Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 187
Offentligt
1824307_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 17. november 2017
kl. 10.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Eva Kjer Hansen (V), Peter Hummelgaard Jensen (S),
Søren Søndergaard (EL), Christian Poll (ALT) og Holger K. Nielsen
(SF)
udenrigsminister Anders Samuelsen, undervisningsminister Merete
Riisager og kulturminister Mette Bock.
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Indledning af forhandlinger om en konvention om en multilateral
investeringsdomstol
Tidlig forelæggelse
KOM (2017) 0493
KOM (2017) 0493
bilag 2 (samlenotat)
KOM (2017) 0493
bilag 3 (udtalelse fra ERU)
EUU alm. del (17)
bilag 133 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Jeg vil gerne forelægge sagen om en konvention om en multilate-
ral investeringsdomstol. Sagen forelægges til forhandlingsoplæg.
Udkastet til forhandlingsdirektiver blev fremlagt i forbindelse med kommissionsforman-
dens tale om Unionens tilstand i september i år.
Ved indgåelsen af frihandelsaftalen med Canada
som Danmark ratificerede den 1. juni
med bred opbakning i Folketinget
forpligtede EU sig til at arbejde for oprettelsen af en
multilateral investeringsdomstol. Det skulle ske på grundlag af principperne i det nye
tvistbilæggelsessystem for investeringsbeskyttelse: Investment Court System
eller ICS.
Domstolen skal gøre det muligt at forelægge tvister mellem virksomheder og stater med
afsæt i investeringsbeskyttelsesaftaler, som tilmeldes domstolen. Det vil for EU's ved-
kommende eksempelvis være CETA, de kommende aftaler om investering med Vietnam
og Singapore og andre fremtidige aftaler, hvor man måtte blive enige om at inkludere in-
vesteringsbeskyttelse.
Det vil også gælde for de enkelte medlemsstaters
og dermed Danmarks
bilaterale
investeringsbeskyttelsesaftaler, i det omfang at partnerlandet er indforstået med at tilmel-
de aftalen til domstolen.
Den multilaterale tilgang har en række fordele sammenlignet med det traditionelle ISDS-
system. For det første sikres Domstolens uafhængighed i kraft af en fast gruppe af pro-
fessionelle dommere. Man går således væk fra ad hoc-tilgangen med at nedsætte vold-
gifter, hvor deltagerne udpeges af parterne i tvisten.
212
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Domstolen forudses endvidere at indeholde en appelmulighed. Det er nyt og findes ikke i
ISDS-systemet.
Sagsbehandlingen ved Domstolen skal foregå på en gennemsigtig måde. Der gives bl.a.
mulighed for tredjepartsinterventioner i tråd med de regler og standarder, som er fastsat i
FN’s Kommission for International Handelsret.
Domstolens afgørelser skal sikres effektiv international håndhævelse, ligesom Domstolen
vil skulle operere omkostningseffektivt og være tilgængelig også for små og mellemstore
virksomheder.
Domstolen udvider ikke adgangen for virksomheder til at lægge sag an mod stater. Rets-
grundlaget vil være de investeringsbeskyttelsesaftaler, der tilmeldes Domstolen.
Domstolen forudses opbygget på et stærkt multilateralt fundament, hvor så mange parter
som muligt deltager. Det skal sikres, at udviklingslandene
herunder de mindst udviklede
lande
kan fungere effektivt inden for ordningen.
På den baggrund støtter regeringen forslaget om en konvention om en multilateral inve-
steringsdomstol, som bygges
op efter principperne i EU’s
moderne, transparente og uaf-
hængige tvistløsningsmekanisme ICS, og som ikke anfægter EU’s og nationalstaternes
ret til at regulere.
Dermed er forslaget samtidig et godt eksempel på, at EU sammen med en ligesindet
partner som Canada kan gå foran og arbejde for fælles globale regler.
Formanden
oplyste inden spørgerunden, at udvalget den 15. november havde modtaget
en udtalelse fra Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om sagen. Der var tale om en
mindretalsudtalelse fra Socialistisk Folkeparti, og udtalelsen var omdelt til medlemmerne
af Europaudvalget.
Kenneth Kristensen Berth
mente ikke, at sagen nødvendigvis var ligetil. Fra dansk side
havde man blandede erfaringer med internationale domstole. I øjeblikket fandt der en
diskussion sted om, hvorvidt Danmark skulle udnytte formandskabet for Europarådet til at
forsøge at stække Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Nu forsøgte man at
oprette et internationalt organ til bilæggelse af investeringstvister. Dansk Folkeparti var
ikke imod tvistbilæggelsesaftaler, men havde større tiltro til bilaterale aftaler, og mente, at
tvistbilæggelser kan håndteres bedre, hvis de foregår inden for en specifik ramme sat af
tvistens to eller flere lande
som det var tilfældet med CETA. At oprette en international
overbygning i form af en generel domstol var ikke den rigtige vej. Dansk Folkeparti kunne
derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.
Christian Poll
medgav, at initiativet var et skridt i den rigtige retning sammenlignet med
det voldgiftssystem, der blev lagt op til med TTIP. Men det ville stadig være muligt for pri-
vate at sagsøge stater for at have indført skærpede krav på eksempelvis klima- og miljø-
området. Derfor kunne Alternativet ikke støtte forhandlingsoplægget.
213
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Søren Søndergaard
mente, at der i oplægget på visse punkter var sket en imødekom-
melse i forhold til ISDS
f.eks. hvad angik punktet lukkethed, hvor man nu ville kunne
afholde åbne høringer. Det gjaldt også derved, at man i det nye system ville kunne appel-
lere domme. På en lang række andre områder var der dog ikke sket forbedringer. Var det
korrekt forstået, at dommerne i det nye system ikke ville have fast ansættelse og derfor
ville få et incitament til dels, at der kom så mange sager som muligt, dels at de varede
tilstrækkeligt længe? Og var det korrekt forstået, at det nye system i lighed med ISDS
ville give udenlandske investorer særlige rettigheder, som indenlandske ikke har? Og ville
der ikke være begrænsninger på størrelsen af de bøder, man kan blive idømt? Hvad kun-
ne det koste Danmark? Sagsomkostningerne kunne løbe op i 50 mio. kr., så selv hvis
Danmark vandt sagen, kunne det blive meget dyrt for landet. Han ville også gerne vide,
om det kun var investorer, der kunne bruge systemet, eller om det også var for f.eks. mil-
jøorganisationer og fagforeninger. Var ministeren enig i, at forslaget indebar en risiko for
en såkaldt chilling-effekt, dvs. at stater af frygt for sagsanlæg undlader at gå til kanten af,
hvad de har lov til at regulere vedrørende miljø og arbejdstagerrettigheder. Man havde
set en sådan effekt ved finanspagten, hvor mange kommuner ikke turde gå til kanten,
fordi det udløser en straf, hvis de kommer til at overtræde den.
Peter Hummelgaard Thomsen
fandt det vigtigt at understrege, at ICS-modellen, som
også blev anvendt til CETA, var et skridt i den rigtige retning, navnlig hvad angik gen-
nemsigtighed, fast udpegede dommere og et klart mandat. Det betød ikke, at der ikke var
grundlag for markante forbedringer på længere sigt. Nogle af de spørgsmål, Søren Søn-
dergaard rejste, var relevante i den sammenhæng. Han spurgte ministeren, hvilken be-
tydning en multilateral tvistbilæggelsesdomstol kunne få for WTO-systemet? WTO-
systemet var i en noget ramponeret forfatning, og ville det nye system bidrage til en yder-
ligere ramponering. Hvordan skulle de to systemer i det hele taget spille sammen?
Udenrigsministeren
svarede Søren Søndergaard, at ideen med det nye system netop
var at få uafhængige, fastansatte dommere med fast løn
modsat det eksisterende vold-
giftssystem, hvor sagens parter udpegede dommerne. Det gik altså i den modsatte ret-
ning af, hvad Søren Søndergaard beskrev.
På spørgsmålet om størrelsen af bøderne mindede han om, at der aldrig havde været
rejst en investeringsbeskyttelsessag mod Danmark. Hvorfor skulle det ændre sig, når
Danmark har styr på retssystemet? Muligheden for at rejse sag er møntet på lande uden
et velfungerende retssystem.
Ministeren bekræftede, at systemet er møntet alene på investorer, ikke på f.eks. miljøor-
ganisationer. Men man ville ikke kunne lave om på miljøregler ved dette domstolstiltag.
Ændringer i EU’s beskyttelsesniveau
ville kræve samme lovgivningsprocedure som nu,
så ministeren så intet problem i det.
Ministeren svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at det nye system ikke ville blive et
problem for WTO, da WTO var stat mod stat. Han var i øvrigt enig med Peter Hummel-
gaard Thomsen i, at det nye system var et skridt i den rigtige retning og lå i forlængelse af
214
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
det system, som der blev givet et bredt mandat til i forbindelse med CETA. Der blev netop
taget højde for de problemstillinger, Enhedslisten beskrev. Systemet ville faktisk blive
sikrere og mere transparent, og det ville medføre mindre vilkårlighed end før. Desuden
ville der ikke blive ændret i de aftaler, som allerede var indgået. Det var oplagt at sige ja
til det.
Søren Søndergaard
gentog sit spørgsmål om chilling-effekten. Han tog ministerens
manglende svar som en bekræftelse på, at der netop var fare for en chilling-effekt. De
svar, ministeren faktisk gav, var desuden ikke helt overbevisende. At Danmark aldrig var
blevet dømt, kunne netop være udtryk for en chilling-effekt, hvor Danmark havde sørget
for at holde sig på den sikre side. På samme måde brugte kommunerne nu efter indgåel-
sen af finanspagten langt færre penge end tilladt af frygt for at blive dømt.
Han forstod ikke helt ministerens svar vedrørende dommerne og gentog sit spørgsmål:
Var det ikke korrekt forstået, at dommerne i ICS ville blive betalt ad hoc, dels afhængigt af
antallet af førte sager, dels afhængigt af, hvor længe sagerne ville vare.
Holger K. Nielsen
mindede om, at der var fremsendt en udtalelse fra Socialistisk Folke-
partis medlem af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget med en række kritiske bemærk-
ninger. Overordnet var der tale om en forbedring, når man nu ville få et multilateralt sy-
stem med større gennemsigtighed, og derfor kunne Socialistisk Folkeparti støtte forhand-
lingsoplægget.
Udenrigsministeren
svarede Søren Søndergaard, at målet med det nye system netop
var fastansatte dommere med fast løn. Ingen kunne være sikre på, hvordan det ville en-
de, men det nye system var, uanset hvordan man vender og drejer det, et skridt i den
rigtige retning. Man kunne godt være kritisk over for det eksisterede system, som der el-
lers var givet brede mandater til. Det var fair nok. Det nye system ville forbedre det eksi-
sterende og komme en række kritikpunkter i møde. Måske var det ikke perfekt, for der lå
som nævnt ingen garanti for, at Danmark aldrig ville komme ud for et sagsanlæg, men
hvorfor skulle risikoen øges, når nu man forbedrede systemet? Svaret gjorde sig også
gældende for Søren Søndergaards bekymring om chilling-effekten. Intet ville blive forrin-
get ved det nye, mere omkostningseffektive system. Der var oven i købet tale om en
håndsrækning til de svageste lande derved, at det enkelte land nu ville betale til systemet
i forhold til udviklingstrin og økonomisk formåen. Udviklingslandene ville desuden ikke
længere selv skulle finde dyre dommere, men kunne bruge systemets permanent udpe-
gede dommere. Derfor forstod han ikke den yderste venstrefløjs modstand.
Søren Søndergaard
forstod det sådan, at man tidligere havde et system, hvor de invol-
verede parter selv udvalgte dommerne, og at der nu var lagt op til, at man skulle udvælge
dommerne på grundlag af en liste. Han gav ministeren ret i, at man på den måde kunne
tale om et fast dommerpanel, hvorfra der vælges tilfældigt. Det var fint. Men ministeren
kaldte det forkert, når Søren Søndergaard sagde, at dommerne aflønnes efter antallet af
sager og deres varighed. Søren Søndergaard havde ellers hørt, at det forholdt sig mod-
sat. De ville altså ikke få en fast løn som i f.eks. Højesteret, hvor dommerne dermed ikke
215
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
har nogen økonomisk interesse i, at en sag trækker ud, og heller ikke i, at antallet af sa-
ger er højt. Kunne ministeren ikke bare sige, at der var tale om en fast aflønning? Oplys-
ningen om lønningernes størrelse kunne i givet fald komme senere.
Udenrigsministeren, Socialistisk Folkeparti og måske også Socialdemokratiet havde alle
talt om forbedringer af det eksisterende system. Men hvorfor behandlede man det over-
hovedet for sig selv og ikke bare løbende i forbindelse med indgåelsen af de aftaler, sy-
stemet skal virke på? Det havde været tilfældet med TTIP. Var det ikke korrekt forstået, at
systemet ville gælde for alle kommende aftaler og ikke kunne laves om i forhandlinger om
nye aftaler? Hvis man gav mandat nu, ville man, næste gang der blev rejst en kritik af en
handelsaftale, få det svar, at man i sin tid havde givet mandat.
Kenneth Kristensen Berth
gentog, at Dansk Folkeparti ikke var begejstrede for oplæg-
get. Modsat Søren Søndergaard mente Dansk Folkeparti dog, at det er de involverede
parter, der bedst løser sagerne ved hjælp af et voldgiftssystem. I tilfælde af en tvist mel-
lem f.eks. Canada og EU er det bedre, at de to parter udpeger hver en dommer. Var det
ikke korrekt forstået, at man med det nye system endda ville risikere situationer, hvor en
af de tilfældigt udpegede dommere kommer fra et af de lande, der er led i konflikten? Det
er ikke retssikkerhedsmæssigt perfekt. Også på den baggrund var Dansk Folkeparti utro-
lig skeptiske.
Udenrigsministeren
mente, at han bedst kunne svare begge spørgere ved at læse op af
forhandlingsoplæggets punkt 9:
”Domstolens uafhængighed bør garanteres.
Domstolens
medlemmer
både i retten i første instans og appelretten
bør være underlagt strenge
krav med hensyn til kvalifikationer og upartiskhed. Regler om etik og klagemekanismer
bør være fastlagt i konventionen. Domstolens medlemmer bør modtage et fast vederlag.
De bør udnævnes for en fast, lang og ikke fornyelig periode, og have garanti for uopsige-
lighed samt alle de nødvendige garantier for uafhængighed. Medlemmerne bør udnæv-
nes ved en objektiv og gennemsigtig proces”. Han kunne ikke vide, nøjagtig hvordan den
endelige udgave ville se ud, for det skulle der nu forhandles om, men der blev arbejdet ud
fra det foreliggende oplæg. Sagde man nej til disse tiltag, ville det gamle system ikke for-
svinde, og det var Enhedslisten endog meget kritisk over for. Dansk Folkeparti kunne
ganske vist mene, at faste, upartiske dommere var en dårlig ting, men hvorfor var En-
hedslisten imod det?
Søren Søndergaard
forstod udenrigsministeren sådan, at
han med ordet ”fast” ikke men-
te, at dommernes indtægt ville være uafhængig af antallet af sager eller deres varighed.
Man måtte så opklare på et tidspunkt, om det var korrekt.
Ministeren forholdt sig ikke til indvendingen om, at systemet ville lægge en ramme for alle
kommende handelsaftaler. Det var på grund af denne ramme, at der var grund til overho-
vedet at beskæftige sig med systemet selvstændigt. Hver eneste gang, kritiske partier i
fremtiden ville påpege problemer ved en given handelsaftale, ville ministeren svare, at
man allerede havde taget stilling til mandatet i sin tid, og man nu ikke kunne ændre det.
216
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Holger K. Nielsen
påpegede over for Søren Søndergaard, at det handlede om tvistbi-
læggelse og ikke om alle mulige detaljer i fremtidige handelsaftaler. Det svarer til en fod-
boldkamp, hvor det skaber et langt mere retfærdigt og gennemsigtigt system, at DBU fin-
der dommerne ud fra et fast funderet system, end at hjemmeholdet og udeholdet enes
om, hvem dommerne skal være. Man kunne godt have en række kritikpunkter, men alt i
alt var der tale om et fremskridt.
Udenrigsministeren
svarede, at regeringen ville gå efter det, der er beskrevet i oplæg-
get, mens Enhedslisten i bund og grund kritiserede det eksisterende system, som det nye
system ville være en bevægelse væk fra. Det var mærkeligt, at man ville sige nej til en
bedre udsigt, hvis man ikke kunne få den perfekte.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
217
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
L
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3579 (almindelige anliggender art. 50) den 20. november
2017
Punktet var lukket.
L
1. Opfølgning på forhandlingerne efter Storbritanniens notifikation under art. 50
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3579
bilag 1 (samlenotat side 2)
Punktet var lukket
L
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd (art. 50) den 14. eller 15. december
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3579
bilag 1 (samlenotat side 4)
Punktet var lukket
L
3. Genplacering af agenturer
Beslutning
Rådsmøde 3579
bilag 1 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (16)
bilag 863 (udvalgsmødereferat side 1279 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 9/6-17)
Punktet var lukket
218
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3578 (almindelige anliggender) den 20. november 2017
EUU alm. del (17)
bilag 133 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
forelagde punkterne på dagsordenen til orientering. Øvrige punkter
på dagsordenen kunne drøftes, hvis medlemmerne af udvalget ønskede det.
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017 (udkast
til kommenteret dagsorden)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3578
bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 14/12-17
bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Jeg forventer, at Rådet vil tage den kommenterede dagsorden til
efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne vil først finde sted på rådsmø-
det for almindelige anliggender den 12. december. Vi vil derfor også få mulighed for at
drøfte forventningerne til topmødet mere i dybden, når jeg forelægger rådsmødet i de-
cember. Herudover vil statsministeren som vanligt forelægge selve topmødet.
Udkastet til den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd i december
fokuserer på forsvar og opfølgning på det uformelle sociale topmøde i Göteborg. Der vil
desuden være en tematisk drøftelse af migration som led i den strategiske dagsorden
”Leaders’ Agenda”,som
formanden for Det Europæiske Råd lancerede i oktober. I tilknyt-
ning til mødet i Det Europæiske Råd bliver der desuden afholdt et ØMU-topmøde den 15.
december også som led i ”Leaders’ Agenda”. ØMU-topmødet
vil være åbent for alle
EU27-medlemslande
det vil sige også de medlemslande, der ikke er med i eurozonen.
Stats-
og regeringscheferne forventes at have en drøftelse af EU’s fælles sikkerheds-
og
forsvarspolitik. Det Europæiske Råd ventes at endossere den rådsbeslutning, som skal
etablere det forstærkede forsvarssamarbejde PESCO, som Rådet for Udenrigsanliggen-
der forventes at vedtage den 11. december. Regeringen finder det grundlæggende posi-
tivt, at EU styrker indsatsen inden for sikkerhed, men det er regeringens vurdering, at
Danmark ikke vil kunne deltage i PESCO-samarbejdet som følge af forsvarsforbeholdet.
Jeg forventer, at Det Europæiske Råd endvidere vil drøfte status på øvrige forsvarsrelate-
rede områder, herunder EU-NATO-samarbejdet. Det Europæiske Råd forventes også at
følge op på det uformelle
sociale topmøde, som afholdes i dag i Göteborg. Her skal EU’s
stats- og regeringschefer drøfte sociale spørgsmål, beskæftigelse, uddannelse og kultur.
Det er endvidere forventningen, at Det Europæiske Råd i regi af den strategiske dagsor-
den ”Leaders’ Agenda” vil drøfte både interne og eksterne aspekter af migration. Der er
på nuværende tidspunkt ikke yderligere information om fokus for denne drøftelse.
I tilknytning til mødet i Det Europæiske Råd vil der blive afholdt et ØMU-topmøde den 15.
december ligeledes som led i
”Leaders Agenda”. Mødet vil være åbent for lande, der ikke
221
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
er med i eurozonen, og vi deltager fra dansk side. Det forventes, at stats- og regerings-
cheferne vil drøfte særligt bankunionen, men også proces og tidsplan for videreudvikling
af ØMU’en i lyset af den ØMU-pakke,
som Kommissionen ventes at præsentere den 6.
december.
Endelig kan det ikke udelukkes, at der også på mødet bliver rejst andre emner i forbindel-
se med ”Leaders Agenda”.
2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3578
bilag 1 (samlenotat side 4)
Det Europæiske Råd 19-20/10-17
bilag 11 (konklusioner fra mødet i DER
(art. 50) 20/10-17)
Det Europæiske Råd 19-20/10-17
bilag 10 (konklusioner fra mødet i DER
19/10-17)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
222
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
3. Kommissionens arbejdsprogram for 2018
Politisk drøftelse
KOM (2017) 0650
Rådsmøde 3578
bilag 1 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (17)
bilag 68 (brev fra Timmermans om arbejdsprogram
2018)
Udenrigsministeren:
Den 24. oktober offentliggjorde Kommissionen sit arbejdsprogram
for 2018. Overskriften er i år ”En dagsorden for et mere enigt, stærkere og mere demo-
kratisk Europa”.
Programmet indeholder 26 forslag, der ligger i forlængelse af de 10 overordnede politiske
målsætninger i den strategiske dagsorden, herunder vækst og beskæftigelse, et digitalt
indre marked, klimaforandringer, EU’s
globale rolle og migration.
Femten af forslagene
sigter på at komme i mål med eksisterende dagsordener, inden Junckerkommissionens
mandat udløber. Disse forslag ventes præsenteret inden maj 2018.
De øvrige 11 forslag peger frem mod 2025 og vil udgøre Kommissionens indspil til den
løbende debat om EU’s fremtid.
Som vanligt har Kommissionen også vedlagt en liste over 66 allerede fremsatte forslag,
som bør prioriteres af Rådet og Europa-Parlamentet. Herudover har Kommissionen op-
lyst, at den vil fremsætte forslag om forbedring af den lovgivningsmæssige kvalitet af 12
eksisterende stykker EU-lovgivning, tilbagetrækning af 15 lovforslag og ophævelse af tre
stykker eksisterende lovgivning, som vurderes at være blevet overflødige.
På rådsmødet er det min forventning, at Kommissionen vil præsentere arbejdsprogram-
met, hvorefter Rådet vil have en drøftelse. Som det følger af den interinstitutionelle aftale
om bedre lovgivning skal de tre institutioner
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen
forventeligt i december vedtage en fælles erklæring om prioriteterne for det kom-
mende års arbejdsprogram. Formålet med erklæringen er, at vi opnår en fælles forståelse
for, hvilke eksisterende og nye forslag der skal prioriteres i arbejdet det kommende år.
Jeg forventer, at Rådet vil have en drøftelse af denne erklæring på rådsmødet. Det er min
forventning, at drøftelsen og den efterfølgende erklæring omhandler de 15 forslag, der
sigter på at komme i mål på eksisterende prioriteter. De øvrige forslag spiller ind i diskus-
sionerne om retningen for EU’s fremtid generelt, som aktuelt pågår i andre fora.
Regeringen finder det positivt, at Kommissionen fortsat fokuserer på de områder, hvor
der gennem fælles EU-handling kan skabes reel merværdi. Det er måske ikke så spæn-
dende at fortsætte med de samme prioriteter år efter år, men det er helt afgørende for at
få konkrete resultater. I det lys er det også meget positivt, at Kommissionen signalerer
fokus på vedtagelse og implementering. Det gælder både, for så vidt angår det begræn-
sede antal nye forslag, målsætningen om at præsentere forslagene i god tid inden man-
223
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
datets udløb og ligeledes forslagene om justering af eksisterende lovgivning og ophævel-
se af overflødig lovgivning.
4. Orientering om implementering af den interinstitutionelle aftale om
bedre lovgivning (IIA)
Status
Rådsmøde 3578
bilag 1 (samlenotat side 9)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Europæiske semester for 2018
Præsentation
Rådsmøde 3578
bilag 1 (samlenotat side 11)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
224
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
6. Cybersikkerhed i EU
Rådskonklusioner
JOIN (2017) 0450, KOM (2017) 0477
Rådsmøde 3578
bilag 1 (samlenotat side 14)
Rådsmøde 3570
bilag 2 (skriftlig forelæggelse af
cybersikkerhed 18/10-17)
Udenrigsministeren:
Rådskonklusionerne vil sætte scenen for det kommende arbejde
med at behandle og udmønte de forskellige elementer i den omfattende cyberpakke, som
Kommissionen præsenterede den 13. september i år.
Rådskonklusionerne fremhæver, at endnu bedre cybersikkerhed i EU er nødvendig for at
bevare tilliden til digitale løsninger og drage fordel af den teknologiske udvikling. Konklu-
sionerne opfordrer til at styrke EU’s fælles evne til at modstå og reagere på cyberangreb.
De lægger også op til at styrke cyberdiplomatiet for at fremme en sikker, fri og åben glo-
bal it-infrastruktur og give os bedre mulighed for at reagere på ondsindede cyberaktivite-
ter. Det skal bl.a. ske ved hjælp af en såkaldt diplomatisk værktøjskasse for fælles svar
på cyberangreb
lige fra diplomatisk dialog i den bløde ende til sanktioner i den hårdere
ende. Rådskonklusionerne understreger desuden, at medlemslandene er ansvarlige for
egen national cybersikkerhed, men at EU kan tilføre markant merværdi i form af øget
samarbejde, udveksling af information og støtte til kapacitetsopbygning i både EU-
medlemslande og tredjelande.
Vi bakker fra regeringens side op om et tættere europæisk samarbejde om cybersikker-
hed og vil derfor tiltræde rådskonklusionerne. Danmark og EU står over for en stigende
og meget aktiv cybertrussel. Truslen udspringer fra både statslige og ikkestatslige aktører
og er i sagens natur grænseoverskridende. Regeringen hilser derfor det store fokus på
cybersikkerhed i EU velkommen og ser frem til det kommende arbejde med at udmønte
cyberpakkens forskellige elementer.
7. Partnerskabs- og samarbejdsaftale med Armenien
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender)
den 20. november, men aftalen forventes undertegnet i forbindelse med
topmødet i Det Østlige Partnerskab den 24. november 2017
KOM (2015) 0223, JOIN (2017) 0037, JOIN (2017) 0036
Rådsmøde 3578
bilag 1 (samlenotat side 17)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
225
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
8. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
226
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
FO
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20. - 21.
november 2017
EUU alm. del (17)
bilag 133 (kommenteret dagsorden)
Punktet var delt mellem undervisningsministeren (punkterne 1-7) og kulturministeren
(punkterne 8-12).
Undervisningsministeren
oplyste, at der på rådsmødet for uddannelse og ungdom den
20. november var tre punkter på ungdomsområdet og fire punkter på uddannelsesområ-
det. En sag var til forhandlingsoplæg, nemlig punktet om det europæiske solidaritets-
korps. De øvrige punkter var til orientering.
Kulturministeren
oplyste, at der på rådsmødet var fem punkter på kultur- og sportsom-
rådet. Af disse var de to kulturpunkter og de tre om idræt. Alle punkter var til orientering.
Hun henviste til samlenotatet og kunne overordnet nævnte, at det estiske formandskab
på rådsmødet ville fokusere på udveksling af ideer og erfaringer på kultur- og idrætsom-
rådet. Dagsordenen var med andre ord ikke tung.
FO
1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af de retlige
rammer for det europæiske solidaritetskorps og om ændring af forordning (EU)
nr. 1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013, forordning (EU) nr. 1303/2013,
forordning (EU) nr. 1305/2013, forordning (EU) nr. 1306/2013 og afgørelse nr.
1313/2013/EU
Generel indstilling
KOM (2017) 0262
Rådsmøde 3577
bilag 1 (samlenotat side 3)
Undervisningsministeren:
Kommissionen fremsatte i maj måned i år forslag til en for-
ordning om de retlige rammer for Det Europæiske Solidaritetskorps
ESC i daglig tale.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at styrke indsatsen for unge i Europa. Her
kæmper mange lande stadig med høj ungdomsarbejdsløshed og derfor også risiko for
marginalisering.
Forslaget åbner for, at flere unge kan tage et mobilitetsophold i et andet land og samtidig
også øge deres kompetencer og forståelse for andre landes kulturer. Samtidig skal aktivi-
teten imødegå et uopfyldt samfundsmæssigt behov primært i et lokalområde
det er,
hvad der ligger i forståelsen af begrebet solidaritet.
Mobiliteten kan gennemføres enten som et volontørophold, et praktikophold eller et job. I
alle tilfælde skal indgå en klar læringskomponent, så den unge også selv udvikler sine
kompetencer, øger mulighederne for beskæftigelse og letter overgangen til arbejdsmar-
kedet eller til uddannelse.
227
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Volontøropholdene bygger på den særlige European Voluntary Service (EVS), som i dag
er en del af EU's Erasmus+-program. Praktikophold og job er nye aktivitetsmuligheder og
skal gennemføres på grundlag af en skriftlig kontrakt i overensstemmelse med gældende
nationale regler på arbejdsmarkedet.
I praksis kommer mobilitetsopholdene i stand ved, at den unge registrerer sig på den
særlige ESC-portal. Det er en elektronisk mødeportal, hvor de unge matches med de or-
ganisationer, der udsender og modtager dem. Organisationerne skal først have fået tildelt
et særligt kvalitetsmærke, der attesterer, at organisationen opfylder kravene for det euro-
pæiske solidaritetskorps.
Regeringen har som overordnet prioritet at fremme den frie bevægelighed, både via det
indre marked, men også ved at støtte øget mobilitet blandt unge på tværs af landegræn-
serne i Europa.
ESC er her tænkt som et middel til at øge mobiliteten ved at give unge mulighed for at
deltage i aktiviteter på f.eks. klima-, miljø- og naturbeskyttelsesområdet. De hidtidige erfa-
ringer fra volontøropholdene er, at de ikke bliver benyttet af danske unge i nær så høj
grad som unge i andre EU-lande. Forventningen er, at det samme vil gøre sig gældende
for ESC. Særlig i de sydeuropæiske lande må ESC forventes at blive brugt af de mange
unge, der i dag står uden for arbejdsmarkedet eller ikke er i gang med en uddannelse.
Danmark bakker derfor bl.a. op om forslaget ud fra et ønske om at bekæmpe europæisk
ungdomsarbejdsløshed og løfte i flok med de andre EU-lande. ESC kan være et af flere
redskaber i den sammenhæng. Formandskabets kompromisforslag er på dagsordenen
for rådsmødet som en generel indstilling.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går herefter ud på følgende:
For så vidt angår finansieringen, lægges der vægt på, at den vil ske via om-
allokeringer inden for EU's budgetramme og ikke ved tilførsel af ekstra midler.
Det er der også et overvejende flertal for blandt medlemslandene.
Der er endvidere også fra dansk side opbakning til kompromisforslaget om at ud-
vide den kreds af lande, der kan deltage i volontøropholdene til at omfatte den
samme kreds, som deltager i EVS-programmet. Det vil sige EU- og EØS-lande
samt en række af EU's nabolande. Det gælder dog ikke for praktik- og jobaktivite-
terne.
Regeringen lægger også vægt på, at det klart fremgår, at job og praktikophold i et
deltagerland gennemføres på basis af en ansættelseskontrakt efter gældende
nationale regler og indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
Endvidere skal aktiviteterne have en klar læringskomponent og ikke må bruges til
at undergrave det ordinære arbejdsmarked, f.eks. ved at stillinger under solidari-
228
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
tetskorpset besættes af gratis arbejdskraft og ikke ordinære job, som det ellers
ville have været.
Regeringen lægger også vægt på, at deltagelse i solidaritetsaktiviteter sker under
hensyntagen til gældende regler om rettigheder og pligter i relation til forsikring,
ydelser m.m. På den måde undgår vi, at aktiviteterne bliver brugt til social dum-
ping på arbejdsmarkedet.
Det er også vigtigt at understrege, at der lægges op til, at implementeringen af
korpset sker decentralt i tæt samarbejde med de nationale agenturer i deltager-
landene. Det ligger i god forlængelse af regeringens generelle politik om at til-
stræbe, at administrationen bliver tilrettelagt på en rimelig og en så ubureaukra-
tisk og fleksibel måde som muligt, når der er tale om anvendelsen af EU-midler.
Regeringen vil følge, at implementeringen af dette forslag også sker i tråd med
dette.
Regeringen vil også arbejde for, at der etableres fleksibilitet i fordeling af den fi-
nansielle støtte med 80 pct. til frivilligt arbejde og solidaritetsprojekter og 20 pct.
til praktik- og jobophold, således at der kan tildeles mere end 80 pct. til frivilligt
arbejde og solidaritetsprojekter.
Regeringen arbejder desuden for, at de enkelte aktivitetstyper beskrives så detal-
jeret som muligt, og at definitionen af frivilligdelen er i overensstemmelse med
den danske definition af frivilligt arbejde.
Regeringen bakker op om forslaget, som tilgodeser de danske synspunkter.
Kenneth Kristensen Berth
mente ikke, at EU på nogen måde skulle blande sig i noget
af det, som ministeren omtalte. Han var fuldstændig enig i teksten på Liberal Alliances
hjemmeside: ”Grundsøjlerne i EU, fredsskabelse og frihandel, har bidraget positivt til vel-
stand og fremgang i Danmark og resten af Europa. Men EU har udviklet sig i en retning,
hvor vækst, fremdrift og dialog er blevet erstattet af regelstyring, bureaukrati, omfordeling
og centralisme
– intet er i dag for stort eller for småt til EU.” Det til trods sad ministeren
i
udvalget og fortalte vidt og bredt om de ting, som EU blander sig i, uden også at sige, at
det var noget pjat. Han havde troet og håbet på, at Liberal Alliances plads i regeringen
ville have resulteret i en lidt mere EU-skeptisk linje, men det var ikke tilfældet. Dansk Fol-
keparti kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet han betegnede forslaget om et soli-
daritetskorps som et overflødigt, bureaukratisk og centralistisk tiltag, der understregede,
at EU blander sig i alt.
Claus Larsen-Jensen
mindede om, at der var tale om et mellemstatsligt samarbejde.
Det var altså ikke EU-kompetence, men landene kunne vælge at samarbejde. Et solidari-
tetskorps lød sympatisk, men der er en risiko ved at sende 100.000 unge primært fra lan-
de med en høj ungdomsarbejdsløshed til lande i den nordvestlige del af Europa, som og-
så flere høringssvar havde påpeget. Disse unge skal have praktikophold i daginstitutio-
229
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
ner, skoler og private virksomheder etc., og det kan gå hen og blive en bombe under ar-
bejdsmarkedet. Derfor var det vigtigt at sætte fokus på håndhævelsen af en sådan ord-
ning. Det ville desværre nok ikke være tilfældet i visse lande. Som også ministeren sag-
de, benyttede danske unge sig ikke så meget af frivilligordningen. Kommer man fra et
land med lave indkomster og et lavt økonomisk niveau, er ordningen temmelig favorabel,
men mange danske unge er vant til at tage job, hvor de bliver aflønnet overenskomst-
mæssigt. For dem er det ikke så attraktivt at tage til et andet EU-land og arbejde gratis,
hvis de kan få job i Danmark og lave det samme. Kunne ministeren sige mere om, hvor-
dan det ville fungere i forhold til de EU-lande, der ikke har så meget styr på arbejdsmar-
kedet som i Danmark?
Søren Søndergaard
syntes, at det var et besynderligt forslag. Mellemstatsligt samarbej-
de og solidaritet kunne håndteres i regi af Europarådet, men dette handlede også om
beskæftigelse. Det var også illustreret af, at ministeren sagde, at regeringen bakkede op
for at bekæmpe europæisk ungdomsarbejdsløshed. Han var enig med Den Grønne
Gruppe i Europa-Parlamentet, der anbefalede, at beskæftigelsesdelen blev fjernet. Mini-
male garantier nyttede ikke noget, for ordningen ville presse det danske arbejdsmarked
og føre til eksempler på social dumping og underbetaling. Hvis ministeren ville lægge af-
gørende vægt på, at beskæftigelsesdelen blev taget ud, ville han overveje at støtte for-
handlingsoplægget, men det var ikke det, der var lagt op til. Når der så begyndte at kom-
me sager om social dumping, måtte ministeren og de partier, der bakkede op om forsla-
get, stå til ansvar for den udvikling.
Christian Poll
havde gerne set, at regeringen havde fulgt Kommissionens forslag til fi-
nansiering, hvor 75 pct. blev fundet via omprioriteringer i budgettet og 25 pct. via anven-
delse af den samlede margin for forpligtelser i 2018 og disponible ikketildelte marginer i
2019 og 2020. Derudover fandt Alternativet, at tiltaget ville fremme aktivt medborgerskab
og kunne dermed støtte forhandlingsoplægget.
Holger K. Nielsen
såede tvivl om, hvor gode alle de ideer, som bureaukratiet i Bruxelles
producerer, er. Intentionen med solidaritetskorpset var fornuftigt, men han var enig med
Den Grønne Gruppe i, at de beskæftigelsesdelen skulle ud. Det var en mærkelig blanding
af et forslag: et solidarisk korps lød som en slags spejderkorps af unge, der tager ud i
verden og hjælper andre, men der var også en kobling til ungdomsarbejdsløsheden i
Sydeuropa. Det kunne de sydeuropæiske lande selvfølgelig have en interesse i, men
man måtte se på konsekvenserne for arbejdsmarkedet i Danmark. Skulle alle de penge,
som programmet ville koste, bruges til støtte til de unge, der deltog i projektet? Ville de få
penge med sig til et andet land? Hvis det bare var noget med, at de fik deres SU med,
som når danske unge tager ud i verden på praktikophold, var det helt o.k. med et græn-
seoverskridende program, men var der ikke her tale om en systematiseret pengetank til
finansiering af ordningen?
Claus Larsen-Jensen
ville gerne have bekræftet, at der ikke ville ske en ændring af de
gældende regler om støtte til rejser og ophold for unge. Ville ministeren sørge for, at det
230
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Erasmus-kontoret fører kontrol med hvem og hvor mange, der kommer ind? Og med,
hvad de beskæftiger sig med?
Undervisningsministeren
bekræftede over for Kenneth Kristensen Berth, at EU ikke
skal diktere det danske uddannelsessystem. Regeringen gik ind for mobilitet mellem EU-
landene, særlig for de unge, og EU er en god mulighed for at rejse ud og sætte sig ind i
andre landes kulturer. Regeringen mente også, at der skal være en rimelighed i balancen
mellem EU og landene. Der var tale om et mellemstatsligt samarbejde, og det var fint, at
landene på nogle områder laver frivillige samarbejder. Det frivillige samarbejde havde
Liberal Alliance også altid være fortaler for.
Til Claus Larsen-Jensen sagde ministeren, at regeringen anså det for at være et gode, at
unge rejser på tværs af EU og får nye kompetencer og en forståelse for det europæiske
samarbejde. Det kan f.eks. være spanske og græske unge, der kommer til Danmark. Det
skal selvfølgelig ske inden for gældende lovgivning. Hun håbede, at flere danske unge
ville rejse ud og ikke kun se på, hvad der kommer ind på pengekontoen, men også på
den faglige konto. Der ville også være godt for danske unge at tage f.eks. et praktikop-
hold i Tyskland og få en faglig ballast og indsigt i, hvordan de forskellige brancher er
stykket sammen der.
Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at ESC-ordningen ville give gode muligheder
for udveksling for de unge. I hendes forståelse havde socialister
i hvert fald på et tids-
punkt
en meget stærk holdning til solidaritet for det arbejdende folk. Det lå der også i
det. Hun takkede Alternativet for opbakningen.
Ministeren gav Holger K. Nielsen ret i, at alle bureaukratier vil producere gode ideer, og at
man skal være opmærksom på det. Her handlede det om at understøtte, at de unge ikke
selv skal have en masse udgifter ved at være en del af programmet, dvs. udgifter til rejse,
forsikring, sprogstøtte eller ekstraordinære udgifter til unge med særlige behov. Ministe-
ren kunne sende et skriftligt svar til ham, hvis han havde brug for at vide mere om det.
Hun uddybede i øvrigt, at 80 pct. af ESC-rammen havde med det oprindelige EVS-
program og dermed frivilligt arbejde og solidaritetsprojekter at gøre, mens kun 20 pct. gik
til job og praktikophold.
Holger K. Nielsen
var med på, at solidaritetsarbejde er vigtigt, og at det også er vigtigt,
at unge kommer over grænserne. I den forbindelse kan EU spille en rolle. Men kunne
ministeren skære ud i pap, hvad de unge i ESC-programmet skulle lave? Der kommer en
ung græker betalt til Danmark. Hvad skal vedkommende lave? Var der krav om, at de
unge skulle gøre noget for at få tilskud, eller kunne de bare komme til Danmark uden vi-
dere? Og kunne ministeren levere en stærkere garanti for, at beskæftigelsesdelen kunne
udtages?
Claus Larsen-Jensen
bad ministeren bekræfte, at hun ville bede det danske Erasmus-
kontor om at holde hånd i hanke med ordningen.
231
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Søren Søndergaard
var enig i relevansen af Holger K. Nielsens spørgsmål og ville der-
udover gerne vide, hvad ministeren mente med, at regeringen bakkede op for at bekæm-
pe den europæiske ungdomsløshed.
Undervisningsministeren
gentog, at regeringen gerne ville bakke op om unge EU-
borgeres mulighed for at rejse ud. Et eksempel kan være, at unge fra andre lande kan
arbejde i danske virksomheder, der ønsker en social profil, eller at de kommer for at ar-
bejde i Dansk Røde Kors eller Red Barnet i en periode. På EVS-portalen kunne man fin-
de en række eksempler. Hun mindede om, at beskæftigelsesdelen kun udgjorde 20 pct.
Over for Claus Larsen-Jensen bekræftede hun, at Erasmus-kontoret i Danmark ville hol-
de hånd i hanke med ordningen. Og ja, regeringen mente, at det er en god idé at be-
kæmpe arbejdsløshed i hele EU. For en ung spanier eller græker kan det være kompe-
tenceudvidende at få et praktikophold i en dansk virksomhed, og det anså ministeren for
at være positivt.
Holger K. Nielsen
spurgte, om de unge skulle have en aftale eller en kontrakt på for-
hånd, eller om de bare kunne komme til Danmark. Hvis der skulle en kontrakt med en
virksomhed til, hvordan skulle den i så fald se ud? Og skulle den godkendes? Ville fag-
foreningerne være inde over i de tilfælde, hvor der var tale om beskæftigelse?
Søren Søndergaard
ville gerne vide, hvorfor regeringen ikke ville lægge afgørende vægt
på, at beskæftigelsesdelen udgik, når den kun udgjorde 20 pct. Og ville man kunne følge
med i, hvem der opholder/har opholdt sig i Danmark, hvor de arbejder og i henhold til
hvilke løn- og arbejdsvilkår? Der havde lige været en sag med udbetaling af SU, hvor der
netop ikke var styr på, hvem der var hvor. Ville man her kunne få en oversigt over perso-
ner, hvor de har arbejde og til hvilken løn?
Undervisningsministeren
slog fast, at der var tale om et meget systematisk program,
hvor man skal have en aftale og en kontrakt på forhånd, der registreres og administreres
af Erasmus. Virksomhederne skulle godkendes. I praksis kommer mobilitetsopholdet i
stand ved, at den unge registrerer sig på en særlige ESC-portal, der er en elektronisk
mødeportal, hvor de unge matches med de organisationer, der udsender og modtager
dem.
Søren Søndergaard
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt fagforeningerne ville kunne gå
ind for at sikre, at ordningen ikke bliver brugt til at ansætte unge
transporteret til Dan-
mark ved hjælp af EU-penge
på besynderlige vilkår.
Undervisningsministeren
understregede, at Erasmus-kontoret kun godkender virksom-
heder, der lever op til gældende dansk ret.
Søren Søndergaard
mente ikke, at det var et svar. I Danmark er der ikke minimumsløn,
så virksomhederne er ikke forpligtede til at leve op til bestemte lønkrav. Åbnede man på
den måde så ikke op for en kæmpe EU-betalt ladeport for social dumping? Hvis man øn-
skede det, hvilket måtte være tilfældet med ministeren og hendes parti, måtte man finde
232
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
ud af nogle forholdsregler for dem, der ikke ønskede det. Det kunne være adgang til lø-
bende at få overblik over, hvor folk var ansat og på hvilke vilkår. Var det muligt?
Holger K. Nielsen
bad ministeren sige, om regeringen ville lægge afgørende vægt på, at
beskæftigelsesdelen blev taget ud.
Undervisningsministeren
svarede nej på Holger K. Nielsens spørgsmål. Til Søren Søn-
dergaard sagde ministeren, at hun gerne ville sende ham en klar beskrivelse af kravene
til kvalitetsmærket. Det handlede om, at der skal være et solidaritetselement i den be-
skæftigelse, som den unge har.
Søren Søndergaard
foreslog, at man udskød mandatgivningen, til de oplysninger forelå.
Holger K. Nielsen
sagde, at han på det foreliggende grundlag ikke kunne støtte forhand-
lingsoplægget.
Peter Hummelgaard Thomsen
var enig med Claus Larsen-Jensen i, at korpset kunne
være en fin idé overordnet set, men at den var en af alt for mange små fikse ideer, man
får i Kommissionen og andre steder, for at løse de strukturelle og økonomiske problemer i
Europa. Hvad var ministerens forklaring på, at regeringen ikke ville lægge afgørende
vægt på, at beskæftigelsesdelen udgik? Danmark er et land, der gerne vil værne om ar-
bejdsmarkedsmodellen og sikre, at tingene foregår på en ordentlig måde, som også på-
peget af Holger K. Nielsen.
Christian Poll
havde lyttet til diskussionen og tilsluttede sig de bekymringer, som andre
medlemmer gav udtryk for, og som man ikke havde fået dykket langt nok ned i i Alternati-
vet. Han ændrede dog ikke sin tilslutning til forhandlingsoplægget.
Undervisningsministeren
svarede, at jobdelen havde været efterspurgt af en række
virksomheder, der gerne ville give de unge den mulighed. Man kunne være uenig i, at de
skulle have den mulighed, men efter hendes mening var det godt for både Danmark og
for EU. Ellers ville det blive for stift. I solidaritetens navn var det positivt at give f.eks. un-
ge grækere, der ikke kan se sig ud af, hvordan de skal komme ind på arbejdsmarkedet,
den mulighed.
Formanden
ville ikke blande sig, men bemærkede, at begrebet solidaritet kunne bruges
på mange måder. Det kommer an på, hvem man er i solidaritet med.
Søren Søndergaard
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet han manglede centrale
oplysninger.
Peter Hummelgaard Thomsen
bakkede op om at udskyde mandatgivningen. Han hå-
bede, at ministeren ville ende med at lægge afgørende vægt på, at man på en måde vil
sikre
f.eks. ved at tage beskæftigelsesdelen ud
danske løn- og arbejdsvilkår i model-
len. Det kunne fint være, hvis det var muligt at gå tilbage til baglandet og diskutere det.
233
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Christian Poll
bakkede op om Peter Hummelgaard Thomsens og Søren Søndergaards
ønske om at udskyde mandatgivningen.
Undervisningsministeren
mente ikke, at der var grund til at være bekymret. Danske
løn- og arbejdsvilkår er sikrede i aftalen, der er velafbalanceret og sørger for ordentlige
forhold. Hvis Socialdemokratiet begyndte at sætte spørgsmålstegn ved den sociale mobi-
litet under helt ordnede forhold, var det en noget ny stil, der undrede hende. Det var sik-
ret, at den nationale lovgivning blev overholdt, og at der var registrering og styring.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at det ganske enkelt ikke er rigtigt, at danske løn- og
arbejdsvilkår er sikrede. Hvordan mente ministeren, at de var det, når der ikke var lovgiv-
ning om dem? Hvordan kunne man undgå, at det ikke bliver sådan, at man med EU-
støtte sender unge fra Syd- og Østeuropa til Danmark for at underbyde dansk arbejds-
kraft?
Formanden
indvendte, at der var et logistisk problem i at udskyde mandatgivningen til
den kommende uge, da rådsmødet fandt sted om mandagen. Det betød, at man var nødt
til at afgøre det samme dag. Alternativt skulle man mødes om søndagen inden rådsmø-
det.
Undervisningsministeren
påpegede, at udvalget havde modtaget samlenotatet og hav-
de haft mulighed for at sætte sig ind i forslaget. Man sikrede de danske forhold ved at
have en kontrolleret ramme med aftaler med virksomheder, der skal have en tilladelse til
at lave aftaler med de unge med solidaritetssigte. Man kunne tale sig ind i en fiktiv frygt,
men hun anså den for at være ubegrundet. Der ville blive ført kontrol med ordningen i
Erasmus-regi, som langt de fleste partier plejede at være positive over for
især Social-
demokratiet. Det ville altså være højst besynderligt ikke at bakke op om det. Ministeren
håbede, at man kunne gå videre med den gode del af EU, som langt de fleste partier ple-
jede at bakke op om: Erasmus og kompetenceudvikling på tværs af grænser, der sker
under ordnede forhold.
Eva Kjer Hansen
påpegede, at ministeren havde brug for at kunne tilkendegive en dansk
holdning på rådsmødet den følgende mandag og foreslog, at udvalgets medlemmer gjor-
de sig det klart, hvad de manglede fra ministerens side. Hvad skulle ministeren levere, for
at hun kunne stille med et mandat den kommende mandag? Eller ville et tilsagn om at
følge op med oplysninger om, hvordan det udviklede sig over tid, imødekomme bekym-
ringen i udvalget?
Kenneth Kristensen Berth
anså ministeren for at være lidt arrogant over for udvalget.
Hun kunne ikke besvare spørgsmålene, men bad alligevel udvalget om at give tilsagn om
at give mandat. Ministeren kunne have forhørt sig hos de partier, der skulle give mandat,
og have gjort sit hjemmearbejde. Dansk Folkeparti kunne ikke støtte forhandlingsoplæg-
get og kunne ikke se, hvordan de kunne komme i en situation, hvor det var realistisk. Det
lød, som om der var andre partier, der kunne støtte det, hvis ministeren ændrede kurs og
234
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
valgte at lægge afgørende vægt på, at beskæftigelsesdelen blev taget ud. Han betegne-
de forslaget som endnu et ekstremt fjollet forslag fra EU, der åbnede op for problemer i
forhold til at overholde danske løn- og arbejdsvilkår. Det kunne dog være, at andre partier
i udvalget ville lade sig besnære, hvis ministeren ville rykke sig på beskæftigelsesdelen.
Søren Søndergaard
sagde, at det kunne være, at ministeren havde behov for at tale
med nogen om, hvordan situationen kunne løses, og at det måske kunne nås inden af-
slutningen på dagens møde. For Enhedslisten ville det gøre en forskel, hvis ministeren
kunne lægge afgørende vægt på, at beskæftigelsesdelen udgik, og samtidig kunne ga-
rantere, at danske fagforeninger ville få adgang til løbende at kontrollere de forhold, som
de unge arbejder under. Hvis ministeren ikke kunne love det, mente han, at forslaget ville
skabe en åbning for social dumping. Det gik regeringen måske ind for, men det gjaldt ikke
Enhedslisten.
Holger K. Nielsen
undrede sig over, at ministeren var så uforberedt rent politisk, og at
der ikke var mere fleksibilitet i forhold til at lægge afgørende vægt på, at beskæftigelses-
delen udgik. Ministeren skulle formentlig tale med andre i regeringen om en løsning, og
hvis det ikke kunne nås samme dag, kunne en skriftlig procedure i løbet af weekenden
eller mandagen være en løsning. Han ville gerne bakke op om det solidariske aspekt,
men ikke om beskæftigelsesdelen.
Formanden
sagde, at hans tidligere bemærkning var baseret på, at ministeren havde
svaret klart nej til at lade beskæftigelsesdelen udgå. På det grundlag var det op til udval-
gets medlemmer, om de ville give ministeren et mandat.
Undervisningsministeren
gjorde det klart, at regeringen havde arbejdet for, at følgende
danske hovedprioriteter fremgik af aftaleteksten: ”Solidaritetsaktiviteterne skal
være i
overensstemmelse med regler og vilkår på de nationale arbejdsmarkeder, hvor aktiviteten
gennemføres.” Om praktikophold sagde ministeren, at de skulle udgøre ”en solidaritets-
aktivitet i en periode fra 2 til 12 måneder, der tilbydes og aflønnes af den deltagende or-
ganisation, der har ansat deltageren i det europæiske solidaritetskorps enten i et andet
land eller deltagerens bopælsland på tværs af landegrænser eller i deltagerens bopæls-
land inden for landegrænserne. Sådanne praktikophold skal indeholde en lærings- og
uddannelseskomponent og være baseret på en skriftlig praktikaftale i overensstemmelse
med de gældende lovgivningsmæssige rammer i det land, hvor praktikopholdet finder
sted, hvis det er relevant at tage hensyn til principperne i kvalitetsrammen for praktikop-
hold. De pågældende praktikophold må ikke udgøre job.”
Ministeren citerede følgende om jobdelen: ”Det skal være en solidaritetsaktivitet i en peri-
ode fra 2-12 måneder, der aflønnes af den deltagende organisation, der har ansat delta-
geren i det europæiske solidaritetskorps, enten i et andet land end deltagerens bopæls-
land på tværs af landegrænserne, eller i deltagerens bopælsland inden for landegræn-
serne. Sådanne job skal indeholde en lærings- og uddannelseskomponent og være base-
ret på en ansættelseskontrakt i overensstemmelse med de nationale lovgivningsmæssige
rammer i det deltagerland, hvor jobbet udføres.”
235
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Formanden
ridsede situationen op: Det var udvalget, der afgjorde, om det ville afgive
mandat, eller om man sammen med ministeren skulle nå frem til, om det var muligt at
udskyde mandatgivning til senere samme dag eller senere på ugen. Som han opfattede
det, bakkede Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti ikke op på det fo-
religgende grundlag. Hvordan stillede Socialdemokratiet sig?
Peter Hummelgaard Thomsen
ville gerne have tid til at tale med sin fagordfører. Han
havde en række bekymringer og forstod ikke, hvorfor regeringen ikke kunne tilpasse
mandatet, så man tog beskæftigelsesdelen ud. Det ville være en klar imødekommelse af
udvalget, og så kunne ministeren gå derfra med et klart mandat.
Eva Kjer Hansen
foreslog en timeout, således at ministeren kunne komme tilbage, når
den øvrige dagsorden var afviklet.
Formanden konfererede med ministeren, og man blev enige om, at hun skulle komme
tilbage kl. 13
Punktet blev genoptaget kl. 13
Undervisningsministeren
havde tilføjelser til de drøftelser, som hun havde haft med
udvalget tidligere på dagen. Om solidaritetskorpset kunne hun tilføje, at regeringen ville
lægge afgørende vægt på, at jobdelen blev indrettet i henhold til danske regler og vilkår
for arbejdsmarkedet. Hun kunne også tilpasse det sådan, at udvalget ville få en årlig af-
rapportering om aktiviteterne i Danmark og foreslog, at man tog en årlig drøftelse af den-
ne.
Søren Søndergaard
spurgte, om fagforeningerne løbende ville have mulighed for at få
lister over, hvem der er ansat under ordningen, så de kan tjekke, om deltagerne arbejder i
henhold til overenskomstmæssige vilkår i landbruget, gartnerivirksomheder etc.
Undervisningsministeren
svarede, at fagforeningerne kunne følge op på præcis samme
måde som nu, hvor de kan kontakte virksomheder og få et indblik i vilkårene.
Søren Søndergaard
sagde, at det ikke var et svar, og gentog sit spørgsmål.
Undervisningsministeren
uddybede, at Erasmus-kontoret ville følge ordningen. Hun
ville i øvrigt afrapportere om udviklingen i udvalget, hvor sagen igen kunne drøftes. Søren
Søndergaards spørgsmål om lister og tilgængelighed ville hun gerne besvare skriftligt.
Kenneth Kristensen Berth
var usikker på proceduren og ville for en god ordens skyld
sige, at han havde noteret sig en ændring i regeringens position, men at Dansk Folkeparti
stadig var imod forhandlingsoplægget.
236
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Claus Larsen-Jensen
ridsede op, at ministeren havde sagt, at ordningen skulle fungere i
henhold til regler, og at der årligt ville være en tilbagemelding. Men så sagde hun også i
et svar, at fagbevægelsen ville få samme adgang, som de har i dag. Det var jo en kamp
fra sted til sted. Han bad derfor ministeren om at give en accept af, at man vælger at ind-
rette det på en sådan måde, at Erasmus-kontoret har styr på det og selvfølgelig er indstil-
let på at have en dialog med de faglige organisationer i sager, der kan skabe tvivl. Det
burde ikke være vanvittig kompliceret at håndtere det administrativt på en måde, så man
undgår de frygtede tilfælde. Så vil det kun være i undtagelsestilfælde, at der er behov for
en kontrol.
Søren Søndergaard
sagde, at man potentielt åbnede op for, at 100.000 personer kunne
komme til det danske arbejdsmarked og arbejde som praktikanter etc. i virksomheder og
på gårde. Ministeren sagde så, at fagbevægelsen som nu kunne rende rundt og lede ef-
ter dem som nåle i høstakke. At give accept af det var langt over Enhedslistens fantasi.
Det var dog en anden sag, hvis ministeren kunne garantere, at fagforeningerne løbende
kan få tilgang til viden om, hvem der er tale om, og hvor de arbejder, så man kan tjekke
forholdene. Kunne ministeren give tilsagn om det? Hvis ikke, måtte man tage det til efter-
retning og konstatere, at mandatet ville åbne op for en massiv social dumping i Danmark.
Undervisningsministeren
svarede, at Erasmus-kontoret var en veletableret myndighed,
som desuden lå uden for hendes ressortområde, nemlig i Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet. Erasmus monitorerer området og gør det meget systematisk. Det kunne man
godt være tryg ved. De 100.000 personer, som Søren Søndergaard talte om, var over 20
år. I forhold til Danmark var det få hundrede mennesker, der indtil videre havde gjort brug
af ordningen.
Peter Hummelgaard Thomsen
troede ikke, at man var ude i det skrækscenarie, som
Søren Søndergaard forestillede sig. Man skulle dog være opmærksom, for der sker fiks-
fakserier i bestemte brancher i Danmark, og Socialdemokratiet var ikke interesseret i, at
en masse unge fra andre lande skal arbejde i Danmark på dårlige vilkår og til lave lønnin-
ger. Det var heller ikke intentionen med programmet. Han havde noteret sig de to tilføjel-
ser til forhandlingsoplægget med tilfredshed og ville gerne give mandat på den betingel-
se, der var sker en løbende opfølgning fra Erasmus-kontoret til de relevante parter. Det
kunne ikke være så svært at få på plads.
Christian Poll
påpegede problemet med manglende gennemsigtighed, som eventuelt
kunne løses ved det, som Claus Larsen-Jensen fremhævede. Hvis det fandt sin løsning,
ville Alternativet gerne støtte forhandlingsoplægget, men havde ellers på nuværende
tidspunkt ombestemt sig og besluttet sig for ikke at gøre det.
Undervisningsministeren
forsikrede Socialdemokratiet om, at Erasmus-kontoret ville
fungere efter alle de regler og praksisser, som man havde opbygget igennem mange år.
Det kvalitetsmærke, som virksomhederne skulle have, blev også givet efter nøje bestem-
te regler. Der ville ske opfølgning, og regeringen lagde som sagt afgørende vægt på, at
jobdelen blev håndteret efter danske regler og vilkår på arbejdsmarkedet.
237
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Søren Søndergaard
sagde, at der allerede var mange i landbruget, der arbejdede i hen-
hold til praktikantoverenskomster, og ville gerne vide, hvilke ekstraregler der her gjorde
sig gældende for at sikre imod social dumping?
Undervisningsministeren
gentog, at virksomhederne skulle have et kvalitetsmærke fra
Erasmus-kontoret for overhovedet at kunne være med i ordningen. De unge skal have en
kontrakt, inden de kommer. Der var altså en monitorering af det, der havde fungeret i
mange år, og som havde nydt bred opbakning fra alle EU-lande i mange år.
Claus Larsen-Jensen
sagde, at djævlen lå gemt i detaljen. Hans råd var at bede Eras-
mus-kontoret tale med alle arbejdsmarkedets parter, før ordningen blev rullet ud. På den
måde ville man undgå at køre skævt i godkendelsen. Den stod Erasmus-kontoret for, så
vidt han forstod på ministeren. Hvis ministeren ville give det råd videre, kunne man vælge
i fælles interesse at få lavet noget med arbejdsmarkedets parter, der ikke indeholder det
negative, som også findes på det danske arbejdsmarked.
Christian Poll
spurgte til graden af åbenhed.
Undervisningsministeren
syntes, at det var et fint forslag fra Claus Larsen-Jensen, at
man i Erasmus+-programmets regi taler med arbejdsmarkedets parter og forbliver i lø-
bende dialog. Det forslag ville hun gå videre med. Ordningen var så transparent og kon-
trolleret som noget, fordi den er baseret på en portal og godkendelse af virksomheder.
Erasmus-kontoret kunne følge den trafik. Der var en registrering og en godkendelsespro-
cedure, der var langt mere struktureret end det meste af den trafik mellem landene, som
man ellers har. Man skulle også passe på, at det ikke blev alt for bureaukratisk.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod
det.
2. Rådskonklusioner om intelligent ungdomsarbejde
Vedtagelse
Rådsmøde 3577
bilag 1 (samlenotat side 11)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
238
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
3. What's next? Unges udfordringer og mulige europæiske indsatser, der kan
modsvare udfordringerne
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3577
bilag 1 (samlenotat side 13)
Undervisningsministeren:
Det estiske formandskab ønsker med konklusionerne at øge
opmærksomheden på, at alle unge gennem deres frivillige arbejde får mulighed for at
udvikle og bruge deres digitale kompetencer positivt. Det handler om at nå ud til flest mu-
lige unge med information, vejledning og rådgivning om brugen af de digitale medier. Vi
støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne fra dansk side.
Det sidste punkt på ungdomsområdet er en politisk debat om de udfordringer, som unge i
Europa står over for i fremtiden, og hvordan disse udfordringer bedst kan blive imødegået
gennem en fælles europæisk indsats.
Regeringen har fokus på at skabe bedst mulige betingelser for unges liv i form af adgang
til uddannelse og beskæftigelse og et godt fritidsliv.
Der er tale om nationalt kompetenceområde, så merværdien på europæisk plan ligger i fri
bevægelighed, øget mobilitet og støtte til indsatserne for at styrke unges aktive medbor-
gerskab. Her skal vi lade os inspirere af hinandens gode eksempler.
4. Rådskonklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning
Vedtagelse
KOM (2017) 0248
Rådsmøde 3577
bilag 1 (samlenotat side 15)
Undervisningsministeren:
Første punkt på rådsmødets uddannelsesdel er vedtagelsen
af et sæt rådskonklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning.
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte retningen for det fortsatte samarbejde in-
den for det almene skoleområde, når en ny strategiramme for det europæiske samarbej-
de på uddannelsesområdet skal udarbejdes til efter 2020. Det almene skoleområde om-
fatter i denne sammenhæng grundskolen, de gymnasiale uddannelser og dagtilbud.
I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at fokusere på tre prioriterede områ-
der, nemlig at sikre inkluderende undervisning af høj kvalitet og udviklingen af alle elevers
talenter og potentiale, at støtte læreres og skolelederes indsats, og at se på udviklingen
af effektive ledelsesstrukturer for skolesystemerne.
239
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Vi finder fra dansk side, at rådskonklusionerne overordnet ligger på linje med regeringens
politik, ligesom vi også er enige i understregningen af lærernes og skoleledernes betyd-
ning for at skabe en skole af høj kvalitet for alle elever.
Regeringen støtter derfor vedtagelsen af rådskonklusionerne.
5. Rådskonklusioner om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse
Vedtagelse
KOM (2017) 0247
Rådsmøde 3577
bilag 1 (samlenotat side 21)
Undervisningsministeren:
Det estiske formandskab ønsker at adressere Kommissio-
nens meddelelse af 31. maj 2017 om en ny dagsorden for videregående uddannelse.
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på de væsentlige fælles udfordringer
på det videregående uddannelsesområde i Europa og en fælles tilgang til at imødegå
disse.
Særlig konklusionerne i forhold til at sikre de videregående uddannelsers relevans og
kvalitet samt at styrke båndene mellem uddannelse, forskning og innovation finder rege-
ringen relevant. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
6. Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede
Vedtagelse
KOM (2017) 0249
Rådsmøde 3577
bilag 1 (samlenotat side 27)
Undervisningsministeren:
Kommissionen offentliggjorde den 31. maj 2017 sit forslag til
henstilling om sporing af færdiguddannede. Det estiske formandskab har derefter udar-
bejdet et kompromisforslag, hvor der er taget hensyn til medlemsstaternes bekymringer,
samtidig med at ønsket om bedre tilgængelighed af kvalitative og kvantitative oplysninger
om færdiguddannede fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser er fastholdt.
Regeringen kan overordnet støtte ambitionen om at styrke samarbejde og videndeling på
dette område for at sikre velfungerende nationale systemer.
Regeringen ser gerne et arbejde med fælles europæiske definitioner, der kan understøtte
sammenligninger mellem medlemsstaterne. Det er dog vigtigt, at det videre arbejde tager
hensyn til nationale forhold, herunder at flere lande, bl.a. Danmark, allerede har egne
systemer på området.
240
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Regeringen støtter derfor vedtagelsen af det foreliggende kompromisforslag, der fremfor
at stille krav til specifikke indikatorer, som skal indsamles nationalt, udpeger fem områder,
hvor sammenlignelighed af data skal frembringes.
Regeringen vil også opfordre Kommissionen til opmærksomhed på databeskyttelse. Det
er vigtigt for regeringen, at indsamlingen af data kun bruges til kvalitets- og politikudvik-
lingsformål, og ikke til at følge enkeltindivider.
7. Fremtidens færdigheder og erhvervsuddannelse
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0381
Rådsmøde 3577
bilag 1 (samlenotat side 32)
Undervisningsministeren:
Vi skal have en politisk drøftelse om fremtidens færdigheder
og kompetencer i forhold til erhvervsuddannelserne.
Her vil vi fra dansk side bl.a. fortælle, hvad vi gør i Danmark for at fremtidssikre vores
erhvervsuddannelser, men også understrege betydningen af, at vi får flere til at tage en
erhvervsuddannelse.
241
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
8. Rådskonklusioner om fremme af adgang til kultur gennem digitale midler med
fokus på publikumsudvikling
Vedtagelse
Rådsmøde 3577
bilag 2 (samlenotat side 2)
Kulturministeren:
I Danmark har vi også fokus på at fremme borgernes adgang til kultur
både digitalt og på andre måder.
Det er vigtigt, at statslige og statsstøttede kulturinstitutioner arbejder aktivt for at nå andre
og flere grupper, end de gør i dag
det indgår i de rammeaftaler, som institutionerne har
med Kulturministeriet.
Den digitale teknologi giver muligheder for at nå nye målgrupper og sammensætte kultur-
tilbud efter forskellige publikumsprofiler. Samtidig skal vi selvfølgelig ikke glemme de kul-
turbrugere, der ikke benytter digitale midler, eller de borgere, som ønsker at opleve kun-
sten og kulturen personligt og direkte ved at gå på museum, se et teaterstykke eller be-
søge et bibliotek eller andre steder.
9. Kulturens rolle i opbygning af sammenhængende samfund i Europa
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3577
bilag 2 (samlenotat side 4)
Kulturministeren:
Baggrunden for den overordnede debat er de udfordringer for fælles-
skabet, som de europæiske samfund står over for som følge af f.eks. migration og øget
mobilitet på tværs af landene.
I Europa er der, som I alle sammen ved, en meget stor kulturel mangfoldighed. Samtidig
har vi også noget til fælles
det gælder ikke mindst en fælles kulturarv i Europa og en
europæisk historie, som selvfølgelig knytter os sammen. I en tid med mange folkevan-
dringer, flygtningestrømme og kulturmøder er det meget vigtigt at skabe en bevidsthed
om eget ståsted. Det giver en god ballast i mødet og dialogen med andre. Her spiller kul-
turen og kulturpolitikken en central rolle.
I Danmark binder kulturen os sammen gennem et aktivt foreningsliv, museer, teatre, film,
kulturarrangementer og rigtig meget andet. De muligheder, som kulturen giver for at ska-
be identitet, bygge bro og fremme samtalen kunne måske bringes endnu bedre i spil.
F.eks. ved i højere grad at målrette kulturpolitikken mod det, der binder os sammen og
skaber et bredt engagement med inddragelse af civilsamfundet i bred forstand, både in-
den for et land, men selvfølgelig også på tværs af grænserne.
Et eksempel på en grænseoverskridende indsats i vores eget grænseland er kultursam-
arbejdet mellem Sønderjylland og Slesvig, hvor der i år er indgået en kulturaftale. Med
udgangspunkt i fælles kulturprojekter har aftalen til formål at fremme dialogen mellem
forskellige kulturer og skabe rum for kulturmøder og udveksling. Ud over fælles nye kultu-
242
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
relle oplevelser er der med aftalen skabt en grobund for at videreudvikle og uddybe det
samarbejde, som vi heldigvis efterhånden har en lang tradition for i vores eget grænse-
land.
10. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet om
træneres rolle i samfundet
Vedtagelse
Rådsmøde 3577
bilag 2 (samlenotat side 7)
Kulturministeren:
Udkastet til konklusioner tager afsæt i, at trænere spiller en vigtig rolle
i samfundet, idet trænere som positive rollemodeller, kan bibringe motivation og selvtillid
og påvirke idrætsudøvernes værdier, adfærdsvaner og sociale færdigheder.
I regeringsgrundlaget lægger vi op til, at der sættes fokus på vigtigheden af de frivilliges
indsats og et stærkt civilsamfund, og vi kan derfor bakke op omkring udkastet.
11. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet om
videreudvikling af EU’s strukturerede dialog
om sport
Vedtagelse
Rådsmøde 3577
bilag 2 (samlenotat side 11)
Kulturministeren:
EU’s
strukturerede dialog om sport er en regelmæssig dialog mellem
EU og medlemsstaterne samt repræsentanterne for den internationale
navnlig den eu-
ropæiske
sportsbevægelse og andre relevante interessenter på sportsområdet.
Dialogen har til formål at skabe gensidigt samarbejde og vellykket fastlæggelse og gen-
nemførelse af sportspolitikker.
I Danmark har vi allerede en god dialog med vores idrætsorganisationer og institutioner
og andre aktører på idrætsområdet. Og det er i resolutionen navnlig værd at fremhæve
fokus på at sikre, at dialogen finder sted på alle niveauer
herunder såvel på politisk som
på operationelt niveau.
243
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
12. Sportens hovedudfordringer i det 21. århundrede og samarbejde mellem Den
Europæiske Union, regeringer og sportsbevægelsen
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3577
bilag 2 (samlenotat side 15)
Kulturministeren:
Formandskabets diskussionsoplæg indeholder tre konkrete indsats-
områder: For det første god forvaltningsskik, for det andet integritet, og for det tredje so-
cial inklusion.
Idrættens integritet og herunder særligt bekæmpelsen af matchfixing og doping er en
meget vigtig sag for regeringen, der har et klart grænseoverskridende element. Hvis inte-
griteten undermineres, undermineres grundlaget for idrætten.
Jeg har hæftet mig ved, at medlemmer af Folketinget løbende har spurgt til fremdriften i
forhold til den europæiske matchfixing-konvention.
Regeringen har skubbet på for at få fremdrift i forhandlingerne i EU, så vi kan få ratificeret
konventionen. Men der er stadig et land, som er imod ratifikationen, og som lige nu gør,
at EU ikke kan ratificere.
Udfordringen er, at konventionen både indeholder elementer, hvor EU har eksklusiv kom-
petence, og elementer, der er omfattet af national kompetence. Regeringens loyalitets-
forpligtelse i forhold til EU gør, at Danmark i udgangspunktet ikke kan ratificere, før EU
også gør det.
Det er en situation jeg synes er uholdbar. Jeg vil nu forsøge at få det land, der blokerer for
EU’s ratificering, i tale, for at finde en løsning sammen.
Jeg vil også forsøge at samle en
række lande, der som os synes, at der skal lægges yderligere pres på det pågældende
land. Og hvis sagen ikke rykker i løbet af de kommende måneder, vil jeg undersøge mulig-
hederne for at bryde med principperne om ikke at ratificere før EU.
Formanden
oplyste, at der var kommet et notat ud, som var blevet delt rundt ved mødets
start.
Søren Søndergaard
oplyste, at når han havde smilet under ministerens forelæggelse, var
det ud fra en vurdering af, at det meste var noget, EU ikke burde tage stilling til.
Han spurgte, om det var en korrekt fortolkning af ministerens notat, at det ville være fuldt
ud i orden for Danmark ensidigt at underskrive europarådskonventionen uden at afvente en
fælles indstilling fra EU-kredsen.
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, hvad kulturministeren selv tænkte om, at hun skulle
sidde på et rådsmøde og diskutere fodboldtrænere? Det mente han selv var helt latterligt.
Ministeren havde selvfølgelig gjort sit hjemmearbejde og loyalt fortalt, hvad embedsværket
244
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
havde sagt om den sag, men kunne udvalget ikke få en politisk kommentar med det EU-
skeptiske Liberal Alliances holdning til, hvorvidt de emner var værd at bruge tid på.
Kulturministeren
svarede Søren Søndergaard, at hun nu ville tale med modstanderlandet
og tage de lande, der tænkte ligesom Danmark, under armen for at se, om man ikke en
gang til kunne forsøge at overbevise det pågældende land om, at konventionen var en god
idé. Hvis det ikke lykkedes, ville ministeren gerne undersøge, om det var muligt for Dan-
mark at underskrive konventionen ensidigt. Et andet land var muligvis allerede kommet til
at gøre det.
Til Kenneth Kristensen Berth svarede hun, at hun kun havde været minister i et år og kun
havde været til et enkelt rådsmøde. Hun havde ikke diskuteret idræt på rådsmøder før,
men gik til mødet med et åbent sind. At landene taler sammen, var der som udgangspunkt
ikke noget ondt i. Efter rådsmødet skulle hun gerne rapportere om sine indtryk. Hun forkla-
rede, at Liberal Alliances tilgang til EU var den, at Danmark skulle fortsætte som medlem,
men gå kritisk konstruktivt til værks, for hvis ikke man reformerede EU, ville EU miste sin
legitimitet.
Søren Søndergaard
medgav, at han kunne have misforstået det, men som han læste no-
tatet, var det i princippet nødvendigt, at alle medlemsstater deltager i aftalen, med mindre
der foreligger objektive omstændigheder vedrørende indholdet af aftalen, der kunne be-
grunde begrænset deltagelse. Det var angiveligt Rådets Juridiske Tjenestes opfattelse, at
ingen af disse objektive omstændigheder gjorde sig gældende i relation til Europarådets
konvention. Betød det, at det var Rådets Juridiske Tjenestes opfattelse, at det var helt
umuligt for Danmark at underskrive alene? Han spurgte, fordi Danmark netop havde over-
taget formandskabet i Europarådet, og det kunne jo være, at et medlem ville spørge den
danske udenrigsminister, hvornår formandslandet Danmark havde tænkt sig at underskrive
denne europarådskonvention. Det ville være pinligt, hvis udenrigsministeren måtte svare,
at det ikke kunne lade sig gøre på grund af Maltas modstand. I så fald ville Danmark have
deponeret sin aktive ageren, oven i købet som formandsland, hos Malta. Det mente Søren
Søndergaard var et ret stort problem.
Kulturministeren
svarede, at selv om Danmark og EU har udmærkede embedsmænd,
sidder der også politikere, som er valgt til at tage stilling. Fordi Den Juridiske Tjeneste ud-
taler noget principielt, udelukker det ikke, at politikerne kan finde på at gøre tingene på en
anden måde. Tjenesten havde udtalt, at Danmark principielt ikke kunne ratificere på grund
af en loyalitetsforpligtelse. Loyalitetsforpligtelsen rummer dog for ministeren at se et ele-
ment af fortolkningsmulighed, som hun gerne ville forfølge. Danmark stod heller ikke alene
med synspunktet.
Søren Søndergaard
tilsagde Enhedslistens fulde opbakning til ministerens forsøg på at
sikre, at dansk konventionspolitik ikke skulle være deponeret på Malta. Han håbede på en
afklaring, mens Danmark stadig var formand for Europarådet.
245
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
13. Eventuelt
Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.
14. Siden sidst
Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.
246
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
FO/L
Punkt 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det
digitale indre marked
Tidlig forelæggelse
KOM (2016) 0593
KOM (2016) 0593
bilag 10 (samlenotat)
EUU alm. del (17)
bilag 133 (kommenteret dagsorden)
KOM (2016) 0593
bilag 9 (henvendelse fra Nordisk Film og Egmont om
ophavsretreformen)
KOM (2016) 0593
bilag 8 (Kommissionens svar på Folketingets udtalelse)
KOM (2016) 0593
bilag 7 (Folketingets udtalelse)
KOM (2016) 0593
bilag 2 (faktaark om revision af reform af ophavsret)
EU-note (16)
E 9 (note af 3/11-16 om ophavsret på det digitale indre
marked)
Punktet var lukket.
247
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
FO/L
Punkt 6. Forslag til forordning om regler for udøvelse af ophavsretten og
beslægtede rettigheder, der gælder for visse af radio- og tv-selskabernes
onlinetransmissioner samt retransmissioner af radio- og tv-programmer
Tidlig forelæggelse
KOM (2016) 0594
KOM (2016) 0594
bilag 10 (samlenotat)
EUU alm. del (17)
bilag 133 (kommenteret dagsorden)
KOM (2016) 0594
bilag 9 (henvendelse af Nordisk Film og
Egmont om ophavsretsreformen)
KOM (2016) 0594
bilag 8 (Kommissionens svar på udtalelse)
KOM (2016) 0594
bilag 7 (Folketingets udtalelse)
KOM (2016) 0594
bilag 2 (faktaark om revision af reform af
ophavsret)
EU-note (16)
E 9 (note af 3/11-16 om reform af ophavsretten
på det digitale indre marked)
Punktet var lukket
254
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
FO
Punkt 7. Rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30.
november 2017: Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger
procedurer, bistands- og problemløsningstjenester til rådighed, og om ændring af
forordning (EU) nr. 1024/2012
Generel indstilling
KOM (2017) 0256
Rådsmøde 3580
bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (17)
bilag 133 (kommenteret dagsorden)
Kulturministeren oplyste, at hun ville forelægge sagen på vegne af erhvervsministeren,
da sagen grundet fremskredne forhandlinger i Bruxelles skulle forelægges tidligere end
planlagt. Sagen var til forhandlingsoplæg.
Kulturministeren:
Den fælles digitale portal for det indre marked har til formål at gøre
det nemmere for virksomheder og borgere i EU at søge informationer og anvende offent-
lige tjenester på tværs af landegrænserne.
Det indre marked er en stor gevinst for Danmark og danskerne. Det giver f.eks. en dansk
gennemsnitsfamilie en årlig merindtægt på 65.000 kr. Dette tal vil formentlig blive endnu
højere, hvis det bliver lettere for danske virksomheder og borgere fuldt ud at gøre brug af
mulighederne i det indre marked.
Baggrunden for forslaget er, at det i dag meget vanskeligt at finde rundt i alle de informa-
tioner og tjenester, der er tilgængelige på tværs af EU, fordi de er lavet uden indbyrdes
sammenhæng og uden tilstrækkeligt fokus på, hvad brugerne konkret har behov for.
Med forslaget til en fælles digital portal ønsker Kommissionen at skabe én online-indgang
på EU-niveau til information, grænseoverskridende digitale selvbetjeningsløsninger og en
række vejledningstjenester.
Denne ene indgang skal dække en række områder relateret til det indre marked
både i
forhold til EU-regler og nationale særregler. Medlemsstaterne skal sørge for, at al denne
information er tilgængelig på mindst ét andet officielt EU-sprog end det eller de nationale
sprog.
Den mest nyskabende del af forslaget handler om grænseoverskridende adgang til at
gennemføre digitale selvbetjeningsløsninger. Forslaget rummer derfor en liste på 13 ud-
valgte områder med selvbetjeningsløsninger, som medlemsstaterne skal gøre fuldt online
tilgængelige for alle EU-brugere. I forhold til borgerne kan det f.eks. være registrering af
adresseændring eller registrering af et køretøj. I forhold til virksomhederne kan det f.eks.
være registrering af erhvervsaktivitet.
255
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Ud over de 13 obligatoriske områder vil medlemsstaterne også skulle stille eksisterende
nationale digitale løsninger til rådighed for andre EU-brugere, der vedrører borgeres og
virksomheders rettigheder i det indre marked.
Endelig vil Kommissionen udvikle et system til elektronisk udveksling af dokumentation
og data mellem myndigheder i EU. Hvis man som borger eller virksomhed først én gang
har givet oplysninger til en myndighed, kan man så efterfølgende bede myndigheden om
at udveksle disse oplysninger med andre myndigheder via systemet.
Forslaget påvirker ikke substansen og rettighederne på de områder, der er omfattet af
forordningen. Forordningen introducerer udelukkende en række krav om informationer,
vejledning og digitalisering af offentlige tjenester.
Betydning for digitalisering i Danmark
Grænseoverskridende adgang til at gennemføre digitale selvbetjeningsløsninger er ikke i
sig selv et nyt fænomen. Man kan f.eks. allerede i dag som servicevirksomhed i nogle
medlemslande indsende en ansøgning digitalt for at få en bestemt tilladelse i et andet
EU-land. Det nye ligger i det potentielt store antal af selvbetjeningsløsninger, der skal
gøres tilgængelige.
Danmark er som bekendt et af de lande, der er længst fremme med digitalisering af of-
fentlige tjenester til både borgere og virksomheder. Det skulle man ikke altid tro, men det
er det altså. Det betyder, at vi med forordningen skal tilpasse den digitale infrastruktur,
som bl.a. er bygget op omkring danske cpr- og cvr-numre, herunder løsninger som f.eks.
NemID, Digital Post og en række nationale registre.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på forslagets konsekvenser på dette område.
Ikke mindst, fordi forslaget berører mange myndigheder i Danmark. I forhandlingerne er
det allerede lykkedes os at indskrænke omfanget og rækkevidden af forslaget, så vi f.eks.
kan anvende parallelløsninger, der er anderledes bygget op end den nationale selvbetje-
ningsløsning, men hvor udkommet for brugeren er det samme.
Det betyder, at vi ikke vil skulle lave det grundlæggende i vores eksisterende systemer
om.
256
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Statsfinansielle konsekvenser
Derfor har regeringen også fokus på, at omkostningerne ved forslaget skal stå mål
med de gevinster, der må være for borgere og virksomheder. De største udgifter ved
forslaget drejer sig om digitale selvbetjeningsløsninger, og her har regeringen lavet
nogle foreløbige beregninger.
Et skøn er, at omkring 500 borgerrettede selvbetjeningsløsninger og omkring 125 virk-
somhedsrettede selvbetjeningsløsninger skal gøres tilgængelige for andre EU-brugere.
En række af de løsninger er forankret i kommunerne, især på borgerområdet. Det be-
tyder, at antallet af løsninger reelt kan være højere, da kommunerne hver især stiller
løsninger til rådighed. Ud fra dette anslår man, at de indledende omkostninger er et
sted mellem 219 og 471 mio. kr. Dertil kommer årlige driftsomkostninger på mellem 50
og 188 mio. kr. Jeg skal understrege, at beregningerne er meget foreløbige.
I Rådet er der blandt landene på samme måde stor opmærksomhed på, at forslaget
ikke skal medføre unødige omkostninger for medlemslandene. Et flertal
og herunder
regeringen
har derfor også udtrykt bekymringer over de statsfinansielle udgifter for-
bundet med forslaget, og ønsket forslagets omfang begrænset.
Regeringens holdning
Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag om en fælles digital portal, fordi det vil
gøre det nemmere for borgere og virksomheder i EU at udnytte de muligheder, som det indre
marked giver.
Vi forholder os dog skeptiske i forhold til rækkevidden af en række af de bindende for-
pligtelser, det pålægger medlemsstaterne.
Vi lægger betydelig vægt på, at omkostninger og administration forbundet med etable-
ring og drift af portalen står mål med formålet og så vidt muligt holdes på et minimum.
I forlængelse af dette lægger vi også betydelig vægt på, at forordningen ikke rammer
medlemslande som Danmark med en meget udviklet digital infrastruktur uforholdsmæs-
sigt hårdt. Det skal ikke være en ulempe at have en veludviklet digital infrastruktur. Derfor
er det med parallelsystemerne virkelig vigtigt.
Regeringen lægger desuden også betydelig vægt på, at omfanget af de nationale løsnin-
ger, som skal stilles til rådighed for udenlandske brugere, bliver afgrænset og indskrænket
herunder, at det udelukkende er løsninger, der er relevante i forhold til at udøve ret-
tigheder på det indre marked. Eventuelle tilpasninger af nationale løsninger og den
digitale infrastruktur bør tage hensyn til medlemslandenes og Kommissionens ressour-
cer og den samfundsøkonomiske effekt.
Derfor lægger regeringen også betydelig vægt på, at medlemsstaterne har fleksibilitet i
den konkrete udmøntning. Det er vigtigt, at det bliver muligt at anvende parallelløsnin-
FO
257
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
ger for udenlandske brugere, der i teknisk design afviger fra den nationale selvbetje-
ningsløsning, men hvor udkommet for brugeren er den samme.
I forlængelse heraf vil regeringen arbejde for, at introduktionen af den fælles digitale
portal bliver faseinddelt. På den måde kan implementeringen ske gradvis og i et om-
fang, der ikke giver unødige administrative og finansielle omkostninger.
Derfor vil regeringen også arbejde for, at oversættelseskravet bliver indsnævret, så
landene skal sikre, at løsningerne, ud over det nationale sprog, er tilgængelige på ét af
EU’s tre arbejdssprog.
Desuden vil vi arbejde for, at den nuværende håndhævelses-
struktur og sanktionsmulighederne i forslaget bliver opretholdt, så kvaliteten af porta-
lens indhold hele tiden sikres.
Ydermere vil regeringen arbejde for at sikre national fleksibilitet, så forpligtelser for offent-
lige myndigheder gælder medlemsstaterne
og ikke hver enkelt offentlig myndighed på
kommunalt, regionalt eller statsligt niveau.
Det er også væsentligt, at der sikres sammenhæng til eksisterende portaler og tekni-
ske løsninger som f.eks. det kommende europæiske eID.
I den sammenhæng er det vigtigt, at forordningens krav til oplysninger, selvbetjenings-
løsninger og vejledningstjenester ikke forringer kvaliteten af eksisterende danske løs-
ninger og underliggende digitale infrastruktur, og at der fortsat er mulighed for, at vi kan
videreudvikle disse.
Det er vigtigt for regeringen, at forslaget er med til at højne værdien af det indre marked til
gavn for borgere og virksomheder. Portalen bør have fokus på slutbrugernes behov og
ikke blive unødigt bureaukratisk for de involverede myndigheder.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at portalen uden tvivl vil gavne danske virksomheder
og borgere, som vil få det nemmere, når de skal agere på det indre marked.
Derfor er det også vigtigt for regeringen, at portalen bliver en succes, og det mener vi
opnås bedst gennem et fælleseuropæisk og forpligtende tiltag. Det er derfor også vig-
tigt at se udviklingen af portalen som en langsigtet indsats, der trin for trin kan være
med til at sikre et mere velfungerende indre marked. Et indre marked, hvor det er
nemmere for borgere og virksomheder at agere digitalt på tværs af grænserne.
258
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Holger K. Nielsen
fandt det underligt, at erhvervsministeren ikke selv var til stede, når
der var tale om så vigtigt et punkt. Tungtvejende grunde til, at ministeren var fraværende,
inkluderede ikke deltagelse i kommunalvalgkampen, hvis det var det, der var tilfældet.
Det var disrespekt over for udvalget og for kulturministeren, at den minister, der havde
overblikket over sagen, ikke kunne være der.
Han ville i øvrigt gerne vide, om der var specifikke danske omkostninger forbundet med
forslaget, siden der ikke var overensstemmelse mellem de driftsberegninger, der var
nævnt i samlenotatet, og dem, som ministeren havde nævnt. Det var et dyrt projekt, og
derfor var det vigtigt at klarlægge merværdien.
Kenneth Kristensen Berth
var enig med Holger K. Nielsen i, at det var et meget dyrt
projekt og havde svært ved at se, at det kunne generere en merværdi, der stod mål med
udgifterne. Han tvivlede ikke på, at Kommissionen havde foretaget et konservativt skøn,
og at det samlet set ville blive endnu dyrere. Han hældte kraftigt til ikke at støtte forhand-
lingsoplægget. Hvad gjorde man i forhold til flersprogede lande som f.eks. Belgien, hvor
der tales både flamsk, fransk og tysk? Vil kravet til Belgien være, at der skal tilbydes et
sprog mere udover de tre, der tales i landet?
Søren Søndergaard
opfattede det sådan, at regeringen ville arbejde for, at oversættel-
seskravet blev indsnævret til at være et af tre arbejdssprog. Men var det ikke allerede
foreslået
at det skal være et af de tre officielle arbejdssprog? Ministeren talte om en-
gangsudgifter og udgifter ved driften af portalen,
men i samlenotatet stod der: ”Regerin-
gen er i gang med at identificere nationale regler, der vil blive påvirket af forordningen.
Det er forventningen, at reguleringen af flere forskellige ministerområder vil blive berørt
bl.a. vedrørende forvaltningsprocedure
og krav til digitale tjenester.” Hvis det var skrevet,
efter omkostningsskønnet var foretaget, ville det så betyde, at det ville blive endnu dyre-
re? Eller havde man ikke et samlet overblik over omkostningerne forbundet med porta-
len?
Kulturministeren
svarede, at der stadig var en række forhold, der skulle afklares, for at
man kunne give præcise estimater. I forhandlingerne var det lykkedes Danmark at ind-
skrænke omfanget af forslaget, så man forventede, at omkostningerne ville blive betrag-
teligt lavere. De største udgifter var forbundet med digitale selvbetjeningsløsninger, og
der var de foreløbige vurderinger, at 625 løsninger skulle gøres tilgængelige. Det ville
generere indledende omkostninger på mellem 219 og 471 mio. kr. Dertil kom driftsom-
kostningerne på 50 til 188 mio. kr. Ministeren understregede, at der var tale om foreløbige
beregninger, som regeringen var meget opmærksom på.
Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at de betragtninger, han henviste til, var skre-
vet, inden beregningerne var lavet.
Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at der skulle oversættes til mindst et offi-
cielt sprog, og at arbejdssprogene var engelsk, fransk og tysk. Hun gik altså ud fra, at i et
land, hvor der tales flere sprog, hvoraf det ene er et arbejdssprog, er omfattet. Udover de
259
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
nationale sprog skal man gøre yderligere et sprog tilgængeligt, så har man to nationale
sprog, skal der være et sprog mere
et af arbejdssprogene
og det også, selv om et af
de to sprog er et af arbejdssprogene. Ministeren kunne ikke uddybe validiteten i de øko-
nomiske beregninger, der var foretaget, og havde ikke mere at sige end, at det var usik-
kert, hvad omkostningerne ville blive.
Søren Søndergaard
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet regeringen ikke lagde
vægt eller betydelig vægt på de kritikpunkter, den havde. Det var så sikkert som amen i
kirken, at når Storbritannien er ude, vil der blive sat spørgsmålstegn ved, hvorfor engelsk
skal være et officielt sprog; hvorfor ikke også spansk. Det ville blive skruen uden ende.
Kenneth Kristensen Berth
delte Søren Søndergaards betragtninger og mente ikke, at
merværdien stod mål med udgifterne. Han kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.
Holger K. Nielsen
syntes, at det virkede meget usikkert, og han var bange for, at man
kom til at bygge en hvid elefant op, som man også havde set det med andre it-systemer.
Det er fint at reducere omkostningsniveauet, men han havde svært ved at se merværdi-
en. Han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.
Kulturministeren
havde ikke flere kommentarer. Intentionen var, at forslaget skulle gøre
systemet nemmere og skabe merværdi. Der var foretaget beregninger af de omkostnin-
ger, der var forbundet med det, og hun havde redegjort for regeringens bekymringer. Man
bad om mandatet nu, fordi forslaget skulle behandles den 30. november, og erhvervsmi-
nisteren kunne ikke tage af sted uden at have et mandat.
Holger K. Nielsen
indvendte, at den 30. november ikke var den kommende uge.
Kulturministeren
svarede, at forslaget også skulle behandles i Coreper på embeds-
mandsniveau.
Holger K. Nielsen
fandt det uansvarligt, at man fra dansk side gik med til et projekt med
så mange uafklarede finansieringsspørgsmål. Ville man få et større overblik over økono-
mien i løbet af Coreper-behandlingen? Eller udvekslede man bare synspunkter? Han
kunne ikke se en grund til, at erhvervsministeren ikke kunne komme i udvalget den kom-
mende fredag med nogle mere præcise beregninger
hvis man altså på det tidspunkt
havde noget mere præcist at sige om merværdien.
Søren Søndergaard
spurgte, om der var tale om et B-punkt.
Kulturministeren
sagde, at det var et B-punkt, der skulle drøftes. Til Holger K. Nielsen
sagde ministeren, at de økonomiske beregninger ikke ville blive mere præcise i løbet af
den kommende uge.
260
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/11-17
8. Europaudvalgsmøde 17/11 2017
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod
det.
Mødet sluttede kl. 13.23
261