Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 416
Offentligt
1860430_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. februar 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 335 (MOF alm. del) stillet 18. januar 2018
efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 335
”Er det ministerens indtryk, at det, Den Europæiske Revisionsret finder og konkluderer i
særberetningen ”Forgrønnelse: en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er
miljømæssigt effektiv” (nr. 21/2017) på grundlag af interview med myndighederne i Grækenland,
Spanien, Frankrig, Nederlandene og Polen, også vil gælde for den danske situation?”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Landbrugsstyrelsen, der har oplyst at:
"I Revisionsrettens særberetning nr. 21/2017 vedrørende udformningen af grønningsbestemmelserne
og de to første års gennemførelse peger Revisionsretten generelt på, at grønning, som den
gennemføres på nuværende tidspunkt, næppe vil forbedre den fælles landbrugspolitiks miljø- og
klimamæssige resultater i væsentlig grad.
Revisionsretten finder bl.a, at medlemslandene anvender fleksibiliteten i grønningsreglerne til at
begrænse byrderne for landbrugerne og sig selv i stedet for at maksimere den forventede miljø- og
klimamæssige fordel. Som eksempel nævnes, at i de fem undersøgte medlemsstater var
hovedrationalet bag de trufne beslutninger at begrænse byrden for landbrugerne og myndighederne.
I rapporten konkluderes det, at medlemsstaterne generelt prioriterede de typer miljømæssige
fokusområder, som allerede var almindeligt forekommende i deres normale landbrugspraksis.
Tekniske vanskeligheder med at kontrollere visse miljømæssige fokusområder og med at oprette IT-
systemer til visse miljøfokusområder spillede også en rolle. Maksimering af grønningens miljø- og
klimamæssige fordele var af sekundær betydning. Det bemærkes endvidere, at grønningen gør den
fælles landbrugspolitik mere kompleks, hvilket ikke berettiges af det resultat, som ordningen kan
forventes at producere.
I forhold til Revisionsrettens særberetning bemærkes det, at der ved gennemførelsen af grønning i
2015 var stor forskel på konsekvenserne for landmændene i de enkelte medlemslande, da der var
fastsat arealgrænser for, hvornår en landmand skulle opfylde grønning. Det medførte, at en række
medlemslande med mange små landbrug i vidt omfang ikke skulle opfylde de grønne krav, mens flere
landmænd i medlemslande med store bedrifter, som fx Danmark, skulle opfylde kravene. Dette stillede
bl.a. større krav til ressourceanvendelsen til håndteringen af grønning i disse landes administrationer.
For så vidt angår indførelsen af miljøfokusområder (MFO) fik medlemslandene mulighed for at vælge
MFO-elementer ud fra en bruttoliste. Dette gav medlemslandene en vis fleksibilitet til at vælge de
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 416: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 335 om det er ministerens indtryk, at det, Den Europæiske Revisionsret finder og konkluderer i særberetningen "Forgrønnelse: en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er miljømæssigt effektiv", fra miljø- og fødevareministeren
1860430_0002.png
MFO-elementer, som passede til de nationale forhold. Dermed kunne der også tages hensyn til, at
implementeringen skulle være så enkel og håndterbar som muligt for både landmændene og
administrationen.
I Danmark blev der i februar 2014 indgået en politisk aftale mellem den daværende regering og
1
Folketingets partier om blandt andet valg af fem miljøfokusområder . De fem valgte understøttede
allerede besluttede miljøtiltag, og var kendt af landmændene og administrationen. Opgørelser over de
danske landmænds opfyldelse af MFO i 2017 viser, at kravet hovedsageligt opfyldes ved anvendelse af
efterafgrøder (ca. 69 %) og ca. 27 % med brakarealer, mens de resterende ca. 4 % er opfyldt med de
øvrige MFO-elementer.”
Jeg tager Revisionsrettens rapport til efterretning og bemærker, at den udgør et aktuelt bidrag til de
forhandlinger om den kommende fælles landbrugspolitik efter 2020, som er ved at gå i gang.
./.
Jeg skal desuden henvise til besvarelse af spørgsmål nr. 310 (MOF alm. del) om de væsentligste
konklusioner i Revisionsrettens Særberetning nr. 21/2017.
Esben Lunde Larsen
/
Jacob Nielsen
1
1) Randzoner (i 2018 udvidet til også at omfatte markbræmmer), 2) Braklagte arealer, 3) GLM-elementer (små
søer og fortidsminder), 4) lavskov og 5) efterafgrøder.
2