Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 248
Offentligt
1892412_0001.png
Samlenotat
Dato
8. maj 2018
Telekommunikation
Dagsorden
1.
Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
-
Revideret forhandlingsoplæg
Side
2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/22
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0002.png
1. Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunika-
tion
KOM (2016) 590
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 14. september 2016 fremsat forslag om at revidere de fire
centrale direktiver på telekommunikationsområdet og samle dem i ét nyt. Hoved-
formålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af højha-
stighedsbredbånd overalt i EU.
Med forslaget foreslår Kommissionen særligt at fokusere på øget konkurrence og
forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur, en mere harmoniseret for-
valtning af frekvenser, en stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse samt
online sikkerhed og mere ensartede regler for traditionelle telekommunikationstje-
nester og kommunikationstjenester, der leveres over internettet og er sammenlig-
nelige. Forslaget indebærer endvidere, at der fastlægges et minimumssæt af opga-
ver, som de nationale tilsynsmyndigheder skal varetage, samt at der skal være
forsyningspligt på en basal bredbåndstjeneste. Forsyningspligten vil betyde, at alle
slutbrugere vil få ret til at få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris
på en fysisk adresse. Europa-Parlamentet er i forhandlingerne kommet med forslag
om to nye emner; mobilvarsling og detailprisregulering af udlandstelefoni inden for
EU, såkaldt intra-EU kommunikation.
Forslaget vil kræve en revision af den danske lovgivning på teleområdet samt mu-
ligvis på radio- og tv-området. Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekven-
ser, hvis staten skal indføre forsyningspligt på basalt bredbånd. Forslaget vurderes
ligeledes potentielt at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet forslaget om
præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på udbydere kan på-
virke udbyderes incitament til at foretage investeringer i ny infrastruktur, samt idet
udbyderne af internetbaserede kommunikationstjenester pålægges en række nye
sikkerhedskrav. Forslaget vurderes at ville få positive konsekvenser for samfunds-
økonomien i det omfang, at målet om udbredelse af højhastighedsnet kan nås med
omkostningseffektive virkemidler.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende digitalt indre
marked er af afgørende betydning for hele den europæiske økonomi, og regeringen
er enig med Kommissionen i, at reguleringen på teleområdet bør understøtte ud-
bredelsen af højhastighedsnet. Overordnet lægger regeringen vægt på, at dette
følger princippet om markedsbaseret udrulning. Regeringen lægger samtidig vægt
på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på telemarkedet.
Trilogforhandlingerne mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er
påbegyndt, og det bulgarske EU-formandskab går efter at afslutte forhandlingerne i
1. halvår 2018.
Side 2/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0003.png
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 590 af den 14. september 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 13. ok-
tober 2016. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Eu-
ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den al-
mindelige lovgivningsprocedure.
Der blev i EU gennemført en liberalisering af telesektoren i 1990’erne. Som opfølg-
ning herpå blev rammerne for telereguleringen i EU fastsat i en række direktiver,
der blev vedtaget i 2002 og efterfølgende revideret i 2009. Teledirektiverne inde-
holder et sæt af fælles regler, som implementeres af uafhængige, nationale til-
synsmyndigheder, der har ansvaret for at regulere telemarkederne i de enkelte
medlemsstater. Tilsynsmyndighederne på teleområderne samarbejder i Sammen-
slutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
(BEREC) for at sikre en ensartet anvendelse af EU-regelsættet. Herudover foregår
der på EU-niveau et samarbejde mellem myndighederne med ansvar for frekvens-
området i den såkaldte Frekvenspolitikgruppe (RSPG).
Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen i for-
året 2015, at man ville fremsætte forslag til revision af reglerne. Kommissionen
gennemførte i slutningen af 2015 en offentlig høring om evaluering af de gældende
regler på teleområdet samt forslag til ændringer af reglerne. Parallelt hermed gen-
nemførtes en høring om forventningerne til fremtidens behov for bredbånd.
På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere teledirekti-
verne og samle dem i ét direktiv. Samtidig har Kommissionen fremsat to forslag om
hhv. en ny forordning om Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder
inden for Elektronisk Kommunikation og om en ændring af forordningen om Con-
necting Europe-faciliteten med henblik på fremme af internetkonnektivitet i lokal-
samfund. Kommissionen har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholds-
vis konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked og en
handlingsplan for 5G til Europa.
3. Formål og indhold
Kommissionen foreslår at revidere og samle de fire centrale teledirektiver (ramme-
direktivet, adgangsdirektivet, tilladelsesdirektivet og forsyningspligtdirektivet) i ét nyt
direktiv. Hovedformålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af
højhastighedsbredbånd overalt i EU.
Kommissionen foreslår særligt at fokusere på følgende:
Øget konkurrence og forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur:
Kommissionen ønsker at fremme den langsigtede investeringssikkerhed ved at
skabe stabile lovgivningsmæssige rammer og reducere forskellene mellem den
måde, hvorpå der reguleres i de enkelte medlemsstater. Med de nye regler øn-
Side 3/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0004.png
sker Kommissionen at sikre, at markederne kun reguleres, hvor der er konkur-
renceproblemer på detailmarkedet, og hvor saminvestering eller kommercielle
aftaler mellem teleselskaberne ikke leverer den ønskede konkurrence. Med
forslaget reduceres reguleringen, når konkurrerende teleselskaber sammen in-
vesterer i højhastighedsnet. Dette skal gøre det lettere for mindre teleselskaber
at være en del af investeringsprojekter.
Mere harmoniseret forvaltning af frekvenser: For at fremme en mere konsistent
forvaltning af frekvenser på tværs af EU foreslår Kommissionen, at den får
kompetence til at harmonisere principper og rammer for, hvordan medlemssta-
terne kan fastsætte dækningskrav. Endvidere foreslår Kommissionen, at kom-
petencen til ved tildeling af frekvenstilladelser at vurdere konkurrencemæssige
forhold, som har betydning for markedssituationen på frekvensområdet, samt
kompetencen til at fastsætte konkrete vilkår i frekvenstilladelser af konkurren-
cemæssige hensyn, overføres til de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder.
Disse myndigheder skal koordinere deres administration af reglerne med de
øvrige medlemsstaters uafhængige nationale tilsynsmyndigheder og Kommis-
sionen i regi af BEREC.
Stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse: Med forslaget gøres det lette-
re at skifte leverandør, når en forbruger abonnerer på en pakke, som kombine-
rer flere tjenester såsom internet, telefoni, TV m.v. Som udgangspunkt bliver
det desuden ikke tilladt for de enkelte medlemsstater at fastsætte andre forbru-
gerbeskyttelsesregler, end direktivet fastlægger. Endvidere sikres det, at alle
kan få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris gennem nye reg-
ler om forsyningspligt.
Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige
tjenester: De eksisterende regler, som skal beskytte sikkerheden i nettene, vi-
dereføres med en række præciseringer. Endvidere udvides reglerne til også at
gælde kommunikationstjenester, som leveres over internettet. Tilsvarende ud-
vides kravet om adgang til det fælles alarmnummer 112 til også at gælde nogle
af disse tjenester.
Regler på det institutionelle område
På det institutionelle område foreslår Kommissionen, at BEREC tillægges nye
kompetencer, herunder kompetencer omkring frekvens- og nummerregulering, som
sammenslutningen ikke tidligere har beskæftiget sig med. Kommissionen foreslår
endvidere, at BEREC omdannes til et egentligt agentur, jf. særskilt grund- og nær-
hedsnotat herom. Hver medlemsstat vil som i dag alene kunne deltage i BEREC
med én national tilsynsmyndighed, og Kommissionen foreslår på denne baggrund,
at alle de sagsområder, hvor BEREC har kompetencer, samles i én enkelt national
tilsynsmyndighed i hver medlemsstat. Kommissionen foreslår at udvide den natio-
nale tilsynsmyndigheds uafhængighed til alle de sagsområder, som skal være pla-
ceret i denne myndighed. Myndigheden skal have et separat budget, ledelsen skal
udpeges for en 4-årig periode og kan maksimalt genudpeges for én yderligere peri-
Side 4/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0005.png
ode, og ledelsen må kun afskediges i utide på baggrund af på forhånd i lovgivnin-
gen fastsatte kriterier.
Konkurrence
På konkurrenceområdet foreslår Kommissionen en revideret adgangsregulering.
Udgangspunktet vil fortsat være at udpege udbydere med stærk markedsposition
og pålægge dem adgangsforpligtelser, men fremover vil reguleringen fokusere på
højhastighedsnet og på såvel konkurrence som at øge incitamentet til at investere i
sådanne net. Kommissionen foreslår bl.a. at begrænse muligheden for at pålægge
udbydere med en stærk markedsposition forpligtelser om adgang på nybyggede
højhastighedsnet, hvis der f.eks. er givet rimelig mulighed for saminvestering i det
nye net.
Til støtte for markedsundersøgelserne foreslår Kommissionen, at den nationale
tilsynsmyndighed skal gennemføre en geografisk kortlægning af teleinfrastruktur,
der er tilstrækkelig detaljeret til, at der kan identificeres lokale og regionale marke-
der, såfremt dette er relevant. Kortlægningen skal endvidere indeholde udbydernes
udrulningsplaner for de kommende tre år, så områder med begrænset udrulning
kan identificeres.
Kommissionen foreslår endvidere at præcisere mulighederne for, at den nationale
tilsynsmyndighed kan pålægge adgangsforpligtelser på udbydere, der ikke af til-
synsmyndigheden er udpeget til at have en stærk markedsposition, men som kon-
trollerer en infrastruktur, som det vil være økonomisk ineffektivt at replikere. Forsla-
get er målrettet de yderste dele af nettet tættest på slutbrugeren, hvor det er dyrest
at etablere teleinfrastruktur. Forslaget indeholder bestemmelser, der skal sikre mu-
lighed for tjenestebaseret konkurrence og dermed mere valgfrihed for forbrugerne i
disse områder.
Herudover indeholder forslaget en kodificering af en række allerede gældende
principper, der tidligere fremgik af praksis og henstillinger, herunder f.eks. princip-
per for beregning af termineringsomkostninger, principper for netadgang til passiv
infrastruktur og ikke-diskrimination.
Forslaget indeholder endvidere en ny mulighed for den nationale tilsynsmyndighed
til at pålægge krav om national roaming på mobilnet i områder, hvor en parallel
etablering af mobilnet er økonomisk ineffektivt eller fysisk umuligt, og hvor dette har
væsentlig betydning for forbrugernes valgmuligheder og tjenesternes kvalitet. Nati-
onal roaming betyder, at én udbyder kan benytte en anden udbyders mobilnet i
områder, hvor udbyderens eget net ikke har dækning. Dette er en kommerciel mu-
lighed under det nuværende regelsæt, men kan ikke pålægges som en forpligtelse.
Frekvenser
På frekvensområdet foreslår Kommissionen, at de uafhængige nationale tilsyns-
myndigheder skal have kompetence til at træffe afgørelse om de elementer af med-
lemsstaternes procedurer for tildeling af frekvenstilladelser, som har betydning for
markedssituationen, herunder de konkurrencemæssige forhold på markedet. De
Side 5/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0006.png
uafhængige nationale tilsynsmyndigheder skal bl.a. træffe beslutning om udvælgel-
sesproceduren og den økonomiske værdiansættelse af frekvenser i forbindelse
med auktioner, vilkår om varighed og fornyelse af tilladelser, overdragelse af fre-
kvenstilladelser, delt anvendelse af frekvenser og trådløs infrastruktur samt den
konkrete udmøntning af dækningskrav i overensstemmelse med principper og
rammer, som fastsættes af Kommissionen via gennemførelsesretsakter. Kommis-
sionen foreslås på samme vis at kunne beslutte, om medlemsstaterne skal udstede
tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvensbånd, eller om fre-
kvenserne kan anvendes uden tilladelse. Der vil stadig være muligt at benytte sær-
lige procedurer og kriterier ved tildeling af frekvenser til broadcast af radio og tv.
Det foreslås endelig, at tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frek-
vensbånd skal have en varighed på minimum 25 år, og at frekvensmyndigheden
senest tre år inden tilladelsernes udløb skal vurdere efterspørgslen efter frekven-
serne med henblik på at beslutte, om disse kan fornys i yderligere 25 år eller for
eksempel skal udbydes ved auktion. For at sikre rettidig ibrugtagning af nye fre-
kvenser og fremme trådløs dækning i hele EU foreslås Kommissionen endelig be-
myndiget til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af frister for ud-
stedelse af tilladelser til at anvende harmoniserede frekvenser.
Forbrugerbeskyttelse
Med henblik på at reducere forskellene i de nationale forbrugerbeskyttelsesregler
foreslår Kommissionen at totalharmonisere bestemmelserne på forbrugerbeskyttel-
sesområdet, så medlemsstaterne ikke må indføre regler, der afviger fra de i direkti-
vet fastsatte, medmindre direktivet eksplicit tillader dette. Bestemmelserne om for-
brugernes ret til en kontrakt opdateres, så de i højere grad svarer til den almindeli-
ge EU-forbrugerbeskyttelsesregulering. Den maksimale bindingsperiode på EU-
plan på 24 måneder bibeholdes, men det vil fortsat være muligt at have en kortere
national maksimal bindingsperiode som den danske på seks måneder.
Bestemmelserne om gennemsigtighed foreslås strammet, så de nationale tilsyns-
myndigheder fremover har pligt til at sikre, at slutbrugere har gratis adgang til
mindst én uafhængig sammenligningstjeneste, der gør det muligt at sammenligne
og vurdere priser og kvaliteten af forskellige tjenester, f.eks. priser for mobilabon-
nementer eller hastigheden af internetforbindelser. De nationale tilsynsmyndighe-
der forpligtes desuden til at certificere sammenligningstjenester, der opfylder en
række nærmere angivne kriterier. Forbrugerbeskyttelsesreglerne om kontrakter,
kontraktlængde, opsigelse, gennemsigtighed og skift af udbyder udstrækkes desu-
den til at omfatte pakker af tjenester, hvori der indgår en elektronisk kommunikati-
onstjeneste.
Forsyningspligt
På forsyningspligtområdet foreslår Kommissionen at sikre alle adgang til basale
bredbåndstjenester til en rimelig pris. Basalt bredbånd defineres som en forbindel-
se, der understøtter en række tjenester som eksempelvis netbank, køb på internet-
tet, brug af offentlige myndigheders hjemmesider og videotelefoni. Forsyningsplig-
ten på taletelefoni foreslås opretholdt, mens forsyningspligten på nummeroplys-
Side 6/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0007.png
ningstjenester og mønttelefoner ophæves på EU-niveau. Medlemsstaterne kan dog
fortsætte med at have forsyningspligt på disse og andre ydelser, i det omfang der
er forsyningspligt på disse ved forslagets ikrafttræden. På handicapområdet æn-
dres pligten til at sikre personer med handicap adgang til taletelefoni og nummerop-
lysning til en forpligtelse til om nødvendigt at sikre rimelige priser for udstyr eller
tjenester med henblik på handicappedes lige adgang til elektroniske kommunikati-
onstjenester.
Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige tjenester
Hvad angår online sikkerhed og mere ensartede regler for sammenlignelige tjene-
ster
foreslås det, at begrebet ”elektronisk kommunikationstjeneste” udvides. Begre-
bet vil således som noget nyt ikke kun dække traditionelt udbud af elektronisk
kommunikation som telefoni og bredbånd, men også kommunikationstjenester, der
leveres via internettet såsom email og instant messaging services, og dermed også
tjenester, der ikke er afhængige af et telefonnummer (de nummeruafhængige tje-
nester). Det vil betyde, at de sikkerhedskrav, som i dag gælder for traditionelle
teleudbydere, også i nogen grad vil finde anvendelse for udbydere af de nævnte
kommunikationstjenester.Udbyderne af disse tjenester kan desuden blive forpligtet
til at sikre slutbrugerne alarmopkald (112) til den mest hensigtsmæssige alarmcen-
tral.
Nummeradministration
Med forslaget øges fleksibiliteten på nummerområdet, så den nationale tilsynsmyn-
dighed får mulighed for at tildele numre fra den nationale nummerplan til andre end
teleselskaber, ligesom der lægges op til en begrænset mulighed for brug af natio-
nale numre ekstraterritorialt, dvs. uden for en medlemsstats grænser. Det foreslås
således, at medlemslandene skal allokere særlige nummerserier i deres nationale
nummerplan til tjenester, som kan bruges i hele EU, og som ikke anvendes til per-
son-til-person kommunikation, f.eks. i biler. Endelig strammes reglerne om num-
merportering, det vil sige retten til at tage sit nummer med fra én udbyder til en
anden, ligesom der som noget nyt fastsættes regler for skift af internetudbyder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
art. 294 medlovgiver. Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Enegi
(ITRE) har behandlet forslaget.
ITRE-udvalget godkendte den 2. oktober 2017 mandat til at indgå i trilog-
forhandlinger om forslaget (dokument nr. A8-0318/2017). I sin betænkning udtryk-
ker udvalget sin støtte til Kommissionens ønske om at fremme udbredelsen af høj-
hastighedsbredbånd overalt i EU. ITRE-udvalget foreslår at samle alle bestemmel-
serne om højhastighedsnet i et nyt kapitel i kodeks og at ændre definitionen på
sådanne net for at øge den teknologiske neutralitet og fokusere på nettets evne til
dynamisk at imødekomme efterspørgslen. Udvalget ønsker, at de nuværende mål i
teledirektiverne om fremme af konkurrencen m.v. gøres til midler til at nå det over-
ordnede mål om udbredelse af højhastighedsnet. På konkurrenceområdet ønsker
udvalget at sikre, at der kun indføres regulering, hvis markedet ikke i sig selv er i
Side 7/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0008.png
stand til at sikre konkurrencen. På frekvensområdet støtter udvalget Kommissio-
nens forslag om at sikre rettidig frigivelse af frekvenser, forenklet regulering og
større konsistens og forudsigelighed i frekvensadministrationen.
Europa-Parlamentet har foreslået, at medlemslandene skal sikre, at der indføres
såkaldte ”mobilvarslingssystemer”
i medlemslandene. Formålet er, at myndighe-
derne skal kunne advare civilbefolkningen i et afgrænset geografisk område direkte
på mobiltelefonen om igangværende eller nært forestående nødsituationer eller
katastrofer, f.eks. terror og naturkatastrofer. Europa-Parlamentet lægger op til, at
der i forbindelse med indførelsen af mobilvarslingssystemerne i medlemslandene
skal kunne tages højde for eksisterende nationale eller regionale systemer. Euro-
pa-Parlamentet angiver, at mobilvarslingssystemerne skal baseres på elektroniske
kommunikationsnet og
–tjenester,
men angiver ikke, hvornår systemerne skal være
indført.
Europa-Parlamentet foreslår desuden at regulere detailprisen for opkald og be-
skedtjenester inden for EU, såkaldt intra-EU kommunikation (udlandstelefoni inden
for EU). Europa-Parlamentet forslår, at teleudbydere ikke må opkræve slutbrugerne
højere takster for kommunikation mellem medlemslandene end taksterne for tjene-
ster inden for det samme land, medmindre dette kan begrundes med forskellen på
termineringstaksterne. Termineringstakster er de priser, som teleselskaberne op-
kræver af hinanden for at forbinde et opkald
både inden for landets grænser og
på tværs af nationale grænser.
5. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en opdatering af allerede gældende EU-regler, fokuserer Kom-
missionen i sin vurdering af nærhedsprincippet på den nye målsætning om konnek-
tivitet for højhastighedsbredbånd, harmoniseringen af tilsynsmyndighedernes kom-
petence, harmoniseringen af frekvensforvaltningen og de nye regler for elektroni-
ske tjenester.
Hvad angår målet om udbredelsen af højhastighedsbredbånd anfører Kommissio-
nen, at der er væsentlige forskelle i udrulningen mellem medlemsstaterne, som
ikke kan forklares ud fra faktorer som økonomi, befolkningssammensætning eller
geografi, men i stedet bunder i forskelle i den førte politik. Hvis der ikke handles på
fællesskabsniveau, vil disse forskelle fortsætte med negative konsekvenser for det
indre marked og for forbrugerne.
Kommissionen anfører om tilsynsmyndighedernes kompetencer, at det eksisteren-
de system giver de nationale tilsynsmyndigheder en høj grad af fleksibilitet til at
tilpasse reguleringen til særlige nationale eller lokale forhold. Systemet har dog en
svaghed på områder, hvor en ensartet regulering er væsentlig og fremmer fælles
europæiske interesser. Noget regulering kræver således en mere koordineret eller
harmoniseret tilgang på EU-plan. Dette kan opnås ved at sikre, at opgaverne ligger
hos de nationale tilsynsmyndigheder, som deltager i BEREC-samarbejdet.
Side 8/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0009.png
På frekvensområdet anfører Kommissionen, at ensartede regler på EU-plan er
nødvendige bl.a. for at gøre det muligt for udbydere at udvide deres tjenester til
andre medlemsstater for at sikre, at nye, trådløse tjenester rulles hurtigt ud og der-
ved understøtte fordelene ved den digitale økonomi og for at behandle alle fre-
kvensbrugere på en ensartet måde i hele EU.
Hvad angår de nye regler for tjenester anfører Kommissionen, at der er behov for
at handle på fællesskabsniveau for at sikre ensartede konkurrencebetingelser, idet
udbyderne af tjenester, der leveres over internettet, ofte er globale aktører.
På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og
finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:
Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr.
128 af 7. februar 2014 med senere ændringer (teleloven)
Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august 2016 (fre-
kvensloven)
Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 (masteloven)
Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, jf.
lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juni 2003 (graveloven)
Lov om net- og informationssikkerhed, jf. lov nr. 1567 af 15. december 2015
Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder særligt:
Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunika-
tionsnet og -tjenester
Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske rammemandat
Bekendtgørelse nr. 758 af 1. juni 2015 om anvendelse af radiofrekvenser uden
tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.
Bekendtgørelse nr. 1420 af 3. december 2015 om tilladelser til at anvende
radiofrekvenser
Bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj 2016 om forsyningspligtydelser
Bekendtgørelse nr. 566 af 1. juni 2016 om oplysnings- og underretningspligter
vedrørende net- og informationssikkerhed
Bekendtgørelse nr. 567 af 1. juni 2016 om informationssikkerhed og beredskab
i net og tjenester
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag vil medføre en omfattende revision af den danske lovgiv-
ning på teleområdet med tilhørende bekendtgørelser.
Side 9/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0010.png
Særligt kan nævnes, at en udvidelse af den nationale tilsynsmyndigheds uaf-
hængighed vil kræve en justering af flere af de gældende love. En samling af de i
forslaget opregnede opgaver i én national telemyndighed vil kræve, at de pågæl-
dende opgaver samles under ét ressort. Opgaver om sikkerhed i net og tjenester er
ikke omfattet af opregningen. Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed vil skulle
tilføres en række nye kompetencer, som i dag ligger hos energi-, forsynings- og
klimaministeren og Energistyrelsen samt hos erhvervs- og vækstministeren og
Erhvervsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om varetagelse af væsentlige samfunds-
mæssige hensyn, herunder fastsættelse af dækningskrav, i forbindelse med aukti-
oner og udbud over frekvenser. Der kan endvidere være behov for at fastsætte
yderlige regler om tilsynsmyndighedens uafhængighed, herunder ledelsens ansæt-
telsesforhold.
Den foreslåede kortlægning af teleinfrastrukturen vil kræve hjemmel for den natio-
nale tilsynsmyndighed til at indsamle oplysninger herom. Der vil herunder navnlig
skulle skabes klar hjemmel til en bindende indsamling af oplysninger om udbyder-
nes fremtidige udrulningsplaner.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vedrørende forsy-
ningspligt vil kunne medføre udgifter, idet nettoomkostninger ved udbud af basalt
bredbånd skal dækkes af staten. Det vurderes dog, at stort set alle boliger allerede
i dag enten via fastnettet eller via mobilnettet kan få en forbindelse, der er tilstræk-
kelig til at muliggøre det beskrevne minimumssæt af tjenester. Grundet usikkerhe-
den i kortlægningerne kan det dog ikke udelukkes, at der kan være enkelte boliger,
som ikke er dækket. Ligeledes kan kravene til den nationale tilsynsmyndighed
medføre udgifter til omorganisering af opgaverne. På sigt vil der dog ikke være
mérudgifter forbundet hermed, idet der overordnet set ikke er tale om nye admini-
strative opgaver.
Forslaget om at udvide begrebet ”elektronisk kommunikationstje-
neste” vil bl.a. have som konsekvens, at staten som noget nyt vil skulle regulere og
føre tilsyn med sikkerheden i kommunikationstjenester, der er nummeruafhængige
og leveres over internettet. Dette må forventes at medføre statsfinansielle konse-
kvenser. Evt. statsfinansielle konsekvenser afholdes, jf. budgetvejledningens ret-
ningslinjer, inden for ressortministeriets egne rammer.
Europa-Parlamentets forslag om mobilvarsling fastlægger ikke i detaljer, hvilket
mobilvarslingssystem medlemslandene skal indføre, eller hvornår dette skal ske.
Samtidig har Rådets Juridiske Tjeneste vurderet, at civilbeskyttelse er en eksklusiv
kompetence for medlemslandene, og at medlemslandene dermed ikke kan forplig-
tes til at indføre nationale varslingssystemer. Forslaget om mobilvarsling vurderes
dermed ikke i sig selv at medføre statsfinansielle konsekvenser.
Europa-Parlamentets forslag om regulering af detailprisen på udlandstelefoni inden
for EU vurderes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Side 10/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0011.png
En række af Kommissionens forslag vurderes at kunne få positive samfundsøko-
nomiske konsekvenser, særligt hvis målet om at udbrede højhastighedsnet kan nås
med omkostningseffektive virkemidler. Således er det vurderingen, at de øgede
incitamenter til at investere i højhastighedsnet samlet set vil have en positiv effekt
på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og konkurrenceevne. Dette
skyldes, at en øget udbredelse af net med meget høj hastighed er en afgørende
forudsætning for digitaliseringen.
Forslagene om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på
andre end udbydere med stærk markedsposition og om kortlægning af infrastruktur
vil på samfundsniveau kunne sikre en bedre udnyttelse af infrastrukturen og bedre
konkurrence, hvilket potentielt kan have positive effekter for samfundsøkonomien.
Dette kan dog også have negative konsekvenser for udbydernes incitament til at
foretage investeringer i ny infrastruktur.
På frekvensområdet vurderer Kommissionen, at der vil være samfundsøkonomiske
gevinster som følge af en konsolidering på markedet. Hertil kan det dog bemærkes,
at det hidtil ofte har været de mindre selskaber, som har medvirket til at konkurrere
priserne ned til gavn for virksomheder og forbrugere.
Europa-Parlamentets forslag om mobilvarsling fastlægger ikke i detaljer, hvilket
mobilvarslingssystem medlemslandene skal indføre, eller hvornår dette skal ske.
Samtidig har Rådets Juridiske Tjeneste vurderet, at civilbeskyttelse er en eksklusiv
kompetence for medlemslandene, og at medlemslandene dermed ikke kan forplig-
tes til at indføre nationale varslingssystemer. Forslaget om mobilvarsling vurderes
dermed ikke i sig selv at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.
Europa-Parlamentets forslag om regulering af detailprisen på udlandstelefoni inden
for EU vurderes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på an-
dre end udbydere med stærk markedsposition kan for visse selskaber skabe en
økonomisk usikkerhed omkring forretningsgrundlaget for fremtidige investeringer.
Dette risikerer at mindske disse selskabers investeringslyst. Det vurderes imidlertid,
at forslaget indeholder muligheder for at tage højde for disse risici i forbindelse med
implementeringen, eksempelvis idet nye net kan undtages, hvis adgangforpligtelser
kompromitterer nettets økonomiske levedygtighed. Forslaget om kortlægning af
infrastruktur kan ligeledes medføre øgede administrative omkostninger for udbyde-
re, der skal levere data.
Endelig vil en udvidelse af begrebet ”elektronisk kommuni-
kationstjeneste” til
også at omfatte kommunikationstjenester, der leveres over in-
ternettet betyde, at virksomheder, der udbyder sådanne tjenester bliver pålagt en
række nye forpligtelser.
Europa-Parlamentets forslag om mobilvarsling er ikke ledsaget af en egentlig kon-
sekvensanalyse, og forslaget fastlægger ikke i detaljer, hvilket mobilvarslingssy-
stem medlemslandene skal indføre, eller hvornår dette skal ske. Samtidig har Rå-
Side 11/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0012.png
dets Juridiske Tjeneste vurderet, at civilbeskyttelse er en eksklusiv kompetence for
medlemslandene, og at medlemslandene dermed ikke kan forpligtes til at indføre
nationale varslingssystemer. Forslaget om mobilvarsling vurderes dermed ikke i sig
selv at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Europa-Parlamentets forslag om regulering af detailprisen på udlandstelefoni inden
for EU er ikke ledsaget af en konsekvensanalyse. Forslaget vurderes dog som
udgangspunkt at medføre reduceret indtjening for telebranchen, men det er ikke på
det foreliggende grundlag muligt at kvantificere omfanget heraf. Forslaget vurderes
desuden at kunne medføre besparelser for det øvrige erhvervsliv, herunder særligt
eksporterhvervene, i form af lavere takster for udlandstelefoni. I det omfang at tele-
branchens indtjening reduceres væsentligt som følge af forslaget, kan det dog ikke
udelukkes, at nogle teleselskaber vil hæve visse af deres abonnementspriser, idet
det dog bemærkes, at det danske mobilmarked er kendetegnet ved en høj grad af
konkurrence.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Det forventes, at forslagets bestemmelser på forbrugerbeskyttelsesområdet, her-
under hvad angår pakker af tjenester, vil bidrage til den retlige sikkerhed på områ-
det til gavn for både forbrugere og virksomheder. Udvidelse af reguleringen til i et
vist omfang at gælde andre kommunikationstjenester end traditionelle teletjenester
vil ligeledes styrke forbrugerbeskyttelsen.
Europa-Parlamentets forslag om mobilvarsling er ikke ledsaget af en egentlig kon-
sekvensanalyse, men indførelsen af et mobilvarslingssytem vurderes at kunne
bidrage positivt til civilbefolkningens beskyttelsesniveau i medlemslandene.
Europa-Parlamentets forslag om regulering af detailprisen på udlandstelefoni inden
for EU vurderes ikke at medføre øvrige konsekvenser eller konsekvenser for be-
skyttelsesniveauet.
8. Høring
Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-
nings- og Klimapolitik. De indkomne svar resumeres nedenfor. Der er indkommet
følgende høringssvar fra Dansk Energi, SE/Stofa, Teleindustrien, DI, TDC og DR:
Dansk Energi hilser Kommissionens meddelelse og udspil til ny teleregulering vel-
kommen. Dansk Energi anfører, at de regionale energiselskaber i Danmark over de
seneste 10 år har foretaget massive investeringer i fibernet
både i byer og i man-
ge landdistrikter. Energiselskabernes fibernet fremmer den infrastruktur-baserede
konkurrence og udvisker mange steder den digitale kløft mellem by og land. Stabile
og forudsigelige rammevilkår er helt afgørende for energiselskabernes videre inve-
steringer i fibernet frem mod 2025.
Dansk Energi forventer, at regeringen i de kommende forhandlinger om teledirek-
tivpakken vil arbejde for at varetage danske interesser, herunder særligt i forhold til
at sikre incitamenter, som fremmer investeringer i udbredelsen af gigabit-
Side 12/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0013.png
infrastruktur i både byer og i landdistrikter. Dansk Energi finder det derfor helt afgø-
rende, at der ikke indføres regulering, som kan føre til en mindre grad af infrastruk-
tur-baseret konkurrence i Danmark.
Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at effektiv konkurrence er en afgørende
drivkraft for investeringer i gigabit-infrastruktur. Dansk Energi er også enig med
Kommissionen i, at den sektorspecifikke regulering skal tage udgangspunkt i kon-
kurrencen på detailmarkedet, og at der kun foretages markedsregulering, når det
kræves af hensyn til slutbrugernes interesser (priser, kvalitet, valgfrihed mv.). Dette
for at undgå unødvendig og bebyrdende regulering af markedsaktører med det
sigte at fremme den infrastruktur-baserede konkurrence og investeringer i opgrade-
ring og udbygning af teleinfrastruktur.
Dansk Energi støtter Kommissionens forslag om at skabe større klarhed om an-
vendelse af de eksisterende regler i EU-lovgivningen om fælles udnyttelse af led-
ningsnet i bygninger (symmetrisk regulering), hvor det ikke er praktisk gennemfør-
ligt at anlægge en parallel og konkurrerende infrastruktur. Dansk Energi finder, at
Kommissionens forslag om endvidere at give nationale telemyndigheder mulighed
for at pålægge netoperatører i de mere tyndt befolkede landområder en adgangs-
forpligtelse kan åbne op for en betydelig økonomisk usikkerhed omkring forret-
ningsgrundlaget for langsigtede fiberinvesteringer i de mere tyndt befolkede land-
områder. Usikkerheden vil potentielt kunne mindske de regionale energiselskabers
incitament til at investere i fibernet og derved mindske den infrastruktur-baserede
konkurrence i Danmark. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der
bringes overensstemmelse med de allerede vedtagne regler og beskyttelsesværn i
infrastrukturdirektivet og den nye teledirektivpakke.
Dansk Energi vurderer, at Kommissionens ønske om at pålægge netoperatører i de
mere tyndt befolkede landområder en adgangsforpligtelse kan få den konsekvens,
at investeringsincitamenter for nye og alternative teleoperatører i Danmark reduce-
res, og at hensigten om at skabe mere infrastruktur-baseret konkurrence dermed
modvirkes. Dansk Energi skal derfor opfordre regeringen til at tage behørigt hensyn
til disse bekymringer i de kommende forhandlinger om teledirektivpakken. Endelig
opfordrer Dansk Energi regeringen til at gå aktivt ind i Kommissionens arbejde med
statsstøttereglerne, så reglerne bliver langt mindre byrdefulde for bredbåndsaktø-
rerne og i højere grad fremmer den infrastrukturbaserede konkurrence på marke-
det, herunder udbygning af infrastruktur med meget høj kapacitet.
Dansk Energi står uforstående overfor, at de lokale og regionale energiselskabers
fiberudrulning i samlenotatet adresseres som en konkurrencemæssig udfordring,
idet Dansk Energi mener, at energiselskabernes fibernet baner vej for en tiltrængt
konkurrence i forhold til det tidligere statsmonopol, samt at den tidligere monopol-
udbyder for mange år siden har fravalgt at investere i hurtigere bredbåndsinfra-
struktur til husstande og erhverv i landområder. Dansk Energi glæder sig over, at
Kommissionen har lagt op til en replikationstest for at undgå, at de tidligere mono-
poludbydere blot kan læne sig tilbage og fæste lid til en reguleret adgang til nye
lokale/regionale højhastighedsnet i landområder.
Side 13/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0014.png
Dansk Energi anfører, at der i Tyskland er stor modstand i Forbundsrådet imod
Kommissionens forslag om øget brug af symmetrisk regulering. Forbundsrådet
finder fsva. symmetrisk regulering, at indførelse af yderligere symmetriske forplig-
telser vil udgøre et uacceptabelt paradigmeskifte i forhold til de hidtil gældende
bestemmelser, som funger på forudsætning om, at regulering i det væsentligste
kun kræves for udbydere med stærk markedsposition. Efter Forbundsrådet opfat-
telse vil den foreslåede tilgang fra EU-Kommissionen føre til mere regulering, min-
dre konkurrence og færre investeringer. Dansk Energi anfører også, at EU-
direktivet 2014/61 om reducering af omkostninger ved etablering af bredbånd alle-
rede indført yderligere symmetriske forpligtelser, og at Forbundsrådet derfor er
imod indførelsen af yderligere symmetriske forpligtelser.
SE/Stofa er generelt positiv over for telepakkens formål om at fremme overgangen
til gigabitsamfundet og herunder fremme investeringer i bredbånd. Man finder dog
ikke, at de af Kommissionen foreslåede konkrete initiativer er tilstrækkelige til at nå
målet. SE/Stofa foreslår, at man fra dansk side ønsker endnu mere fokus på kon-
krete initiativer, der kan løfte investeringerne.
Iflg. SE/Stofa går Kommissionens forslag om udvidelsen af symmetrisk regulering
direkte imod målsætningen om at øge investeringerne. SE/Stofa har investeret i
tillid til de gældende regler om asymmetrisk regulering. Med denne nye type regule-
ring vil SE/Stofa genoverveje sin investeringsstrategi. Incitamentet til at investere
forringes med forslaget, idet infrastrukturejer tvinges til at give adgang på regulere-
de vilkår. Incitamentet til at investere forringes også fra andre teleoperatører, som
nu kan lade være med selv at investere i tillid til, at den symmetriske regulering vil
åbne andre net i relevante områder.
SE/Stofa peger i stedet på infrastrukturbaseret konkurrence som virkemiddel. I
konkurrenceudsatte områder, hvor der nu dereguleres, skabes der incitament til at
åbne nettene for andre operatører, idet der ikke længere er en reguleret engrospris
til at danne et prispunkt i markedet. Med kommercielt forhandlede engrospriser
bliver det attraktivt for alle infrastrukturejere at tilbyde engrosadgang for 3. parter.
SE/Stofa forventer derfor, at regeringen afviser udvidelsen af den symmetriske
regulering med henvisning til, at infrastrukturbaseret konkurrence skal være den
relevante metode i områder, hvor der er konkurrence.
SE/Stofa ser positivt på, at man fra Kommissionens side vil skabe konkurrence-
mæssig ligestilling mellem OTT-tjenester og traditionelle tjenester. Hertil bemærker
SE/Stofa, at der på tv-området mangler en klar ligestilling mellem tv leveret over
internettet og tv over andre infrastrukturer. Således opkræves retransmissionsafgif-
ten forskelligt alt efter hvilken teknologi, der benyttes.
Teleindustrien deler Kommissionens ambitioner om at fremme investeringer i den
digitale infrastruktur i EU. Man finder dog ikke, at der er sammenhæng mellem
ambitionerne og de tiltag, der lægges op til. Ifølge Teleindustrien anerkender
Side 14/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0015.png
Kommissionen, at ambitionerne er underfinansieret, og det er vanskeligt at se,
hvordan de fremlagte initiativer vil medføre øgede investeringer. Teleindustrien
mener, at der er tiltag på den europæiske dagsorden, som vil have den modsatret-
tede effekt, herunder den kommende roamingregulering og offentlig finansiering af
gratis internetadgang via wifi i byer.
Teleindustrien opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for et primært fokus i
reguleringen på at stimulere investeringer i den digitale infrastruktur, for øget for-
enkling af regelsættet og for lettelse af byrder for branchen. Endvidere opfordrer
man til at støtte tiltag, der skaber ”level playing field” mellem teleselskaber og ud-
bydere af OTT tjenester og støtte til tiltag, der fremmer udviklingen af 5G. Endelig
ønsker Teleindustrien klare rammer for anvendelse af offentlig finansiering til digital
infrastruktur, så private investeringer ikke fortrænges fra markedet.
Teleindustrien anfører, at branchen ønsker varigheden af frekvenstilladelser til at
være så lang som mulig op til 25 år for at understøtte selskabernes investeringer i
infrastrukturen. Teleindustrien opfordrer derfor regeringen til at arbejde for længere
varighed af frekvenstilladelser
og ikke som anført 15-20 år. Teleindustrien anfører
desuden, at det ikke er ikke nogle erfaringer fra det danske marked, der på nogen
måde legitimerer den foreslåede varighed på 15-20 år.
Teleindustrien undrer sig over, at regeringen vil ”acceptere forslaget om forsy-
ningspligt på basalt bredbånd, såfremt evt. udgifter ved forsyningspligten kan finan-
sieres af telebranchen”. Dette vil kunne medføre betydelige byrder og omkostninger
for branchen og have negativ indflydelse på incitamenterne til at investere i infra-
strukturen.
DI støtter Kommissionens ambitiøse vision for et europæisk gigabit samfund i
2025, det politiske fokus på behovet for bedre vilkår for private investeringer i digital
infrastruktur samt hensigten om at styrke medlemsstaternes koordinering af fre-
kvensallokering og udrulning af 5G-internet i EU.
DI kan derimod ikke støtte Kommissionens stærke fokus på offentligt finansieret
internet, (f.eks. gratis wifi i europæiske byer). Etableringen af et europæisk gigabit
samfund skal ske ved at styrke investeringsvilkårene for telebranchen, bl.a. ved
større fokus på at deregulere sektorreguleringen om f.eks. persondatabeskyttelse
og forbrugervilkår, samt generelt sikre en teknologineutral EU-regulering, der un-
derstøtter en markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur i hele Europa. Flere
offentlige midler til udrulning af internet risikerer derimod at fortrænge de private
investeringer, der, som Kommissionen selv påpeger, er helt afgørende for at opnå
EU’s strategiske målsætninger i 2025.
DI anfører, at direkte offentlig støtte skal
begrænses til områder, hvor de politiske målsætninger om bedre bredbånds- og
mobildækning ikke kan opnås på kommercielle vilkår. Helt grundlæggende skal
EU’s teleregulering derfor opdateres og forenkles, og den skal prioritere private
investeringer, tjenesteudvikling og konkurrencefremme.
Side 15/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0016.png
DI finder, at der er behov for bedre europæisk koordinering af timing, licensperioder
og vilkår for nationale frekvensauktioner, ligesom en koordineret frigivelse af fre-
kvenser til 5G er afgørende for nye digitale løsninger som selvkørende biler, smarte
energiløsninger, telemedicin og fuldautomatiske fabrikker. Længere licensperioder
og krav om effektiv udnyttelse vil iflg. DI understøtte det sekundære marked for
frekvenser og sikre en mere optimal udnyttelse af en knap ressource.
DI mener, at det er unødvendigt at indføre forsyningspligt på bredbånd og mobilte-
lefoni. Såfremt en forsyningspligt på bredbånd gennemføres, bør det finansieres af
det offentlige budget, da det ellers vil fungere som en ekstra økonomisk belastning
på telebranchen. Enhver form for priskontrol i detailmarkedet skal undgås.
DI mener, at den forældede sektorregulering af telebranchen skal moderniseres, så
televirksomhederne bedre kan tilpasse sig den digitale udvikling. Særkrav til per-
sondatabeskyttelse og forbrugerrettigheder, som televirksomheder i dag er under-
lagt, skal reduceres mest muligt. Grundlæggende skal der gælde ’ensartede regler
for ensartede tjenester’, men med udgangspunkt i deregulering, frem for at udvide
forældet sektorregulering til også at omfatte internettjenester. Såfremt internettje-
nester underlægges dele af den eksisterende teleregulering, bør kravene tilpasses
tjenesternes tekniske karakteristika og brugernes anvendelse heraf, så innovatio-
nen i markedet ikke hæmmes.
DI anfører, at den europæiske teleregulering skal understøtte nye private investe-
ringer i udvidelse og modernisering af den digitale infrastruktur. Hvor der kan kon-
stateres konkurrence i markedet for tele- og internetadgang, bør vilkårene for net-
værksadgang overlades til markedet og virksomhedernes aftalefrihed. Derfor bør
redskaber for regulatorisk indgriben i markedet, som f.eks. symmetrisk regulering,
kun anvendes, såfremt det ikke underminerer investeringsniveauet for ny digital
infrastruktur, særligt i tyndt befolkede områder, hvor markedsvilkårene ikke tillader
samme investeringsafkast, som i tætbefolkede områder.
DI finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en mere målrettet regulering af
markedet for tele- og internetadgang, fremme af co-investeringer i ny infrastruktur
og engrossalg af netværksadgang. DI mener, at varigheden af markedsanalyser
bør forlænges på markeder, der har en statisk natur (terminering), mens den bør
fastholdes på markeder med en mere dynamisk natur (access).
DI mener ikke, at krav om kortlægning af operatørernes udbygningsplaner bør på-
lægge operatørerne unødige administrative byrder eller kompromittere virksomhe-
dernes konkurrencemæssige interesser. DI finder det grundlæggende afgørende,
at incitamentet for private investeringer i digital infrastruktur øges, da det udgør en
forudsætning for en digital omstilling i Europa.
TDC finder, at et af de vigtigste elementer i forslaget m.h.t. at sikre et bæredygtigt
og fair konkurrenceudbud for alle forbrugere på telemarkedet er, at der i forslaget
tilnærmelsesvis gives nationale telemyndigheder fleksibilitet til at pålægge ad-
gangsforpligtigelser til access linier under bestemte forudsætninger, men uden
Side 16/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0017.png
forudgående markedsanalyse og udpegning af en udbyder med dominerende mar-
kedsposition. Forslaget har taget et vigtigt skridt i denne retning, men har ledsaget
denne mulighed af nogle begrænsninger, der dels ikke er begrundede og dels vil
kunne forsinke processen og skabe usikkerhed om de reelle muligheder. Forsla-
gets indskrænkning af fleksibiliteten for telemyndigheder til at pålægge adgangs-
forpligtelser, som ikke er baseret på dominerende markedsposition, til kun at omfat-
te tyndtbefolkede områder er en unødig indskrænkning af de nationale telemyndig-
heders beføjelser. Det forhindrer telemyndighederne i at agere netop med sigte på
at sikre alle slutkunder konkurrencemuligheder. Faktisk anvendelse af bestemmel-
serne vil være essentiel for at imødekomme behovet for at sikre konkurrencebase-
ret adgang til lokale monopolnet og dermed konkurrence på slutbrugermarkedet.
Dette behov kan optræde i et givet område uanset befolkningstæthed, idet det i et
sådant område stadig ikke vil være økonomisk meningsfuldt at duplikere f.eks. et
fibernet.
TDC finder på linje med Kommissionen, at regulatorisk stabilitet og forudsigelighed
er vigtigt, men m.h.t. varighed af markedsanalyser vil en generel forlængelse til fem
år betyde, at markedsanalysens resultater ikke vil være i stand til at afspejle den
dynamiske udvikling i markedet. Der kan i stedet med fordel skelnes mellem mar-
kederne for hhv. terminering, hvor markedsforhold per definition vil forblive uæn-
drede, og markederne for access (3-4) og evt. andre markeder, hvor udviklingen er
dynamisk med nye aktører, løbende netudbygning og skiftende markedsandele.
Her betyder den afledte uforudsigelighed, at den nuværende treårstakt for revision
bør fastholdes.
TDC finder, at omfanget af forslagets forpligtelser mht. bredbåndsdækning og ud-
bygningsplaner samt sanktioner i tilfælde af, at udbygningsplaner ikke overholdes,
er uklare. Forslaget er specielt m.h.t. udbygningsplaner potentielt konkurrencefor-
vridende og kan være en yderligere byrde for industrien. Bestemmelsen bør derfor
indskrænkes til at sikre kortlægning af eksisterende net svarende til eksempelvis
bredbåndskortlægningen, mens krav om udbygningsplaner kun bør aktiveres i for-
bindelse med offentlig støtte.
TDC finder som udgangspunkt, at det principielt ikke er begrundet at indføre forsy-
ningspligt på bredbånd i lyset af de muligheder, der i øvrigt ligger for bredbåndsud-
rulning med offentlig støtte til områder, hvor markedsmekanismer ikke sikrer dæk-
ning. Det vil for at mindske de mulige skadevirkninger af en sådan forpligtelse være
vigtigt, at det fra dansk side i det fremadrettede forhandlingsforløb fastholdes, at
det drejer sig om en basal bredbåndstjeneste, der skal defineres funktionelt i for-
hold til at kunne tilgå grundlæggende, offentlige digitale tjenester og ikke ud fra
gennemsnitsværdier af national internetadgang. Forslagets mulighed for regulato-
risk at fastlægge detailpriser for bredbånd er særligt problematisk, idet det potenti-
elt kan undergrave priskonkurrencen.
TDC finder det positivt at regeringen støtter EU Kommissionens intention om at
give nationale tilsynsmyndigheder mulighed for at pålægge adgangsforpligtelser på
Side 17/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0018.png
regionale og lokale udbydere med dominerende markedspositioner, uanset om
disse er påført SMP-status på nationalt plan.
TDC finder det stærkt bekymrende at regeringen kan ”acceptere forslaget om for-
syningspligt på basalt bredbånd, såfremt evt. udgifter ved forsyningspligten kan
finansieres af telebranchen”. Forslaget står i åbenlys modstrid med Kodeksets mål-
sætninger om at stimulere private investeringer i digital infrastruktur, samt regerin-
gens egne kommentarer om reducerede reguleringsbyrder på teleområdet. TDC
anfører, at i Energistyrelsens rapport ’Forsyningspligt på teletjenester’ påpeger
styrelsen ”risiko for konkurrenceforvridning” og ”betydelige omkostninger” ved at
indføre forsyningspligt på basalt bredbånd, som ville
være ”byrdefuldt for alle bred-
båndsudbydere og i sidste instans også for slutbrugere”. TDC anfører desuden, at
Energistyrelsen konkluderer, at det ikke er anbefalelsesværdigt at indføre forsy-
ningspligt på bredbånd. I forlængelse af samlenotatets erklæring
om at ”Regerin-
gen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på
telemarkedet” burde en sådan forsyningsforpligtelse, finansieret af telesektoren,
således ikke komme på tale.
DR anfører, at de nuværende regler giver de nationale myndigheder mulighed for
at stille krav til netværksleverandører om at distribuere specifikke radio- og tv-
kanaler samt tillægstjenester som f.eks. synstolkning (must carry), hvis deres tje-
nester dækker et betydeligt antal slutbrugere, som er afhængige af dette netværk
for at kunne modtage radio- og tv-indhold. Reglerne er dog afgrænset til kun at
gælde lineær radio og tv. I en verden, hvor en større og større del af medieforbru-
get flyttes til streaming og on demand, finder DR det vigtigt, at reguleringen moder-
niseres og anbefaler derfor, at medlemsstaterne får mulighed for at sikre fremtræ-
dende og synligt indhold af samfundsmæssig og kulturel værdi på tværs af alle
platforme og tjenester i fremtiden.
DR har noteret sig, at der i forslaget er en række tiltag, som skal forsøge at fremme
udbredelsen af infrastruktur til mobilt bredbånd og i særdeleshed 5G. Dette skal
bl.a. ske ved indførelse af regler for tilladelsers løbetid og fornyelse, fleksibilitet til at
handle, lease eller dele frekvenstilladelser samt at stille krav til dækning. DR gør
opmærksom på, at frekvensanvendelsen imellem forskellige tjenester og brugere er
meget alsidig, og det er vigtigt, at reguleringen tager højde for dette. Reguleringen
af spektrum til broadcast er bygget op om et regelsæt (distribution- og programtilla-
delser) og en lovgivning, der er med til at sikre mediepluralisme, ytringsfrihed, kul-
turel og sproglig diversitet samt social inklusion. DR er af den holdning, at det er
medlemsstaterne, der bedst varetager disse aspekter. Det er derfor vigtigt for DR,
at medlemsstaterne fortsat har kompetencerne til at formulere og udfærdige be-
slutninger vedrørende regulering og administration af spektrum.
Telia anfører, at det er Telia Danmarks klare holdning, at frekvenstilladelser skal
have så lang en varighed som muligt af hensyn til investeringsmiljøet. Regeringen
bør derfor understøtte en varighed på 25 år - særligt hvis der skal tænkes fremad i
forhold til de ønsker, regeringen har til digitalisering og 5G i Danmark, som forud-
sætter massive investeringer i infrastruktur.
Side 18/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0019.png
Dansk Erhverv støtter, at regeringens udgangspunkt for at opnå effektiv konkurren-
ce og give incitament til investeringer fortsat er en markedsbaseret og teknologi-
neutral tilgang. Samtidig er det positivt, at regeringen vil forfølge mulighederne for
at forenkle og modernisere reguleringen og reducere administrative byrder.
Specifikt lægger Dansk Erhverv stor vægt på regeringens tilkendegivelse af, at den
vil arbejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i tilstrækkeligt omfang
at adressere de konkurrencemæssige udfordringer, der er opstået i forbindelse
med udbygning af regionale eller lokale fibernet.
Dansk Erhverv er enig med regeringen i, at forsyningspligten ikke er det rette værk-
tøj til at løse dækningsproblematikken. Men det er ikke hensigtsmæssigt at lade
udgifter ved forsyningspligten finansiere af telebranchen. Det går imod målet og for
Dansk Erhverv et grundprincip om at fremme investeringer ved at fjerne byrder.
Dansk Erhverv finder i øvrigt, at en varighed på 25 år i stedet for som foreslået af
regeringen på maksimalt 15-20 år er mere passende for frekvenstilladelser.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
I andet halvår af 2017 under estisk formandskab nåede Rådet til enighed om et
mandat til at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet. Trilogforhandlin-
gerne blev indledt under estisk formandskab og er fortsat under bulgarsk formand-
skab i første halvår af 2018. Rådet og Parlamentet er nået til foreløbig enighed om
frekvensdelen af forslaget, mens de øvrige dele stadig er under forhandling. Rådet
og Europa-Parlamentet stræber efter at afslutte forhandlingerne inden udgangen af
første halvår 2018.
Medlemslandene har generelt udtrykt ønske om, at eventuelle bestemmelser om
mobilvarsling skal give medlemslandene fleksibilitet til at vælge det mobilvarslings-
sytem, som passer bedst til det enkelte land.
Et flertal af medlemslandene har givet udtryk for betænkeligheder ved Europa-
Parlamentets forslag om detailprisregulering af udlandstelefoni inden for EU. Lan-
dene finder overordnet, at forbrugerne har gode alternativer til dyr udlandstelefoni,
enten i form af selskaber, som specialiserer sig i at levere billig udlandstelefoni eller
i form af internettjenester, som eksempelvis Skype, Facetime og WhatsApp. Idet
detailprisregulering af udlandstelefoni generelt vurderes at kunne være både byrde-
fuldt og indgribende for teleselskaberne, er landene desuden betænkelige ved, at
der ikke foreligger en konsekvensanalyse. Samtidig har der været kritik af, at for-
slaget vil reducere teleselskabernes indtjening og dermed potentielt vil kunne med-
føre færre investeringer, hvilket man finder strider mod et af de væsentlige formål
med forslaget, som er at fremme investeringer i teleinfrastruktur. Enkelte lande har
udtrykt støtte til Europa-Parlamentets forslag om udlandstelefoni med henvisning til
de generelt høje priser for udlandstelefoni. Det kan på den baggrund dog ikke ude-
lukkes, at der kan samles et flertal for forslaget som led i en samlet aftale med Eu-
ropa-Parlamentet om kodeksforslaget.
Side 19/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0020.png
10. Regeringens generelle holdning
Kommissionens forslag har overordnet til formål at understøtte realiseringen af et
digitalt indre marked. Regeringen støtter dette formål. Regeringen mener endvide-
re, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for
digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave
adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske
tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervsli-
vet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale
indre marked.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er et vigtigt mål for reguleringen på
teleområdet at understøtte udbredelsen af højhastighedsnet. Regeringen lægger
vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på telemarkedet.
Realiseringen af det digitale indre marked skal bl.a. ske ved at sikre lige konkurren-
cemuligheder for selskaberne samt sikre incitament til investering og innovation.
Regeringen mener, at udgangspunktet fortsat bør være at opnå effektiv konkurren-
ce ved en markedsbaseret og teknologineutral tilgang. Regeringen vil arbejde for,
at der tages behørigt hensyn til en effektiv konkurrence i de tiltag, der skal styrke
investeringsincitamenterne. Regeringen arbejder for, at mulighederne for at forenk-
le og modernisere reguleringen skal forfølges for at skabe lige vilkår for alle virk-
somheder og reducere administrative byrder, hvor det er muligt.
Regeringen støtter, at regulering af udbydere med en stærk markedsposition fortsat
skal være udgangspunktet for den sektorspecifikke konkurrenceregulering. Rege-
ringen vil derudover arbejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i til-
strækkeligt omfang at adressere de konkurrencemæssige udfordringer, som kan
opstå i takt med udbygningen af regionale eller lokale fibernet. Regeringen støtter
dermed Kommissionens intention om at skabe en bedre sammenhæng mellem de
adgangsforpligtelser, der kan pålægges udbydere med stærk markedsposition, og
de adgangsforpligtelser, der kan pålægges en bredere kreds af udbydere.
Regeringen er enig i, at fastsættelse af fælles frister for, hvornår der i medlemssta-
terne skal udstedes tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvens-
bånd, kan fremme rettidig ibrugtagning af nye frekvenser og fremme trådløs dæk-
ning på tværs af EU og dermed det digitale indre marked. Regeringen kan støtte
reglerne om mere ensartet varighed for tilladelser til at anvende frekvenser i har-
moniserede frekvensbånd, men finder, at en varighed på maksimalt 20 år vil være
passende. En varighed af denne længde vil efter regeringens opfattelse give en
passende balance mellem forudsigelighed, en rimelig investeringshorisont, effektiv
anvendelse af frekvenser og dynamik på markedet samt konkurrence.
Regeringen ønsker, at der skal fastsættes ambitiøse dækningskrav i de kommende
frekvensauktioner i Danmark. I lyset af betydningen af fortsat bl.a. at kunne fast-
sætte nationale dækningskrav i kommende frekvensauktioner, lægger regeringen
vægt på at kunne fastholde den nuværende kompetencefordeling mellem Kommis-
sionen og medlemsstaterne på frekvensområdet.
Side 20/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0021.png
Det er regeringens vurdering, at en mere ensrettet auktionstilrettelæggelse og tilla-
delser med mere ens vilkår, som foreslået af Kommissionen, mere vil gavne de
store end de små aktører på det europæiske telemarked og potentielt kan føre til
mindre konkurrence i de enkelte medlemsstater. Kommissionens forslag kan med-
føre færre udbydere på det danske marked med risiko for stigende priser og mindre
attraktive produkter for virksomhederne og forbrugerne. Regeringen er derfor skep-
tisk over for denne del af Kommissionens forslag.
Regeringen støtter ambitionen om at skabe lige konkurrencevilkår for sammenlig-
nelige tjenester, men er skeptisk over for forslaget om at pålægge udbydere af
internetbaserede, nummeruafhængigekommunikationstjenester en række nye sik-
kerhedskrav, der svarer til, hvad der gælder for traditionelle teleudbydere. Regerin-
gen arbejder i den forbindelse for at sikre, at forslaget ikke pålægger erhvervslivet
og det offentlige unødige byrder.
Regeringen kan generelt støtte, at der på forbrugerbeskyttelsesområdet tilstræbes
totalharmonisering, så danske virksomheder kan konkurrere på lige fod med andre
virksomheder i Europa. Regeringen støtter tillige, at der er øget fokus på gennem-
sigtighed for forbrugerne med henblik på at skabe et rationelt og gennemsigtigt
marked. Regeringen er tilfreds med, at de danske regler om maksimalt seks måne-
ders binding med Kommissionens forslag vil kunne bevares.
Forslaget om forsyningspligt på basalt bredbånd ventes ikke at få den store betyd-
ning i Danmark, hvor der generelt ikke efterspørges adgang til bredbånd med lave
hastigheder, men til højhastighedsbredbånd. Regeringen finder, at forsyningsplig-
ten ikke er det rette værktøj til at løse dækningsproblematikken, men kan dog ac-
ceptere forslaget om forsyningspligt på basalt bredbånd, såfremt evt. udgifter ved
forsyningspligten kan finansieres af telebranchen i lighed med resten af tjenesterne
under forsyningspligten på teleområdet.
Regeringen anerkender behovet for at tilpasse den institutionelle struktur, så den
afspejler de nye regler på teleområdet, som bliver resultatet af forhandlingerne om
Kommissionens forslag. Regeringen lægger dog i den forbindelse vægt på, at med-
lemsstaterne også fremadrettet selv kan fastlægge arbejdsopgavernes fordeling
internt i de enkelte medlemsstater.
Regeringen deler Rådets Juridiske Tjenestes vurdering af, at civilbeskyttelse er en
eksklusiv kompetence for medlemslandene, og at medlemslandene dermed ikke
kan forpligtes til at indføre nationale varslingssystemer. Regeringen hilser dog Eu-
ropa-Parlamentets fokus på mobilvarsling velkommen og arbejder for, hvis mobil-
varsling skal indgå i forslaget, at medlemslandenes eksklusive kompetence ikke
tilsidesættes, og at medlemslandene sikres mest mulig fleksibilitet i forhold til tek-
nologivalg.
Regeringen finder som udgangspunkt ikke, at udlandstelefoni inden for EU bør
prisreguleres på detailniveau. Slutbrugerne har i dag en række muligheder for at
Side 21/22
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
1892412_0022.png
opnå billig udlandstelefoni, og det vurderes, at faldende indtjening for teleselska-
berne, som følge af forslaget, vil kunne have en negativ indvirkning på teleselska-
bernes investeringsniveau og potentielt medføre, at nogle teleselskaber vil hæve
visse af deres abonnementspriser. I stedet for at indføre detailprisregulering bør
andre muligheder som f.eks. forbedret forbrugeroplysning afsøges, og regeringen
vil opfordre Kommissionen til at analysere området nærmere. Hvis forhandlingerne
om det samlede kodeksforslag alligevel skulle udvikle sig i retning af prisregulering,
vil regeringen arbejde for, at dette sker på en måde, der ikke pålægger teleudby-
derne unødige byrder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den
6. oktober 2017.
Side 22/22