Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 112
Offentligt
1855365_0001.png
Konkurrence og Forbrugerstyrelsen
[email protected]
Grindsted, den 8. februar 2018
Mrk. Fusion: Norlivs erhvervelse af kontrol med Nordea Liv og Pension A/S.
Jeg henviser til Carina Hilt Jørgensens telefonopringning tirsdag, hvor hun meddelte mig, at min protest
ikke ville blive taget til følge, idet man ikke interesserede sig for, hvad der var sket i fortiden, men alene for
de konkurrencemæssige følger for fremtiden.
Denne erhvervelse vil på flere områder ændre konkurrencesituationen på pensionsområdet.
Alle midler i Norliv, 8 milliarder krover, tilhører de pensionister, der i 2002 havde deres ordninger i TRYG
Liv.
Afkastet af disse midler burde derfor retteligen alene kanaliseres ud til de gamle medlemmer af Tryg Liv i
forhold til deres saldi i 2002.
Norliv, der har tilegnet sig disse midler, vælger i stedet at fordele afkastet til alle kunder i Nordea Liv og
Pension i forhold til deres saldi for opsparing. Det medfører at nye kunder i Nordea Liv og Pension vil få
stigende udlodninger, medens de retmæssige ejere af kapitalen kan se frem til faldende udlodninger i takt
med at deres saldi formindskes i forbindelse med udbetaling af pensionsydelser.
Det bevirker, at nye kunder vil få et ekstra incitament til at tegne pensionsordninger i Nordea Liv og
Pension, idet de kan se frem til helt at overtage udbetalingerne fra udbyttet af de 8 milliarder, som Norliv
har tilegnet sig.
Herudover sker der også en overførsel af midler fra de gamle kunder i TRYG Liv, idet de siden 2005 har
været udsat for det man kalder kontostyrkelse. De gamle kunder får en miserabel forretning af deres
midler, medens Nordea Liv og Pension kan bryste sig af pæne rentetilskrivninger.
Denne mishandling af de gamle kunder i TRYG Liv gør det altså muligt at bruge afkastet af investeringerne i
Nordea Liv og Pension til nye kunder, i stedet for de kunder, som man overtog i 2002. Her får nye kunder
altså også et incitament til at vælge Nordea Liv og Pension, idet intet andet selskab mig bekendt har
indefrosset forrentningen af gamle kunders ordninger, for at give bedre udbytter til nye kunder.
Begge de nævnte forhold må betegnes som yderst konkurrenceforvridende, hvorfor de bør ændres, inden
en tilladelse til køb eventuelt kan godkendes, idet meget taler for overhovedet ikke at tillade den.
Det bør bemærkes at såvel formand som næstformand i Norliv sidder i bestyrelsen for Nordea Liv og
Pension, ligesom formanden sidder i ledelsen af Tryghedsgruppen, så der er nogle kasketter at holde styr
på. I øvrigt sidder der i Norlivs repræsentantskab og bestyrelse et større antal af Nordeas medarbejdere,
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Henvendelse af 8/2-18 fra Steen Dahlgaard, Grindsted, vedrørende Norlivs overtagelse af kontrol med Nordea Liv og Pension
heriblandt næstformanden, der har været med til at beslutte Norlivs køb af pensionsforsikringsselskabet fra
Nordea
deres egen arbejdsgiver. Det turde dog være i strid med elementære habilitetsregler. Hvordan
kan myndighederne tillade en fusion på det grundlag?
Min mail omkring kontostyrkelsen af 3. februar, sendt til Peter Gæmelke vedlægges.
(Note ved ERU-sekr:
mail kan rekvireres af udvalgets medlemmer).
Alle indsendte bilag må offentliggøres med undtagelse af den side, der er mærket med, at den ikke ønskes
offentliggjort.
Genpart af nærværende sendes til Finanstilsynet , Folketingets Erhvervsudvalg og Erhvervs og
Selskabsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Steen Dahlgaard
Søndre Boulevard 301
7200 Grindsted
Tlf. 75321380 eller 42407680