Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 89
Offentligt
1811298_0001.png
Notat om, hvilke rammer revisionen af det centrale EU-regelsæt
på teleområdet sætter for et kommende teleforlig
Kommissionen fremsatte den 14. september 2016 forslag om at revidere det cen-
trale EU-regelsæt på teleområdet. Kommissionens forslag omfatter dels et forslag
om at revidere og samle de fire gældende teledirektiver i ét nyt direktiv (kodeks) og
dels et forslag om at gøre Sammenslutningen af Nationale Tilsynsmyndigheder
(BEREC) til et decentraliseret EU-Agentur med selvstændige beføjelser på en ræk-
ke områder. Hovedformålet med revisionen er at sikre tidssvarende rammer for
udviklingen af telesektoren for herigennem at understøtte udbredelsen af højha-
stighedsbredbånd overalt i EU, at sikre lige vilkår for alle markedsdeltagere og
ensartet anvendelse af reglerne.
Den danske telepolitik, som den er fastlagt i teleforliget fra 1999, udmøntes inden
for det nationale råderum, som den nugældende EU-regulering af teleområdet fast-
lægger. I forbindelse med forhandlingerne om et nyt teleforlig til afløsning af telefor-
liget fra 1999 vil også dette skulle ske inden for rammerne af EU-reguleringen med
de ændringer, som revisionen vil resultere i.
I dette notat gennemgås hovedindholdet af revisionen af det centrale EU-regelsæt
på teleområdet, samt hvilke rammer de nye EU-regler må formodes at opstille for et
kommende nyt teleforlig. I den forbindelse skal det bemærkes, at EU-
forhandlingerne ikke er afsluttet, og at resultatet heraf er vanskeligt at forudsige.
Revisionen af det centrale EU-regelsæt på teleområdet viderefører dog i høj grad
allerede eksisterende regler, og det er forventningen, at også de nye regler gene-
relt vil efterlade plads til indgåelse af et nyt teleforlig.
1) Adgangsregulering
Kommissionen foreslår, at reguleringen på konkurrenceområdet fremover skal fo-
kusere på højhastighedsnet og på såvel konkurrence som på at øge incitamentet til
at investere i sådanne net. Kommissionen foreslår bl.a. øgede muligheder for at
påbyde symmetrisk adgang til den yderste del af telenettene, så risikoen for lokale
monopoler mindskes.
I forhandlingerne støtter Danmark, at regulering af udbydere med en stærk mar-
kedsposition fortsat skal være udgangspunktet for den sektorspecifikke konkurren-
ceregulering, da det med de reviderede regler samtidig skal være muligt at adres-
sere de konkurrencemæssige udfordringer, som kan opstå i takt med udbygningen
af regionale eller lokale fibernet.
Det forventes, at de uafhængige telemyndigheder (i Danmark Erhvervsstyrelsen)
som følge af de nye EU-regler får et nyt værktøj til at regulere telemarkederne i
form af symmetrisk regulering. Hvorvidt, hvornår og hvordan værktøjet skal anven-
des vil
i lighed med hvad der allerede i dag er gældende for markedsreguleringen
være op til den uafhængige telemyndighed at afgøre på baggrund af en analyse
af konkurrencesituationen.
Dato
1. november 2017
J nr. 2017-3274
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.efkm.dk
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Notat om revisionen af det centrale EU-regelsæt på teleområdet og et muligt nyt teleforlig
1811298_0002.png
Når de nye EU-regler skal implementeres i teleloven, vil der formentlig være et vist
nationalt spillerum i forhold til udformningen af dette nye værktøj, og dette vil kunne
indgå i et kommende teleforlig.
2) Frekvenser
Kommissionen foreslår en række tiltag til at fremme en mere ensartet forvaltning af
radiofrekvenser i EU for herigennem at fremme udrulningen af nye 5G-mobilnet.
Kommissionen foreslår således en harmonisering af de overordnede principper for
tildeling af frekvenser og vilkår for anvendelse. Endvidere foreslås, at de uafhængi-
ge nationale telemyndigheder skal have kompetence til at træffe beslutninger om
vilkår for frekvenstildeling, som har betydning for markedssituationen.
Kommissionens forslag ville lægge en række begrænsninger på medlemsstaternes
råderum for politisk at tilrettelægge frekvensanvendelsen, herunder at stille dæk-
ningskrav i auktioner over frekvenstilladelser. Rådet er imidlertid generelt afvisende
over for Kommissionens forslag til yderligere harmonisering på frekvensområdet,
idet landene ser et behov for at opretholde den nationale kompetence og fleksibili-
tet. Der er særlig stor modstand mod at flytte kompetence fra det politiske niveau til
de uafhængige telemyndigheder. Danmark ligger på linje med det overvejende
flertal i Rådet.
Der forventes ikke på nuværende tidspunkt store ændringer på frekvensområdet
som følge af de nye EU-regler og dermed heller ikke væsentlige nye begrænsnin-
ger på indholdet af et kommende teleforlig på dette område.
3) Tjenester, forbrugerforhold og forsyningspligt
Kommissionen foreslår, at telereguleringen fremover primært skal omfatte internet-
adgangstjenester samt kommunikationstjenester, der gør brug af telefonnumre,
uanset om disse leveres som traditionel telefoni eller over internettet. Der er såle-
des tale om en udvidelse af reglernes anvendelsesområde til nogle, men ikke alle,
internetbaserede tjenester. Endvidere foreslår Kommissionen at fastsætte forsy-
ningspligt på taletelefoni og på basalt bredbånd, defineret som adgang til et mini-
mumssæt af tjenester. Forsyningspligtudbyderens underskud på bredbånd skal
dækkes af staten.
I Rådet har drøftelserne koncentreret sig om, hvorledes kommunikationstjenester
leveret over internettet, som ikke anvender nummerressourcer, skal reguleres.
Danmark finder det som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt at udvide regulerin-
gen til nye typer af tjenester, men finder dog, at der kan være områder, hvor dette
alligevel kan være relevant, f.eks. for at sikre adgang til alarmtjenesten 112. I Rådet
er der generel opbakning til indførelsen af forsyningspligt på en basal bredbånds-
tjeneste, dog således, at evt. udgifter forbundet hermed kan finansieres af telesek-
toren selv.
De nye EU-regler på dette område forventes ikke at ændre på rammerne for ind-
holdet af et kommende nyt teleforlig.
Side 2/3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Notat om revisionen af det centrale EU-regelsæt på teleområdet og et muligt nyt teleforlig
1811298_0003.png
4) Institutionelle forhold
Kommissionen foreslår at styrke BEREC og gøre det til et decentraliseret EU-
agentur med selvstændige beføjelser på en række områder. Kommissionen fore-
slår endvidere at fastsætte en liste over de minimumskompetencer, som skal vare-
tages af de uafhængige telemyndigheder i de enkelte medlemsstater.
Kommissionens forslag ville betyde, at en række opgaver ville blive flyttet fra det
politiske niveau til de uafhængige telemyndigheder, jf. ovenstående om frekvens-
området. I Rådet er der imidlertid modstand mod Kommissionens forslag på det
institutionelle område.
På denne baggrund forventes rammerne for indholdet af et kommende teleforlig
ikke ændret.
Side 3/3