EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 679
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

18. maj 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-517/16

Titel og kort sagsresumé

Czerwiński

1. Må en national myndighed eller en national ret

kontrollere en indplacering, der er foretaget i en er-

klæring som omhandlet i artikel 9 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.

883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger, af en bestemt ydelse som

en ydelse, der hører til en konkret gren af social sik-

ring, som er nævnt i denne forordnings artikel 3?2. Er

den overgangspension, som er reguleret i lov af 19.

december 2008 vedrørende overgangspensioner (Re-

publikken Polens lovtidende af 2015, pos. 965 med

senere ændringer), en ydelse ved alderdom som om-

handlet i artikel 3, stk. 1, litra d), i forordning nr.

883/2004? 3. Er der ved manglende anvendelse af

princippet om sammenlægning af forsikringsperioder

(artikel 66 og 33. betragtning til forordning nr.

883/2004) på efterløn levet op til målsætningen om

social tryghed, som følger af artikel 48, litra a),

TEUF?

Ernst & Young (sag forelagt af Sø- og Handels-

retten)

1. Efter hvilke kriterier skal det vurderes, om en virk-

somheds adfærd/dispositioner er omfattet af forbud-

det i artikel 7(1) i Rådets forordning nr. 139/2004 om

kontrol med fusioner og virksomhedsoverdragelser

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Processkridt

Dom

Dato

30.05.18

C-633/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Kammeradvokaten

Dom

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

C-49/17

C-671/16

(forbuddet mod præimplementering), og forudsætter

en gennemførelseshandling i artikel 7(1)'s forstand, at

handlingen, helt eller delvist, faktisk eller juridisk,

udgør en del af selve det kontrol skifte eller den

sammenblanding af de deltagende virksomheders

fortsættende aktiviteter, som - forudsat at tærskelvær-

dierne er opfyldt - udløser pligten til anmeldelse? 2.

Kan en opsigelse af en samarbejdsaftale som den i

sagen foreliggende, som er afgivet under omstændig-

heder svarende til dem, der er beskrevet i forelæggel-

seskendelsens pkt. 1-20, udgøre en gennemførelses-

handling omfattet af forbuddet i Rådets forordning

nr. 139/2004, artikel 7(1), og efter hvilke kriterier skal

det i så fald afgøres? 3. Gør det ved besvarelsen af

spørgsmål 2 nogen forskel, om opsigelsen faktisk har

medført konkurrenceretligt relevante markedsmæssi-

ge virkninger? 4. Såfremt spørgsmål 3 besvares be-

kræftende, bedes det oplyst, efter hvilke kriterier og

med hvilken grad af sandsynlighed det i givet fald skal

afgøres, om opsigelsen har medført sådanne mar-

kedsmæssige virkninger, herunder betydningen af at

sådanne virkninger om muligt kunne henføres til

andre årsager?

Koppers Denmark (sag forelagt af Østre Lands-

ret)

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 21, stk. 3, i direktiv

2003/96/EF om omstrukturering af EF-

bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og

elektricitet fortolkes således, at forbrug af egenprodu-

cerede energiprodukter til fremstilling af andre ener-

giprodukter er afgiftsfritaget i en situation som den i

hovedsagen foreliggende, hvor de fremstillede ener-

giprodukter ikke anvendes til motorbrændstof eller

brændsel til opvarmning? 2. Skal artikel 21, stk. 3 i

direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-

bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og

elektricitet fortolkes således, at medlemsstaterne kan

begrænse fritagelsens anvendelsesområde til alene at

omfatte forbrug af et energiprodukt, der medgår til

produktionen af et tilsvarende energiprodukt (dvs. et

energiprodukt, der som det forbrugte energi produkt

også er afgiftspligtigt)?

Inter-Environnement Bruxelles e.a.

Sagen vedrører: Skal artikel 2, litra a), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27.

juni 2001 om vurdering af bestemte planers og pro-

grammers indvirkning på miljøet fortolkes således, at

begrebet »planer og programmer« omfatter en for-

ordning om byplanlægning, der er vedtaget af en

regional myndighed:

–

som indeholder en kortlæg-

ning, der fastsætter dens anvendelsesområde, der er

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Dom

06.06.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø-og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

07.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

begrænset til et enkelt kvarter, og som inden for dette

område afgrænser forskellige blokke, hvor der gælder

særlige regler for så vidt angår beliggenheden af og

højden på bygninger, og som ligeledes fastsætter

særlige bestemmelser for anvendelsen af de zoner,

der omkranser bygningerne, såvel som nøjagtige

angivelser for den fysiske anvendelse af visse regler,

der er fastsat under hensyntagen til vejene, de lige

linjer, der krydser disse veje vinkelret og afstandene i

forhold til byggelinjen for disse veje, og

–

som forføl-

ger et formål om fornyelse af det omhandlede kvar-

ter, og

–

som fastsætter regler for udformningen af

ansøgningerne om byggetilladelse, der er betinget af

en vurdering af indvirkningen på miljøet i dette kvar-

ter?«

Til orientering:

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Ervervsstyrelsen

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-426/16

Titel og kort sagsresumé

Liga

van

Moskeeën

Islamitische

Organisaties Provincie Antwerpen e.a.

Er artikel 4, stk. 4, sammenholdt med artikel 2, litra

k), i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24.

september 2009 om beskyttelse af dyr på afliv-

ningstidspunktet ugyldig på grund af tilsidesættelse

af artikel 9 i den europæiske menneskerettigheds-

konvention, artikel 10 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder og/eller

artikel 13 i traktaten om DenEuropæiske Unions

funktionsmåde, idet disse artikler foreskriver, at

slagtning af dyr ved særlige metoder, der er fore-

skrevet af religiøse ritualer, kun må ske uden bedø-

velse, såfremt slagtningen finder sted på et slagteri,

der er omfattet af forordning (EF) nr. 853/2004,

mens regionen Flandern ikke har en tilstrækkelig

kapacitet af sådanne slagterier til at imødekomme

den efterspørgsel efter dyr slagtet uden bedøvelse,

der opstår i anledning af den islamiske offerfest, og

omkostningerne forbundet med at omforme mid-

lertidige og af myndighederne godkendte og kon-

trollerede slagteanlæg til slagterier, der omfattes af

forordning (EF) nr. 853/2004, til brug for offerfe-

sten ikke synes relevante for gennemførelsen af de

tilstræbte formål med hensyn til dyrevelfærd og den

offentlige sundhed og således ikke synes at være

proportionale hermed.

Bauer m.fl.

1. Giver artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om

visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden eller artikel 31, stk. 2, i Den Europæi-

ske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Interessent

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Processkridt

Dom

Dato

29.05.18

Forenede

sager

C-569/16

C-570/16

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

29.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

arvingen efter en arbejdstager, der er død under

ansættelsen, ret til en finansiel godtgørelse for den

minimale årlige ferieperiode, der tilkom arbejdsta-

geren inden dennes død, hvilket er udelukket i

henhold til § 7, stk. 4, i Bundesurlaubsgesetz (den

tyske forbundslov om ferie), sammenholdt med §

1922, stk. 1, i Bürgerliches Gesetzbuch (den tyske

borgerlige lovbog)? 2. Såfremt spørgsmål 1 besva-

res bekræftende: Gælder dette også, såfremt ar-

bejdsforholdet bestod mellem to privatpersoner?

C-619/16

Kreuziger

1) Skal artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88/EF

fortolkes således, at denne bestemmelse er til hin-

der for nationale retsforskrifter eller praksis, hvor-

efter retten til finansiel godtgørelse ved et arbejds-

forholds ophør er udelukket, såfremt arbejdstage-

ren ikke har ansøgt om den årlige betalte ferieperi-

ode, selv om han havde mulighed herfor? 2) Skal

artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88/EF fortolkes

således, at denne bestemmelse er til hinder for

nationale retsforskrifter eller praksis, hvorefter

retten til finansiel godtgørelse ved et arbejdsfor-

holds ophør er betinget af, at arbejdstageren af

grunde, som han ikke har nogen indflydelse på,

ikke har været i stand til at gøre brug af sin ret til

årlig betalt ferie inden arbejdsforholdets ophør?

Česká pojišťovna

»Skal artikel 6, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af

forsinket betaling i handelstransaktioner fortolkes

således, at retten skal tilkende en sagsøger, der får

medhold i en tvist om inddrivelse af en gæld, der

hidrører fra en handelstransaktion som defineret i

dette direktivs artikel 3 eller 4, et beløb på 40 EUR

(eller det tilsvarende beløb i national valuta) samt

kompensation for de med retssagen forbundne

omkostninger, herunder kompensation for om-

kostningerne til en rykkerskrivelse til den sagsøgte

før sagsanlægget, på det beløb, der er fastsat i med-

lemsstatens processuelle bestemmelser?«

Europa-Kommissionen mod Republikken

Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2,

stk. 1, og artikel 4, stk. 2 og 3, i direktiv 2011/92

om vurdering af visse offentlige og private projek-

ters indvirkning på miljøet (1), sammenholdt med

bilag II og III til dette direktiv, idet den har undta-

get projekter til søgning eller kortlægning af mine-

ralressourcer ved hjælp af boringer indtil en dybde

på 5 000m

—

med undtagelse af boringer i vand-

indvindingsområder, områder med beskyttede

indre farvande og beskyttede naturområder i form

af nationalparker, naturområder, naturreservater og

»Natura 2000«-områder og disse områders ydre

beskyttelseszoner, hvor boringer med en dybde fra

1 000m er underlagt proceduren til vurdering af

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

29.05.18

C-287/17

Justitsministeriet

29.05.18

C-526/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

Dom

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

nødvendigheden af en miljøkonsekvensvurdering

—

fra proceduren til vurdering af nødvendigheden

af en miljøkonsekvensvurdering, idet den for bo-

ringer uden for vandindvindingsområder, områder

med beskyttede indre farvande og de forskellige

nævnte beskyttede naturområder samt disse områ-

ders ydre beskyttelseszoner, har fastlagt en tærskel-

værdi, der udløser nærværende sag, hvormed der

ikke tages hensyn til alle de i bilag III til dette di-

rektiv indeholdte væsentlige udvælgelseskriterier.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-245/17

Pedro Viejobueno Ibáñez og Emilia de la Vara

González

–

Kan afslutningen af skoleårets undervisningspe-

riode anses for et objektivt forhold, der begrunder,

at de nævnte lærervikarer behandles anderledes end

fastansatte lærere?

–

Er det i strid med princippet

om forbud mod forskelsbehandling af disse lærer-

vikarer, at de, når de afskediges ved afslutningen af

undervisningsperioden, ikke kan afholde deres ferie

i effektive fridage, idet disse erstattes med betaling

af de tilhørende bidrag?

–

Er det foreneligt med

princippet om forbud mod forskelsbehandling af

disse ansatte, at begrebet arbejdstagere med tidsbe-

grænset ansættelse omfattes af en abstrakt bestem-

melse som tillægsbestemmelse 18 til Ley Regional

Ley 5/2012, de 12 de julio, de Presupuestos Gene-

rales de la Junta de Comunidades de Castilla-La

Mancha para 2012 [lov nr. 5 af 12.7.2012 om det

generelle budget for regionen Castilla-La Mancha],

som af budgetbesparelseshensyn og med henblik

på opfyldelse af underskudsmålene bl.a. ophævede

anvendelsen af rammeaftalen af 10. marts 1994, der

var blevet indgået mellem det spanske undervis-

nings- og videnskabsministerium og fagforeningen

ANPE, offentliggjort ved Generaldirektoratet for

Personale og Tjenesters beslutning af 15. marts

1994, (BOMEC af 28.3.1994), vedrørende betaling

for ferie i juli og august for ansættelser på mere end

fem og en halv måned samt for vikarer, og som

foreskriver, at de ikke-universitetsansatte lærervika-

rer betales for ferier svarende til 22 hverdage, hvis

personen var vikaransat for hele skoleåret, eller for

de dage, der forholdsmæssigt svarer hertil?

Beskæftigelsesministeriet

31.05.18

C-251/17

Europa-Kommissionen mod Den Italienske

Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Italienske Repu-

blik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 260, stk. 1, TEUF, idet den ikke har truffet

alle de nødvendige foranstaltninger med henblik på

at opfylde dom afsagt af Domstolen den 19. juli

2012 i sag C-565/10, Kommissionen mod Italien.

—

Den Italienske Republik tilpligtes at betale en

tvangsbøde på 346 922,40 EUR, med fradrag af en

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

eventuel nedsættelse i medfør af den foreslåede

formel for nedsættelse, for hver dags forsinkelse

med opfyldelsen af dommen i sag C-565/10 fra

den dato, hvor der afsiges dom i den foreliggende

sag, indtil den dato, hvor dommen i sag C-565/10

er opfyldt.

—

Den Italienske Republik tilpligtes at

betale et fast dagligt beløb på 39 113,80 EUR, med

et samlet mindstebeløb på 62 699 421,40 EUR, fra

datoen for afsigelsen af dommen i sag C-565/10

indtil den dato, hvor der afsiges dom i den forelig-

gende sag, eller indtil den dato, hvor dommen i sag

C-565/10 er opfyldt.

—

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sags-

omkostningerne.

Forenede

sager

C-626/15

C-659/16

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den

Europæiske Union (C-626/15)

Påstande:

—

Rådets afgørelse af 11. september

2015, således som den er indeholdt i formanden

for De Faste Repræsentanters Komités konklusion

af 11. september 2015, hvormed der gives tilladelse

til fremlæggelse af et oplæg på vegne af Unionen og

dens medlemsstater om et fremtidigt forslag til

Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende

Ressourcer i Antarktis om etablering af et beskyttet

havområde i Weddellhavet, optaget i kortfattet

referat af 23. september 2015 af det 2554. møde i

De Faste Repræsentanters Komité (dokument

11837/15, punkt 65, s. 19 og 20, og dokument

11644/1/15/REV) annulleres delvist, for så vidt

som Rådet har fastsat, at oplægget skal fremlægges

på vegne af Unionen og dens medlemsstater i

stedet for på vegne af Unionen alene.

—Rådet

for

Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den

Europæiske Union (C-659/16)

Påstande:

—

Rådets afgørelse af 10. oktober 2016

vedtaget ved en »I/A«-punktsnote vedrørende

fastlæggelse af Unionens holdning til det 35. års-

møde i Kommissionen for Bevarelse af de Marine

Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) (den

17.- 28. oktober 2016 i Hobart, Australien), annul-

leres delvis, for så vidt angår etableringen af tre

havbeskyttelsesområder og etableringen af særlige

videnskabelige undersøgelsesområder (dokument

12523/16 og dokument 12445/16).

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Forenede

sager

C-259/16

C-260/16

Confetra e.a. m.fl

Sagen vedrører: 1) Er EU-retten, og nærmere be-

stemt artikel [2], nr. 1), 1a) og 6), i direktiv

97/67/EF, som suppleret og ændret ved direktiv

2008/6/EF, til hinder for at anvende en national

bestemmelse, nærmere bestemt artikel 2, litra a)

–

f), i lovdekret nr. [261]/1999 samt artikel 1, stk. 1,

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

31.05.18

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

litra g) og r), sammenholdt med litra i) i »forord-

ningen om tilladelser, der giver ret til at udbyde

posttjenester til offentligheden« i bilag A til AG-

COM’s afgørelse nr. 129/15/CONS af 11. marts

2015 og ministeren for økonomisk udviklings

dekret om »fastsættelse af regler for proceduren for

udstedelse af tilladelser, der giver ret til at udbyde

posttjenester til offentligheden« af 29. juli 2015, for

så vidt som disse tilsigter ligeledes at lade området

for posttjenester omfatte vognmands-, speditør- og

kurertjenester? 2) Er EU-retten, og nærmere be-

stemt artikel 9, stk. 1, og [artikel 2], nr. 19), i direk-

tiv 97/67/EF, som suppleret og ændret ved direk-

tiv 2008/6/EF, samt proportionalitetsprincippet

og rimelighedsprincippet til hinder for at anvende

en national bestemmelse, nærmere bestemt artikel

6, stk. 1, i lovdekret nr. [261]/1999 samt artikel 8 i

»forordningen om tilladelser, der giver ret til at

udbyde posttjenester til offentligheden« i bilag A til

AGCOM’s afgørelse nr. 129/15/CONS

af 11.

marts 2015 og ministeren for økonomisk udvik-

lings dekret om »fastsættelse af regler for procedu-

ren for udstedelse af tilladelser, der giver ret til at

udbyde posttjenester til offentligheden« af 29. juli

2015, for så vidt som disse pålægger leverandørerne

af vognmands-, speditør- og kurertjenester at ind-

hente en generel tilladelse, som går ud over, hvad

der er nødvendigt til at sikre de væsentlige krav

inden for leveringen af posttjenester? 3) Er EU-

retten, og nærmere bestemt artikel 7, stk. 4, og

artikel 9, stk. 2, i direktiv 97/67/EF, som suppleret

og ændret ved direktiv 2008/6/EF, samt proporti-

onalitetsprincippet og rimelighedsprincippet til

hinder for at anvende en national bestemmelse,

nærmere bestemt artikel 6, stk. 1a, og artikel 10,

stk. 2, i lovdekret nr. 261/1999 samt artikel 11, stk.

1, litra f), og artikel 15, stk. 2, i »forordningen om

tilladelser, der giver ret til at udbyde posttjenester

til offentligheden« i bilag A til AGCOM’s afgørelse

nr. 129/15/CONS af 11. marts 2015 og artikel 9 i

ministeren for økonomisk udviklings dekret om

»fastsættelse af regler for proceduren for udstedelse

af tilladelser, der giver ret til at udbyde posttjene-

ster til offentligheden« af 29. juli 2015, for så vidt

som disse pålægger leverandørerne af vognmands-,

speditør- og kurertjenester at betale bidrag til ud-

ligningsfonden for befordringspligtydelser? 4) Er

EU-retten, og nærmere bestemt artikel 9, stk. 2, i

direktiv 97/67/EF, som suppleret og ændret ved

direktiv 2008/6/EF, til hinder for at anvende en

national bestemmelse, nærmere bestemt artikel 6

og 10 i lovdekret nr. 261/1999 samt artikel 11, stk.

1, litra f), og artikel 15, stk. 2, i »forordningen om

tilladelser, der giver ret til at udbyde posttjenester

til offentligheden« i bilag A til AGCOM’s afgørelse

nr. 129/15/CONS af 11. marts 2015 og artikel 9 i

ministeren for økonomisk udviklings dekret om

»fastsættelse af regler for proceduren for udstedelse

af tilladelser, der giverret til at udbyde posttjenester

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

til offentligheden« af 29. juli 2015, for så vidtp som

de ikke indeholder nogen vurdering af tilfælde,

hvori et bidrag til udligningsfonden for omkostnin-

gerne til befordringspligtydelser kan anses for at

være passende, og ikke fastsætter anvendelsesregler,

der sondrer mellem de skattepligtiges subjektive

situation og situationen på markederne?

C-542/16

Länsförsäkringar Sak Försäkringsaktiebolag

e.a.

1 a) Omfatter [direktiv 2002/92] virksomhed, hvor

forsikringsformidleren ikke har haft til hensigt at

indgå en reel forsikringsaftale? Har det nogen be-

tydning om fraværet af en sådan hensigt allerede

forelå før eller først efter, at virksomheden blev

indledt? 1 b) Har det

–

i den i spørgsmål 1 a) anfør-

te situation

–

nogen betydning om formidleren ud

over den fiktive virksomhed også har drevet en reel

forsikringsformidlingsvirksomhed? 1 c) Har det

–

stadig i den i spørgsmål 1 a) anførte situation

–

nogen betydning, at virksomheden udadtil fremstår

for kunden som indledende arbejde i forbindelse

med indgåelse af forsikringsaftaler? Har kundens,

velbegrundede eller ugrundede, opfattelse af, hvor-

vidt der er tale om forsikringsformidling, nogen

betydning?

Ahmedbekova

1. Følger det af artikel 78, stk. 1 og 2, litra a), d) og

f), i traktaten om den

Europæiske Unions funktionsmåde samt af tolvte

betragtning til og artikel 1 i

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer

for tildeling og fratagelse af international beskyttel-

se (omarbejdning), at den begrundelse for en afvis-

ning af ansøgninger om international beskyttelse,

der er hjemlet i dette direktivs artikel 33, stk. 2, litra

e), udgør en bestemmelse med direkte virkning,

som medlemsstaterne ikke må undlade at anvende,

f.eks. idet de anvender gunstigere bestemmelser i

national ret, hvorefter den første ansøgning om

international beskyttelse, som krævet i medfør af

direktivets artikel 10, stk. 2, først skal vurderes ud

fra, om ansøgeren kan anerkendes som flygtning,

og dernæst ud fra, om den pågældende kan ind-

rømmes subsidiær beskyttelse? 2. Følger det af

artikel 33, stk. 2, litra e), i direktiv 2013/32, sam-

menholdt med samme direktivs artikel 7, stk. 3, og

artikel 2, litra a), c) og g), samt 60. betragtning til

direktivet, at en ansøgning om international beskyt-

telse, der er indgivet af en forælder på vegne af en

ledsaget mindreårig, under omstændigheder som

dem, der foreligger i hovedsagen, kan afvises, så-

fremt ansøgningen begrundes med, at barnet er

familiemedlem til den person, der har ansøgt om

international beskyttelse med den begrundelse, at

den pågældende er flygtning som omhandlet i

Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A? 3. Følger

Erhvervsstyrelsen

Dom

31.05.18

C-652/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

det af artikel 33, stk. 2, litra e), i direktiv 2013/32,

sammenholdt med samme direktivs artikel 7, stk. 1,

og artikel 2, litra a), c) og g), samt 60. betragtning til

direktivet, at en ansøgning om international beskyt-

telse, der er indgivet på vegne af en voksen person,

under omstændigheder som dem, der foreligger i

hovedsagen, kan afvises, såfremt ansøgningen i

proceduren for den kompetente administrative

myndighed alene begrundes med, at ansøgeren er

familiemedlem til den person, der har ansøgt om

international beskyttelse med den begrundelse, at

den pågældende er flygtning som omhandlet i

Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A, og ansø-

geren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgnin-

gen ikke har ret til at udøve erhvervsmæssig be-

skæftigelse? 4. Kræves det i henhold til artikel 4,

stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse

af standarder for anerkendelse af tredjelandsstats-

borgere eller statsløse som personer med internati-

onal beskyttelse, for en ensartet status for flygtnin-

ge eller for personer, der er berettiget til subsidiær

beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttel-

se (omarbejdning), sammenholdt med 36. betragt-

ning til dette direktiv, at vurderingen af, hvorvidt

der foreligger en velbegrundet frygt for forfølgelse

eller en reel risiko for at lide alvorlig overlast alene

skal ske på grundlag af kendsgerninger og omstæn-

digheder, der vedrører ansøgeren?5. Tillader artikel

4 i direktiv 2011/95, sammenholdt med 36. be-

tragtning hertil, og artikel 31, stk. 1, i direktiv

2013/32 en national retspraksis i en medlemsstat,

hvorefter:

a) den kompetente myndighed er forpligtet til at

behandle ansøgninger om international beskyttelse

indgivet af medlemmer af samme familie under ét,

når disse ansøgninger begrundes med de samme

kendsgerninger, i det konkrete tilfælde med den

påstand, at blot et af familiemedlemmerne er flygt-

ning,

b) den kompetente myndighed er forpligtet til at

udsætte proceduren vedrørende ansøgningerne om

international beskyttelse, som er indgivet af de

familiemedlemmer, der personligt ikke opfylder

betingelserne for en sådan beskyttelse, indtil proce-

duren vedrørende ansøgningen indgivet af det

familiemedlem, hvilken ansøgning er indgivet med

den begrundelse, at den pågældende er flygtning

som omhandlet i Genèvekonventionens artikel 1,

afsnit A, er afsluttet, og er denne retspraksis også

tilladt ud fra betragtninger om barnets tarv, opret-

holdelse af familiens enhed og respekt for retten til

familie- og privatliv samt retten til at forblive i

medlemsstaten, indtil behandlingen af ansøgningen

er afsluttet, nærmere betegnet på grundlag af artikel

7, 18 og 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, 12. og 60. betragtning

til og artikel 9 i direktiv 2013/32, 16., 18. og 36.

betragtning til og artikel 23 i direktiv 2011/95, og

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

9., 11. og 35. betragtning til samt artikel 6 og 12 i

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af

standarder for modtagelse af ansøgere om interna-

tional beskyttelse? 6. Følger det af 16., 18. og 36.

betragtning til og artikel 3 i direktiv 2011/95, sam-

menholdt med 24. betragtning til og artikel 2, litra

d) og j), artikel 13 og artikel 23, stk. 1 og 2, i samme

direktiv, at en national bestemmelse som den i

hovedsagen omhandlede artikel 8, stk. 9, i Zakon

za ubezhishteto i bezhantsite (asyl- og flygtningelo-

ven), på grundlag af hvilken også familiemedlem-

mer til en udlænding, der er blevet tildelt flygtnin-

gestatus, anses for flygtninge, såfremt dette er

foreneligt med deres personlige status, og der ikke i

henhold til den nationale lovgivning foreligger

grunde til at udelukke tildeling af flygtningestatus,

er lovlig? 7. Følger det af ordningen vedrørende

grundene til forfølgelse i artikel 10 i direktiv

2011/95, at et sagsanlæg ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol mod den pågældendes

hjemland, medfører, at denne tilhører en bestemt

social gruppe som omhandlet i samme direktivs

artikel 10, stk. 1, litra d), eller at sagsanlægget skal

anses for at være en politisk anskuelse som om-

handlet i direktivets artikel 10, stk. 1, litra e)? 8.

Følger det af artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, at

retten er forpligtet til at

foretage en materiel prøvelse af nye grunde til

international beskyttelse, der gøres gældende under

retsforhandlingerne, men som ikke var anført un-

der sagen til prøvelse af afgørelsen om afslag på

international beskyttelse? 9. Følger det af artikel 46,

stk. 3, i direktiv 2013/32, at retten under retssagen

til prøvelse af afgørelsen om afslaget på internatio-

nal beskyttelse er forpligtet til at undersøge, om

ansøgningen om international beskyttelse kan anta-

ges til behandling på grundlag af dette direktivs

artikel 33, stk. 2, litra e), såfremt ansøgningen i den

anfægtede afgørelse, som krævet i medfør af direk-

tivets artikel 10, stk. 2, først blev vurderet ud fra,

om ansøgeren kan anerkendes som flygtning, og

dernæst ud fra, om den pågældende kan indrøm-

mes subsidiær beskyttelse?

Forenede

sager

C-54/17

C-55/17

Wind Telecomunicazioni m.fl.

1) »Er artikel 8 og 9 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 til

hinder for en fortolkning af de tilsvarende nationa-

le gennemførelsesbestemmelser (og navnlig hen-

holdsvis artikel 24 og 25 i Codice del consumo (lov

om forbrug)), ifølge hvilken praksis fra en telefon-

operatør, der består i udeladelse af oplysninger

vedrørende forhåndsindstilling af visse telefontje-

nester (eksempelvis telefonsvarer eller navigering

på internettet) på SIM-kortet, og i særdeleshed

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

såfremt telefonoperatøren ikke kan gøres ansvarlig

for yderligere særskilt konkret adfærd, kan kvalifi-

ceres som »utilbørlig påvirkning« og således som

»aggressiv handelspraksis«, der kan forventes »væ-

sentligt« at indskrænke gennemsnitsforbrugerens

valgfrihed eller adfærd?

2) Kan punkt 29 i bilag I til direktiv 2005/29/EF

[…] fortolkes således, at der foreligger »levering

uden forudgående anmodning«, såfremt en mobil-

telefonoperatør lader sin kunde betale tjenester i

form af telefonsvarer eller navigering på internettet

i en situation, som er kendetegnet ved

–

telefon-

operatøren på tidspunktet for indgåelse af kontrak-

ter om mobiltelefoni ikke korrekt har oplyst for-

brugeren om, at tjenesterne i form af telefonsvarer

og navigering på internettet er forhåndsindstillet på

SIMkortet, hvilket bevirker, at disse tjenester po-

tentielt kan benyttes af forbrugeren uden specifik

indstilling (setting),

–

forbrugeren for reelt at be-

nytte disse tjenester under alle omstændigheder skal

foretage de nødvendige handlinger (eksempelvis

indtaste nummeret på telefonsvareren eller betjene

de kommandoer, som aktiverer navigering på in-

ternettet),

–

operatøren ikke kan gøres ansvarlig

for dels den tekniske og operationelle fremgangs-

måde ved forbrugerens reelle brug af tjenesterne,

dels oplysningerne om disse fremgangsmåder og

prisen for tjenesterne, men udelukkende for den

omhandlede udeladelse af oplysninger vedrørende

forhåndsindstillingen af tjenesterne på SIM-kortet?

3) Er formålet med det »almindelige« direktiv

2005/29/EF i sin egenskab af »sikkerhedsnet« for

forbrugerbeskyttelse samt tiende betragtning til og

artikel 3, stk. 4, i samme direktiv 2005/29/EF til

hinder for nationale bestemmelser, hvorefter vur-

deringen af overholdelsen af særlige forpligtelser

ifølge sektordirektiv 2002/22/EF om forbrugerbe-

skyttelse henhører under anvendelsesområdet for

det almindelige direktiv 2005/29/EF om ukorrekt

handelspraksis, hvilket bevirker, at myndigheden

med kompetence til at iværksætte foranstaltninger

mod overtrædelser af sektordirektivet afskæres fra

at gribe ind i alle de tilfælde, hvor der også er tale

om ukorrekt/urimelig handelspraksis?

4) Skal specialitetsprincippet i artikel 3, stk. 4, i

direktiv 2005/29/EF opfattes som et princip, der

regulerer forholdene mellem lovgivninger (almin-

delig lovgivning og sektorlovgivninger), forholdene

mellem bestemmelser (almindelige bestemmelser

og specifikke bestemmelser) eller forholdene mel-

lem myndigheder med kompetence til regulering af

og tilsyn med de respektive sektorer?

5) Kan der kun være tale om begrebet »uoverens-

stemmelse« i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF

i tilfælde af radikal modstrid mellem bestemmel-

serne i lovgivningen om ukorrekt handelspraksis og

andre EU-retlige bestemmelser, som regulerer

særlige sektorbaserede aspekter af handelspraksis,

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

eller er det tilstrækkeligt, at de pågældende be-

stemmelser indeholder en afvigende regulering fra

lovgivningen om ukorrekt handelspraksis i forhold

til den særlige karakter ved sektoren i et sådant

omfang, at der opstår en kollision mellem bestem-

melser (Normenkollision) i relation til en og sam-

me konkrete situation?

6) Henviser begrebet »fællesskabsregler« i artikel 3,

stk. 4, i direktiv 2005/29/EF kun til bestemmel-

serne i EU-retlige forordninger og direktiver samt

bestemmelserne til direkte gennemførelse heraf,

eller omfatter det også nationale lovgivnings- og

reguleringsbestemmelser, der gennemfører EUret-

lige principper?

7) Er dels specialitetsprincippet i tiende betragtning

til og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF, dels

artikel 20 og 21 i direktiv 2002/22/EF samt artikel

3 og 4 i direktiv 2002/21/EF til hinder for en

fortolkning af de tilsvarendenationale gennemførel-

sesbestemmelser, hvorefter det antages, at den

almindelige lovgivning om ukorrekt handelspraksis

altid skal anvendes i alle tilfælde, hvor der i en

reguleret sektor

–

kendetegnet ved en »forbruger-

orienteret« sektorlovgivning og hvor den sektor-

specifikke myndighed er tildelt kompetencen til at

fastsætte regler og sanktioner

–

udvises en adfærd,

som kan henhøre under begrebet »aggressiv han-

delspraksis« som omhandlet i artikel 8 og 9 i direk-

tiv 2005/29/EF eller handelspraksis, »der under

alle omstændigheder betragtes som aggressiv« i

henhold til bilag I til direktiv 2005/29/EF, og dette

herunder i det tilfælde, hvor der foreligger en sek-

torlovgivning til forbrugerbeskyttelse, der er base-

ret på EU-retlige bestemmelser og fuldt ud regule-

rer samme »aggressive handelspraksis«, handels-

praksis, »der under alle omstændigheder betragtes

som aggressiv«, eller i alle tilfælde »ukorrekt han-

delspraksis«?

C-68/17

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 2, andet led, i

Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000

om generelle rammebestemmelser om ligebehand-

ling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (heref-

ter »direktiv 2000/78/EF«) fortolkes således, at

kirken for en organisation som den, sagsøgte i den

foreliggende sag udgør, på bindende vis kan be-

stemme, at der for så vidt angår krav om en redelig

indstilling og loyal opførsel, som stilles til arbejds-

tagere i en ledende stilling, skelnes mellem arbejds-

tagere, der er medlemmer af kirken, og arbejdstage-

re, der er medlem i en anden kirke eller ikke er

medlem i nogen kirke? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende: a) Består der i den

foreliggende retstvist en pligt til at undlade at an-

vende en bestemmelse

i national ret, her AGG’s §

9, stk. 2, hvorefter en sådan ulige behandling på

grund af arbejdstagerens konfession er begrundet i

henhold til kirkens selvforståelse? b) Hvilke betin-

Moderniseringsstyrelsen

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

gelser stilles der i henhold til artikel 4, stk. 2, andet

led, i direktiv 2000/78/EF til krav til arbejdstagere

i en kirke eller en anden organisation, der er nævnt

i denne bestemmelse, om, at disse har en redelig

indstilling til og er loyale over for organisationens

etik?

C-105/17

Kamenova

Skal artikel 2, litra b), og litra d), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.

maj 2005 om virksomheders urimelige handels-

praksis fortolkes således, at en fysisk persons virk-

somhed, som på et websted er registreret med

henblik på salg af varer og samtidig har offentlig-

gjort i alt otte annoncer om salg af forskellige varer

via dette websted, er en erhvervsdrivende som

omhandlet i artikel 2, litra b), udgør virksomheders

handelspraksis over for forbrugerne som omhand-

let i artikel 2, litra d), og er omfattet af direktivets

anvendelsesområde i henhold til direktivets artikel

3, stk. 1?

Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger

Kaddour mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/850 af

27. maj 2016 om ændring af afgørelse

2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for Syrien og Rådets gennemførelsesforord-

ning (EU) 2016/840 af 27. maj 2016 om gennem-

førelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restrik-

tive foranstaltninger på baggrund af situationen i

Syrien, annulleres, for så vidt som de vedrører

og/eller henviser til sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Consorzio di Garanzia dell'Olio Extra Vergine

di Oliva di Qualità mod Kommissionen

Påstande:

—

Der gives sagsøgeren medhold, hvor-

ved Kommissionen pålægges ansvar uden for kon-

traktforhold i henhold til artikel 268 og artikel 340,

stk. 2, TEUF.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning

for den materielle skade (lidt tab og tabt fortjene-

ste) og immateriel skade (på ry og omdømme), som

er påført sagsøgeren.

—

Kommissionen tilpligtes at

betale renter og morarenter.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger.

Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein

GmbH

Skal artikel 2, litra d), i direktiv 95/46/EF 1 fortol-

kes således, at den endeligt og udtømmende regule-

rer ansvaret for brud på datasikkerheden, eller

bliver der inden for rammerne af »de fornødne

foranstaltninger« i henhold til artikel 24 i direktiv

Forbrugerombudsmanden

31.05.18

T-160/16

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Dom

31.05.18

T-461/16

Erhvervsstyrelsen

Dom

31.05.18

T-163/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

31.05.18

C-210/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Dom

05.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

95/46/EF og [af beføjelser til at kunne] »gribe

effektivt ind« i henhold til artikel 28, stk. 3, andet

led, i direktiv 95/46/EF i flertrins informationsud-

byderforhold plads til et ansvar for et organ, som

ikke er ansvarligt for databehandling i den betyd-

ning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, litra d),

i direktiv 95/46/EF, ved valget af en registerfører

til dets informationsudbud?Kan det af medlemssta-

ternes forpligtelse i henhold til artikel 17, stk. 2, i

direktiv 95/46/EF til at fastsætte i forbindelse med

databehandling ved en registerfører, at »den regi-

steransvarlige skal vælge en registerfører, som

frembyder den fornødne garanti med hensyn til de

tekniske sikkerhedsforanstaltninger og organisato-

riske foranstaltninger, der skal træffes«, omvendt

sluttes, at der ved andre udbyder/bruger-relationer,

som ikke er forbundet med databehandling ved en

registerfører som omhandlet i artikel 2, litra e), i

direktiv 95/46/EF, ikke består nogen forpligtelse

til at foretage et omhyggeligt valg, og at det heller

ikke kan begrundes efter national ret?Er en til-

synsmyndighed i en medlemsstat (her: Tyskland) i

tilfælde, hvor en moderkoncern, som er hjemme-

hørende uden for Den Europæiske Union, driver

juridisk selvstændige virksomheder (datterselska-

ber) i forskellige medlemsstater, kompetent i hen-

hold til artikel 4, og artikel 28, stk. 6, i direktiv

95/46/EF til at udøve de beføjelser, der tillægges

den i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, i

direktiv 95/46/EF over for en virksomhed, der

ligger på medlemsstatens eget område, også i det

tilfælde, hvor denne virksomhed udelukkende har

til opgave at promovere salg af reklame og øvrige

marketingsforanstaltninger rettet mod indbyggerne

i denne medlemsstat, mens den selvstændige virk-

somhed (det datterselskab), der ligger i en anden

medlemsstat (her: Irland), ifølge koncernens inter-

ne opgavefordeling er eneansvarlig for indsamling

og behandling af personoplysninger på hele EU’s

område og dermed også i den anden medlemsstat

(her: Tyskland), når afgørelsen om databehandling

rent faktisk træffes af moderkoncernen?Skal artikel

4, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 3, i direktiv

95/46/EF fortolkes således, at i tilfælde, hvor den

registeransvarlige er ejer af en virksomhed på én

medlemsstats område (her: Irland), og der findes en

yderligere juridisk selvstændig virksomhed på en

anden medlemsstats område (her: Tyskland), som

bl.a. har til opgave at sælge reklameplads og hvis

aktivitet er rettet mod indbyggerne i denne stat, kan

den kompetente tilsynsmyndighed i denne anden

medlemsstat (her: Tyskland) også rette foranstalt-

ninger og påbud til gennemførelse af reglerne om

databeskyttelse mod den anden virksomhed, som

ifølge den koncerninterne opgave- og ansvarsfor-

deling ikke er ansvarlig for databehandling (her: i

Tyskland), eller kan der i så fald kun træffes foran-

staltninger og gives påbud af tilsynsmyndigheden i

den medlemsstat (her: Irland), på hvis område det

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

koncerninterne ansvarlige organ har sit hjemsted?

Skal artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 3 og

6, i direktiv 95/46/EF fortolkes således, at i tilfæl-

de, hvor tilsynsmyndigheden i en medlemsstat (her:

Tyskland) i henhold til artikel 28, stk. 3, i direktiv

95/46/EF rejser krav mod en person eller et or-

gan, som er aktiv(t) på denne stats område, på

grund af manglende omhu ved valget af en tredje-

mand, som er involveret i databehandlingsproces-

sen (her: Facebook), fordi denne tredjemand over-

træder reglerne om databeskyttelse, er den tilsyns-

myndighed, der griber ind, (her: Tyskland) da bun-

det til den databeskyttelsesretlige vurdering hos

tilsynsmyndigheden i den anden medlemsstat, hvor

den for databehandlingen ansvarlige tredjemand

har sin virksomhed (her: Irland), i den forstand, at

den ikke må foretage en herfra afvigende retlig

vurdering, eller kan den indgribende tilsynsmyn-

dighed (her: Tyskland) foretage en selvstændig

undersøgelse af lovligheden af den databehandling,

som udføres af den tredjemand, der er etableret i

en anden medlemsstat (her: Irland), som et indle-

dende spørgsmål vedrørende dens egen indgriben?

For så vidt som den indgribende tilsynsmyndighed

(her: Tyskland) kan foretage en selvstændig efter-

prøvelse: Skal artikel 28, stk. 6, andet punktum, i

direktiv 95/46/EF fortolkes således, at denne

tilsynsmyndighed først må udøve de beføjelser,

som er tillagt den i henhold til artikel 28, stk. 3, i

direktiv 95/46/EF, til at gribe effektivt ind over

for en person eller et organ, der er etableret på

denne stats område, på grund af medansvar for

brud på datasikkerheden, som er begået af en i en

anden medlemsstat etableret tredjemand, når og

kun når den på forhånd har anmodet tilsynsmyn-

digheden i denne anden medlemsstat (her: Irland)

om at måtte udøve sine beføjelser?

C-574/16

Grupo Norte Facility

Sagen vedrører: 1) Med henblik på anvendelse af

ækvivalensprincippet mellem midlertidigt ansatte

og personer, der er i tidsubegrænset ansættelse, skal

ophør af ansættelseskontrakten på grund af »objek-

tive omstændigheder [circunstancias objetivas]« i

henhold til ET’s artikel

49, stk. 1, litra c), og ophør

af »objektive grunde [causas objetivas]« i henhold

til ET’s artikel 52, da anses for at være »sammen-

lignelige situationer«, således at forskellen på godt-

gørelsen i det ene og det andet tilfælde udgør en

ulige behandling af midlertidigt og tidsubegrænset

ansatte, der er ulovlig i henhold til Rådets direktiv

1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået

af EFS, UNICE og CEEP? 2) Hvis dette er tilfæl-

det, kan da de socialpolitiske formål, der lå til

grund for indførelsen af en deltidskontrakt, ligele-

des begrunde en forskelsbehandling i henhold til

den nævnte rammeaftales § 4, stk. 1, når der udbe-

tales en mindre gunstig godtgørelse i forbindelse

Moderniseringsstyrelsen

Dom

05.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

med ophøret af et ansættelsesforhold, og det står

arbejdsgiveren frit for at vælge, om deltidskontrak-

ten skal være tidsbegrænset? 3) Såfremt det antages,

at der ikke foreligger nogen rimelig begrundelse i

henhold til § 4, stk. 1, skal direktiv 1999/70, med

henblik på at sikre dette direktivs effektive virk-

ning, da fortolkes således, at den ulige behandling

af midlertidigt ansatte og fastansatte i henhold til

den nævnte spanske lovgivning i forbindelse med

en godtgørelse for kontraktens ophør udgør en

forskelsbehandling, der er ulovlig i henhold til

chartrets artikel 21, idet den er i strid med ligebe-

handlingsprincippet og princippet om forbud mod

forskelsbehandling, der udgør en del af EU-rettens

grundlæggende principper?

C-673/16

Coman e.a.

Sagen vedrører: 1. Omfatter begrebet »ægtefælle« i

artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/38/[EF],

sammenholdt med artikel 7, 9, 21 og 45 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, en unionsborgers samkønnede ægtefæl-

le fra et tredjeland med hvem den pågældende

unionsborger lovligt har indgået ægteskab i hen-

hold til loven i en anden medlemsstat end værts-

medlemsstaten? 2. Hvis det første spørgsmål be-

svares bekræftende, kræver artikel 3, stk. 1, og

artikel 7, stk. 1, i direktiv 2004/38/[EF], sammen-

holdt med artikel 7, 9, 21 og 45 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, da

at værtsmedlemsstaten tildeler en ret til ophold på

medlemsstatens område eller til ophold i mere end

tre måneder til en unionsborgers samkønnede

ægtefælle? 3. Hvis det første spørgsmål besvares

benægtende, kan en unionsborgers samkønnede

ægtefælle fra et tredjeland med hvem den pågæl-

dende unionsborger lovligt har indgået ægteskab i

henhold til loven i en anden medlemsstat end

værtsmedlemsstaten, da henhøre under »alle andre

familiemedlemmer […]« i henhold til artikel 3, stk.

2, litra a), i direktiv 2004/38/[EF] eller betragtes

som »den partner, med hvem unionsborgeren har

en behørigt dokumenteret varig tilknytning« i hen-

hold til artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv

2004/38/[EF], med den heraf følgende forpligtelse

for værtsmedlemsstaten til at lette indrejse og op-

hold for den pågældende, selv om værtsmedlems-

staten hverken anerkender samkønsægteskaber

eller fastlægger nogen som helst anden form for

retlig anerkendelse, såsom registrerede partnerska-

ber? 4. Hvis det tredje spørgsmål besvares bekræf-

tende, kræver artikel 3, stk. 2, og artikel 7, stk. 2, i

direktiv 2004/38/[EF], sammenholdt med artikel

7, 9, 21 og 45 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, da at værtsmed-

lemsstaten tildeler en ret til ophold på medlemssta-

tens område eller til ophold i mere end tre måneder

til en unionsborgers samkønnede ægtefælle?

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

05.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

C-677/16

Montero Mateos

Skal § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbe-

grænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE

og CEEP, og som er vedhæftet Rådets direktiv

1999/70/EF, fortolkes således, at ophøret af en

midlertidig vikarkontrakt med henblik på besættel-

se af en ledig stilling på grund af udløbet af den

varighed, der gav anledning til indgåelse af kontrak-

ten mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, udgør

en objektiv grund, der gør det berettiget, at den

nationale lovgiver for et sådant tilfælde ikke har

fastsat nogen godtgørelse ved kontraktens udløb,

mens der for en sammenlignelig fastansat arbejds-

tager, der er blevet afskediget af en objektiv grund,

er fastsat en godtgørelse på 20 dage pr. ansættelses-

år?

Klohn

Sagen vedrører: 5.1 Kan bestemmelserne vedrø-

rende »ikke uoverkommeligt dyre« i artikel 10a i

direktivet om offentlig deltagelse potentielt finde

anvendelse i en sag som den foreliggende, hvor den

byggetilladelse, der er anfægtet i sagen, blev ind-

rømmet inden [org. s. 15] gennemførelsesdatoen

for dette direktiv, og hvor sagen vedrørende den

relevante byggetilladelse også var blevet iværksat

inden denne dato? Finder bestemmelserne vedrø-

rende »ikke uoverkommeligt dyre« i artikel 10a i

direktivet om offentlig deltagelse da potentielt

anvendelse på alle omkostninger, der er opstået

under sagen, eller kun på omkostninger, der er

opstået efter gennemførelsesdatoen? 5.2 Har en

national domstol, som har skønsbeføjelser med

hensyn til at tilpligte en tabende part til at betale

sagens omkostninger, hvis den pågældende med-

lemsstat ikke har vedtaget en specifik retsakt til

gennemførelse af artikel 10a i direktivet om offent-

lig deltagelse, når den træffer en afgørelse om at

pålægge sagsomkostninger i sager, der er omfattet

af denne bestemmelse, pligt til at sikre, at den på-

gældende afgørelse ikke gør sagen »uoverkomme-

ligt dyr«, enten fordi de omhandlede bestemmelser

har direkte virkning, eller fordi den berørte med-

lemsstats domstol har pligt til at fortolke det natio-

nale procesreglement på en sådan måde, at det i

videst muligt omfang er i overensstemmelse med

formålene med artikel 10a 5.3 Når en afgørelse om

at pålægge omkostninger ikke indeholder nogen

begrænsninger og i henhold til national ret må

anses for endelig, da der ikke foreligger en klage,

kræves det da i henhold til EU-retten, at:a) en

taxing master, som ifølge national ret er pålagt

opgaven med at fastsætte den vindende parts rime-

lige sagsomkostninger, eller b) en domstol, der skal

prøve en sådan afgørelse truffet af en taxing ma-

ster, alligevel forpligtes til at fravige ellers gældende

bestemmelser i den nationale lovgivning og fastsæt-

ter de sagsomkostninger, der skal pålægges, på en

sådan måde, at de pålagte omkostninger ikke gør

Moderniseringsstyrelsen

Dom

05.06.18

C-167/17

Erhvervsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Nævnenes Hus

05.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

sagen uoverkommeligt dyr?

C-234/17

XC e.a.

Sagen vedrører: Skal EU-retten, navnlig artikel 4,

stk. 3, TEU sammenholdt med de deraf afledte

principper om ækvivalens og effektivitet, fortolkes

således, at Oberster Gerichtshof (den øverste dom-

stol) i henhold hertil er forpligtet til efter begæring

fra en berørt at foretage efterprøvelse af en rets-

kraftig afgørelse afsagt af en kriminalret for så vidt

angår en angivelig krænkelse af EU-retten (konkret:

grundrettighedschartrets artikel 50 og Schengen-

gennemførelseskonventionens artikel 54), når

national ret (§ 363a i Strafprozeßordnung, østrigsk

strafferetsplejelov, herefter »StPO«) alene giver

mulighed for at foretage en sådan efterprøvelse i

forbindelse med en angivelig krænkelse af EMRK

eller en tillægsprotokol hertil?

Nooren

Sagen vedrører: 1) Har unionslovgiver i artikel 70,

71 og 72 i Kommissionens forordning (EF) nr.

1122/2009 af 30. november 2009 om gennemfø-

relsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse,

graduering og det integrerede forvaltnings- og

kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger

for direkte støtte til landbrugerne, som er omhand-

let i nævnte forordning, og om gennemførelsesbe-

stemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmel-

se inden for rammerne af støtteordningen for vin

fastsat en mulighed for

–

som i den foreliggende

sag, hvor der er tale om flere misligholdelser på det

samme krydsoverensstemmelsesområde– at addere

støttenedsættelserne på grund af gentagen mislig-

holdelse og ikkegentagen misligholdelse af kryds-

overensstemmelsesforpligtelser i tilfælde, hvor der

er tale om dels uagtsom misligholdelse, dels forsæt-

lig misligholdelse heraf? 2) Såfremt spørgsmål 1)

besvares bekræftende, hvilken bestemmelse udgør

da hjemlen for denne addition, og hvorledes er

beregningsmåden? 3) Såfremt spørgsmål 1) besva-

res benægtende, findes der da en hjemmel herfor

andetsteds i EU-retten?

Bastei Lübbe

1. Skal artikel 8, stk. 1 og 2, sammenholdt med

artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF fortolkes

således, at der stadig er tale om »effektive og af-

skrækkende sanktioner ved overtrædelser af retten

til tilrådighedsstillelse af et værk for almenheden«,

når et erstatningsansvar for indehaveren af den

internetforbindelse, ved hjælp af hvilken der er

begået overtrædelser af ophavsretten ved fildeling,

bortfalder, såfremt forbindelsesindehaveren næv-

ner mindst et familiemedlem, som foruden den

pågældende selv havde adgang til denne internet-

forbindelse, uden at have undersøgt og meddelt

nærmere detaljer vedrørende tidspunktet for og

Udenrigsministeriet

05.06.18

C-667/16

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

06.06.18

C-149/17

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

06.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

arten af dette familiemedlems brug af internettet?

2. Skal artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/48/EF for-

tolkes således, at der stadig er tale om »effektive

foranstaltninger for at sikre håndhævelsen af de

intellektuelle ejendomsrettigheder«, når et erstat-

ningsansvar for indehaveren af den internetforbin-

delse, ved hjælp af hvilken der er begået overtræ-

delser af ophavsretten ved fildeling, bortfalder,

såfremt forbindelsesindehaveren nævner mindst et

familiemedlem, som foruden den pågældende selv

havde adgang til denne internetforbindelse, uden at

have undersøgt og meddelt nærmere detaljer ved-

rørende tidspunktet for og arten af dette familie-

medlems brug af internettet?

C-186/17

Flightright

Sagen vedrører: Kan der også foreligge en kom-

pensationsret i henhold til artikel 7 i forordning

(EF) nr. 261/2004, når en luftfartspassager som

følge af en relativt kort forsinkelse i forhold til det

planlagte ankomsttidspunkt ikke når en direkte

tilsluttet flyforbindelse, og dette medfører en for-

sinket ankomst til det endelige bestemmelsessted

på tre timer eller mere, men de to flyvninger blev

varetaget af forskellige luftfartsselskaber, og reser-

vationen blev foretaget af en arrangør, der foretog

reservationen af hele flyrejsen via et andet luftfarts-

selskab?

The Scotch Whisky Association

Sagen vedrører: 1. Kræver en »indirekte kommerci-

el brug« af en registreret geografisk betegnelse for

spiritus i henhold til artikel 16, litra a), i forordning

(EF) nr. 110/2008, at den registrerede geografiske

betegnelse anvendes i identisk eller fonetisk

og/eller optisk lignende form, eller er det tilstræk-

keligt, at den omtvistede del af tegnet hos den

relevante kundekreds vækker en association af en

hvilken som helst art til den registrerede geografi-

ske betegnelse eller det geografiske område? Så-

fremt sidstnævnte er tilfældet: Spiller det da også en

rolle i forbindelse med vurderingen af, om der

foreligger en »indirekte kommerciel brug«, i hvilken

sammenhæng den omtvistede bestanddel af tegnet

er indføjet, eller kan denne sammenhæng ikke

modvirke en indirekte kommerciel brug af den

registrerede geografiske betegnelse, selv om den

omtvistede bestanddel af tegnet er ledsaget af en

angivelse af produktets virkelige oprindelse? 2.

Kræver en »antydning« af en registreret geografisk

betegnelse i henhold til artikel 16, litra b), i forord-

ning (EF) nr. 110/2008, at der foreligger fonetisk

og/eller optisk lighed mellem den registrerede

geografiske betegnelse og den omtvistede bestand-

del af tegnet, eller er det tilstrækkeligt, at den om-

tvistede del af tegnet hos den relevante kundekreds

vækker en association af en hvilken som helst art til

den registrerede geografiske betegnelse eller det

geografiske område? Såfremt sidstnævnte er tilfæl-

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

06.06.18

C-44/17

Miljø- og

Fødevareministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

07.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

det: Spiller det da også en rolle i forbindelse med

vurderingen af, om der foreligger en »antydning«, i

hvilken sammenhæng den omtvistede bestanddel af

tegnet er indføjet, eller kan denne sammenhæng

ikke modvirke en antydning i kraft af den omtvi-

stede bestanddel af tegnet, selv om den omtvistede

bestanddel af tegnet er ledsaget af en angivelse af

produktets virkelige oprindelse? 3. Spiller det en

rolle i forbindelse med vurderingen af, om der

foreligger en »anden falsk eller vildledende angivel-

se« i henhold til artikel 16, litra c), i forordning nr.

110/2008, i hvilken sammenhæng den omtvistede

bestanddel af tegnet er indføjet, eller kan denne

sammenhæng ikke modvirke en vildledende angi-

velse, selv om den omtvistede bestanddel af tegnet

er ledsaget af en angivelse af produktets virkelige

oprindelse?

C-295/17

MEO

–

Serviços de Comunicações e

Multimédia

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 2, stk. 1, litra c),

artikel 64, stk. 1, artikel 66, litra a), og artikel 73 i

direktiv 2006/112/EF fortolkes således, at en

telekommunikationsoperatør (tv, internet, mobilnet

og fastnet) er merværdiafgiftspligtig for opkræv-

ninger af et på forhånd bestemt beløb fra sine

kunder, når en kontrakt med forpligtelse til et

abonnement af en bestemt varighed (bindingsperi-

ode) ophæves af en årsag, der kan tilregnes kunden,

inden denne periode er udløbet, idet dette beløb

svarer til værdien af den månedlige grundydelse,

som kunden skulle betale i henhold til kontrakten

multipliceret med det antal månedlige ydelser, der

mangler, indtil bindingsperioden udløber, i et til-

fælde hvor det pågældende beløb faktureres, og

operatørens levering af tjenesterne er ophørt, når

det fakturerede beløb opkræves, og uafhængigt af

om beløbet betales, såfremt: a. Det kontraktmæssi-

ge formål med det fakturerede beløb er at afskræk-

ke kunden fra ikke at opfylde den bindingsperiode,

som han har forpligtet sig til, og at betale erstatning

for det tab, som operatøren lider som følge af

misligholdelsen af bindingsperioden

–

nærmere

bestemt for en fratagelse af den fortjeneste, som

han ville have opnået, hvis kontrakten havde været

gældende indtil afslutningen af den nævnte periode

–

som følge af aftalen om indgåelse af lavere priser,

levering af gratis eller billigere udstyr eller andre

tilbud samt som følge af udgifter til reklame og

tiltrækning af kunder. b. De kontrakter med bin-

dingsperiode, som blev indgået, gav et højere ve-

derlag til formidlerne end ved de kontrakter uden

binding, som disse formidlede, eftersom størrelsen

af vederlaget til formidlerne i begge tilfælde (dvs. i

kontrakter med og uden binding) blev beregnet på

grundlag af størrelsen af den månedlige ydelse, der

var fastsat i de formidlede kontrakter. c. Det faktu-

rerede beløb i henhold til national ret kan kvalifice-

res som en bod. 2) Såfremt en eller flere dele af det

Skatteministeriet

07.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

første spørgsmål ikke foreligger, kan svaret

herpå da ændres?

C-300/17

Hochtief

Sagen vedrører: 1. Er EU-retten til hinder for en

processuel bestemmelse i en medlemsstat,

hvorefter muligheden for at gøre et hvilket som

helst civilretligt krav gældende på grundlag af en

overtrædelse af en retsforskrift på området for

indgåelse af offentlige kontrakter betinges af, at

klagenævnet for offentlige udbud eller en domstol,

som behandler et søgsmål til prøvelse af en afgørel-

se fra klagenævnet for offentlige udbud, endeligt

fastslår, at der har fundet en overtrædelse af rets-

forskriften sted? 2. Kan en bestemmelse i en med-

lemsstat, hvorefter muligheden for at gøre et krav

om skadeserstatning gældende betinges af, at kla-

genævnet for offentlige udbud eller en domstol,

som behandler et søgsmål til prøvelse af en afgørel-

se fra klagenævnet for offentlige udbud, endeligt

fastslår, at der har fundet en overtrædelse af rets-

forskriften sted, erstattes af en anden bestemmelse

i henhold til EU-retten? Er det med andre ord

muligt for den skadelidte at godtgøre overtrædelsen

af bestemmelsen på anden vis? 3. Er det inden for

rammerne af en sag, som er anlagt med henblik på

at opnå skadeserstatning, i strid med EU-retten, og

navnlig med principperne om effektivitet og ækvi-

valens, eller kan det have en virkning, som er i strid

med denne ret eller disse principper, at en proces-

suel bestemmelse i en medlemsstat alene tillader en

retslig anfægtelse af en administrativ afgørelse på

grundlag af de retlige argumenter, der er blevet

fremført i sagen ved klagenævnet for offentlige

udbud, selv i det tilfælde hvor den skadelidte som

begrundelse for den påberåbte overtrædelse af

retsforskriften alene kan gøre gældende, at ved-

kommendes udelukkelse på grund af en interesse-

konflikt var ulovlig i henhold til Den Europæiske

Unions Domstols faste praksis, og dette således

medfører udelukkelse fra proceduren for indgåelse

af den offentlige kontrakt af en anden årsag i over-

ensstemmelse med reglerne for proceduren med

forhandling, idet der i så fald har fundet en tilpas-

ning af tilbuddet sted?

Mardi talu

Sagen vedrører: 1) Er kravet om at bevare stengra-

ve, som en medlemsstat stiller til den, der ansøger

om generel arealbetaling samt betaling for land-

brugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljø-

et, og hvis manglende overholdelse udløser anven-

delse af den i artikel 39 i Kommissionens delegere-

de forordning nr. 640/2014 fastsatte administrative

sanktion i form af reduktion af betalingerne med

3%, i overensstemmelse med artikel 93, stk. 1, og

artikel 94 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning nr. 1306/2013 samt de i bilag II til denne

forordning fastsatte minimumskrav? 2) Såfremt det

Erhvervsministeriet

Nævnenes hus

07.06.18

C-435/17

Miljø- og

Fødevareministeriet

07.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 679: Liste over judicielle aktiviteter pr. 18/5-18 i sager af dansk interesse

første spørgsmål besvares benægtende: Skal den,

der ansøger om generel arealbetaling samt betaling

for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og

miljøet i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), artikel

91, stk. 1 og 2, artikel 93, stk. 1, og artikel 94 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1306/2013 samt artikel 4, stk. 1, litra b), c) og e), i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1307/2013, opretholde god landbrugs- og miljø-

mæssig stand på hele sin landbrugsbedrift

–

for at

undgå, at en administrativ sanktion finder anven-

delse

–

eller kun på det landbrugsareal, for hvilket

der konkret ansøges om betaling?

C-463/17

Ori Martin mod Den Europæiske Unions

Domstol (appel)

Påstande:

—

Rettens kendelse om afvisning i sag

T-797/16 (Ori Martin spa mod Den Europæiske

Unions Domstol) omgøres, og det fastslås, at

Domstolen (Sjette Afdeling) i sag C-490/15P og C-

505/15P, (EU:C:2016:678),

tilsidesatte ORI’s ret til

en retfærdig rettergang som omhandlet i artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggen-

de rettigheder, og Domstolen tilpligtes at betale

erstatning herfor.

Udenrigsministeriet

Dom

07.06.18