Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 240
Offentligt
1890282_0001.png
Pressemeddelelse
7. maj 2018
Stærkt budskab fra Klimarådet: brug af fast biomasse skal ned
Klimarådet fastslår i deres netop offentliggjorte hovedrapport, at Danmark importerer for meget fast
biomasse ift. hvad der er bæredygtigt, samt at biomasse fremover bør pålægges afgifter. Varmepumper
skal fremmes på bekostning af fast biomasse
Miljøorganisationen Det Økologiske Råd støtter, at Klimarådet vil fjerne den fordel, som fast biomasse har
ved at være afgiftsfritaget. Klimarådet erkender, at man ikke - som man gør i dag - blot kan gå ud fra at
afbrænding af fast biomasse er klimaneutralt. Rådet foreslår, at man indfører en afgift på ikke-klimavenlig
biomasse, mens den klimavenlige fortsat kan være fritaget for afgift.
”Vi
glæder os over, at Klimarådet vil ændre reglerne, så man ikke længere favoriserer fast biomasse i
forhold til varmepumper
både ved afgiftsfritagelse og i form af den såkaldte nettofordelsmodel,” siger
Christian Ege, seniorkonsulent i Det Økologiske Råd.
Den danske energibranche har udarbejdet kriterier for bæredygtighed af biomasse, men Klimarådet
påpeger, at der er behov for stramning af disse kriterier, hvilket vi er enige i.
”Vi
støtter Klimarådet, når de klart påpeger, at det ikke er bæredygtigt på langt sigt, at Danmark
beslaglægger en uforholdsmæssig stor del af verdens træressourcer til afbrænding i kraftvarmeværker. Det
svækker billedet af Danmark som foregangsland,”
siger Christian Ege.
Klimarådet anbefaler, at biomasse ikke længere skal være undtaget fra afgifter og dermed være sikret en
fortrinsstilling frem for andre energiformer. Det Økologiske Råd er enige heri. Vi mener derimod, modsat
Klimarådet, at der udover CO
2
-afgifter også skal være en afgift, som fremmer energieffektivisering, så det
kan betale sig at spare på energi. Energikilder skal ikke nødvendigvis være afgiftsfri, selv om de anses for
CO
2
-neutrale. Det skyldes, at også vedvarende energi i praksis er en begrænset ressource, og en stor
afgiftsreduktion vil medføre et øget forbrug. Der er f.eks. ikke uendelige muligheder for at opsætte
vindmøller. Og så længe vi stadig har fossil energi i energisystemet, vil generelt øget forbrug også øge
forbruget af fossil energi. Dertil kommer, at for fast biomasse er der også andre vigtige hensyn, især til
biodiversitet. Man kan f.eks. godt lave en CO
2
-neutral plantagedrift, uden at denne gavner biodiversiteten.
”Vores afgiftssystem
skal generelt stimulere til energieffektivitet, og det skal tage højde for, at for højt
energiforbrug kan have andre negative effekter end CO
2
-udslip,” siger
Christian Ege.
Dertil kommer, at Klimarådet opererer med ens afgifter for husholdninger og erhverv. Det ville medføre
stor stigning i erhvervenes afgifter og stort fald i husholdningernes. Det Økologiske Råd anser den første del
som politisk urealistisk, og hvis man alene gennemfører store reduktioner i husholdningernes afgifter,
bliver resultaterne blot et stigende energiforbrug. Og da vi i de næste mange år stadig har en betydelig
andel fossil energi i det samlede energisystem, vil det i realiteten betyde øget brug af fossil energi.
Klimarådet foreslår endvidere en ændring i det såkaldte hvile-i-sig-selv princip, som i dag favoriserer fast
biomasse. Elselskaberne har mulighed for at hente overskud på biomasseprojekter, hvilket de ikke har på
varmepumper. Det Økologiske Råd støtter Klimarådets forslag om, at også varmepumpe-investeringer skal
omfattes af denne ordning.
Yderligere oplysninger:
Christian Ege, seniorkonsulent i Det Økologiske Råd, tlf. 28 58 06 98