ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love (lovudkast), fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 105
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love

(Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde,

ændring af grænsen for prospektpligt, m.v.)

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 667 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1547 af 19. december

2017og senest ved § 34 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1,

indsættes som nr. 67:

»67) Struktureret indlån: Indlån som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra c, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EF om indskudsgarantiordninger, som skal til-

bagebetales fuldt ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser om, at en eventuel

rente eller præmie betales (eller er i fare) efter en formel, der omfatter faktorer såsom et

indeks eller en kombination af indekser, bortset fra indlån med variabel rente, hvis afkast

er direkte knyttet til et renteindeks såsom EURIBOR eller LIBOR, et finansielt instrument

eller en kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller en kombination af råvarer

eller andre materielle eller immaterielle ikke-omsættelige aktiver eller en valutakurs eller

en kombination af valutakurser.«.

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets/Kommissionens direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008

om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-tidende 2008, nr. L 133, side 66 som

senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som

benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økono-

miske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014, EU-tidende

2016, nr. L 171, s. 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-

somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF

og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, EU-Tidende 2013 L176, side 338, Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF,

2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning nr.

1093/2010/EU og nr. 648/2012/EU, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173,

s. 349, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/2365/EU af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdi-

papirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning nr. 648/2012/EU, EU-ti-

dende, L337, s. 1, Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2017 om betalingstjenester i det

indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning nr. 1093/2010/EU og om

ophævelse af direktiv 2007/64/EF, EU-tidende 2015, nr. L337, s. 35. og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller

optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF, EU-tidende 2017, nr. L168, s. 12.

Side 1 af 22

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love (lovudkast), fra erhvervsministeren

§ 125 i, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »uvægtede udlån.« til: »uvægtede udlån, jf. dog stk. 2.«

§ 125 i

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Indgår et realkreditinstitut i en koncern, der på konsolideret niveau er udpeget

som systemisk vigtig, og hvor der for koncernen skal fastsættes et krav til størrelsen af

koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, jf. § 266, stk. 3, skal

gældsbufferen fastsættes til et niveau, der sikrer at det samlede krav til koncernens gælds-

buffer, kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver udgør mindst 8 pct. af koncer-

nens samlede passiver. For et realkreditinstitut, der ikke indgår i en koncern, men som på

institutniveau er udpeget som systemisk vigtigt realkreditinstitut, skal gældsbufferen til-

svarende fastsættes til et niveau, der sikrer, at det samlede krav til instituttets kapital-

grundlag og gældsbuffer udgør mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver.«

Stk.

2-6

bliver herefter stk. 3-7.

§ 125 i, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 125 i, stk. 4, nr. 4,

der bliver stk. 5, nr. 4, udgår »eller«, og i

§ 125 i, stk. 4, nr. 5,

ændres ».« til: », eller«.

§ 125 i, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes som

nr. 6:

»6) kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.«

§ 125 i, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 3,« til: »stk. 4,«.

I § 266, stk. 3, fastsættes som

3. pkt.:

»Ved fastsættelsen af kravet i stk. 1 på konsolideret niveau er koncernens realkreditinsti-

tut ikke omfattet af konsolideringen. Nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at

opfylde kravet i stk. 1 på konsolideret niveau, må ikke samtidig anvendes til at opfylde

eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af kravene i § 125 i, stk. 1 og 2, eller de

krav der følger af § 125 i, stk. 5, pkt. 1-5.«

I § 267 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

I en koncern, hvor der indgår et realkreditinstitut, og hvor der er fastsat et krav til

størrelsen af koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, jf. § 266,

stk. 3, kan Finanstilsynet tillade, at passiver udstedt fra et realkreditinstitut i koncernen

anvendes til at opfylde kravet til de nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau,

såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1) De pågældende instrumenter skal i afviklingssituationen kontraktuelt kunne nedskrives

og konverteres uden brug af bail-in værktøjet.

Side 2 af 22

2) De pågældende instrumenter må ikke samtidig anvendes til opfyldelse af gældsbuffer-

kravet i § 125 i, stk. 4.

3) Det må ikke udgøre en afviklingshindring, at det konsoliderede krav til nedskrivning-

segnede passiver opfyldes af passiver udstedt fra realkreditinstituttet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 23

I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1336 af 26. november 2015, som ændret senest ved

lov nr. 637 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse

af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side 66, Kommissionens

direktiv 2011/90/EU af 14. november 2011 om ændring af del II i bilag I til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagelser til

brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent, EU-Tidende 2011, nr. L 296,

side 35, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014

om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af

direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende

2014, nr. L 60, side 34 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011

om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter

eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring

af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014, EU-tidende

2016, nr. L 171, side 1.«

I § 7 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Hvis kreditaftalen benytter et benchmark som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 3, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011, oplyser kreditgiveren eller i

givet fald kreditformidleren forbrugeren om navnet på benchmarket og administratoren

og de potentielle virkninger for forbrugeren i et særskilt dokument, der som bilag kan

tilknyttes formularen i lovens bilag 2.«

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.

I § 7 b, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 7 a, stk. 10, 2. pkt.« til: »§ 7 a, stk. 11, 2. pkt.«

§ 24

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3.

Bestemmelsen vil i samleloven være § 23

Bestemmelsen vil i samleloven være § 24.

Side 3 af 22

[Undlades da dette ikke har betydning for denne del af samleloven.]

§ 25

Stk. 1.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

§ 1, nr. 1-16 og 18-34, §§ 2-6, 8, 12-14 og 20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller

delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Loven kan

endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

§§ 1, nr. 1-15 og 18-34, §§ 2-8, 10-14, 19, 20 og 23 kan ved kongelig anordning sættes helt

eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lo-

ven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

Bestemmelsen er udformet med henblik på, at bestemmelserne i høringsdelens § 1 og 2 kommer til at indgå i den

samlelov der fremsættes i starten af marts 2018. Bestemmelsen vil i samleloven få § 25.

Side 4 af 22

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Gældsbufferkravet til realkreditinstitutter

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3.

Lovforslagets indhold

2.2.

Kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3.

Lovforslagets indhold

2.3.

Krav til nedskrivningsegnede passiver

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3.

Lovforslagets indhold

2.4.

Ændringer i kreditaftaleloven som følge af benchmarkforordningen

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Benchmarksforordningen

2.4.3.

Lovforslagets indhold

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det følger af de gældende regler om krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter m.v., at der skal

udformes afviklingsplaner og fastsættes krav for de nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) for

alle kreditinstitutter, herunder de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er).

Et centralt element i reglerne om restrukturering af afvikling af visse finansielle virksomheder er, at

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal udforme afviklingsplaner, der blandt andet indeholder fo-

retrukne afviklingsstrategier med henblik på at kunne gribe ind tilstrækkeligt effektivt over for en

Side 5 af 22

nødlidende eller forventeligt nødlidende finansiel virksomhed. Det skal sikre kontinuiteten i virksom-

hedens kritiske finansielle og økonomiske funktioner og samtidig undgå destabiliserende finansielle

markeder. Formålet med reglerne er desuden i videst muligt omfang at undgå omkostninger for skat-

teyderne i forbindelse med håndteringen af nødlidende finansielle virksomheder. Det er således vig-

tigt at kunne gribe tilstrækkeligt tidligt ind over for en nødlidende eller forventeligt nødlidende finan-

siel virksomhed med henblik på at kunne genoprette virksomhedens finansielle situation samt at virk-

somheden har tilstrækkeligt med midler til at kunne håndteres i en krise.

Det er Finanstilsynet, der i samarbejde med Finansiel Stabilitet og efter høring af Nationalbanken,

udarbejder planerne for SIFI’erne. Det er afgørende, at disse planer er effektive og gennemførlige,

hvilket bl.a. forudsætter, at der er tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at absorbere tab og

eventuelt rekapitalisere et institut eller en koncern i en krise.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række ændringer af lov om finansiel virksomhed, som

skal sikre at der kan fastsættes et krav på konsolideret niveau til de nedskrivningsegnede, som mulig-

gør at der udformes effektive og gennemførlige afviklingsplaner for SIFI’er, hvori der indgår både

pengeinstitut(ter) og realkreditinstitut(ter). Det er sigtet, at en SIFI-koncern i videst muligt omfang

holdes samlet i en afviklingssituation med det formål at sende den tilbage på markedet som levedygtig

koncern, idet denne strategi bevarer mest muligt af koncernens værdi. Tilsvarende har lovforslaget til

formål at indføre en yderligere supplerende grænse for den gældsbuffer, som et systemisk vigtigt

realkreditinstitut skal have.

Lovændringen skal således muliggøre, at Finanstilsynet har de nødvendige beføjelser til dels at kunne

stille et samlet krav til SIFI’ers kapitalgrundlag, gældsbuffer og nedskrivningsegnede passiver, så

summen heraf altid udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver, dels for systemisk vigtige

realkreditinstitutter at sikre, at summen af deres kapital- og gældsbufferkrav altid vil udgøre mindst

8 pct. af instituttets samlede passiver.

Lovforslaget præciserer endvidere, at realkreditinstitutter ved fastsættelsen af NEP-kravet for en kon-

cern ikke skal indgå i den konsolidering, der ligger til grund for fastsættelsen af det konsoliderede

NEP-krav. Det sikres desuden, at de instrumenter, der anvendes til at opfylde NEP-kravet, ikke sam-

tidig anvendes til opfyldelse af de krav, der gælder til realkreditinstitutternes kapitalgrundlag og

gældsbuffer. Endelig giver lovforslaget Finanstilsynet mulighed for at tillade, at et realkreditinstitut,

der indgår i en koncern, hvor der skal fastsættes et NEP-krav på konsolideret niveau, under visse

betingelser kan udstede passiver fra realkreditinstituttet til opfyldelse af koncernens konsolidererede

NEP-krav, forudsat at dette bl.a. ikke udgør en hindring i forhold til afviklingsstrategien.

Lovforslaget indeholder herudover en ændring af lov om kreditaftaler som følge af Europa-Parlamen-

tets og Rådets Forordning (EU) 2015/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i

finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes

Side 6 af 22

økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU)

nr. 596/2014 (herefter benchmarkforordningen).

De øvrige ændringer i den finansielle regulering, der er nødvendige som følge af benchmarkforord-

ningen er gennemført ved lov nr. 1547 af 19. december 2017 om ændring af lov om finansiel virk-

somhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (For-

handlede retningslinjer på det finansielle område, sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene

og bevare pensionsrettigheder, gennemførelse af ændringer som følge af benchmarkforordningen og

PRIIP-forordningen, udpegning af systematisk vigtige finansielle institutter (SIFI) m.v.).

2. Lovforslagets hovedpunkter

Lovforslaget foretager en ændring af niveauet for gældsbufferen, så det sikres, at summen af syste-

misk vigtige finansielle koncerners kapitalkrav, gældsbufferkrav og det konsoliderede krav til ned-

skrivningsegnede passiver (NEP-kravet) altid vil udgøre mindst 8 pct. af koncernens samlede passi-

ver. For et systemisk vigtigt realkreditinstitut, som ikke indgår i en koncern, sikres det samtidig, at

summen af instituttets kapitalgrundlag og gældsbufferkrav altid vil udgøre mindst 8 pct. af instituttets

samlede passiver.

Endvidere præciserer lovforslaget, at realkreditinstitutter ikke skal indgå i konsolideringen, når der

fastsættes NEP-krav på konsolideret niveau. Som konsekvens heraf præciseres det desuden, at passi-

ver, der anvendes til opfyldelse af det konsoliderede NEP-krav, ikke samtidig kan anvendes til opfyl-

delse af kapitalgrundlaget og gældsbufferkravet i koncernens realkreditinstitutter.

Lovforslaget åbner endelig mulighed for, at Finanstilsynet kan give godkendelse af, at en koncern

kan opfylde dets NEP-krav på konsolideret niveau ved udstedelser fra realkreditinstitutter. Dette for-

udsætter bl.a., at en sådan mulighed ikke vurderes at ville udgøre en afviklingshindring i forhold til

afviklingsstrategien.

Endelig har lovforslaget til formål at gennemføre en nødvendig ændring af kreditaftalelovens § 7 a

som følge af benchmarkforordningen.

2.1. Gældsbufferkravet til realkreditinstitutter

2.1.1. Gældende ret

Realkreditinstitutter er efter gældende ret undtaget fra kravet om nedskrivningsegnede passiver, og

er i stedet omfattet af et krav om en gældsbuffer. Gældsbufferkravet er reguleret i § 125 i i lov om

finansiel virksomhed. Gældsbufferkravet er et krav til ydereligere kapital for realkreditinstitutter ud

over de krav, der gælder til instituttets kapitalgrundlag og tilsigter, at der er tilstrækkelig kapital til at

kunne restrukturere eller afvikle et realkreditinstitut.

Side 7 af 22

Efter bestemmelsen skal et realkreditinstitut til enhver tid have en gældsbuffer på 2 pct. af realkredit-

instituttets samlede uvægtede udlån. Gældsbufferkravet skal sikre bedre muligheder for krisehåndte-

ring af et realkreditinstitut, hvor den væsentligste solvensmæssige risiko som følge af balanceprin-

cippet er kreditrisikoen på udlån. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lov nr. 334 af 31.

marts 2015 fremgår:

”Gældsbufferkravet skal sikre bedre muligheder for krisehåndtering af et realkreditinstitut.

Kravet skal endvidere sikre, at der løbende er et vist niveau af midler til rådighed for instituttet

til at leve op til kravene om at stille supplerende sikkerhed, hvilket for det første mindsker

behovet for at hente kapital til at stille supplerende sikkerhed, og for det andet gør det nem-

mere at hente en sådan kapital, hvis behovet opstår.

[…]

Det er helt centralt, at et realkreditinstitut bevarer gældsbufferen intakt i en periode, hvor in-

stituttet lider tab, og egenkapitalen formindskes. En intakt gældsbuffer vil således væsentligt

styrke sandsynligheden for, at det vil være muligt at håndtere et nødlidende eller forventeligt

nødlidende realkreditinstitut uden at påføre den finansielle stabilitet unødig skade. Det vil

samtidig styrke investorernes tillid til, at de selv i en situation, hvor realkreditinstituttet er

solvensmæssigt udfordret, har en meget lille risiko for tab eller at blive bundet i en langvarig

afvikling ved investering i specielt JCB’er.”

Gældsbufferen skal således medvirke til at give den størst mulige sikkerhed for, at et realkreditinstitut

kan absorbere tab på en måde, som understøtter den finansielle stabilitet, ved at sikre at de systemiske

funktioner kan videreføres.

Med indførelsen af gældsbufferkravet blev det i de specielle bemærkninger til § 125 i ligeledes for-

udsat, at der frem mod 2018 skulle foretages en evaluering af gældsbufferkravet i lyset af udviklingen

på markedet for gældsinstrumenter i Europa og de krav til nedskrivningsegnede passiver til danske

SIFI-pengeinstitutter, som forventedes stillet. Det blev i den forbindelse anført, at en sådan evaluering

vil kunne medføre et behov for en forøgelse af gældsbufferkravet.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af reglerne om krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter m.v., at der skal udformes

afviklingsplaner og fastsættes krav til de nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav for SIFI-koncerner

med moderselskab i Danmark. Afviklingsplanerne er et væsentligt element i en eventuel afviklings-

situation, idet de skal gøre det muligt at afvikle en finansiel virksomhed på bedste vis med mindst

mulig skade for det offentlige og kreditorerne til følge. For koncerner skal der ligeledes udarbejdes

koncernafviklingsplaner.

Side 8 af 22

For institutter, som er beliggende i medlemsstater i EU, der er omfattet af det styrkede banksamar-

bejde (bankunionen), er det den fælles afviklingsmyndighed (herefter SRB), der beregner kravet. SRB

beregner generelt et krav til nedskrivningsegnede passiver på mindst 8 pct. af de samlede passiver for

de større koncerner i bankunionen. Det sker for at sikre, at der er tilstrækkelige med midler til at yde

et bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering af et institut fra aktionærer og indehavere af andre

ejerskabsinstrumenter, indehavere af relevante kapitalinstrumenter og andre nedskrivningsegnede

passiver ved hjælp af nedskrivning, konvertering eller på anden vis. Det betyder, at en koncern skal

have nok passiver til, at disse i en afviklingssituation kan bidrage med mindst 8 pct. af koncernens

samlede passiver.

Med de gældende regler for beregning af kravet til nedskrivningsegnede passiver kan der for SIFI-

koncerner, hvor der indgår et dominerende realkreditinstitut, ikke fastsættes et krav til mindst 8 pct.

af koncernens samlede passiver.

For at sikre at afviklingsplanerne er effektive og gennemførlige vurderes der at være behov for, at

Finanstilsynet har mulighed for at stille et samlet krav til koncernens kapitalgrundlag, gældsbuffer-

og NEP-krav, så summen heraf altid udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. Dette skal

sikre, at en koncern, hvor der indgår både pengeinstitut(ter) og realkreditinstitut(ter), har de fornødne

midler til at understøtte den foretrukne afviklingsstrategi. Endvidere skal det sikres, at der for et re-

alkreditinstitut, der er udpeget som SIFI, også vil gælde et krav til gældsbufferen, der sikrer at det

samlede kapital- og gældsbufferkrav vil udgøre mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver. Dette

skal sikre ensartethed i forhold til det niveau for kapitalsikkerhed, der stilles for koncerner og real-

kreditinstitutter, der er udpeget som SIFI’er.

Denne del af lovforslaget udgør samtidig den forudsatte evaluering af gældsbufferkravet. Forøgelsen

af gældsbufferen sker som et led i den planlagte evaluering af gældsbufferkravet frem mod 2018.

Erfaringerne for fastsættelse af NEP-krav for de danske SIFI’er viser, at de generelt vil få krav, der

overstiger 8 pct. af koncernens samlede passiver, medmindre de er meget realkreditdominerede.

Yderligere har afviklingsmyndigheden i bankunionen valgt at sætte et mindstekrav til koncernerne

på 8 pct. af de samlede passiver. I lyset heraf er det vurderingen, at gældsbufferen bør kunne øges i

de tilfælde, hvor dette er nødvendigt for at en SIFI-koncern eller et SIFI-realkreditinstitut, der ikke

indgår i en koncern, vil få et samlet krav på mindst 8 pct. af koncernens eller instituttets samlede

passiver.

Med forslaget fastholdes det, at realkreditinstitutter er underlagt et andet regime end pengeinstitutter.

Kravene vil således fortsat være lidt lempeligere end for f.eks. pengeinstitutter men afspejler om-

vendt, at kreditrisikoen er mindre på realkreditudlån end for pengeinstitutters udlån, og at der er flere

afviklingsværktøjer til rådighed for pengeinstitutter. Dertil kommer, at realkreditinstitutter er under-

lagt lidt strammere lovgivning, idet de ikke må tage imod indskud og skal overholde det såkaldte

balanceprincip.

Side 9 af 22

Desuden vil lovændringen fortsat sikre mindre konjunkturfølsomme krav til realkreditinstitutterne.

Et mindstekrav på 8 pct. af koncernens samlede passiver begrænser kravenes konjunkturfølsomhed,

så denne ikke øges i forhold til, hvad der allerede gælder for de eksisterende kapitalkrav. Det skyldes,

at de risikovægtede eksponeringer i en krisesituation typisk vil stige kraftigt, hvorimod størrelsen af

de samlede passiver vil være mere konstant. Dermed vil et krav i procent af de samlede passiver i en

krise stige mindre end et krav i procent af de risikovægtede eksponeringer.

2.1.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foretages en ændring af niveauet for gældsbufferen, så det sikres, at summen af

koncernens kapitalkrav, gældsbufferkrav og krav til nedskrivningsegnede passiver altid vil udgøre

mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver.

For systemisk vigtige realkreditinstitutter, der ikke indgår i en koncern, indføres der ligeledes et krav

om, at summen af instituttets kapital- og gældsbufferkrav vil udgøre 8 pct. af instituttets samlede

passiver.

2.2. Kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 266 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte kravet til størrelsen

af nedskrivningsegnede passiver for bl.a. pengeinstitutter. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at

et individuelt krav til nedskrivningsegnede passiver for et realkreditinstitut, jf. § 266, stk. 1, e.c. Efter

bestemmelsens stk. 2, kan Finanstilsynet konkret beslutte, at bl.a. finansielle holdingselskaber skal

opfylde et individuelt krav til nedskrivningsegnede passiver.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 3, at modervirksomheder omfattet af stk. 1 og 2, der er

underlagt konsolideret tilsyn, tillige skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på konso-

lideret niveau. Det fremgår ikke af § 266, stk. 3, hvorvidt opfyldelse af kravet om nedskrivningseg-

nede passiver på konsolideret niveau omfatter koncernforbundne realkreditinstitutter.

For realkreditinstitutter, som er undtaget kravet om NEP, gælder der i stedet et gældsbufferkrav, jf. §

125 i i lov om finansiel virksomhed.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Af den gældende lovgivning fremgår det ikke, hvordan undtagelsen fra NEP-krav for realkreditinsti-

tutter påvirker fastsættelsen af NEP-krav på konsolideret niveau i for koncerner, hvori der indgår både

pengeinstitut(ter) og realkreditinstitut(ter).

Hensigten med den særlige ordning vedrørende gældsbufferen tilsiger, at realkreditselskabers for-

pligtelser og kapitalgrundlag ikke medregnes ved fastsættelse af et NEP-krav på konsolideret niveau.

Undtagelsen fra NEP-krav for realkreditinstitutter ville blive omgået, hvis det konsoliderede NEP-

kravet skulle opgøres uden hensyntagen til denne undtagelse.

Side 10 af 22

Det er vurderingen, at bestemmelsen med fordel kan præciseres, så det fremover udtrykkeligt frem-

går, at realkreditinstitutter ikke skal indgå i konsolideringen, når der fastsættes NEP-krav på konso-

lideret niveau. For at undgå usikkerhed om fortolkningen af reglerne om fastsættelse af NEP-kravet

på konsolideret niveau foreslås det derfor at præcisere, at realkreditinstitutter ikke skal indgå i kon-

solideringen, når der sættes NEP-krav på konsolideret niveau. Det sikrer endvidere, at den undtagelse

for realkreditinstitutter, som Danmark opnåede i forbindelse med EU-forhandlingerne om direktivet

om afvikling og genopretning af finansielle institutter ikke risikere at blive gjort illusorisk

Præciseringen flugter også med den præcisering af EU’s krisehåndteringsdirektivet, som for øjeblik-

ket forhandles og hvor det præciseres, at realkreditinstitutter ikke indgår i det konsoliderede NEP-

krav, som moderselskabet skal opfylde, jf. kommissionens forslag til artikel 45 og 45 a i forslaget til

ændring af Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2014/59/EU om genopretning og afvikling af kre-

ditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) (BRRD II, COM(2016) 852 final)..

2.2.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget præciserer, at Finanstilsynet ved fastsættelse af et konsolideret krav til nedskrivningseg-

nede passiver for en koncern, som indeholder et eller flere realkreditinstitutter, ikke skal medregne

realkreditinstitutterne i konsolideringen. Realkreditinstitutter er i stedet underlagt gældsbufferkravet,

jf. den foreslåede ændring til § 125 i i lov om finansiel virksomhed. Præciseringen lægger desuden

ikke begrænsninger på valget af den foretrukne afviklingsstrategi i afviklingsplanlægningen eller i en

afviklingssituation.

2.3. Krav til nedskrivningsegnede passiver

2.3.1. Gældende ret

Den nærmere regulering af, hvilke passiver der kan medregnes til opfyldelse af kravet til nedskriv-

ningsegnede passiver, fremgår af § 267, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Med nedskrivningseg-

nede passiver forstås bl.a. kapitalinstrumenter samt de forpligtelser og kapitalinstrumenter, der ikke

kvalificeres som egentlige eller hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumen-

ter, som der kan gennemføres bail-in på, jf. 25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder, og som ikke er undtaget bail-in, jf. § 25 stk. 3, i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder. Herudover skal passiverne opfylde en række krav til rest-

løbetid og forpligtigelsestype.

Af § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder fastslås det, at

der ikke kan anvendes bail-in ved afvikling og restrukturering af realkreditinstitutter. Bestemmelsen

sammenholdt med § 267, stk. 2, betyder, at passiver udstedt af et realkreditinstitut ikke kan anvendes

til opfyldelsen af et krav til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, selv hvis passiverne

kan nedskrives og konverteres uden brug af bail-in og overholder de andre betingelser for nedskriv-

ningsegnede passiver i § 267 i lov om finansiel virksomhed.

Side 11 af 22

Under gældende ret er det således ikke muligt, at passiver udstedt fra et realkreditinstitut kan tælle

med ved koncernens opfyldelse af kravet til nedskrivningsegnede passiver, idet de instrumenter, der

udstedes af realkreditinstituttet, ikke kan opfylde betingelserne i relation til bail-in.

I § 125 i, stk. 4, er der foretaget en nærmere regulering af, at kapital- og gældsinstrumenter, der

anvendes til at opfylde gældsbufferkravet, ikke samtidig må anvendes til at opfylde en række af de

øvrige kapitalkrav, der stilles til selskabet i form af bl.a. kapitalgrundlaget, det individuelle solvens-

behov, det individuelle solvenskrav, og det kombinerede kapitalbufferkrav. Det fremgår imidlertid

ikke, hvorvidt midler udstedt til opfyldelse af det konsoliderede NEP-krav samtidig kan anvendes til

opfyldelse af eller finansieringen af passiver, der anvendes til opfyldelsen af de krav til kapitalgrund-

lag og gældsbuffer, der gælder for koncernens realkreditinstitut(ter).

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

For at sikre institutterne den størst mulige fleksibilitet i forhold til, hvor i koncernen de udsteder

passiver til opfyldelsen af det konsoliderede NEP-krav, bør det være muligt for koncernerne at op-

fylde deres NEP-krav ved udstedelser fra realkreditinstitutterne, i det omfang det ikke er en hindring

i forhold til afviklingsstrategien.

Det bør dog samtidig sikres, at de nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde NEP-

kravet på konsolideret niveau, ikke samtidig anvendes til at opfylde eller finansiere gældbufferkra-

vene eller kapitalgrundlaget for et realkreditinstitut, der indgår i koncernen og omvendt, at de instru-

menter, som realkreditinstituttet anvender til opfyldelse af gældsbufferkravet og kapitalgrundlagskra-

vet, ikke samtidig må anvendes til opfyldelse af det konsoliderede NEP-krav. En sådan dobbelt an-

vendelse af instrumenterne ville udhule deres værdi og ikke sikre, at der i en afviklingssituation ville

være de tilstrækkelige midler til rådighed som forudsat i afviklingsplanen.

2.3.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det, at Finanstilsynet kan give mulighed for, at koncernerne kan opfylde

deres krav til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau ved udstedelser fra realkreditin-

stitutter, såfremt dette ikke er en hindring i forhold til den foretrukne afviklingsstrategi og opfylder

de i lovændringen specificerede øvrige betingelser og betingelserne for nedskrivningsegnede passi-

ver. Hermed åbnes der mulighed for at tage højde for, at de danske SIFI-koncerner til dels er forskel-

ligt indrettede i forhold til, om det er et penge- eller realkreditinstitut, der er modervirksomhed.

Som konsekvens af ændringen fastslås det endvidere, at passiver, der anvendes til opfyldelse af det

konsoliderede NEP-krav, ikke samtidig kan anvendes til opfyldelse af finansiering af passiver til op-

fyldelse af kapital- og gældsbufferkravene i koncernens realkreditinstitutter.

2.4. Ændringer i kreditaftaleloven som følge af benchmarkforordningen

2.4.1. Gældende ret

Side 12 af 22

Efter kreditaftalelovens § 7 a skal en kreditgiver, inden en forbruger bindes af en kreditaftale, give

forbrugeren en række oplysninger, der er nødvendige for at kunne sammenligne forskellige tilbud og

træffe en informeret beslutning om indgåelse af en kreditaftale.

Kreditaftalelovens § 7 a gennemfører artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF

af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EF (herefter

forbrugerkreditdirektivet). Forbrugerkreditdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv.

Forbrugerkreditdirektivet blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 535 af 26. maj 2010 om ændring af

lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet),

der trådte i kraft den 1. november 2010.

2.4.2. Benchmarkforordningen

Benchmarkforordningen, der finder anvendelse fra 1. januar 2018, indfører en retlig ramme for

benchmarks på EU-plan for at sikre det indre markeds funktionsdygtighed og forbedre dets funkti-

onsbetingelser, navnlig med hensyn til de finansielle markeder, og for at sikre et højt niveau af for-

bruger- og investorbeskyttelse, jf. forordningens præambelbetragtning nr. 6.

Ifølge EUF-traktatens artikel 288 gælder forordninger umiddelbart i medlemsstaterne og må som ud-

gangspunkt ikke gennemføres i national ret.

I medfør af benchmarkforordningens artikel 57, stk. 1, indsættes imidlertid et nyt afsnit i forbruger-

kreditdirektivets artikel 5, stk. 1, efter andet afsnit.

På den baggrund følger det nu af forbrugerkreditdirektivets artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, at hvis kre-

ditaftalen benytter et benchmark som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 3, i benchmarkforordningen,

oplyser kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren forbrugeren om navnet på benchmarket og

administratoren og de potentielle virkninger for forbrugeren i et særskilt dokument, der kan knyttes

som bilag til formularen ”standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger”.

I medfør af benchmarkforordningens artikel 57, stk. 2, skal medlemsstaterne senest den 1. juli 2018

have vedtaget og offentliggjort de ændringer, der er nødvendige som følge af forordningens artikel

57, stk. 1.

Om baggrunden for ændringen af forbrugerkreditdirektivet fremgår bl.a. af forordningens præambel-

betragtning nr. 10, at mange forbrugere er part i finansielle kontrakter, navnlig forbrugerkreditaftaler,

som er sikret ved pant i fast ejendom, der som reference benytter benchmarks, som er underlagt

samme risici, og at forordningen derfor bør omfatte kreditaftaler som defineret i bl.a. forbrugerkre-

ditdirektivet.

Side 13 af 22

Det fremgår endvidere af forordningens præambelbetragtning nr. 71, at forbrugere kan indgå finan-

sielle kontrakter, navnlig aftaler om realkredit og forbrugslån, der benytter et benchmark som refe-

rence, men ulige forhandlingsstyrke og anvendelsen af standardvilkår betyder, at de kan have et be-

grænset valg med hensyn til det anvendte benchmark. Det bør derfor sikres, at forbrugerne i det mind-

ste modtager fyldestgørende information fra kreditgivere eller kreditformidlere. Direktiv 2008/48/EF

(forbrugerkreditdirektivet) og 2014/17/EU (boligkreditdirektivet) bør derfor ændres med henblik

herpå.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Som anført under pkt. 2.4.2. medfører benchmarkforordningens artikel 57, stk. 1, at der indsættes et

nyt afsnit i forbrugerkreditdirektivets artikel 5, stk. 1, efter andet afsnit. Med henblik på at gennemføre

denne ændring, foreslås det, at der indsættes et nyt stykke i kreditaftalelovens § 7 a, således at det

kommer til at fremgå af bestemmelsen, at hvis kreditaftalen benytter et benchmark som defineret i

artikel 3, stk. 1, nr. 3, i benchmarkforordningen, oplyser kreditgiveren eller i givet fald kreditformid-

leren forbrugeren om navnet på benchmarket og administratoren og de potentielle virkninger for for-

brugeren i et særskilt dokument, der som bilag kan tilknyttes formularen i kreditaftalelovens bilag 2.

Begreberne ”kreditaftale”, ”kreditgiver”, ”kreditformidler” og ”forbruger” skal efter den foreslåede

ændring forstås i overensstemmelse med definitionerne heraf i kreditaftalelovens § 4, nr. 1 (”forbru-

ger”), nr. 2 (”kreditgiver”), nr. 3 (”kreditaftale”) og nr. 6 (”kreditformidler”).

Et benchmark defineres i benchmarkforordningens artikel 3, stk. 1, nr. 3, som ethvert indeks, der

bruges som en reference ved fastlæggelsen af det beløb, som skal betales i henhold til et finansielt

instrument eller en finansiel kontrakt, eller et indeks, der anvendes til at måle en investeringsfonds

økonomiske resultater med det formål at spore udbyttet af et sådant indeks, fastsætte allokeringen af

aktiver for en portefølje eller beregne de resultatbetingede gebyrer.

En administrator defineres i benchmarkforordningens artikel 3, stk. 1, nr. 6, som en fysisk eller juri-

disk person, der har kontrol med leveringen af et benchmark.

Den foreslåede ændring medfører således, at hvis en kreditaftale benytter et benchmark, oplyser kre-

ditgiveren eller kreditformidleren om navnet på benchmarket og administratoren heraf og om de po-

tentielle virkninger for forbrugeren i et særskilt dokument, der som bilag kan tilknyttes formularen i

lovens bilag 2.

Der henvises til lovforslagets § 23, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Side 14 af 22

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes at have visse begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet for de

koncerner, hvori der indgår et realkreditinstitut, eller hvor der er tale om et SIFI realkreditinstitut. Det

supplerende gældsbufferkrav, som vil sikre et mindsteniveau i forhold til det samlede krav, der vil

blive stillet til henholdsvis kapitalgrundlaget, gældsbufferen og de nedskrivningsegnede passiver, vil

i de fleste tilfælde ikke betyde, at institutterne vil opleve, at de samlet set vil få øget krav. For enkelte

kan det dog betyde et øget samlet krav. For disse vil de øgede krav imidlertid også have en positiv

effekt i form af en øget sikkerhed og tiltro til institutternes evne til at håndtere en krisesituation. Dette

må forventes at afspejle sig i institutternes rating. Endvidere forventes lovændringen, at medføre min-

dre konjunkturfølsomme krav og lavere refinansieringsrisiko, og en deraf følgende positiv økonomisk

konsekvens for de omfattede institutter. Endvidere vil muligheden for at kunne foretage udstedelse

af NEP-midler gennem realkreditinstituttet i nogle tilfælde kunne give en økonomisk fordel, da ud-

stedelser gennem realkreditinstitutterne i lyset af deres rating mv. vil kunne ske mere økonomisk

fordelagtigt for koncernen.

Lovforslaget vurderes, sammen med den øvrige samlelov, at medføre administrative konsekvenser

under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Definitionen af struktureret indlån, der indføres i § 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed imple-

menterer artikel 4, stk. 1, nr. 43, i MiFID II. Der gås ikke videre end hvad der påkræves af direktivet.

For så vidt angår lovforslagets § 23 om ændring af kreditaftaleloven er der tale om en nødvendig

ændring, som har til formål at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2015/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finan-

sielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om æn-

dring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014) (benchmarkforord-

ningen).

Side 15 af 22

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske konse- Ingen.

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Administrative kon- Ingen

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse- Begrænsede.

kvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Begrænsede.

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Ingen.

sekvenser for

borgerne

Miljømæssige kon- Ingen.

sekvenser

Ligestillingsmæs-

Ingen.

sige konsekvenser

Forholdet til EU-ret- […]

ten

Negative konsekvenser/merudgifter

Ingen.

Begrænsede.

Ingen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

I dag er det kun pengeinstitutter, der kan sælge eller rådgive om strukturerede indlån. Strukturerede

indlån er et struktureret investeringsprodukt, som i modsætning til andre strukturerede investeringer,

f.eks. strukturerede obligationer, ikke tidligere har været omfattet af investorbeskyttelseslovgivnin-

gen på EU-plan. Strukturerede indlån er ikke i dag defineret i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås, at indføre en definition af strukturerede indlån i lov om finansiel virksomhed, hvorefter

der ved struktureret indlån forstås indlån, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra c, i Europa-

Side 16 af 22

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EF om indskudsgarantiordninger, som skal tilbagebetales

fuldt ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser om, at en eventuel rente eller præmie betales

(eller er i fare) efter en formel, der omfatter faktorer såsom et indeks eller en kombination af indekser,

bortset fra indlån med variabel rente, hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom EURIBOR

eller LIBOR, et finansielt instrument eller en kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller

en kombination af råvarer eller andre materielle eller immaterielle ikke-omsættelige aktiver eller en

valutakurs eller en kombination af valutakurser.

Definitionen implementerer artikel 4, stk. 1, nr. 43, i MiFID II. Der foretages en direktivnær imple-

mentering.

Til nr. 2 (§ 125 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Af gældende ret fremgår, at et realkreditinstitut til enhver tid skal have en gældsbuffer på 2 pct. af

realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån. Med lovforslagets § 1, nr. 2 indsættes med et nyt stykke

2 til § 125 i en supplerende regel, der skal sikre et mindstekrav på koncernniveau på 8 pct. af instituttet

samlede passiver. Med ændringen af stk. 1 indsættes en henvisning til den supplerende beregnings-

metode for et realkreditinstituts gældsbuffer.

Til nr. 3 (§ 125 i i lov om finansiel virksomhed)

Af gældende ret fremgår, at et realkreditinstitut til enhver tid skal have en gældsbuffer på 2 pct. af

realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån.

Med bestemmelsen foreslås en supplerende regel i forhold til fastlæggelsen af gældsbufferkravet.

Bestemmelsen finder anvendelse på systemisk vigtigt realkreditinstitutter eller et realkreditinstitut i

en koncern, der på konsolideret niveau er udpeget som systemisk vigtig, jf. §§ 308 og 310, hvor der

skal fastsættes et krav til størrelsen af koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret ni-

veau, jf. § 266, stk. 3.

Bestemmelsen sikrer, at det samlede krav til koncernens eller instituttets gældsbufferkrav, kapitalkrav

og NEP-krav mindst udgør 8 procent af koncernens eller instituttets samlede passiver.

Lovændringen er med til at understøtte og øge sikkerheden for, at den foretrukne afviklingsstrategi

for de danske systemisk vigtige finansielle institutter kan gennemføres. Med det nye krav sikres end-

videre, at niveauet for nedskrivningsegnede passiver sammenhold med gældsbufferkravet er interna-

tionalt konformt, da det vil svare til det krav til nedskrivningsegnede passiver, der generelt som mi-

nimum beregnes for større pengeinstitutkoncerner i det styrkede banksamarbejde.

Det bemærkes, at gældsbufferen for realkreditinstitutter altid skal udgøre mindst 2 pct. af realkredit-

instituttets samlede uvægtede udlån. Der lægges ikke med lovforslaget op til en ændring heraf. Gælds-

bufferen for et realkreditinstitut vil ikke kunne falde til under 2 pct. af realkreditinstituttets samlede

uvægtede udlån i de tilfælde, hvor en koncerns samlede krav til kapital, gældsbuffer og NEP-krav

Side 17 af 22

udgør mere end 8 pct. af koncernens passiver. Gældsbufferen kan således i medfør af lovforslaget

kun justeres opad, såfremt det er nødvendigt for at opfylde kravet i stk. 2.

Det er hensigten, at den foreslåede ændring for gældsbufferen for både systemisk vigtige koncerner,

hvori der indgår et realkreditinstitut, og for systemisk vigtige realkreditinstitutter, skal evalueres se-

nest i 2021. Evalueringen skal ske i lyset af blandt andet udviklingen af NEP-krav i europæisk regi,

herunder også i lyset af effekterne af Basel IV standarderne m.v.

Der henvises nærmere herom til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 125 i i lov om finansiel virksomhed)

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af indførelsen af et nyt stk. 2 i bestemmelsen.

Til nr. 5 (§ 125 i i lov om finansiel virksomhed)

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af indførelsen af et nyt stk. 2 i bestemmelsen.

Til nr. 6 (§ 125 i, stk. 5, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 125 i, stk. 4, at kapital- og gældsinstrumenter, der anvendes til at opfylde gældsbuf-

ferkravet, ikke samtidig må anvendes til at opfylde en række af de øvrige kapitalkrav, der stilles til et

realkreditinstitut i form af bl.a. kapitalgrundlaget, det individuelle solvensbehov, det individuelle sol-

venskrav, og det kombinerede kapitalbufferkrav.

Med tilføjelsen af et nyt nr. 6 til § 125 i, stk. 4, som bliver stk. 5, sikres det at de kapital- og gældsin-

strumenter, der anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet, endvidere ikke må anvendes til at op-

fylde kravet til nedskrivningsegnede passiver, som fastsættes i overensstemmelsen med § 266.

Der henvises nærmere herom til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 125 i i lov om finansiel virksomhed)

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af indførelsen af et nyt stk. 2 i bestemmelsen.

Til nr. 8 (§ 266 i lov om finansiel virksomhed)

Af gældende ret fremgår det, at realkreditinstitutter er undtaget fra det individuelle krav til nedskriv-

ningsegnede passiver, der følger af § 266, stk. 1. I forhold til kravet til et konsolideret NEP-krav på

koncernniveau, der følger af § 266, stk. 3, er der med den eksisterende formulering af bestemmelsen

uklarhed om, hvorvidt det konsoliderede NEP-krav skal opgøres uden hensyntagen til de forpligtelser

og det kapitalgrundlag, der vedrører et realkreditinstitut, der indgår i koncernen.

Med forslaget til et nyt 2. pkt. i § 266, stk. 3, præciseres det, at koncernens realkreditinstitut(ter) ved

fastsættelsen af kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau ikke er omfattet af

konsolideringen.

Side 18 af 22

Lovændringen slår dermed fast, at Finanstilsynet ved fastsættelse af et konsolideret krav til nedskriv-

ningsegnede passiver for en koncern, som indeholder et eller flere realkridtinstitutter, ikke skal med-

regne dem i konsolideringen. Det betyder, at realkreditinstituttets forpligtelser og kapitalgrundlag

ikke skal indgå i beregningen af det NEP-krav, der på konsolideret niveau stilles til koncernen. For

realkreditinstitutter gælder derimod gældsbufferkravet, herunder den nye supplerende regel i § 125 i,

stk. 2, der indsættes med lovforslagets § 1, nr. 2, og som sikrer et niveau på mindst 8 pct. af koncer-

nens samlede passiver.

Dette gælder uanset om den foretrukne afviklingsstrategi for koncernen er en koncernspecifik afvik-

lingsstrategi (”single-point-of-entry”) eller en selskabsspecifik afviklingsstrategi (”multiple-points-

of-entry”).

Der er i dag ikke nogen regulering af, om de nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde

NEP-kravet, samtidig kan anvendes til at opfylde eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af

gældsbufferkravet eller de kapitalgrundlagskrav, der gælder for et realkreditinstitut i koncernen. Det

hænger sammen med, at der efter gældende ret ikke er adgang til, at NEP-midlerne kan udstedes

gennem realkreditinstituttet. Der henvises til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger. Henset til at det

med lovforslaget § 1, nr. 8, bliver muligt, at lade passiver, der udstedes af realkreditinstituttet, indgå

i opfyldelse af koncernens NEP-krav, indsættes der et nyt 3. pkt. i § 266, stk. 3, der skal sikre, at det

samme instrument ikke både benyttes til at opfylde kravet til nedskrivningsegnede passiver og hen-

holdsvis gældsbufferen og realkreditinstituttets kapitalgrundlagskrav. Ændringen skal ses sammen

med det krav, der følger af forslaget til det nye § 125 i, stk. 5, nr. 6 og § 267, stk. 3, nr. 2.

Til nr. 9 (§ 267 i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 267 i lov om finansiel virksomhed, at nedskrivningsegnede passiver består af kapi-

talgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser. Af stk. 2 fremgår at der ved nedskrivningsegnede

forpligtelser forstås de forpligtelser og kapitalinstrumenter, der ikke kvalificeres som egentlige eller

hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, som der kan gennemføres

bail-in på, jf. § 25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som

ikke er undtaget bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder, og som opfylder følgende betingelser:

1) Forpligtelsen har en restløbetid på mindst 1 år.

2) Forpligtelsen hidrører ikke fra et derivat.

3) Gældsinstrumentet er udstedt og fuldt indbetalt med midler, der ikke direkte eller indirekte er fi-

nansieret af pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I.

4) Forpligtelsen er ikke en forpligtelse over for pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I selv, og

pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I har ikke stillet sikkerhed eller garanti for forpligtelsen.

5) Forpligtelsen hidrører ikke fra indskud, som er foranstillet de simple kreditorer i konkursordenen,

jf. § 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og kapitel 10 i kon-

kursloven.

Side 19 af 22

Med ændringen foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 267 i lov om finansiel virksomhed. Med bestem-

melsen får Finanstilsynet mulighed for at tillade, at passiver udstedt fra et realkreditinstitut i koncer-

nen kan anvendes til at opfylde kravet til de nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau.

For at Finanstilsynet kan give en sådan tilladelse, skal en række forudsætninger være opfyldt.

Det følger af forslaget til bestemmelsens stk. 3, nr. 1, at det er en forudsætning for tilladelsen kan

gives, at de pågældende instrumenter i afviklingssituationen kontraktuelt skal kunne nedskrives og

konverteres uden brug af bail-in værktøjet. Med reglen sikres det, at afviklingsmyndigheden kan ned-

skrive og konvertere de udstedte instrumenter, således at instrumenterne kan bruges til at tabsabsor-

bere og rekapitalisere instituttet eller koncernen

Dernæst må de pågældende instrumenter ikke samtidig anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet

i § 125, stk. 4. Med kravet sikres det, at de samme instrumenter ikke bruges til opfyldelse af flere

krav. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 5, og § 1, nr. 7. Der henvises i

øvrigt til punkt 5 i de almindelige bemærkninger.

Endeligt må passiver ikke udgøre en afviklingshindring, jf. § 262 i lov om finansiel virksomhed. Med

bestemmelsen sikres det, at det er Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, der ud fra instituttets eller

koncernens afviklingsplan, jf. § 259 i lov om finansiel virksomhed, vurderer, om udstedelserne vil

udgøre en afviklingshindring, jf. §§ 262 og 263 i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale om

en konkret vurdering, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet tager stilling til om udstedelserne vil

udgøre en afviklingshindring i forhold til instituttets eller koncernens fortrukne afviklingsstrategi.

Lovændringen sikrer dermed, at Finanstilsynet under visse betingelser kan tillade, at koncernerne kan

opfylde deres krav til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau ved udstedelser fra real-

kreditinstitutter.

Til § 23

Til nr. 1 (Fodnoten til lov om kreditaftaler)

Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som konsekvens af, at der med lovforslagets § 23, nr.

2, foreslås gennemført den nødvendige ændring af kreditaftalelovens § 7 a som følge af, at forbruger-

kreditdirektivets § 5 ændres i medfør af benchmarkforordningens artikel 57, stk. 1.

Til nr. 2 (§ 7 a i lov om kreditaftaler)

Efter kreditaftalelovens § 7 a, stk. 1, skal en kreditgiver, inden en forbruger bindes af en kreditaftale,

give forbrugeren en række oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud og

træffe en informeret beslutning om indgåelse af en kreditaftale. Kreditaftalelovens § 7 a gennemfører

forbrugerkreditdirektivet.

Den foreslåede ændring medfører, at hvis en kreditaftale benytter et benchmark, skal kreditgiveren

eller kreditformidleren oplyse navnet på benchmarket og administratoren heraf og om de potentielle

Side 20 af 22

virkninger for forbrugeren i et særskilt dokument, der som bilag kan tilknyttes formularen i kreditaf-

talelovens bilag 2.

Begreberne ”kreditaftale”, ”kreditgiver”, ”kreditformidler” og ”forbruger” skal efter den foreslåede

ændring forstås i overensstemmelse med definitionerne heraf i kreditaftalelovens § 4, nr. 1 (”forbru-

ger”), nr. 2 (”kreditgiver”), nr. 3 (”kreditaftale”) og nr. 6 (”kreditformidler).

Efter kreditaftalelovens § 4, nr. 1, forstås der ved en forbruger en person, der i forbindelse med trans-

aktioner, der er omfattet af loven, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Efter kreditaftalelovens § 4, nr. 2, forstås ved en kreditgiver en fysisk eller juridisk person, der yder

eller giver tilsagn om at yde kredit som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed.

Efter kreditaftalelovens § 4, nr. 3, forstås der ved en kreditaftale en aftale, hvorved en kreditgiver

yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med betalingen, lån eller

anden tilsvarende form for finansiel ordning undtagen aftaler om løbende levering af tjenesteydelser

eller varer af samme art, hvor forbrugeren betaler for ydelserne eller varerne i rater, så længe de

leveres.

Efter kreditaftalelovens § 4, nr. 6, forstås der ved en kreditformidler en fysisk eller juridisk person,

der ikke optræder som kreditgiver, og som mod betaling af et honorar, der kan antage form af penge

eller en anden aftalt form for finansiel modydelse, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virk-

somhed præsenterer kreditaftaler for forbrugere eller tilbyder kreditaftaler til forbrugere (§ 4, nr. 6,

litra a), bistår forbrugere ved at udføre andet forberedende arbejde med henblik på kreditaftaler end

det, der er omfattet i litra a (§ 4, nr. 6, litra b), eller indgår kreditaftaler med forbrugere på kreditgi-

verens vegne (§ 4, nr. 6, litra c).

Et benchmark defineres i benchmarkforordningens artikel 3, stk. 1, nr. 3, som ethvert indeks, der

bruges som en reference ved fastlæggelsen af det beløb, som skal betales i henhold til et finansielt

instrument eller en finansiel kontrakt, eller et indeks, der anvendes til at måle en investeringsfonds

økonomiske resultater med det formål at spore udbyttet af et sådant indeks, fastsætte allokeringen af

aktiver for en portefølje eller beregne de resultatbetingede gebyrer.

En administrator defineres i benchmarkforordningens artikel 3, stk. 1, nr. 6, som en fysisk eller juri-

disk person, der har kontrol med leveringen af et benchmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 7 b, stk. 3, 4. pkt. i lov om kreditaftaler)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i lovforslagets § 23, nr. 2, foreslås at ind-

sætte et nyt stykke i kreditaftalelovens § 7 a.

Side 21 af 22

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 24

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

[Undladt, da dette ikke er relevant for denne del af samleloven.]

Til § 25

Forslagets § 25 angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog de foreslåede stk. 2

og 3.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets §§ 1, nr. 1-17 og 19-35, §§ 2-6, 8, 12-14 og 20, som ændrer i lov

om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, hvidvaskloven, lov om finansielle rådgivere, in-

vesteringsrådgivere og boligkreditformidlere, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere

af alternative investeringsfonde m.v., lov om betalingskonti, lov om indskyder og investorgarantiord-

ning, lov om betalinger, lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om ejendomskreditselskaber, lov om

ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle

ydelser, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om restrukturering og afvikling

af visse finansielle virksomheder kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne ved kongelig an-

ordning med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovforslagets § 1 nr. 1-16 og 19-35, §§ 2-8, 10-14, 19, 20 og 23, som ændrer i

lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, hvidvaskloven, lov om finansielle rådgivere,

investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forval-

tere af alternative investeringsfonde m.v., lov om forsikringsformidling, lov om betalingskonti, lov

om tilsyn med firmapensionskasser, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om ind-

skyder og investorgarantiordning, lov om betalinger, lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om

ejendomskreditselskaber, lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring,

pension og lignende finansielle ydelser, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om kreditaftaler kan sættes helt

eller delvist i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger.

Side 22 af 22