BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Lovtidende A

2017

4. december 2017.

Bekendtgørelse om anlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers

konstruktion, indretning og udstyr i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter m.v.

I medfør af § 4 a, § 18, stk. 7, §§ 43-44, § 61, stk. 4, og §

72, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 831 af 1. juli 2015, fastsættes:

Afsnit I

Fælles bestemmelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.

Anvendelsesområde

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på produktionsan-

læg og faste ikkeproduktionsanlæg i forbindelse med off-

shore olie- og gasaktiviteter.

Stk. 2.

Endvidere finder bekendtgørelsen anvendelse på

mobile ikkeproduktionsanlæg, som har eller skal have tilla-

delse efter offshoresikkerhedslovens § 28 til at udføre off-

shore olie- og gasaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens §

3, stk. 1, nr. 15 og 16.

Stk. 3.

Endvidere finder §§ 2-8, 13, 30, 32-34, 85-105,

109-111, 115-117, 120-123, 128-133 og 135 anvendelse på

tilsluttet infrastruktur.

Stk. 4.

Endvidere finder §§ 2-8, 9, § 10, stk. 1, 2 og 4, §§

12, 123 og 129-132 anvendelse på rørledninger.

Stk. 5.

Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på akti-

viteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruk-

tur, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af

Danmarks undergrund og disse medfører sikkerheds- eller

sundhedsmæssige risici.

Definitioner

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

Anlæg: En fast eller mobil indretning, som bruges til

offshore olie- og gasaktiviteter eller i forbindelse med

sådanne aktiviteter eller en kombination af sådanne

indretninger, som permanent er indbyrdes forbundet

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989 nr. L 183, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren

i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol — Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol — Del 1, EU-Tidende 2008,

nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden

under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/

EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af

Rådets direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning

(EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2014, nr. L 65, side 12007/30/EF af 20. juni 2007

om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på

forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af

3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF,

92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side

21, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets

direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 165, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til

anvendelse inden for visse spændingsgrænser, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 357, dele af Rådets direktiv 2006/96/EF af 20. november 2006 om

tilpasning af visse direktiver vedrørende frie varebevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 81, som

senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og

udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF, EU-Tidende 2014, nr. L

158, side 131, dele af Rådets direktiv 2009/104/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af

arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 2009, nr. L 260, side 5, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af

direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.

BE007441

Beskæftigelsesmin.,

Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

10)

11)

12)

13)

ved hjælp af broer eller andre strukturer. Anlæg om-

fatter ikke mobile indretninger, når de er under forsej-

ling eller bugsering, jf. offshoresikkerhedslovens § 3,

stk. 1, nr. 1.

Produktionsanlæg: Et anlæg, der anvendes til produk-

tion af olie og gas, jf. offshoresikkerhedslovens § 3,

stk. 1, nr. 20.

Ikkeproduktionsanlæg: Et anlæg, der ikke anvendes til

produktion af olie og gas, jf. offshoresikkerhedslovens

§ 3, stk. 1, nr. 11.

Permanent bemandede anlæg: Et anlæg, der planlæg-

ges anvendt til overnatning, jf. offshoresikkerhedslo-

vens § 3, stk. 1, nr. 18.

Ikkepermanent bemandet anlæg: Et anlæg, der ikke er

et permanent bemandet anlæg, jf. offshoresikkerheds-

lovens § 3, stk. 1, nr. 10.

Anlæggets konstruktion: Udformning, dimensionering

og opbygning af elementer til anlægsdele samt sam-

ling af anlægsdele med hinanden.

Byggevare: enhver vare eller ethvert system, som

fremstilles og bringes i omsætning med henblik på at

indgå varigt i anlæg eller dele heraf, og hvis ydeevne

har indflydelse på anlægs ydeevne for så vidt angår de

grundlæggende krav til anlæg.

Elevatorer m.v.: For produktionsanlæg og faste ikke-

produktionsanlæg: Udstyr, som defineret i bekendtgø-

relse om indretning af elevatorer m.v., bekendtgørelse

om indretningskrav til eksisterende elevatorer m.v.,

der ikke er CE-mærket, bekendtgørelse om ombyg-

ning og væsentlig reparation af elevatorer m.v., be-

kendtgørelse om anvendelse m.v. af elevatorer, rullet-

rapper og lignende maskiner, bekendtgørelse om an-

vendelse og opstilling af personførende byggepladse-

levatorer og bekendtgørelse om adgangsveje til eleva-

torer, rulletrapper og lignende.

Personførende elevator: For mobile ikkeproduktions-

anlæg: Fast installeret løfteapparat til transport af per-

soner eller gods eller personer og gods mellem faste

niveauer ved hjælp af en stol (kabine), hvis dimensio-

ner og indretning klart giver adgang for personer.

Arbejdsrum: Ethvert rum på anlægget, hvor der findes

arbejdspladser.

Arbejdsplads: Et sted på anlægget, hvor der udføres et

arbejde.

Indkvarteringen: Soverum, spiserum, opholdsrum, ba-

derum og toiletrum, behandlingsrum samt køkkenfaci-

liteter, der indgår som en del af permanent bemandede

anlæg eller findes på skibe eller andre indretninger,

der anvendes til indkvartering af personer, der arbej-

der på produktionsanlæg eller faste ikkeproduktions-

anlæg.

Offshore olie- og gasaktiviteter: Alle aktiviteter i for-

bindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller rør-

ledninger, herunder design, planlægning, bygning, in-

stallation offshore, drift, ændringer og demontering

heraf, i forbindelse med efterforskning, produktion og

rørbunden transport af olie og gas og andre stoffer og

materialer mellem anlæg offshore og anlæg på land

14)

15)

16)

17)

18)

19)

eller mellem flere anlæg offshore, jf. offshoresikker-

hedslovens § 3, stk. 1, nr. 16.

Tilsluttet infrastruktur: Inden for sikkerhedszonen, jf.

offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 29,

a) enhver brønd og dermed forbundne strukturer,

supplerende enheder og anordninger tilsluttet an-

lægget,

b) ethvert apparatur eller enhver anordning på eller

fastgjort til hovedstrukturen i anlægget,

c) ethvert tilsluttet rørledningssystem eller

d) enhver anden tilsluttet konstruktion, der anvendes

til lagring og lastning af olie og gas produceret af

et produktionsanlæg, og som er permanent knyttet

til et sådant anlæg.

Trykbærende udstyr: Trykbeholdere og andet trykbæ-

rende udstyr som defineret i følgende:

a) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om visse EF-di-

rektiver om trykbeholdere,

b) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning

m.v. af simple trykbeholdere,

c) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning

m.v. af trykbærende udstyr,

d) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning,

ombygning og reparation af trykbærende udstyr,

e) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af

trykbærende udstyr,

f) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om transportabelt

trykbærende udstyr eller

g) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning

m.v. af transportabelt trykbærende udstyr.

Udstyr:

a) Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og en-

hver anden lignende indretning, der anvendes ved

forarbejdning af et produkt eller til frembringelse

af et arbejdsresultat, herunder til transport og op-

bevaring, eller tjener til udførelse af en teknisk

proces.

b) Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede kon-

struktioner og enhver anden tilvirket genstand, der

er beregnet til sammen med andre genstande at

indgå i en færdig enhed.

Udstyr til brug i potentielt eksplosionsfarlig atmosfæ-

re:

a) materiel, sikringssystemer og komponenter med

henblik på deres anvendelse i potentielt eksplosi-

onsfarlige atmosfærer og

b) sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger,

der er bestemt til at anvendes uden for eksplosi-

onsfarlige atmosfærer, men som er nødvendige for

eller bidrager til, at materiel eller sikringssystemer

kan fungere sikkert i forbindelse med eksplosions-

risici.

Boreudstyr: Udstyr, der indgår i boreprocessen eller

andre brøndaktiviteter, samt rørforbindelser mellem

disse.

Hjælpeudstyr: Udstyr, der ikke direkte indgår i bore-

eller produktionsprocessen, såsom generatorer, nødge-

neratorer, løfteudstyr og pumper.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

20)

MODU-koden: »Code for the Construction and

Equipment of Mobile Offshore Drilling Units« udar-

bejdet af IMO (International Maritime Organization).

21) Klassifikationsselskab: En virksomhed, der er bemyn-

diget af Søfartsstyrelsen til at udføre inspektion og

syn af skibe i overensstemmelse med EU-forordning

nr. 391/2009.

Stk. 2.

Definitioner og nærmere afgrænsning af udstyr, jf.

stk. 1, nr. 19, samt dettes inddeling i materielgrupper og ka-

tegorier med henblik på kontrol findes:

1) for mekanisk udstyr til anvendelse i potentiel eksplosi-

onsfarlig atmosfære i bilag 1 til Arbejdstilsynets be-

kendtgørelse om indretning m.v. af materiel og sik-

ringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmo-

sfære og

2) for elektrisk udstyr til anvendelse i potentiel eksplosi-

onsfarlig atmosfære i bilag I i Sikkerhedsstyrelsens be-

kendtgørelse om elektrisk materiel og elektriske sik-

ringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmo-

sfære.

§ 3.

Hvor ejer eller bruger er nævnt i de bekendtgørelser,

som denne bekendtgørelse henviser til, skal ejer eller bruger

forstås som den operatør, der leder og styrer et produktions-

anlægs funktioner, henholdsvis den ejer, der er retligt befø-

jet til at styre driften af et ikkeproduktionsanlæg eller en rør-

ledning, der forbinder anlæg, eller en rørledning fra anlæg

til land, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 17 og 6.

Generelt

§ 4.

Anlæggets konstruktion, indretning og udstyr, herun-

der elektriske systemer, software, hardware m.v., skal være

således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt

risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som

det er rimeligt praktisk muligt under hensyn til anvendelsen

og vedligeholdelse.

Normer og standarder

§ 5.

Anerkendte normer og standarder, som har sikker-

heds- og sundhedsmæssig betydning, skal følges i forbindel-

se med anlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers kon-

struktion, indretning og udstyr, jf. § 42, stk. 1, i offshoresik-

kerhedsloven.

Stk. 2.

Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges

i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere

sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekni-

ske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikker-

heds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som

det er rimeligt praktisk muligt, jf. § 42, stk. 2, i offshoresik-

kerhedsloven.

Stk. 3.

Såfremt der ikke findes anerkendte normer og stan-

darder som nævnt i stk. 1, skal de sikkerheds- og sundheds-

mæssige risici, der er forbundet med anlægs design, kon-

struktion, indretning og udstyr, identificeres, vurderes og

nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf.

offshoresikkerhedslovens §§ 33 og 34.

§ 6.

Der skal træffes alle nødvendige foranstaltninger med

henblik på at sikre de ansattes sikkerhed og sundhed under

placeringen af anlæg.

Stk. 2.

Udstyret og fremgangsmåden ved placering af an-

læg skal være af en sådan art, at risikoen for de ansatte be-

grænses, idet der tages hensyn til såvel normale forhold som

nødsituationer.

Kapitel 2

Anlægget

Indretning af anlægget

§ 7.

Anlæg skal være indrettet således, at de sikkerheds-

og sundhedsmæssige risici, samt risici for større miljøhæn-

delser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk

muligt.

Stk. 2.

De sikkerheds- og sundhedsmæssige risici skal, jf.

stk. 1, identificeres og vurderes med henblik på både en en-

keltvis og en samlet vurdering af de risici i arbejdsmiljøet,

som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fy-

siske eller psykiske sundhed, og således at sundhedsskadeli-

ge påvirkninger undgås.

§ 8.

Indretning af anlægget, herunder væsentlig ombyg-

ning, der kan sidestilles hermed, skal planlægges og gen-

nemføres således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige ri-

sici i forbindelse med udførelsen af arbejdet som helhed er

nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Det

skal herunder navnlig iagttages, at arbejdsrum og arbejds-

pladser m.v. dimensioneres, indrettes og indbyrdes placeres

således, at

1) der kan etableres en arbejdsgang, herunder forhold for

transport og oplagring med anvendelse af udstyr i til-

strækkeligt omfang, således at de sikkerheds- og sund-

hedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er ri-

meligt praktisk muligt,

2) eventuelle risici og gener fra arbejdsprocesser, herun-

der udvikling af dampe, støv eller anden luftforurening,

støj, stråling, ekstreme temperaturer m.v., kan begræn-

ses mest muligt, og unødige påvirkninger undgås,

3) anlægget, udstyr og anlægsdele m.v. kan anvendes,

herunder rengøres, vedligeholdes og efterses m.v., på

en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici

for såvel dem, der udfører arbejdet, som andre på ste-

det, er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk

muligt,

4) der anvendes konstruktioner og materialer af en sådan

beskaffenhed, at der opnås en efter rummenes anven-

delse tilstrækkelig isolering samt tilfredsstillende lyd-,

klima- og lysforhold,

5) der ikke anvendes materialer, der afgiver dampe eller

støv, som kan danne sundhedsskadelige eller generende

koncentrationer, eller som kan ophobe statisk elektrici-

tet,

6) der, hvor arbejdet kan medføre kraftig støvudvikling el-

ler sundhedsskadelig forurening, ikke anvendes kon-

struktioner eller materialer, der kan opsamle forurenin-

gen, eller som er vanskelige at rengøre,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, kan foregå i

forsvarlige arbejdsrum, medmindre dette vil være åben-

bart urimeligt eller uhensigtsmæssigt, og

de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet

med oprydning, rengøring og vedligeholdelse er ned-

bragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 17.

Adgangsveje på anlægget skal være indrettet såle-

des, at båretransport af syge og tilskadekomne til behand-

lingsrum og evakueringssteder kan ske effektivt.

Flugtveje m.v.

§ 18.

Anlægget skal være indrettet således, at de sikker-

heds- og sundhedsmæssige risici ved flugt, evakuering og

redning af ombordværende i tilfælde af brand og andre ulyk-

ker er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk mu-

ligt. Dette skal godtgøres ved en evakueringsanalyse, jf. Ar-

bejdstilsynets bekendtgørelse om styring af sikkerhed og

sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktivi-

teter m.v.

§ 19.

Der skal til enhver tid være let og uhindret adgang

til flugtveje og nødudgange, og disse skal så direkte som

muligt føre til et sikkert samlingssted eller et sikkert evakue-

ringssted.

Stk. 2.

Afhængig af arbejdets art og risiciene i øvrigt skal

der være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af

en sådan udformning, dimension og placering, at der er en

betryggende mulighed for, at alle på anlægget i en faresitua-

tion kan komme i sikkerhed.

Stk. 3.

Fra områder, hvor ansatte normalt er beskæftiget,

skal der findes to af hinanden uafhængige flugtveje til et sik-

kert samlingssted eller et sikkert evakueringssted.

§ 20.

Indkvarteringsfaciliteter og opholdslokaler skal væ-

re forsynet med to separate flugtveje, der skal være placeret

så langt fra hinanden som muligt og føre til et sikkert sam-

lingssted eller et sikkert evakueringssted.

§ 21.

Ved placeringen af trapper skal der bl.a. tages hen-

syn til, at flugtvejene fra alle dele af anlægget skal være kor-

te og logiske.

Stk. 2.

Døre og porte i flugtveje skal åbne i flugtretningen

under hensyntagen til stk. 3 eller, hvis dette ikke er muligt,

være udformet som skydedøre, og de skal kunne betjenes på

en nem og sikker måde uden brug af nøgle.

Stk. 3.

Døre og porte må ved åbning ikke blokere flugtve-

jen.

§ 22.

I tilfælde af strømafbrydelse skal flugtveje og nø-

dudgange, hvor der er behov for belysning, være forsynet

med tilstrækkelig nødbelysning.

Stk. 2.

Flugtveje skal være forsynet med tydelig og hen-

sigtsmæssigt placeret skiltning og afmærkning, der viser vej

til et sikkert samlingssted eller et sikkert evakueringssted.

§ 23.

Der skal træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at

afskærme flugtveje, samlingssteder og evakueringssteder

mod varme og røg samt, i det omfang det er muligt, mod

virkningerne af eksplosioner og til at sikre, at flugtveje til og

fra samlingsstederne og evakueringsstederne er anvendelige.

Stk. 2.

Disse foranstaltninger skal være af en sådan art, at

de beskytter ombordværende tilstrækkeligt længe til, at en

eventuel evakuerings- og redningsaktion kan gennemføres i

sikkerhed.

§ 9.

På alle steder på anlægget, hvor arbejdsforholdene

kræver det, skal der være materiel til førstehjælp til rådig-

hed, som skal være hensigtsmæssigt afmærket og lettilgæn-

geligt.

§ 10.

Anlægget skal indrettes således, at arbejdspladser,

inventar og udstyr samt indkvartering, under hensyntagen til

den tekniske og sociale udvikling i samfundet, er tilpasset til

de ansatte, og således at de sikkerhedsmæssige og sundheds-

mæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt

praktisk muligt.

Adgangsveje

§ 11.

Der skal på anlægget være indrettet tilstrækkelige

adgangsveje og -arealer af en sådan størrelse og beskaffen-

hed, at de ansatte kan færdes uhindret samt udføre deres ar-

bejde uden sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko og med

anvendelse af udstyr i fornødent omfang.

§ 12.

Anlæg med mere end én etage skal være indrettet

med et passende antal trapper.

Stk. 2.

Trapper skal være beregnet, dimensioneret og pla-

ceret på en sådan måde, at de nemt og sikkert kan anvendes

i overensstemmelse med deres formål.

§ 13.

I det omfang, det er påkrævet af hensyn til en sikker

orientering og af hensyn til, at den ansatte kan færdes sik-

kert, skal adgangsveje og -arealer samt flugtveje have en ty-

delig markering af retninger, udgange og uventede niveau-

forskelle.

§ 14.

Placeringen, antallet og dimensionerne af døre, por-

te, lemme m.v. skal være således, at de sikkerhedsmæssige

risici, under hensyn til arbejdets art og risici i øvrigt, ved

brug eller passage, er nedbragt så meget, som det er rimeligt

praktisk muligt.

§ 15.

Gennemsigtige døre skal synliggøres.

Stk. 2.

Svingdøre og -porte skal være gennemsigtige eller

have gennemsigtige fyldninger.

Stk. 3.

Hvis gennemsigtige eller halvgennemsigtige døre

og porte ikke er udført i sikkerhedsmateriale, og hvis der er

risiko for, at ombordværende kan komme til skade, såfremt

døre eller porte splintres, skal disse flader beskyttes mod

sprængning.

§ 16.

Gennemsigtige eller halvgennemsigtige skillevæg-

ge, og navnlig skillevægge udelukkende bestående af glas, i

arbejdsrum eller i nærheden af arbejdspladser eller adgangs-

veje skal være klart afmærket og fremstillet af sikkerheds-

materialer eller være adskilt fra disse arbejdspladser og ad-

gangsveje på en sådan måde, at ombordværende hverken

kan komme i kontakt med skillevæggene eller blive ramt,

hvis væggene splintres.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Belysning

§ 24.

Anlægget skal overalt være forsynet med belysning

af en styrke, der er tilstrækkelig til at sikre de ansattes sik-

kerhed og sundhed.

Stk. 2.

Anlægget skal så vidt muligt have tilstrækkelig na-

turlig belysning og være udstyret med tilstrækkelig kunstig

belysning til sikring af de ansattes sikkerhed og sundhed.

Stk. 3.

Udendørs områder skal være tilstrækkelig oplyst

med kunstig belysning, hvis dagslyset ikke er tilstrækkeligt.

Stk. 4.

Belysningsinstallationer i arbejdsrum, indkvarte-

ringen og på adgangs- og flugtveje skal være anbragt såle-

des, at den valgte belysningsform ikke frembyder nogen

ulykkesrisiko for arbejdstagerne.

Stk. 5.

Steder på anlægget, hvor de ansatte er særligt udsat

for risiko i tilfælde af, at den kunstige belysning svigter, skal

være forsynet med tilstrækkelig kraftig nødbelysning.

Stk. 6.

Belysningen skal være udformet således, at drifts-

kontrolposter, flugtveje, samlingssteder, evakueringssteder,

og farlige områder forbliver oplyste.

Stk. 7.

På ikke permanent bemandede anlæg begrænses

den i stk. 6 nævnte forpligtelse til, når anlæggene er beman-

dede.

Kapitel 3

Områder med særlige risici

§ 25.

Områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning

eller faldende genstande, eller hvor der i øvrigt er særlig stor

sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, skal så vidt muligt

være sikret ved rækværk, afskærmning, afspærring, over-

dækning eller anden passende foranstaltning for at undgå, at

uvedkommende får adgang til disse områder.

Stk. 2.

Områderne, der er nævnt i stk. 1, skal være afmær-

ket og forsynet med advarselstavler.

§ 26.

Områder, hvor der er risiko for ophobning af sund-

hedsskadelige stoffer, skal være indrettet således, at disse

stoffer indfanges ved kilden og fjernes.

§ 27.

Udstødningsgasser skal om nødvendigt ledes til uk-

lassificeret område og så vidt muligt primært ledes bort fra

anlægget eller subsidiært fra områder på anlægget, hvor der

almindeligvis færdes ombordværende.

Stk. 2.

Udstødningsgasser skal så vidt muligt ledes bort

fra anlægget, således at de ikke er til gene for de ombordvæ-

rende eller skaber farlige situationer for helikopterflyvning.

Stk. 3.

Udstødningskanaler og udstødsrør, der går gennem

klassificeret område, må ikke have overfladetemperaturer,

der er højere end den temperatur, området er klassificeret til.

Kapitel 4

Arbejdsrum

Generelt

§ 28.

Arbejdsrum skal være indrettet og placeret under

hensyn til de processer, der skal foregå i arbejdsrummet, så-

ledes at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er ned-

bragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2.

Arbejdsrum skal endvidere være indrettet således,

at unødige påvirkninger fra sundhedsskadelige stoffer og

materialer, stråling, ekstreme temperaturer, træk, støj eller

vibrationer m.v. fra andre dele af anlægget og omgivelserne

i øvrigt så vidt muligt er undgået.

§ 29.

Arbejdspladser skal være placeret i arbejdsrummet

således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er ned-

bragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2.

Hvis der i et arbejdsrum er særlige sikkerheds- el-

ler sundhedsmæssige risici på grund af arbejdets art, særlige

arbejdsprocesser m.v., skal arbejdsrummet være placeret,

indrettet og udstyret, så risiciene er nedbragt så meget, som

det er rimeligt praktisk muligt.

§ 30.

Arbejdsrum skal under hensyntagen til arbejdets art

samt de ansattes fysiske aktivitet være isoleret så meget, at

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget,

som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 31.

Arbejdsrum skal være velbelyste, så vidt muligt ved

hjælp af dagslys og ellers ved hjælp af passende kunstig be-

lysning.

Indeklima

§ 32.

Arbejdsrum skal være indrettet med tilstrækkelige

installationer til passende opvarmning, køling, ventilation og

udsugning. Disse installationer må ikke afgive generende

støj, stråling eller træk.

Stk. 2.

Temperaturen i arbejdsrum skal være passende for

den menneskelige organisme under hensyntagen til de an-

vendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning.

§ 33.

Lukkede arbejdspladser skal, under hensyntagen til

arbejdsmetoderne og den fysiske belastning, som de ansatte

udsættes for, være forsynet med frisk luft i tilstrækkelig

mængde.

Stk. 2.

En opstået defekt i ventilations- eller udsugnings-

anlægget skal udløse en alarm, såfremt defekten er af betyd-

ning for de ansattes sikkerhed eller sundhed.

§ 34.

Temperaturen i opholdsrum, rum til ansatte med

vagttjeneste, sanitære rum, spiserum og rum beregnet til

førstehjælp skal være afpasset til disse rums specifikke for-

mål.

§ 35.

Vinduer, ovenlys og skillevægge af glas skal være

udformet på en sådan måde, at en for kraftig solbelysning på

arbejdspladsen undgås, under hensyntagen til arbejdets art

og arbejdspladsens beskaffenhed.

Dimensioner, overflader og rumvolumen

§ 36.

Arbejdsrummenes gulvareal, højde og volumen skal

være afpasset efter arbejdets art, det udstyr, de materialer og

det inventar, der findes i arbejdsrummet, samt det antal an-

satte, der normalt færdes eller opholder sig der, med henblik

på at gøre det muligt for de ansatte at udføre arbejdet såle-

des, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt

så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2.

Arbejdsrummenes gulve skal være fri for buler,

huller og niveauforskelle, der kan indebære en sikkerheds-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

mæssig risiko. Gulvbelægningen skal være tilpasset det ar-

bejde, der udføres i arbejdsrummet, og have en under hen-

syn til arbejdets art passende stabilitet og skridsikkerhed.

Stk. 3.

Arbejdsrummets overflader må ikke afgive dampe

eller støv til arbejdsrummet eller kunne give anledning til

dannelse af statisk elektricitet, så de ansatte udsættes for

sundhedsskadelige eller kraftigt generende påvirkninger. I

arbejdsrum, hvor der kan være eksplosionsrisiko, skal gulv-

belægningen være egnet og ikke gnistgivende.

Stk. 4.

Overfladerne på gulve, vægge og lofter i arbejds-

rum skal være af en sådan beskaffenhed, at det ved rengø-

ring og rensning kan sikres, at de sundhedsmæssige risici

hidrørende fra overfladerne er nedbragt så meget som det er

rimeligt praktisk muligt.

§ 37.

Arbejdsrum og deres udstyr og inventar skal være

indrettet således, at udbrud og spredning af brand forhindres

mest muligt.

Stk. 2.

Ved brand i arbejdsrum må rummets indretning,

udstyr og inventar ikke kunne udvikle giftige stoffer eller

materialer.

Kapitel 5

Arbejdsplads

Generelt

§ 38.

Den enkeltes arbejdsplads skal være hensigtsmæs-

sigt indrettet efter ergonomiske principper og således, at den

ansatte fra sin arbejdsplads kan følge relevante processer.

§ 39.

Arbejdspladsen skal være placeret og indrettet, så

den ansatte ikke påvirkes unødigt af stoffer og materialer,

stråling, ekstreme temperaturer, træk, støj eller vibrationer

m.v.

Inventar, hjælpemidler og materialer

§ 40.

Der skal på arbejdspladsen findes passende inventar,

således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved ar-

bejdet er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk

muligt.

Stk. 2.

Stole, arbejdsborde og lignende, der anvendes ved

skiftende arbejdsopgaver eller af skiftende ansatte, skal i

fornødent omfang være indstillelige.

Stk. 3.

Inventaret skal være fremstillet af materialer, der

ikke frembyder sundhedsmæssige risici. Udformning og ma-

terialer skal være af en sådan art, at inventaret kan renholdes

effektivt på hensigtsmæssig måde for de forureninger, det

udsættes for.

§ 41.

Arbejdspladsen skal være så rummelig, at nødven-

digt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes så-

ledes, at alle sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved ar-

bejdets udførelse er nedbragt så meget, som det er rimeligt

praktisk muligt.

Stk. 2.

Hvor arbejdet uden ulempe kan foregå siddende,

skal der findes en hensigtsmæssig arbejdsplads til dette. Ved

stående og gående arbejde skal der, så vidt det er muligt,

findes siddepladser, der kan benyttes ved afbrydelse i arbej-

det.

Stk. 3.

Adgangsveje og flugtveje i forbindelse med ar-

bejdspladsen skal være udformet således, at den sikkerheds-

mæssige risiko ved brug af disse i normale situationer og i

nødsituationer er nedbragt så meget, som det er rimeligt

praktisk muligt.

Ventilation

§ 42.

Arbejdspladsen skal være forsynet med tilstrækkelig

frisk luft, om nødvendigt ved hjælp af mekanisk ventilation.

§ 43.

Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdspro-

ces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er

sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg,

mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende

luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning,

der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den

udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af

passende temperatur.

Stk. 2.

Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på ud-

viklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt

rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet ar-

bejde, og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk venti-

lation.

Stk. 3.

Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejds-

pladsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Udsuget luft, der udelukkende stammer fra sand-

blæsning, hvor der er krav om, at der skal bruges luftforsy-

net åndedrætsværn, kan dog, efter effektiv rensning samt ef-

ter tilførsel af en passende mængde frisk luft, føres tilbage

til samme arbejdsrum, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres,

at den udsugede luft, jf. stk. 4, forinden den føres tilbage, er

effektivt renset, således at luftens indhold af mineralsk støv

(inert, respirabel) ikke overstiger 10 pct. af grænseværdien.

Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige

målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til

kravene.

Stk. 6.

De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være

forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrække-

lig funktion. Ventilationsanlæg, omfattet af undtagelsen i

stk. 5, skal endvidere være konstrueret således, at recirkula-

tion automatisk frakobles eller arbejdsprocessen stoppes,

hvis rensningen er utilstrækkelig.

Sundhedsskadelige stoffer og materialer

§ 45.

Hvor der er risiko for forurening med materialer, der

er smittefarlige, eller med stoffer eller materialer, som det af

hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hur-

tigt fra huden eller hindre spredning af, skal der i nærheden

af arbejdspladsen findes passende og tilstrækkelige hjælpe-

midler hertil.

Udendørs arbejdspladser

§ 46.

Ved arbejde, der foregår udendørs i længere perio-

der, skal der så vidt muligt etableres foranstaltninger til be-

skyttelse af de ansatte mod vejrliget og om nødvendigt mod

nedfaldende genstande.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Kapitel 6

Sanitære forhold

Omklædningsrum og garderobeskabe

§ 47.

Der skal stilles passende omklædningsrum til rådig-

hed for de ansatte, hvis de skal bære særligt arbejdstøj, og

man af sundheds- eller anstændighedsgrunde ikke kan kræ-

ve, at de klæder om andre steder.

Stk. 2.

Omklædningsrummene skal være lettilgængelige,

have tilstrækkelig stor kapacitet og være udstyret med sidde-

pladser.

Stk. 3.

Omklædningsrummene skal være tilstrækkelig sto-

re og være således udstyret, at hver ansat får mulighed for at

låse tøjet inde i arbejdstiden.

Stk. 4.

Hvis forholdene gør det påkrævet, skal der være

separate skabe til arbejdstøj og privat tøj.

Stk. 5.

Der skal forefindes faciliteter, således at hver ansat

kan tørre sit våde arbejdstøj.

Stk. 6.

Hvis omklædningsrum ikke er nødvendige efter

stk. 1, skal hver ansat råde over et sted til sit tøj.

Stk. 7.

Der skal være separate omklædningsrum eller se-

parat benyttelse af disse for mænd og kvinder.

Toiletter, brusere og håndvaske

§ 48.

Ud over de faciliteter, der findes i indkvarteringen,

skal de ansatte om nødvendigt have adgang til et tilstrække-

ligt antal toiletter, brusere og håndvaske i nærheden af deres

arbejdspladser.

Stk. 2.

Der skal være separate toiletter og brusere eller se-

parat benyttelse af disse for mænd og kvinder.

Stk. 3.

Brusere og håndvaske skal være forsynet med rin-

dende koldt og varmt vand og sæbe samt være hensigtsmæs-

sigt placeret i forhold til arbejdspladser og toiletter.

Stk. 4.

Toiletter skal være vandskyllende eller tilsluttet va-

kuumudsugningsanlæg, jf. dog for ikkepermanent bemande-

de anlæg § 94, stk. 4.

Kapitel 7

Indretning med henblik på nødstilfælde

Generelt

§ 49.

Anlægget skal være inddelt i områder efter risiko

for brand og eksplosion, og de risikofyldte områder skal væ-

re klassificeret.

§ 50.

Elektriske installationer, elektrisk materiel og meka-

nisk udstyr på anlægget skal være eksplosionssikret til det

niveau, området er klassificeret til.

Forebyggelse af eksplosionsfare

§ 51.

Anlægget skal være indrettet med alle nødvendige

foranstaltninger for at forebygge forekomst og dannelse af

en potentiel eksplosionsfarlig atmosfære.

Stk. 2.

I områder med potentiel eksplosionsfare skal der

være truffet alle nødvendige foranstaltninger for at forebyg-

ge antændelse af den potentielt eksplosionsfarlige atmosfæ-

re.

Branddetektion og -bekæmpelse

§ 52.

Der skal være truffet passende foranstaltninger, der

fastlægges i anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse,

for at forebygge, opdage og bekæmpe udbrud og spredning

af brand.

Stk. 2.

Om nødvendigt skal der været foretaget brandsek-

tionering for at udskille områder med særlig brandfare.

§ 53.

På anlægget skal der forefindes egnede systemer til

detektion af og sikring mod brand samt brandslukningssy-

stemer og -alarmer for at imødegå de risici, der er defineret i

anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse.

Stk. 2.

Disse systemer kan omfatte, men er ikke begrænset

til

systemer til detektion af brand,

brandalarmer,

hovedbrandvandssystemer,

brandhaner og -slanger,

overskylningssystemer og vandkanoner,

automatiske sprinkleranlæg,

anlæg til slukning af gasflammer,

slukningssystemer med luftarter som slukningsmid-

del,

skumslukningsanlæg,

10) bærbare ildslukkere og

11) brandmandsudstyr.

Stk. 3.

Ikke-automatiske brandslukningsanordninger skal

være lettilgængelige, ukomplicerede at betjene og om nød-

vendigt beskyttet mod beskadigelse.

Stk. 4.

Nødsystemer skal være adskilt eller på anden måde

beskyttet mod uheld, således at nødfunktionerne forbliver

driftsklare i nødstilfælde.

Stk. 5.

Om nødvendigt skal der være to sideordnede nød-

systemer.

Stk. 6.

I det omfang, det fremgår af sikkerheds- og sund-

hedsredegørelsen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed

og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasakti-

viteter m.v., skal der etableres et system til fjernbetjening af

nødsystemer i nødstilfælde. Dette system skal omfatte kon-

trolstationer, der er anbragt på passende steder og kan an-

vendes i nødstilfælde, herunder om nødvendigt kontrolstati-

oner på sikre samlingssteder og evakueringssteder.

Stk. 7.

Systemer, der kan fjernbetjenes, jf. stk. 6, skal

mindst omfatte systemer til ventilation, til nødstop af udstyr,

der kan forårsage antændelse, til forebyggelse af udslip af

brændbare væsker og gasarter, til brandsikring og til kontrol

med boringer.

Stk. 8.

Der skal være passende faciliteter til, at anlæggets

brandslukningshold kan iføre sig brandmandsudstyr.

Alarm-, kommunikations- og brandslukningsudstyr

§ 54.

Anlæg skal være forsynet med alarm- og kommuni-

kationsudstyr samt brandslukningsudstyr.

Behandlingsrum og udstyr til førstehjælp

§ 55.

I indkvarteringen skal et eller flere passende rum

være indrettet og udstyret til udvidet førstehjælpsbehand-

ling.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Stk. 2.

Behandlingsrummet skal være indrettet, så det kan

rumme passende faciliteter samt medicinsk udstyr og læge-

midler.

Stk. 3.

Behandlingsrummene skal afmærkes i henhold til

bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for

signalgivning i forbindelse med offshore olie- og gasaktivi-

teter m.v.

Stk. 4.

Behandlingsrummet kan på mindre anlæg anven-

des til andre formål, forudsat at behandlingsrummet kan an-

vendes efter formålet i stk. 1.

Kapitel 8

Ansatte med særlige behov

§ 56.

Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide

og ammende, skal beskyttes mod de risici, som er særligt al-

vorlige for dem.

Stk. 2.

Beskyttelsesforanstaltningerne skal så vidt muligt

bestå i tekniske foranstaltninger på anlægget.

§ 57.

Gravide skal have mulighed for at hvile sig liggende

under passende forhold.

§ 58.

Anlægget skal om nødvendigt indrettes under hen-

syn til handicappede ansatte.

Kapitel 9

Udstyr

Almindelige bestemmelser

§ 59.

Opstilling af udstyr skal være således, at sikkerheds-

og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændel-

ser er nedbragt så meget, som det er rimelig praktisk muligt.

Stk. 2.

Det skal herunder sikres, at

1) underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er så-

ledes, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt

risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget,

som det er rimeligt praktisk muligt under hensyn til ud-

styrets vægt, form og anvendelse,

2) støj, vibrationer eller andre svingninger, som udgår fra

udstyret, er imødegået så effektivt som muligt ved op-

stilling på dæmpende underlag, afskærmning eller an-

dre foranstaltninger,

3) risici og gener fra varme, støv, røg, dampe og gasser

m.v., som bortledes fra udstyret, og eventuelle andre ri-

sici ved dette er effektivt imødegået,

4) placering og opstillingsmåde er således, at sikkerheds-

og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljø-

hændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt

praktisk muligt under hensyn til de omgivende forhold,

5) placering og opstillingsmåde ikke er til hinder for, at

betjening og andet arbejde ved udstyret kan udføres, så

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for

større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er

rimeligt praktisk muligt.

§ 60.

I det omfang det har betydning for sikkerhed og

sundhed og risici for større miljøhændelser i forbindelse

med anvendelse af udstyr, skal der foreligge en brugsanvis-

ning.

Stk. 2.

Brugsanvisningen skal forefindes let tilgængeligt

og, i det omfang det er muligt, være angivet direkte på ud-

styret.

Stk. 3.

Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller an-

dre ekstraordinære situationer ved udstyret kan medføre risi-

ko for sikkerhed eller sundhed eller større miljøhændelser,

skal brugsanvisningen indeholde advarsel herom og, i det

omfang det er muligt, instruktion for, hvilke sikkerhedsfor-

anstaltninger der skal træffes i de pågældende situationer.

Stk. 4.

Brugsanvisninger skal udformes på et eller flere

sprog, så alle relevante ombordværende forstår indholdet.

Brugsanvisninger skal løbende holdes opdateret, bl.a. på

grundlag af de erfaringer, der bliver gjort med anvendelsen

af udstyret.

Mekanisk udstyr og mekaniske installationer

§ 61.

Mekanisk udstyr og mekaniske installationer skal

have en tilstrækkelig styrke, være fri for væsentlige mangler

og være egnet til de formål, hvortil de anvendes.

Elektriske installationer og elektrisk materiel

§ 62.

Elektriske installationer og elektrisk materiel skal

med hensyn til kapacitet og effekt være afpasset efter formå-

let.

Stk. 2.

Elektriske installationer og elektrisk materiel skal

være i overensstemmelse med anerkendte normer og stan-

darder.

Konstruktion, fremstilling og udformning

§ 63.

§§ 64-80 gælder ikke for udstyr, der er omfattet af

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning m.v. af ma-

skiner.

§ 64.

Udstyr skal være konstrueret og udført af egnede

materialer under hensyn til de påvirkninger, som det kan på-

regnes at blive udsat for, så det har den fornødne styrke og

holdbarhed, således at sikkerheds- og sundhedsmæssige risi-

ci samt risici for større miljøhændelser fra udstyret og i for-

bindelse med anvendelse af det er nedbragt så meget, som

det er rimeligt praktisk muligt.

§ 65.

Udstyr, hvori der er eller kan opstå tryk, temperatu-

rer, materialespændinger eller andre påvirkninger, som kan

medføre sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici, skal være

således konstrueret og udført eller være forsynet med sådant

udstyr til begrænsning af påvirkningerne, at de sikkerheds-

og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhæn-

delser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk

muligt, og at eventuelt fastsatte grænser for påvirkningerne

ikke overskrides. Om nødvendigt skal udstyret være forsy-

net med varslingsudstyr, der automatisk træder i funktion,

hvis sådanne grænser overskrides.

§ 66.

I konstruktionen af udstyr skal indgå sikring mod

farer ved udstyret. Det skal herunder sikres, at

1) personer ikke kan komme i berøring med farlige ma-

skindele eller sundhedsskadelige stoffer og materialer,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

værktøj, emner eller dele heraf, stænk og lignende ikke

kan udslynges til fare for sikkerhed og sundhed, og

3) varme, kulde, stråling, støj, vibrationer, støv, fugtighed,

røg, dampe, gasser eller andet, som udvikles ved an-

vendelsen af udstyret, ikke afgives på en sådan måde,

at det frembyder fare for sikkerhed og sundhed.

Stk. 2.

Hvis de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici

samt risici for større miljøhændelser ikke kan nedbringes så

meget, som det er rimeligt praktisk muligt gennem kon-

struktionen, skal nedbringelse gennemføres ved afskærm-

ning, udsugning eller andre sikkerheds- eller sundhedsmæs-

sige foranstaltninger.

Stk. 3.

Afskærmninger og andre sikkerheds- eller sund-

hedsmæssige foranstaltninger

1) skal være solidt fremstillet,

2) må ikke forårsage yderligere risici,

3) må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af drift,

4) skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det risiko-

fyldte område,

5) må ikke hindre udsynet under arbejdet mere end højst

nødvendigt og

6) skal muliggøre absolut nødvendig indgriben til anbrin-

gelse og udskiftning af dele såvel som vedligeholdel-

sesarbejde, idet adgangen begrænses til det område,

hvor arbejdet skal udføres, og så vidt muligt uden af-

montering af afskærmning eller anden beskyttelsesan-

ordning.

§ 67.

Udstyr for energitilførsel skal være således konstru-

eret, udført og monteret, at de sikkerheds- og sundhedsmæs-

sige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk

muligt.

§ 68.

Udstyr skal være konstrueret, udført og indrettet så-

ledes, at betjening af udstyret og andet arbejde ved udstyret

kan foregå således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige

risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk mu-

ligt.

Stk. 2.

For ethvert andet ved udstyret forekommende ar-

bejde finder stk. 1 tilsvarende anvendelse i det omfang, det

er muligt, under hensyn til udstyrets art.

§ 69.

Indkobling, styring og afbrydelse af energi til udstyr

eller andre former for påvirkning af funktioner eller arbejds-

processer i udstyret skal ske på en sådan måde, at de sikker-

heds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som

det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2.

Det skal herunder sikres, at betjeningen kan ske

under de bedst mulige oversigts- og kontrolforhold, og om

nødvendigt skal udstyret være forsynet med udstyr, som au-

tomatisk giver signal forud for igangsætning, standsning el-

ler andre påvirkninger. Igangsætning må kun kunne ske ved

en bevidst handling, udført på et styresystem, der er bereg-

net hertil.

Stk. 3.

Standsning af funktioner eller arbejdsprocesser

skal, medmindre afbrydelse af disse kan medføre sikker-

heds- eller sundhedsmæssige risici, kunne ske hurtigt fra

hensigtsmæssige steder på eller ved udstyret.

Stk. 4.

Hvor sikkerhedsmæssige grunde taler for det, skal

standsning kunne indtræde automatisk. Om fornødent skal

standsning være kombineret med en bremsning.

Stk. 5.

Stopordre skal have højere prioritet end igangsæt-

ningsordre.

Stk. 6.

Hvis unormale driftsforhold, herunder variationer

eller afbrydelse i energitilførslen til udstyret, kan frembyde

en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, skal udstyret

have effektiv sikring herimod.

Stk. 7.

Om nødvendigt skal udstyret være forsynet med

automatisk og hensigtsmæssigt virkende varslingsanord-

ning.

§ 70.

Belysning, der er indbygget eller påmonteret et ud-

styr, skal være hensigtsmæssigt udformet, herunder være

blændfri.

§ 71.

Betjeningsanordninger og styresystemer skal være

konstrueret, udført og udformet på en sådan måde, at risiko

for utilsigtet eller fejlagtig udløsning, ændring eller stands-

ning af funktioner, hvorved der kan opstå en sikkerheds- el-

ler sundhedsmæssig risiko, er forhindret eller imødegået.

Stk. 2.

Styresystemer skal være sikre og skal være valgt

under hensyn til de svigt, forstyrrelser og belastninger, som

kan forudses i forbindelse med den påtænkte anvendelse.

Stk. 3.

Betjeningsanordninger skal være let tilgængelige,

tydelige, lette at få øje på, passende afmærket og være an-

bragt og udformet ergonomisk hensigtsmæssigt samt være

godt belyst.

Særligt udstyr

§ 72.

Automatisk drevet, styret eller overvåget udstyr

skal, i det omfang det kan have sikkerhedsmæssig betyd-

ning, være udstyret med anordninger til nedregulering af

processerne, udkobling af den automatiske styring og udstyr

til manuel betjening samt eventuelt nødstop.

Stk. 2.

Et sådant udstyr skal desuden være forsynet med

anvisninger, diagrammer, planer eller lignende dokumenta-

tion, som i tilfælde af automatikkens svigt eller andre ekstra-

ordinære situationer giver grundlag for fuldt ud at vurdere

den sikkerhedsmæssige betydning heraf og at gennemføre

de foranstaltninger eller indgreb, som måtte være nødvendi-

ge til imødegåelse af sikkerheds- eller sundhedsmæssige ri-

sici.

Stk. 3.

Dokumentationens tekst og de instruktioner, der

knytter sig hertil, skal udformes på et eller flere sprog, såle-

des at indholdet kan forstås af alle relevante ombordværen-

de.

Stk. 4.

Dokumentationen skal befinde sig på udstyret eller

i tilknytning til dette på en måde, der er hensigtsmæssig for

dets anvendelse.

§ 73.

Udstyr, hvis sikkerhed eller hvor risici for større

miljøhændelser er afhængig af driftstilstanden, skal i nød-

vendigt omfang være forsynet med komponenter til over-

vågning, kontrol og styring heraf.

Stk. 2.

Overvågnings- og kontroludstyr skal være konstru-

eret og anbragt således, at de ikke uforsætligt kan bringes ud

af indstilling. Deres visning skal være korrekt, tydelig og

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

godt belyst. Aflæsning og indstilling skal kunne foretages

fra et let tilgængeligt og sikkert sted, hvorfra det skal være

muligt at foretage nødvendige justeringer eller udskiftnin-

ger.

§ 74.

Hvor der ved eller på udstyr skal ske færdsel eller

ophold af hensyn til betjening, vedligeholdelse, eftersyn el-

ler anden pasning, skal der indrettes passende adgangs- og

færdselsveje samt arbejdsplatforme i nødvendigt omfang.

Stk. 2.

Disse skal være således udformet og udført, sikret

og belyst, at den sikkerhedsmæssige risiko ved deres benyt-

telse er nedbragt så meget, som det rimeligt praktisk muligt.

Udformning

§ 75.

Hvor form eller farve af udstyr eller dele heraf kan

have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal der i

videst muligt omfang være taget hensyn hertil.

§ 76.

Markeringsfarver og -symboler skal være tydelige

og holdbare, og af hensyn til synsopfattelsen skal der i det

hele tilstræbes en hensigtsmæssig form- og farvegivning af

udstyret.

§ 77.

Tilgængelige dele af udstyret skal, i den udstræk-

ning dets anvendelse efter bestemmelsen tillader det, være

udformet således, at skarpe hjørner, kanter, ru overflader og

lignende, som kan medføre personskade, ikke forekommer.

Stk. 2.

Udformningen skal så vidt praktisk muligt sikre, at

udstyret nemt kan renholdes, og at rengøringen af og ved det

kan ske uden fare for sikkerhed eller sundhed.

§ 78.

Udstyr, som må påregnes at kunne blive genstand

for flytning, transport, opstilling og montage, skal udformes

under hensyn hertil og om nødvendigt forsynes med anord-

ninger, således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici

ved flytning m.v. er nedbragt så meget, som det er rimeligt

praktisk muligt.

Brugsanvisning og mærkning

§ 79.

Med leveringen af et udstyr skal følge tilstrækkelig

instruktion og vejledning i form af en brugsanvisning, som

er nødvendigt for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici

ved anvendelse, transport og opstilling af udstyret er ned-

bragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at ud-

styret holdes i forskriftsmæssig stand. Hertil hører fornødne

angivelser, planer, diagrammer og lignende for udstyrets

indretning og funktion, oplysning om sikkerheds- eller sund-

hedsmæssige risici eller andre særlige risici ved udstyret,

herunder begrænsninger i brugen, som kan have betydning

for sikkerhed og sundhed, og som ikke er almindeligt kendt.

Stk. 2.

Brugsanvisningen skal desuden indeholde oplys-

ning om eventuelle særlige sikkerhedsforanstaltninger, som

er nødvendige i forbindelse med udstyrets anvendelse, trans-

port, opstilling og vedligeholdelse.

Stk. 3.

Er personlige værnemidler nødvendige, skal brugs-

anvisningen give oplysning om disses art og anvendelse,

som er i overensstemmelse med regler, der måtte være fast-

sat herom.

Stk. 4.

Brugsanvisningen skal være fyldestgørende og let

forståelig for dem, der kan påregnes at skulle benytte den.

Stk. 5.

Brugsanvisningen skal være affattet på et eller fle-

re sprog, således at indholdet forstås af alle relevante perso-

ner om bord.

Stk. 6.

I det omfang det kan have sikkerheds- eller sund-

hedsmæssig betydning, skal brugsanvisningen, væsentlige

dele heraf eller henvisninger til den være angivet direkte på

udstyret eller på skilt, opslag eller lignende, til opsætning

ved dette.

Stk. 7.

Enhver maskine, der udleveres til brug på anlæg-

get, skal være forsynet med fremstillerens eller, for importe-

rede maskiners vedkommende, importørens navn og adresse

eller med anden markering, som gør det let at identificere

fremstilleren henholdsvis importøren.

Yderligere minimumsforskrifter

§ 80.

Yderligere minimumsforskrifter for udstyr findes i

bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Kapitel 10

Trykbærende udstyr

§ 81.

Trykbeholdere, der er omfattet af Rådets direktiv

76/767/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om fælles bestemmelse for

trykbeholdere og kontrolmetoder for disse, som ændret ved

Rådets direktiv 88/665/EØF af 21. december 1988 om æn-

dring af en række direktiver om tilnærmelse af medlemssta-

ternes lovgivning for så vidt angår offentliggørelse i De

Europæiske Fællesskabers Tidende af de i direktiverne om-

handlede attester og certifikater, Rådets direktiv

84/525/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmel-

se af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af

stål, Rådets direktiv 84/526/EØF af 17. september 1984 om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

sømløse gasflasker af ren aluminium og af aluminiumlege-

ring samt Rådets direktiv 84/527/EØF af 17. september

1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-

ning om svejste gasflasker af ulegeret stål, skal være i over-

ensstemmelse med §§ 1-3 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse

nr. 564 af 1. juli 1997 om visse EF-direktiver om trykbehol-

dere.

§ 82.

Transportabelt trykbærende udstyr, der er omfattet

af Rådets direktiv 1999/36/EF af 29. april 1999 om transpor-

tabelt trykbærende udstyr, som senest ændret ved Kommis-

sionens beslutning 2003/525/EF af 18. juli 2003, skal være i

overensstemmelse med §§ 1-19, § 29, § 30, stk. 1, §§ 32-34,

36-39, 41-44 og 54 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289

af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr med

senere ændringer.

§ 83.

I det omfang det fremgår af sikkerheds- og sund-

hedsredegørelsen, skal der udarbejdes et system til fjernbe-

tjening af udstyr i nødstilfælde.

Stk. 2.

Systemet skal omfatte kontrolstationer, der er an-

bragt på passende steder og kan anvendes i nødstilfælde,

herunder om nødvendigt kontrolstationer på sikre samlings-

steder og evakueringssteder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Stk. 3.

Udstyr, der kan fjernbetjenes, jf. stk. 1, skal mindst

omfatte systemer til

1) ventilation,

2) nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse,

3) forebyggelse af udslip af brandfarlige væsker og gasar-

ter,

4) brandsikring og

5) kontrol med boringer.

Brøndudstyr samt rørsystemer

§ 84.

Brøndudstyr skal udformes, dimensioneres og op-

bygges således, at udstyret på sikker og effektiv måde kan

behandle væsker og luftarter i udstyret ved alle de forhold,

der kan forekomme.

Stk. 2.

Udstyret skal være placeret og opbygget på anlæg-

get således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er

nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 85.

Rørsystemer skal være tydeligt og entydigt mærke-

de. De skal være indrettet, så de er lette at kontrollere, betje-

ne og vedligeholde.

Stk. 2.

Rørsystemer under tryk skal være indrettet, så ud-

styret kan trykaflastes, tømmes, gennemluftes og eventuelt

fyldes med inert gas.

Stk. 3.

Rørsystemer skal dimensioneres efter det største

tryk og de farligste temperaturforhold, der kan forekomme

under nogen driftstilstand, herunder ved opstart og nedluk-

ning af brøndaktiviteterne.

Kontroludstyr for brøndaktiviteter

§ 86.

Boreprocessen skal være forsynet med relevante

alarmer, der udløses, når driftstilstanden overskrider de for

processen fastlagte alarmgrænser for normal drift.

§ 87.

I forbindelse med brøndaktiviteter, hvor der er en ri-

siko for større ulykker skal der være etableret et afspær-

ringsventilsystem (blow-out-preventer) til afspærring af

brønden i nødstilfælde.

Stk. 2.

Afspærringsventilsystemet skal være udformet så-

ledes, at ingen enkelt fejl i systemet gør dette funktions-

udygtigt.

Stk. 3.

Afspærringsventilsystemet skal være uafhængigt af

boreprocesreguleringssystemet.

Kapitel 11

Kommunikationsudstyr

§ 88.

Ethvert permanent bemandet anlæg skal være forsy-

net med

1) et akustisk og optisk system, der om nødvendigt kan

overføre alarmsignaler til alle bemandede dele af an-

lægget,

2) et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på de

dele af anlægget, hvor der hyppigt er ombordværende

tilstede, og

3) et kommunikationssystem, der blandt andet muliggør

konstant forbindelse til land og til nødtjenesterne såvel

til lands som til søs og i luften.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte systemer skal kunne forblive

driftsklare i nødssituationer

Stk. 3.

Det akustiske system skal suppleres med kommu-

nikationssystemer, der ikke er afhængige af sårbare strøm-

forsyningssystemer.

Stk. 4.

Der skal på egnede steder være mulighed for at slå

alarm.

Stk. 5.

Ved bemanding af ikkepermanent bemandede an-

læg skal der medbringes eller forefindes egnede kommuni-

kationssystemer.

Afsnit II

Særlige bestemmelser for produktionsanlæg og faste

ikkeproduktionsanlæg

Kapitel 12

Design, konstruktion mv.

§ 89.

Ved design og projektering af anlæg skal funktio-

ner, der omfatter produktionsbrønde, procesudstyr, hjælpe-

udstyr, arbejdsrum, arbejdspladser og indkvartering m.v. på

anlæg, placeres i forhold til hinanden under hensyn til faren

for brand, eksplosion og faren for ophobning af sundheds-

farlige stoffer, således at sikkerheds- og sundhedsmæssige

risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk mu-

ligt.

§ 90.

Ved design af et nyt permanent bemandet fast pro-

duktionsanlæg, jf. § 38, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven,

skal anlægget opdeles i hovedområder baseret på vurderin-

gen af risikoen for større ulykker hidrørende fra aktiviteter-

ne i hvert af disse områder. Hovedområderne skal fysisk ad-

skilles fra hinanden på en sådan måde, at eskalering af en

hændelse i ét hovedområde ikke påvirker et andet hovedom-

råde.

Stk. 2.

Det skal i designet efter stk. 1 prioriteres, at hoved-

områder, hvor der ikke findes produceret olie eller gas, er

fysisk adskilt fra hovedområder, hvor der forefindes produ-

ceret olie eller gas.

§ 91.

Ved design og projektering af anlæg og ved ændrin-

ger heraf skal operatøren sørge for, at de sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anlægs kon-

struktion, indretning og udstyr samt alle aktiviteter forbun-

det med anlægget, er identificeret, vurderet og nedbragt så

meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Der skal ved de-

sign og projekteringen tages rimeligt hensyn til fremtidige

behov for udvidelser af anlæggets kapacitet og funktion.

Stk. 2.

Under hensyn til bl.a. anlæggets designlevetid skal

det så vidt muligt tilstræbes at anvende den bedst mulige

teknologi.

Bærende konstruktioner

§ 92.

Bærende konstruktioner skal designes og bygges så-

ledes, at de kan modstå de belastninger, som de kan blive

udsat for under installation og drift.

Stk. 2.

Ved fastsættelse af belastninger skal der tages hen-

syn til indsynkning af havbunden over reservoiret.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Stk. 3.

Konstruktionernes bæreevne skal være tilstrække-

lig til at

1) muliggøre en evakuering i en ulykkessituation og

2) beskytte mod strukturel kollaps, indtil evakuering har

fundet sted i en ulykkessituation.

Stk. 4.

Ved design og dimensionering af de bærende kon-

struktioner skal konsekvenserne af eventuelle eksplosioner

tages i betragtning.

Byggevarer

§ 93.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgø-

relse om markedsføring, salg og markedskontrol af bygge-

varer finder anvendelse.

Kapitel 13

Sanitære forhold på ikke permanent bemandede anlæg

§ 94.

Ud over de faciliteter, der findes i tilknytning til

hvilerummet på ikkepermanent bemandede anlæg, jf. § 113,

stk. 4, skal de ansatte om nødvendigt have adgang til toilet-

ter og håndvaske i nærheden af deres arbejdspladser.

Stk. 2.

Der skal være separate toiletter eller separat benyt-

telse af disse for mænd og kvinder.

Stk. 3.

Toiletter skal være vandskyllende eller tilsluttet va-

kuumudsugningsanlæg.

Stk. 4.

Hvis det ikke er rimeligt praktisk muligt at opfylde

stk. 3, skal afløbsfri toiletter have samme hygiejniske stan-

dard som toiletter med vandudskylning.

Stk. 5.

Håndvaske skal så vidt muligt være forsynet med

rindende vand og, hvis det af sundhedshensyn er nødvendigt

at kunne rengøre sig i varmt vand, med adgang til passende

mængder heraf.

Stk. 6.

Hvor der er risiko for forurening med materialer,

der er smittefarlige, eller med stoffer eller materialer, som

det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjer-

net hurtigt fra huden eller hindre spredning af, skal der i

umiddelbar nærhed af arbejdspladsen findes passende og til-

strækkelige hjælpemidler hertil, som f.eks. rindende vand,

øjenskylleflaske, nødbruser og særlige rensemidler.

Kapitel 14

Områder med særlige risici i tilfælde af eksplosion og brand

§ 95.

Udover hvad der er fastsat i § 53, skal områder på

permanent bemandede anlæg med særlige risici i tilfælde af

brand, herunder brøndhovedområder, procesområder og om-

råder med hjælpeudstyr, trykbeholdere og beholdere med

brandfarlige væsker, være dækket af automatisk udløsbare

slukningsanlæg med tilstrækkelig kapacitet.

§ 96.

Rum med udstyr, der kan medføre særlig brandfare,

skal være udstyret med automatisk udløsbare rumsluknings-

anlæg af passende dimensioner og kapacitet.

Kapitel 15

Behandlingsrum og udstyr til førstehjælp

§ 97.

På ikkepermanent bemandede anlæg skal der være

et eller flere rum til førstehjælp i overensstemmelse med an-

læggets størrelse og arten af det arbejde, der udføres på an-

lægget.

Stk. 2.

Førstehjælpsrummene skal indeholde passende ud-

styr, faciliteter og lægemidler.

Stk. 3.

Førstehjælpsrummene kan anvendes til andre for-

mål, forudsat at førstehjælpsrummene kan anvendes efter

formålet i stk. 1.

Stk. 4.

På alle steder, hvor arbejdsforholdene kræver det,

skal der være materiel til førstehjælp til rådighed. Det skal

være hensigtsmæssigt afmærket og lettilgængeligt.

Kapitel 16

Indkvartering

Indkvarteringsforhold

§ 98.

Soverum og opholdsrum skal, med henblik på sik-

ring af uforstyrret hvile og restitution, være passende an-

bragt i forhold til anlæggets øvrige aktiviteter.

§ 99.

Ansatte skal, såfremt de ikke har adgang til deres

soverum i arbejdstiden, have adgang til et aflåseligt skab til

deres ejendele et andet sted i indkvarteringen eller på det an-

læg, hvor de arbejder.

§ 100.

Et passende sted i indkvarteringen skal der være

anbragt et aflåseligt skab til brug for sikkerhedsrepræsentan-

ter til opbevaring af dokumenter m.v. til brug for deres

hverv.

§ 101.

Såfremt arten, omfanget og varigheden af aktivite-

terne gør det påkrævet, skal indkvarteringen og opholdsrum

være sikret mod virkningerne af eksplosioner, mod indtræn-

gen af røg og gas samt mod udbrud og spredning af brand,

som foreskrevet i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen for

anlægget.

§ 102.

I det omfang det fremgår af anlæggets sikkerheds-

og sundhedsredegørelse, skal indkvarteringen som helhed

og de enkelte opholdsrum m.v. være isoleret og beskyttet

mod varme og kulde samt støj, vibrationer og luftforurening

samt afskærmet mod vejrliget.

§ 103.

Indkvarteringen skal være indrettet således, at de

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med ren-

gøring og andet servicearbejde nedbringes så meget, som

det er rimeligt praktisk muligt.

§ 104.

Under hensyntagen til den tilsigtede brug skal rum-

højder, døre, gange og trapper være indrettet således, at de

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget,

som det er rimeligt praktisk muligt ved færden og ophold

under anlæggets normale drift og i nødsituationer.

Indeklima

§ 105.

Indkvarteringen skal være forsynet med tilstrække-

lige installationer til opvarmning, køling, ventilation og be-

lysning. Disse installationer må ikke afgive generende strå-

ling, støj eller træk.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Dagslys

§ 106.

Sove-, opholds- og spiserum skal have tilgang af

dagslys.

Soverum

§ 107.

Indkvarteringen skal være indrettet med et antal

soverum tilpasset det antal personer, der forventes at skulle

overnatte samtidigt i forbindelse med arbejde på anlægget i

forbindelse med normal drift og vedligehold.

Stk. 2.

Antallet af soverum skal være således, at hver af de

overnattende personer er tildelt sit eget rum.

Stk. 3.

Soverummene skal være hensigtsmæssigt indrettet

og have en tilstrækkelig størrelse, således at de er egnet bå-

de til overnatning, afslapning og skrivebordsarbejde og ind-

rettet med eget toiletrum og bad samt plads til opbevaring af

den overnattende persons tøj og ejendele.

Stk. 4.

Der skal i soverummene være adgang til privat

kommunikation til land, til tv og radio og internet samt til

udstyr til afspilning af video- og lydkilder.

Stk. 5.

Soverum, som, i henhold til en tilladelse givet før

15. februar 1988, kan benyttes af to personer samtidigt, skal

være adskilte for mænd og kvinder, såfremt rummet benyt-

tes samtidigt af de to personer, det er tildelt.

Stk. 6.

Arbejdstilsynet kan tillade, at stk. 2-4 fraviges på

skibe eller andre indretninger, der anvendes som indkvarte-

ring for personer, der arbejder på produktionsanlæg eller

faste ikkeproduktionsanlæg, hvor opfyldelse af stk. 2-4 ikke

er rimeligt praktisk muligt. En tilladelse til fravigelse forud-

sætter, at de overnattende personer har mulighed for ufor-

styrret hvile og restitution med henblik på, at de kan vareta-

ge deres arbejdsopgaver på fuldt forsvarlig vis, jf. offshore-

sikkerhedslovens § 38, stk. 3.

Opholdsrum, spiserum m.v.

§ 108.

Ansatte, som ikke er tjenestegørende, skal i ind-

kvarteringen have adgang til et aflåseligt skab til brug for

opbevaring af deres personlige udstyr.

§ 109.

Indkvarteringen skal indeholde et passende antal

opholdsrum, som skal være indrettet med henblik på, at de

ansatte har mulighed for adspredelse og motion i fritiden.

§ 110.

Indkvarteringen skal omfatte spiserum, som skal

være indrettet med plads til, at et passende antal af de perso-

ner, som det er hensigten skal benytte spiserummet, kan ind-

tage deres måltider uden unødig ventetid.

Stk. 2.

I tilknytning til spiserummet skal der være indrettet

køkken med mulighed for at tilberede og servere varm og

kold mad for det antal personer, som det er hensigten skal

benytte spiserummet på anlægget.

Stk. 3.

Endvidere skal der i indkvarteringen eller et andet

passende sted på anlægget i bekvem afstand fra anlæggets

arbejdspladser og med umiddelbar adgang fra disse være

indrettet et lokale, hvor de ansatte uden at klæde om fra ar-

bejdstøj kan have mulighed for at indtage varme og kolde

drikkevarer og eventuelt mindre måltider.

Stk. 4.

Hvis der i forbindelse med lokalet, der er nævnt i

stk. 3, indtages mad eller drikkevarer, skal der i forbindelse

med adgang til lokalet være mulighed for at vaske hænder.

§ 111.

I forbindelse med opholdsrummene skal der være

adgang til et passende antal toiletrum med en eller flere

håndvaske.

Stk. 2.

Der skal være mulighed for særskilt benyttelse af

toiletrummene for mænd og kvinder.

Stk. 3.

Toiletrummene skal være placeret hensigtsmæssigt

i forhold til opholds-, spise- og omklædningsrum.

Tøjvask

§ 112.

Der skal ved indretning af anlægget tages hensyn

til, at de ansatte skal have mulighed for at få vasket tøj.

Kapitel 17

Ikke permanent bemandede anlæg

Hvilerum

§ 113.

På ikkepermanent bemandede anlæg skal der ind-

rettes hvilerum af en passende størrelse i forhold til det antal

personer, der samtidigt skal benytte det.

Stk. 2.

Hvilerummet skal indrettes således, at mad og

drikke kan opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, og der

skal være mulighed for at indtage varme drikke.

Stk. 3.

Der skal i hvilerummet være bordplads og sidde-

plads med ryglæn svarende til det antal personer, der

samtidig skal benytte rummet.

Stk. 4.

I tilknytning til hvilerummet skal der være adgang

til et rum med toilet og håndvask.

Stk. 5.

Håndvask og toilet skal opfylde kravene i § 94, stk.

2-5.

Stk. 6.

Hvilerummet skal være forsynet med sovepladser

for nødovernatning til den tilladte bemanding.

Stk. 7.

Hvilerummet skal være passende opvarmet, belyst,

ventileret, isoleret og brandbeskyttet.

Stk. 8.

Der må ikke oplagres brændbare væsker eller pla-

ceres støjende eller afgassende maskineri i hvilerummet.

Stk. 9.

Arbejdstilsynet kan, hvor det skønnes rimeligt og

efter en konkret vurdering, tillade, at stk. 4 og 6 fraviges i

det omfang, fravigelsen er forenelig med EU-retten.

Stk. 10.

Stk. 1 kan fraviges i tilfælde, hvor bemanding af

det ikkepermanent bemandede anlæg alene finder sted fra et

mobilt anlæg, skib eller anden indretning, hvortil der er

umiddelbar adgang fra det ikkepermanent bemandede an-

læg, f.eks. via en broforbindelse, i det omfang fravigelsen er

forenelig med EU-retten.

Kapitel 18

Udstyr

Elektriske installationer og elektrisk materiel

§ 114.

Bestemmelserne i den til enhver tid gældende lov

om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer

og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven), samt regler ud-

stedt i medfør heraf, finder anvendelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Stk. 2.

Installation af elektriske anlæg, elektriske installa-

tioner og elektrisk materiel må kun udføres i henhold til lov

om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstal-

lationsområdet.

Stk. 3.

Elektriske installationer og elektrisk materiel skal,

udover kravene i stk. 1, være i overensstemmelse med aner-

kendte normer og standarder, jf. § 5.

Stk. 4.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med forhold omfattet af

stk. 1-3.

Hejseredskaber og centrifuger

§ 115.

Mekaniske hejseredskaber og spil skal være i over-

ensstemmelse med bestemmelserne herom i Arbejdstilsynets

bekendtgørelse om hejseredskaber og spil med senere æn-

dringer samt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indret-

ning af tekniske hjælpemidler.

§ 116.

Centrifuger skal være i overensstemmelse med be-

stemmelserne herom i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om

centrifuger.

Trykbærende udstyr

§ 117.

Trykbærende udstyr, omfattet af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/68/EF af 15. maj 2014 om ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tryk-

bærende udstyr, skal være i overensstemmelse med Arbejds-

tilsynets bekendtgørelse om indretning, ombygning og repa-

ration af trykbærende udstyr med hensyn til område og defi-

nitioner, almindelige bestemmelser, tekniske krav, verifika-

tion samt overgangsbestemmelser vedrørende trykbærende

udstyr og enheder, der er taget i brug inden den 15. februar

2007.

§ 118.

Indretning af trykbærende udstyr skal foretages i

overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om

anvendelse af trykbærende udstyr.

Procesudstyr og rørsystemer

§ 119.

Procesudstyret skal udformes, dimensioneres og

opbygges således, at procesanlægget på sikker og effektiv

måde kan behandle processtrømmens væsker og luftarter

ved alle de produktionsforhold, der kan forekomme.

Stk. 2.

Procesudstyrets placering på anlægget skal primært

vælges med henblik på mindst mulig risiko for og konse-

kvens af uheld.

Stk. 3.

Procesanlæg og rørsystemer skal opbygges over-

skueligt på anlægget.

§ 120.

Rørsystemer skal være tydeligt og entydigt mærke-

de. De skal være indrettet, så de er lette at kontrollere, betje-

ne og vedligeholde.

Stk. 2.

Procesudstyr og rørsystemer skal være indrettet, så

de kan trykaflastes, tømmes, gennemluftes og eventuelt fyl-

des med inert gas.

Stk. 3.

Rørsystemer skal dimensioneres efter det største

tryk og de farligste temperaturforhold, der kan forekomme

under nogen driftstilstand herunder ved opstart og nedluk-

ning af produktionssystemet samt start og stop af pumper.

Produktions- og injektionsbrønde

§ 121.

Produktions- og injektionsbrønde og ventiltræer

samt injektionsrør skal indrettes med afspærrings- og regu-

leringsventiler.

Stk. 2.

Produktionsbrønde skal være indrettet med mindst

to uafhængige barrierer.

Kontroludstyr for produktionsprocessen

§ 122.

Væsentlige produktionsprocesser skal være auto-

matisk regulerede.

Stk. 2.

Hovedforløbet af væsentlige processer skal kunne

følges i det centrale kontrolsystem.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte processer skal være forsy-

net med relevante alarmer, der udløses, når driftstilstanden

overskrider de for processerne fastlagte alarmgrænser for

normal drift.

§ 123.

Procesudstyret skal være forsynet med et automa-

tisk udløsbart procesafspærringssystem, som kan afspærre

og eventuelt trykaflaste procesudstyret samt hjælpeudstyr

helt eller delvist, og som fungerer i henhold til et forudbe-

stemt logisk hændelsesforløb.

Stk. 2.

Procesafspærringssystemet skal kontinuert overvå-

ge alle sikkerhedskritiske risici i procesudstyret.

Stk. 3.

Procesafspærringssystemet skal være udformet så-

ledes, at ingen enkelt fejl i systemet gør dette funktions-

udygtigt.

Stk. 4.

Procesafspærringssystemet skal være uafhængigt

af procesreguleringssystemet og herunder have separate ud-

tag fra procesudstyret.

Stk. 5.

Procesafspærringssystemet skal være udformet så-

ledes, at enhver driftstilstand, der ligger uden for de for pro-

cesudstyrets sikkerhedsmæssigt acceptable grænser, auto-

matisk udløser en hel eller delvis nedlukning af procesudsty-

ret, afhængig af den uacceptable driftstilstands karakter.

§ 124.

Procesudstyret skal være forsynet med et automa-

tisk udløsbart nødafspærringssystem, som kan forhindre fa-

re- og ulykkessituationer og begrænse konsekvenserne her-

af. Det skal kunne standse, afspærre og trykaflaste procesud-

styret og fjerne tændkilder. Det skal kunne fungere uafhæn-

gigt af andre systemer.

§ 125.

I tilfælde af detektion af gas eller brand skal der

ske automatisk aktivering af nødafspærringssystemet i be-

rørte områder.

Stk. 2.

Nødafspærringssystemet skal være udformet såle-

des, at hel eller delvis nedlukning af procesudstyret og hjæl-

peudstyr kan udløses ved aktivering af manuelle nødafspær-

ringsarrangementer placeret i kontrolrummet og på andre

strategiske steder.

§ 126.

For at forebygge udblæsninger skal der være egnet

kontroludstyr til brug i forbindelse med boreoperationer.

Stk. 2.

Udstyret skal være afpasset efter de forhold, der

hersker på boringsstedet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Elevatorer m.v.

§ 127.

Indretning af elevatorer, der er opstillet før 29. juni

2008, skal være i overensstemmelse med bekendtgørelse om

indretning af elevatorer m.v. med senere ændringer.

Stk. 2.

Indretning af eksisterende elevatorer m.v., der ikke

er CE-mærket, skal være i overensstemmelse med bestem-

melserne herom i bekendtgørelse om indretningskrav til ek-

sisterende elevatorer, der ikke er CE-mærket.

§ 128.

Ved ombygning og væsentlig reparation af eksi-

sterende elevatorer m.v., der ikke er CE-mærket, finder be-

stemmelserne herom i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om

indretningskrav til eksisterende elevatorer, der ikke er CE-

mærket, anvendelse.

Stk. 2.

Ved ombygning og væsentlig reparation af perso-

nelevatorer og person-godselevatorer, personførende bygge-

pladselevatorer, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen

nævnt i stk. 2, finder bestemmelserne herom i Arbejdstilsy-

nets bekendtgørelse om ombygning og væsentlig reparation

af elevatorer m.v. anvendelse.

§ 129.

Opstilling og kontrol af elevatorer m.v. skal foreta-

ges i overensstemmelse med bestemmelserne herom i Ar-

bejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse m.v. af eleva-

torer, rulletrapper og lignende maskiner, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Opstilling af personførende byggepladselevatorer

skal foretages i overensstemmelse med bestemmelserne her-

om i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse og op-

stilling af personførende byggepladselevatorer.

§ 130.

Adgangsveje til elevatorer m.v. skal være i over-

ensstemmelse med bestemmelserne herom i Arbejdstilsynets

bekendtgørelse om adgangsveje til elevatorer, rulletrapper

og lignende maskiner.

Nødkraftsystem

§ 131.

Anlægget skal være udstyret med et nødkraftsy-

stem, som kan opretholde anlæggets vitale funktioner i til-

fælde, hvor hovedkraftforsyningen er sat ud af funktion.

Stk. 2.

Nødkraftsystemet skal aktiveres automatisk i til-

fælde, hvor hovedkraftsystemet sættes ud af funktion.

Stk. 3.

Nødkraftkilden og dens udstyr skal være placeret i

eget rum, beskyttet med brandadskillelser og så vidt muligt i

uklassificeret område.

Stk. 4.

Nødkraftsystemet skal være adskilt fra hovedkraft-

forsyningssystemet, således at risikoen for, at begge syste-

mer sættes ud af funktion samtidigt, er nedbragt så meget,

som rimelig praktisk muligt.

Afsnit III

Særlige bestemmelser for rørledninger

Kapitel 19

Design

§ 132.

Rørledninger med tilhørende flanger og ventiler

skal designes og bygges således, at de kan modstå de belast-

ninger, som de kan blive udsat for under installation og drift.

Stk. 2.

Rørledningerne efter stk. 1 skal udformes således,

at indvendigt vedligehold kan udføres.

Kapitel 20

Systemer til vedligehold og indvendig inspektion af

rørledninger

§ 133.

Systemer til afsending og modtagelse af udstyr til

vedligehold og indvendig inspektion af rørledninger må ikke

kunne åbnes under tryk.

Afsnit IV

Særlige bestemmelser for mobile ikkeproduktionsanlæg

Kapitel 21

Normer og standarder

§ 134.

Anlæg, der er klassificeret efter MODU-koden,

skal have et certifikat, som er udstedt af et klassifikations-

selskab. Certifikatet skal godtgøre, at anlægget opfylder be-

stemmelserne i den konsoliderede udgave 2001 af koden, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

For anlæg, hvis køl var lagt, eller i et tilsvarende

konstruktionsstadie, efter den 31. december 2011, skal certi-

fikatet efter stk. 1 godtgøre, at anlægget opfylder bestem-

melserne i udgave 2009 af koden.

Stk. 3.

Anlæg efter stk. 1, hvis køl var lagt, eller i et til-

svarende konstruktionsstadie, efter den 31. december 2000,

skal endvidere opfylde de supplerende krav, der er fastsat i

bilaget til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om teknisk for-

skrift om flytbare boreenheders bygning og udstyr m.v.

Stk. 4.

For anlæg, der ikke er klassificeret efter MODU-

koden, eller der ikke findes anerkendte normer og standar-

der i øvrigt, som nævnt i § 5, stk. 1, skal de sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anlæggets

konstruktion, indretning og udstyr, være nedbragt så meget,

som det er rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikkerhedslo-

vens § 34.

Kapitel 22

Bærende konstruktioner

§ 135.

Bærende konstruktioner skal være designet og

bygget således, at de kan modstå de belastninger, som de

kan blive udsat for under installation og drift.

Stk. 2.

Bærende konstruktioner skal være udformet såle-

des, at fejl i enkeltkomponenter eller indtrængning af vand

ikke kan medføre uacceptable konsekvenser.

Stk. 3.

Konstruktionernes bæreevne skal være tilstrække-

lig til at

1) muliggøre en evakuering i en ulykkessituation og

2) beskytte mod strukturel kollaps, indtil evakuering har

fundet sted i en ulykkessituation.

Stk. 4.

De bærende konstruktioner skal være sådan kon-

strueret, at konsekvenserne af eventuelle eksplosioner er ta-

get i betragtning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Kapitel 23

De bærende konstruktioner skal være sådan konstrueret, at

konsekvenserne af eventuelle eksplosioner er taget i

betragtning.

Indkvarteringsforhold

§ 136.

Indkvarteringen skal, hvor andet ikke er anført i

denne bekendtgørelse, følge bestemmelserne om opholds-

rum i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om meddelelser fra

Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift for skibes bygning og

udstyr m.v.

§ 137.

Indkvarteringen skal i videst mulig udstrækning

være adskilt fra områder med brøndaktiviteter, klassificere-

de områder og andre risikofyldte områder, jf. offshoresik-

kerhedslovens § 38.

§ 138.

Såfremt arten, omfanget og varigheden af aktivite-

terne gør det påkrævet, skal indkvarteringen og opholdsrum

være sikret mod virkningerne af eksplosioner, mod indtræn-

gen af røg og gas samt mod udbrud og spredning af brand,

som foreskrevet i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen for

anlægget.

§ 139.

Soverum og opholdsrum skal, med henblik på sik-

ring af uforstyrret hvile og restitution, være passende an-

bragt i forhold til anlæggets øvrige aktiviteter.

§ 140.

Der skal et passende sted i indkvarteringen være

anbragt et aflåseligt skab til brug for sikkerhedsrepræsentan-

ter til opbevaring af dokumenter m.v. til brug for deres

hverv.

§ 141.

I det omfang det fremgår af anlæggets sikkerheds-

og sundhedsredegørelse skal indkvarteringen som helhed og

de enkelte opholdsrum være isoleret og beskyttet mod var-

me og kulde samt støj, vibrationer og luftforurening, samt

afskærmet mod vejrliget.

§ 142.

Indkvarteringen skal være indrettet således, at de

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med ren-

gøring og andet servicearbejde nedbringes så meget, som

det er rimeligt praktisk muligt.

§ 143.

Indkvarteringen skal på hvert niveau være udstyret

med mindst to af hinanden uafhængige udgange med direkte

forbindelse til flugtveje, der fører til et sikkert område, et

sikkert samlingssted eller et sikkert evakueringssted.

§ 144.

Ansatte skal, såfremt de ikke har adgang til deres

soverum i arbejdstiden, have adgang til et aflåseligt skab til

deres ejendele et andet sted i indkvarteringen.

§ 145.

Der skal være adgang til privat kommunikation til

land, til tv og radio og internet samt til udstyr til afspilning

af video- og lydkilder.

Indeklima

§ 146.

Indkvarteringen skal være forsynet med tilstrække-

lige installationer til opvarmning, køling, ventilation og be-

lysning. Disse installationer må ikke afgive generende strå-

ling, støj eller træk.

Dagslys

§ 147.

Sove-, opholds- og spiserum skal så vidt muligt ha-

ve tilgang af dagslys.

Soverum

§ 148.

Indkvarteringen skal være indrettet med et antal

soverum tilpasset det antal personer, der forventes at skulle

overnatte på anlægget på samme tid i forbindelse med nor-

mal drift.

Stk. 2.

Antallet af soverum skal så vidt muligt være såle-

des, at hver af de overnattende personer er tildelt sit eget

rum.

Stk. 3.

I det omfang stk. 2 ikke kan opfyldes, skal antallet

af soverum, der ikke er tildelt én person alene, være således,

at hvert soverum tildeles højst to personer.

Stk. 4.

Soverum, der er tildelt to personer, skal være ad-

skilte for mænd og kvinder, såfremt rummet benyttes samti-

digt af de to personer, det er tildelt.

Stk. 5.

Soverummene skal være hensigtsmæssigt indrettet,

så de er egnet både til overnatning, afslapning og skrive-

bordsarbejde, samt at der er plads til opbevaring af den an-

sattes tøj og ejendele.

Stk. 6.

Hvert soverum skal så vidt muligt have umiddelbar

adgang til toiletrum med håndvask og bad indrettet til brug

for dette soverum alene.

Stk. 7.

Hvor det ikke er rimeligt praktisk muligt at opfylde

kravet i stk. 6, kan det tillades, at der i stedet er umiddelbar

adgang til et toiletrum efter stk. 6, som er indrettet til brug

for dette soverum og et tilstødende soverum alene.

Opholdsrum, spiserum m.v.

§ 149.

Ansatte som ikke er tjenestegørende skal i indkvar-

teringen have adgang til et aflåseligt skab til brug for opbe-

varing af deres personlige udstyr.

§ 150.

Indkvarteringen skal indeholde et passende antal

opholdsrum, som skal være indrettet med henblik på, at de

ansatte har mulighed for adspredelse og motion i fritiden.

§ 151.

Indkvarteringen skal omfatte spiserum, som skal

være indrettet med plads til, at et passende antal af de perso-

ner, som det er hensigten skal benytte spiserummet, kan ind-

tage deres måltider uden unødig ventetid.

Stk. 2.

I tilknytning til spiserummet skal der være indrettet

kabys med mulighed for at tilberede varm og kold mad for

det antal personer, som det er hensigten skal benytte spise-

rummet på anlægget.

Stk. 3.

Endvidere skal der i indkvarteringen eller et andet

passende sted på anlægget i bekvem afstand fra anlæggets

arbejdspladser og med umiddelbar adgang fra disse være

indrettet et lokale, hvor de ansatte uden at klæde om fra ar-

bejdstøj kan have mulighed for at indtage varme og kolde

drikkevarer og eventuelt mindre måltider.

Stk. 4.

Hvis der i forbindelse med lokalet, der er nævnt i

stk. 3, indtages mad eller drikkevarer, skal der i forbindelse

med adgang til lokalet være mulighed for at vaske hænder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

§ 152.

I forbindelse med opholdsrummene skal der være

adgang til et passende antal toiletrum med en eller flere

håndvaske.

Stk. 2.

Der skal være mulighed for særskilt benyttelse af

toiletrummene for mænd og kvinder.

Stk. 3.

Toiletrummene skal være placeret hensigtsmæssigt

i forhold til opholds-, spise og omklædningsrum.

Tøjvask

§ 153.

Der skal ved indretning af anlægget tages hensyn

til, at de ansatte skal have mulighed for at få vasket tøj.

Kapitel 24

Særligt udstyr

Elevatorer

§ 154.

Personførende elevatorer skal være indrettet i over-

ensstemmelse med anerkendte normer og standarder.

Stk. 2.

Der skal i elevatorstolen være opsat et certifikat el-

ler lignende, der dokumenterer, at elevatoren opfylder stk. 1.

Stk. 3.

Opstilling og kontrol af elevatorer skal foretages i

overensstemmelse med bestemmelserne herom i §§ 1-3, §§

5-25, § 36-38, § 47, stk. 2-3, §§ 48 og 50 i Arbejdstilsynets

bekendtgørelse om anvendelse m.v. af elevatorer, rulletrap-

per og lignende maskiner.

Øvrigt udstyr

§ 155.

Udstyr til anvendelse i potentiel eksplosionsfarlig

atmosfære skal opfylde bestemmelserne i kapitel 6 i MO-

DU-koden, udgave 2009.

§ 156.

Anlægget skal være udstyret med et nødkraftsy-

stem, som opfylder bestemmelserne i kapitel 5.3 og 5.4 i

MODU-koden, udgave 2009.

Stk. 2.

I tilfælde af strømafbrydelse skal flugtveje og nø-

dudgange, hvor der er behov for belysning, være forsynet

med tilstrækkelig nødbelysning.

Afsnit V

Øvrige bestemmelser

Kapitel 25

Bemyndigede organer, tilsyn m.v.

§ 157.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med forhold omfattet af

denne bekendtgørelses bestemmelser.

Stk. 2.

Tilsynsopgaver samt undersøgelser og kontrolop-

gaver, der kræver særlig ekspertise, kan udføres af bemyndi-

gede organer, inspektionsorganer, klassifikationsselskaber

eller andre sagkyndige virksomheder i det omfang, der ikke

i denne bekendtgørelse er fastsat andre bestemmelser for ud-

førelsen af de pågældende opgaver.

Stk. 3.

Bemyndigede organer m.v., jf. stk. 2, der udpeges

af myndigheder efter bekendtgørelser, som er nævnt i denne

bekendtgørelse, anses tillige for udpeget efter denne be-

kendtgørelse.

Stk. 4.

Ved inspektionsorganer og sagkyndige virksomhe-

der forstås virksomheder som defineret i Arbejdstilsynets

bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr.

Kapitel 26

Fravigelser, dispensation, straf og ikrafttræden m.v.

§ 158.

Arbejdstilsynet kan for mobile ikkeproduktionsan-

læg tillade fravigelser fra §§ 9-88 og §§ 134-156 i denne be-

kendtgørelse, i det omfang det er foreneligt med de direkti-

ver, der implementeres ved denne bekendtgørelse, såfremt

Arbejdstilsynet finder det godtgjort, at de sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser

fortsat er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk

muligt.

§ 159.

Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold forelig-

ger, og det vurderes rimeligt, dispensere fra §§ 9-156 i den-

ne bekendtgørelse, når det skønnes, at de sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser

ikke øges væsentligt, samt i det omfang, det er foreneligt

med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgø-

relse.

Straf

§ 160.

Medmindre højere straf er forskyldt efter offshore-

sikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde

den, der

1) overtræder §§ 4-62, §§ 64-79, 81-92, 94-113, § 114,

stk. 2 og 3, §§ 115-127, §§ 129-156 og bestemmelserne

i bilag 1, jf. § 80,

2) overtræder de bestemmelser, der henvises til i §§ 81,

82, 93, 114-118, 127-130, § 134, stk. 3, § 134 og § 154,

stk. 3, i det omfang bestemmelserne er strafbelagte i

medfør af de bekendtgørelser, som der henvises til, el-

ler

3) tilsidesætter vilkår for tilladelser, udpegninger og be-

myndigelser efter bekendtgørelsen.

Stk. 2.

For overtrædelse af stk. 1 kan der inden for ram-

merne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en ar-

bejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan til-

regnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en

betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes

en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virk-

somheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes in-

gen forvandlingsstraf.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-

ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Be-

stemmelsen i offshoresikkerhedslovens § 71, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse.

Ikrafttræden, overgangsregler m.v.

§ 161.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018,

jf. dog stk. 3-6.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1195 af 23.

oktober 2015 om produktionsanlægs, faste ikkeproduktions-

anlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers konstruk-

tion, indretning og udstyr i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter m.v. og bekendtgørelse nr. 1190 af 23. okto-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

ber 2015 om mobile ikkeproduktionsanlæg, der anvendes i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Stk. 3.

Vurdering og nedbringelse af risici for større mil-

jøhændelser finder anvendelse fra og med den 19. juli 2018

for anlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der er meddelt

driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for off-

shoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af

kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før

den 19. juli 2015. Indtil da finder de hidtidige regler anven-

delse, herunder de tilhørende straffebestemmelser.

§ 162.

For operatører henholdsvis ejere, som før den 1. ja-

nuar 2018 har fået meddelt en tilladelse eller godkendelse,

der er omfattet af offshoresikkerhedsloven, finder de hidtidi-

ge regler anvendelse for så vidt angår forhold omfattet af

denne bekendtgørelse, indtil tilladelsen skal fornys, bortfal-

der eller udløber.

Stk. 2.

Foretages der ændringer, hvortil der skal indhentes

tilladelse efter §§ 29 og 29 a i offshoresikkerhedsloven, fin-

der denne bekendtgørelse anvendelse på forhold, der er om-

fattet af ændringerne.

Stk. 3.

Ansøgninger om tilladelser efter offshoresikker-

hedslovens §§ 28 eller 29, som er sendt eller afleveret til Ar-

bejdstilsynet før den 1. januar 2018, og som ikke indeholder

væsentlige fejl og mangler, færdigbehandles af Arbejdstilsy-

net, for så vidt angår forhold omfattet af denne bekendtgø-

relse, efter de hidtil gældende regler.

§ 163.

Energistyrelsens anerkendelse af sagkyndige, der

er meddelt før 1. januar 2015, og Arbejdstilsynets anerken-

delse af sagkyndige, der er meddelt efter 1. januar 2015 og

før 1. oktober 2015, bevarer deres gyldighed, indtil de udlø-

ber.

§ 164.

De internationale vedtagelser, som er nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 20, § 134, stk. 1 og 2, og §§ 155 og 156, kundgø-

res ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de pågældende

internationale vedtagelser ligger til gennemsyn hos Arbejds-

tilsynet.

Arbejdstilsynet, den 4. december 2017

HOMAS

JORTENBERG

/ Hans Erik Christensen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Bilag 1

Yderligere minimumsforskrifter for udstyr, jf. § 81

Overskrift til formateret tekst

1. Indledende bemærkning

1.1.

De i dette bilag fastsatte forpligtelser gælder under overholdelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen, når

de respektive risici foreligger i forbindelse med det pågældende udstyr. For så vidt nedenstående mini-

mumsforskrifter gælder for udstyr i brug, forlanges der ikke nødvendigvis de samme foranstaltninger som

de væsentlige krav, der gælder for nyt udstyr.

2. Generelle minimumskrav gældende for udstyr

2.1

Udstyr skal installeres, indrettes og anvendes på en sådan måde, at risici for brugeren af udstyret og andre

ansatte er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, f.eks. ved at sikre, at der er tilstrækkelig

plads mellem udstyrets mobile dele og faste eller mobile dele i nærheden, og således at enhver form for

energi og alle stoffer, der anvendes eller produceres, kan tilføres og/eller udtages på en sikker måde.

2.2

Risici i forbindelse med opstilling og demontering af udstyr skal nedbringes så meget, som det er rimeligt

praktisk muligt, og især skal eventuelle anvisninger fra fabrikanternes side følges.

2.3

Udstyr, der under brugen kan rammes af lynnedslag, skal ved hjælp af passende anordninger eller foran-

staltninger være beskyttet mod følgerne af lynnedslag.

2.4

Betjeningssystemerne på udstyr skal, hvor der er sikkerhedsmæssige aspekter involveret, være tydelige og

lette af få øje på og i givet fald hensigtsmæssigt afmærket. Betjeningssystemerne skal være anbragt uden

for de risikofyldte områder undtagen for visse betjeningsanordninger, hvis det er nødvendigt, og således

at der ingen ekstra sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko er ved betjeningen. De må ikke medføre risi-

ko som følge af utilsigtet udløsning.

Operatøren skal om nødvendigt fra hovedbetjeningsstedet være i stand til at konstatere, at ingen ombord-

værende befinder sig i de risikofyldte områder. Hvis dette er umuligt, skal der forud for enhver igangsæt-

ning udløses et sikkert system, såsom et lyd- og/eller lyssignal. De ansatte skal have tid og/eller mulighed

for hurtigt at undgå risici i forbindelse med udstyrets igangsætning og/eller standsning. Styresystemerne

skal være sikre og skal være valgt under hensyn til de svigt, forstyrrelser og belastninger, som kan forud-

ses i forbindelse med den påtænkte anvendelse.

2.5

Udstyrets igangsætning må kun kunne ske ved en bevidst handling, udøvet på et betjeningssystem, der er

beregnet hertil.

Det samme gælder

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

a) gentilkobling efter et stop, uanset årsagen til dette, og

b) styring af en væsentlig ændring af funktionsforholdene (f.eks. hastighed og tryk), undtagen hvis denne

gentilkobling eller ændring ikke indebærer nogen risiko for de ansatte.

Gentilkobling eller ændring af funktionsforholdene som følge af den normale sekvens i en automatisk

cyklus er ikke omfattet af dette krav.

2.6

Alt udstyr skal være forsynet med et betjeningssystem, som gør det muligt at standse hele udstyret på

betryggende vis. Hver arbejdsplads skal være forsynet med et betjeningssystem til standsning af enten alle

dele af udstyret eller blot en del deraf, alt efter risikoen, således at udstyret frembyder sikkerhed. Stopord-

ren til udstyret skal have prioritet i forhold til igangsætningsordrer. Når udstyret eller dets farlige dele er

standset, skal energitilførslen til de pågældende funktionsanordninger være afbrudt.

2.7

Hvis det er relevant i forhold til de risici, udstyret frembyder, og til den tid det normalt tager at standse

det, skal udstyret være forsynet med en nødstopanordning.

2.8

Udstyr, der medfører sikkerhedsmæssige risici på grund af fald af genstande eller udslyngning, skal være

forsynet med passende sikkerhedsanordninger, der er afpasset efter risikoens art. Udstyr, der medfører ri-

sici på grund af gas-, damp-, væske- eller støvudslip, skal være forsynet med passende opfangnings- og/

eller udsugningsanordninger i nærheden af farekilderne.

2.9

Udstyret og dets dele skal stabiliseres ved hjælp af fastgørelsesanordninger eller lignende, hvis det er nød-

vendigt for de ansattes sikkerhed eller sundhed.

2.10

Såfremt der er risiko for sprængning af eller brud på dele af udstyr, som vil kunne frembyde betydelige

risici for de ansattes sikkerhed eller sundhed, skal der træffes passende beskyttelsesforanstaltninger.

2.11

Når udstyrets bevægelige dele frembyder risiko for mekanisk kontakt, der kan medføre ulykker, skal disse

dele være udstyret med afskærmninger eller beskyttelsesanordninger, der hindrer adgang til de risikofyld-

te områder, eller som standser de farlige deles bevægelser, inden der er adgang til de risikofyldte områder.

Afskærmninger og beskyttelsesanordninger

a) skal være solidt fremstillet,

b) må ikke forårsage yderligere risici,

c) må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af drift,

d) skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det risikofyldte område,

e) må ikke hindre udsynet under arbejdet mere end højst nødvendigt og

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

f) skal muliggøre absolut nødvendig indgriben til anbringelse og/eller udskiftning af dele såvel som vedli-

geholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres, og så vidt muligt

uden afmontering af afskærmningen eller beskyttelsesanordningen.

2.12

Belysningen ved de arbejdsområder og -stationer, hvor udstyret bruges eller vedligeholdes, skal være pas-

sende i forhold til det arbejde, der skal udføres.

2.13

Dele af udstyr med høj eller meget lav temperatur skal om nødvendigt være afskærmet, således at de an-

satte ikke kan komme i berøring dermed eller i nærheden deraf.

2.14

Udstyrets alarmsignaler skal kunne opfattes og forstås med lethed og være entydige.

2.15

Vedligeholdelsesarbejde skal kunne udføres, når udstyret er standset. Er dette ikke muligt, skal der kunne

træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for udførelsen af dette arbejde, eller det skal kunne foreta-

ges uden for de risikofyldte områder. Når der til et udstyr hører en brugs- og vedligeholdelsesvejledning,

skal denne holdes à jour.

2.16

Alt udstyr skal være forsynet med let kendelige anordninger, der gør det muligt at afskære det fra hver

enkelt af dets energikilder. Gentilkobling forudsætter, at der ikke består nogen sikkerheds- eller sundheds-

mæssig risiko for de pågældende ansatte.

2.17

Udstyret skal bære de nødvendige advarsler og mærkninger for de ansattes sikkerhed.

2.18

For at udføre produktions-, regulerings- og vedligeholdelsesarbejde på udstyret må de ansatte kunne be-

væge sig og opholde sig overalt, hvor det er nødvendigt, i fuld sikkerhed.

2.19

Alt udstyr skal være indrettet på en sådan måde, at det beskytter de ansatte mod risiko for brand i eller

opvarmning af det tekniske hjælpemiddel, eller risiko for udslip af gas, støv, væsker, damp eller andre

stoffer, der frembringes ved udstyret eller benyttes eller oplagres i dette.

2.20

Alt udstyr skal være indrettet på en sådan måde, at der ikke er nogen eksplosionsrisiko for udstyret eller

for stoffer, der frembringes ved udstyret eller benyttes eller oplagres i dette.

2.21

Alt udstyr skal være indrettet på en sådan måde, at de ansatte er beskyttet mod risikoen for en direkte eller

indirekte kontakt med elektriske installationer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

3. Supplerende minimumsforskrifter for særligt udstyr

3.1

Minimumsforskrifter for mobilt udstyr, herunder selvkørende udstyr.

3.1.1

Udstyr, på hvilke der opholder sig en eller flere ansatte, skal være indrettet således, at risikoen for de an-

satte formindskes mest muligt, når redskabet er i bevægelse. Dette gælder også med hensyn til risiko for,

at de ansatte kommer i kontakt med hjul eller larvefødder, eller at de bliver fanget af disse.

3.1.2

Hvis en utilsigtet blokering af kraftoverføringsdelene mellem et mobilt arbejdsredskab og dets tilbehør

og/eller anhænger kan medføre særlige risici, skal det være udstyret eller indrettet på en måde, der forhin-

drer blokering af kraftoverføringsdelene.

Hvor sådanne blokeringer ikke kan forhindres, skal der træffes enhver tænkelig forholdsregel for at undgå

skadelige følger for de ansatte.

3.1.3

Hvis kraftoverføringsdelene mellem et mobilt arbejdsredskab ellers ville blive tilsølet eller ødelagt ved at

slæbe hen ad jorden, skal det være forsynet med fastgørelsesanordninger.

3.1.4

Mobilt udstyr, på hvilket der opholder sig en eller flere ansatte, skal, afhængigt af de faktiske anvendel-

sesforhold, være forsynet med en af nedenstående konstruktioner for at begrænse risici i forbindelse med

væltning eller stejling, enten

a) en sikkerhedskonstruktion, der forhindrer redskabet i at hælde mere end 45 grader, eller

b) en konstruktion, der sikrer tilstrækkelig fri afstand rundt om den eller de ansatte, der opholder sig på

redskabet, hvis dette kan hælde mere end 45 grader, eller

c) enhver anden anordning med tilsvarende formål.

Disse sikkerhedskonstruktioner kan være integreret i arbejdsredskabet.

Disse sikkerhedskonstruktioner er ikke påkrævet, når arbejdsredskabet er stabiliseret under brugen, eller

når selve redskabets konstruktion forhindrer, at det kan stejle eller vælte. Er der risiko for, at ansatte, der

opholder sig på arbejdsredskabet, kan blive mast mellem dele af redskabet og jorden, skal der være mon-

teret et system til fastspænding af den eller de ansatte, der opholder sig på arbejdsredskabet.

3.1.5

Gaffeltruck, på hvilke der opholder sig en eller flere ansatte, skal være indrettet eller udstyret med f.eks.

en af nedenstående konstruktioner for at begrænse risici i forbindelse med væltning, enten

a) installering af en førerkabine eller

b) en konstruktion, der forhindrer gaffeltrucken i at vælte, eller

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

c) en konstruktion, der sikrer, at der i tilfælde af væltning er tilstrækkelig plads mellem jorden og visse

dele af gaffeltrucken til den eller de ansatte, der opholder sig på den, eller

d) en konstruktion, der fastspænder den eller de ansatte til førersædet, således at vedkommende ikke fan-

ges af dele af gaffeltrucken, hvis den vælter.

3.16

Hvis kørsel med et selvkørende arbejdsredskab kan indebære risici for de ansatte, skal det opfylde følgen-

de krav:

a) Det skal være forsynet med en anordning, der forhindrer utilsigtet igangsætning.

b) Hvis arbejdsredskabet omfatter flere enheder, der kan bevæge sig samtidigt på skinner, skal det være

forsynet med passende anordninger til mindskelse af følgerne af en eventuel kollision.

c) Der skal være en anordning til nedbremsning og standsning af arbejdsredskabet. I det omfang hensynet

til sikkerheden kræver det, skal der være en let tilgængelig nødbetjeningsenhed med betjeningsorganer

eller et automatisk system til nedbremsning og standsning af redskabet i tilfælde af, at hovedbetjeningsen-

heden svigter.

d) Hvis førerens direkte synsfelt er utilstrækkeligt med henblik på sikkerheden, skal der installeres pas-

sende hjælpeanordninger til forbedring af synsfeltet.

e) Hvis redskabet er beregnet til brug om natten eller på mørke steder, skal det være forsynet med en be-

lysningsanordning, der er tilpasset det arbejde, der skal udføres, og som skal garantere tilstrækkelig sikre

forhold for de ansatte.

f) Hvis arbejdsredskabet i sig selv udgør en brandrisiko, eller hvis anhænger og/eller last indebærer en

brandrisiko, som kan udsætte de ansatte for sikkerhedsmæssige risici, skal det være forsynet med passen-

de udstyr til brandbekæmpelse, medmindre sådant udstyr allerede befinder sig i tilstrækkelig nærhed af

anvendelsesstedet.

g) Fjernstyret udstyr skal standse automatisk, hvis de bevæger sig uden for kontrolområdet.

h) Fjernstyret udstyr, som under normale anvendelsesbetingelser kan indebære risici for påkørsel eller

fastklemning, skal forsynes med anordninger, som beskytter mod sådanne risici, medmindre der allerede

er andre passende anordninger til kontrol af risikoen for påkørsel.

3.2

Minimumsforskrifter for udstyr, der anvendes til løft af byrder

3.2.1

Hvis udstyr, der anvendes til løft af byrder, installeres fast, skal det sikres, at det er solidt og stabilt under

brugen, især under hensyntagen til de byrder, de skal løfte, og til hvorledes redskabet er ophængt eller

fastgjort.

3.2.2

Udstyr, der anvendes til løft af byrder, skal tydeligt mærkes med den nominelle last. Herudover kan der

være en belastningsplade, der viser de nominelle byrder for udstyrets forskellige konfigurationer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Tilbehør til løftemateriel skal mærkes på en sådan måde, at de tekniske egenskaber, der har betydning for

sikkerheden, fremgår.

Hvis udstyret ikke er beregnet til løft af personer, skal dette, hvis der er mulighed for at tage fejl, angives

ved passende, tydelig skiltning.

3.2.3

Fastinstalleret udstyr skal være installeret således, at risikoen mindskes for, at byrderne

a) rammer personer,

b) utilsigtet foretager farlige bevægelser eller falder ned eller

c) utilsigtet frigøres.

3.2.4

Udstyr, der anvendes til løft eller flytning af personer, skal være konstrueret således, at

a) man ved hjælp af passende anordninger forhindrer nedstyrtning af kabine, kurv eller lignende, når en

sådan findes,

b) man undgår risiko for, at brugeren kan falde ud af kabine, kurv eller lignende, når en sådan findes,

c) man undgår risici for, at brugeren kvæstes, fastklemmes eller stødes især som følge af utilsigtet kontakt

med genstande, og

d) personer, der er lukket inde i kabine, kurv eller lignende, ikke i tilfælde af uheld udsættes for sikker-

hedsmæssige risici, og således at de i givet fald kan frigøres. Hvis det på grund af arbejdsstedet eller høj-

deforskellen ikke er muligt ved hjælp af en særlig anordning at undgå de i litra a omhandlede risici, skal

der anvendes et kabel med forhøjet sikkerhedsfaktor, og dette skal kontrolleres hver arbejdsdag.