Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 260
Offentligt
1898891_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. maj 2018
J nr.
2017-682
Orientering om bekendtgørelse om pristillæg til forsøgsmøller sendt i høring
Til udvalgets orientering er et udkast til ny bekendtgørelse om pristillæg til elektrici-
tet fremstillet på forsøgsvindmøller på land sendt i høring. Udkast til bekendtgørel-
sen og høringsbrev er vedlagt dette brev.
Formålet med ordningen er at understøtte og bidrage til at styrke forholdene for
forsøgsmøller i Danmark og fastholde Danmarks position som et globalt foregangs-
land på test og udvikling af vindmøller, der kan sikre den danske vindbranches
konkurrencedygtighed til gavn for danske arbejdspladser, eksport og klimaet. Med
ordningen undtages forsøgsmøller fra udbud i 2018 og 2019.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti indgik den 26. september 2017 stemmeaftale om ny støttemodel for vind
og sol i 2018-2019, herunder en særordning for forsøgsmøller på land.
I februar 2018 besluttede parterne at ændre stemmeaftalen med tilføjelse af en
særordning for forsøgsmøller uden for de to nationale testcentre for store vindmøl-
ler. Dermed er der aftalt to særordninger for forsøgsmøller på land.
Energistyrelsen har vurderet, at ordningen for forsøgsmøller uden for testcentrene
skal anmeldes til Europa-Kommissionen efter statsstøtteretningslinjerne, mens
ordningen for forsøgsmøller inden for de to nationale testcentre er forenelig med
Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning og derfor kan an-
meldes efter denne. Sidstnævnte proces giver mulighed for en hurtigere ikrafttræ-
delse, og udkastet til bekendtgørelse regulerer derfor kun forsøgsmøller
inden for
de to nationale testcentre. Regler om pristillæg til forsøgsmøller
uden for
centrene
forventes at træde i kraft snarest muligt efter Europa-Kommissionens godkendelse.
Godkendelsen forventes tidligst at kunne foreligge i efteråret 2018.
Til særordningen for forsøgsmøller inden for de nationale testcentre ved Østerild og
Høvsøre er der afsat 102 mio. kr. (2018-priser) for tilsagn meddelt i perioden 2018-
2019. Midlerne søges efter først-til-mølle-princippet. Der gives støtte i en treårig
periode, hvor forsøgsmøller, der opnår tilsagn i 2018, modtager 13 øre/kWh sva-
rende til budloftet, og forsøgsmøller, der opnår tilsagn i 2019, modtager et pristillæg
svarende til det højeste vindende bud i det teknologineutrale udbud med vind og
sol i 2018.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Orientering om bekendtgørelse om pristillæg til forsøgsmøller sendt i høring
1898891_0002.png
Bekendtgørelsen indeholder kun regler for tilsagn meddelt i 2018. Når pristillægget
for 2019 er kendt, ændres bekendtgørelsen med henblik på at give adgang til at
søge om pristillæg af det, der er tilbage af puljen. Hvis puljen er opbrugt i 2018,
fastsættes der ikke pristillæg for 2019.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2018.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2