Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 107
Offentligt
1885007_0001.png
Danmarks
Konvergensprogram
2018
Økonomi- og Indenrigsministeriet
APRIL 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0002.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0003.png
Danmarks
Konvergensprogram
2018
Økonomi- og Indenrigsministeriet
APRIL 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
 
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
Indhold
1.
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik ............................................ 7
1.1 Økonomien frem mod 2025 ................................................................................... 8
1.2 Målsætninger for den økonomiske politik ............................................................. 11
1.3 Opdateret fremskrivning af det finanspolitiske råderum ....................................... 13
Samfundsøkonomisk udvikling frem mod 2025 .............................................................
2.1 Konjunktursituationen og de økonomiske udsigter for 2018 og 2019...................
2.2 Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold .........................
2.3 Vækst og beskæftigelse frem mod 2025...............................................................
2.4 Boligpriser og makroøkonomiske balancer ...........................................................
Bilag 2.1 Nøgletal for dansk økonomi 2017-2025 .........................................................
Offentlig saldo og gæld frem til 2025 .............................................................................
3.1 Den faktiske offentlige saldo .................................................................................
3.2 Strukturel saldo .....................................................................................................
3.3 Råderum, offentligt forbrug og investeringer.........................................................
3.4 Udgifts- og indtægtstryk ........................................................................................
3.5 Den offentlige gæld ...............................................................................................
Bilag 3.1 Beregning af strukturel saldo 2017-2021 .......................................................
Bilag 3.2 Engangsforhold i 2017-2021 ..........................................................................
17
18
19
20
22
25
27
28
31
34
40
47
49
51
2.
3.
4.
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2017 .................... 53
4.1 Følsomhedsanalyser ............................................................................................. 54
4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2017................................................... 57
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed ..............................................................
5.1 Udviklingen efter 2025...........................................................................................
5.2 Ændringer i strukturel saldo i 2025 og holdbarhed ...............................................
5.3 Følsomhedsberegninger for saldo og holdbarhed ................................................
61
61
65
69
5.
6.
Offentlige finanser og institutionelle rammer ................................................................. 75
6.1 Institutionelle rammer ............................................................................................ 75
6.2 Udgiftsstyring med udgiftslofter ............................................................................. 77
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct” .............................................................. 79
Redaktionen er afsluttet den 23. april 2018.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0006.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0007.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomi-
ske politik
Dansk økonomi er inde i en periode med stabil vækst og stigende beskæftigelse. Der
har været vækst i BNP på omkring 2 pct. de seneste to år, og der er udsigt til fortsat
fremgang i de kommende år. Dermed har dansk økonomi taget fat på en højkonjunk-
tur.
Den væsentligste udfordring for den økonomiske politik de nærmeste år vil være at
holde opsvinget på sporet og sikre, at flere deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Der er
ikke aktuelle tegn på opbygning af ubalancer som i midten af 1980’erne og 2000’erne,
og flere forhold peger på, at det vil være muligt at holde en stabil vækst i de kommende
år.
Siden finanskrisen er der gennemført flere tiltag, som styrker den finansielle sektor og
bidrager til en stabil udvikling på boligmarkedet. Med budgetloven, der i praksis har
haft virkning fra finansåret 2014, er rammerne for den finanspolitiske styring blevet
styrket. Regeringen planlægger finanspolitikken ud fra, at de strukturelle underskud
gradvist afvikles og ud fra målet om strukturel balance i 2025. Den strukturelle saldo
forbedres således frem mod 2025 trods faldende strukturelle Nordsøindtægter. I 2021-
2025 er der i gennemsnit strukturelt overskud i fremskrivningen. Finanspolitikken in-
deholder således en gradvis finanspolitisk stramning, som bidrager til at dæmpe ka-
pacitetspresset i dansk økonomi.
Der er desuden gennemført en lang række reformer, som øger arbejdsudbuddet, her-
under via senere tilbagetrækning. I de kommende år vil reformerne bidrage til at øge
arbejdsstyrken yderligere. Højkonjunkturen er imidlertid afhængig af en tilstrækkelig
tilgang af arbejdskraftressourcer. Beskæftigelsen for lønmodtagere har i 2018 nået et
historisk højt niveau, og virksomhederne melder om stigende mangel på arbejdskraft.
Erfaringen viser samtidig, at en overophedning kan opstå relativt hurtigt. Det vil
navnlig være en risiko, hvis der ikke gøres yderligere for at øge arbejdsudbuddet.
Finanspolitikken er holdbar på langt sigt med de forudsætninger, der lægges til grund,
men med den forudsatte politik skønnes der fortsat at være en periode frem mod mid-
ten af århundredet, hvor underskuddene på den offentlige saldo vil blive for store. I
fravær af nye reformer vil råderummet i finanspolitikken desuden være begrænset i de
nærmest kommende år.
7
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0008.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
1.1 Økonomien frem mod 2025
Dansk økonomi har været inde i et opsving siden 2013, og de seneste to år er BNP vokset
med omkring 2 pct.,
jf. figur 1.1.
En periode med højere vækst ligger mere end ti år til-
bage. Fremgangen betyder, at BNP i løbet af 2018 ventes at overstige det strukturelle ni-
veau, og at der er udsigt til et stigende kapacitetspres i de kommende år.
Figur 1.1
Stabil vækst i BNP
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20-25
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Forudsætningerne for fortsat vækst er umiddelbart gode. Husholdningernes forbrug lig-
ger aktuelt lavt i forhold til deres indkomster, og de er derfor i en god position til at øge
forbruget yderligere – også uden nødvendigvis at stifte gæld. Investeringsaktiviteten er
på vej op, og virksomhederne vurderes at have et behov for investeringer i nyt kapital-
apparat. Både husholdninger og virksomheder har gennem de seneste år konsolideret
deres økonomi, og soliditeten i den finansielle sektor er øget. Endelig er udviklingen i
udlandet styrket, hvilket gavner eksportmulighederne.
Fremgangen i dansk økonomi afspejler sig også i et højt tempo i jobskabelsen. Beskæfti-
gelsen har været stigende siden starten af 2013, og 180.000 flere er kommet i job. Le-
digheden var i 2016 på det laveste niveau i 40 år med undtagelse af årene 2007 og 2008.
Tallene for 2017 er påvirket af tekniske forhold, men de seneste tal viser, at ledigheden
fortsat falder, og at ledigheden nu ligger på eller under det strukturelle niveau.
Fortsat fremgang i dansk økonomi er imidlertid afhængig af en tilstrækkelig tilgang af
arbejdskraftressourcer. Både beskæftigelsesgabet og ledighedsgabet skønnes at være
lukket i 2017. Fremover er der derfor øget risiko for flaskehalse. Særligt i byggeriet mel-
der virksomhederne om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning.
Arbejdsstyrken er allerede historisk høj. Det skyldes blandt andet, at der siden 2011 har
været en betydelig tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Stigningen i antallet af udenland-
ske lønmodtagere svarer til ca. 40 pct. af den samlede beskæftigelsesfremgang i perio-
Danmarks Konvergensprogram 2018
8
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0009.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
den fra 1 kvartal 2013 til 4. kvartal 2017. De fleste udlændinge er kommet til Danmark
fra andre lande i EU, men også her er der tegn på, at presset på arbejdsmarkedet tager
til, og konkurrencen om arbejdskraftressourcer skærpes.
Reformer skaber plads til yderligere, holdbar jobvækst. I gennemsnit er den strukturelle
arbejdsstyrke steget med ca. 20.000 personer årligt i perioden 2014-2017. I 2018-2022
ventes den strukturelle arbejdsstyrke også at stige med 20.000 personer om året. Det af-
spejler især fortsat stigning i efterlønsalderen samt forøgelsen af folkepensionsalderen
fra 65 til 67 år i 2019-2022. Dansk økonomi er således bedre rustet end under opsvinget
i 2000’erne, hvor beskæftigelsen steg hurtigere end nu, mens reformer kun bidrog be-
skedent til større arbejdsstyrke,
jf. tabel 1.1.
Tabel 1.1
Reformer bidrager væsentligt til den fremtidige stigning i arbejdsstyrken
2005-2008
Gennemsnitlig årlig stigning, 1000 personer
Strukturel arbejdsstyrke
Faktisk beskæftigelse
Anm.: Arbejdsstyrke og beskæftigelse er inkl. personer på orlov.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2014-2017
2018-2022
2023-2025
4
51
19
39
20
22
8
8
Såfremt beskæftigelsen stiger hurtigere end ventet, vil presset på arbejdsmarkedet stige
yderligere. Det gælder særligt i en situation uden nye tiltag, som øger arbejdsudbuddet
eller på anden vis dæmper kapacitetspresset. Opstår der udpræget mangel på arbejds-
kraft, kan økonomien ende i overophedning. Erfaringen viser, at det kan ske forholdsvis
hurtigt, når arbejdsmarkedet strammer til. En overophedning af økonomien kan lede til,
at der opbygges ubalancer i form af tab af konkurrenceevne og uholdbar gældsætning,
som kan forlænge efterfølgende tilbageslag.
I fremskrivningen af dansk økonomi er det antaget, at opsvinget og fremgangen på ar-
bejdsmarkedet fortsætter og dermed ikke bremses af en uholdbar udvikling som følge af
stigende kapacitetspres. Væksten ventes at blive 1,9 pct. i 2018 og 1,7 pct. i 2019. I den
mellemfristede periode fra 2020 frem til 2025 er det lagt til grund, at væksten i gennem-
snit udgør ca. 1,5 pct.,
jf. kapitel 2.
Beskæftigelsen skønnes at stige med omkring 75.000 personer frem til 2020 og nå et ni-
veau på omkring 3.000.000 personer. Det afspejler hovedsageligt en stigning i den
strukturelle beskæftigelse, i takt med at vedtagne reformer får effekt. I perioden 2021-
2025 er der forudsat en yderligere, men mere afdæmpet fremgang i beskæftigelsen, som
skønnes at stige til godt 3.050.000 personer i 2025,
jf. figur 1.2.
9
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0010.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
Figur 1.2
Beskæftigelsen når rekordniveau i 2018
1.000 personer
3.100
1.000 personer
3.100
3.000
3.000
2.900
2.900
2.800
2.800
2.700
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
Strukturel beskæftigelse
Faktisk beskæftigelse
2.700
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I de kommende år er det vigtigt, at den økonomiske politik under ét er afstemt med
fremgangen i dansk økonomi, sådan at den økonomiske politik ikke unødigt øger kapa-
citetspresset i økonomien. Rammerne for finanspolitikken i de kommende år sigter ef-
ter, at der gøres fremskridt mod strukturel balance. Sigtelinjerne i finanspolitikken in-
deholder således en gradvis finanspolitisk stramning, som bidrager til at dæmpe kapaci-
tetspresset i dansk økonomi,
jf. kapitel 3.
Finanspolitikken tilrettelægges endvidere inden for det overordnede mål om finanspoli-
tisk holdbarhed. Selv om dette mål er opfyldt med de forudsætninger, der lægges til
grund, er der frem mod midten af århundredet udsigt til en årrække med betydelige un-
derskud på den offentlige saldo (den såkaldte hængekøjeudfordring), som alt andet lige
vil kræve tilpasninger af den forudsatte økonomiske politik.
Hængekøjeudfordringen skal ses i sammenhæng med den demografiske udvikling, idet
blandt andet de generationer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, i en årrække,
vil være større end de generationer, som træder ind på arbejdsmarkedet. På langt sigt vil
den aftalte indeksering af pensionsalderen i forbindelse med velfærdsaftalen fra 2006 og
aftalen om senere tilbagetrækning fra 2011 indebære en forbedring af den offentlige sal-
do,
jf. figur 1.3.
Denne forbedring hviler blandt andet på, at fremtidige generationer med
de gældende forudsætninger har udsigt til et længere arbejdsliv og en kortere pensions-
periode end nutidige generationer af ældre.
Danmarks Konvergensprogram 2018
10
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0011.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
Figur 1.3
Med uændret politik bliver de offentlige underskud for store omkring 2030-2050
Pct. af BNP
1,5
1,0
0,5
0,0
Budgetlovens underskudsgrænse
-0,5
-1,0
-1,5
2015
-0,5
-1,0
-1,5
2060
Pct. af BNP
1,5
1,0
0,5
0,0
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.2 Målsætninger for den økonomiske politik
Danmark har tradition for en stabilitetsorienteret økonomisk politik med en lang plan-
lægningshorisont. De formelle rammer for finanspolitikken er specificeret i budgetloven
og følger endvidere af EU’s bestemmelser.
Et vigtigt instrument i tilrettelæggelsen af finanspolitikken er de mellemfristede planer,
der indeholder mål for den økonomiske politik og forløb for den økonomiske udvikling.
De mellemfristede planer har blandt andet spillet en vigtig rolle i forhold til at sikre
sunde offentlige finanser og styrke grundlaget for vækst og beskæftigelse ved på et tidligt
tidspunkt at identificere udfordringer for dansk økonomi.
En række mål og pejlemærker for finanspolitikken frem mod 2025 fremgår af
boks 1.1.
11
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0012.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
Boks 1.1
Mål og pejlemærker for finanspolitikken frem mod 2025
Regeringen vil føre en sund og ansvarlig økonomisk politik, som understøtter fastkurspolitikken.
Finanspolitikken tilrettelægges inden for rammerne af budgetloven, herunder grænsen for struktu-
relle underskud på �½ pct. af BNP, Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten.
I de kommende år skal den økonomiske politik tilrettelægges, så den understøtter et balanceret op-
sving, herunder ved reformer, som øger arbejdsudbud og produktivitet. Finanspolitikken skal lø-
bende være afstemt med konjunktursituationen.
Regeringen har et mål om at øge væksten strukturelt med 80 mia. kr. frem mod 2025. Bidraget til
øget vækst og velstand kan opdeles i delmål om henholdsvis at øge beskæftigelsen med 55-60.000
personer samt øge produktiviteten med 35 mia. kr.
Finanspolitikken tilrettelægges i de kommende år efter, at de strukturelle underskud gradvist afvik-
les. I 2025 skal der være balance mellem de offentlige udgifter og indtægter. Frem mod 2020 er sig-
tepunktet et strukturelt underskud på 0,1 pct. af BNP.
Konsolideringen af de offentlige finanser i forhold til de aktuelle underskud sikrer blandt andet, at
der planlægges efter at opbygge et rum i forhold til budgetlovens underskudsgrænse, herunder så
finanspolitikken understøtter et holdbart opsving, og der er manøvrerum i forhold til budgetlovens
underskudsgrænse i tilfælde af uventede konjunkturtilbageslag.
Udgiftstrykket skal aftage, så udgifterne udgør en mindre del af den samlede økonomi. Inden for
rammen af et faldende udgiftstryk skal en større andel af de samlede offentlige udgifter gå til offent-
lige forbrugsudgifter og offentlige investeringer, der øger grundlaget for vækst.
Skattestoppet udgør rammen for skattepolitikken, og regeringen ønsker at sænke skatter og afgifter,
så det bliver billigere at være dansker og drive virksomhed. Frem mod 2025 skal skattetrykket afta-
ge.
Et mål om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året inden for rammen af et
faldende udgiftstryk. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer, fx SU, samt investeringer i
danskernes sikkerhed.
Den offentlige gæld skal i hele perioden frem mod 2025 holde en bred sikkerhedsmargin til EU’s
grænse for ØMU-gælden på 60 pct. af BNP.
Kilde:
Opdateret 2025-forløb,
august 2017.
Siden fremskrivningen i Danmarks Konvergensprogram 2017 har regeringen indgået en
række politiske aftaler, herunder:
Forlig om tryghed om boligbeskatningen (maj 2017) betyder, at der fra 2021 indfø-
res et nyt boligbeskatningssystem, der skal sikre tryghed for den enkelte boligejer,
herunder i forbindelse med overgangen til det nye mere retvisende offentlige ejen-
domsvurderingssystem, der blev besluttet i november 2016. Provenuet fra bolig-
skatterne reduceres i en årrække, men forventes at være omtrent uændret på langt
sigt. De nye regler vil blandt andet bidrage til at stabilisere boligprisudviklingen.
Danmarks Konvergensprogram 2018
12
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0013.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet (maj 2017) reducerer det såkaldte samspils-
problem, hvor det for nogle ikke kan betale sig at spare op til pension på grund af
modregning i offentlige ydelser. Samtidig tilskynder aftalen til, at flere vælger at bli-
ve længere på arbejdsmarkedet.
Aftalen om omlægning af bilafgifterne og lavere takser over Storebælt (september
2017) giver danskerne lavere registreringsafgifter og tilskynder til at købe mere tra-
fiksikre biler. Derudover sikres med aftalen en nedsættelse af taksten på Storebælt
med 25 pct.
Aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer (november 2017) indeholder en ræk-
ke initiativer inden for fem områder, der styrker dansk erhvervsliv og skaber en
stærkere iværksætter- og aktiekultur. Samtidig medfører aftalen lavere afgifter på
flere varer samt en lavere elvarmeafgift til gavn for vedvarende energi.
Finanslovsaftalen for 2018 (december 2017) indeholder blandt andet en afskaffelse
af skatten på fri telefon og en permanentgørelse af boligjobordningen i justeret
form. Der sikres bedre vilkår for ældre, sundhedsvæsenet løftes, og trygheden og
sikkerheden i Danmark øges.
Aftaler om initiativer for Danmarks digitale vækst (februar 2018) understøtter virk-
somhedernes digitale omstilling og bidrager til at løfte danskernes teknologiske
kompetencer.
Aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbeta-
linger (februar 2018) medfører, at skatterne på arbejde og pensionsindbetaling let-
tes med ca. 7 mia. kr. (umiddelbar virkning). Særligt den befolkningsgruppe, der
har en relativt lille gevinst ved at være i arbejde frem for på overførselsindkomst, får
større tilskyndelse til at tage et job. Hertil kommer, at aftalen giver større incita-
ment til at spare op til pension særligt i den sidste del af arbejdslivet.
Aftalerne indebærer blandt andet, at skatterne sænkes, og at det bliver nemmere at drive
virksomhed. Herudover er der indgået aftaler, som tager hånd om, at det skal kunne be-
tale sig at spare op til alderdommen. Aftalerne bidrager til at øge velstanden gennem hø-
jere beskæftigelse og øget produktivitet.
1.3 Opdateret fremskrivning af det finanspolitiske råderum
Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for, hvor meget plads, der er til
nye politiske initiativer på skatte- og udgiftsområdet, herunder realvækst i det offentlige
forbrug eller andre politiske initiativer, inden for målet om strukturel balance i 2025.
13
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0014.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 blev senest opdateret i forbindelse med den
mellemfristede fremskrivning fra august 2017, hvor det blev beregnet til at udgøre ca. 12
mia. kr. i 2020 og ca. 32 mia. kr. i 2025 målt i forhold til udgiftsniveauet i 2017 inden for
regeringens mål om strukturel balance.
Råderummet i Konvergensprogrammet 2018 er opgjort til ca. 9�½ mia. kr. i 2020 og ca.
33 mia. kr. i 2025 (målt i forhold til niveauet i 2017). Råderummet er beregnet på bag-
grund af det opdaterede mellemfristede forløb i Konvergensprogrammet, hvor der tages
højde for indgåede aftaler og nye oplysninger mv.
jf. boks 1.2.
Siden fremskrivningen i
august 2017 er der både forhold, der øger råderummet frem mod 2025, og forhold, der
trækker på råderummet,
jf. tabel 1.2 og kapitel 3.
Tabel 1.2
Ændring i finanspolitisk råderum siden fremskrivningen i august 2017
2020
Opdateret 2025-fremskrivning, august 2017
Direkte råderumstræk i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
Provenu fra effektivisering af DSB anvendes til finansiering af erhvervs- og
iværksætterinitiativer
Aftale om udvidelse af motorvejen på Vestfyn
Aftale om ny model for finansiering af almene boliger
Aftale på forsvarsområdet 2018-2023
Direkte råderumstræk i aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større
fradrag for pensionsindbetalinger
Skattelettelser i forbindelse med finansloven for 2018
Indregning af konkrete skøn for PSO-udgifter efter 2022
Foreløbige regnskabstal for 2017
Øvrige forhold (netto)
1)
2025
32
-�½
-1¼
0
¼
0
-�½
2�½
33
12¼
-�½
-�½
¼
-�½
-2¼
-�½
0
0
9�½
Danmarks Konvergensprogram 2018 målt ift. 2017-udgiftsniveau
Danmarks Konvergensprogram 2018 målt ift. 2018-udgiftsniveau
1)
6
29�½
Indeholder blandt andet virkning af den indgåede aftale om ferielov, initiativer kategoriseret som offentligt for-
brug i aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer og aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fra-
drag for pensionsindbetalinger samt øvrige nye oplysninger i den opdaterede fremskrivning.
Kilde: Egne beregninger.
Når der i råderumsopgørelsen tages højde for, at finanspolitikken for 2018 er fastlagt,
kan det resterende råderum frem mod 2025 opgøres til ca. 29�½ mia. kr. Det lidt lavere
råderum målt fra 2018 skal ses som udtryk for, at der indregnes ét år mindre i opgørel-
sen, hvilket alt andet lige reducerer det tilbageværende råderum til nye initiativer og re-
alvækst i det offentlige forbrug frem mod 2025. Tilsvarende indgår også ét år mindre,
når der skønnes over væksten i det såkaldte demografiske træk, som i Konvergenspro-
Danmarks Konvergensprogram 2018
14
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0015.png
Kapitel 1
Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik
grammet udgør ca. 22 mia. kr. målt i forhold til niveauet i 2018. Det samlede råderum i
2025 målt i forhold til 2018-niveauet er ca. 7�½ mia. kr. højere end væksten i det demo-
grafiske træk.
Det samlede råderum i finanspolitikken er begrænset i de nærmeste år,
jf. nærmere i
kapitel 3.2.
Råderummet skal i fravær af ny finansiering blandt andet dække de løbende
årlige aftaler om finanslov samt kommuner og regioners økonomi og uomgængelige
merudgifter mv.
Boks 1.2
Opdateringer af 2025-forløbet siden august 2017
Nyt konjunkturgrundlag i Økonomisk Redegørelse, december 2017: Konjunkturprognosen i
Øko-
nomisk Redegørelse,
december 2017 er fastholdt til brug for Konvergensprogrammet 2018, dog er
foreløbige nationalregnskabstal og offentlige regnskabstal for 2017 mv. indarbejdet.
Politiske aftaler: Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, aftale om omlægning af bilafgifter, aftale
om erhvervs- og iværksætterinitiativer, aftale om ny ferielov, ny forsyningsstrategi, finansloven for
2018 (herunder aftale om ny model for finansiering af almene boliger og aftale om udvidelse af mo-
torvejen på Vestfyn), aftale på forsvarsområdet 2018-2023 samt aftale om lavere skat på arbejds-
indkomst og højere fradrag for pensionsindbetalinger.
Opdaterede forudsætninger om olieprisudviklingen: Forudsætningerne er baseret på opdaterede
skøn fra det Internationale Energiagentur, november 2017, samt opdaterede futurespriser. Grund-
laget for skøn for nordsøproduktionen er baseret på Energistyrelsens prognose 2017 og er uændret i
forhold til den mellemfristede fremskrivning fra august 2017.
Indregning af konkrete skøn for PSO-udgifter samt ny basisfremskrivning fra Energistyrelsen: Hid-
til er PSO-udgifter efter 2022 blevet fremskrevet beregningsteknisk som en fast andel af BNP. I for-
bindelse med Konvergensprogrammet indregnes konkrete udgiftsskøn for 2023-2025 baseret på
Energistyrelsens opdaterede basisfremskrivning. Det skal ses i sammenhæng med, at de fremtidige
rammer for energipolitikken fastsættes i forbindelse med et nyt energiforlig.
Opdateret beregning af det demografiske træk: På baggrund af nationalregnskabsdata for 2017 og
et opdateret registerdatagrundlag er beregningen af det demografiske træk blevet opdateret. Væk-
sten i det opdaterede demografiske træk udgør i gennemsnit 0,65 pct. om året i perioden 2019-
2025, svarende til i alt ca. 22 mia. kr. I den mellemfristede fremskrivning i august blev væksten i
det demografiske træk i samme periode beregnet til ca. 22�½ mia. kr.
Opdaterede renteforudsætninger: Renteforudsætningerne tager udgangspunkt i markedsforvent-
ninger i 2018-2019. Fra 2019 til 2040 antages en gradvis normalisering af renteniveauerne, fx anta-
ges den 10-årige statsrente uændret på langt sigt på 4,5 pct. I lyset af, at rentenormaliseringen er
indtrådt langsommere end forudsat i tidligere konvergensprogrammer, er der antaget en mere lang-
strakt normalisering, således at fx den 10-årige statsrente forudsættes til ca. 2, 9 pct. i 2025.
Kilde: Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
15
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0016.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0017.png
Kapitel 2
Samfundsøkonomisk udvikling frem mod 2025
Kapitel 2
Samfundsøkonomisk udvikling frem mod 2025
Dansk økonomi er inde i en højkonjunktur med høj og stigende beskæftigelse og stabil
vækst. I 2017 voksede BNP med 2,2 pct., hvilket er den største fremgang siden 2006.
Fremskrivningen i Konvergensprogram 2018 tager afsæt i konjunkturgrundlaget i
Økonomisk Redegørelse, december 2017, som er justeret i lyset af nye nationalregn-
skabstal for 2017 og opdaterede skøn for offentlige finanser, oliepris og renter. Der er
udsigt til en fortsat bredt funderet vækst i de kommende år med fremgang i både pri-
vatforbrug, investeringer og eksport.
Det vurderes samtidig, at presset på dansk økonomi vil tiltage over de næste år. Be-
skæftigelsen er på vej mod et historisk højt niveau og forventes fortsat at stige, men i et
mere afdæmpet tempo end i de foregående år. Samtidig er ledigheden bragt ned på et
lavt niveau.
Kapacitetspresset er stigende, men der er ikke aktuelle tegn på opbygning af ubalancer
som i midten af 1980’erne eller 2000’erne. Reformer bidrager desuden til at øge ar-
bejdsudbuddet i de kommende år.
I det mellemfristede forløb frem mod 2025 er det antaget, at opsvinget og fremgangen
på arbejdsmarkedet fortsætter og ikke bremses af en uholdbar udvikling, fx som følge
af stigende kapacitetspres. Det er forudsat, at beskæftigelsen vil udvikle sig på linje
med fremgangen i den strukturelle beskæftigelse, der blandt andet afspejler virknin-
gen af allerede gennemførte reformer, ikke mindst tilbagetrækningsreformen, som ud-
vider arbejdsstyrken yderligere i de kommende år.
Beskæftigelsen ventes at stige med ca. 135.000 personer fra 2017 og frem mod 2025
(strukturelt), hvilket bidrager væsentligt til vækstpotentialet i dansk økonomi. Produk-
tivitetsudviklingen ventes at være relativt moderat på linje med udviklingen gennem
de sidste par årtier. Der ventes en gennemsnitlig årlig BNP-vækst på ca. 1,6 pct. i peri-
oden 2018-2025.
17
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0018.png
Kapitel 2
Samfundsøkonomisk udvikling frem mod 2025
2.1 Konjunktursituationen og de økonomiske udsigter for
2018 og 2019
Konjunkturgrundlaget til
Konvergensprogram 2018
bygger på prognosen for 2017-2019
i
Økonomisk Redegørelse,
december 2017, som dog er justeret i lyset af nye oplysninger,
herunder nye nationalregnskabstal for 2017.
Der er endvidere indarbejdet opdaterede skøn for oliepris og renter samt effekter af nye
politiske aftaler, der blandt andet har betydning for de offentlige finanser, herunder
Af-
tale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
af
6. februar 2018, aftale om omlægning af bilafgifter, erhvervs- og iværksætterinitiativer
samt finansloven for 2018, som også er afspejlet i det aktuelle grundlag.
En ny prognose for dansk økonomi offentliggøres i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2018.
Bredt funderet vækst
Sidste år steg BNP med 2,2 pct., og der er udsigt til fortsat høj vækst i år og næste år
med forventede vækstrater på 1,9 pct. i 2018 og 1,7 pct. i 2019. Det har bragt dansk øko-
nomi ind i en højkonjunktur med et stigende outputgab frem til 2019.
Væksten i dansk økonomi er bredt funderet. Både det private forbrug, investeringerne
og eksporten bidrager til fremgangen. Sidste år var det især eksporten, der drev væk-
sten, og der ventes fortsat væsentlige bidrag herfra i 2018 og 2019 som følge af forventet
fremgang i efterspørgslen fra de danske eksportmarkeder,
jf. figur 2.1.
Figur 2.1
Bidrag til BNP-vækst
Pct.-point
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Eksport
2018
2019
Indenlandsk efterspørgsel
Pct.-point
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
Anm.: Bidrag til væksten i BNP korrigeret for importindhold.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2018
18
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0019.png
Kapitel 2
Samfundsøkonomisk udvikling frem mod 2025
De seneste års solide udvikling i det private forbrug forventes at fortsætte i 2018 og
2019. Det skyldes især fremgang i beskæftigelsen og de reale indkomster. I år understøt-
tes forbruget desuden af muligheden for skattefrit at få udbetalt efterlønsbidrag og i
2019 af tilbagebetalingen af for meget betalt ejendomsskat.
Investeringerne er steget de seneste år i takt med stigende kapacitetsudnyttelse og et
øget behov for investeringer i kapitalapparatet. Det ventes også i de kommende år at fø-
re til højere investeringer.
Siden starten af 2013 er beskæftigelsen steget med 178.000 personer, og der skønnes en
yderligere fremgang på 33.000 personer i år og 23.000 personer i 2019. Det har bragt
ledigheden ned på et lavt niveau. Det er lagt til grund, at presset på dansk økonomi vil
tiltage over de kommende år.
Muligheden for udbredte flaskehalse på arbejdsmarkedet er en væsentlig risiko for
prognosen. Det kan opstå, hvis efterspørgslen efter arbejdskraft vokser hurtigere, fx på
grund af endnu større fremgang i efterspørgslen fra ind- og udland. Øget protektionisme
på verdensplan udgør også en risiko, som kan hæmme verdenshandlen og dermed på-
virke dansk økonomi negativt,
jf. kapitel 4.
I forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger (OK18) er der varslet
strejke og lockout på det offentlige område. Bliver konflikten en realitet, vil en række of-
fentlige tjenesteydelser ikke kunne leveres. Hertil kommer afledte omkostninger for re-
sten af økonomien. Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet, og en eventuel konflikt ud-
gør derfor en risiko for vækstskønnet for 2018.
2.2 Forudsætninger om international økonomi og finansielle
forhold
Forudsætningerne for udviklingen i den internationale økonomi i 2018 og 2019 er uæn-
drede i forhold til
Økonomisk Redegørelse,
december 2017. Der er udsigt til en frem-
gang i BNP på de danske eksportmarkeder på 2,6 pct. i år og 2,3 pct. næste år.
Udlandsforudsætningerne efter 2019 tager udgangspunkt i IMF’s seneste mellemfriste-
de fremskrivning. Der forudsættes en årlig vækst i BNP på Danmarks eksportmarkeder
på ca. 2,0 pct. i 2020-2023.
Skønnet for olieprisen fastsættes med udgangspunkt i dels futurepriser, dels skøn fra
Det Internationale Energiagentur (IEA),
jf. Danmarks Konvergensprogram 2015.
I fe-
bruar 2018 lå olieprisen på ca. 65 dollar pr. tønde. Den forudsættes at stige til godt 70
dollar pr. tønde i 2025 (målt i 2018-priser), svarende til godt 80 dollar nominelt,
jf. ta-
bel 2.1.
19
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0020.png
Kapitel 2
Samfundsøkonomisk udvikling frem mod 2025
Tabel 2.1
Forudsætninger om udlandsvækst, oliepris, dollarkurs og renter
2017
Realt BNP, samhandelspartnere
Oliepris (Brent), USD pr. td.
Dollarkurs, DKK pr. 100 USD
Rente 10-årig dansk statsobligation, pct. p.a.
1
2018
2,6
65,6
604,3
0,8
2019
2,3
65,7
603,6
1,3
2020
2,1
67,2
607,2
1,6
2025
-
80,6
625,0
2,9
2,7
54,2
660,1
0,5
Anm.: Skøn for valutakurs, oliepris og renter er baseret på observationer til og med 21. marts 2018.
1)
Dækker over OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Kina, Indien og Rusland.
Kilde: EU-Kommissionen, IMF, Bloomberg, Thomson Reuters Eikon, IEA, Økonomisk Redegørelse, december 2017
og egne beregninger.
Skønnet for de korte renter i euroområdet og Danmark i 2018 er stort set uændret i for-
hold til
Økonomisk Redegørelse,
december 2017. Den stærkere vækst i Europa har ført
til forventninger i markedet om en lidt hurtigere normalisering af pengepolitikken, og
der vurderes således fortsat at være udsigt til, at både de korte og lange renter vil stige
inden for den kommende årrække. Der forudsættes en gradvis stigning i den 10-årige
danske statsrente fra 0,8 pct. i 2018 til 2,9 pct. i 2025 og derefter til 4,5 pct. i 2040 og
frem.
2.3 Vækst og beskæftigelse frem mod 2025
I det mellemfristede forløb frem til 2025 er det antaget, at det positive outputgab i 2019
gradvist lukkes frem mod 2022, hvorefter væksten i produktion og beskæftigelse svarer
til de strukturelle vækstrater,
jf. figur 2.2.
Figur 2.2
Faktisk og strukturelt BNP
Mia. kr. (kædede 2010-priser)
2.300
2.200
2.100
2.000
1.900
1.800
1.700
1.600
1.500
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
Faktisk BNP
Strukturelt BNP
Mia. kr. (kædede 2010-priser)
2.300
2.200
2.100
2.000
1.900
1.800
1.700
1.600
1.500
Anm.: Forskellen mellem faktisk BNP og strukturelt BNP angiver outputgabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2018
20
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0021.png
Kapitel 2
Samfundsøkonomisk udvikling frem mod 2025
Den samlede beskæftigelse ventes at stige med ca. 135.000 personer fra 2017 til 2025.
Det afspejler en stigning i den strukturelle beskæftigelse, blandt andet som følge af en
forhøjelse af efterlønsalderen frem mod 2019 og igen i 2022 og 2023, og at folkepensi-
onsalderen hæves fra 65 til 67 år i 2019-2022.
Stigende beskæftigelse og realløn understøtter privatforbruget i årene frem mod 2025.
Omvendt ventes den gradvise rentenormalisering at trække modsat. Det skønnes, at pri-
vatforbruget vokser med gennemsnitligt 2,5 pct. årligt i perioden 2020-2025, og at for-
brugskvoten gradvist normaliseres, men ikke vender tilbage til det høje niveau forud for
finanskrisen,
jf. figur 2.3.
Figur 2.3
Husholdningernes forbrugskvote og kapitalkvoten
Pct. af disponibel indkomst
110
Pct. af BNP
1,5
105
1,4
100
1,3
95
1,2
90
1,1
85
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
Forbrugskvote
Kapitalkvote (h. akse)
1,0
Anm.: Forbrugskvoten er opgjort som det private forbrug i pct. af husholdningernes disponible indkomst. Kapitalap-
paratet udgøres af maskiner, transportmidler og inventar samt bygninger og anlæg (ekskl. boliger) i private
erhverv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De faste bruttoinvesteringer ventes at stige i takt med, at virksomhederne får behov for
at udvide deres produktionskapacitet. Det er lagt til grund, at de faste bruttoinvesterin-
ger øges som andel af BNP frem mod 2025, og at kapitalkvoten dermed er svagt stigen-
de,
jf. figur 2.3.
I perioden 2020-2025 ventes produktionspotentialet at vokse med ca. 1,8 pct. årligt,
jf.
tabel 2.2.
Det afspejler en større strukturel arbejdsstyrke og en fremgang i timeproduk-
tiviteten, som blandt andet følger af højere erhvervsinvesteringer, der øger kapitalappa-
ratet.
Produktiviteten i den samlede økonomi forudsættes at vokse med 1,2 pct. årligt i perio-
den 2020-2025. Det afspejler produktivitetsvækst i den private sektor. Der indregnes
ikke produktivitetsvækst i den offentlige sektor i fremskrivningen, hvor det offentlige
forbrug opgøres efter inputmetoden.
21
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0022.png
Kapitel 2
Samfundsøkonomisk udvikling frem mod 2025
Tabel 2.2
Bidrag til vækst i produktionspotentialet for hele økonomien
1991-2007
Gns. årlig vækst pr. år, pct.
1. Produktionspotentiale (BVT)
Heraf bidrag fra:
- Timeproduktivitet (strukturel)
- Strukturel ledighed
- Strukturel arbejdsstyrke
- Strukturel arbejdstid
2. Konjunktur
3. Faktisk BVT (1+2)
4. Nettoafgifter
5. Faktisk BNP (3+4)
1,5
0,4
0,0
0,0
0,2
2,1
0,1
2,2
1,4
0,2
0,1
-0,6
-3,4
-2,2
-0,5
-2,7
0,8
0,0
0,4
-0,1
0,4
1,4
0,0
1,5
0,6
0,0
0,7
0,0
0,5
1,8
0,0
1,8
1,3
0,0
0,5
0,0
-0,1
1,7
-0,1
1,5
1,9
1,2
1,0
1,3
1,8
2008-2009
2010-2017
2018-2019
2020-2025
Anm.: Der er usikkerhed om skønnet for potentiel vækst i delperioder, herunder bidragene fra de enkelte komponen-
ter. På grund af afrunding svarer summen af enkeltkomponenter ikke nødvendigvis til totalen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2.4 Boligpriser og makroøkonomiske balancer
Boligpriserne er fortsat med at stige. Priserne på ejerlejligheder steg med 7,0 pct. på
landsplan i 2017, mens huspriserne voksede med 4,0 pct.
Det er vurderingen, at prisstigningerne på enfamiliehuse på landsplan i høj grad afspej-
ler realøkonomiske forhold, herunder navnligt indkomstfremgang og de aktuelt lave
renter. I København og Aarhus giver udviklingen i priserne på ejerlejligheder imidlertid
anledning til årvågenhed, men skal også ses i sammenhæng med en markant befolk-
ningstilgang i de senere år.
Der er udsigt til stigende indkomster i de kommende år, hvilket peger i retning af fortsat
stigende boligpriser. Gradvist stigende renter forventes derimod at virke afdæmpende.
Siden
Danmarks Konvergensprogram 2017
er der vedtaget en række tiltag rettet mod
boligmarkedet.
I maj 2017 blev der indgået en aftale om et nyt boligskattesystem, som afløser det hidti-
dige boligskattestop fra 2001 og indebærer blandt andet, at boligbeskatningen fra 2021
følger nye og mere retvisende ejendoms- og grundvurderinger.
Regeringen har pr. 1. januar 2018 indført nye retningslinjer for at begrænse brugen af
visse risikable låntyper i forbindelse med realkreditgivning. De nye retningslinjer gælder
for lån med variabel rente med rentebinding op til fem år (med eller uden afdrag) samt
lån med afdragsfrihed og variabel rente på fem år eller mere. Konkret vil husholdninger,
Danmarks Konvergensprogram 2018
22
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0023.png
Kapitel 2
Samfundsøkonomisk udvikling frem mod 2025
der ønsker at optage et nyt realkreditlån, som udgangspunkt ikke kunne optage de risi-
kable låntyper, hvis husholdningens samlede gæld overstiger fire gange årsindkomsten,
og belåningsgraden ved låntagningen overstiger 60 pct.,
jf. Økonomisk Redegørelse,
de-
cember 2017.
De nye låneregler har medført en betydelig stramning af penge- og realkreditinstitutio-
nernes kreditvilkår over for husholdningerne i 1. kvartal 2018, hvilket kommer oven i en
generel stramning gennem de seneste to år.
Regeringen har desuden fastsat den kontracykliske kapitalbuffer til 0,5 pct. med virk-
ning fra d. 31. marts 2019. Bufferen bidrager til et mere solidt finansielt system i form af
en stødpude, der kan frigives igen for at holde hånden under kreditinstitutionernes ud-
lån i tider med finansiel uro eller realøkonomisk tilbagegang.
Disse tiltag supplerer en række andre tidligere gennemførte tiltag, der også sigter mod at
øge robustheden i husholdningernes økonomi og understøtte stabiliteten på boligmar-
kedet. Regeringen har tilkendegivet, at den vil fortsætte med at overvåge udviklingen på
boligmarkedet nøje og løbende vurdere behovet for yderligere initiativer.
Betalingsbalancen
Overskuddet på betalingsbalancen udgjorde ca. 7,8 pct. af BNP i 2017 og lå dermed no-
get under de rekordhøje overskud i 2013-2015. Det største bidrag til overskuddet i 2017
kom fra vare- og tjenestebalancen,
jf. figur 2.4.
Figur 2.4
Betalingsbalance
Pct. af BNP
12
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
Vare- og tjenestebalance
Løn- og formueindkomst
Løbende overførsler
Betalingsbalance
Pct. af BNP
12
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Der er fortsat tale om et betydeligt overskud, hvilket blandt andet skal ses på baggrund
af fortsat høj national opsparing. Løn- og formueindkomsten fra udlandet har også bi-
draget, i takt med at Danmark har opbygget en stor nettoformue over for udlandet.
23
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0024.png
Kapitel 2
Samfundsøkonomisk udvikling frem mod 2025
De store overskud på betalingsbalancen i de senere år afspejler blandt andet en øget op-
sparingstilbøjelighed hos husholdninger samt en svag investeringsudvikling efter fi-
nanskrisen,
jf. Økonomisk Redegørelse,
december 2017. Der forventes en tilbagevenden
til en mere normal forbrugstilbøjelighed i de kommende år, hvilket sammen med sti-
gende boliginvesteringer vil reducere husholdningernes historisk høje opsparing. Virk-
somhedernes finansielle opsparing forventes ligeledes reduceret i takt med, at investe-
ringsbehovet stiger.
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes på den baggrund reduceret til
ca. 4,5 pct. af BNP i 2025,
jf. tabel 2.3.
Tabel 2.3
Opsparing, investeringer, betalingsbalance og nettoaktiver over for udlandet
1995-2016
Pct. af BNP
Investeringskvote, privat sektor
Opsparingskvote, privat sektor
Privat finansiel opsparing
Offentlig saldo
Betalingsbalancen, løbende poster
Nettoaktiver, ultimo
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2017
2018
2019
2020
2021
2025
18,1
21,6
3,5
0,1
3,9
2,6
17,6
24,4
6,8
1,0
7,8
54,5
18,1
26,2
8,1
-0,7
7,9
61,8
18,5
26,1
7,5
-0,7
7,4
69,2
19,0
24,6
5,6
-0,7
5,1
72,1
19,3
25,0
5,7
-0,6
5,1
74,9
20,0
24,4
4,4
0,0
4,5
86,9
Danmarks Konvergensprogram 2018
24
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0025.png
Kapitel 2
Samfundsøkonomisk udvikling frem mod 2025
Bilag 2.1 Nøgletal for dansk økonomi 2017-2025
Tabel 2.4
Nøgletal for dansk økonomi 2017-2025
2017
Outputgab og reale vækstrater, pct.
BVT
BNP
Outputgab (pct. af BNP)
Efterspørgsel, realvækst, pct.
Privatforbrug
Offentligt forbrug
Faste bruttoinvesteringer
Eksport
Import
Prisudvikling, pct.
Forbrugerpriser
Betalingsbalance mv., pct. af BNP
Betalingsbalance
Privat finansiel opsparing
Arbejdsmarked og produktivitet
Arbejdsstyrkevækst (pct.)
Beskæftigelsesvækst (pct.)
Registreret bruttoledighed (1.000 pers.)
Strukturel bruttoledighed (1.000 pers.)
Timeproduktivitet, hele økonomien
Timeproduktivitet, private byerhverv
Vækst i BVT pr. beskæftiget
1,7
1,6
117
114
1,0
1,1
0,6
1,0
1,1
112
113
0,7
0,8
0,7
0,6
0,8
107
113
1,1
1,3
1,0
0,6
0,7
107
110
1,2
1,2
1,3
0,5
0,4
108
110
1,2
1,3
1,3
0,2
0,2
107
107
1,2
1,2
1,2
7,8
6,8
7,9
8,6
7,4
8,1
5,1
5,7
5,1
5,7
4,5
4,5
1,3
1,5
1,7
1,4
1,7
1,8
1,5
1,2
3,7
4,4
4,1
2,3
0,7
4,1
2,8
3,7
2,4
0,3
4,8
2,6
4,0
2,2
0,5
3,7
3,2
4,0
2,3
0,5
4,1
3,2
4,3
2,6
0,5
1,6
2,6
3,6
2,3
2,2
-0,2
1,8
1,9
0,4
1,8
1,7
0,8
1,9
1,6
0,5
1,8
1,6
0,3
1,4
1,3
0,0
2018
2019
2020
2021
2025
Anm.: Forløbet i 2018-2019 afspejler konjunkturgrundlaget i
Økonomisk Redegørelse,
december 2017. Forløbet i
2020-2025 er beregningsteknisk.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
25
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0026.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0027.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
I de kommende år tilrettelægges finanspolitikken ud fra, at de strukturelle underskud
gradvist afvikles, og den økonomiske politik er i overensstemmelse med det mellemfri-
stede mål om strukturel balance i 2025. Finans- og strukturpolitikken indeholder såle-
des en gradvis stramning, herunder via faldende udgifter i pct. af BNP, som bidrager
til at dæmpe kapacitetspresset i dansk økonomi. Den strukturelle saldo er i vurderin-
gen styrket lidt i de fleste af årene 2017-2023, herunder som følge af en skønnet stig-
ning i det strukturelle provenu fra aktieindkomstskatten. I 2024 og 2025 er den struk-
turelle saldo uændret i forhold til skønnet i 2025-planen.
Den faktiske offentlige saldo skønnes at holde god afstand til 3 pct.-grænsen i EU’s
Stabilitets- og Vækstpagt i fremskrivningsperioden. Den offentlige ØMU-gæld skønnes
at udgøre omkring 40 pct. af BNP i 2025 og holder dermed en sikkerhedsmargin til
grænsen på 60 pct. i Stabilitets- og Vækstpagten.
Regeringen har en målsætning om en basisrealvækst på 0,3 pct. i det offentlige for-
brug, hvortil kommer udgifter muliggjort af reformer samt øgede investeringer i dan-
skernes sikkerhed. På baggrund af den del af det aftalte løft i forsvarsudgifterne frem
mod 2023, der er kategoriseret som offentligt forbrug, jf. Aftale på forsvarsområdet
2018-2023, vokser det offentlige forbrug i gennemsnit med 0,4 pct. om året i 2019-
2025 i fremskrivningen.
Inden for målet om strukturel balance i 2025 skønnes råderummet i finanspolitikken
til ca. 33 mia. kr. i 2025 målt i forhold til niveauet i 2017. Det er omtrent på niveau
med det skønnede råderum i den seneste fremskrivning fra august. Når der tages høj-
de for, at råderummet i 2018 er fuldt udmøntet med finansloven for 2018 mv., udgør
råderummet frem mod 2025 (målt i forhold til 2018 niveauet) ca. 29�½ mia. kr. Heraf
er ca. 12�½ mia. kr. indregnet som vækst i udgifterne til offentligt forbrug svarende til
en gennemsnitlig forbrugsvækst på 0,4 pct. årligt, mens det resterende råderum er
placeret i fremskrivningen som en makroreserve til øvrige prioriteringer uden for det
offentlige forbrug (ca. ¾ pct. af BNP).
Skatte- og udgiftstrykket nåede høje niveauer i kølvandet på den globale finanskrise,
hvor der var kraftig vækst i de offentlige udgifter. Når der tages højde for midlertidige
bidrag, som fx udsving i konjunkturerne, har udgiftstrykket været aftagende siden
2012 mens skattetrykket, korrigeret for en række midlertidige forhold, har været afta-
gende siden 2015.
27
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0028.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
3.1 Den faktiske offentlige saldo
Danmarks Statistiks foreløbige regnskabstal for 2017 viser et overskud på den faktiske
offentlige saldo på 21�½ mia. kr. i 2017, svarende til ca. 1 pct. af BNP. Det opgjorte over-
skud i 2017 er ca. 1 pct. af BNP større end skønnet i
Økonomisk Redegørelse,
december
2017, hvilket navnlig skal ses i sammenhæng med højere indtægter fra pensionsafkast-
skatten. De foreløbige regnskabstal for den offentlige saldo i 2017, der indgår i grundla-
get for den aktuelle fremskrivning
1
, er nærmere beskrevet i
boks 3.1.
Med udgangspunkt i den aktuelle vurdering af konjunktursituationen og forudsætnin-
gerne om den økonomiske politik skønnes et offentligt underskud på 0,7 pct. af BNP i
både 2018 og 2019,
jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1
Oversigt over den faktiske saldo
2017
Offentlig saldo, pct. af BNP
1,0
2018
-0,7
2019
-0,7
2020
-0,7
2021
-0,6
2025
0,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Trods forventet fremgang i både BNP og beskæftigelse skønnes det offentlige overskud i
2017 således vendt til et underskud i 2018-2019. Det skal primært ses i lyset af, at de vo-
latile indtægter fra pensionsafkastskatten og selskabsskatter skønnes at aftage med ca.
1,7 pct. af BNP fra 2017 til 2019, hvortil kommer faldende statslige indtægter fra aktivi-
teter i Nordsøen. Konjunkturfremgangen trækker i modsat retning.
Det skønnede underskud på den faktiske saldo på 0,7 pct. af BNP i 2018-2020 reduceres
i fremskrivningen frem mod målet om balance i 2025.
I beregningen af den strukturelle saldo i 2014-2017 er der korrigeret for nye oplysninger om de offentlige indtæg-
ter, som endnu ikke vurderes afspejlet i Danmarks Statistiks opgørelse af den faktiske offentlige saldo. Korrektio-
nen svarer isoleret set til en styrkelse af strukturel saldo på ca. 0,05 pct. af BNP i 2017.
1
Danmarks Konvergensprogram 2018
28
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0029.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Boks 3.1
Foreløbige regnskabstal for den offentlige saldo i 2017
Danmarks Statistiks foreløbige regnskabstal for de offentlige finanser i 2017 viser et overskud på den faktiske
offentlige saldo på 21�½ mia. kr. i 2017 svarende til 1,0 pct. af BNP. Det opgjorte overskud på den faktiske of-
fentlige saldo i 2017 er dermed ca. 22¼ mia. kr. højere end skønnet i
Økonomisk Redegørelse,
december
2017.
Det større overskud på den faktiske offentlige saldo i 2017 kan henføres til højere opgjorte offentlige indtæg-
ter, herunder navnlig at indtægterne fra pensionsafkastskatten og aktieindkomstskatten er hhv. ca. 14¼ mia.
kr. og 3¼ mia. kr. højere end skønnet i
Økonomisk Redegørelse,
december 2017.
Tabel a
Den faktiske offentlige saldo i 2017
Mia. kr.
Foreløbige regnskabstal
Skøn i Økonomisk Redegørelse, december 2017
Forskel
2017
21,5
-0,8
+22,3
heraf pensionsafkastskat
heraf aktieindkomstskat
heraf selskabsskat (inkl. kulbrinteskat)
heraf moms
heraf offentligt forbrug
heraf offentlige investeringer
heraf overførsler til EU (EU-bidrag mv.)
heraf øvrige forhold
+14,3
+3,4
+1,2
-2,5
+0,4
+1,1
+1,7
+2,7
Indtægterne fra pensionsafkastskat og aktieindkomstskat er påvirket af udviklingen på de finansielle marke-
der og kan udvise betydelige udsving fra år til år. I opgørelsen af den strukturelle saldo, der ligger til grund
for opgørelsen af det finanspolitiske råderum, korrigeres der for både konjunkturerne og en række andre
midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser, herunder udsving i indtægterne fra pensionsaf-
kastskat, nordsøindtægterne mv.
Saldoen for de offentlige delsektorer
De offentlige delsektorer består af staten, regioner og kommuner samt sociale kasser og
fonde. I Danmark er det som udgangspunkt kun statens saldo, der kan afvige markant
fra balance, navnlig set over en årrække. Overskuddet på statens saldo er foreløbigt op-
gjort til 1,0 pct. af BNP i 2017, mens saldoen for kommuner og regioner er i balance,
jf.
tabel 3.2.
I 2018-2020 skønnes statens saldo at udvise et underskud på 0,7 pct. af BNP,
hvorefter statens underskud reduceres frem mod målet om balance i 2025.
29
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0030.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Saldoen for kommuner og regioner antages beregningsteknisk at udvise balance i hele
fremskrivningen. Den kommunale sektors saldo skal opgjort på kassebasis som ud-
gangspunkt være i balance, men opgjort på nationalregnskabsform kan der i enkelte år
være overskud eller underskud. Saldoen for de sociale kasser og fonde er ligeledes for-
udsat at være i balance i hele fremskrivningsperioden.
Tabel 3.2
Offentlig saldo fordelt på delsektorer
Pct. af BNP
Staten
Kommuner og regioner
Sociale kasser og fonde
2017
1,0
0,0
0,0
2018
-0,7
0,0
0,0
2019
-0,7
0,0
0,0
2020
-0,7
0,0
0,0
2021
-0,6
0,0
0,0
2025
0,0
0,0
0,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Ændring af skøn for den faktiske saldo i forhold til december-
vurderingen
I forhold til det seneste skøn i Økonomisk Redegørelse, december 2017 er det skønnede
underskud på den faktiske offentlige saldo ca. ¾ mia. kr. mindre i 2018 og ca. 1�½ mia.
kr. større i 2019,
jf. tabel 3.3.
Usikkerheden på skøn for den faktiske offentlige saldo er
meget betydelig.
I forhold til vurderingen i
Økonomisk Redegørelse,
december 2017 er der blandt andet
indregnet virkninger af regnskabsoplysninger for 2017, opdaterede forudsætninger om
oliepriser og renteudvikling samt virkninger af indgåede politiske aftaler i foråret 2018,
herunder den indgåede skatteaftale (februar 2018) mv. Der udarbejdes en ny prognose
for dansk økonomi i forbindelse med
Økonomisk Redegørelse,
maj 2018.
Den faktiske saldo forbedres i begge år som følge af højere skønnede indtægter fra aktie-
indkomstskat og selskabsskat, mens lavere skønnede indtægter fra moms og punktafgif-
ter bidrager til at svække den offentlige saldo i begge år.
Indtægterne fra aktieindkomstskat er opjusteret med 1�½-2 mia. kr. i 2018-2019. Opju-
steringen skal blandt andet ses i lyset af, at højere indtægter fra udbytteskat og avance-
skat i de senere år også forventes at øge indtægterne i 2018 og 2019. Det er dog samtidig
lagt til grund, at hidtidige forudsatte refusioner af udbytteskat, der ikke som forudsat er
udbetalt i 2017, vil blive udbetalt i 2018-2019 og dermed isoleret set reducere de skøn-
nede indtægter fra aktieindkomstskat i 2018-2019.
Indtægterne fra selskabsskat er – ligeledes i forlængelse af højere opgjorte indtægter i
regnskabsopgørelsen for 2017 – opjusteret med ca. 1-1¼ mia. kr. i 2018-2019.
Danmarks Konvergensprogram 2018
30
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0031.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Omvendt er indtægterne fra moms og punktafgifter tilsammen nedjusteret med ca. 1�½
mia. kr. i 2018 og 3�½ mia. kr. i 2019. Nedjusteringen skal ligeledes ses i lyset af regn-
skabsopgørelsen for 2017, der for så vidt angår indtægter fra moms og punktafgifter vi-
ser lavere indtægter end forudsat i decembervurderingen. Hertil kommer virkningen af
en mindre nedjustering af momsgrundlaget i 2019 som følge af lidt lavere samlet inve-
steringsvækst.
Tabel 3.3
Ændrede skøn for den faktiske saldo i 2018-2019
Mia. kr.
Økonomisk Redegørelse, december 2017
+ ændret skøn for indtægter fra aktieindkomstskat
+ ændret skøn for selskabsskatter
+ ændret skøn for indtægter fra pensionsafkastskat
+ ændret skøn for indtægter fra moms og punktafgifter
+ændret skøn for øvrige forhold
Danmarks Konvergensprogram 2018
2018
-17,2
1,5
1,1
-0,8
-1,7
0,6
-16,4
2019
-14,8
2,0
1,2
-0,7
-3,5
-0,6
-16,3
Pct. af BNP
Økonomisk Redegørelse, december 2017
Danmarks Konvergensprogram 2018
Kilde: Egne beregninger.
-0,8
-0,7
-0,6
-0,7
3.2 Strukturel saldo
Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige
finanser ved den givne finanspolitik og er et centralt styringsinstrument i tilrettelæggel-
sen af finanspolitikken. Den strukturelle saldo renses – i modsætning til den faktiske
saldo – for konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold og er derfor et mere
robust mål for den reelle stilling på de offentlige finanser.
Den seneste vurdering af den strukturelle saldo for årene frem mod 2019 var i
Økono-
misk Redegørelse,
december 2017. For årene 2020 og frem blev de offentlige finanser
senest vurderet ved den mellemfristede fremskrivning i august 2017.
På baggrund af den opdaterede fremskrivning i Konvergensprogrammet, som blandt
andet er baseret på martsversionen af nationalregnskabet og andre nye oplysninger mv.,
skønnes den strukturelle saldo forbedret med i gennemsnit 0,1 pct. af BNP årligt i 2017-
2023 siden de seneste vurderinger af dansk økonomi,
jf. tabel 3.4.
I forbindelse med den
opdaterede fremskrivning for dansk økonomi i august 2018, hvor regeringen fremlægger
31
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0032.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
finanslovforslaget for 2019 og forslag til udgiftslofter for 2022, tages der stilling til ud-
viklingen i den strukturelle saldo på et opdateret grundlag.
Forbedringen kan i 2017-2019 særligt henføres til højere realiserede og skønnede prove-
nuer af en række specielle budgetposter, herunder særligt fra aktieindkomstskatten, som
påvirker det strukturelle provenu via et syv-års glidende gennemsnit. I årene 2020-2023
aftager forbedringen fra de specielle budgetposter. Omvendt bidrager en lidt højere
skønnet strukturel beskæftigelse og lavere overførselsudgifter til at forbedre saldoen hen
over årene. Et lavere renteniveau end tidligere lagt til grund trækker desuden i retning af
en styrket saldo frem mod 2025.
I 2024-2025 modvirkes forbedringen fra de nævnte forhold i højere grad af nedjusterede
indtægter fra Nordsøen, som er reduceret med ca. 0,15 pct. af BNP i begge år. Den struk-
turelle saldo er dermed samlet set uændret i 2024 og 2025.
Tabel 3.4
Skøn for den strukturelle saldo
Pct. af BNP
Seneste vurdering af dansk økonomi
Konvergensprogram 2018
2017
-0,2
-0,1
2018 2019
-0,3
-0,2
-0,2
-0,1
2020
-0,1
-0,1
2021
0,0
0,1
2022
0,2
0,4
2023
0,1
0,2
2024
0,0
0,0
2025
0,0
0,0
Anm: Skønnet for den strukturelle saldo i den seneste vurdering af dansk økonomi er baseret på Økonomisk Rede-
gørelse, december 2017 i 2017-2019 og på Opdateret 2025-forløb, august 2017 i 2020-2025.
Kilde: Opdateret 2025-forløb, august 2017, Økonomisk Redegørelse, december 2017 og egne beregninger.
Fra faktisk til strukturel saldo
Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo kor-
rigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre mid-
lertidige forhold, herunder de ofte store fluktuationer i indtægterne fra pensionsafkast-
skatten og Nordsøen. Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor
stort det offentlige over- eller underskud ville have været i en normal situation, dvs. en
situation, hvor den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de of-
fentlige finanser samtidig ikke påvirkes af andre midlertidige forhold.
Danmarks Konvergensprogram 2018
32
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0033.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Tabel 3.5
Fra faktisk til strukturel saldo
2017
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:
2. Konjunkturgab
3. Selskabsskat
1)
4. Registreringsafgift
5. Pensionsafkastskat
6. Nordsøindtægter
2)
1)
2018
2019
2020
2021
2025
6)
1,0
-0,7
-0,7
-0,7
-0,6
0,0
-0,1
0,6
0,1
0,3
-0,3
0,2
0,4
-0,2
-0,1
0,3
0,4
0,2
-0,9
-0,1
0,1
-0,3
-0,1
-0,2
0,5
0,2
0,2
-1,0
-0,2
0,1
-0,5
0,0
-0,1
0,3
0,1
0,0
-0,9
0,0
0,1
-0,3
0,1
-0,1
0,2
0,0
0,0
-0,8
-0,1
0,0
0,1
0,0
0,1
-
-
-
-
-
-
-
-
0,0
7. Nettorentebetalinger og udbytter
8. Specielle budgetposter
3)
9. Øvrige forhold
4)
10. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9)
5)
Memopost: Sammenvejet konjunkturgab
1)
2)
-0,1
0,4
0,6
0,4
0,2
-
Ekskl. indtægter vedr. nordsøaktiviteter.
Det strukturelle niveau er i loftsårene (dvs. aktuelt frem mod 2021) baseret på det strukturelle provenu ved
fastsættelse af udgiftslofterne (hhv. Opdateret 2020-forløb, september 2015 for 2016-2019, 2020-
fremskrivning fra august 2016 for 2020 og 2025-fremskrivning fra august 2017 for 2021) justeret for holdbar-
hedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer, jf. notatet ”Metodejustering for strukturelle ind-
tægter fra Nordsøen” på www.fm.dk . Den varige virkning af de opdaterede provenuskøn i 2016 svarer til
-0,09 pct. af BNP, -0,12 pct.af BNP i 2017-2019, -0,05 pct. af BNP i 2020 og -0,03 pct. af BNP i 2021. Herud-
over justeres provenuet for de direkte konsekvenser for nordsøindtægterne i udgiftsloftsårene af den indgåe-
de aftale om genopretning af Tyra-feltet.
3)
I 2018 er der korrigeret for den ekstraordinære udbetaling af efterlønsindbetalinger som følge af Aftale om fle-
re år på arbejdsmarkedet (juni 2017). I 2019 og 2020 er der korrigeret for tilbagebetaling af ejendomsskatter
som følge af Forlig om tryghed om boligbeskatningen (maj 2017).
4)
Indeholder forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden og omregnet fra pct. af faktisk BNP til
pct. af strukturelt BNP. Herudover korrigeres der for følgende engangsforhold: Afledt af skatterabatten vedrø-
rende omlægning af eksisterende kapitalpensioner anslås de ordinære indtægter at være fremrykket med
hhv. godt 5 mia. kr. i 2013 og godt 2 mia. kr. i 2014 fra perioden 2015-2019. I 2017 er der desuden korrigeret
for nye oplysninger om de offentlige indtægter, som endnu ikke vurderes afspejlet i Danmarks Statistiks opgø-
relse af den faktiske offentlige saldo. I 2018-2021 er der endvidere korrigeret for investeringen i kampfly, som
planlægges i perioden 2021-2026, men påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs glidende gennem-
snit.
5)
Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.
6)
Fra 2022 og frem forudsættes økonomien strukturel og den faktiske og strukturelle saldo er således sammen-
faldende i disse år.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det strukturelle underskud på 0,2 pct. af BNP i 2018 beregnes eksempelvis med ud-
gangspunkt i det skønnede faktiske underskud på 0,7 pct. af BNP,
jf. tabel 3.5
(pkt. 1).
Da de aktuelle konjunkturer (målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab)
skønnes at være bedre end i en normalsituation, skal den faktiske saldo korrigeres for
den forbedring, som de positive konjunkturgab medfører. Den beregnede bedring af sal-
33
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0034.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
doen som følge af konjunkturerne udgør ca. 0,3 pct. af BNP (pkt. 2). Herudover er den
faktiske offentlige saldo korrigeret for udsving i en række specielle poster (pkt. 3-8),
hvor nordsøindtægterne, pensionsafkastskatten, provenuet fra selskabsskat og registre-
ringsafgift og de specielle budgetposter samlet set vurderes at ligge ca. 0,8 pct. af BNP
under det strukturelle niveau i 2018. Det er især drevet af lave skønnede faktiske ni-
veauer for pensionsafkastskatten samt de specielle budgetposter, hvor sidstnævnte i
2018 påvirkes af engangsforhold i form af ekstraordinære offentlige udbetalinger af ef-
terlønsindbetalinger og ejendomsskatter som følge af aftalerne om flere år på arbejds-
markedet og om tryghed om boligbeskatningen. De ekstraordinære udbetalinger påvir-
ker ikke den strukturelle saldo.
Endelig korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 9), som navnlig skal ses i lyset af, at der i
nogle år kan være engangsforhold (udover, hvad der er indeholdt i specielle budgetpo-
ster), som påvirker den faktiske saldo, men som ikke vurderes at være strukturelt. I 2018
gælder det fx fremrykningen af indtægter fra kapitalpensionsafgiften fra blandt andet
2018 til 2013 og 2014,
jf. bilagstabel 3.2.
Budgetlovens grænse på -0,5 pct. af BNP er sat, så den med høj sandsynlighed sikrer, at
det faktiske underskud i en normal lavkonjunktur kan overholde grænsen i Stabilitets-
og Vækstpagten for faktiske underskud på 3 pct. af BNP. En overskridelse af EU’s græn-
se for faktiske underskud vil indebære, at Danmark modtager en henstilling fra EU om
at nedbringe det offentlige underskud inden for en given frist med et fastsat stramnings-
krav. Det gælder medmindre EU anser overskridelsen for at være midlertidig og be-
grænset.
Grænsen i budgetloven svarer til det Medium-Term Objective (MTO), som Danmark har
fastlagt i forbindelse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Det nationalt fastsatte mål er
højere end EU-Kommissionens aktuelle mindstekrav, der tilsiger et MTO for den struk-
turelle saldo på mindst -1 pct. af BNP for Danmark (revideret fra oprindeligt -�½ pct. af
BNP til senere -¾ pct. af BNP og nu -1 pct. af BNP). Budgetlovens grænse giver imidler-
tid større sikkerhed for, at der ikke skal foretages justeringer af finanspolitikken på bag-
grund af hensyn til den faktiske saldo, som er meget volatil.
3.3 Råderum, offentligt forbrug og investeringer
I den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2017 blev det finanspolitiske rå-
derum frem mod 2025 opgjort til ca. 32 mia. kr. målt i forhold til niveauet i 2017. Siden
da har regeringen indgået en række politiske aftaler, ligesom der er kommet en række
nye oplysninger om de offentlige finanser mv.
I Konvergensprogrammet 2018 er der taget højde for de indgåede aftaler og nye oplys-
ninger mv. På den baggrund er det samlede finanspolitiske råderum beregnet til at ud-
gøre ca. 9�½ mia. kr. frem mod 2020 og ca. 33 mia. kr. frem mod 2025 målt i forhold til
Danmarks Konvergensprogram 2018
34
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0035.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
2017-niveauet. Det er en nedjustering på 2¾ mia. kr. i 2020 og en opjustering på ca. 1
mia. kr. i 2025 i forhold til det beregnede råderum i august 2017,
jf. tabel 3.6.
2
Det finanspolitiske råderum i 2018 er fuldt udmøntet i forbindelse med finansloven for
2018 mv. Derfor vil råderumsopgørelserne fremover tage udgangspunkt i udgiftsniveau-
et i 2018 som basisår svarende til det råderum, der kan udmøntes fra 2019 og frem. Målt
i forhold til niveauet i 2018 udgør det finanspolitiske råderum ca. 29�½ mia. kr. frem
mod 2025, hvilket afspejler, at der indgår et år mindre i opgørelsen.
3
Tilsvarende indgår
også ét år mindre, når der skønnes over væksten i det såkaldte demografiske træk, som i
Konvergensprogrammet udgør 22 mia. kr. målt i forhold til niveauet i 2018.
Ud af det samlede finanspolitiske råderum er ca. 12�½ mia. kr. placeret som vækst i ud-
gifterne til offentligt forbrug,
jf. nærmere nedenfor,
mens det øvrige råderum på ca. 17
mia. kr. er placeret som en makroreserve til øvrige prioriteringer uden for det offentlige
forbrug.
Tabel 3.6
Opdateret finanspolitisk råderum
2018
Målt ift. udgiftsniveauet i 2017
(mia. kr., 2018-priser)
Opdateret 2025-forløb, august 2017
Danmarks Konvergensprogram 2018
Ændring i råderum siden Opdateret
2025-forløb, august 2017
Målt ift. udgiftsniveauet i 2018
(mia. kr., 2018-priser)
Danmarks Konvergensprogram 2018
heraf offentlig forbrugsvækst
heraf reserve til øvrige prioriteringer
-
-
-
5
1�½
3�½
6
3�½
7�½
12¾
7
5�½
19
25¼
11¼
14
29�½
12�½
17
3�½
-1¼
10�½
-2¼
12¼
9�½
-2¾
13
11
-2¼
18
16
-2
22�½
22�½
0
28
28¾
�½
32
33
1
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Anm.: Råderummet er opgjort med usikkerhed, navnlig efter udgiftsloftsårene 2018-2021. Usikkerheden er stigende
ud i tid. De præcise angivelser i tabellen er udtryk for de konkret indregnede beløb i fremskrivningerne.
Råderummet i finanspolitikken opgøres svarende til den beregningstekniske mulige vækst i udgifterne til offent-
ligt forbrug ekskl. afskrivninger inden for målet om strukturel balance i 2025, set i forhold til et scenarie med real
nulvækst.
3
Det finanspolitiske råderum målt i forhold til 2018-niveauet blev opgjort til ca. 27�½ mia. kr. i den mellemfristede
fremskrivning fra august 2017.
2
35
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0036.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Råderummet opgøres svarende til den højest mulige offentlige forbrugsvækst givet øvri-
ge prioriteringer og besluttet skattepolitik mv. Råderummet er således det prioriterings-
rum, der i fravær af ny finansiering og underliggende bevillingsfald mv., er til rådighed i
forbindelse med fx de årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner
samt til håndtering af løbende uomgængelige merudgifter.
Danmarks Konvergensprogram 2018
36
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0037.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Boks 3.2
Ændringer i det finanspolitiske råderum siden august 2017
Siden det opdaterede mellemfristede forløb i august 2017 er der indgået en række politiske aftaler, som har
indeholdt et finansieringsbidrag fra det finanspolitiske råderum. Det gælder blandt andet aftale om erhvervs-
og iværksætterinitiativer, forsvarsforliget og aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger,
jf. tabel a.
Udover politiske aftaler er råderummet målt i forhold til 2017-niveauet blandt andet justeret på baggrund af
foreløbige regnskabsoplysninger om det offentlige forbrug i 2017, som i 2018-priser er opgjort til at være ca.
1¼ mia. kr. lavere end budgetteret i august. Herudover indgår indregningen af konkrete skøn for PSO-
udgifter efter 2022, som skal ses i lyset af, at de fremtidige rammer for energipolitikken fastlægges i forbin-
delse med et kommende energiforlig. I tidligere prognoser er PSO-udgifterne beregningsteknisk blevet vide-
reført efter 2022 som en fast andel af BNP. Fordi de nu indregnede konkrete udgiftsskøn fra Energistyrelsens
Basisfremskrivning 2018 har en faldende profil i årene 2023-2025, øger indregningen af konkrete skøn råde-
rummet i disse år. Skønnet for PSO-udgifterne er ligesom andre skøn i fremskrivningerne behæftet med
usikkerhed, og det er blandt andet følsomt over for opdaterede elprisforudsætninger.
Tabel a
Ændringer i det finanspolitiske råderum siden august 2017
2020
Opdateret 2025-fremskrivning, august 2017 målt ved højest mulig offentlig for-
brugsvækst målt ift. 2017-niveau, mia. kr. (2018-priser)
Direkte råderumstræk i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
Provenu fra effektivisering af DSB anvendes til finansiering af erhvervs- og iværksæt-
terinitiativer
1)
Aftale om udvidelse af motorvejen på Vestfyn
Aftale om ny model for finansiering af almene boliger
2)
Aftale på forsvarsområdet 2018-2023
Direkte råderumstræk i aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger
Skattelettelser i forbindelse med finansloven for 2018
Indregning af konkrete skøn for PSO-udgifter efter 2022
Foreløbige regnskabstal for 2017
Øvrige forhold (netto)
3)
Danmarks Konvergensprogram 2018 målt ift. 2017-udgiftsniveau
12¼
-�½
-�½
¼
-�½
-2¼
-�½
0
0
9�½
2025
32
-�½
-1¼
0
¼
0
-�½
2�½
33
Danmarks Konvergensprogram 2018 målt ift. 2018-udgiftsniveau
1)
2)
3)
6
29�½
De angivne råderumsvirkninger afspejler det oprindeligt forudsatte provenu fra effektivisering af DSB. Prove-
nuprofilerne for budgetforbedringen af DSB er justeret siden augustgrundlaget.
Aftalen er også indregnet i den mellemfristede fremskrivning fra august 2017. De rapporterede tal viser prove-
nuforskellen mellem den foreslåede model og den endelige model for finansiering af almene boliger
Indeholder blandt andet virkning af den indgåede aftale om ferielov, initiativer kategoriseret som offentligt
forbrug i aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer og aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større
fradrag for pensionsindbetalinger og øvrige nye oplysninger i den opdaterede fremskrivning.
37
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0038.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Offentligt forbrug
Baseret på foreløbige regnskabstal for 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug (inkl.
afskrivninger) opgjort til 0,7 pct. i 2017
4
, hvilket er 0,2 pct.-point højere end skønnet på
0,5 pct. i
Økonomisk Redegørelse,
december 2017. Den højere opgjorte realvækst i 2017
skal ses i sammenhæng med en lavere prisudvikling, og de opgjorte nominelle udgifter
til offentligt forbrug i 2017 er ca. �½ mia. kr. lavere end skønnet i december.
I de beregningstekniske år tager fremskrivningen udgangspunkt i det offentlige forbrug
ekskl. afskrivninger. Baseret på foreløbige regnskabstal udgjorde realvæksten i det of-
fentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) 0,5 pct. i 2017,
jf. figur 3.1.
Regeringen har en målsætning om en basisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct.
om året frem mod 2025. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer, fx SU, samt
øgede investeringer i danskernes sikkerhed.
For 2019 og frem er den offentlige forbrugsvækst derfor beregningsteknisk fastsat på
baggrund af regeringens målsætning om en basisrealvækst på 0,3 pct. tillagt den del af
det substantielle løft af Forsvaret frem mod 2023, der er kategoriseret som offentligt
forbrug,
jf. Aftale på forsvarsområdet 2018-2023.
I fremskrivningen vokser det offent-
lige forbrug således i gennemsnit med 0,4 pct. om året i 2019-2025.
Figur 3.1
Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Gns. 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
00-16
Figur 3.2
Offentligt forbrugsniveau
Pct.
1,4
1,2
1,0
0,8
Pct. af strukturelt BNP
30
28
26
24
Pct. af strukturelt BNP
30
28
26
24
0,6
0,4
0,2
0,0
22
20
18
00
02
04
06
Gennemsnit 1990-2007
22
20
18
08 10
12
14
16
18 20
22
24
Regnskabstal
Løft af forsvar
Basisrealvækst
Gns. 19-25
Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden. Det offentlige forbrug i figur 3.1 er opgjort
ekskl. afskrivninger, mens det offentlige forbrug i figur 3.2 er opgjort inkl. afskrivninger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Der er set over perioden 2019-2025 tale om en afdæmpet realvækst i det offentlige for-
brug i forhold til perioden 2000-2016, hvor det offentlige forbrug i gennemsnit voksede
med ca. 1¼ pct. om året. Niveauet for det offentlige forbrug i fremskrivningen i 2020-
4
Opgjort efter inputmetoden. Væksten i det offentlige forbrug i 2017 er ved outputmetoden opgjort til 1,2 pct.
Danmarks Konvergensprogram 2018
38
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0039.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
2025, målt som andel af strukturelt BNP, flugter omtrent med gennemsnittet for perio-
den 1990-2007 inden den globale finanskrise og den kraftige udgiftsvækst i 2009-2010,
jf. figur 3.2.
Fra 2018 og frem til 2025 vokser det offentlige forbrug samlet set med 12�½ mia. kr. i
fremskrivningen (ekskl. afskrivninger). Det resterende råderum til øvrige løbende prio-
riteringer udgør således 17 mia. kr.
5
Offentlige investeringer
De offentlige investeringer som andel af BNP har de seneste år ligget på et historisk højt
niveau og ventes også at gøre det i de kommende år,
jf. figur 3.3.
Med regeringens løft af rammen til offentlige investeringer i bygninger og anlæg i 2021-
2025 skønnes de offentlige investeringer at udgøre i størrelsesordenen 3,5 pct. af BNP i
2021-2025. Det er en høj andel set i forhold til årene før finanskrisen. Forløbet svarer til,
at de samlede offentlige investeringer skønnes at stige fra 75,4 mia. kr. i 2018 til 84,9
mia. kr. i 2025 (2018-priser).
I forhold til vurderingen i
Opdateret 2025-forløb,
august 2017 er niveauet for de offent-
lige investeringer frem mod 2025 justeret som følge af indgåede politiske aftaler mv. Ju-
steringerne afspejler navnlig et finansieret løft i 2018-2022 i forlængelse af aftalen
Om-
lægning af bilafgifterne
til udvidelse af motorvejen på Vestfyn, et reduceret løft af ram-
men til offentlige investeringer i 2021-2025 i forbindelse med
Aftale om lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
samt et finansieret løft af
rammen i 2020 i forlængelse af det indgåede forsvarsforlig for 2018-2023.
Det resterende råderum til øvrige løbende prioriteringer er beregningsteknisk placeret under de øvrige offentlige
udgifter som en overførsel til den private sektor (målt efter tilbageløb). Det betyder, at den strukturelle saldo ikke
bliver påvirket af reservens beregningstekniske placering.
5
39
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0040.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Figur 3.3
Offentlige investeringer inkl. forskning og
udvikling
Pct. af BNP
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
90
95
00
05
10
15
20
25
Offentlige investeringer
Pct. af BNP
4,5
4,0
3,5
3,0
Figur 3.4
Offentlige investeringer fordelt på område
Mia. kr., 2018-priser
70
60
50
40
30
Mia. kr., 2018-priser
70
60
50
40
30
20
10
0
2,5
2,0
1,5
Gennemsnit i perioden 1990-2007
20
10
0
07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25
Bygninger og anlæg
Forskning og udvikling
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De igangsatte og planlagte offentlige investeringer i bygninger og anlæg i 2019-2020
skønnes på nuværende tidspunkt at ligge over de beregningsteknisk forudsatte niveauer
i fremskrivningen. Der vurderes derfor fortsat i fravær af anden finansiering at være be-
hov for at tilpasse de offentlige investeringer i 2019-2020 til de finansierede niveauer i
den mellemfristede fremskrivning.
3.4 Udgifts- og indtægtstryk
Skatte- og udgiftstrykket nåede høje niveauer i kølvandet på den globale finanskrise,
hvor der var kraftig vækst i de offentlige udgifter. Når der tages højde for midlertidige
bidrag, som fx udsving i konjunkturerne, har udgiftstrykket været aftagende siden 2012,
mens skattetrykket, korrigeret for en række midlertidige forhold, har været aftagende
siden 2015,
jf. figur 3.5 og 3.6.
Danmarks Konvergensprogram 2018
40
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0041.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Figur 3.5
Udvikling i skattetryk
Pct. af BNP
55
Pct. af BNP
55
Figur 3.6
Udvikling i udgiftstryk (primære udgifter)
Pct. af BNP
60
Pct. af BNP
60
50
50
55
55
45
45
50
50
40
40
45
45
35
90
95
00
Faktisk
05
10
15
20
25
Strukturelt
35
40
90
95
00
Faktisk
05
10
15
20
25
Strukturelt
40
Anm.: Skattetrykket er opgjort ekskl. nordsøindtægter. De primære udgifter omfatter de offentlige udgifter ekskl. ren-
teudgifter. Der findes ikke en officiel opgørelse af det strukturelle skatte- og udgiftstryk. Figurerne afspejler til-
nærmede opgørelser af strukturelt skattetryk og udgiftstryk, hvor der bl.a. tages højde for påvirkningen af kon-
junktursituationen, engangsindtægter fra omlægning af kapitalpensioner og engangsudgifter fra engangsud-
betaling af efterlønsbidrag mv., samt midlertidige udsving i bl.a. indtægter fra pensionsafkastskatten svarende
til den metode, der anvendes i beregningen af den strukturelle saldo.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De faktiske offentlige udgifter
De offentlige udgifter skønnes at falde fra knap 51 pct. af BNP i 2017 til ca. 50 pct. af
BNP i 2025,
jf. tabel 3.7.
Faldet i de offentlige udgifters andel af BNP frem mod 2025 skal blandt andet ses i lyset
af, at gennemførte reformer og initiativer øger BNP og reducerer udgifterne til ind-
komstoverførsler. Hertil kommer en afdæmpet udvikling i det offentlige forbrug, der i
fremskrivningen beregningsteknisk vokser svarende til regeringens målsætning om en
basisrealvækst på 0,3 pct. om året tillagt løftet til forsvar i den indgåede aftale om for-
svaret frem til 2023. Den afdæmpede udvikling i det offentlige forbrug modsvares del-
vist af en indregnet reserve til regeringens prioriteringer, der øges i pct. af BNP frem
mod 2025.
41
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0042.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Tabel 3.7
De offentlige udgifters sammensætning
2017
Pct. af BNP
Offentlige udgifter (udgiftstryk)
1)
Primære udgifter
- offentligt forbrug
- offentlige investeringer
2)
heraf forskning og udvikling
heraf i bygninger og anlæg mm.
- indkomstoverførsler
- subsidier
- øvrige primære udgifter (inkl. reserve)
Renteudgifter
1)
2018
2019
2020
2021
2025
3)
50,9
49,9
25,0
3,4
0,9
2,5
16,8
1,8
2,9
1,1
50,6
49,6
24,8
3,4
0,9
2,5
16,5
1,7
3,2
1,0
50,0
49,1
24,5
3,3
0,9
2,5
16,2
1,6
3,4
0,9
49,5
48,6
24,5
3,4
0,9
2,5
16,0
1,6
3,2
0,9
49,2
48,2
24,4
3,5
0,9
2,6
15,9
1,5
2,9
1,0
49,8
48,6
24,2
3,5
0,9
2,6
15,9
1,3
3,7
1,2
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Ud-
giftstrykket er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer af det of-
fentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og
tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.
2)
De offentlige investeringer er opgjort ekskl. nettokøb af bygninger mv. De offentlige investeringer omfatter og-
så udgifter til forskning og udvikling.
3)
I fremskrivningen er de offentlige udgifter forudsat strukturelle fra 2022 og frem.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De offentlige forbrugsudgifter
udgjorde 25 pct. af BNP i 2017 og forudsættes gradvist at
aftage til ca. 24 pct. af BNP i 2025. Det skal ses i sammenhæng med den forudsatte real-
vækst og virkningen af gennemførte reformer mv., som øger BNP.
Den afdæmpede udvikling i det offentlige forbrug skal endvidere ses i sammenhæng
med, at der i forløbet er indregnet en reserve til regeringens øvrige prioriteringer, som
øges i pct. af BNP frem mod 2025. Reserven indgår i forløbet beregningsteknisk under
øvrige primære udgifter.
De offentlige investeringers
andel af BNP er foreløbigt opgjort til 3,4 pct. i 2017. Med
løftet af rammen til offentlige investeringer i bygninger og anlæg i 2021-2025 skønnes
de offentlige investeringer fortsat at ligge på et højt niveau frem mod 2025, hvor de of-
fentlige investeringer skønnes at udgøre i størrelsesordenen 3,5 pct. af BNP.
De offentlige udgifter til indkomstoverførsler
udgjorde ca. 16¾ pct. af BNP i 2017 og
skønnes at blive reduceret til et niveau på ca. 16 pct. af BNP i 2025,
jf. figur 3.7.
Udvik-
lingen afspejler blandt andet virkningen af tilbagetrækningsaftalens forøgelse af alders-
grænserne for efterløn og folkepension samt øvrige reformer, herunder min-
drereguleringen af de offentlige indkomstoverførsler i medfør af skatteaftalen fra juni
2012.
Danmarks Konvergensprogram 2018
42
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0043.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Figur 3.7
Udgifter til indkomstoverførsler i alt
Pct. af BNP
25
Pct. af BNP
25
Figur 3.8
Antal overførselsmodtagere med og uden
folkepension og SU
1.000 personer
1.400
1.200
1.000
1.000 personer
2.800
2.400
2.000
1.600
1.200
800
400
0
90
95
00
05
10
15
20
25
Antal overførselsmodtagere ekskl. folkepension og SU
Antal overførselsmodtagere i alt (højre akse)
20
20
15
15
800
600
400
10
10
5
5
200
0
0
90
95
00
05
10
15
20
25
0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Subsidierne
forventes at blive reduceret fra ca. 1¾ pct. af BNP i 2017 til ca. 1¼ pct. af
BNP i 2025. Udviklingen i udgifterne til subsidier afspejler blandt andet udfasningen af
den gamle fleksjobordning samt aftagende udgifter til PSO frem mod 2025 i Energisty-
relsens Basisfremskrivning 2018.
6
De offentlige renteudgifter
skønnes at udgøre ca. 1 pct. af BNP i 2017. Frem mod 2025
øges renteudgifterne til ca. 1,2 BNP som følge af den antagne gradvise normalisering af
renterne.
I opgørelsen af de offentlige udgifters fordeling på udgiftsområder (den funktionelle for-
deling), udgør udgifterne til social beskyttelse langt den største udgiftspost,
jf. tabel 3.8.
Udgifterne til social beskyttelse har i perioden 2013-2017 vist en faldende tendens fra ca.
24�½ pct. af BNP i 2013 til ca. 22¾ pct. af BNP i 2017, herunder som følge af faldende
udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter til social beskyttelse ved-
rører således blandt andet størstedelen af indkomstoverførslerne (folkepension, førtids-
pension, dagpenge, kontanthjælp mv.). Driftsudgifter i blandt andet daginstitutioner
indgår også under social beskyttelse. Udgifterne til sundhedsvæsen og undervisning ud-
gjorde henholdsvis omkring 8�½ og 6�½ pct. af BNP i 2017.
Med hovedrevisionen af nationalregnskabet henregnes udgifterne på den nye fleksjobordning til de offentlige
indkomstoverførsler, mens udgifterne på den gamle fleksjobordning fortsat kategoriseres som offentlige subsidi-
er.
6
43
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0044.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Tabel 3.8
Offentligt udgiftstryk fordelt på funktioner, 2013-2017
2013
Pct. af BNP
Generelle offentlige tjenester
Forsvar
Offentlig orden og sikkerhed
Økonomiske anliggender
Miljøbeskyttelse
Boliger og offentlige faciliteter
Sundhedsvæsen
Fritid, kultur og religion
Undervisning
Social beskyttelse
Offentlige udgifter i alt
1)
2014
2015
2016
2017
7,5
1,3
1,0
3,5
0,5
0,3
8,5
1,8
6,9
24,5
55,8
7,3
1,1
1,0
3,6
0,5
0,2
8,6
1,7
7,1
24,0
55,2
7,4
1,1
1,0
3,6
0,4
0,2
8,6
1,8
7,0
23,6
54,8
6,8
1,1
1,0
3,3
0,4
0,3
8,6
1,8
6,9
23,4
53,6
6,3
1,2
1,0
3,3
0,4
0,2
8,5
1,7
6,6
22,7
51,9
Anm.: 2015-2017 afspejler foreløbige regnskabstal.
1)
Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra opgørelsen i tabel
3.7 grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i tabel 3.7 indregnes imputerede udgifter i form af af-
skrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenester på udgiftssiden, hvilket ikke er tilfældet i Dan-
marks Statistiks opgørelse i tabel 3.8).
Kilde: Danmarks Statistik.
De faktiske offentlige indtægter
De offentlige indtægter er opgjort til godt 51,9 pct. af BNP i 2017 og skønnes at falde til
ca. 49,8 pct. af BNP i 2025,
jf. tabel 3.9.
Personskatteindtægterne
er opgjort til godt 453 mia. kr. svarende til 21,1 pct. af BNP i
2017. Frem mod 2025 er der udsigt til, at provenuet reduceres til ca. 20,2 pct. af BNP,
herunder som følge af gennemførte skatteinitiativer og stigende fradrag for negativ net-
tokapitalindkomst i husholdningerne afledt af gradvist stigende renter.
Provenuet fra
pensionsafkastskatten
er opgjort til omkring 31�½ mia. kr. i 2017 svarende
til 1,5 pct. af BNP. En del af de senere års relativt høje provenuer fra pensionsafkastskat-
ten er afledt af, at renterne er faldet til det nuværende lave niveau. Det skyldes, at pensi-
onsselskaberne har en relativt stor andel af deres aktiver placeret i obligationer, hvis
værdier alt andet lige stiger, når renterne falder. I takt med at renterne forudsættes at
tiltage gradvist over de kommende år, kan der modsat forventes en periode med relativt
lave provenuer fra pensionsafkastskatten. Udsving i renterne kan siges at ”flytte” prove-
nu mellem årene. Det kan have relativt stor betydning for det målte skattetryk og den
faktiske offentlige saldo i enkeltår, men har ikke nævneværdige realøkonomiske konse-
kvenser. På baggrund af den ventede renteudvikling skønnes afkastet af pensionsselska-
bernes obligationer og afledte aktiver at blive relativt lavt i de kommende år. Fra 2022-
Danmarks Konvergensprogram 2018
44
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0045.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
2025 forudsættes provenuet fra pensionsafkastskatten at svare til det strukturelle niveau
på ca. 1,2 pct. af BNP.
Momsindtægterne
er opgjort til omkring 205 mia. kr. i 2017 svarende til 9,5 pct. af BNP.
I takt med en stigende forbrugskvote i husholdningerne og stigende bolig- og erhvervs-
investeringer mv. skønnes momsindtægterne at stige til ca. 10 pct. af BNP frem mod
2025.
Øvrige indirekte skatter
omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi-
og miljøafgifter, afgifter på nydelsesmidler, spilafgifter samt PSO-indtægter.
7
Hertil
kommer blandt andet indtægterne fra registreringsafgiften, de kommunale ejendoms-
skatter (grundskyld mv.), erhvervenes motorafgifter, lønsumsafgiften og tinglysningsaf-
giften. Provenuet fra de øvrige indirekte skatter er opgjort til knap 143 mia. kr. i 2017
svarende til 6,7 pct. af BNP. Som følge af blandt andet bortfald af PSO-indtægter samt
ændret registreringsafgift skønnes provenuet gradvist at aftage til ca. 6,0 pct. af BNP i
2025.
Nordsøindtægterne
er opgjort til omkring 4¾ mia. kr. i 2017 svarende til 0,2 pct. af
BNP. Indtægterne skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 0,2 pct. af BNP i
2018 og 0,1 pct. af BNP i 2019. Udviklingen i statens indtægter fra aktiviteterne i Nord-
søen er i høj grad påvirket af ændringer i produktionen og i olieprisen (opgjort i kroner).
Baseret på Energistyrelsens produktionsprognose, maj 2018, samt opdaterede skøn for
olieprisen skønnes provenuet til ca. 0,2 pct. af BNP i 2025.
De offentlige renteindtægter
er opgjort til knap 19¼ mia. kr. i 2017 svarende til 0,9 pct.
af BNP. Efter et ventet fald til ca. 0,7 pct. af BNP i 2018-2019, i lyset af de aktuelt lave
renter, skønnes renteindtægterne gradvist at tiltage igen til omtrent 0,9 pct. af BNP i
2025.
PSO-indtægterne følger blandt andet udviklingen i elpriserne og udbygningen af vedvarende energi, idet PSO-
tariffen justeres kvartalsvist for at svare til PSO-støtteudgifterne. Det indebærer, at skønnet for PSO-indtægterne
er behæftet med usikkerhed og kan variere fra år til år. Det bemærkes, at PSO-afgiften gradvist afskaffes, og at
udgifterne til vedvarende energi gradvist flyttes til finansloven fra 2017. PSO-systemet er fuldt afviklet pr. 1. janu-
ar 2022,
jf. Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016.
7
45
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0046.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Tabel 3.9
De offentlige indtægters sammensætning
2017
Pct. af BNP
Personskatter mv.
1)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
- selskabsskat af kulbrintevirksomhed
- øvrig selskabsskat
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
2)
Skattetryk
Renteindtægter
3)
Øvrige indtægter
4)
Told mv. til EU
5)
Indtægter i alt
6)
21,1
4,4
1,5
3,0
0,1
2,9
9,5
6,7
0,3
46,5
0,9
4,4
0,1
51,9
20,8
4,5
0,2
2,8
0,1
2,7
9,7
6,6
0,3
44,9
0,7
4,1
0,1
49,8
20,7
4,5
0,2
2,6
0,1
2,5
9,8
6,4
0,2
44,4
0,7
4,0
0,1
49,3
20,4
4,5
0,3
2,5
0,1
2,5
9,8
6,3
0,2
43,9
0,8
4,0
0,2
48,8
20,3
4,5
0,3
2,4
0,1
2,3
9,8
6,1
0,2
43,6
0,7
4,1
0,2
48,6
20,2
4,5
1,2
2,4
0,1
2,3
10,0
6,0
0,2
44,6
0,9
4,2
0,2
49,8
2018
2019
2020
2021
2025
8)
Memopost: nordsøindtægter
7)
1)
0,2
0,2
0,1
0,1
0,1
0,2
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveaf-
gift samt andre personlige skatter.
2)
Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i of-
fentlige selskaber mv.
3)
Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.
4)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapi-
taloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både
bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra statsdelta-
gelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i Nordsøen og kulbrinteskatten.
5)
Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetryk-
ket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i de offentlige indtægtstryk.
6)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet
henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en
del af de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst,
som er modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug.
7)
De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra
Nordsøfonden. Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.
8)
I fremskrivningen er de offentlige udgifter forudsat strukturelle fra 2022 og frem.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2018
46
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0047.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
3.5 Den offentlige gæld
Den offentlige bruttogæld (opgjort ved ØMU-gælden) er overordnet set aftaget i pct. af
BNP siden enden på den statsgældskrise, som brød ud i flere lande i sommeren 2011, og
ØMU-gælden udgjorde 36,4 pct. af BNP ved udgangen af 2017,
jf. tabel 3.10.
ØMU-
gælden forventes at falde frem mod 2020, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng
med, at de skønnede offentlige underskud og afdrag på statsobligationer i høj grad ven-
tes finansieret ved nedbringelse af indeståendet på statens konto i Nationalbanken
fremfor nyudstedelse af statsobligationer. Indeståendet på statens konto bliver ikke
modregnet i ØMU-gælden,
jf. boks 3.3.
Frem mod 2025 ventes gældskvoten at tiltage til ca. 40 pct. af BNP. Det hænger blandt
andet sammen med aftalerne om
Ny model for finansiering af almene boliger, 2017
og
Tryghed om boligbeskatningen, 2016,
som begge indebærer en parallel opbygning af
statslige aktiver og passiver. Det er det nedbragte niveau for ØMU-gælden over en år-
række, som har muliggjort disse initiativer, som dels bidrager til lavere udgifter ved fi-
nansiering for almene boliger, dels sikrer, at boligejere kan indefryse stigninger i ejen-
domsskatten i deres bolig. Trods balanceoppustningen for den offentlige sektor fasthol-
des en bred sikkerhedsafstand til gældsgrænsen i Stabilitets- og Vækstpagten på 60 pct.
af BNP hele vejen frem mod 2025.
Tabel 3.10
Oversigt over den offentlige gæld, ultimo året
2017
Pct. af BNP
ØMU-gæld
Offentlig gæld
36,4
1,3
35,6
2,0
34,8
2,6
34,2
3,2
36,2
3,7
39,5
1,8
2018
2019
2020
2021
2025
Memopost: Faktisk offentlig saldo
1,0
-0,7
-0,7
-0,7
-0,6
0,0
Anm.: Efter 2025 fremskrives de offentlige indtægter og udgifter ud fra beregningstekniske principper.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i vurderingen af finanspolitikkens
langsigtede holdbarhed. Nettogælden er lav på 1,3 pct. af BNP i 2017, navnlig set i lyset
af det langstrakte økonomiske tilbageslag efter 2008. Nettogælden ventes at forblive lav
på 1,8 pct. af BNP ved udgangen af 2025 idet skønnede offentlige underskud afløses af
overskud i en periode og derefter balance i 2025. Skønnene for udviklingen i nettogæl-
den er særligt usikre år for år, idet udviklingen i nettogælden ud over stillingen på den
offentlige saldo også afhænger af kursreguleringer på det offentliges aktiver og passiver.
Kursreguleringer på de offentlige passiver (og dele af aktiverne) vil dog have tendens til
at udjævnes hen over årene. For de offentlige aktiver ventes der generelt at være positive
omvurderinger i gennemsnit hen over årene.
47
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0048.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Boks 3.3
Centrale opgørelser af den offentlige gæld
Der sondres normalt mellem tre opgørelser af den offentlige gæld: Den offentlige nettogæld, ØMU-gælden og
statsgælden. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og af-
grænsningen af den offentlige sektor:
Den offentlige nettogæld
inddrager – i modsætning til opgørelsen af fx ØMU-gælden – både finansielle
aktiver og passiver for det offentlige som helhed. I modsætning til de andre definitioner opgøres den of-
fentlige nettogæld til kursværdi. Den offentlige nettogæld er udgangspunktet for beregningerne af de of-
fentlige finansers langsigtede holdbarhed.
ØMU-gælden
dækker de samlede finansielle passiver hos staten, kommuner, amter/regioner samt socia-
le kasser og fonde. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor ØMU-
gældens andel af BNP ikke må overstige 60 pct. ØMU-gælden er en bruttogældsstørrelse og omfatter
primært den udestående obligationsgæld konsolideret for interne fordringer mellem kommuner og sta-
ten. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den offentlige saldo og udviklingen i ØMU-gælden, da
den del af de offentlige underskud, som dækkes ved træk på statens indestående i Nationalbanken, ikke
påvirker ØMU-gælden.
Statsgælden
omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsekto-
rer. Forvaltningen af statens gæld varetages af Danmarks Nationalbank. Statens indestående i National-
banken og statens værdipapirbeholdninger såsom almene boligobligationer og de statslige fonde mod-
regnes i opgørelsen af statsgælden.
Danmarks Konvergensprogram 2018
48
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0049.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Bilag 3.1 Beregning af strukturel saldo 2017-2021
Bilagstabel 3.1
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregning af den strukturelle saldo
2017
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
1,0
-0,7
-0,7
-0,7
-0,6
2018
2019
2020
2021
Konjunkturrensning
i) Outputgab
ii) Beskæftigelsesgab
a) Sammenvejet konjunkturgab =
i)*0,4+ii)*0,6
b) Budgetfaktor
c) (1-(outputgab/100))
2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)
-0,2
0,0
-0,1
0,75
1,00
-0,1
0,4
0,4
0,4
0,76
1,00
0,3
0,8
0,5
0,6
0,75
0,99
0,5
0,5
0,3
0,4
0,75
0,99
0,3
0,3
0,2
0,2
0,75
1,00
0,2
Pensionsafkastskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
3. Korrektion for pensionsafkastskat
1,5
1,1
0,3
0,2
1,1
-0,9
0,2
1,1
-1,0
0,3
1,2
-0,9
0,3
1,2
-0,8
Nordsø-provenu
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
4. Korrektion for Nordsø-provenu
0,2
0,5
-0,3
0,2
0,3
-0,1
0,1
0,3
-0,2
0,1
0,1
0,0
0,1
0,2
-0,1
Registreringsafgift
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
5. Korrektion for registreringsafgift
0,9
0,8
0,1
1,0
0,8
0,2
1,0
0,8
0,2
0,9
0,8
0,0
0,8
0,8
0,0
Selskabsskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
6. Korrektion for selskabsskat
2,9
2,3
0,6
2,7
2,3
0,4
2,5
2,3
0,2
2,5
2,4
0,1
2,3
2,3
0,0
49
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0050.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Bilagstabel 3.1 (fortsat)
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregning af den strukturelle saldo
2017
Pct. af BNP
Nettorenter og udbytter
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
7. Korrektion for nettorenter og udbytter
-0,2
-0,3
0,2
-0,3
-0,3
0,1
-0,2
-0,2
0,1
-0,2
-0,2
0,1
-0,2
-0,2
0,0
2018
2019
2020
2021
Specielle budgetposter
Faktisk provenu før korrektioner for
engangsforhold mv.
Faktisk provenu korrigeret for engangs-
forhold mv. til beregning af strukturelt
provenu, jf, bilagstabel 3.2
Strukturelt provenu
8. Korrektion for specielle budgetposter
0,9
0,9
0,5
0,4
0,2
0,5
0,6
-0,3
0,1
0,5
0,6
-0,5
0,2
0,4
0,5
-0,3
0,6
0,6
0,5
0,1
9. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 3.2)
-0,2
-0,1
0,0
0,1
0,0
10. 1-2-3-4-5-6-7-8-9 Strukturel saldo
-0,1
-0,2
-0,1
-0,1
0,1
Danmarks Konvergensprogram 2018
50
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0051.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2025
Bilag 3.2 Engangsforhold i 2017-2021
Bilagstabel 3.2
Korrektioner til strukturel saldo
2017
Pct. af BNP
Engangsforhold der korrigeres for i
specielle budgetposter
Ekstraordinær afskrivning af skatte-
restancer på 1 mia. kr. ligeligt fordelt i
2016-2018
Ekstraordinær udbetaling af efterløns-
bidrag
Ekstraordinær udbetaling af for meget
betalt ejendomsskat
Engangsforhold der korrigeres for i
specielle budgetposter i alt
0,02
-
-
0,0
-
-0,2
-
-0,2
-
-
-0,4
-0,4
-
-
-0,2
-0,2
-
-
-
0,0
2018
2019
2020
2021
Øvrige korrektioner
Udviklingsbistand - forskel mellem
politisk tilsagn og afløb i saldo
Fremrykkede ordinære indtægter fra
kapitalpensionsafgiften
1)
Korrektion for oplysninger om indtægts-
siden, som ikke indgår i Danmarks Sta-
tistiks opgørelse
Korrektion for investering i kampfly
2)
Omregning til pct. af strukturel BNP
Øvrige korrektioner i alt
1)
2)
0,0
-0,1
-0,1
-
0,0
-0,2
0,0
-0,1
-
0,02
0,0
-0,1
0,0
0,0
-
0,04
0,0
0,0
0,0
-
-
0,07
0,0
0,1
0,0
-
-
-0,03
0,0
0,0
Antages ligeligt fremrykket i 2015-2019.
Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende inve-
steringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo, og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.
51
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0052.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0053.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med
Konvergensprogram 2017
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med
Konvergensprogram 2017
Der er udsigt til stabil vækst i dansk økonomi i de kommende år, og der er ingen umid-
delbare tegn på opbygning af ubalancer. Overordnet fremstår risikobilledet nogenlun-
de balanceret, og der er gode muligheder for, at højkonjunkturen kan vare flere år.
Der er dog flere forhold, der kan påvirke vækstforløbet.
Dansk økonomi er nu i en situation, hvor outputgabet er inde i positivt territorium.
Husholdningerne og virksomhederne har et stort opsparingsoverskud, som kan om-
sættes til et øget forbrug og investeringer. Især vurderes et behov for at udvide pro-
duktionskapaciteten at kunne udløse en kraftigere efterspørgselsfremgang på kort
sigt.
Den globale udvikling har stor betydning for dansk økonomi, og der knytter sig bety-
delige usikkerhedsmomenter til det internationale vækstbillede. Prognoser fra interna-
tionale institutioner som EU-Kommissionen, OECD og IMF peger på fortsat solid øko-
nomisk vækst, men udviklingen kan bremses fx som følge af større handelshindringer.
Protektionistiske tendenser på globalt plan – eller endda en egentlig handelskrig – kan
ramme dansk økonomi og dermed dæmpe den igangværende højkonjunktur.
Forudsætningerne i konvergensprogrammet vedrørende den internationale økonomi
og de finansielle forhold ligger forholdsvis tæt på de eksterne forudsætninger i EU-
Kommissionens seneste prognose. Lægges EU-Kommissionens antagelser til grund for
konjunkturgrundlaget, er der kun små forskelle i forhold til væksten og de offentlige fi-
nanser i Danmark.
53
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0054.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med
Konvergensprogram 2017
4.1 Følsomhedsanalyser
I det følgende præsenteres forskellige scenarier, som illustrerer dansk økonomis føl-
somhed over for ændrede forudsætninger i lyset af de krav, der stilles i Code of Conduct
for EU-landenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer. Følsomheden illustreres ved, at
konvergensprogrammets fremskrivning sammenlignes med et scenarie, hvor EU-
Kommissionens forudsætninger om den internationale økonomi og finansielle forhold
for 2018 og 2019 lægges til grund. Desuden sammenlignes med yderligere to alternative
scenarier for væksten på kort sigt, hvoraf et er mere positivt og et er mere negativt.
Afslutningsvis sammenlignes fremskrivningen af udvalgte nøgletal frem til 2021 i
Kon-
vergensprogram 2018
med
Konvergensprogram 2017.
Scenarie med EU-Kommissionens eksterne forudsætninger
Forudsætningerne i
Danmarks Konvergensprogram 2018
om den internationale øko-
nomi og finansielle forhold ligger stort set på linje med EU-Kommissionens forudsæt-
ninger om oliepriser og udenlandsk vækst i deres vinterprognose fra februar 2018,
jf.
tabel 4.1.
I
Konvergensprogram 2018
forudsættes lidt højere renter i 2019 end i EU-
Kommissionens vinterprognose. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med højere
markedsforventninger til renterne i USA siden februar og udsigt til større aktivitet.
Tabel 4.1
Eksterne forudsætninger (Konvergensprogram 2018 og EU-Kommissionens vinterprognose)
2017
KP18
Eksportmarkedsvækst, pct.
1)
Råoliepris, USD pr. tønde
Kort rente, pct.-point
2)
2)
2018
EU
4,4
68,3
-0,3
0,7
KP18
4,0
65,7
0,0
1,1
2019
EU
4,1
64,2
0,0
0,9
6,5
54,3
-0,6
0,3
4,0
65,6
-0,3
0,8
Lang rente, pct.-point
1)
2)
Eksportmarkedsvækst for industrivarer, realvækstei pct.
Tabellens tal refererer til europæiske renter. Niveauet for de tilsvarende danske renter er korrigeret, så
spændet til euroområdet er uændret i forhold til det forudsatte i
Konvergensprogram 2018.
Anm.: De eksterne forudsætninger er baseret på EU-Kommissionens vinterprognose fra februar 2018 med undta-
gelse af eksportmarkedsvæksten, som er baseret på EU-Kommissionens efterårsprognose fra november
2017, da der ikke foreligger nyt skøn i vinterprognosen fra februar.
Kilde: Egne beregninger og EU-Kommissionen.
Der er dog tale om relativt beskedne forskelle. Et alternativt scenarie baseret på EU-
Kommissionens eksterne forudsætninger indebærer dermed samlet set kun små æn-
dringer i centrale skøn for vækst, beskæftigelse, ledighed, offentlig saldo og offentlig
gæld.
Danmarks Konvergensprogram 2018
54
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0055.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med
Konvergensprogram 2017
Alternative scenarier
Fundamentet for fortsat vækst i dansk økonomi er solidt. Husholdningerne har mulig-
hed for at øge forbruget yderligere, og virksomhedernes eksport trækkes op af en gunstig
udvikling hos danske samhandelspartnere.
Den positive udvikling i efterspørgslen og stigende kapacitetspres kan skabe incitament
for danske virksomheder til at bruge deres opsparingsoverskud til at foretage yderligere
investeringer end lagt til grund i
Konvergensprogram 2018.
Det vil øge efterspørgslen
på kort sigt og vil også have afledte effekter på produktionskapaciteten og produktivite-
ten.
Positivt scenarie: Med udsigt til større efterspørgsel end lagt til grund i Konver-
gensprogram 2018 bruger danske virksomheder deres opsparingsoverskud til at
øge deres erhvervsinvesteringer med yderligere 2 pct.-point årligt i både 2018 og
2019, således at kapitalkvoten (K/Y-forholdet) konvergerer hurtigere mod niveau-
et fra før krisen.
I dette alternative forløb øges væksten i BNP med omkring 0,2 pct.-point i både
2018 og 2019. Det højere investeringsomfang har også en afledt positiv effekt på
produktivitetsvæksten, samtidig med at beskæftigelsen øges med omkring 9.000
personer over begge år. Den faktiske offentlige saldo forbedres med hhv. ca. 0,1 og
0,2 pct. af BNP i 2018 og 2019.
Scenariet kan bringe dansk økonomi i retning af større kapacitetspres. Reformer bidra-
ger til et øget arbejdsudbud i de kommende år, men i det omfang, at der opstår mangel
på arbejdskraft, vil det dæmpe den mulige vækstfremgang. I det tilfælde vil stigende ef-
terspørgsel kunne afføde tiltagende pris- og lønstigninger.
De økonomiske nøgletal for udviklingen i udlandet har generelt været positive. Udlands-
forudsætningerne er fastholdt i forhold til
Økonomisk Redegørelse,
december 2017,
hvor det teknisk er antaget, at handelsrelationerne mellem Storbritannien og EU27 for-
bliver uændrede. Der knytter sig imidlertid fortsat stor usikkerhed til væksten i udlan-
det, og der er betydelige nedadrettede risikoelementer, blandt andet relateret til Brexit
og tendenser til øget protektionisme i andre lande.
Protektionistiske foranstaltninger kan have mange udformninger, der kan have alt fra
små økonomiske konsekvenser til at være ødelæggende for verdensøkonomien i tilfælde
af udbredt handelskrig. IMF har tidligere anslået, at en stigning på 10 pct.-point i im-
porttariffer på varer mellem alle verdens store økonomier kan reducere verdenshandlen
med 1 pct. og globalt BNP med 0,5 pct. over tre år.
1
Følsomheden i dansk økonomi i for-
IMF Working Paper (2017): “The Macroeconomic Effects of Trade Tariffs: Revisiting the Lerner Symmetry Re-
sult”.
1
55
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0056.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med
Konvergensprogram 2017
hold til en tilsvarende stigning i globale handelsomkostninger med varer er illustreret i
følgende scenarie:
Negativt scenarie: Som konsekvens af stigende globale handelsomkostninger på
varer antages den danske eksportmarkedsvækst at aftage med 1 pct.-point i for-
hold til det, der er lagt til grund i Konvergensprogram 2018. Virksomhederne
imødegår desuden den faldende efterspørgsel og stigende usikkerhed ved at redu-
cere væksten i investeringerne med 1 pct.-point.
De negative effekter af øgede handelsrestriktioner i dette alternative scenarie be-
tyder, at BNP-væksten reduceres med 0,2 pct.-point i begge år. Fremgangen i be-
skæftigelsen reduceres sammenlagt med knap 10.000 personer, mens den offentli-
ge saldo forværres med hhv. 0,1 og 0,2 pct. af BNP i 2018 og 2019. Betalingsbalan-
cen i pct. af BNP forbedres marginalt.
Et markant mere negativt scenarie kan følge, hvis der opstår en kraftigere stigning i
handelsomkostninger. I dette tilfælde vil dansk økonomi blive ramt markant hårdere
sammenlignet med det analyserede negative scenarie.
Dansk økonomi er i en god udgangsposition til at klare et mindre gunstigt vækstforløb.
Således er underskuddet på den offentlige saldo et stykke fra grænsen på 3 pct. af BNP,
og i de alternative scenarier vil Danmark fortsat overholde kravene i budgetloven og
Stabilitets- og Vækstpagten,
jf. tabel 4.2.
Danmarks Konvergensprogram 2018
56
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0057.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med
Konvergensprogram 2017
Tabel 4.2
Alternative forløb
2018
Konvergensprogram 2018
BNP-vækst
Beskæftigelse, 1.000 personer
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken
Offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
1,9
2.855
3,8
-0,7
35,6
1,7
2.877
3,6
-0,7
34,8
2019
Positivt scenarie
BNP-vækst
Beskæftigelse, 1.000 personer
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken
Offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
2,1
2.858
3,7
-0,7
35,4
1,9
2.883
3,4
-0,6
34,4
Negativt scenarie
BNP-vækst
Beskæftigelse, 1.000 personer
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken
Offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
Anm.: Tabellen viser den registrerede bruttoledighed
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1,7
2.852
3,8
-0,8
35,7
1,5
2.870
3,7
-0,9
35,2
4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2017
Væksten i BNP i 2017 blev større end lagt til grund i
Konvergensprogram 2017.
I
Kon-
vergensprogram 2017
var der forventet, at der fortsat ville være et lille negativt output-
gab i 2017, men outputgabet blev stort set lukket i 2017. Forventningerne til væksten i
BNP i 2018 og 2019 og frem mod 2025 er omtrent uændrede i
Konvergensprogram
2018
i forhold til
Konvergensprogram 2017.
Den offentlige saldo blev bedre i 2017 end skønnet i
Konvergensprogram 2017.
Der var
et overskud på 1,0 pct. af BNP, mens der i
Konvergensprogram 2017
blev skønnet et
underskud på 1,9 pct. af BNP. Forbedringen skal navnlig ses i sammenhæng med større
indtægter fra den volatile pensionsafkastskat på baggrund af renteudviklingen, større
indtægter fra selskabsskatten og større indtægter fra aktieindkomstskatten. Forventnin-
57
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0058.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med
Konvergensprogram 2017
gen til 2018 er nogenlunde uændret, mens der i 2019 er en lille nedjustering af det of-
fentlige underskud.
ØMU-gælden skønnes i
Konvergensprogram 2018
at være under 40 pct., dvs. med god
margin til 60 pct.-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Dette er uændret i forhold
til det forudsatte i
Konvergensprogram 2017.
Tabel 4.3
Ændringer i forhold til Konvergensprogram 2017
2017
2018
2019
2020
2021
2025
Årlig ændring i pct.
Real BNP-vækst
KP17
KP18
Ændring
1,5
2,2
0,7
1,7
1,9
0,1
1,7
1,7
0,0
Pct. af BNP
Outputgab, pct. af BVT
KP17
KP18
Ændring
-0,6
-0,2
0,4
0,0
0,4
0,5
0,0
0,8
0,8
0,0
0,5
0,5
0,0
0,3
0,3
0,0
0,0
0,0
2,0
1,6
-0,4
1,4
1,6
0,2
1,2
1,3
0,2
Offentlig saldo
KP17
KP18
Ændring
-1,9
1,0
2,9
-0,9
-0,7
0,2
-1,2
-0,7
0,5
0,0
-0,7
-0,7
0,1
-0,6
-0,7
-0,1
0,0
0,1
Offentlig ØMU-gæld
KP17
KP18
Ændring
37,0
36,4
-0,6
36,3
35,6
-0,7
35,8
34,8
-1,0
33,9
34,2
0,3
34,1
36,2
2,1
33,9
39,5
5,6
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2018
58
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
 
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0060.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0061.png
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
Efter 2025 er fremskrivningen baseret på beregningstekniske principper. Sigtet er at
vurdere de langsigtede udsigter for de offentlige finanser, herunder om den økonomi-
ske politik kan fastholdes efter planlægningshorisonten uden en uholdbar og vedhol-
dende stigning i den offentlige gældskvote. I forløbet er der strukturel balance i 2025,
og holdbarhedsindikatoren er – med de forudsætninger, der lægges til grund om
blandt andet udviklingen i levetid og reguleringen af pensionsalderen – positiv sva-
rende til i størrelsesordnen 1,2 pct. af BNP.
Selv om holdbarhedsindikatoren er positiv, er der udsigt til en periode fra ca. 2030 til
2050 med betydelige underskud på den offentlige saldo, hvis den økonomiske politik
ikke tilpasses. Svækkelsen af de offentlige finanser i årene efter 2025 følger blandt an-
det af relativt store ældreårgange, og at de, som bliver pensionister frem mod midten
af århundredet, har udsigt til en længere gennemsnitlig pensionsperiode end både tid-
ligere og senere generationer. Det skyldes, at middellevetiden for den ældre del af be-
folkningen er steget markant og hurtigere end lagt til grund ved vedtagelsen af Vel-
færdsaftalens regler om løbende forhøjelser af folkepensionsalderen hvert femte år fra
2030 og frem.
Den mellemfristede planlægningsperiode går alene frem til 2025. De beregningstekni-
ske underskud i dele af den efterfølgende periode er ikke udtryk for planlagt politik,
men at det kan blive nødvendigt at gennemføre tilpasninger på enten udgifts- eller ind-
tægtssiden i forhold til de beregningstekniske antagelser. Den økonomiske politik vil i
forbindelse med kommende mellemfristede planer blive fastlagt således, at de til en-
hver tid gældende fælles budgetregler i EU og den danske budgetlov overholdes i plan-
lægningsperioden.
5.1 Udviklingen efter 2025
Den langsigtede fremskrivning tager udgangspunkt i et forløb, hvor der i overensstem-
melse med 2025-planen planlægges efter strukturel balance på den offentlige saldo i
2025. I årene efter 2025 bygger fremskrivningen på beregningstekniske principper, her-
under forudsætninger vedrørende befolkningsudviklingen og udtømningen af de danske
olie- og gasreserver i Nordsøen på langt sigt,
jf. boks 5.1.
Virkningen af gennemførte re-
former, som øger arbejdsudbuddet over tid, er indregnet i fremskrivningen, herunder en
gradvis stigning i tilbagetrækningsalderen som følge af reglerne for levetidsindeksering i
Velfærdsaftalen
(2006) og
Tilbagetrækningsreformen
(2011). Folketinget bekræftede i
2015 en forhøjelse af efterlønsalderen til 65 år i 2027 og folkepensionsalderen til 68 år i
2030 i overensstemmelse med den levetidsindeksering, der er fastlagt i lovgivningen.
61
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0062.png
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
Boks 5.1
Principper for fremskrivningen efter 2025
De principper, der lægges til grund for fremskrivningen efter 2025, afspejler overordnet en fremskrivning af
strukturerne i økonomien, som de ser ud i 2025. Hertil kommer virkningerne af besluttede initiativer, der
rækker længere frem i tid.
De nominelle udgifter til offentligt forbrug fremskrives ud fra et princip om, at udgifterne pr. bruger
følger lønudviklingen, og at brugergrundlaget følger det beregnede demografiske træk på den of-
fentlige service mv. De offentlige lønninger vokser i takt med de private lønninger, og de offentlige
lønudgifter udgør en fast andel af det offentlige forbrug.
Satserne for offentlige overførselsindkomster reguleres med lønstigningen i den private sektor, så
kompensationsgraderne ved ledighed og sygdom mv. overordnet set er konstante.
Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger opdelt på alder, køn og
herkomst er som udgangspunkt konstante. Andelene reguleres dog for de forventede virkninger af
ændringer i uddannelsessammensætningen samt vedtagne reformer.
De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så væksten i den nominelle offentlige kapitalbehold-
ning (netto, effektivitetskorrigeret) er lig med fremgangen i en sammenvejet udvikling i bruttovær-
ditilvæksten i den offentlige og private sektor. I sammenvejningen vægter offentlig BVT 70 pct. og
privat BVT 30 pct. Den private andel afspejler de offentlige investeringer, der er rettet mod infra-
struktur mv.
Offentlige subsidier og overførsler (netto) til udlandet udgør en konstant andel af BNP.
Bortset fra virkninger af vedtagen skattepolitik er der indregnet uændret skattebelastning efter
2025. Skatte- og afgiftssatser i procent fastholdes, og punktafgifter mv. fastsat i kronebeløb antages
beregningsteknisk at stige med prisudviklingen.
Ejendomsbeskatningen fremskrives med udgangspunkt i de besluttede regler fra
Tryghed om bo-
ligbeskatningen,
maj 2017.
Provenuet fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen tager udgangspunkt i Energistyrelsens lang-
sigtede prognose for produktionen af olie og gas. Olieprisforudsætningerne er beskrevet i kapitel 2.
Der er indregnet et fald i energiintensiteterne i forbrug og produktion, som afspejler løbende effek-
tivitetsforbedringer i energiforbruget samt energiaftalen fra 2012.
Der er antaget en gradvis normalisering af renterne. Den 10-årige rente på statsobligationer forud-
sættes således at stige til 2,9 pct. i 2025 og derefter gradvist yderligere til 4,5 pct. i 2040 for derefter
at være uændret.
Holdbar finanspolitik indebærer, at den planlagte politik kan fastholdes i det bereg-
ningstekniske forløb i årene efter 2025 uden en vedvarende og uholdbar stigning i den
offentlige gæld i pct. af BNP. Det gælder ved en uændret skatte- og afgiftsbelastning
samt beregningstekniske antagelser om de offentlige udgifter, sådan at udgifterne pr.
person i en given alder følger den generelle lønudvikling.
1
I brugergrundlaget for det offentlige forbrug – det såkaldte demografiske træk – indregnes en korrektion af
sundhedsudgifterne for delvis sund aldring i de langsigtede fremskrivninger.
1
Danmarks Konvergensprogram 2018
62
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0063.png
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
I det beregningstekniske forløb ventes den offentlige saldo at være inden for budgetlo-
vens underskudsgrænse frem til omkring 2030. Derefter vil der være udsigt til en perio-
de frem til omkring 2050 med strukturelle underskud på den offentlige saldo, som over-
stiger budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP. Det er den såkaldte hængekøjeudfordring,
jf. figur 5.1.
Den økonomiske politik vil i kommende mellemfristede planer blive tilrette-
lagt således, at budgetloven løbende overholdes.
Figur 5.1
Strukturel saldo
Pct. af BNP
2,0
Pct. af BNP
2,0
Figur 5.2
ØMU-gæld
Pct. af BNP
70
60
Pct. af BNP
70
60
50
40
30
20
10
0
2020
2030
2040
2050
Nettogæld
-10
2060
1,0
1,0
50
40
0,0
0,0
30
20
-1,0
-1,0
10
0
-2,0
2010
2020
2030
2040
2050
-2,0
2060
-10
2010
ØMU-gæld
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Når der ud over kravet om holdbar finanspolitik også med budgetloven er lagt en be-
grænsning på de enkelte års underskud, skal det ses i sammenhæng med behovet for, at
der løbende er troværdighed om den førte finanspolitik. En sådan troværdighed under-
støttes af fortsat moderat offentlig gæld og overholdelse af EU’s budgetregler.
At finanspolitikken er holdbar under de givne forudsætninger, er en vigtig, men ikke
nødvendigvis tilstrækkelig betingelse for, at finanspolitikken også er troværdig. Det skal
blandt andet ses i lyset af, at usikkerheden om fremskrivningen af den offentlige saldo er
stigende, jo længere der ses frem i tid. Genopretningen af den offentlige saldo i midten
af århundredet i det beregningstekniske forløb er blandt andet baseret på, at de, der er
unge i dag, får en kortere pensionsperiode end de nutidige generationer af ældre.
I perioden efter 2025 og frem til 2050 vokser ØMU-gælden til omkring 50 pct. af BNP,
jf. figur 5.2.
Den offentlige nettogæld holder sig imidlertid under 10 pct. af BNP i forlø-
bet. Stigningen i ØMU-gælden skal blandt andet ses i sammenhæng med, at aftalen om
boligskat (2017) og aftalen om ny model for finansiering af almene boliger (2017) med-
fører en forøgelse af både statens aktiver og passiver. Dermed forøges ØMU-gælden,
uden at det er udtryk for en forværring af den offentlige saldo. ØMU-gælden ventes i he-
le perioden at ligge inden for referenceværdien i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt på 60
pct. af BNP.
63
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0064.png
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
Hængekøjeudfordringen afspejler blandt andet højere levetid
Hængekøjeudfordringen afspejler primært, at der er udsigt til, at de beskæftigede vil ud-
gøre en faldende andel af den samlede befolkning fra omkring 2025 til 2040,
jf. figur
5.3.
Andelen af beskæftigede har blandt andet betydning for de samlede skatteindtægter
og de offentlige udgifter til overførselsindkomster, herunder offentlige pensioner.
Udsigten til en periode med en faldende andel af beskæftigede skyldes primært to for-
hold. For det første, at de generationer, som går på pension mellem 2025 og 2040, vil
være større end de årgange, der træder ind i arbejdsstyrken. For det andet, at de genera-
tioner, der går på pension inden 2050, har udsigt til en længere pensionsperiode end
både tidligere og senere generationer,
jf. figur 5.4.
Figur 5.3
Fuldtidsbeskæftigelse som andel af den
samlede befolkning
Pct. af befolkningen
46
Pct. af befolkningen
46
Figur 5.4
Udvikling i middellevetid og pensionsalder
Alder
100
Alder
100
45
Demografisk
modvind
44
45
90
16 år
17¾ år
90
44
80
80
43
Reformer
42
2000
43
70
70
2010
2020
2030
2040
42
2050
60
60
2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080
Folkepensionsalder
Middellevetid for 60-årige
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Dette afspejler, at levetiden er steget hurtigere end ventet, da velfærdsaftalen blev ind-
gået i 2006, og at levetidsindekseringen af folkepensionsalderen fra 2030 indeholder en
stigningsbegrænsning, således at folkepensionsalderen højst kan stige ét år hvert femte
år. På langt sigt er levetidsindekseringen afgørende for, at beskæftigelsesandelen genop-
rettes og de offentlige finanser dermed styrkes igen.
Hængekøjeudfordringen dækker også over, at indtægterne fra nordsøaktiviteterne er
faldende. Provenuet herfra ventes at være tæt på nul fra omkring 2045. Over tid vil der
dog omvendt være stigende skatteprovenu af udbetalinger fra pensionsordninger, som
bidrager til at styrke den offentlige saldo fremadrettet.
Danmarks Konvergensprogram 2018
64
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0065.png
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
5.2 Ændringer i strukturel saldo i 2025 og holdbarhed
De centrale mellemfristede mål for finanspolitikken i 2025-planen er, at der skal være
mindst strukturel balance på de offentlige finanser i 2025, og at finanspolitikken skal
være holdbar.
I
Danmarks Konvergensprogram 2017,
som var baseret på 2020-planen, udgjorde
skønnet for den strukturelle saldo -0,1 pct. af BNP i 2025, mens holdbarhedsindikatoren
(HBI) udgjorde 0,9 pct. af BNP.
I 2025-planen
Vækst og velstand 2025
(maj 2017) satte regeringen et mål om strukturel
balance i 2025. Sammen med de gennemførte justeringer af den økonomiske politik, til-
pasning af råderummet og øvrige nye oplysninger indarbejdet i fremskrivningen, svare-
de den strukturelle saldo i 2025 til 0,0 pct. af BNP i forløbet i Vækst og Velstand 2025,
mens HBI blev forbedret til 1,1 pct. af BNP. Opdateringen i den seneste mellemfristede
fremskrivning fra august 2017 medførte en lille yderligere opjustering af holdbarhedsin-
dikatoren.
I fremskrivningen til
Konvergensprogram 2018
overholdes målet om strukturel balance
i 2025, og holdbarhedsindikatoren er positiv svarende til ca. 1,2 pct. af BNP,
jf. tabel 5.1.
Samlet set er der således kun små ændringer i fremskrivningen i forhold til august 2017.
Tabel 5.1
Ændringer i den strukturelle offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren (HBI) fra KP17 til
KP18
Strukturel saldo i 2025
Pct. af BNP
Konvergensprogram 2017
Vækst og velstand 2025
Opdateret 2025-forløb
(august 2017)
Opdateret konjunkturgrundlag (strukturel beskæftigelse og arbejdstid)
Nordsøindtægter (IEA 2017 og futures-priser)
Renteprofil (uændret langsigtsniveau)
Demografisk træk (nye oplysninger om aldersfordelte udgifter)
Øvrige forhold under ét, herunder reduktion af investeringsløft i 2025
Konvergensprogram 2018
-0,1
0,0
0,0
0,05
-0,15
0,1
0,0
0,0
0,0
0,9
1,1
0,05
0,0
0,0
-0,05
-0,05
1,2
HBI
Anm.: Som følge af afrunding kan totalen afvige fra summen af enkeltbidrag.
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2017, Vækst og velstand 2025, Opdateret 2025-forløb
(august 2017) og egne
beregninger.
65
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0066.png
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
Den uændrede strukturelle saldo i 2025 og stort set uændrede holdbarhedsindikator
dækker over en række modsatrettede bevægelser i forskellige underposter og underlig-
gende forhold, men også disse er generelt begrænsede. Udviklingen i saldoen og hold-
barhedsindikatoren dækker blandt andet over:
Det opdaterede konvergensprogram indregner konjunkturgrundlaget fra
Øko-
nomisk Redegørelse
(december 2017), justeret med nye nationalregnskabstal
for 2017, herunder opdaterede data for beskæftigelse og arbejdsstyrke. Samti-
dig er datagrundlaget for arbejdstid fordelt på alder mv. opdateret med data for
lønmodtagerbeskæftigelsen i 2015. Opgjort i antal personer er den strukturelle
beskæftigelse øget i forhold til august 2017-fremskrivningen, mens arbejdsti-
den er justeret ned. Nettovirkningen heraf svarer til en styrkelse af saldoen i
2025 på godt 0,05 pct. af BNP og omtrent det samme for holdbarhedsindikato-
ren,
jf. tabel 5.1.
Indtægterne fra Nordsøen er nedjusteret med ca. 0,15 pct. af BNP i 2025 i for-
hold til augustvurderingen. Det afspejler indarbejdelsen af opdaterede oliepris-
forudsætninger baseret på 2017-prognosen fra det Internationale Energiagen-
tur samt opdaterede futures-priser. Holdbarhedsindikatoren påvirkes ikke
nævneværdigt.
I de senere års konvergensprogrammer har der løbende været antaget en grad-
vis normalisering af renterne, men hidtil er denne forløbet noget langsommere
end antaget. I fremskrivningen til
Konvergensprogram 2018
er der på den
baggrund antaget en mere langstrakt normaliseringsproces end tidligere forud-
sat. Lidt lavere renter i 2025 medfører en forbedring af den offentlige saldo på
knap 0,1 pct. af BNP, herunder via påvirkningen af skønnet for statens rente-
udgifter og husholdningernes rentefradrag. De langsigtede renteniveauer er
uændrede og svarer fx for den 10-årige statsrente til 4,5 pct. på sigt.
Beregningen af det demografiske træk er opdateret, herunder med et nyt regi-
sterdatagrundlag, som blandt andet indeholder en justeret opgørelse af antallet
af plejehjemsbeboere. Opdateringen har ikke betydning på kortere sigt, men
svækker holdbarhedsindikatoren en smule.
Øvrige forhold under ét er neutrale for den offentlige saldo i 2025, og indebæ-
rer en lille svækkelse af den finanspolitiske holdbarhedsindikator. Det sidste
skal blandt andet ses i lyset af, at
Aftale om lavere skat på arbejdsmarkedsind-
komster og større fradrag for pensionsindbetalinger
fra februar 2018 delvist
blev finansieret ved at reducere det planlagte løft af de offentlige investeringer
frem til 2025. Holdbarhedsbidraget fra, at løftet bortfalder efterfølgende (ud-
over afskrivninger til at vedligeholde det større kapitalapparat), er derfor lidt
mindre.
Danmarks Konvergensprogram 2018
66
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0067.png
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
Der opgøres også en alternativ holdbarhedsindikator, hvor der i stedet for besluttet poli-
tik lægges såkaldt generationsmæssigt neutrale regler og principper til grund for forlø-
bet efter 2025. Denne indikator medregner således ikke besluttede stramninger efter
2025, der isoleret set fører til stigende nettobidrag til de offentlige finanser for fremtidi-
ge generationer primært via en kortere pensionsperiode end for nuværende ældre.
Den såkaldte generationsneutrale holdbarhedsindikator er opgjort til 0,0 pct. af BNP,
jf.
boks 5.2.
Det betyder, at den planlagte finanspolitik frem mod 2025, hvor der er struk-
turel balance, er omtrent holdbar, også når der ses bort fra en række konkret besluttede
regelændringer, der over tid trækker i retning af stigende nettobidrag til de offentlige fi-
nanser fra kommende generationer.
67
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0068.png
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
Boks 5.2
Supplerende holdbarhedsindikator baseret på generationsmæssig neutralitet
De beregningstekniske principper, som ligger til grund for den traditionelle holdbarhedsindikator, anvendes
til at vurdere, om den gældende økonomiske politik kan opretholdes efter den mellemfristede planlægnings-
horisont, når der samtidig tages højde for besluttede tiltag, der rækker længere frem. Holdbarhedsindikato-
ren kan dermed siges at måle
solvensen
af de offentlige finanser på langt sigt, når der tages hensyn til
besluttet politik og de offentlige udgifter og indtægter i øvrigt følger de beregningstekniske principper. Den
traditionelle indikator måler imidlertid ikke om der er plads til at stille alle generationer lige efter den
mellemfristede planlægningshorisont – dvs. om finanspolitikken er generationsmæssig neutral.
Med gældende regler og den stigning, der har været i levetiden, vil der være generationsmæssige forskelle i
pensionsperioden. Hertil kommer en række andre besluttede tiltag, som til en vis grad stiller generationerne
forskelligt. Derfor udregnes også en supplerende indikator, hvor fremskrivningen af de offentlige udgifter og
indtægter tager udgangspunkt i et sæt generationsneutrale principper efter planlægningshorisonten. Den
supplerende indikator adskiller sig fra den traditionelle holdbarhedsindikator på følgende punkter:
Folkepensions- og efterlønsalder: I den supplerende holdbarhedsindikator fastholdes antallet af år på
pension ved udgangen af planlægningshorisonten, så alle generationer får lige lang pensionsperiode.
Beløbsgrænser for grøn check, børnefamilieydelse, boligsikring og rentefradrag (progressionsgrænsen)
lønreguleres i den supplerende holdbarhedsindikator uanset den besluttede regulering.
I den supplerende holdbarhedsindikator forudsættes det, at provenuet fra boligbeskatning er uændret som
andel af BNP fra 2025 og frem, dvs. uden bortfald af midlertidige nedslag mv.
Baseret på de generationsmæssigt neutrale principper er holdbarhedsindikatoren opgjort til at være ca. 0,0.
Tabel a
Traditionel og supplerende holdbarhedsindikator
HBI
Traditionel HBI, pct. af BNP
Fastholdt pensionsperiode fra 2025 og frem
Lønregulering af børnefamilieydelse og boligsikring
Lønindeksering af grøn check og progressionsgrænse for rentefradrag
Provenu fra boligbeskatning fastholdes som andel af BNP fra 2025
Generationsneutral HBI, pct. af BNP
1,2
-0,8
-0,2
-0,1
-0,1
0,0
Anm.: Se Finansministeriet: Holdbarhed og generationsmæssig neutralitet (april 2017) for nærmere om metoden.
Danmarks Konvergensprogram 2018
68
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0069.png
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
5.3 Følsomhedsberegninger for saldo og holdbarhed
De centrale finanspolitiske styringsmål i Danmark – strukturel saldo og finanspolitisk
holdbarhed – er robuste over for midlertidige udsving i konjunkturer og kortsigtede ud-
sving på de finansielle markeder mv. Når der styres efter mål for strukturel saldo og fi-
nanspolitisk holdbarhed, tilstræbes det, at den økonomiske politik er afstemt med de
mellem- og langfristede strukturelle forhold.
Fremskrivningen af den økonomiske udvikling i
Konvergensprogram 2018
hviler på en
række forudsætninger og antagelser, herunder om den strukturelle udvikling i økonomi-
en. Der er usikkerhed om blandt andet skøn for den strukturelle udvikling, og usikker-
hederne i fremskrivningen er generelt stigende frem i tid.
For den langsigtede udvikling er der fx betydelig usikkerhed om produktivitetsudviklin-
gen, fremtidig BNP, renteniveauet og befolkningens levetid. De offentlige finansers
holdbarhed er imidlertid i stor udstrækning robuste over for ændringer i disse forhold.
Fx er produktivitetsudviklingen afgørende for velstandsfremgangen på sigt, men da øget
produktivitet medfører højere lønninger i både den private og den offentlige sektor og
også højere indkomstoverførsler via satsreguleringen, øges de offentlige indtægter og
udgifter nogenlunde parallelt. Holdbarhedsindikatoren påvirkes derfor kun lidt,
jf. fx
Konvergensprogram 2010.
Tilsvarende indebærer levetidsindekseringen, at pensionsalderen tilpasses over tid, hvis
levetiden stiger hurtigere eller langsommere end forudsat. Levetidsindekseringen har
derigennem markant øget de offentlige finansers langsigtede robusthed, herunder også i
forhold til det langsigtede renteniveau,
jf. Teknisk Baggrundsrapport til 2015-planen,
2007.
Udviklingen i de offentlige finanser på lidt længere sigt er blandt andet følsom over for
ændringer i befolkningens arbejdsmarkedsdeltagelse og arbejdstid. Det styrker fx de of-
fentlige finanser, hvis beskæftigelsesfrekvensen vokser, mens et fald i den gennemsnitli-
ge arbejdstid trækker modsat. Også andre forhold kan være af betydning, fx vil et øget
privatforbrug isoleret set øge de offentlige indtægter fra moms og afgifter, mens indtæg-
terne fra kapitalindkomstbeskatning reduceres, når husholdningerne sparer mindre op.
I
tabel 5.2
er vist en række eksempler på forhold, der kan have betydning for udviklin-
gen i den strukturelle offentlige saldo frem mod 2025 og den langsigtede finanspolitiske
holdbarhed (HBI).
69
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0070.png
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
Tabel 5.2
Følsomhedsscenarier
Niveau (2025)
Oliepris
Privat forbrugskvote
Beskæftigelse
Gennemsnitlig arbejdstid
80 dollar pr. tønde
Ca. 100 pct. af disp.
Indkomst
Ca. 3 mio. personer
1.460 timer pr. år
Ændring
± 7 dollar
± 1 pct.-point
i 2025
± 15.000
Personer
±7,3 timer
(=±�½ pct.)
Offentlig saldo, HBI (pct. af BNP)
2025
± 1�½ mia. kr.
± 1 mia. kr
± 6 mia. kr.
± 4 mia. kr.
0
-/+ 0,05
± 0,25
± 0,15
Anm.: I det positive beskæftigelsesscenarie antages det beregningsteknisk, at stigningen i beskæftigelsen på
15.000 personer modsvares af et fald i strukturel ledighed på 7.500 personer og en stigning i strukturel ar-
bejdsstyrke på 7.500 personer. For det negative scenarie er det omvendte tilfældet. Ændringer i den private
forbrugskvote har modsatrettede virkninger på den strukturelle saldo i 2025 og HBI. Virkningen på den offent-
lige saldo i 2025 er målt ved den primære saldo, det vil sige ekskl. rentevirkninger.
Kilde: Egne beregninger.
Oliepris og Nordsøprovenu.
Siden 2011 er statens indtægter fra olie- og
gasindvindingen i Nordsøen faldet markant. Statens indtægter herfra består af
kulbrinteskat, selskabsskat og udbytter fra statens deltagelse i Dansk Under-
grunds Consortium (DUC). Indtægterne er faldet fra omkring 1�½ pct. af BNP i
2011 til forventet ca. ¼ pct. af BNP i 2018. Faldet hænger blandt andet sam-
men med et kraftigt fald i oliepriserne fra tidligere op til ca. 120 dollar pr. tønde
til omkring 65 dollar pr. tønde i december 2017. I Konvergensprogrammet for-
udsættes olieprisen at ligge på ca. 80 dollar pr. tønde i 2025 baseret på Det In-
ternationale Energiagenturs seneste fremskrivning, november 2017, (New
Poli-
cies scenariet)
samt markedsforventninger baseret på futures-priser. Statens
indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen skønnes under denne forudsætning til
godt 0,2 pct. af BNP i 2025 eller knap 5 mia. kr. (2018-niveau). En stigning i
olieprisen vil øge statens indtægter fra nordsøaktiviteter og vice versa, men føl-
somheden er blevet mindre i takt med den lavere produktion af olie og gas fra
de danske nordsøfelter. Følsomheden kan illustreres ved, at et fald i olieprisen
på 7 dollar pr. tønde i 2025 isoleret set skønnes at medføre et fald i statens ind-
tægter fra Nordsøen på i størrelsesordenen 1�½ mia. kr. (2018-niveau).
2
Da
olie- og gasressourcerne i forvejen antages at være udtømt over de næste to-tre
årtier, påvirkes den langsigtede holdbarhed ikke nævneværdigt af den ændrede
pris.
Ændringen på 7 dollar pr. tønde svarer til forskellen mellem den forudsatte oliepris i Konvergensprogrammet i
2025 og IEAs såkaldte Sustainable Development scenarie, hvor landene antages at fastlægge målsætninger og
vedtage initiativer, der begrænser den globale opvarmning til maksimalt 2 grader over det præ-industrielle niveau
på linje med Paris-aftalen.
2
Danmarks Konvergensprogram 2018
70
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0071.png
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
Det private forbrug.
Aktuelt er Danmark inde i et økonomisk opsving med
voksende forbrug og investeringer, stigende beskæftigelse og faldende ledig-
hed. Det er i fremskrivningen forudsat, at den private forbrugskvote vokser fra
ca. 93 pct. af husholdningernes disponible indkomst i 2017 til omkring 100 pct.
frem mod 2025. Forbrugskvoten i 2025 er dog fortsat under niveauet i tidligere
opsving. En yderligere forøgelse af kvoten med 1 pct.-point i 2025 skønnes at
medføre en forbedring af de offentlige finanser på i størrelsesordenen 1 mia. kr.
(2018-niveau), primært via øgede offentlige indtægter fra moms og afgifter. På
længere sigt vil saldoforbedringen blive vendt til en svækkelse, da det højere
forbrug øger husholdningernes gæld. Det reducerer provenuet fra kapitalind-
komstbeskatningen (fx via øget rentefradrag i husholdningerne), og den fi-
nanspolitiske holdbarhed vil samlet set blive svækket med i størrelsesordenen
0,05 pct.-point af BNP.
Strukturel beskæftigelse.
Fra 2017 og frem mod 2025 forventes den strukturel-
le beskæftigelsen at stige med ca. 127.000 personer. Den fremadrettede udvik-
ling er blandt andet baseret på de reformer, der er gennemført, men også andre
forhold kan spille ind, fx ændret arbejdsmarkedsdeltagelse blandt unge (i for-
hold til uddannelse) eller bedre integration af indvandrere og udlændinge. Be-
regningen viser, at hvis den strukturelle beskæftigelse eksempelvis vokser med
15.000 flere eller færre personer frem mod 2025, svarende til ca. �½ pct. af den
samlede arbejdsstyrke, vil det forbedre (henholdsvis forværre) den strukturelle
saldo i 2025 med i størrelsesordenen 6 mia. kr.
3
Det afspejler, i tilfældet med
højere beskæftigelse, både højere skatte- og afgiftsindtægter samt lavere udgif-
ter til overførsler. Den finanspolitiske holdbarhed påvirkes med ca. ¼ pct. af
BNP. Befolkningens beskæftigelsesgrad har således stor betydning for de of-
fentlige finanser.
Den gennemsnitlige arbejdstid
for beskæftigede ventes fra 2017 til 2025 at sti-
ge svagt med ca. 3 timer til ca. 1460 timer om året i 2025. Stigningen afspejler
primært øget arbejdstid for 65- og 66-årige, hvoraf en del i dag er beskæftigede
pensionister med forholdsvis lav arbejdstid. De fleste i disse aldersgrupper ven-
tes at være i almindelig beskæftigelse i 2025, hvor folkepensionsalderen er hæ-
vet til 67 år. Forudsætningen om nogenlunde uændret arbejdstid skal imidler-
tid ses i lyset af, at der historisk har været en faldende tendens i arbejdstiden,
herunder som følge af, at en del af velstandsstigningen er omsat til øget fritid,
og at det i dag typisk er begge voksne i en familie eller et par, der deltager på
arbejdsmarkedet. Beregningen viser, at hvis den gennemsnitlige arbejdstid i
2025 er �½ pct. lavere end forudsat, svarende til ca. 7�½ timer færre om året i
Beregningen af ændringen i beskæftigelsen er ikke repræsentativ i forhold til omfanget af udenlandsk arbejds-
kraft, idet det primært er beskæftigelsen som andel af befolkningen, der har betydning for de offentlige finansers
holdbarhed, snarere end selve antallet af beskæftigede.
3
71
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0072.png
Kapitel 5
Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed
gennemsnit, vil det isoleret set forværre den offentlige saldo med ca. 4 mia. kr.
og den finanspolitiske holdbarhed tilsvarende med ca. 0,15 pct. af BNP. Det er
således en vigtig forudsætning for udviklingen i den offentlige saldo og finans-
politikkens holdbarhed, at den gennemsnitlige arbejdstid ikke falder yderligere
i forhold til det forudsatte.
Danmarks Konvergensprogram 2018
72
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
 
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0074.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0075.png
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Den økonomiske politik planlægges inden for de overordnede rammer, der følger af
budgetloven og regeringens mellemfristede plan samt Stabilitets- og Vækstpagten.
Rammerne sætter konkrete mål for den offentlige økonomi i form af finanspolitisk
holdbarhed og balance på den strukturelle offentlige saldo i 2025. Målene understøttes
af flerårige udgiftslofter, idet der løbende fastsættes udgiftslofter for en fireårig frem-
adrettet periode for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne fastsættes på bag-
grund af en mellemfristet fremskrivning, som baseres på et forsigtighedsprincip, og
dermed kun indregner virkninger af reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Fol-
ketinget.
Udgiftslofterne er underlagt løbende vurderinger og kontrol med henblik på at sikre
overholdelse. Overholdelsen af udgiftslofterne understøttes af sanktionsmekanismer,
og budgetoverholdelsen er styrket siden indførelsen af budgetloven
6.1 Institutionelle rammer
Med budgetloven fra 2012 er der indført en underskudsgrænse for den strukturelle of-
fentlige saldo, og den strukturelle saldos rolle som centralt finanspolitisk styringsmål er
dermed lovfæstet. Budgetloven gennemfører finanspagtens balancekrav, således at det
årlige strukturelle underskud højst må udgøre �½ pct. af BNP.
Samtidig er der med budgetloven indført bindende og flerårige udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner med virkning fra 2014. De foreløbige erfaringer viser, at indfø-
relsen af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner har været med til at styrke udgifts-
styringen.
Budgetlovens hovedelementer fremgår af boks 6.1. De foreløbige erfaringer med udgifts-
lofter som ramme for udgiftsstyringen er beskrevet nærmere i afsnit 6.2 nedenfor.
75
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0076.png
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Boks 6.1
Hovedelementer i budgetloven
Inden for rammerne af en holdbar finanspolitik er der opstillet et balancekrav til de samlede offentlige
finanser. Den strukturelle saldo må højst udvise årlige underskud på �½ pct. af BNP ved fremlæggelsen
af finanslovforslaget for et givet år, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder. Der er
indført en automatisk korrektionsmekanisme ved væsentlige skønnede afvigelser fra balancekravet.
Udgiftslofter understøtter, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne sætter bindende
rammer for udgifterne i stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vedtages i Folketinget og dækker en
løbende 4-årig periode. Tiltag til forbedringer af økonomistyringen og økonomiske sanktioner under-
støtter overholdelse af lofterne.
De Økonomiske Råd vurderer løbende (årligt) holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser og den
mellemfristede udvikling i den offentlige saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de
mellemfristede mål
De centrale pejlemærker for den samlede økonomiske politik – fastkurspolitikken og en
stabilitetsorienteret finanspolitik – er følgende:
Danmark har siden 1982 ført
fastkurspolitik
over for først D-Mark og siden 1999 over
for euroen. Med fastkurspolitikken er pengepolitikken alene indrettet efter at holde en
stabil kronekurs over for euro. Den økonomiske politik bidrager med en ansvarlig og
stabilitetsorienteret linje til at sikre troværdighed om fastkurspolitikken, hvilket under-
støtter et fortsat lavt renteniveau.
Finanspolitikken
planlægges med henblik på at sikre, at de årlige strukturelle underskud
ikke overstiger �½ pct. af BNP, og at der gradvist gøres fremskridt mod sigtepunktet for
den strukturelle saldo på -0,1 pct. af BNP i 2020 og målet om mindst strukturel balance
på den offentlige saldo i 2025,
jf. Vækst og velstand 2025.
Finanspolitikken fastlægges
under hensyntagen til, at de offentlige finanser skal være holdbare på langt sigt (hold-
barhedsindikator på mindst nul). Finanspolitikken er med budgetloven underlagt et for-
sigtighedsprincip, som indebærer, at den planlagte udvikling i de offentlige udgifter ude-
lukkende kan tage afsæt i de reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Folketinget.
Udgiftspolitikken
understøtter overholdelsen af de finanspolitiske målsætninger. Det
sker især gennem fastsættelsen af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der
dækker ca. ¾ af de samlede offentlige udgifter. Udgiftslofterne understøtter, at de of-
fentlige udgifter udvikler sig i overensstemmelse med de fastsatte målsætninger og prio-
riteringer i de mellemfristede planer.
Skattepolitikken
er baseret på et skatte- og byrdestop samt de politiske aftaler, der er
indgået. I forlængelse af
Aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at
arbejde – Jobreform fase I
(november 2015) og
Aftale om indførelse af integrations-
ydelse for nytilkomne og herboende udlændinge
(juli 2015) er det tilvejebragte provenu
anvendt til skattelettelser i forbindelse med skatteaftalen (februar 2018) og ændringer af
Danmarks Konvergensprogram 2018
76
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0077.png
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
det danske pensionssystem, der gør det mere attraktivt at gå senere på pension og spare
op til sin egen alderdom,
jf. Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
(juni 2017). I foråret
2017 er der herudover indgået politisk aftale om en ny model for boligbeskatning,
jf.
Tryghed om boligbeskatningen (maj 2017).
Yderligere er der i forbindelse med de årlige
finanslove gennemført lempelser af registreringsafgiften, en nominel fastfrysning af
grundskylden, ligesom boligjobordningen er videreført som en permanent ordning. Der-
til er udligningsskat på indtægter fra pensionsopsparing og beskatningen af fri telefon
fra og med indkomståret 2020 fjernet.
6.2 Udgiftsstyring med udgiftslofter
Indførelsen af bindende og flerårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner er med
til at styrke den løbende udgiftsstyring. Udgiftslofterne blev indført med virkning fra
2014, og de nuværende udgiftslofter løber frem til 2021.
Lofterne er fastsat i overensstemmelse med de finanspolitiske målsætninger i regerin-
gens mellemfristede plan, og der er således en kobling mellem den finansierede vækst i
de offentlige udgifter og udgiftspolitikken givet ved de konkrete udgiftslofter.
Baseret på den endelige statslige udgiftskontrol for regnskabsårene 2014-2017 er både
det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler ble-
vet overholdt i alle fire år,
jf. tabel 6.1.
De kommunale regnskabstal viser ligeledes, at kommunerne har overholdt det kommu-
nale udgiftsloft i alle årene 2014-2016. Der er endnu ikke offentliggjort regnskabstal for
kommunerne for 2017.
Regionernes regnskaber for 2017 viser, at regionerne overholder udgiftslofterne til
sundhedsområdet og til regional udvikling. Regionerne overholdt begge de to regionale
dellofter i alle årene 2014-2016.
Tabel 6.1
Udgifter under de gældende udgiftslofter, 2014-17 (udgiftsloft angivet i parentes)
Mia. kr. (årets priser)
Statsligt delloft for driftsudgifter
Statsligt delloft for indkomstoverførsler
Kommunalt udgiftsloft
Regionalt delloft for sundhedsudgifter
Regionalt delloft for udviklingsopgaver
2014
178,8 (185,3)
247,8 (252,3)
227,8 (230,2)
102,3 (102,6)
2,9 (2,9)
2015
179,3 (188,4)
250,9 (257,7)
231,5 (233,2)
104,6 (104,7)
3,0 (3,0)
2016
176,0 (181,5)
253,1 (257,7)
234,5 (237,5)
107,4 (107,7)
3,0 (3,0)
2017
178,8 (185,5)
256,5 (262,5)
-
109,5 (109,8)
3,0 (3,0)
Anm.: Statsregnskabet for 2014-2017, regionale regnskaber for 2014-2017 og kommunale regnskaber for 2014-
2016.
77
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0078.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0079.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Bilagstabeller i henhold til
EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1a
Makroøkonomiske nøgletal
2017
Mia. kr.
Realt BNP
Nominelt BNP
1.998,3
1)
2.145,1
2,2
3,8
1,9
3,7
2017
2018
2019
2020
2021
2025
Årlig ændring i pct.
1,7
3,6
1,6
3,2
1,6
3,4
1,3
3,0
Vækstkomponenter
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Faste bruttoinvesteringer
Lagerændringer
Eksport
Import
2)
925,4
518,1
409,9
1,5
1,2
3,7
0,1
2,3
0,7
4,1
0,0
2,8
3,7
2,4
0,3
4,8
0,0
2,6
4,0
2,2
0,5
3,7
-0,1
3,2
4,0
2,2
0,5
4,1
-0,1
3,2
4,3
2,7
0,5
1,6
0,0
2,6
3,6
1.142,0
1.010,4
4,4
4,1
Bidrag til BNP-vækst
Indenlandsk efterspørgsel
Lagerændringer
2)
Nettoeksport
1,8
0,1
0,4
2,1
0,0
-0,2
Pct.-point
2,2
0,0
-0,5
2,0
-0,1
-0,2
2,1
-0,1
-0,4
1,8
0,0
-0,5
1)
Opgjort i kædede 2010-værdier. Vækstrater er ligeledes opgjort via kædeindeks.
2)
Bidrag til BNP-vækst.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
79
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0080.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Tabel 1b
Priser
2017
Mia. kr.
BNP-deflator
Privat forbrugs-deflator
Forbrugerprisindeks
HICP-indeks
Nettoprisindeks
Offentlig forbrugs-deflator
Investeringspriser
Eksportpriser
Importpriser
107,3
108,8
108,7
107,5
108,7
103,4
106,7
103,7
102,2
1,6
1,3
1,1
1,0
1,3
0,9
-0,0
2,5
1,4
1,8
1,5
1,5
1,4
1,6
2,2
1,4
1,9
1,8
2017
2018
2019
2020
2021
2025
Årlig ændring i pct.
1,8
1,7
1,7
1,6
1,7
2,1
1,3
2,1
1,8
1,6
1,4
1,5
1,2
1,8
2,4
2,1
1,7
2,2
1,8
1,7
1,8
1,6
1,8
2,5
2,0
1,5
1,8
1,7
1,8
1,9
1,7
1,8
2,4
1,7
1,5
1,9
Anm.: For alle prisindeks gælder, at 2010=100.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel 1c
Arbejdsmarked
2017
Mia. kr.
Beskæftigelse (1.000 personer)
Udførte arbejdstimer (mio. timer)
2.920,9
4.113,2
1,6
1,2
1,1
1,1
2017
2018
2019
2020
2021
2025
Årlig ændring i pct.
0,8
0,8
Pct.
0,7
0,7
0,4
0,6
0,2
0,2
Ledighed (pct.),
harmoniseret EU-definition
1)
5,9
5,6
5,4
5,4
5,4
5,3
Årlig ændring i pct.
Mandeproduktivitet (1.000 kr.)
2)
Timeproduktivitet (kr.)
3)
Aflønning af ansatte (mia. kr.)
Aflønning pr. beskæftiget
1)
5)
4)
684,1
485,8
1.116,4
421,4
0,6
1,0
3,2
1,3
0,7
0,8
3,8
2,7
0,9
0,9
3,5
2,7
1,0
1,0
3,5
-
1,1
1,0
3,8
-
1,1
1,1
3,1
-
Tallet svarer til den EU-harmoniserede ledighed i pct. af arbejdsstyrken, som bygger på Danmarks Statistiks
arbejdskraftundersøgelse (AKU). Den (strukturelle) bruttoledighed er estimeret til knap 4 pct. i 2017 baseret
på den nationale ledighedsdefinition.
2)
Beregnet som realt BNP pr. beskæftiget, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.
3)
Beregnet som realt BNP pr. udført arbejdstime, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.
4)
Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater i lønsummen.
5)
Opgjort som aflønning af ansatte pr. beskæftiget lønmodtager.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2018
80
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0081.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Tabel 1d
Sektorbalancer
2017
2018
2019
2020
2021
2025
Pct. af BNP
Betalingsbalancen
Heraf:
- Vare- og tjenestebalance
- Løbende overførsler og
formueindkomster
- Kapitalposter
Privat finansiel opsparing
Offentlig finansiel opsparing
Statistisk diskrepans
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
7,8
7,9
7,4
5,1
5,1
4,5
7,1
0,9
-0,0
6,8
1,0
0,0
6,7
1,1
-0,0
8,6
-0,7
0,0
6,3
1,1
-0,0
8,1
-0,7
0,0
5,8
-0,7
-0,0
5,7
-0,7
0,0
5,1
0,0
-0,0
5,7
-0,6
0,0
2,4
2,2
-0,0
4,5
-0,0
0,0
81
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0082.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Tabel 2a
Offentlige finanser (EDP-form)
2017
Mia. kr.
Nettofordringserhvervelse i
delsektorer
Samlet offentlig sektor (EDP-
form)
Statslig sektor
Kommunal sektor
Sociale kasser og fonde
21,5
21,2
0,4
-0,1
1,0
1,0
0,0
0,0
-0,7
-0,7
0,0
0,0
-0,7
-0,7
0,0
0,0
-0,7
-0,7
0,0
0,0
-0,6
-0,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2017
2018
2019
2020
2021
2025
Pct. af BNP
Offentlige finanser (S13)
Samlede indtægter
Samlede udgifter
Samlet offentlig saldo
Renteudgifter
Primær saldo, EU-definition
1)
Ekstraordinære poster/one-off
2)
1114,0
1092,5
21,5
22,9
44,4
23,9
51,9
50,9
1,0
1,1
2,1
1,1
49,8
50,6
-0,7
1,0
0,2
-0,9
49,3
50,0
-0,7
0,9
0,2
-1,1
48,8
49,5
-0,7
0,9
0,2
-0,9
48,6
49,2
-0,6
1,0
0,4
-0,9
49,8
49,8
0,0
1,2
1,2
0,0
Offentlige indtægter
Samlede skatter og afgifter
3)
Produktions- og importskatter
Løbende indkomst- og formue-
skatter
Kapitalskatter
Obligatoriske sociale bidrag
4)
Renteindtægter mv.
5)
Øvrige (residual)
6)
Samlede indtægter
p.m.: Skattetryk
7)
994,8
344,6
644,9
4,4
1,1
22,0
97,2
1114,0
998,0
46,4
16,1
30,1
0,2
0,0
1,0
4,5
51,9
46,5
44,7
16,1
28,4
0,2
0,1
0,8
4,3
49,8
44,9
44,2
16,0
28,0
0,2
0,0
0,8
4,2
49,3
44,4
43,8
15,9
27,7
0,2
0,0
0,8
4,3
48,8
43,9
43,5
15,7
27,6
0,2
0,0
0,8
4,4
48,6
43,6
44,4
15,9
28,3
0,2
0,0
1,0
4,4
49,8
44,6
Danmarks Konvergensprogram 2018
82
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0083.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Tabel 2a (fortsat)
Offentlige finanser (EDP-form)
2017
Mia. kr.
Offentlige udgifter
Lønsum og forbrug i produktionen
- Lønsum
- Forbrug i produktionen
Samlede sociale overførsler
- Sociale overførsler i naturalier
- Indkomstoverførsler
Renteudgifter
Subsidier
Brutto kapital-akkumulation
Kapitaloverførsler
Øvrige (residual)
6)
Samlede udgifter
p.m.: Offentligt forbrug
1)
2)
6)
2017
2018
2019
2020
2021
2025
Pct. af BNP
522,8
332,4
190,4
384,1
30,7
353,4
22,9
39,1
70,7
5,7
65,0
1092,5
535,9
24,4
15,5
8,9
17,9
1,4
16,5
1,1
1,8
3,3
0,3
3,0
50,9
25,0
24,2
15,2
9,0
17,6
1,4
16,2
1,0
1,7
3,2
0,6
3,0
50,6
24,8
23,9
15,1
8,9
17,3
1,4
15,9
0,9
1,6
3,2
0,6
3,2
50,0
24,5
23,8
15,0
8,8
17,2
1,4
15,7
0,9
1,6
3,2
0,2
3,3
49,5
24,5
23,7
14,9
8,8
17,0
1,4
15,6
1,0
1,5
3,3
0,2
3,1
49,2
24,4
23,4
14,7
8,7
17,1
1,4
15,7
1,2
1,3
3,3
0,4
3,7
49,8
24,2
Defineret som EDP-definition af offentlig saldo plus EDP-definition af renteudgifter.
De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer blandt andet mid-
lertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatter, andre sær-
lige poster og deciderede engangsforhold.
3)
Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samt kapital-
skatter. Posten indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår i skattetryk-
ket.
4)
Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.
5)
Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.
6)
Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for alle undergrupperne (P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+ D.9 (ekskl.
D.91), D.6311, D.63121, D.63131, D.29+D.4 (ekskl. D.41)+D.5+D.7+D.9+P.52+ P.53+K.2+D.8), og der udar-
bejdes ikke skøn i fremskrivningerne for disse enkeltkomponenter.
7)
Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst- og formue-
skatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
83
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0084.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Tabel 2b
Indtægter og udgifter ved uændret politik
2017
Mia. kr.
Samlede indtægter ved uændret politik
Samlede udgifter ved uændret politik
1.114,0
1.092,5
51,9
50,9
50,2
50,9
2017
2018
2019
2020
2021
2025
Pct. af BNP
49,8
50,7
49,7
50,7
49,5
50,7
50,7
51,5
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel 2c
Korrektioner til offentlig udgiftsvækst i henhold til EU's udgiftsregel
2017
Mia.
kr.
Udgifter til EU-programmer fuldt mod-
svaret af indtægter fra EU-midler
- Heraf: Investeringer fuldt modsvaret af
indtægter fra EU-midler
Konjunkturbetingede udgifter til
arbejdsløshedsunderstøttelse
Diskretionære indtægtsforanstaltninger
Lovbestemte indtægtsforøgelser
0,0
0,0
18,2
-3,1
0,0
0,0
0,0
0,8
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,8
-0,4
0,0
2017
2018
2019
2020
2021
2025
Pct. af BNP
0,0
0,0
0,8
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,7
-0,3
0,0
0,0
0,0
0,7
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,7
0,0
0,0
Anm.: De konjunkturbetingede udgifter til ledighed består af udgifterne til a-dagpenge samt til ledige med kontant-
hjælp (begge dele opgjort ekskl. udgifter til aktiverede).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2018
84
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0085.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Tabel 3
Funktionel fordeling af offentlige udgifter
COFOG
2016
2021
Pct. af BNP
Generelle offentlige tjenester
Forsvar
Offentlig orden og sikkerhed
Økonomiske anliggender
Miljøbeskyttelse
Boliger og offentlige faciliteter
Sundhedsvæsen
Fritid, kultur og religion
Undervisning
Social beskyttelse
Samlede offentlige udgifter
1)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
TE
6,8
1,1
1,0
3,3
0,4
0,3
8,6
1,8
6,9
23,4
53,6
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
49,2
Anm.: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentlige udgifter. Prog-
noserne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af de offentlige udgifter. 2016 af-
spejler regnskabstal.
1)
Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra opgørelsen i tabel
2a grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i tabel 2a indregnes imputerede udgifter i form af af-
skrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenester på udgiftssiden, hvilket ikke er tilfældet i Dan-
marks Statistiks opgørelse).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
85
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0086.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Tabel 4
Dekomponering af offentlig ØMU-gæld
2017
2018
2019
2020
2021
2025
Pct. af BNP
Offentlig gæld
Ændring i offentlig gældskvote
1)
Ændring i offentlig gæld
2)
36,4
-1,5
-0,1
35,6
-0,8
0,5
34,8
-0,8
0,5
34,2
-0,6
0,4
36,2
2,0
3,1
39,5
0,3
1,4
Bidrag til ændring i offentlig gæld
Primær balance
3)
Renteudgifter
4)
5)
2,1
1,1
-3,2
2,9
0,2
1,0
-0,8
2,8
0,2
0,9
-0,6
2,6
0,2
0,9
-0,7
2,7
0,4
1,0
1,8
3,0
1,2
1,2
-1,0
3,1
Øvrige forhold (residual)
p.m. Implicit rente af gæld
6)
Andre relevante gældsbegreber
Statens konto i Nationalbanken
Offentlig nettogæld
7)
Nettogæld i stat og kommuner
7)
1)
134,7
1,3
1,3
99,0
2,0
2,0
82,5
2,6
2,6
82,5
3,2
3,2
82,5
3,7
3,7
82,5
1,8
1,8
Ændringen i gældskvoten er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt-1, hvor G angiver den offentlige gæld målt i
kroner.
2)
Ændringen i gælden er defineret som Gt/BNPt– Gt-1/BNPt, hvor G angiver den offentlige gæld målt i kroner.
3)
Som defineret i tabel 2a.
4)
Som defineret i tabel 2a.
5)
Der foreligger pt. ikke oplysninger, der muliggør en opdeling på undergrupper.
6)
Approksimeret ved renteudgifter divideret med den offentlige gæld i det foregående år.
7)
I opgørelsen af den offentlige nettogæld og nettogælden i stat og kommuner fratrækkes ud over statens inde-
stående likvider i Nationalbanken også statens øvrige aktiver.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2018
86
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0087.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Tabel 5
Konjunkturrensning af offentlig saldo
2017
2018
2019
Pct.
Real BNP-vækst
2,2
1,9
1,7
Pct. af BNP
Offentlig saldo
Renteudgifter
1)
Ekstraordinære poster/one-off
- Heraf indtægter
- Heraf udgifter
2)
2020
2021
2025
1,6
1,6
1,3
1,0
1,1
1,1
0,9
0,2
-0,7
1,0
-0,9
0,6
-1,5
-0,7
0,9
-1,1
0,5
-1,6
Pct.
-0,7
0,9
-0,9
0,2
-1,1
-0,6
1,0
-0,9
0,0
-0,9
0,0
1,2
0,0
0,0
0,0
Potentiel BNP-vækst
3)
1,5
1,4
1,8
Pct.-point
1,9
1,8
1,4
Heraf bidrag fra:
- Beskæftigelse
- Kapitalapparat
- Totalfaktorproduktivitet
0,5
0,4
0,6
-0,2
-0,1
-0,1
0,3
0,4
0,4
0,5
0,4
0,3
-0,2
0,1
0,4
0,5
0,6
Pct. af BNP
Output gab
Konjunkturbidrag
4)
Strukturel saldo
5)
0,5
0,7
0,7
0,5
0,3
-0,1
0,1
0,4
0,8
0,7
0,3
0,2
0,1
0,3
0,1
0,7
0,5
0,0
0,0
0,0
0,3
0,8
0,5
-0,1
0,1
Primær strukturel saldo
5)
1)
2)
Som defineret i tabel 2.
De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer blandt andet mid-
lertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, registreringsafgiften, Nordsøen, nettorenter, sel-
skabsskatter, andre særlige poster og deciderede engangsforhold.
3)
Inkl. et bidrag fra reale indirekte afgifter, der fx i 2009 isoleret set reducerede BNP-væksten med 0,6 pct.-point
i forhold til BVT-væksten.
4)
Konjunkturbidraget er beregnet på baggrund af et konjunkturgab der er sammenvejet af outputgab og be-
skæftigelsesgab.
5)
Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanser opgjort på
EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i de offentlige finanser op-
gjort ifølge nationalregnskabet. Den primære strukturelle saldo tager endvidere udgangspunkt i en faktisk
primær saldo defineret ud fra nettorenteudgifterne og ikke bruttorenteudgifterne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
87
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0088.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Tabel 6
Ændringer i forhold til konvergensprogram 2017
2017
2018
2019
2020
2021
2025
Årlig ændring i pct.
Real BNP-vækst
KP17
KP18
Ændring
1,5
2,2
0,7
1,7
1,9
0,1
1,7
1,7
0,0
2,0
1,6
-0,4
1,4
1,6
0,2
1,2
1,3
0,2
Pct. af BNP
Outputgab (pct. af BVT)
KP17
KP18
Ændring
-0,6
-0,2
0,4
0,0
0,4
0,5
0,0
0,8
0,8
0,0
0,5
0,5
0,0
0,3
0,3
0,0
0,0
0,0
Offentlig saldo
KP17
KP18
Ændring
-1,9
1,0
2,9
-0,9
-0,7
0,2
-1,2
-0,7
0,5
0,0
-0,7
-0,7
0,1
-0,6
-0,7
-0,1
0,0
0,1
Offentlig ØMU-gæld
KP17
KP18
Ændring
Kilde: Egne beregninger.
37,0
36,4
-0,6
36,3
35,6
-0,7
35,8
34,8
-1,0
33,9
34,2
0,3
34,1
36,2
2,1
33,9
39,5
5,6
Danmarks Konvergensprogram 2018
88
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0089.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Tabel 7
Offentlige finansers langsigtede holdbarhed
2007
2010
2020
2030
2040
2050
2060
Pct. af BNP
Samlede udgifter
Heraf:
Alders-relaterede udgifter
Offentlige pensioner
- Efterløn, folke- og tjenestemands-
pension
- Førtidspension
Offentligt betalte arbejds-
markedspensioner
Udgifter til sundhedsvæsen
1)
Udgifter til ældrepleje
1)
48,9
55,5
49,5
50,8
52,0
51,1
49,0
26,5
9,1
7,1
2,0
-
5,6
2,0
4,8
17,5
1,6
30,0
10,0
7,8
2,2
-
6,1
2,2
5,2
20,0
1,9
27,7
9,4
7,6
1,8
-
6,3
2,3
5,1
18,4
0,9
28,0
9,2
7,4
1,8
-
6,8
3,0
5,1
18,7
1,6
28,2
8,8
6,9
1,9
-
7,0
3,6
5,3
19,4
2,4
27,2
7,9
5,9
2,0
-
6,9
3,9
5,2
19,3
2,5
25,9
7,1
4,9
2,1
-
6,7
4,1
4,9
18,9
2,0
Udgifter til uddannelse
Øvrige alders-relaterede udgifter
Renteudgifter
Samlede indtægter
Heraf:
Renteindtægter
2)
Provenu fra nettopensionsudbetalinger
Pensionsformue i alt
Heraf:
Sociale kasser og fondes formue
53,9
52,8
48,8
50,4
51,4
51,0
50,5
2,4
-1,3
124,2
2,4
-0,9
139,3
0,8
-0,1
175,8
1,4
0,0
190,7
1,9
0,3
205,9
1,9
0,4
211,4
1,9
0,3
215,3
0,1
0,0
0,0
-0,1
-0,2
-0,4
-0,6
89
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0090.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Tabel 7 (fortsat)
Offentlige finansers langsigtede holdbarhed
2007
2010
2020
2030
Pct.
Antagelser
Vækst i arbejdsproduktivitet
Real BNP-vækst
3)
Erhvervsfrekvens, mænd (20-64 år)
Erhvervsfrekvens, kvinder (20-64 år)
Erhvervsfrekvens, i alt (20-64 år)
Ledighed (national definition)
4)
4)
2040
2050
2060
-1,7
0,9
84,0
75,1
79,6
3,8
3,6
843,2
4,3
1,9
81,0
73,3
77,2
6,2
3,2
917,4
1,3
1,6
82,1
75,4
78,8
3,8
3,8
1169,4
1,1
1,5
82,6
75,6
79,1
3,7
3,7
1385,1
0,8
1,5
83,0
76,0
79,5
3,7
3,7
1545,5
1,0
1,7
82,9
76,0
79,5
3,7
3,7
1549,5
1,0
1,4
83,1
76,0
79,6
3,7
3,7
1601,0
Strukturel ledighed (national definition)
Befolkningen over 65 år (1.000 pers.)
1)
2)
3)
Udgifterne til plejehjem indgår i ældrepleje frem for i sundhed.
Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.
BNP-væksten er i nogle år efter 2025 påvirket af reguleringen af efterløns- og folkepensionsalderen i takt med
levetiden.
4)
Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel 7a
Eventualforpligtelser
2017
Pct. af BNP
Offentlige garantier
- af hvilke: tilknyttet den finansielle sektor
14,9
0,0
-
-
2018
Anm.: Indeholder ikke indskydergaranti. Offentlige garantier består af statsforskrivninger, garantier vedrørende lån
samt andre garantier. Garantier tilknyttet den finansielle sektor er selskabet Finansiel Stabilitet.
Kilde: Statsregnskab for finansåret 2017.
Danmarks Konvergensprogram 2018
90
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0091.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller i henhold til EU's ”Code of Conduct”
Tabel 8
Grundlæggende forudsætninger
2017
Kort rente (årsgennemsnit)
Lang rente (årsgennemsnit)
Valutakurs EUR/USD (årsgennemsnit)
Effektiv kronekurs (1980=100)
BNP-vækst, verden ekskl. EU
1)
BNP-vækst, EU
Eksportmarkedsvækst
2)
1)
2018
-0,3
0,8
123,3
104,0
4,2
2,5
4,0
5,5
65,6
2019
0,0
1,3
123,4
104,1
4,3
2,1
4,0
5,1
65,7
2020
-0,1
1,6
122,7
104,1
4,2
1,8
3,9
4,5
67,2
2021
0,5
2,0
122,0
104,1
4,2
1,7
3,5
3,9
69,3
2025
1,8
2,9
119,2
104,1
-
-
-
-
80,6
-0,3
0,5
112,7
102,1
4,0
2,7
4,8
5,1
54,3
Importvækst, verden ekskl. EU
Oliepris (Brent, USD/tønde)
1)
Opgjort på baggrund af IMF’s World Economic Outlook april 2018. BNP-væksten for verden ekskl. EU er be-
regnet på baggrund af det PPP-korrigerede vækstbidrag fra EU (2016 vægte).
2)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor
vægtene afspejler landets betydning for dansk industrieksport i 2016.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december 2017, IMF’s World Economic Outlook april 2018,
Bloomberg, Thomson Reuters Eikon og egne beregninger.
91
Danmarks Konvergensprogram 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
2017/18:20
April 2018
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: +45 7228 2400
E-mail: [email protected]
ISBN 978-87-93635-27-2 (pdf version)
Design, omslag: e-Types
Publikationen kan hentes på:
oim.dk / fm.dk / stm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 107: Danmarks Konvergensprogram 2018, fra økonomi- og indenrigsministeren
1885007_0093.png
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: +45 7228 2400