Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 73
Offentligt
1829131_0001.png
29. november 2017
Bedre mobildækning i hele Danmark
DI/DI Digital bakker op om regeringens ønske om at sikre en bedre mobildækning i hele
Danmark. Det vil være med til at sikre en større anvendelse af nye digitale løsninger, give
mere fleksibilitet og øge mobiliteten for både borgere og virksomheder. Det forudsætter
imidlertid bedre investeringsvilkår for den telebranche, som i dag finansierer udrulningen
af mobilnettet i Danmark.
De investeringsvilkår omfatter i særdeleshed auktionspriser og dækningskrav.
Energistyrelsens foreslåede dækningskrav i 700, 900 og 2300-auktionen
De meget omfattende dækningskrav, som Energistyrelsen præsenterede på branchemødet
den 6. november 2017 (se vedlagt bilag), vil gøre det betydeligt mindre attraktivt at udbyde
tjenester i 700, 900 og 2300-frekvensbåndet, i forhold til andre lande i det nordiske
telemarked.
DI savner en grundig analyse af det konkrete behov for mobildækning, der svarer til de
foreslåede dækningskrav på enten 20/2, 30/3 eller 50/5 Mbit/s for 700 og 900 Mhz, samt
50/5, 100/10 eller 100/30 Mbit/s for 2300 Mhz. Energistyrelsen har ikke oplyst, hvad det
er for tjenester, som man ønsker at give borgere i de omfattede områder adgang til
–
og
dermed mangler der også en reel begrundelse for de foreslåede dækningskrav.
Fokus på at lukke hullerne
–
ikke streaming
Da Energistyrelsen for 700 og 900 MHz ønsker udendørs fladedækning uden hensyn til
områdets dækning med fastnetbredbånd, må det formodes, at der fortrinsvis tænkes på at
forbedre mobiliteten i internetoplevelsen på borgernes smartphones. I sådan et
brugerscenarie, bør det ikke være nødvendigt med dækningskrav, der kan give adgang til
meget kapacitetskrævende streamingtjenester. Såfremt det vitterlig er regeringens ønske,
de facto at sikre
”mobil
forsyningspligt på streamingtjenester”, vil det kræve mange flere
master for at kunne sikre den fornødne kapacitet
–
og dermed højere omkostninger for
telebranchen
–
da styrelsen med dækningskravene ønsker
”oplevede
hastigheder”. Det er
på trods af,
at ”forventede hastigheder” er den realistiske og markedsføringsretlige
hastighedsangivelse i forhold til mobiltelefoni, flerbrugeraspektet og faldedækning.
Hvis formålet i stedet
–
som regeringen tidligere har givet udtryk for
–
er at lukke
mobilhuller og sikre borgere og virksomheder en oplevelse af at kunne kommunikere med
omverdenen, uanset hvor man befinder sig i landet, vil dækningskrav der sikrer adgang
til tjenester med lavere hastigheder være tilstrækkelige. Tale-, tekst- og
billedkommunikation, samt sociale medier vil f.eks. ikke kræve hastigheder, som dem
Energistyrelsen har foreslået. Her vurderes f.eks. 10/2 Mbit/s at være rigeligt og opnåeligt
for mobiloperatørerne at sikre en god og stabil internetoplevelse med. Det er dermed
branchens vurdering, at dækningskravene ikke er proportionale, selv ved de laveste
foreslåede hastigheder.
Proportionalitet i dækningskrav
Energistyrelsen har ikke oplyst, hvor mange borgere man forventer vil blive omfattet af de
foreslåede dækningskrav, men et forsigtigt estimat for scenarie 1 (700/900 MHz) kunne
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 73: DI’s notat af 29/11-17 om Energistyrelsens foreslåede dækningskrav i 700, 900 og 2300-auktionen
1829131_0002.png
tyde på mellem 33-66.000 borgere.
1
Det er vigtigt, at sikre proportionalitet i de
omkostninger, som regeringen ønsker at påføre branchen med de foreslåede
dækningskrav. Dækningskravene er ikke efterspørgselsdrevet (i modsætning til
bredbåndspuljen) og vil formentlig gavne mindre end 1 pct. af Danmarks befolkning.
DI anbefaler derfor, at eventuelle dækningskrav for 700 og 900 MHz maksimalt
indebærer krav om hastigheder på 10/2 mbit/s. Det vil sikre en langt større fleksibilitet i
frekvensanvendelsen, muliggøre en mere effektiv udbygning af nettene og komme flest
mobilbrugere til gavn.
Undlad overlappende og bebyrdende tiltag
Dækningskravene for 2300 MHz er adressebaseret og endnu mere omkostningstunge end
i 700 og 900 MHz. Her bør man under alle omstændigheder evaluere effekten af
dækningskravene i 1800 MHz frekvensauktionen, inden man indfører nye og endnu
dyrere dækningskrav. Da der er tale om adressebaseret punktdækning, anbefaler DI, at
man til dækning af disse i stedet anvender den eksisterende statslige bredbåndspulje, som
også har til sigte at dække enkeltadresser, der ikke oplever en tilstrækkelig dækning. Og
at man derfor ikke for 2300 MHz opstiller dækningskrav.
Man bør benytte den statslige bredbåndspulje til at sikre dækning de steder, hvor der ikke
i dag tilbydes tilstrækkelige hastigheder på markedsvilkår (efter en tilpasning af
tildelingskriterierne jf. bl.a. høringssvar fra DI vedrørende dette). Der bør således ikke
etableres to mekanismer til opfyldelse af samme formål. Skulle man på trods heraf vælge
at indføre dækningskrav for 2300 MHz, er det DI’s klare anbefaling at holde disse krav på
et absolut minimum og ikke stille krav om meget høje hastigheder med de
uhensigtsmæssige konsekvenser dette vil have for teleselskabernes muligheder for en
effektiv frekvensanvendelse, til gavn for flest mulige brugere.
Lejeomkostninger og restriktioner bliver en større udfordring
Endvidere bemærkes, at såfremt der indføres dækningskrav i auktionerne, så vil
operatører, der skal opfylde dækningskrav i ét eller flere af de omfattede områder, stå i en
dårligere forhandlingssituation ift. leje af offentlig ejendom og arealer hos private
lodsejere til opstilling af master. Derfor bør regeringen sikre, at omfattede kommuner og
andre udlejere af arealer og faciliteter ikke udnytter dækningskravene til at øge
telebranchens omkostninger yderligere.
DI foreslår på den baggrund, at det i tilladelsesvilkår indskrives, at et evt. konkret
dækningskrav bortfalder, såfremt det ikke er muligt at opnå dækning ved leje af areal,
hvor lejen er beregnet efter model 1 i Energistyrelsens vejledning om markedsleje ved
udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur.
Der kan også forventes udfordringer i forhold opsætning af master, hvor
naturbeskyttelseslovgivningen og Natur- og Miljøklagenævnets praksis sætter
begrænsninger herfor. Denne problemstilling bør der
–
som i 1800 MHz-auktionen
–
tages specifikt højde for, når eventuelle dækningskrav fastsættes.
Dækning i tyndt befolkede områder uden større erhvervsaktivitet må antages først og fremmest
at komme de lokale borgere til gavn. Antager man at ¾ ud af de 22.179 adresser er husstande og
at der i hver husstand bor 2-4 personer, får man en total population på 33.268-66.537 personer.
1
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 73: DI’s notat af 29/11-17 om Energistyrelsens foreslåede dækningskrav i 700, 900 og 2300-auktionen
1829131_0003.png
Støt de svageste områder og lad markedet klare resten
Mobildækningen i Danmark ligger allerede nr. 1 i hele EU
2
–
og dermed også det meste af
verdenen. Det betyder ikke at mobildækningen i Danmark ikke kan blive bedre, men at
”dækningsproblemet” reelt er begrænset til ganske få og tyndt befolkede områder i landet.
Desværre er det en udbredt (fejlagtig) opfattelse i offentligheden, at der er mobilhuller og
langsomt mobilt bredbånd mange steder i landet. Ofte skyldes den ”dårlige dækning” i
stedet brugerens valg af udstyr (f.eks. antennekvaliteten) og/eller teleoperatør (dvs.
operatørens investeringer i netværk). Med andre ord er dækning et
konkurrenceparameter, på linje med prisen på et mobilabonnement og de tilhørende
tjenesteydelser. Det er kun naturligt, når mobildækningen i Danmark er markedsdrevet.
Regeringens tiltag for at sikre bedre mobildækning bør derfor begrænses til en målrettet
indsats for de svageste områder, hvor der reelt er tale om dårlig dækning uafhængigt af
valg af udstyr og operatør
–
og ikke gribe ind i telebranchens investeringer og
netværksopbygning i Danmark, som de foreslåede dækningskrav vil gøre.
Regeringens bredbåndspulje er et eksempel på en sådan målrettet indsats. Her bruges
offentlige midler til medfinansiering af udrulningen af bredbånd, i de tyndt befolkede
områder, hvor markedet ikke kommer ud. De nuværende tildelingskriterier bør tilpasses
for gøre bredbåndspuljen mere behovs- og efterspørgselsdrevet, samt reelt
teknologineutral, men der er tale om et afgrænset og målrettet tiltag, der ikke unødigt
griber ind i det private marked.
På tilsvarende vis kunne regeringen medfinansiere en bedre mobildækning i de områder,
som man nu ønsker at stille dækningskrav for. Det vil gøre regeringens indsats for bedre
dækning mere efterspørgselsdrevet, såfremt der også her etableres en ansøgningsproces
og nogle klare tildelingskriterier. Der er imidlertid afgørende, at denne medfinansiering
kun tildeles områder med dårlig dækning, hvor der ikke er planer om udrulning af bedre
mobildækning på kommercielle vilkår. Det er samtidigt vigtigt at tildeling af offentlig
støtte er teknologineutral. Dermed opretholdes hovedprincipperne i det danske teleforlig
om en markedsbaseret udvikling og teknologineutral regulering af det danske telemarked.
En sådan udvidelse af den offentlige støtte til mobil- og bredbåndsdækning, bør
finansieres af et evt. provenu ved de kommende frekvensauktioner. Dermed undlader
man helt behovet for at stille dækningskrav og gribe ind i telebranchens investeringer.
Danmark skal fastholde sin førerposition i et nordisk telemarked
Når den danske mobildækning i dag ligger nr. 1 i EU og blandt de bedste i hele verdenen,
skyldes det telebranchens investeringer i licenser til mobiltelefoni og bredbånd, samt
opstilling og drift af mobilmaster. Siden 2010 har branchen samlet set investeret godt 50
mia. kr. i Danmark.
Nogle af de største investorer i den danske telebranche driver også televirksomhed i
Norge, Sverige og Finland. Danmark er derfor i konkurrence med de øvrige nordiske lande
om hvor telebranchen skal placere sine investeringer. I den forbindelse spiller
2
Europa-Kommissionen:
Digital Economy and Society Index 2017
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 73: DI’s notat af 29/11-17 om Energistyrelsens foreslåede dækningskrav i 700, 900 og 2300-auktionen
telebranchens muligheder for et rimeligt investeringsafkast på det danske marked,
herunder auktionspris og dækningskrav, en stor rolle. De omkostninger som f.eks. skal
afholdes for at sikre de foreslåede dækningskrav, vil ikke automatisk modsvares af en
tilsvarende lavere auktionspris, da 700, 900 og 2300 MHz-frekvenser er vigtige for
mobiloperatørernes forsatte konkurrenceevne. Der er derimod en risiko for at for
omfattende dækningskrav
–
og dermed omkostningerne forbundet med
frekvensauktionen
–
vil underminere økonomien i at tilbyde tjenester i de pågældende
frekvensbånd. Det vil stille Danmark betydeligt dårligere ift. udrulning af nye mobile
teknologier end i vores nabolande.
For at sikre de bedst mulig rammevilkår for telebranchens forsatte investeringer i
Danmark, er det derfor vigtigt at branchen som minimum ikke stilles ringere med hensyn
til auktionspris og dækningskrav end i de øvrige nordiske lande.
Tværtimod har Danmark i de kommende frekvensauktioner en unik mulighed for at
cementere sin digitale førerposition ved at fjerne dækningskravene og gøre
frekvensauktionerne så billige som muligt. Det vil tiltrække flere investeringer til landet
og være med til at gøre Danmark til en af verdens førende lande for 5G-løsninger og andre
mobile teknologier.