædelighed



røveri



indbrud



tyveri



økonomisk kriminalitet



narkotika og smugling



øvrig straffelov, herunder

brugstyveri



øvrige særlove



færdselslov.

GERNINGSKODE

En gerningskode er en kode,

der refererer til en formodet

lovovertrædelse, fx hæleri, ind-

brud i fabrik og manddrab. Ger-

ningskoderne bruges i forbin-

delse med sagsstyring i POLSAS

og til statistikformål.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER VEDRØRENDE DEN GROVE BORGERRETTEDE KRIMINALITET OG BORGERNES TRYGHED

Vi er opmærksomme på, at der kan være grove borgerrettede sager, der ikke er inkluderet

i opgørelsen, ligesom opgørelsen på initiativområdet kan rumme sager, der er optaget på

baggrund af en henvendelse fra en borger. Vi mener dog ikke, det adskiller sig fra den gene-

relle usikkerhed i forbindelse med andre kategoriseringer, som Rigspolitiet anvender i sin

styring. Da der således ikke findes en udtømmende afgrænsning af grov borgerrettet kri-

minalitet, har vi valgt at fastholde vores kategorisering, idet den omfatter gerninger, der

ud fra ordlyden må betegnes som grove og borgerrettede, og som Rigspolitiet har oplyst,

at de umiddelbart finder relevante. Vi mener således, at vores kategorisering kan anven-

des som en indikation på, om politiets resultater står mål med hensigten bag pejlemær-

kerne.

Omfanget af anmeldelser

36. I 2014 registrerede politiet ca. 1 mio. anmeldelser, mens de i 2017 registrerede ca.

1,2 mio. anmeldelser, svarende til en stigning på 27 %. Hovedparten af stigningen kan

dog tilskrives udviklingen inden for færdselsområdet og specielt anmeldelser, der stam-

mer fra den automatiske trafikkontrol (ATK) i politiets fotovogne. Da ATK-arbejdet gennem

de seneste par år er overgået til primært at blive løst af en anden personalegruppe end po-

lititjenestemænd, ser vi dog ikke nærmere på disse sager i denne beretning. Opgjort ekskl.

ATK-sager er der tale om et fald på 15 % i antallet af anmeldelser mellem 2014 og 2017.

OMRÅDERNES GEN-

NEMSNITLIGE ANDEL

AF ALLE ANMELDEL-

SER OG UNDERSØGEL-

SESSAGER I 2017

(3%)

37. Ud over anmeldelser opererer politiet også med undersøgelsessager, der anvendes, når

der ved en anmeldelse er tvivl om sagens omstændigheder, fx anmeldelsens troværdig-

hed, tekniske spor eller beviser i øvrigt. Uanset om en sag registreres som en anmeldelse

eller en undersøgelsessag, skal politiet efterforske sagen, hvorfor også omfanget af under-

søgelsessager afspejler et resurseforbrug. I 2014 registrerede politiet 139.670 undersø-

gelsessager, mens omfanget i 2017 var reduceret til 105.691, svarende til et fald på 24 %.

Samlet er antallet af anmeldelser og undersøgelsessager, ekskl. ATK-sager, reduceret med

17 % i perioden.

Ifølge vores afgrænsning er andelen af anmeldelser og undersøgelsessager om grov bor-

gerrettet kriminalitet steget fra 3 % til 6 % af det samlede antal anmeldelser, mens initi-

ativ-, tyveri- og hærværkssager er faldet fra 56 % til 48 %. De øvrige anmeldelser omhand-

ler både straffelov, fx brugstyveri, og andre love, fx udlændingelov, miljølov og nærings-

lov.

Politiets sigtelsesproduktion er også faldet i perioden. I 2014 rejste politiet 470.811 sig-

telser, ekskl. ATK-sager, hvilket faldt til 383.907 sigtelser i 2017, svarende til et fald på

18 %. Sigtelsesprocenten er således for alle sager, ekskl. ATK, faldet ganske svagt fra

62 % i 2014 til 60 % i 2017.

46%

(41%)

48%

(56%)

Grov borgerrettet

kriminalitet

Initiativ-, tyveri- og

hærværkssager

Øvrige sager

Note: 2014-tal er i parentes.

Grov borgerrettet kriminalitet

38. Det fremgår af Rigspolitiets pejlemærker, at den grove borgerrettede kriminalitet, her-

under drab, drabsforsøg, voldtægt, grov vold og grove røverier, skal prioriteres lige efter

det daglige beredskab, der varetager akutte hændelser, og højere end fx indsatsen mod

rocker- og bandekriminalitet, indbrud og mindre alvorlige straffesager.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER VEDRØRENDE DEN GROVE BORGERRETTEDE KRIMINALITET OG BORGERNES TRYGHED

39. Tabel 2 viser udviklingen i politiets resultater vedrørende grov borgerrettet kriminali-

tet i perioden 2014-2017 ifølge Rigsrevisionens afgrænsning.

TABEL 2

UDVIKLINGEN I POLITIETS RESULTATER OG AKTIVITETER VEDRØRENDE GROV BORGERRETTET

KRIMINALITET I PERIODEN 2014–2017

2014

2015

2016

2017

Ændring fra

2014 til 2017

+80 %

+61 %

+27 %

÷21 %

+36 %

Antal undersøgelsessager

Antal anmeldelser

Antal sigtelser

Sigtelsesprocent

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

(fra anmeldelse til sigtelse)

3.944

11.328

9.732

86 %

43,6 dage

3.785

11.448

9.544

83 %

43,7 dage

3.740

14.683

10.817

74 %

53,7 dage

7.111

18.288

12.407

68 %

59,3 dage

Sigtelsesprocenten er opgjort i forhold til det samlede antal anmeldelser, dvs. ekskl. undersøgelsessager.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra POLSAS.

Det fremgår af tabel 2, at sigtelsesprocenten er faldet fra 86 % i 2014 til 68 % i 2017, sva-

rende til et fald på 21 %. Samtidig er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldel-

se til sigtelse for sager om grov borgerrettet kriminalitet steget med 36 % over samme

periode.

Samtidig fremgår det af tabellen, at aktivitetsniveauet vedrørende den grove borgerret-

tede kriminalitet er steget i perioden, idet undersøgelsessager er steget med 80 % og an-

tallet af anmeldelser med 61 %. Så selv om sigtelsesproduktionen er steget med 27 %, er

sigtelsesprocenten faldet i perioden.

Sager om vold, voldtægt og våben underlagt målsætninger for sagsbehandlingstid

40. I forlængelse af voldspakkerne fra 1994 og 1997 blev der fra politisk side fastsat en

række målsætninger for sagsbehandlingstiderne for sager om vold, voldtægt og besiddel-

se af våben på offentlige steder. Det er Rigsadvokatens opgave at overvåge, i hvilket om-

fang politikredsene opfylder målsætningerne, og Justitsministeriet orienterer én gang år-

ligt Folketinget om udviklingen på området.

Der er et vist overlap mellem de sager, der er omfattet af de politiske målsætninger om

vold, voldtægt og våben, og de sager, vi kategoriserer som grov borgerrettet kriminalitet.

Den grove borgerrettede kriminalitet omfatter fx ikke simpel vold, våbensager og vold mod

offentligt ansatte, men til gengæld fx sager om drab og terrorisme.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER VEDRØRENDE DEN GROVE BORGERRETTEDE KRIMINALITET OG BORGERNES TRYGHED

SAGER OM VOLD,

VOLDGTÆGT OG

VÅBEN

Målsætningerne for sagsbe-

handlingstiderne i sager om

vold, voldtægt og våben er:

Vold: maks. 30 dage fra sigtel-

se til oversendelse til retten.

Voldtægt: maks. 60 dage fra

sigtelse til oversendelse til ret-

ten, dog maks. 4 måneder i sa-

ger, der indebærer mentalun-

dersøgelse eller forelæggelse

for Retslægerådet.

Våben: maks. 30 dage fra sig-

telse til oversendelse til retten

i sager om besiddelse mv. af

skydevåben og knive på offent-

ligt tilgængeligt sted, og hvor

våbenforholdet er hovedforhol-

det.

Vi har valgt at frasortere alle

sager om vold mod offentligt

ansatte, fordi en del af stignin-

gen i antallet af voldssager

ifølge Rigspolitiet skyldes en

praksisændring hos Erstat-

ningsnævnet for sager om vold

mod offentligt ansatte.

41. For både volds- og voldtægtssager, der er omfattet af de politiske målsætninger for

sagsbehandlingstider, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til sigtel-

se øget i perioden 2014-2017. For voldssager, ekskl. sager om vold mod offentligt ansatte,

er der tale om en konstant stigning, der i perioden 2014-2017 svarer til 74 %, mens der for

voldtægtssager er tale om en samlet stigning på 47 %. For voldtægtssager er der dog sket

en forbedring fra 2016 til 2017, idet sagsbehandlingstiden er reduceret fra i gennemsnit

58,8 dage i 2016 til 48,2 dage i 2017. På våbenområdet er den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid steget med mere end 100 % fra 2014 til 2016, men i 2017 er den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid reduceret til 8,1 dage, hvilket blot er lidt over gennemsnittet på 7,2

dage i 2014.

42. Som følge af den negative udvikling på området har Rigspolitiet og Rigsadvokaten bå-

de i 2016 og i 2017 henstillet til politikredsene, at de skal prioritere de 3 områder højere.

Justitsministeren oplyste således til Folketinget i november 2016, at rigspolitichefen og

rigsadvokaten i et fælles brev havde understreget, at der i politikredsene skal være et stort

fokus på sager om personfarlig kriminalitet, og at det gælder lige fra den indledende poli-

timæssige håndtering af sagen til anklagemyndighedens stillingtagen til tiltalespørgsmå-

let. Justitsministeren tilføjede, at han havde noteret sig, at rigspolitichefen og rigsadvo-

katen ville følge udviklingen tæt. Rigsrevisionen finder ligesom Rigspolitiet og Rigsadvo-

katen, at politikredsene bør prioritere området højere, så politiet i højere grad lever op til

de politisk fastsatte målsætninger for sagsbehandlingstider.

Initiativ-, tyveri- og hærværkssager

43. Rigspolitiet har oplyst til Folketinget, at omprioriteringerne særligt har været rettet mod

de opgaveområder, hvor politiet selv har et vist råderum til at kunne tilpasse indsatsen,

dvs. de såkaldte initiativsager. Dette er i overensstemmelse med Rigspolitiets pejlemær-

ker, jf. boks 2, hvor det fremgår, at initiativ-, tyveri og hærværkssager kan prioriteres lave-

re end fx den grove borgerrettede kriminalitet.

44. Rigspolitiet registrerer ikke, om en anmeldelse stammer fra en borger, eller om den er

optaget af politiet af egen drift. Politiet kan derfor ikke følge, om – eller hvor meget – ini-

tiativsagerne er blevet nedprioriteret som følge af omprioriteringerne.

Vi har derfor kortlagt udviklingen i politiets resultater inden for de områder, som ifølge pej-

lemærkerne bør prioriteres lavest. Det drejer sig for det første om områderne tyveri og hær-

værk. For det andet om områderne færdsel (ekskl. ATK-området), narkotika, natteliv og den

offentlige ro og orden, som Rigspolitiet har oplyst, alle kan betragtes som initiativområder.

Det kan ikke udelukkes, at nogle af sagerne er optaget på initiativ fra en borger, men tal-

lene kan give en indikation af politiets resultater vedrørende initiativ-, tyveri- og hærværks-

sager.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER VEDRØRENDE DEN GROVE BORGERRETTEDE KRIMINALITET OG BORGERNES TRYGHED

45. Tabel 3 viser udviklingen i en række af politiets resultater vedrørende initiativ-, tyveri-

og hærværkssager i perioden 2014-2017.

TABEL 3

UDVIKLINGEN I POLITIETS RESULTATER OG AKTIVITETER VEDRØRENDE INITIATIV-, TYVERI- OG

HÆRVÆRKSSAGER I PERIODEN 2014-2017

2014

2015

2016

2017

Ændring fra

2014 til 2017

÷28 %

÷35 %

÷10 %

+91 %

Antal anmeldelser

Antal sigtelser

Sigtelsesprocent

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

(fra anmeldelse til sigtelse)

502.225

343.904

68 %

7,8 dage

427.519

281.955

66 %

8,3 dage

389.736

241.273

62 %

11,8 dage

360.046

222.947

62 %

14,9 dage

Rigspolitiet har oplyst, at der for initiativ-, tyveri- og hærværkssager ikke er relevante undersøgelsessager.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra POLSAS.

Det fremgår af tabel 3, at sigtelsesprocenten er faldet fra 68 % i 2014 til 62 % i både 2016

og 2017, svarende til et fald på 10 %. Samtidig er sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til

sigtelse for de 3 kriminalitetstyper under ét steget fra i gennemsnit 7,8 dage i 2014 til 14,9

dage i 2017, svarende til en stigning på 91 %. Rigspolitiet oplyser, at der er stor forskel på

sagsbehandlingstiden inden for de 3 kriminalitetstyper, idet der inden for initiativområ-

det typisk sker anmeldelse og sigtelse på samme tid, fx hvis politiet stopper en bilist for

at køre over for rødt lys. Dvs. at sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse i mange

sager på initiativområdet er 0 dage, mens det på tyveri- og hærværksområdet ofte kræ-

ver længere efterforskning. Det, at politiet i initiativsager ofte tager gerningsmanden på

fersk gerning, betyder også, at sigtelsesprocenten vil være tæt på 100 %, da der kan fore-

tages anmeldelse og sigtelse på samme tid.

Endelig fremgår det af tabellen, at antallet af anmeldelser inden for initiativ-, tyveri- og

hærværkssager under ét er faldet med 28 % i perioden, mens antallet af sigtelser er fal-

det lidt mere, nemlig med 35 %.

46. Undersøgelsen viser således, at aktiviteten inden for initiativ-, tyveri- og hærværks-

sager er faldet mere end for den grove borgerrettede kriminalitet, hvilket er i tråd med

Rigspolitiets pejlemærker og henstilling til politikredsene om at prioritere anmeldelserne

fra borgerne over de anmeldelser, politiet foretager på eget initiativ. Derimod er udviklin-

gen i politiets resultater for den grove borgerrettede kriminalitet under ét ikke i overens-

stemmelse med pejlemærkerne for politikredsenes prioriteringer.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER VEDRØRENDE DEN GROVE BORGERRETTEDE KRIMINALITET OG BORGERNES TRYGHED

47. Rigspolitiet har oplyst, at den ringere udvikling i sigtelsesprocenten for den grove bor-

gerrettede kriminalitet ikke nødvendigvis er en følge af prioriteringerne, og at der ifølge

Rigspolitiets opfattelse har været en stærk sammenhæng mellem pejlemærkerne og det

faktiske resurseforbrug. Derudover har Rigspolitiet henvist til sin opgørelse af udviklin-

gen i anvendelsen af årsværk på de 11 sagsområder fra 2014 til 2017, som viser, at poli-

tiet fra 2014 til 2017 har flyttet årsværk fra de sagsområder, der er rangeret lavest i pej-

lemærkerne, fx fra færdselsområdet, til fordel for de sagsområder, der rummer den grove

borgerrettede kriminalitet, fx drab, vold og sædelighed.

Undersøgelsen indikerer således, at politiet i overensstemmelse med hensigten med pej-

lemærkerne har flyttet resurser fra de områder, der er prioriteret lavest i pejlemærkerne,

til de sagsområder, der vedrører den grove borgerrettede kriminalitet, men indikerer også

at det ikke har været tilstrækkeligt til at sikre, at omprioriteringen gik mindre ud over den

grove borgerrettede kriminalitet end ud over mindre alvorlige straffesager.

48. Rigspolitiet har desuden oplyst, at udviklingen i sigtelsesprocenten inden for den gro-

ve borgerrettede kriminalitet kan henføres til stigningen i anmeldelser i perioden 2014-

2017, og at der i øvrigt er sket flere markante skift i kriminalitetsudviklingen, bl.a. i kølvan-

det på optrapningen af bandekonflikten i sommeren 2017. Rigspolitiet finder i det hele ta-

get, at det er metodisk udfordrende at isolere effekten af omprioriteringerne, da det kan

få konsekvenser for indsatsen, hvis udfordringerne i samme perioden er vokset, uden at

det kan tilskrives omprioriteringerne som følge af flerårsaftalen eller den midlertidige

grænsekontrol.

Endelig har Rigspolitiet oplyst, at de reelt kun har mulighed for at prioritere ⅔ af alle an-

meldelser, idet godt ⅓ af de anmeldelser, der kommer ind, har en kendt gerningsmand, der

bliver sigtet samme dag eller dagen efter. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at politiet i så-

danne sager alt andet lige må foretage den fornødne sagsbehandling, hvad enten der er

tale om borgerrettet kriminalitet eller ej.

49. Vi er opmærksomme på, at antallet af anmeldelser vedrørende grov borgerrettet kri-

minalitet er steget, og at det – kombineret med målsætningen om at prioritere området

relativt højt – har medført et stort behov for at flytte resurser til området. I det hele taget

er vi opmærksomme på, at det er et grundvilkår for politiet, at kriminalitetsbilledet løben-

de ændrer sig, og at der derfor kan være mange andre faktorer end resursetrækket til ter-

rorberedskabet og grænsekontrollen, der har været skyld i den faldende sigtelsesprocent

inden for den grove borgerrettede kriminalitet. Når vi har undersøgt konsekvenserne som

følge af netop terrorberedskabet og grænsekontrollen, skyldes det, at flerårsaftalen næv-

ner disse 2 faktorer som årsager til, at det har været nødvendigt at foretage en ompriori-

tering, samt at vi i undersøgelsen har taget udgangspunkt i Rigspolitiets egne oplysninger

til forligskredsen og Folketinget om, at omprioriteringen som følge af terrorberedskabet

og grænsekontrollen ville få konsekvenser for politiets opgavevaretagelse. Det er såle-

des ikke et udtryk for, at vi forudsætter, at alle andre forhold holdes konstant i perioden.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER VEDRØRENDE DEN GROVE BORGERRETTEDE KRIMINALITET OG BORGERNES TRYGHED

RESULTAT

Undersøgelsen viser, at det samlede antal anmeldelser, ekskl. ATK, er faldet fra 2014 til

2017, men at andelen af anmeldelser om grov borgerrettet kriminalitet er steget fra 3 %

til 6 %. For at understøtte, at omprioriteringen skulle få så få konsekvenser for borgerne

som muligt, udarbejdede Rigspolitiet i marts 2016 pejlemærker for politikredsenes prio-

ritering, hvor efterforskningen af grov borgerrettet kriminalitet skulle prioriteres højere

end initiativ-, tyveri- og hærværkssager.

Desuden har politikredsene for at imødekomme stigningen i anmeldelser om grov borger-

rettet kriminalitet flyttet mandskab fra de lavere prioriterede områder til områder, der rum-

mer den grove borgerrettede kriminalitet, ligesom de har sigtet flere på området. Under-

søgelsen indikerer imidlertid, at politiet ikke har flyttet tilstrækkeligt mandskab til at op-

veje stigningen i antallet af anmeldelser inden for den grove borgerrettede kriminalitet.

Sigtelsesprocenten for den grove borgerrettede kriminalitet er således faldet med 21 %,

hvilket er mere end for initiativ-, tyveri- og hærværkssager, hvor sigtelsesprocenten er fal-

det med 10 %.

Sagsbehandlingstiden for den grove borgerrettede kriminalitet er steget med 36 % fra

2014 til 2017, mens den for initiativ-, tyveri- og hærværkssager i gennemsnit er steget

med 91 %. Særligt i sager om vold og voldtægt, der er underlagt politisk bevågenhed i for-

hold til sagsbehandlingstider, er der tale om en kraftig stigning i sagsbehandlingstiden

fra anmeldelse til sigtelse. For voldssager, ekskl. sager om vold mod offentligt ansatte, er

sagsbehandlingstiden således steget med 74 %, mens den er steget med 47 % for vold-

tægtssager. Rigspolitiet og Rigsadvokaten har derfor 2 gange i perioden måttet henstille

til politikredsene, at de skal prioritere området højere.

POLITIETS TRYGHEDS-

UNDERSØGELSE

3.2.

BORGERNES TRYGHED

Politiets Tryghedsundersøgelse

er baseret på en spørgeskema-

undersøgelse blandt borgerne

om deres oplevelse af tryghe-

den i deres nabolag..

50. Vi har undersøgt udviklingen i borgernes tryghed i 2016 og 2017, fordi terrorberedska-

bet og grænsekontrollen har medført et større behov for omprioritering end normalt. Vi

har undersøgt udviklingen i Politiets Tryghedsundersøgelse, hvor borgerne bl.a. spørges

om, hvor grundlæggende trygge de føler sig i deres nabolag. Det fremgår af tryghedsun-

dersøgelsen, at en undersøgelse af borgernes tryghed er et vigtigt instrument for politiet

til at målrette de kriminalitetsbekæmpende og tryghedsskabende indsatser. Endvidere an-

vender politiet udviklingen i tryghedsundersøgelsen, når de skal opgøre deres resultater ved-

rørende indsatsen i de særligt udsatte boligområder.

Vi har også undersøgt udviklingen i politiets responstider, idet justitsministeren har oplyst

til Folketinget, at det er et væsentligt element for borgernes tryghed, at politiet er hurtigt

fremme, når borgerne har akut brug for hjælp.

RESPONSTID

Responstiden er en opgørelse

over den tid, der går, fra politiet

modtager anmeldelsen i vagt-

centralen, når en borger ringer

Alarm-112, til en patrulje er

fremme på det sted, borgeren

har angivet, at en given episo-

de sker/er sket.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER VEDRØRENDE DEN GROVE BORGERRETTEDE KRIMINALITET OG BORGERNES TRYGHED

Politiets Tryghedsundersøgelse

51. Politiets Tryghedsundersøgelse for 2017 viser, at borgerne er blevet mere utrygge i de-

res nabolag i forhold til niveauet i 2016. I 2017 angiver 9,2 % af borgerne, at de er utrygge

i deres nabolag, mod 6,4 % i 2016. Utrygheden blandt borgerne generelt er således steget

fra 2016 til 2017.

Det fremgår også af Politiets Tryghedsundersøgelse, at borgerne i de særligt udsatte bo-

ligområder er mere utrygge, end borgerne samlet set er i Danmark. Således viser Politiets

Tryghedsundersøgelse, at det i 2017 var 23,2 % af borgerne i de særligt udsatte boligom-

råder, der var utrygge i deres nabolag. I 2016 udgjorde andelen af utrygge borgere ca. 16 %

i de særligt udsatte boligområder. Det fremgår således af tryghedsundersøgelsen, at bor-

gerne er mere utrygge i 2017, end de var i 2016. Politiet anfører i rapporten, at undersø-

gelsen er gennemført i den periode i 2017, hvor forskellige bander var i konflikt, men at

det ikke er muligt på baggrund af tryghedsundersøgelsen at vurdere, om skudepisoderne

konkret har påvirket borgernes tryghed.

Politiets responstider

52. Rigspolitiet opgør responstiden for 6 forskellige typer opgaver, der ringes ind via Alarm-

112. Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige responstid er steget fra 08:42 minutter i

2014 til 10:38 minutter i 2016, svarende til 22 %, hvorefter den er forbedret med 53 sekun-

der i 2017. Rigspolitiet har oplyst til Folketinget, at det er deres vurdering, at stigningen i

forhold til 2014 først og fremmest skyldes, at flere politikredse har været nødt til at over-

føre flere opgaver til beredskabet for at kunne håndtere de ekstraordinære opgaver, som

er kommet til på baggrund af det øgede terrorberedskab og indsatsen i grænseområderne.

53. Der er dog forskel på responstiden for de forskellige hændelser, som politiet opgør re-

sponstiden for.

Tabel 4 viser den gennemsnitlige årlige responstid for 1. halvår 2014, 2016 og 2017 for de

6 typer af Alarm-112-henvendelser, som politiet opgør responstider for.

TABEL 4

POLITIETS GENNEMSNITLIGE RESPONSTIDER I 1. HALVÅR 2014, 2016 OG 2017

1. halvår 2014

2016

2017

Forskel i sekunder

mellem 2014 og 2017

+48 sek.

+52 sek.

+46 sek.

+79 sek.

+37 sek.

+64 sek.

+63 sek.

Husspetakler

Igangværende indbrud

Overfald/slagsmål

Røveri

Spirituskørsel

Andre politirelaterede årsager

Gennemsnitlig responstid

10:42

07:48

07:07

07:02

10:17

09:00

08:42

12:21

09:12

08:33

08:18

12:54

11:11

10:38

11:30

08:40

07:53

8:21

10:54

10:04

09:45

Note: Responstiderne for alle politikredse, ekskl. Københavns Politi. Rigspolitiet kan ikke opgøre responstiden i 2. halvår 2014 og 2015 på grund

af fejl i patruljebilernes gps’er.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Statistikportalen, Indsats & Resultater på politiets hjemmeside.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER VEDRØRENDE DEN GROVE BORGERRETTEDE KRIMINALITET OG BORGERNES TRYGHED

Det fremgår af tabel 4, at den gennemsnitlige responstid i 2017 er mere end ét minut over

gennemsnittet for 1. halvår 2014. Det fremgår også, at der er stor forskel på, hvor lang tid

politiet er om at være fremme, når en borger ringer Alarm-112.

For halvdelen af hændelsestyperne har der i 1. halvår 2014, i 2016 og i 2017 været en re-

sponstid på mere end 10 minutter. Der er dog især 3 hændelser, som politiet når frem til

inden for 10 minutter, og det er igangværende indbrud, overfald/slagsmål og røveri, hvis

gennemsnitlige responstid var henholdsvis 52, 46 og 72 sekunder over gennemsnittet for

1. halvår 2014. Justitsministeren har oplyst til Folketingets Retsudvalg, at ministeren har

en klar forventning om, at politiet prioriterer den borgernære kriminalitet højt og sender

en patrulje hurtigst muligt, hvis der er akut behov for politiets bistand.

54. Der forekommer også tilfælde, hvor politiet ikke kan sende en patrulje, fordi der ikke

er ledige patruljer. Politiet har dog på nuværende tidspunkt ikke valide registreringer, der

kan vise omfanget af disse tilfælde.

55. Rigspolitiet har oplyst til Folketinget, at der altid foretages en konkret vurdering af

den enkelte henvendelse i forhold til alvorsgraden sammenholdt med andre igangværen-

de opgaver. Årsagen til, at politiet ikke sender en patrulje, kan derfor enten være, at der

ikke er ledige patruljer, eller at vagtcentralen vurderer, at der ikke er akut behov for poli-

tiets tilstedeværelse, fx fordi gerningsmændene er forsvundet fra stedet. Ifølge Rigspoli-

tiet prioriteres anmeldelser om vold ligesom anden borgervendt kriminalitet generelt højt,

men hvis politiet i en konkret voldsepisode vurderer, at der ikke er akut behov for politiets

tilstedeværelse, kan det forekomme, at politiet ikke sender en patrulje, men i stedet be-

der anmelderen om at møde fysisk op på en politiekspedition for at anmelde forholdet.

RESULTAT

Politiets Tryghedsundersøgelse viser, at utrygheden blandt borgerne, især i de særligt ud-

satte boligområder er steget fra 2016 til 2017.

Politiets gennemsnitlige responstider var i 2017 godt 1 minut over gennemsnittet i 1. halv-

år 2014. For de 3 borgernære kriminalitetstyper: igangværende indbrud, overfald og røve-

ri er niveauet i 2017 henholdsvis 52, 46 og 79 sekunder over niveauet for 1. halvår 2014.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER PÅ DE 7 POLITISK PRIORITEREDE OMRÅDER

4. Politiets resultater på de 7

politisk prioriterede områder

DELKONKLUSION

DE 7 POLITISK PRIO-

RITEREDE OMRÅDER

De 7 politisk prioriterede områ-

der er: indbrud, rocker- og ban-

dekriminalitet, økonomisk kri-

minalitet, cyberkriminalitet, or-

ganiseret og grænseoverskri-

dende kriminalitet, særligt ud-

satte boligområder og ulovlig

cabotagekørsel.

Udviklingen i resultaterne på de 7 politisk prioriterede områder viser, at det er lykkedes

politiet at videreføre indsatsen på nogle af områderne, men ikke på alle, som det ellers var

forudsat i flerårsaftalen for 2016-2019.

Politiet har ikke videreført resultaterne vedrørende økonomisk kriminalitet og ulovlig ca-

botagekørsel, hvor sigtelsesprocenterne er faldet, samtidig med at sagsbehandlingsti-

derne er steget. For indbrud og cyberkriminalitet er sagsbehandlingstiden også steget,

mens det er lykkedes politiet henholdsvis at fastholde og øge sigtelsesprocenten. På ind-

brudsområdet, hvor politiets mål er at reducere antallet af anmeldelser, er antallet samti-

dig det laveste i flere år. Med hensyn til den organisererede og grænseoverskridende kri-

minalitet er der ingen indikatorer, der kan belyse indsatsen og resultaterne. Rigspolitiet

har dog oplyst, at indsatsen bl.a. er videreført i regi af de 2 efterforskningsfællesskaber i

Øst- og Vestdanmark.

På områderne vedrørende rocker- og bandekriminalitet og særligt udsatte boligområder

muliggør Rigspolitiets registreringer ikke en opgørelse af sigtelsesprocenter og sagsbe-

handlingstider, men en gennemgang af målopfyldelsen på områderne indikerer, at indsat-

sen mod rocker- og bandekriminalitet er videreført, mens målopfyldelsen på området for

særligt udsatte boligområder er steget fra 2015 til 2017. Antallet, indholdet og karakte-

ren af målene ændrer sig dog i perioden, hvorfor sammenligning over tid bør ske med en

vis forsigtighed.

Ifølge politiets pejlemærker for politikredsenes prioriteringer i forbindelse med det øgede

resursetræk til terrorberedskabet og den midlertidige grænsekontrol er indsatsen på de

politisk prioriterede områder blandt de højest prioriterede opgaver. Undersøgelsen viser,

at politiet har allokeret flere årsværk til området for økonomisk kriminalitet, hvor antallet

af anmeldelser er steget, og allokeret færre årsværk til indbrudsområdet. På de øvrige 5 om-

råder er det ikke muligt at følge allokeringen af årsværk.

POLITIETS INDSATS

MOD ROCKER- OG

BANDEMILJØET

Politiets indsats mod rocker-

og bandemiljøet har til formål

at sætte ind over for de grup-

peringer, der gennem deres kri-

minalitet og indbyrdes konflik-

ter skaber utryghed i samfun-

det. Politiet skal således sikre

en konsekvent efterforskning

og retsforfølgning af rocker-

og bandemedlemmer.

POLITIETS INDSATS I

DE SÆRLIGT UDSATTE

BOLIGOMRÅDER

Politiets indsats i de særligt ud-

satte boligområder omfatter

bl.a. en styrket kriminalpræven-

tiv indsats, konsekvent patrul-

jering og synlig tilstedeværelse.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER PÅ DE 7 POLITISK PRIORITEREDE OMRÅDER

56. Dette kapitel handler om politiets indsats og resultater på de 7 politisk prioriterede om-

råder i flerårsaftalen. Vi har undersøgt, om politiet som forudsat i flerårsaftalen har sikret,

at deres indsats og resultater på de prioriterede områder lå på samme niveau i 2016 og

2017 som ved udgangen af forrige flerårsaftale i 2015.

Rigspolitiet har oplyst, at bevillingsløftet i aftalen, som også omfatter en bevilling til at

videreføre initiativer fra den forrige flerårsaftale, er givet som et samlet bevillingsløft for

perioden 2016-2019. Det indebærer, at der ikke er afsat øremærkede bevillinger i aftalen

til de enkelte indsatsområder, bortset fra 20 mio. kr. til indbrud fordelt på hele perioden.

Det samlede bevillingsløft indgår dermed i politiets overordnede økonomiske rammer, og

det er politiets ansvar at sikre, at økonomi og personaleresurser løbende prioriteres der-

hen, hvor behovet er størst for at kunne efterleve de politiske målsætninger.

57. Rigspolitiet allokerer ca. 70 % af resurserne til politikredsene via den såkaldte resurse-

allokeringsmodel. Modellen bygger på historiske, objektive aktivitetsdata med det formål

at sikre stabile og forudsigelige økonomiske rammer for politikredsene, og modellens pri-

mære formål er ikke at understøtte aktuelle politiske prioriteringer. De øvrige ca. 30 % al-

lokeres via særbevillinger, der bl.a. går til opgaver, som er centraliseret i visse politikred-

se, opgaver, hvor det er vanskeligt at afspejle aktivitetsniveauet i resurseallokeringsmo-

dellen, områder, hvor midlerne ændrer sig i løbet af perioden, og til indsatser i henhold til

flerårsaftaler, herunder fx terrorbekæmpelse og grænsekontrol.

Rigspolitiet allokerede i 2016 og 2017 særbevillinger på i alt 294 mio. kr. til indsatsen mod

rocker- og bandekriminalitet, indsatsen mod indbrud og indsatsen mod ulovlig cabotagekør-

sel. Midlerne til den styrkede indsats mod indbrud er udmøntet til 2 efterforskningsfælles-

skaber i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, der bl.a. arbejder med organiseret kriminalitet

især i relation til rocker- og bandekriminalitet og til indbrudskriminalitet på tværs af landet.

58. Det fremgår af flerårsaftalen, at den styrkede indsats på områderne skal videreføres,

ligesom det fremgår af politiets egne pejlemærker, at de politiske mål i flerårsaftalen skal

prioriteres. Politiets indsats for 2017 er beskrevet i de operative strategier. Det fremgår

imidlertid hverken af flerårsaftalen eller af de operative strategier, præcis hvordan den

styrkede indsats på de 7 områder skal videreføres, og hvordan det efterfølgende skal vur-

deres, om indsatsen er videreført. Vi har derfor i første omgang forsøgt at opgøre udvik-

lingen i indsatsen på samme måde, som politiet selv opgør indsats og resultater på de 11

sagsområder, dvs. i henholdsvis antal anmeldelser og sigtelser samt sigtelsesprocent og

sagsbehandlingstid.

Det har været muligt at opgøre antal anmeldelser, sigtelser, sigtelsesprocenter og sags-

behandlingstider på 4 af de 7 prioriterede områder. Disse områder er indbrud, økonomisk

kriminalitet, cyberkriminalitet og ulovlig cabotagekørsel. På de øvrige 3 områder, rocker-

og bandekriminalitet, særligt udsatte boligområder samt organiseret og grænseoverskri-

dende kriminalitet, er det ikke muligt for politiet at følge udviklingen i aktiviteter og re-

sultater.

CYBERKRIMINALITET

Cyberkriminalitet omhandler i

denne beretning lovovertrædel-

ser som fx uberettiget adgang

til data- eller sagssystemer,

hackerangreb (hvor infrastruk-

tur påvirkes), og svindel med

betalingsmidler på internettet.

Cyberkriminalitet kan dog om-

fatte stort set alle kriminalitets-

typer, da mange lovovertrædel-

ser, som samfundet tidligere

kun kendte som fysiske, i høj

grad også kan ske online uden

direkte fysisk skade, fx trusler,

bedrageri, tyveri og sædelig-

hedsforbrydelser (fx hævnpor-

no).

POLITIETS

SAGSOMRÅDER

De 11 sagsområder er:



drab, brand mv.



øvrig straffelov, herunder

brugstyveri



økonomisk kriminalitet



tyveri



indbrud



narkotika og smugling



vold



færdselslov



røveri



sædelighed



øvrige særlove.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER PÅ DE 7 POLITISK PRIORITEREDE OMRÅDER

EFTERFORSKNINGS-

FÆLLESSKABERNE

I 2017 blev der etableret 2 ef-

terforskningsfællesskaber i

Øst- og Vestdanmark, Særlig

Efterforskning Øst og Særlig

Efterforskning Vest, der afløser

de tidligere Taskforces. Efter-

forskningsfællesskaberne ar-

bejder bl.a. med at monitorere,

analysere, efterforske og rets-

forfølge kredsoverskridende og

organiseret kriminalitet

Vi har således opgjort antal anmeldelser, antal sigtelser, sigtelsesprocenten og sagsbe-

handlingstiden på de 4 områder, hvor det er muligt, og målopfyldelsen på de 2 øvrige om-

råder. På det sidste område, organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, har Rigspoli-

tiet ikke opstillet mål, der umiddelbart muliggør en opfølgning for perioden. Rigspolitiet

har dog oplyst, at indsatsen bl.a. er videreført i regi af de 2 efterforskningsfællesskaber,

Efterforskningsfællesskab Øst og Vest.

4.1. RESULTATERNE VEDRØRENDE INDBRUD, ØKONO-

MISK KRIMINALITET, CYBERKRIMINALITET OG ULOV-

LIG CABOTAGEKØRSEL

59. Vi har undersøgt, om sigtelsesprocenten og sagsbehandlingstiden for indbrud, økono-

misk kriminalitet, cyberkriminalitet og ulovlig cabotagekørsel lå på samme niveau i 2016

og 2017 som ved udgangen af forrige flerårsaftale i 2015. For at belyse udviklingen i ak-

tivitetsniveauet viser vi endvidere udviklingen i antal anmeldelser og antal sigtelser.

MÅLOPFYLDELSE PÅ

INDBRUDSOMRÅDET

På indbrudsområdet opgør poli-

tiet sin indsats via udviklingen

i antallet af anmeldelser. I 2017

var det målet, at antallet skulle

falde med mindst 4 % i forhold

til niveauet i 2015. Målet ved-

rørende indbrud blev dermed

opfyldt i 2017.

Indbrud

60. Tabel 5 viser udviklingen i politiets resultater (i form af sigtelsesprocenter og sagsbe-

handlingstider) vedrørende indbrud i perioden 2015-2017. Tabellen viser desuden udviklin-

gen i aktivitetsniveaet på området (i form af antal anmeldelser og antal sigtelser).

TABEL 5

UDVIKLINGEN I RESULTATER OG AKTIVITETER VEDRØRENDE INDBRUD I PERIODEN 2015-2017

2015

2016

2017

Ændring fra

2015 til 2017

÷16 %

÷19 %

–

+44 %

Antal anmeldelser

Antal sigtelser

Sigtelsesprocent

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

(fra anmeldelse til sigtelse)

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra POLSAS.

63.433

7.902

12 %

65,5 dage

60.070

7.888

13 %

95,8 dage

54.900

6.425

12 %

94,3 dage

Det fremgår af tabel 5, at sigtelsesprocenten er nogenlunde uændret fra 2015 til 2017,

mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 65,5 dage i 2015 til 94,3 dage

i 2017, svarende til 44 %. Tabellen viser også, at antallet af anmeldelser og sigtelser er fal-

det i perioden.

Desuden har undersøgelsen vist, at antallet af indbrud har været nedadgående, og at 2017

viste det laveste antal anmeldte indbrud i mange år. Endelig har Rigspolitiet oplyst, at an-

tallet af politiårsværk allokeret til indsatsen mod indbrud er faldet fra 315 årsværk i 2015

til 236 årsværk i 2016, svarende til 33 %.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER PÅ DE 7 POLITISK PRIORITEREDE OMRÅDER

Økonomisk kriminalitet

61. Tabel 6 viser udviklingen i politiets resultater på området for økonomisk kriminalitet i

perioden 2015-2017. Tabellen viser desuden udviklingen i aktivitetsniveauet.

TABEL 6

UDVIKLINGEN I RESULTATER OG AKTIVITER VEDRØRENDE ØKONOMISK KRIMINALITET I PERIO-

DEN 2015-2017

2015

2016

2017

Ændring fra

2015 til 2017

÷5 %

÷83 %

÷18 %

+48 %

Antal anmeldelser

Antal undersøgelsessager

Antal sigtelser

Sigtelsesprocent

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

(fra anmeldelse til sigtelse)

53.145

3.375

43.403

87 %

121,8 dage

56.774

3.241

42.159

79 %

187,5 dage

50.482

570

35.403

71 %

179,7 dage

Sigtelsesprocenten er udregnet i forhold til antal anmeldelser.

Kilde: Rigsrevisionens på baggrund af data fra POLSAS.

Det fremgår af tabel 6, at sigtelsesprocenten er faldet fra 87 % til 71 % fra 2015 til 2017,

svarende til 18 %. Samtidig er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget fra 121,8 da-

ge til 179,7 dage, svarende til 48 %. Tabellen viser videre, at antallet af anmeldelser, un-

dersøgelsessager og sigtelser er faldet i perioden.

Rigspolitiet har oplyst, at antallet af politiårsværk allokeret til indsatsen mod økonomisk

kriminalitet er steget med 4 % fra 2015 til 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER PÅ DE 7 POLITISK PRIORITEREDE OMRÅDER

Cyberkriminalitet

62. Tabel 7 viser udviklingen i politiets resultater vedrørende cyberkriminalitet i perioden

2015-2017. Tabellen viser desuden udviklingen i aktivitetsniveauet.

TABEL 7

UDVIKLINGEN I RESULTATER OG AKTIVITETER VEDRØRENDE CYBERKRIMINALITET I PERIODEN

2015-2017

2015

2016

2017

Ændring fra

2015 til 2017

+23 %

+32 %

+7 %

+66 %

Antal anmeldelser

Antal sigtelser

Sigtelsesprocent

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

(fra anmeldelse til sigtelse)

18.622

11.271

61 %

107,0 dage

22.455

13.541

60 %

203,2 dage

22.969

14.920

65 %

177,6 dage

Note: Rigspolitiet opererer ikke med en fast afgrænsning af cyberkriminalitet, da området spænder bredt. Opgørelsen bygger på følgende 5 ger-

ningskoder: uberettiget adgang til EDB-oplysninger; kode til informationssystem, ulovlig anvendelse af; databedrageri; mandatsvig, an-

vendelse af EDB-materiel; kode til informationssystem, uberettiget anskaffelse/videregivelse.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra POLSAS.

Det fremgår af tabel 7, at sigtelsesprocenten er steget fra 61 % i 2015 til 65 % i 2017, sva-

rende til 7 %. Sagsbehandlingstiden er dog også steget fra gennemsnitligt 107 dage i 2015

til 177,6 dage i 2017, svarende til 66 %. Antallet af anmeldelser og sigtelser er ligeledes

steget i perioden.

Ulovlig cabotagekørsel

63. Tabel 8 viser udviklingen i politiets resultater på området for ulovlig cabotagekørsel i

perioden 2015-2017. Tabellen viser desuden udviklingen i aktivitetsniveauet.

TABEL 8

UDVIKLINGEN I RESULTATER OG AKTIVITER VEDRØRENDE ULOVLIG CABOTAGEKØRSEL I PERIO-

DEN 2015-2017

2015

2016

2017

Ændring fra

2015 til 2017

+5 %

÷10 %

÷14 %

–

Antal anmeldelser

Antal sigtelser

Sigtelsesprocent

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

(fra anmeldelse til sigtelse)

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra POLSAS.

175

176

101 %

0,1 dag

170

169

99 %

1,6 dage

183

159

87 %

17,3 dage

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER PÅ DE 7 POLITISK PRIORITEREDE OMRÅDER

Det fremgår af tabel 8, at sigtelsesprocenten er faldet fra 101 % i 2015 til 87 % i 2017, sva-

rende til 14 %, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 0,1 dag i 2015

til 17,3 dage i 2017. Desuden er antallet af anmeldelser steget i perioden, mens antallet

af sigtelser er faldet.

Undersøgelsen viser, at den kraftige stigning i sagsbehandlingstiden for ulovlig cabota-

gekørsel bl.a. skyldes 2 sager med meget lange sagsbehandlingstider. Justitsministeren

har i den forbindelse oplyst til Folketinget, at ministeren som følge af den store stigning i

sagsbehandlingstiden for ulovlig cabotagekørsel har bedt Rigspolitiet og Rigsadvokaten

om at følge udviklingen resten af 2017 og vurdere, om der er grundlag for yderligere initi-

ativer på området.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at sigtelsesprocenten for cyberkriminalitet er steget fra 2015 til 2017,

mens sigtelsesprocenten for indbrud er uændret i perioden. Sigtelsesprocenterne for øko-

nomisk kriminalitet og ulovlig cabotagekørsel er imidlertid faldet fra 2015 til 2017.

Undersøgelsen viser videre, at sagsbehandlingstiderne er steget markant på alle 4 områ-

der.

POLITIETS MÅL- OG

RESULTATSTYRING

Ifølge flerårsaftalen er par-

4.2. MÅLOPFYLDELSEN VEDRØRENDE INDSATSEN

MOD ROCKER- OG BANDEKRIMINALITET OG INDSAT-

SEN I SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER

64. Vi har undersøgt, om målopfyldelsen vedrørende rocker- og bandekriminalitet og sær-

ligt udsatte boligområder lå på samme niveau i 2016 og 2017 som ved udgangen af for-

rige flerårsaftale i 2015.

65. Områderne rocker- og bandekriminalitet og særligt udsatte boligområder har det til

fælles, at de begge favner mange forskellige kriminalitetstyper. Som følge heraf er det

ikke muligt at beregne sigtelsesprocenter og sagsbehandlingstider for de 2 områder, og

vi undersøger derfor i stedet opfyldelsen af målene i politiets mål- og resultatplaner.

66. Politiets mål- og resultatstyring har i 2016 og 2017 befundet sig i en overgangsfase,

hvor antallet af mål i resultatplanerne er blevet reduceret, samtidig med at Rigspolitiet

fra 2017 har introduceret nationale operative strategier, der har til formål at styre mere

ved hjælp af langsigtede, effektorienterede mål. Antallet, indholdet og karakteren af må-

lene har således ændret sig fra 2015 til 2017, hvilket betyder, at det i flere tilfælde ikke

er muligt at sammenligne målopfyldelsen og konkludere, om den ligger på samme niveau

i 2016 og 2017, som den gjorde i 2015. Da Rigspolitiet primært styrer indsatsen på områ-

derne via sin mål- og resultatstyring, og da Rigspolitiet ikke har andre målbare indikato-

rer, der kan vise, om indsatsen er videreført, har vi alligevel beregnet politikredsenes mål-

opfyldelse for 2015, 2016 og 2017 på områderne rocker- og bandekriminalitet og særligt

udsatte boligområder, hvilket er vist i tabel 9.

terne enige om, at politiet fort-

sætter bevægelsen fra mål ret-

tet mod input og aktivitetsmål

(fx tidsforbruget eller antallet

af sigtelser på de forskellige

områder) mod mere langsigte-

de mål, der er rettet mod effek-

ten af politiets arbejde.

POLITIETS NATIONALE

OPERATIVE STRATE-

GIER

De nationale operative strate-

gier er:



Færdselsindsatsen

(2016-2020)



Indsatsen i de danske græn-

seområder (2017-2020)



Indbrud i privat beboelse

(2017-2020)



Rocker- og bandeområdet

(2017-2020)



Tryghedsområdet

(2017-2020)



Økonomisk it-kriminalitet

(2017-2020).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER PÅ DE 7 POLITISK PRIORITEREDE OMRÅDER

TABEL 9

ANTAL MÅL OG MÅLOPFYLDELSE VEDRØRENDE ROCKER- OG BANDEOMRÅDET OG SÆRLIGT UD-

SATTE BOLIGOMRÅDER I 2015, 2016 OG 2017

2015

Rocker- og bandekriminalitet

Særligt udsatte boligområder

4 mål

3 mål

100 % opfyldt

82,5 % opfyldt

3 mål

2 mål

2016

100 % opfyldt

66,7 % opfyldt

2 mål

1 mål

2017

100 % opfyldt

Note: Vores beregning af politikredsenes målopfyldelse adskiller sig fra Rigspolitiets opgørelse af politiets samlede målopfyldelse. Ifølge politi-

ets årsrapporter er målopfyldelsen 100 % for rocker- og bandeområdet og 50 % for særligt udsatte boligområder i 2015 og 2016.

Kilde: Mål- og resultatplaner for de 12 politikredse i 2015, 2016 og 2017.

MÅL PÅ ROCKER- OG

BANDEOMRÅDET

Målene for rocker- og bandeom-

rådet vedrører fængsling og ef-

terforskning af rockere/bande-

medlemmer samt exitindsat-

ser, og målene for de særligt

udsatte boligområder vedrører

antallet af politiindsatser i sær-

ligt udsatte boligområder og

beboernes oplevelse af utryg-

skabende adfærd.

Det fremgår af tabel 9, at Rigspolitiet har opstillet mål for rocker- og bandekriminalitet

og for særligt udsatte boligområder i alle 3 år, og at antallet af mål er faldet i perioden.

Det fremgår endvidere af tabellen, at målopfyldelsen vedrørende rocker- og bandekrimina-

litet var 100 % i hele perioden, og at målopfyldelsen vedrørende særligt udsatte bolig-

områder faldt fra 82,5 % i 2015 til 66,7 % i 2016, men at den er steget til 100 % i 2017.

Ved sammenligningen af målopfyldelsen skal der dog tages forbehold for, at både antal-

let, indholdet og karakteren af målene har ændret sig i perioden. Vi finder det på den bag-

grund vanskeligt at vurdere, om ambitionsniveauet er det samme i 2017 som i 2015.

67. Gennemgangen af politikredsenes lokale mål viser, at målopfyldelsen for de politikred-

se, der har opstillet lokale mål vedrørende særligt udsatte boligområder, var 100 % i både

2015 og 2016. Desuden viser gennemgangen, at der ikke var lokale mål for rocker- og ban-

deområdet i nogen af årene og heller ikke for særligt udsatte boligområder i 2017.

RESULTATER

På rocker- og bandeområdet og på særligt udsatte boligområder er det ikke muligt at føl-

ge udviklingen i aktiviteter og resultater, men områderne indgår i Rigspolitiets mål- og re-

sultatstyring.

Målopfyldelsen vedrørende rocker- og bandekriminalitet har været 100 % i 2015, 2016 og

2017. For særligt udsatte boligområder faldt målopfyldelsen fra 2015 til 2016, mens den

steg igen i 2017. Antallet, indholdet og karakteren af målene ændrer sig dog i perioden,

hvorfor en sammenligning over tid bør ske med en vis forsigtighed.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

POLITIETS RESULTATER PÅ DE 7 POLITISK PRIORITEREDE OMRÅDER

På området for organiseret og grænseoverskridende kriminalitet har Rigspolitiet ikke op-

stillet mål, der umiddelbart muliggør en opfølgning for perioden. Rigspolitiet har dog op-

lyst, at indsatsen bl.a. er videreført i regi af de 2 efterforskningsfællesskaber i Øst- og Vest-

danmark.

Rigsrevisionen, den 19. april 2018

Lone Strøm

/Niels Kjøller Petersen

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Rigsrevisionen undersøger ikke

Rigspolitiets løbende tilpasning

af terrorindsatsen. Dette skyl-

des dels fortrolighedshensyn,

dels at dimensioneringen af til-

syns- og bevogtningsopgaver

bygger på politikredsenes poli-

tifaglige vurderinger.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om politiet har sikret, at konsekvenserne af det

ekstra resursetræk til grænsekontrollen og terrorberedskabet går mindst muligt ud over

borgerne. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:



Har politiet løbende tilpasset grænsekontrolindsatsen til migrationssituationen for at

frigøre politifaglige resurser til politiets øvrige opgaver?

Har politiet sikret, at omprioriteringen går mindst muligt ud over den grove borgerrette-

de kriminalitet og borgernes tryghed?

Har politiet sikret, at den styrkede indsats på de 7 politisk prioriterede områder er vide-

reført, som det er forudsat i flerårsaftalen?

I undersøgelsen indgår Justitsministeriet, herunder særligt Rigspolitiet.

Undersøgelsen omhandler politiets opgavevaretagelse fra 2015 til 2017, men vi inddrager

også 2014 som referenceår i dataanalysen, fordi Rigspolitiet har oplyst, at 2014 er det

seneste år, hvor politiets opgavevaretagelse ikke var ekstraordinært påvirket af omprio-

ritering af resurser til terror- og grænseopgaver. I kapitel 4 om politiets indsats på de po-

litisk prioriterede områder indgår 2015 som referenceår, idet det var slutåret for den for-

rige flerårsaftale (2012-2015) for politiet, hvorfra de politisk prioriterede områder er vide-

reført.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter og registerdata. Vi har desuden

holdt møder med centrale aktører.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



materiale fra Justitsministeriet vedrørende grænsekontrolindsatsen

interne styringsdokumenter fra Rigspolitiet, bl.a. beregninger til brug for indgåelsen af

flerårsaftalen og opfølgningen på fremdriften heraf

aktstykker vedrørende den ekstraordinære grænseindsats og politiets overarbejde

gennemgang af politiets operative strategier samt landsdækkende og lokale strategiske

analyser

politikredsenes halvårlige rapporter om kvalitet og legalitet samt de regionale statsad-

vokaters årsrapporter om politikredsenes arbejde med kvalitet og legalitet

retningslinjer/vejledninger for politiets tidsregistreringer

referater af koncernledelsesmøder og referater af møder mellem Rigspolitiet og grænse-

politikredsene

Rigspolitiets orientering af forligskredsen og Folketinget.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været at undersøge Rigspolitiets

og politikredsenes styring af resurseforbrug og indsatser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

METODISK TILGANG

Møder og besøg

Vi har holdt møder med og besøgt:



Rigspolitiet med deltagelse af Justitsministeriet

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Nordsjællands Politi, Københavns Politi, Østjyllands

Politi, Sydøstjyllands Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi med deltagelse af Rigspolitiet

PET med deltagelse af Rigspolitiet

Politiforbundet.

Formålet med møderne med Rigspolitiet har været at få uddybet forskellige emner relate-

ret til undersøgelsen og at drøfte anvendelsen af forskelligt materiale. Formålet med mø-

derne med politikredsene har været at drøfte deres oplevelse af situationen siden det

øgede terrorberedskab og den midlertidige grænsekontrol og at få deres vurdering af be-

tydningen for deres øvrige opgavevaretagelse. Formålet med mødet med PET har været

at afdække ansvarsfordelingen i forbindelse med terrorbevogtningen. Formålet med mø-

det med Politiforbundet har været at drøfte forbundets oplevelse af betydningen for de

enkelte polititjenestemænd af det øgede resursetræk.

Registerdata

Formålet med analysen af registerdata har været at belyse udviklingen i politiets indsat-

ser og resultater. Vi har anvendt forskellige data fra politiet til analysearbejdet, herunder:



et fuldstændigt datatræk fra politiets sagsbehandlingssystem POLSAS for 2014, 2015,

2016 og 2017 til at beregne udviklingen og resultaterne inden for forskellige grupperin-

ger af kriminalitetstyper

et fuldstændigt datatræk fra politiets tidsregistreringssystem POLTID for 2014, 2015,

2016 og 2017 til at analysere udviklingen i polititjenestemændenes samlede resursefor-

brug til terrorberedskab og grænsekontrol



Valg af indikatorer for politiets resultater

Vi gengiver udviklingen i

anmeldelser,

fordi Rigspolitiet har anmodet om det. Derudover

viser vi udviklingen i omfanget af

undersøgelsessager,

fordi sagerne også afspejler et re-

surseforbrug for politiet. Borgere og virksomheder kan henvende sig til politiet og

anmel-

en lovovertrædelse. Hvis politiet vurderer, at der på det foreliggende grundlag kan væ-

re tvivl om de nærmere omstændigheder ved en anmeldelse, fx hvis der er usikkerhed om

anmeldelsens troværdighed, tekniske spor eller beviser i øvrigt, kan politiet oprette en

un-

dersøgelsessag,

mens politiet nærmere undersøger, om der er grundlag for at rejse en egent-

lig anmeldelse. Politiet kan også oprette anmeldelser og undersøgelsessager af egen drift,

hvilket betegnes som

initiativsager,

fordi de er startet på politiets initiativ. Politiet kan ik-

ke selv påvirke omfanget af anmeldelser og undersøgelsessager, der beror på henvendel-

ser fra borgerne, da de er forpligtet til at følge op på sagerne, men politiet kan til en vis

grad påvirke omfanget af anmeldelser, politiet optager af egen drift. Antallet af anmel-

delser og undersøgelsessager er et udtryk for omfanget af de indkomne opgaver, som po-

litiet skal varetage, og bidrager dermed til et billede af politiets arbejdsbyrde og priorite-

ringsbehov. Politiet varetager dog også andre opgaver, som ikke nødvendigvis beror på

en kriminel handling, fx forebyggende og oplysende aktiviteter. Resultaterne af dette ar-

bejde er dog ikke en del af denne undersøgelse, bortset fra at der som led i politiets om-

prioriteringsbehov kan være prioriteret resurser fra fx det forebyggende arbejde.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

METODISK TILGANG

sigtelse

er et udtryk for, at politiet har taget en gerningsmand på fersk gerning i en lov-

overtrædelse eller har indhentet tilstrækkelig med bevis til, at de med en vis sikkerhed

og med rimelig grund kan pege på en konkret person som gerningsmand. Omfanget af sig-

telser viser antallet af anmeldelser, hvor politiet identificerer en gerningsmand, som an-

klagemyndigheden derefter kan rejse tiltale mod. På politiets foranledning gengiver vi og-

så antallet af sigtelser, da det viser politiets produktion i perioden.

SIGTELSESPROCENT

Antal rejste sigtelser

Antal indkomne anmeldelser

SAGSBEHANDLINGSTID

Sigtelsesdato

Anmeldelsesdato

Vi anvender sigtelsesprocenten og sagsbehandlingstiden som indikatorer for udviklingen

i politiets resultater, fordi det er de samme indikatorer, Rigspolitiet selv anvender, når de

skal opgøre deres indsats og resultater inden for forskellige kriminalitetsområder, og for-

di det er de indikatorer Rigspolitiet og Justitsministeriet bruger, når de skal rapportere til

Folketinget om udviklingen. Antallet af sigtelser i forhold til antallet af anmeldelser beteg-

nes som

sigtelsesprocenten

og viser, hvor stor en andel af anmeldelserne der fører til en

sigtelse. Vi ser på

sigtelsesprocenten,

fordi politiet betragter sigtelsesprocenten som sit

produktionsmål, idet den giver en indikation af, hvor meget politiet når at producere set i

forhold til den indkomne mængde anmeldelser i en given periode.

Vi ser på

sagsbehandlingstiden

fra

anmeldelse

til

sigtelse,

da anmeldelsen efter sigtelsen

overgår til anklagemyndigheden. Rigspolitiet anvender selv samme indikator.

Information om sagsbehandlingstider kan bruges til at styre sagsproduktionen, så resurser-

ne kan målrettes områder, som måtte være nødlidende i forhold til den faglige fremdrift.

Samtidig er sagsbehandlingstiden en vigtig indikator at følge, da en øget sagsbehand-

lingstid har en direkte negativ konsekvens for borgere såvel som for samfundet generelt,

som i værste fald kan påvirke muligheden for at opklare kriminelle handlinger, hvis ikke

politiet får sikret spor, vidneafhøringer m.m. inden for et rimeligt tidsrum efter gernings-

tidspunktet. Vi har beregnet sagsbehandlingstiden som forskellen i dage mellem sigtel-

sesdatoen og anmeldelsesdatoen. Vi har taget udgangspunkt i alle sigtelser rejst et gi-

vent år, men har dog sorteret sigtelser fra, hvor datoerne indikerer, at det er tale om fejl-

registreringer, fx hvis anmeldelsesdatoen er nyere end sigtelsesdatoen. Vi har også sor-

teret sigtelser fra, som vedrører lovovertrædelser på Færøerne og i Grønland, da vi har af-

grænset undersøgelsen til kun at vedrøre de danske politikredse.

Endelig har vi undersøgt udviklingen i antallet af verserende sager og antallet af henlæg-

gelser, som også indikerer resultaterne af politiets indsats og konsekvenserne for borger-

ne. Analysen tegnede det samme billede som analysen af sigtelsesprocenten, og vi har der-

for for overskuelighedens skyld valgt ikke at bringe resultaterne.

Afgrænsning af kriminalitetsområder

Rigspolitiet opererer med forskellige grupperinger af kriminalitetstyper, hvoraf deres ind-

deling af gerningskoder i 11 sagsområder er den mest detaljerede. Som led i deres gene-

relle styring opgør og følger Rigspolitiet løbende udviklingen i omfanget af og resultater-

ne for de 11 sagsområder.

Flere af de områder, der nævnes i pejlemærkerne og flerårsaftalen, går dog på tværs af

sagsområderne. Det gælder også den grove borgerrettede kriminalitet, hvilket ifølge Rigs-

politiet skyldes, at det ikke er muligt på forhånd at definere, præcis hvilke gerningskoder

der er omfattet, fordi det i sidste instans er det materielle indhold i den enkelte sag, der

afgør, om den kan kategoriseres som værende grov og borgerrettet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

METODISK TILGANG

Der findes således ikke en udtømmende afgrænsning af grov borgerrettet kriminalitet. Vi

har derfor valgt selv at foretage en afgrænsning af området. Udvælgelsen af gerningsko-

der bygger på de eksempler af lovovertrædelser, der er nævnt i pejlemærkerne, samt et par

øvrige åbenlyst grove borgerrettede kriminalitetstyper, fx forsætlig brandstiftelse, terro-

risme og børnepornografi.

Vi har udvalgt de gerningskoder, som vi – uden at kende sagens nærmere indhold – mener

må karakteriseres som grov og borgerrettet, og som ifølge Rigspolitiet umiddelbart frem-

står som værende relevante. Gerningskoderne fremgår nedenfor. Der kan være andre sa-

ger, som på baggrund af nærmere gennemgang af sagens indhold kan betegnes som gro-

ve, der ikke er inkluderet i vores kategorisering, ligesom der kan være inkluderet sager,

som kan vise sig ikke at være grove. Vi mener dog, at vores kategorisering kan anvendes

som en indikator for, om politiets resultater står mål med hensigten bag pejlemærkerne.

Vi har også selv foretaget en afgrænsning af området initiativsager. Politiet registrerer

ikke, om en sag er oprettet på baggrund af en henvendelse fra en borger eller på politiets

eget initiativ, og vi har derfor ikke kunnet udsøge denne typer sager direkte fra politiets

sagssystemer. Initiativsager kan opstå, når politiet patruljerer eller fx er til stede ved en

fodboldkamp eller en anden større begivenhed og iagttager et lovbrud, som politiet deref-

ter registrerer som en anmeldelse af et kriminelt forhold. Vi har taget udgangspunkt i de

kriminalitetstyper, der nævnes i Rigspolitiets pejlemærker, dvs. færdsel (ekskl. ATK-sager),

narko og natteliv. I forbindelse med gerningskoderne for natteliv har vi taget udgangspunkt

i gerningskoder vedrørende ordensbekendtgørelsen, restaurationsloven, i de koder, som

relaterer sig til 2 operative grupperinger, der er anvendt i politiets nationalstrategiske ana-

lyse for 2017, og i 2 politikredses overvågning af ordensområdet. Endelig har vi selv sup-

pleret med gerningskoder. I forhold til de mindre alvorlige straffesager, der også nævnes i

Rigspolitiets pejlemærker, har vi alene medtaget de gerningskoder, politiet kategoriserer

som tyveri og hærværk.

Der kan være andre sager, som er optaget alene på initiativ fra politiet, der ikke er en del

af vores afgrænsning, og der kan være sager i vores afgrænsning, som beror på en anmel-

delse fra en borger, men samlet kan vores afgrænsning af initiativ-, tyveri- og hærværks-

sager give en indikation af, hvordan udviklingen har været inden for det område, der frem-

går af pejlemærker som

initiativsager og mindre alvorlige straffesager.

Vi har i høringen

forelagt Rigspolitiet et omfattende bilagsmateriale, der for hver tabel, figur og beregning

viser, hvilke gerningskoder og afgrænsninger der er anvendt. Rigspolitiet har påpeget, hvil-

ke gerningskoder der ikke kan betegnes som initiativsager, og vi har derfor frasorteret dis-

se.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

METODISK TILGANG

ANVENDTE GERNINGSKODER VED GROV BORGERRETTET KRIMINALITET



Terrorisme



Terrorisme/modtage økonomisk støtte



Andet seksuelt forhold m/pleje-/stedbarn



Medvirken til andet seksuelt forhold i for-

bindelse med prostitution af person under

18 år



Andet seksuelt forhold end samleje m. pro-

stitueret u. 18 år – kunde



Pornografisk foto/filmoptagelse af person

under 18 år



Medvirken til pornografisk optræden af

personer under 18 år



Blufærdighedskrænkelse v/beføling



Blufærdighedskrænkelse v/blotteri



Blufærdighedskrænkelse v/beluring



Blufærdighedskrænkelse v/verbal

uanstændighed o.l.



Blufærdighedskrænkelse v/anden uan-

stændighed



Børnepornografi



Børnepornografi, besiddelse af/bekendt

med



Meddelt forbud efter straffelovens § 236



Overtrædelse af forbud efter straffelovens

§ 236



Manddrab



Forsøg på manddrab



Barnedrab



Menneskehandel



Trussel på livet



Terrorisme/Europarådskonventionen



Terrorisme/økonomisk støtte til



Terrorisme/hvervning



Terrorisme/oplæring



Terrorisme/tilskyndelse til



Brandstiftelse, kvalificeret



Brandstiftelse, forsætlig



Kapring af fly/skib mv.



Forgiftning af drikkevand



Voldtægt



Børnepornografi



Børnepornografi – besiddelse af/bekendt

med



Voldtægt ved anvendelse af vold eller trus-

sel om vold



Voldtægt ved ulovlig tvang



Voldtægt ved udnyttelse af hjælpeløs til-

stand



Samleje ved udnyttelse af psykisk abnormi-

tet



Samleje ved misbrug af afhængighedsfor-

hold



Samleje med barn under 15 år



Samleje med plejebarn/stedbarn m.v.



Bombetrusler/telefonbomber



Offentlig trussel om voldshandlinger



Røveri mod pengeinstitut



Røveri mod offentligt kontor



Røveri mod forretning



Røveri mod tankstation



Røveri mod værditransport



Røveri – kassetterøveri



Røveri mod person i egen bolig



Røveri mod andre



Særligt farligt røveri mod pengeinstitut



Særligt farligt røveri mod offentligt kontor



Særligt farligt røveri mod forretning



Særligt farligt røveri mod tankstation



Særligt farligt røveri mod værditransport



Særligt farligt røveri – kassetterøveri



Røveri – særlig farlig – mod person i egen

bolig



Særligt farligt røveri mod andre



Særligt kriminelle



Rockerkriminel



Sædelighed, undersøgelse



Børneporno, undersøgelse



Trusler/afpresning, undersøgelse



Personfarlig, undersøgelse



Menneskehandel under 18 år, undersøgelse



Menneskehandel, undersøgelse



Voldtægt ved samleje med barn under 12 år



Drab efter begæring



Uagtsomt manddrab



Uagtsomt manddrab i forbindelse med

færdselsuheld



Kvalificeret vold



Vold med skade på legeme eller helbred



Medvirken til prostitution (samleje) – person



Vold ved kvindelig omskæring

under 18 år



Samleje m. prostitueret u. 18 år – kunde



Andet seksuelt forhold ved vold eller trus-

sel om vold



Andet seksuelt forhold ved ulovlig tvang



Andet seksuelt forhold ved udnyttelse af

hjælpeløs tilstand



Andet seksuelt forhold med barn under 12

år



Andet seksuelt forhold v/udnyttelse

psykisk abnormitet



Andet seksuelt forhold v/misbrug afhæn-

gighedsforhold



Andet seksuelt forhold m/barn under 15 år



Kvalificeret vold med grov skade



Kvalificeret vold med døden til følge



Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse



Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i

forbindelse med færdselsuheld



Forvoldt fare for liv eller førlighed



Ulovlig tvang



Frihedsberøvelse



Kvalificeret frihedsberøvelse

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

METODISK TILGANG

ANVENDTE GERNINGSKODER VED INITIATIV-, TYVERI- OG HÆRVÆRKSSAGER



Spirituskørsel



Spirituskørsel, ej betryggende



Motorfører, medicin mv.



Forkert vending, bakning, vognbaneskift



Vending eller bakning, til fare/ulempe (klip)



Vognbaneskift, igangsætning, placering,

standsning til fare/ulempe (klip)



Knallert 3-hjulet, passager u/5 år uden

sikkerhedssele (klip)



Særlige regler for knallertkørsel



Lille knallert, kørsel uden at have erhvervet

kørekort



Kørekort til lille knallert, ikke medbragt

eller forevist



Knallertbevis/traktor KK ikke medbragt

eller forevist til kørsel med lille knallert



Særlige regler for motorcykelkørsel



Motorcykel 2-hjulet, passager u/135 cm

(klip)



Motorcykel 3-hjulet/sidevogn, passager

u/5 år uden sikkerhedssele (klip)



Spirituskørsel, manglende hindring af



Mobiltelefon mv., brug af



Køreuddannelse, overtrædelse af regler om

(kørekortbekendtgørelsen)



Stor knallert, kørsel uden førerret



Kørsel uden førerret til traktor/motor-

redskab



Kørsel uden førerret til registreringspligtig

knallert



Frakendelsestid, kørsel i (motordrevet

køretøj, bortset fra lille knallert)



Kørekort mv., ikke medbragt (motorkøretøj/

stor knallert)



Kørsel trods nægtelse af kørekort



Kørsel uden førerret – har kørekort men ej

til kategori



Kørsel uden erhvervsmæssig førerret



Kørsel uden førerret – bus



Nægtet ombyt af udenlandsk kørekort –

kørekortbekendtgørelsen, § 29, stk. l



Inddragelse af kørekort – utilfredsst. hel-

bred



Inddragelse af kørekort – ædruelighed



Inddragelse af kørekort – euforiserende

stoffer



Inddragelse af kørekort – manglende køre-

færdighed



Inddragelse af kørekort – falsk udenlandsk



Inddragelse af kørekort, ej mødt til kontrol-

lerende prøve



Kørekort nægtet – sygdom, ædruelighed,

stof



Kørekort/erhverv nægtet, strafbare forhold



Alkolåsordning



Fører af motordrevet køretøj, euforiserende



Kørsel ved busstoppested mv.

stoffer uden recept



Fører af motordrevet køretøj, euforiserende



Kørsel ved møde af andre køretøjer

stoffer med recept



Knallertkører, medicin mv.



Cyklist mv. spirituspåvirket



Cyklist mv. medicin mv.



Manglende agtpågivenhed



Ikke efterkommet anvisning



Lyssignal – kørsel frem mod rødt/gult lys



Hastighedsovertrædelse ved forbudstavle



Kørsel frem mod rødt lys (klip)



Kørsel mod kørselsretningen (klip)



Spærrelinjer, overskridelse i forbindelse

med overhaling (klip)



Kørsel i nødspor (klip)



Overhaling, færdselstavle/afmærkning

(klip)



Vigepligt, færdselstavle/afmærkning (klip)



Hastighed, færdselstavle (klip)



Passage af jernbaneoverkørsel (klip)



Udrykningskørsel



Færdselsuheld – ikke opfyldt sine forpligtel-

ser



Forpligtelser ved færdselsuheld § 9, stk. 1

(undlader at standse)



Forpligtelser ved færdselsuheld § 9, stk. 2,

nr. 1 (undlader at yde hjælp)



Forpligtelser ved færdselsuheld § 9, stk. 2,

nr. 2-6



Forkert placering på vejen



For kort afstand til forankørende (klip)



Kørsel venstre om helleanlæg mv. (klip)



Forkert svingning mv.



Svingning mv., til fare/unødig ulempe (klip)



Kørsel ved overhaling



Overhaling, kørsel ved (klip)



Overhaling, øget hastighed (klip)



Vognbaneskift, forbud mod (klip)



Overtrådt forbud mod overhaling



Overhaling, forbud mod (klip)



Overhaling, ved fodgængerfelt (klip)



Vigepligtsforseelse



Vigepligt, ubetinget, afmærkning (klip)



Vigepligt, ubetinget, udkørsel (klip)



Vigepligt, højre (klip)



Svingning, ej sket uden ulempe (klip)



Forpligtelser overfor gående



Standsning og parkering



Signal- og tegngivning



Forkert lygteføring, manglende afmærkning



Cykel- og motorløb



Kap- og væddekørsel (klip)



Generende/forstyrrende kørsel



Overtrådt hastighedsbestemmelse, § 41



Overtrådt hastighedsbestemmelse, § 42

og § 43a



Hastighed, generelle (klip)



Hastighed, køretøjsbestemt (klip)



Kørsel på motorvej mv.



Særlige regler for cyklister

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

METODISK TILGANG

ANVENDTE GERNINGSKODER VED INITIATIV-, TYVERI- OG HÆRVÆRKSSAGER



Øvelseskørsel



Fører, uden ledsager/ledsager ej opfyldt

betingelser



Ledsager, regler vedrørende



Fører (ledsagerkrav), ej opfyldt oplysnings-

pligt/ansvar



Ikke opfyldt oplysningspligt mv.



Lille knallert, ej lovlig, 40-42 km/t



Stor knallert, ej lovlig, 60-63 km/t



Stor knallert, ej lovlig, 64 km/t eller derover



Knallert, ej lovlig, konstruktiv ændret/ha-

stighedsforøgelse



Mangler ved køretøj (udstyrsbekendtgørel-

sen)



Forurening af vej mv.



Dyr på vej mv.



Ikke tegnet forsikring



Pengeskabstyveri ved sprængstof



Pengeskabstyveri ved vinkelslibere



Pengeskabstyveri ved andre måder



Frakendelsestid, kørsel i (motorkøretøj/stor



Tyveri af registreret køretøj

knallert)



Frakendelsestid, kørsel i (lille knallert)



Konfiskation af motorkøretøj



Overtrådt andre regler i færdselsloven



Konfiskation af knallertdele



Salg af narkotika



Smugling mv. af narkotika



Tyveri af knallert



Tyveri af cykel



Tyveri af barnevogn/klapvogn



Tyveri af uregistreret køretøj



Tyveri af skib/båd/fly



Tyveri fra personbil



Tyveri fra lastbil/varebil



Tyveri fra motorcykel/scooter



Tyveri fra knallert



Tyveri fra cykel



Tyveri fra både



Tyveri fra andet køretøj



Tyveri fra automat i møntvaskeri etc.



Tyveri fra benzinautomat



Tyveri fra frimærkeautomat



Tyveri fra vareautomat



Tyveri fra telefonautomat



Tyveri fra parkometerautomat



Tyveri fra spilleautomat



Lille knallert, ej lovlig, 43 km/t eller derover



Konfiskation af stor eller lille knallert



Hastighedsbegrænser, ændring/manglende



Dopingmidler, salg af (skærpende omstæn-

digheder)



Tilkobling og slæbning



Overtrådt registreringsbekendtgørelsen



Ikke brug af sikkerhedssele



Befordring af barn i bagudvendt barnestol

ved aktiv frontairbag



Dopingmidler, smugling mv. (skærpende

omstændigheder)



Lov om euforiserende stoffer



Lov om euforiserende stoffer (salg)



Lov om forbud mod visse dopingmidler



Ladet sig befordre ud over antallet af sidde-



Ordensbekendtgørelsen – sikring af den

pladser

offentlige orden m.v.



Sikkerhedsudstyr, ikke fyldt 15 år (klip)



Befordring af børn uden særligt sikkerheds-

udstyr (klip)



Befordring af børn i øvrigt (klip)



Befordring af flere børn end siddepladser

(klip)



Befordring af børn (klip)



Ikke brug af styrthjelm



Ordensbekendtgørelsen – sikring af den

offentlige orden (pornoudstilling)



Ordensbekendtgørelsen – midlertidige for-

anstaltninger/meddelt påbud



Ordensbekendtgørelsen – midlertidige for-

anstaltninger/overtrædelse af påbud



Ordensbekendtgørelsen – zoneforbud

(meddelt forbud)



Ordensbekendtgørelsen – zoneforbud

(overtrædelse af forbud)



Ordensbekendtgørelsen, skærpende

omstændighed (grov forstyrrelse af ro og

orden)



Politivedtægten, lokal



Restaurationsloven



Restaurationsloven, nattesæde



Restaurationsloven, ulovlig udskænkning



Restaurationsloven/meddelt forbud



Restaurationsloven/overtrædelse af forbud



Pengeskabstyveri ved skærebrænder



Styrthjelm, 5-14 år uden sikkerhedssele

(klip)



Forkert belæsning af køretøj



Overtrædelse ved national/international

transport af farligt gods



Forkerte dimensioner for køretøj



Overlæs, totalvægt



Overlæs, akseltryk



Blokvognskørsel



Tyveri fra cafeteria/restauration



Tyveri fra hotel/motel



Tyveri fra kasseapparat



Butikstyveri fra andre forretninger



Butikstyveri beklædning/skind/fodtøj



Butikstyveri kiosk/cigar-/vinhandel



Butikstyveri købmand/supermarked/mejeri

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

METODISK TILGANG

ANVENDTE GERNINGSKODER VED INITIATIV-, TYVERI- OG HÆRVÆRKSSAGER



Butikstyveri radio/fotoforretning



Butikstyveri urmager/guldsmed



Butikstyveri møntvaskeri



Tyveri fra udstilling



Tyveri fra møntvaskeri



Tyveri fra andre butikker



Butikstyveri, tricktyveri



Rudeknusningstyveri fra radio-/fotoforret-

ning



Rudeknusningstyveri fra urmager/guld-

smed



Tyveri, tricktyveri på gadeplan



Rudeknusningstyveri i øvrigt



Tyveri, tricktyveri i beboelse



Tyveri fra campingplads



Tyveri fra garderobe



Tyveri fra skole/fritidshjem og lignende



Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom



Tyveri fra villa/landejendom



Tyveri fra kælder og lignende



Tyveri fra svømmehal/idrætsanlæg/om-

klædningsrum



Tyveri fra udhængsskab



Tyveri fra hospitaler/plejehjem



Tyveri fra fritidshus



Tyveri fra institution



Tyveri fra kontor



Tyveri fra kaserne



Tyveri fra byggeplads



Tyveri fra døgnboks



Tyveri fra kaserne (våben/ammunition)



Tyveri fra pengeautomat



Tyveri fra garage/udhus



Tyveri fra andre steder



Tyveri af afgrøder (korn og lignende)



Tyveri af benzin/olie



Tyveri af el/gas



Tyveri af forsendelse



Tyveri af husdyr



Tyveri af nummerplader



Tyveri fra lomme/taske/bagage



Tyveri af taske/bagage



Tyveri i tog/skib/fly/bus



Tyveri i lufthavne



Tyveri i forbindelse med prostitution



Tyveri på banegårde



Tyveri af narkotika (udover 75181-75183)



Tyveri i plads



Tyveri i forbindelse med vold



Tyveri i øvrigt



Tyveri af våben



Tyveri af fiskeredskaber/garn og lignende



Tyveri af metaller (skrot/afklip/afbræn-

ding)



Ulovlig omgang med hittegods



(U) Hæleri



(U) Hæleri med hensyn til våben/ammuni-

tion



Hæleri



Hæleri – groft/forretningsmæssig



Hæleri med hensyn til våben/ammunition



Hæleri med hensyn til våben/ammunition –

groft



Uagtsomt hæleri



Hærværk



Groft hærværk



Groft uagtsomt hærværk



Hærværk, graffiti



Hærværk, groft, graffiti



Hærværk, skærpende omstændighed



Hærværk, groft (skærpende omstændig-

hed)



Hærværk, graffiti (skærpende omstændig-

hed)



Hærværk, groft, graffiti (skærpende om-

stændighed)



Hærværk med hensyn til EDB-materiel

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

METODISK TILGANG

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at

der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisi-

onsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

ORDLISTE

BILAG 2. ORDLISTE

Anmeldelse

En lovovertrædelse o.l., der er anmeldt til eller på anden måde er kommet til politiets kendskab, fx

hvis politiet af egen drift får kendskab til et strafbart forhold.

Bistand fra én eller flere politikredse til ekstraordinære opgaver i andre politikredse, fx opgaver i

forbindelse med terrorberedskabet og den midlertidige grænsekontrol. Behov for assistance ind-

meldes af politikredsene og koordineres af Rigspolitiet ved større hændelser eller begivenheder.

En sag med én eller flere varetægtsfængslede personer. Retsplejeloven regulerer politiets brug af

varetægtsfængsling. Retsplejeloven indeholder fx klare regler for, hvor længe en person må sidde

varetægtsfængslet, hvilket stiller krav til politiets efterforskning, som det oftest er mest hensigts-

mæssigt for politiet at foretage, mens den sigtede er varetægtsfængslet.

Gennemføres ved hjælp af bemandede varevogne med kamera og fartmåler. Ud over fartbøder kan

der ved hjælp af Automatisk Trafikkontrol også tildeles bøder, hvis bilisten kører uden sikkerheds-

sele, bruger håndholdt mobiltelefon, eller hvis bilen mangler en nummerplade.

Politiopgaver forbundet med forebyggelse og afværgelse af fare for forstyrrelse af den offentlige

fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, fx opgaver i forbindelse

med ulykker, katastrofer og terrorangreb. Der er etableret beredskabsstabe i alle politikredse.

Beskyttelse af en person eller bygning (fx terrorbevogtning) eller et område (fx grænsebevogtning),

typisk ved fysisk tilstedeværelse af politifolk.

Godskørsel mellem 2 punkter i Danmark, som udføres af en lastbil eller varebil, der ikke er registre-

ret i Danmark. Cabotagekørsel er reguleret ved EU-regler, der bl.a. sætter grænser for antal kørsler

inden for et givet tidsrum samt krav til dokumentation.

Administrativt tiltag til frembringelse af varige besparelser. Potentialet for effektiviseringer identi-

ficeres ofte i budgetanalyser udarbejdet på foranledning af bl.a. Finansministeriet. Budgetanalyse

forud for flerårsaftalen for 2016-2019 identificerede fx et effektivitetspotentiale på i alt 716 mio.

kr. for perioden.

4-årig politisk aftale, der fastlægger politiets og anklagemyndighedens samlede økonomi for den

kommende periode, og hvor partierne bag aftalen (forligskredsen) beskriver, hvilke områder der skal

prioriteres i perioden, og eventuelt øremærker noget af den samlede bevilling eller giver et bevil-

lingsløft til formålet. Aftalen indeholder herudover beslutning om finansieringen af aftalen, herun-

der også politiets egenfinansiering, fx via effektiviseringer. Seneste flerårsaftale dækker perioden

2016-2019.

Et flertal i Folketinget bag flerårsaftalen. Forligskredsen bag flerårsaftalen for 2016-2019 består af

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Af-

talen indgår som en forudsætning på finansloven for 2016, 2017 og 2018.

Refererer til en formodet lovovertrædelse, fx hæleri, indbrud i fabrik, manddrab mv. Gerningskoder-

ne bruges i forbindelse med sagsstyring i POLSAS og til statistikformål.

Bruges i denne beretning om særligt grove forbrydelser, fx drab, røveri og terrorisme.

Assistance

Arrestantsag

Automatisk Trafik-

kontrol (ATK)

Beredskab

Bevogtning

Cabotagekørsel

Effektivisering

Flerårsaftale

Forligskreds

Gerningskode

Grov borgerrettet

kriminalitet

Grænsekontrol

Kontrol af personer, der krydser Danmarks grænser (ind- og udrejsekontrol). Gennemførelsen af

grænsekontrol reguleres af reglerne i medfør af Schengen-samarbejdet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

ORDLISTE

Henlæggelse

Sager, hvor politiet vurderer, at der ikke er efterforskningsmuligheder, henlægges. Henlæggelser

forekommer bl.a., hvis gerningsmanden ikke kan identificeres, eller hvis sagen er forældet ved an-

meldelsen.

Hændelser er sager, som politiet registrerer en aktivitet på, men hvor der ikke nødvendigvis er en

gerningsmand/-kvinde, fx situationer, hvor borgere ringer, fordi de har oplevet bekymrende adfærd,

eller fordi politiet på patrulje ser noget mistænkeligt, som de vælger at undersøge nærmere.

Sager, som politiet igangsætter af egen drift på grund af mistænkelige forhold. Sagerne bygger så-

ledes ikke på anmeldelser fra borgere eller virksomheder.

Politiet anvender dette begreb til at beskrive, hvor mange indre grænser der kontrolleres, og hvor

hyppigt der gennemføres kontroller.

Det forhold, at civile overtager opgaver, der ikke kræver en politifaglig uddannelse at varetage, men

som tidligere blev varetaget af polititjenestemænd. Politiet anvender opgaveglidning som redskab

til at frigøre politiårsværk.

Anvendes af politiet som opgørelse af underskuddet af politiårsværk til at løse politiopgaver.

Bruges i denne beretning om en rangeret liste af 5 opgavetyper opstillet af Rigspolitiet og politi-

kredsene i marts 2016, som kredsene skal prioritere deres resurser i den daglige opgaveløsning ef-

ter.

Uniformeret medarbejdergruppe i politiet, som skal udføre opgaver forbundet med bl.a. bevogtning

af potentielle terrormål, grænsekontrol, transport og udsendelse af udlændinge. Politikadetter gen-

nemgår en uddannelse af ca. 6 måneders varighed i regi af Politiskolen. De første kadetter assiste-

rede ved grænsen i oktober 2017.

Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr.

956 af 20. august 2015. Loven beskriver de regler, der regulerer politiets arbejder, herunder politi-

ets formål og opgaver.

Reorganisering af politiet igangsat den 1. januar 2007 som følge af flerårsaftalen for 2007-10. For-

målet med reformen var bl.a. at decentralisere beslutninger om den konkrete varetagelse af politi-

ets opgaver og resurser, og reformen indebar en sammenlægning af de hidtidige 54 politikredse til

12 nye politikredse, der ledes af en politidirektør.

Politiets system til sags- og dokumenthåndtering.

Politiets system til tidsregistrering.

Model og beregningsgrundlag, som Rigspolitiet bruger til at allokere hovedparten af resurserne til

de 12 politikredse. Modellen bygger på historiske, objektive aktivitetsdata og har til formål at sikre

stabile og forudsigelige økonomiske rammer for politikredsene.

Den tid, der går, fra politiet modtager en anmeldelse i vagtcentralen, når en borger ringer Alarm-112,

til en patrulje er fremme på det sted, borgeren har angivet, at en given episode sker/er sket.

I denne beretning anvendt om den tid, der går, fra en sag anmeldes, til der rejses sigtelse, målt i

dage.

Politiets inddeling af kriminalitetstyper i bl.a. POLSAS. De 12 sagsområder omfatter: drab mv. øvrig

straffelov (herunder brugstyveri), økonomisk kriminalitet, tyveri, indbrud, narkotika og smugling,

vold, færdselslov, røveri, sædelighed, øvrige områder og øvrige særlove.

Hændelse

Initiativsag

Kontrolniveau

Opgaveglidning

Omprioriteringsbehov

Pejlemærker

Politikadetter

Politiloven

Politireformen

POLSAS

POLTID

Resurseallokerings-

model

Responstid

Sagsbehandlingstid

Sagsområder

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Beretning nr. 15/2017 om Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

ORDLISTE

Schengen-samarbejdet

Samarbejde mellem 26 europæiske lande, der har til formål at sikre den fri bevægelighed ved at

fjerne grænsekontroller inden for Schengen-området og harmonisere eksterne grænsekontroller.

Danmark tiltrådte samarbejdet i marts 2001. Ind- og udrejsekontroller er som udgangspunkt ikke

tilladt på de indre grænser, men et medlemsland kan indføre midlertidig grænsekontrol under akut-

te trusler eller særlige omstændigheder, der truer den indre sikkerhed.

Sigtelsesprocent

Antallet af rejste sigtelser i en given periode set i forhold til det indkomne antal anmeldelser i sam-

me periode, uafhængigt af hvornår lovovertrædelsen, som der rejses sigtelse for, er begået. Sigtel-

sesprocenter kan overstige 100 %, fx hvis der sigtes flere gerningspersoner for samme sag.

I denne beretning anvendt om bevillinger ud over de bevillinger, der gives via resurseallokeringsmo-

dellen. Særbevillinger omfatter bl.a. bevillinger til opgaver, som er centraliseret i visse kredse, op-

gaver, hvor aktivitetsniveauet ikke kan afspejles i resurseallokeringsmodellen, områder, hvor mid-

lerne ændrer sig i løbet af perioden, eller til indsatser i henhold til flerårsaftaler, fx terrorbekæm-

pelse og grænsekontrol.

Periodisk observation af en person, bygning eller et område.

Politiet registrerer indledningsvist en anmeldelse med et undersøgelsesnummer i POLSAS, hvis der

på det foreliggende grundlag er tvivl om gerningsindholdet. Er der fx tvivl om, under hvilken be-

stemmelse i straffeloven forholdet skal henføres, vil anmeldelsen således blive registreret som en

undersøgelsessag med et undersøgelsesnummer. En konkret vurdering af sagens omstændigheder,

herunder anmeldelsens troværdighed, tekniske spor og beviser i øvrigt, kan tilsvarende føre til, at

anmeldelsen indledningsvist registreres som en undersøgelsessag.

Særbevilling

Tilsyn

Undersøgelsessag