BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Lovtidende A

2017

4. december 2017.

Bekendtgørelse om anvendelse af stoffer og materialer i forbindelse med

offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

I medfør af § 17, § 43, § 50, stk. 4, § 55, stk. 1, og § 72,

stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

831 af 1. juli 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold

til § 63, stk. 1:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på offshore olie-

og gasaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr.

16, og omfatter alle stoffer og materialer, som anvendes i

forbindelse hermed, herunder ethvert arbejde, fremstilling,

håndtering, oplagring, transport, produktion og bortskaffel-

se, samt enhver risiko for udsættelse for stoffer og materia-

ler, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på

aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infra-

struktur, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 29,

hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Dan-

marks undergrund, og disse kan medføre sikkerheds- eller

sundhedsmæssige risici eller risici for større miljøhændelser.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen omfatter endvidere import og

markedsføring af asbest eller asbestholdigt materiale til brug

for aktiviteterne nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Asbest er omfattet af bekendtgørelsen i det om-

fang, det ikke er omfattet af REACH-forordningen, jf. § 2,

nr. 3.

Stk. 5.

Bekendtgørelsens regler gælder for stoffer og ma-

terialer, hvor der er en kræftrisiko ved arbejde med disse,

medmindre andet følger af afsnit VII i REACH-forordnin-

gen, jf. § 2, nr. 3, om godkendelse af stoffer, som er optaget

på forordningens bilag XIV, eller af forordningens afsnit

VIII om begrænsninger for fremstilling, markedsføring og

anvendelse af stoffer og blandinger, for hvilke forordnin-

gens bilag XVII indeholder en begrænsning.

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Stof: Et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller

industrielt fremstillet, indeholdende sådanne tilsæt-

ningsstoffer, som er nødvendige til bevarelse af stoffets

stabilitet, og sådanne urenheder, som følger af fremstil-

lingsprocessen, bortset fra opløsningsmidler, der kan

udskilles, uden at det påvirker stoffets stabilitet eller

ændrer dets sammensætning.

2) Materiale: Sammensætninger af to eller flere stoffer,

herunder biologiske materialer og blandinger som defi-

neret i CLP- og REACH-forordningen.

3) REACH-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006

(REACH) med senere ændringer.

4) CLP-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 med

senere ændringer.

5) Stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i

øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed (farlige stoffer

og materialer):

a) Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for

klassificering som farlige efter de regler, der er

fastsat i CLP-forordningen, uanset om stoffet eller

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1), EF-

Tidende 1998, nr. L 131, side 11, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af Rådets

direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr.

1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2014, nr. L 65, side 1, dele af Kommissionens direktiv

2000/39/EF af 8. juni 2000 om etablering af den første liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets

direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed mod farerne ved at være udsat for kemiske agenser under arbejdet (EØS-

relevant tekst), EF-Tidende 2000, nr. L 142, side 47, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2009/161/EU af 17. december 2009 om den tredje

liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om ændring af direktiv 2000/39/EF

(EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2009, nr. L 338, side 87, samt Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod

farerne ved under arbejde at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28. I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for

kemikalier (REACH) m.v., EU-Tidende 2006, nr. L 396, side 1, som senest ændret ved Kommissionens forordning nr. 2015/1494/EU af 4. september

2015, EU-Tidende 2015, nr. L 233, side 2. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse

bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

BE007439

Beskæftigelsesmin.,

Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

materialet er klassificeret efter de angivne klassifi-

ceringsregler.

b) Stoffer og materialer, der er optaget med en græn-

seværdi i bekendtgørelsen om grænseværdier for

stoffer og materialer, jf. § 5.

c) Materialer, der indeholder 1 pct. eller derover, for

gasformige materialer 0,2 pct., af et stof med en

grænseværdi i bekendtgørelsen om grænseværdier

for stoffer og materialer, jf. § 5.

d) Stoffer, materialer og arbejdsprocesser, der er om-

fattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til fo-

rebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer

og materialer, jf. kapitel 12.

e) Stoffer og materialer, der er omfattet af kapitel 11.

f) Stoffer og materialer, som på grund af deres fysisk-

kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber

og den måde, hvorpå disse anvendes eller forekom-

mer på anlægget, kan udgøre en risiko for påvirk-

ning fra stoffer og materialer for de ombordværen-

des sikkerhed og sundhed.

g) Andre stoffer og materialer, der er omfattet af krav

om sikkerhedsdatablade efter art. 31 i REACH-for-

ordningen som ændret ved CLP-forordningen.

Grænseværdi for stoffer og materialer: Medmindre an-

det er anført, grænsen for den tidsvægtede gennemsnit-

lige koncentration af et stof eller materiale i den luft,

der indåndes på arbejdspladsen, vurderet i forhold til en

nærmere fastsat referenceperiode.

Biologisk grænseværdi: Grænsen for koncentrationen

af et givet stof eller materiale i et givet biologisk miljø,

dets metabolit eller effektindikator.

Asbest: Følgende silikater med fiberstruktur, i overens-

stemmelse med REACH-forordningens bilag XVII, nr.

a) Crocidolit, CAS-nr. 12001-28-4,

b) Amosit, CAS-nr. 12172-73-5,

c) Anthofyllit, CAS-nr. 77536-67-5,

d) Actinolit, CAS-nr. 77536-66-4,

e) Tremolit, CAS-nr. 77536-68-6, og

f) Chrysotil, CAS-nr. 12001-29-5 og CAS nr.

132207-32-0.

Stk. 2.

For visse stoffer og materialer, som angivet i bilag

8, er der fastsat anvendelsesbegrænsninger i REACH-for-

ordningens bilag XVII.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 4.

Arbejde med stoffer og materialer skal i alle led plan-

lægges og tilrettelægges således, at det kan udføres på en

måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici

for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er

rimeligt praktisk muligt, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om

drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i for-

bindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Risikoen for

udsættelse for farlige stoffer og materialer skal fjernes eller

reduceres til et minimum.

Stk. 2.

Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal

undgås.

Stk. 3.

Fastsatte grænseværdier skal overholdes, jf. § 5.

Stk. 4.

Arbejde med de stoffer og materialer, der er nævnt

i kapitel 10-13, skal ske i overensstemmelse med de særlige

krav i bestemmelserne.

§ 5.

For bekendtgørelsens anvendelsesområde er §§ 2-6 i

bekendtgørelse nr. 507 af 17. maj 2011 om grænseværdier

for stoffer og materialer med senere ændringer gældende.

Stk. 2.

Grænseværdier for organiske opløsningsmidler og

stoffer og processer, der anses for at være kræftfremkalden-

de, er fastsat i Arbejdstilsynets vejledning om grænseværdi-

er for stoffer og materialer.

Stk. 3.

Grænseværdier m.v. for stoffer og materialer, der

er fastsat i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse og den i stk. 2

nævnte vejledning, skal justeres under hensyntagen til den

på anlæg gældende daglige arbejdstid samt arbejds- og fri-

periode.

Kapitel 3

Risikovurdering m.v.

§ 6.

Findes der farlige stoffer og materialer, jf. § 2, nr. 5,

på anlægget, skal der i vurderingen af sikkerheds- og sund-

hedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, jf. be-

kendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed i forbin-

delse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., tillige indgå

følgende vurderingselementer, jf. dog stk. 2:

1) Stofferne og materialernes farlige egenskaber.

2) Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

3) Eksponeringsgraden, -typen og -varigheden.

4) Omstændighederne ved anvendelsen af farlige stoffer

og materialer, herunder mængden.

5) Grænseværdier m.v. jf. § 5.

6) Virkningen af de forebyggende omstændigheder, der er

truffet eller skal træffes.

7) Hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af

foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse,

hvis henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren doku-

menterer, at arten og omfanget af påvirkningerne fra de far-

§ 3.

For visse stoffer og materialer er der i følgende kapit-

ler fastsat særlige krav:

1) Bilag 1 om anvendelsen af metallisk bly og dettes ion-

forbindelser.

2) Bilag 2 om Pao Ferro/Santos Palisander.

3) Bilag 3 om arbejde med epoxyharpikser og isocyanater.

4) Bilag 4 om visse arbejder med bitumenprodukter.

5) Kapitel 10 om kodenummererede produkter.

6) Kapitel 11 om asbest.

7) Kapitel 12 om stoffer og materialer, der indebærer en

kræftrisiko.

8) Kapitel 13 om arbejde med montering og nedrivning af

isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineral-

fibre.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

lige stoffer og materialer er ubetydelige, og at foranstaltnin-

ger er unødvendige.

Stk. 3.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal fra leverandøren eller fra andre let tilgængelige kilder

skaffe yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurde-

ringen.

Stk. 4.

Vurderingen skal tillige indeholde en fortegnelse

over de farlige stoffer og materialer, der bruges på anlægget

med henvisning til de relevante sikkerhedsdatablade. Hen-

holdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at

de ansatte har adgang til fortegnelsen.

Stk. 5.

Visse offshore olie- og gasaktiviteter, f.eks. repara-

tions- og vedligeholdelsesarbejde, der kan forudses at give

anledning til væsentlig påvirkning fra stoffer og materialer,

eller som kan forringe sikkerheden og sundheden af andre

grunde, selvom der er truffet tekniske foranstaltninger til at

imødekomme påvirkninger, skal medtages i vurderingen.

Stk. 6.

Hvis arbejdet indebærer risiko for påvirkning fra

flere farlige stoffer eller materialer, skal der foretages en

samlet vurdering af risikoen.

Stk. 7.

Hvis der er tale om en ny aktivitet, hvor der findes

farlige stoffer og materialer, må anvendelsen først påbegyn-

des, når der er foretaget en vurdering af den risiko, der er

forbundet med aktiviteten, og alle tilhørende forebyggende

foranstaltninger er blevet truffet.

Stk. 8.

Vurderingen efter stk. 1-6 skal ajourføres, herunder

hvis der sker væsentlige ændringer i aktiviteterne, eller som

følge af resultater fra arbejdsmedicinske undersøgelser.

§ 7.

I det omfang, det følger af vurderingen efter § 6, at

der er risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed og risici

for større miljøhændelser, skal de særlige foranstaltninger,

der er nævnt i kapitel 6 og kapitel 9-13, træffes.

Stk. 2.

Dog er det ikke nødvendigt at træffe de særlige

foranstaltninger efter kapitel 6 og 9-13, hvis vurderingen vi-

ser, at mængden af farlige stoffer og materialer kun udgør

en ringe risiko for påvirkning, og hvis de foranstaltninger,

der er truffet efter §§ 4 og 8, er tilstrækkelige til at begrænse

denne risiko.

Stk. 3.

Anlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i

vurderingen efter stk. 2.

Stk. 4.

I sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. offsho-

resikkerhedslovens § 23, kan resultatet af vurderingen, her-

under de foranstaltninger, der skal træffes, beskrives ved

henvisning til de udarbejdede brugsanvisninger efter § 17,

stk. 1.

Kapitel 4

Forebyggelsesprincipper m.v.

§ 8.

I det omfang, det følger af vurderingen efter § 6, skal

påvirkning fra farlige stoffer og materialer fjernes eller be-

grænses mest muligt i forbindelse med anvendelsen, jf. §§

9-11 efter følgende regler:

1) Ved at mængden af farlige stoffer og materialer fjernes,

erstattes eller begrænses til det minimum, der er nød-

vendigt for anvendelsen.

2) Gennem indretning af arbejdspladserne.

3) Ved anvendelse af udstyr.

Ved at begrænse antallet af ansatte, som påvirkes eller

risikerer at blive påvirket af farlige stoffer og materia-

ler til et minimum.

Gennem egnede arbejdsmetoder, herunder sikker hånd-

tering, oplagring og transport på anlægget af farlige

stoffer og materialer.

Ved passende foranstaltninger med hensyn til personlig

hygiejne.

Ved passende rengøring af overflader.

Ved brug af egnede personlige værnemidler.

Kapitel 5

Substitution

§ 9.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på anlægget

fjernes, erstattes eller begrænses så meget, som det er rime-

ligt praktisk muligt.

§ 10.

Foranstaltninger efter § 9 skal navnlig foretages ved

at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, min-

dre farligt eller mindre generende stof, materiale eller ar-

bejdsproces.

Stk. 2.

Det skal herunder sikres, at stofferne og materialer-

ne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for på-

virkning ved arbejdet.

Stk. 3.

Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på

forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.

§ 11.

Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne

fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige. Virksom-

hedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen

af, om erstatning kan foretages.

Stk. 2.

Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale

vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber

eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de

tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikker-

heds- og sundhedsmæssige hensyn.

Stk. 3.

Hvis erstatning ikke kan foretages eller undlades,

fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et er-

statningsstof eller -materiale vil medføre ringere tekniske

egenskaber eller urimelige merudgifter for henholdsvis ope-

ratøren, ejeren og arbejdsgiveren, skal dette på forlangende

dokumenteres over for Arbejdstilsynet.

Kapitel 6

Særlige foranstaltninger

§ 12.

Hvis det på grund af anvendelsens særlige karakter

ikke er muligt efter kapitel 3-5 at fjerne risikoen for de an-

sattes sikkerhed og sundhed, skal henholdsvis operatøren,

ejeren og arbejdsgiveren på grundlag af vurderingen efter §

6 træffe følgende foranstaltninger i denne prioriterede ræk-

kefølge:

1) Tilrettelægge arbejds- og produktionsmetoder, foretage

teknisk kontrol samt bruge egnet udstyr og egnede ma-

terialer for at undgå eller begrænse udslip af farlige

stoffer og materialer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Anvende kollektive beskyttelsesforanstaltninger ved fa-

rekilden, effektiv ventilation og ved passende tilrette-

læggelse af arbejdet.

3) Anvende individuelle beskyttelsesforanstaltninger, her-

under personlige værnemidler.

Stk. 2.

I forbindelse med de særlige foranstaltninger skal

der foretages arbejdsmedicinske undersøgelser, hvor det er

relevant.

§ 13.

Medmindre henholdsvis operatøren, ejeren og ar-

bejdsgiveren tydeligt på anden måde kan godtgøre, at der

ved de særlige foranstaltninger, der er nævnt i § 12, er opnå-

et tilstrækkelig forebyggelse og beskyttelse, skal henholds-

vis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren regelmæssigt, og

når der sker ændringer i forholdene, som kan indebære risi-

ko for de ansattes påvirkning fra farlige stoffer og materialer

foretage målinger, især når det skønnes nødvendigt for at

sikre overholdelse af grænseværdierne, jf. § 5.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren og ejeren samt arbejdsgi-

veren skal ved vurderingen efter § 6 tage hensyn til resulta-

terne af de målinger, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Ved overskridelse af grænseværdier, jf. § 5, skal

henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren straks

træffe de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til at afhjælpe

situationen.

§ 14.

Hvis arbejdet er af en sådan art, at det ikke er muligt

at forhindre tilstedeværelsen på anlægget af farlige koncen-

trationer af brændbare stoffer og materialer eller farlige

mængder af kemisk ustabile stoffer eller materialer, skal

henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren på grund-

lag af vurderingen efter § 6 og de generelle forebyggelses-

principper træffe foranstaltninger med henblik på, og i

nævnte rækkefølge, at

1) undgå tilstedeværelse af antændingskilder, der kan give

anledning til brande og eksplosioner, eller uhensigts-

mæssige omstændigheder, der kan medføre, at kemisk

ustabile stoffer eller materialer fremkalder skadelige

fysiske virkninger, og

2) mindske de skadelige virkninger for de ansattes sikker-

hed og sundhed i tilfælde af brande eller eksplosioner

som følge af, at brandbare stoffer eller materialer an-

tændes, eller skadelige fysiske virkninger som følge af

kemisk ustabile stoffer eller materialer.

Kapitel 7

Foranstaltninger i tilfælde af ulykker m.v.

§ 15.

Hvis tilstedeværelsen af farlige stoffer og materialer

på anlægget medfører en ulykke eller en nærved hændelse,

skal henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren straks

træffe foranstaltninger til at imødegå påvirkningerne heraf

og underrette de ansatte herom.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal sikre, at kun ansatte, hvis arbejde gør det nødvendigt,

har adgang til de berørte områder, og at de anvender person-

lige værnemidler, jf. bekendtgørelsen om anvendelse af per-

sonlige værnemidler i forbindelse med offshore olie- og gas-

aktiviteter m.v.

§ 16.

Arbejdsgiveren skal sikre, at information om nød-

foranstaltninger vedrørende farlige stoffer og materialer er

til rådighed for de ansatte. Informationen skal indeholde op-

lysninger om:

1) risici ved arbejdet med farlige stoffer og materialer,

foranstaltninger til identifikation af risici, så der kan

foretages de nødvendige forholdsregler,

2) alle tilgængelige oplysninger om særlige risici, der kan

opstå i forbindelse med ulykker og nærved hændelser,

samt

3) beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner udarbejdet

i henhold til bekendtgørelsen om beredskab m.v. i for-

bindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Kapitel 8

Arbejdspladsbrugsanvisning

§ 17.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal udarbejde en

arbejdspladsbrugsanvisning for de stoffer og materialer, som

er omfattet af § 2, nr. 5, litra a-e og g, med følgende oplys-

ninger, hvis det er teknisk og fagligt muligt:

Identifikation af stoffet eller materialet, herunder op-

lysning om handelsnavn samt et eventuelt produktre-

gistreringsnummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet.

For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mær-

kes, angives den producent, leverandør eller importør,

der er anført på etiketten.

Fareidentifikation.

Sammensætning af eller oplysning om indholdsstof-

fer, herunder de stoffer og materialer, der er klassifi-

ceringspligtige efter CLP-forordningen, samt oplys-

ninger om indholdsstoffer i form af organiske opløs-

ningsmidler.

Førstehjælpsforanstaltninger.

Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om for-

holdsregler ved brand.

Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder op-

lysninger om forholdsregler ved spild på anvendelses-

stedet.

Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om

sikkerhedsforskrifter ved oplagring på anlægget.

Eksponeringskontrol eller personlige værnemidler,

herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættel-

se for stoffet eller materialet, og om brug af personli-

ge værnemidler samt eventuelt forbud mod alenear-

bejde.

Fysisk-kemiske egenskaber.

10) Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om

egenskaber ved opvarmning og brand.

11) Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egen-

skaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved

indtagelse eller optagelse i organismen.

12) Transportoplysninger.

13) Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om

f. eks. anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig ud-

dannelse, særlige krav til alder m.v.

14) Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på

anlægget.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Stk. 2.

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal i fornødent

omfang ajourføres, herunder ved væsentlige ændringer på

anvendelsesstedet eller anlægget.

Stk. 3.

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal opbevares til-

gængeligt for de ansatte.

Stk. 4.

De ansatte, der er beskæftiget med stoffet eller ma-

terialet, skal vejledes i brugen heraf og have arbejdsplads-

brugsanvisningen udleveret med effektiv instruktion.

Stk. 5.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal sikre, at de ansatte har adgang til de sikkerhedsdatabla-

de fra leverandøren, som er udarbejdet i henhold til bekendt-

gørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og

importører mv. af stoffer og materialer til brug i forbindelse

med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 6.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal sikre, at de ansatte har adgang til de sikkerhedsdatabla-

de fra leverandøren, som er udarbejdet i henhold til RE-

ACH-forordningens artikel 31 om sikkerhedsdatablade, som

ændret ved CLP-forordningen.

Stk. 7.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal indhente

sikkerhedsdatablade fra leverandøren i de nævnte tilfælde

omhandlet af REACH-forordningens artikel 31, stk. 3 og 4,

og CLP-forordningens artikel 59, stk. 2, til brug for udarbej-

delsen af arbejdspladsbrugsanvisningen.

Stk. 8.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal sikre, at de ansatte og deres repræsentanter sikres ad-

gang til eventuelle oplysninger, som er modtaget fra leve-

randøren efter REACH-forordningens artikel 33, stk. 1.

Stk. 9.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal underrette

anlæggets sikkerhedsorganisation om relevante grænsevær-

dier for farlige stoffer og materialer. På tilsvarende måde

skal henholdsvis operatøren og ejeren underrette de ansatte

på anlæg, hvor samarbejdet om sikkerhed og sundhed ikke

skal organiseres.

§ 18.

Beholdere og rør skal være mærket i overensstem-

melse med bilag 7 i bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning

og anden form for signalgivning i forbindelse med offshore

olie- og gasaktiviteter, jf. § 4, stk. 2, nr. 6, i den nævnte be-

kendtgørelse.

Stk. 2.

Hvis ikke der er krav om mærkning i henhold til

stk. 1, skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at indhol-

det af beholdere og rør samt eventuelle risici kan identifice-

res.

Kapitel 9

Arbejdsmedicinske undersøgelser

§ 19.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal sikre, at ansatte, der vurderes at være udsat for påvirk-

ning fra farlige stoffer og materialer, jf. § 2, nr. 5, jf. § 6, har

adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse,

hvis

1) påvirkningen er af en sådan art, at identificerbar syg-

dom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbin-

delse med udsættelsen,

2) det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan

opstå under de særlige forhold, den ansatte arbejder

under,

den anvendte undersøgelsesmetode kun indebærer rin-

ge risiko for den ansatte, og

4) der foreligger effektive teknikker til påvisning af indi-

kationer på sygdommen eller virkningen.

Stk. 2.

Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrette-

lægges og gennemføres med henblik på at forebygge og be-

kæmpe erhvervssygdomme.

Stk. 3.

Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske

klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske am-

bulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.

Stk. 4.

Eventuelle rimelige udgifter til undersøgelsen af-

holdes af henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sørge

for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for den

ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.

§ 20.

Den, der forestår arbejdsmedicinske undersøgelser,

jf. § 19, stk. 3, indsender resultaterne heraf til Arbejdstilsy-

net og orienterer den undersøgte ansatte om resultatet. Dette

skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt. Resulta-

terne må ikke overlades til operatøren, ejeren eller arbejds-

giveren.

Stk. 2.

Arbejdstilsynet gør henholdsvis operatøren, ejeren

og arbejdsgiveren bekendt med, hvorvidt resultaterne af den

arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til at træffe

nye foranstaltninger, herunder ajourføring af vurderingen af

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, løbende helbredsun-

dersøgelse for de ansatte samt foranstaltninger i forbindelse

med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.

Kapitel 10

Arbejde med kodenummererede produkter

§ 21.

Hvor der anvendes eller håndteres følgende stoffer

og materialer, finder §§ 1-20 i bekendtgørelse om arbejde

med kodenummererede produkter med senere ændringer an-

vendelse:

1) malevarer, herunder autolakker, og malevarelignende

overfladebelægninger, fx acrylatgulve,

2) lime (klæbemidler), herunder organiske opløsnings-

midler, der anvendes til sammenføjning:

a) ved bygningsarbejde,

b) i autobranchen, på karosserier og flydele,

3) udfyldningsmidler, herunder fugemidler, tætnings- og

spartelmasser samt kit til:

a) bygningsarbejde,

b) i autobranchen, på karosserier og flydele,

4) trykfarver, serigrafifarver og andre produkter, der an-

vendes til grafiske trykprocesser,

5) fortyndingsmidler, der anvendes til ovennævnte pro-

dukter,

6) produkter, der bruges ved klargøring og afslutning ved

arbejde med ovennævnte produkter, herunder affedt-

ningsmidler, afvaskemidler og farvefjernere.

Stk. 2.

Hvor der i de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1,

er henvist til bekendtgørelse om arbejde med stoffer og ma-

terialer (kemiske agenser), skal det for denne bekendtgørelse

forstås som en henvisning til denne bekendtgørelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Stk. 3.

Hvor der i de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1,

er henvist til arbejdspladsvurderingen efter bekendtgørelse

om arbejdets udførelse, skal det for denne bekendtgørelses

anvendelsesområde forstås som en henvisning til vurderin-

gen efter § 6 i denne bekendtgørelse og til risikovurderingen

efter bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 4.

Bilagene til bekendtgørelsen, der er nævn i stk. 1,

finder anvendelse i det omfang, det er relevant i forbindelse

med offshore olie- og gasaktiviteter.

Stk. 5.

Hvor der i bilag til bekendtgørelsen, der er nævnt i

stk. 1, anføres ”bygninger”, forstås i denne bekendtgørelse

områder på anlæg, der funktionsmæssigt kan sammenlignes

med bygninger.

Stk. 6.

Hvor der i bestemmelserne, der er nævnt i stk. 1,

anføres ”arbejdsgiver”, forstås i denne bekendtgørelse ”hen-

holdsvis operatør og ejer”.

Kapitel 11

Asbest

Forbud m.v.

§ 22.

Det er forbudt at fremstille, importere, markedsføre,

anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materi-

ale under enhver form, jf. dog stk. 2, 3 og 5.

Stk. 2.

Anlæg, anlægsdele, udstyr mv., der indeholder as-

best eller asbestholdigt materiale, og som lovligt har kunnet

markedsføres i sin helhed i Danmark frem til 1. januar 2005,

kan fortsat lovligt markedsføres i sin helhed i Danmark, hvis

1) asbesten eller det asbestholdige materiale er lovligt in-

stalleret i anlægget, anlægsdelen, udstyret mv., og

2) anlægget, anlægsdelen, udstyret, mv. er taget i brug før

1. januar 2005.

Stk. 3.

Ved markedsføring af anlæg forstås tilbud af mobi-

le anlæg i forbindelse med udbud fra en operatør.

Stk. 4.

I REACH-forordningens artikel 67, jf. bilag XVII,

punkt 6, jf. artikel 3, stk. 3, er der fastsat særlige krav om

etikettering af asbestholdige artikler, herunder udstyr, inden

markedsføring.

Stk. 5.

Nedrivningsarbejde samt arbejde med reparation

og vedligeholdelse af anlæg eller dele heraf samt udstyr

m.v., hvortil der er anvendt asbestholdigt materiale, er til-

ladt.

§ 23.

Hvor ansatte udsættes for eller kan formodes at bli-

ve udsat for støv fra asbest eller asbestholdigt materiale,

gælder kapitel 4 og kapitel 6-7 i bekendtgørelse om foran-

staltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med

stoffer og materialer, med senere ændringer, jf. kapitel 12 i

denne bekendtgørelse, når der i medfør af disse bestemmel-

ser kræves større beskyttelse af de ansattes sikkerhed og

sundhed under arbejdet.

§ 24.

Arbejdet skal tilrettelægges og udføres på en sådan

måde, at det i videst muligt omfang sikres, at ombordværen-

de og andre i anlæggets nærhed ikke udsættes for eller kan

blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer.

Antallet af personer, der udsættes for eller kan blive udsat

for støv fra asbest eller asbestholdigt materiale, skal begræn-

ses til et minimum.

Stk. 2.

Der skal anvendes arbejdsmetoder og værktøj, der

begrænser støvudviklingen mest muligt. Værktøj, der frem-

bringer asbestholdigt støv, må kun undtagelsesvis anvendes.

I disse tilfælde skal værktøjet være forsynet med effektiv

udsugning.

Stk. 3.

Højtryksspuling af asbestholdige materialer er ikke

tilladt.

§ 25.

Anvendelse af asbest eller asbestholdige materialer

må ikke finde sted, medmindre luftforureningen i indån-

dingszonen er søgt fjernet, normalt ved hjælp af mekanisk

ventilation.

Stk. 2.

Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at fjerne

luftforureningen efter stk. 1, skal egnet åndedrætsværn an-

vendes i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 37-40.

Stk. 3.

Recirkulation af udsuget luft er ikke tilladt.

§ 26.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at in-

gen udsættes for en koncentration af asbestfibre i luften, der

overstiger den til enhver tid gældende grænseværdi, jf. § 5.

§ 27.

Såfremt den i § 26 nævnte grænseværdi overskrides,

skal årsagerne til overskridelsen påvises, og der skal hurtigst

muligt træffes foranstaltninger til afhjælpning af situationen.

Anvendelsen i det berørte område må kun fortsætte, hvis der

træffes egnede foranstaltninger til beskyttelse af de ombord-

værende i området.

Stk. 2.

For at kontrollere effektiviteten af de i stk. 1, 1.

pkt., omhandlede foranstaltninger, skal der straks foretages

en ny bestemmelse af asbestindholdet i luften.

Stk. 3.

Såfremt eksponeringen ikke kan nedbringes ved

andre midler, og grænseværdien gør det nødvendigt at bære

individuelt åndedrætsværn, må dette ikke skulle bæres kon-

stant, og den enkelte ansattes anvendelse af sådant værn skal

begrænses til det strengt nødvendige. Under arbejde, hvor

der skal bæres individuelt åndedrætsværn, skal der holdes

hvilepauser, der fastsættes under hensyntagen til den fysiske

og klimabetingede belastning og, hvor det er relevant, efter

aftale med sikkerhedsorganisationen på anlægget, eller hvis

en sådan ikke skal oprettes, af en anden repræsentant for de

ansatte.

§ 28.

I arbejdslokaler eller områder, hvor der er risiko for

forurening fra støv fra asbest eller asbestholdige materialer,

må der ikke ryges, spises eller drikkes, ligesom opbevaring

af tobak, mad og drikkevarer ikke må finde sted.

§ 29.

Udover instruktion efter § 22 i bekendtgørelse om

styring af sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore

olie- og gasaktiviteter skal de ansatte ved enhver form for

arbejde, der kan være forbundet med risiko for udsættelse

for støv fra asbest eller asbestholdige materialer, have en

grundig information om de sundhedsmæssige risici, der er

forbundet med arbejdet. De ansatte skal instrueres i nødven-

digheden af at undlade at ryge på grund af de synergetiske

virkninger med påvirkning af asbestfibre. Før arbejdet skal

de ansatte instrueres omhyggeligt i, hvorledes dette kan ud-

føres på farefri måde, herunder om hvilket udstyr og person-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

lige værnemidler, der skal anvendes, og om reglerne for

bortskaffelse af asbestaffald, herunder emballage. De ansatte

skal endvidere informeres om gældende grænseværdier, jf. §

5, og om nødvendigheden af, at der foretages kontrolmåling

af luften.

Stk. 2.

Udover instruktion efter stk. 1 skal de ansatte have

instruktion efter § 16, stk. 1, i bekendtgørelsen om foran-

staltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med

stoffer og materialer, jf. kapitel 12.

§ 30.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal straks underrette de ombordværende på anlægget om

unormale driftsforhold og om enhver hændelse, der kan

medføre en øget risiko for påvirkning fra støv fra asbest el-

ler asbestholdige materialer.

Stk. 2.

Så længe den øgede risiko er til stede, må der in-

den for det pågældende område kun beskæftiges personer i

det omfang, det er nødvendigt for genoprettelsen af normale

forhold. Den øgede risiko for påvirkning fra asbest eller as-

bestholdigt materiale må ikke være konstant for den enkelte

ansatte og skal begrænses til det strengt nødvendige.

§ 31.

I vurderingen af sikkerheds- og sundhedsmæssige

risici i bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse

af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, jf.

kapitel 12, jf. kapitel 3 i bekendtgørelsen om styring af sik-

kerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter, skal tillige for hvert anvendelsesområde, hvor

der er risiko for at blive udsat for støv fra asbest eller asbest-

holdigt materiale, indgå stillingtagen til, hvordan og i hvil-

ket omfang de ansatte kan blive udsat for dette støv. Denne

vurdering skal revideres, når der opstår tvivl om, hvorvidt

den er korrekt, eller når der sker en væsentlig ændring af ar-

bejdsforholdene.

§ 32.

Ved arbejde, som kun medfører risiko for kortvarige

og lave påvirkninger fra asbest, og hvor påvirkningen vurde-

res klart at ligge under grænseværdien for asbest i luften,

finder § 50, stk. 2, og §§ 55-57 ikke anvendelse ved følgen-

de arbejde:

1) Kortvarige, ikke-kontinuerlige vedligeholdelsesopga-

ver, hvor der kun anvendes asbestmaterialer, der ikke

er letsmuldrende.

2) Fjernelse af ubeskadiget asbestmateriale, uden at mate-

rialet ødelægges, og hvor asbestfibrene er bundet tæt

sammen i en matrice.

3) Indkapsling og indpakning af asbestholdigt materiale,

som er i god stand.

4) Overvågning og kontrol af luften samt indsamling af

prøver for at fastslå, om et givet materiale indeholder

asbest.

Indretning og rengøring af arbejdspladser m.v.

§ 33.

Hvis der udføres støvende arbejde med asbest eller

asbestholdigt materiale, skal der i umiddelbar nærhed af,

hvor arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale fore-

går, være adgang til to omklædningsrum, et til personlige

værnemidler og et til dagligt tøj, samt et baderum med bru-

ser. Omklædningsrummene skal være placeret således, at

færdsel mellem dem kun kan ske gennem baderummet og

være adskilt fra anlæggets almindelige omklædningsfacilite-

ter.

Stk. 2.

Ved ikke-støvende arbejde med asbest eller asbest-

holdigt materiale kan anlæggets almindelige omklædnings-

faciliteter anvendes, dog skal der være adgang til separat

rum til opbevaring af personlige værnemidler.

Stk. 3.

Udføres der arbejde efter stk. 1, må et lokale, hvor

anlæggets øvrige ansatte uden at klæde om fra arbejdstøj har

mulighed for at indtage varme og kolde drikkevarer og

eventuelt mindre måltider, jf. bekendtgørelsen om anlægs,

tilsluttet infrastrukturs og rørledningers konstruktion, indret-

ning og udstyr i forbindelse med offshore olie- og gasaktivi-

teter, ikke benyttes af de, der udfører arbejdet, før omklæd-

ning efter stk. 1.

§ 34.

Hvor der kan være risiko for påvirkning fra asbest

eller asbestholdige materialer, skal lokaler og udstyr kunne

rengøres og vedligeholdes effektivt. Ved udformning af in-

ventar og udstyr på faste arbejdspladser skal det påses, at

der ikke findes unødvendige flader, revner, lister og lignen-

de, der kan vanskeliggøre rengøring.

Stk. 2.

Rengøring og vedligeholdelse skal kunne ske på en

måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbrin-

ges så meget, som det er rimeligt praktisk muligt og skal

foretages regelmæssigt og så ofte, at der ikke opstår risiko

for støvforurening, hverken under arbejdet eller efter dets

ophør.

§ 35.

Tekniske anlæg og ventilationssystemer, der anven-

des ved arbejde med asbest og asbestholdige materialer, skal

være forsynet med hensigtsmæssigt virkende overvågnings-

anordninger, der afslører og alarmerer ved unormale drifts-

forhold, driftsstop og uheld.

Stk. 2.

I tilknytning til overvågningen skal der være udar-

bejdet instruktion, der angiver hvilke forholdsregler, der

skal følges ved unormale driftsforhold og ved uheld.

Personlige værnemidler, arbejdstidsbegrænsning,

afskærmning af arbejdspladser og advarselsskiltning m.v.

§ 36.

Hvor der er risiko for påvirkning fra asbeststøv, jf. §

34, skal henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

sikre, at de ansatte anvender personlige værnemidler i form

af støvafvisende arbejdstøj og hovedbeklædning og om nød-

vendigt åndedrætsværn, hvis luftforureningen ikke er fjernet

i henhold til § 25, stk. 1, efter reglerne herfor i §§ 38-40.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal sikre, at alle de ansatte får udleveret et egnet filtrerende

åndedrætsværn (støvmaske), uanset om luftforureningen er

søgt fjernet efter § 25, stk. 1.

§ 37.

Personlige værnemidler skal skiftes hyppigt og må

ikke bæres under spisepauser. Personlige værnemidler må

ikke bæres uden for det sted, hvor arbejdet med asbest eller

asbestholdige materialer foregår. Før personlige værnemid-

ler tages af, skal de rengøres for støv.

§ 38.

Når der under arbejdet anvendes personlige værne-

midler, herunder støvafvisende arbejdstøj og hovedbeklæd-

ning, skal disse efter brugen kontrolleres, rengøres og an-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

bringes på et nærmere angivet sted. Rengøring af personlige

værnemidler skal foregå særskilt med udstyr egnet til formå-

let.

Stk. 2.

Når personlige værnemidler kasseres, skal de sam-

les i støvtæt emballage og bortskaffes som asbestholdigt af-

fald, jf. § 71.

Stk. 3.

Personlige værnemidler skal vaskes adskilt fra an-

det tøj. Det skal ved transport til vask være pakket i støvtæt

emballage med tydelig mærkning, der tilkendegiver, at ind-

holdet kan afgive asbestholdigt støv.

§ 39.

Hvis anvendelsen af personlige værnemidler medfø-

rer fysiske eller psykiske belastninger som følge af arbejdets

art, temperaturforhold eller lignende, skal beskæftigelsen

ved det omhandlede arbejde begrænses, for eksempel ved

særlige hvilepauser i det daglige arbejde.

Stk. 2.

Arbejdet med luftforsynet åndedrætsværn må for

den enkelte ansatte ikke overstige 6 timer pr. dag.

Stk. 3.

Ved nedrivningsarbejde må arbejde med luftforsy-

net åndedrætsværn for den enkelte ansatte ikke overstige 4

timer pr. dag. Der skal holdes passende hvilepause senest ef-

ter 2 timers uafbrudt arbejde.

Stk. 4.

Arbejde med filtrerende åndedrætsværn (støvma-

ske) må for den enkelte ansatte ikke overstige 3 timer pr.

dag.

Stk. 5.

Hvis der for den enkelte ansatte forekommer arbej-

de af forskellig art inden for samme arbejdsdag, jf. stk. 2,

stk. 3 eller stk. 4, skal den tid, den ansatte må arbejde med

de beskrevne åndedrætsværn, nedsættes forholdsmæssigt.

§ 40.

Andre personer end dem, der udfører arbejdet med

asbest eller asbestholdigt materiale eller nødvendigt arbejde

i forbindelse hermed, må ikke opholde sig så nær arbejdet,

at de udsættes for sundhedsfarlig påvirkning.

Stk. 2.

Ved nedrivningsarbejder, hvor støv fra asbest eller

asbestholdige materialer forekommer i væsentligt omfang,

skal den pågældende arbejdsplads afskærmes fra omgivel-

serne ved hjælp af et telt eller lignende, der er uigennem-

trængeligt for støv. Adgang til teltet skal ske gennem en

luftsluse, og ventilation af teltet skal foretages således, at et

undertryk hindrer spredning af støv til andre områder.

Stk. 3.

Under arbejdet med asbest eller asbestholdigt ma-

teriale skal der opsættes advarselsskilt samt supplerende

skilt med teksten »PAS PÅ. ASBESTARBEJDE. INGEN

ADGANG FOR UVEDKOMMENDE«. Der henvises til

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og

anden form for signalgivning i forbindelse med offshore

olie- og gasaktiviteter. Såfremt der arbejder eller færdes per-

soner af andre nationaliteter på havanlægget, skal teksten

endvidere forefindes på disses arbejdssprog.

Registrering af asbest

§ 41.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal registrere as-

bestholdige materialer, som er beskadigede, eller som i øv-

rigt indebærer risiko for udsættelse for asbest.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal på baggrund

af registreringen iværksætte den fornødne indkapsling, for-

segling eller fjernelse af asbestholdige materialer.

§ 42.

Inden reparation, vedligeholdelse, installation eller

lignende bygningsmæssige foranstaltninger påbegyndes på

anlæg skal der foretages en registrering af, hvor der er an-

vendt asbest eller asbestholdigt materiale. Registreringen

skal vedrøre de dele af anlægget, hvor de bygningsmæssige

foranstaltninger skal gennemføres.

§ 43.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal orientere sik-

kerhedsorganisationen om den i § 41, stk. 1, og § 42 nævnte

registrering.

§ 44.

Registreringspligten efter denne bekendtgørelse om-

fatter ikke asbestholdige materialer anvendt til udvendig

brug.

§ 45.

§§ 46-48 gælder for nedrivningsarbejde på samt ar-

bejde med reparation og vedligeholdelse af anlæg eller dele

heraf samt apparater og installationer og rengøringsarbejde i

forbindelse med nævnte arbejder.

§ 46.

Forinden udførelsen af arbejde med nedrivning eller

fjernelse af asbest skal henholdsvis operatøren og ejeren på

forlangende af Arbejdstilsynet kunne godtgøre, at den virk-

somhed, der udfører arbejdet, er kvalificeret til at påtage sig

sådant arbejde, jf. kravene om uddannelse m.v. af ansatte i §

50.

§ 47.

Inden et nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejde

påbegyndes, skal henholdsvis operatøren og ejeren fastslå,

hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest. Hvis

der er den mindste mistanke om asbestforekomst i et materi-

ale, i anlæg eller udstyr m.v., skal arbejdet tilrettelægges og

udføres efter reglerne i dette kapitel.

§ 48

Inden et nedrivningsarbejde eller et arbejde med fjer-

nelse af asbest eller asbestholdige materialer fra anlæg eller

dele heraf samt udstyr m.v. påbegyndes, skal henholdsvis

operatøren og ejeren udarbejde en arbejdsplan, der kan sik-

re, at arbejdet, herunder rengøringsarbejdet, udføres i over-

ensstemmelse med reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Arbejdsplanen skal angive, hvilke foranstaltninger

der er nødvendige for de ansattes sikkerhed og sundhed på

anlægget, herunder navnlig angive

1) hvorledes asbest eller asbestholdige materialer i rime-

ligt omfang skal fjernes, inden nedrivningsteknikken

bringes i anvendelse,

2) hvilke personlige værnemidler der skal stilles til rådig-

hed for de ansatte, og

3) hvordan det sikres, at der ikke er risici som følge af ud-

sættelse af asbest på anlægget, når nedrivningsarbejdet

eller arbejdet med at fjerne asbesten er tilendebragt.

Anmeldelse og uddannelse

§ 49.

Nedrivning af asbestholdigt materiale, hvor dette

har været anvendt som isolering mod varme, kulde, støj,

fugt og brand, skal, før arbejdet påbegyndes, anmeldes til

Arbejdstilsynet.

Stk. 2.

Andet arbejde omfattet af dette kapitel og som af

henholdsvis operatøren og ejeren vurderes ikke kun at kunne

indebære kortvarige og lave påvirkninger fra asbest, jf. § 53,

skal ligeledes anmeldes til Arbejdstilsynet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Stk. 3.

Anmeldelsen til Arbejdstilsynet skal ske i elektro-

nisk form eller i papirform og skal udarbejdes i henhold til

bestemmelserne i bilag 6.

Stk. 4.

Anmeldelsen efter stk. 3 skal underskrives af hen-

holdsvis operatøren og ejeren og af sikkerhedsorganisatio-

nen på anlægget, eller hvis en sådan ikke skal oprettes på

anlægget, af en anden repræsentant for de ansatte.

Stk. 5.

Der skal ske ny anmeldelse af arbejdet, når ændrin-

ger af arbejdsvilkårene kan medføre væsentlig forøget på-

virkning af støv fra asbest eller asbestholdige materialer.

§ 50.

Ansatte, som er beskæftiget med arbejde, der er

nævnt i § 49, stk. 1, skal have gennemgået en uddannelse og

være i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. § 34 i bekendt-

gørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindel-

se med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 2.

Ansatte beskæftiget enten med arbejde, som nævnt

i § 49, stk. 1, eller med andet arbejde, end det i § 49, stk. 1,

nævnte, og som bliver eller kan blive udsat for påvirkning

fra støv fra asbest, skal gennemgå et relevant oplærings- og

instruktionsforløb med hensyn til forebyggelse og sikker-

hed, især for så vidt angår:

1) asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herun-

der også de synergistiske virkninger af rygning,

2) produkttyper eller materialer, der kan formodes at inde-

holde asbest,

3) aktiviteter, der kan medføre asbesteksponering, og be-

tydningen af forebyggende kontrolforanstaltninger for

at formindske eksponeringen,

4) sikre arbejdsmetoder, kontrol og personlige værnemid-

ler,

5) formålet med og det rette valg af åndedrætsværn samt

hermed forbundne begrænsninger og rigtig anvendelse,

6) nødforanstaltninger,

7) procedurer for dekontaminering,

8) bortskaffelse af affald og

9) krav om helbredskontrol.

Måling

§ 51.

Afhængig af risikovurderingen i henhold til § 32 og

for at sikre, at grænseværdien for asbest overholdes, jf. § 5,

skal der regelmæssigt foretages asbeststøvmålinger efter be-

stemmelserne i bilag 6.

Stk. 2.

Målingerne skal tilrettelægges efter høring af sik-

kerhedsorganisationen, eller hvis en sådan ikke skal oprettes

på anlægget, efter høring af en anden repræsentant for de

ansatte.

Stk. 3.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal udlevere ko-

pi af prøveresultater m.v. til sikkerhedsorganisationen eller,

hvis en sådan ikke skal oprettes på anlægget, en anden re-

præsentant for de ansatte og skal i samarbejde med sikker-

hedsorganisationen eller medarbejderrepræsentanten vurde-

re resultaterne.

§ 52.

Såfremt asbeststøvmålinger viser, at gældende

grænseværdi, jf. § 5, overskrides, skal årsagen til overskri-

delsen påvises. Der skal hurtigst muligt træffes foranstalt-

ninger til afhjælpning af situationen og foretages en ny as-

beststøvmåling til kontrol af foranstaltningernes effektivitet.

Stk. 2.

Arbejdet i det berørte område må kun fortsætte,

hvis der træffes egnede foranstaltninger til beskyttelse af de

pågældende.

§ 53.

Ansatte og sikkerhedsorganisationen eller, hvis en

sådan ikke skal oprettes på anlægget, andre repræsentanter

for de ansatte skal snarest muligt underrettes, hvis grænse-

værdien for asbest overskrides. Henholdsvis operatøren og

ejeren skal endvidere orientere om årsagerne hertil. Hen-

holdsvis operatøren og ejeren skal høre de ansatte eller deres

repræsentanter om de foranstaltninger, der skal træffes i den

forbindelse. I hastende tilfælde kan henholdsvis operatøren

og ejeren underrette dem om, hvilke foranstaltninger der er

truffet.

Særlige regler om asbestaffald

§ 54.

Asbeststøv samt støvende asbestholdigt affald, filtre

og lignende skal i befugtet tilstand opbevares og bortskaffes

i egnet, lukket, tæt emballage, der mærkes med oplysning

om, at den indeholder asbest.

Stk. 2.

Asbestholdigt affald, der kan støve, som for ek-

sempel bløde lofts- og vægplader, skal under opbevaring og

transport være befugtet og overdækket, så afgivelse af støv

til omgivelserne hindres.

Stk. 3.

Det asbestholdige affald, jf. stk. 1 og 2, skal brin-

ges i land til bortskaffelse.

Helbredsundersøgelser og registrering af

asbesteksponerede

§ 55.

Ansatte skal have adgang til en helbredsundersøgel-

se, inden de påbegynder arbejdet med asbest eller med as-

bestholdigt materiale og om nødvendigt med regelmæssige

mellemrum herefter og mindst én gang hvert tredje år, efter

bestemmelserne i bilag 7 og i stk. 2-6 og § 56.

Stk. 2. 2.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgive-

ren skal sikre, at ansatte, der vurderes at være udsat for på-

virkning fra asbest, jf. § 32, har adgang til at få foretaget en

arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis

1) påvirkningen er af en sådan art, at identificerbar syg-

dom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbin-

delse med udsættelsen,

2) det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan

opstå under de særlige forhold, den ansatte arbejder

under,

3) den anvendte undersøgelsesmetode kun indebærer mi-

nimal risiko for den ansatte, og

4) der foreligger effektive teknikker til påvisning af indi-

kationer på sygdommen eller virkningen.

Stk. 3.

Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrette-

lægges og gennemføres med henblik på at forebygge og be-

kæmpe arbejdsbetingede lidelser. Undersøgelsen skal omfat-

te en særlig undersøgelse af thorax, jf. bilag 8.

Stk. 4.

Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske

klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske am-

bulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.

Stk. 5.

Eventuelle rimelige udgifter til undersøgelsen af-

holdes af henholdsvis operatøren og ejeren. Henholdsvis

operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sørge for, at un-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

dersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtage-

ren og så vidt muligt i arbejdstiden.

Stk. 6.

Den, der forestår undersøgelser efter stk. 1-3, jf.

stk. 4, indsender resultaterne heraf til Arbejdstilsynet og ori-

enterer den undersøgte ansatte om resultatet. Dette skal på

anmodning meddeles den ansatte skriftligt. Resultaterne må

ikke overlades til operatøren, ejeren eller arbejdsgiveren.

§ 56.

Arbejdstilsynet orienterer arbejdsgiveren samt hen-

holdsvis operatøren og ejeren, hvis resultaterne af den ar-

bejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til at træffe

nye foranstaltninger, herunder ajourføring af vurderingen af

de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, løbende hel-

bredsundersøgelse for de ansatte samt foranstaltninger i for-

bindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.

§ 57.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal registrere de

ansatte i en protokol med angivelse af arten og varigheden

af deres arbejde samt den påvirkning af asbest, der er for-

bundet hermed. Arbejdstilsynet og den undersøgende læge,

jf. § 73, har adgang til denne protokol. De ansatte har ad-

gang til de oplysninger, der for deres egen person er indført i

protokollen. De ansatte og deres repræsentanter har adgang

til de kollektive og anonyme oplysninger i protokollen.

Stk. 2.

Protokollen skal opbevares i mindst 40 år, efter at

asbestpåvirkningen er ophørt. Ved ophør af henholdsvis

operatørens og ejerens virksomhed skal listen sendes til Ar-

bejdstilsynet.

Kapitel 12

Kræftrisiko ved anvendelse af stoffer og materialer

§ 58.

Hvor der ved anvendelse eller håndtering af stoffer

og materialer kan være eller er en kræftrisiko, finder §§ 1, 3,

§ 4, stk. 2 og 3, §§ 5-15, § 16, stk. 1 og 2, §§ 18-34, 36-37,

39-43 og 47-53 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foran-

staltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med

stoffer og materialer anvendelse.

Stk. 2.

Hvor der i de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1,

er henvist til bekendtgørelse om arbejde med stoffer og ma-

terialer (kemiske agenser), anses dette som henvisning til

denne bekendtgørelse.

Stk. 3.

Hvor der i de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1,

er henvist til arbejdspladsvurderingen efter bekendtgørelse

om arbejdets udførelse, anses dette som henvisning til risi-

kovurderingen efter bekendtgørelse om styring af sikkerhed

og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktivite-

ter m.v.

Stk. 4.

Hvor der i § 34 i bekendtgørelsen, der er nævnt i

stk. 1, er anført »sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-

svarligt«, skal det i denne bekendtgørelse forstås som »såle-

des, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt

så meget, som det er rimeligt praktisk muligt«.

§ 59.

Arbejde med stofferne, materialerne og arbejdspro-

cesserne må i det omfang, hvor der i bilag 1 og 2 til be-

kendtgørelsen, der er nævnt i § 59, stk. 1, henvises til § 16,

stk. 3, indtil uddannelsen efter stk. 2 er gennemført, kun ud-

føres af personer, der har fået særlig instruktion om, hvor-

dan arbejdet kan udføres således, at de sikkerheds- og sund-

hedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt

praktisk muligt, af personer, der har gennemgået den pågæl-

dende uddannelse.

Stk. 2.

Arbejde med stofferne, materialerne og arbejdspro-

cesserne må i det omfang, hvor der i bilag 1 og 2 til be-

kendtgørelsen, der er nævnt i § 59, stk. 1, henvises til § 17,

kun udføres af personer, der er i besiddelse af de nødvendi-

ge uddannelses- og kvalifikationskrav efter §§ 35 eller 36 i

bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

§ 60.

Hvis der er risiko for udsættelse for stoffer, materia-

ler og arbejdsprocesser, som er mærket med ” * ” i bilag 1

og 2 til bekendtgørelsen, der er nævnt i § 59, stk. 1, skal der

være særskilte opbevaringssteder til henholdsvis arbejdstø-

jet, herunder personlige værnemidler, og det normale tøj.

Stk. 2.

Bade- og omklædningsfaciliteterne skal i det om-

fang, der i bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen, der er nævnt i §

59, stk. 1, henvises til § 35, stk. 3, omfatte 2 adskilte om-

klædningsrum henholdsvis for tøj og arbejdstøj indrettet i

overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen

om faste arbejdssteders indretning. Dette gælder også, når

arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver.

§ 61.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal i det omfang, hvor der i bilag 1 og 2 til bekendtgørel-

sen, der er nævnt i § 59, stk. 1, henvises til § 38, sikre, at

ansatte før udsættelsen for stoffer, materialer eller arbejds-

processer og herefter med regelmæssige mellemrum har ad-

gang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse ef-

ter reglerne herfor i kapitel 9.

§ 62.

I det omfang, det følger af risikovurderingen efter

kapitel 4 i bekendtgørelsen, der er nævnt i § 59, stk. 1, at der

er risiko for arbejdstagerens sikkerhed eller sundhed, skal

bade- og omklædningsfaciliteterne ved arbejde med stoffer,

materialer og arbejdsprocesser, som ikke er omfattet af § 60,

omfatte to adskilte omklædningsrum henholdsvis for gang-

tøj og arbejdstøj.

Stk. 2.

Omklædningsrummene skal være placeret således,

at færdsel imellem dem kun kan ske gennem et baderum, og

færdsel til og fra omklædningsrummet for gangtøj ikke går

gennem områder med forurening.

Stk. 3.

Omklædningsrummet for arbejdstøj skal være ind-

rettet og udstyret, så der her på forsvarlig måde kan foreta-

ges pakning af arbejdstøjet i tæt emballage, inden det fjernes

til vask. Benyttes éngangsbeklædning eller udstyr, skal der

findes lukkede, hensigtsmæssige affaldsbeholdere hertil.

Stk. 4.

Omklædningsrummet for arbejdstøj må ikke være

til benyttelse for andre end dem, der arbejder med stofferne

og materialerne.

§ 63.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal føre en ajourført liste over de ansatte, der efter risiko-

vurderingen efter kapitel 4 i bekendtgørelsen, der er nævnt i

§ 58, stk. 1, vurderes at kunne være udsat for risiko fra de

stoffer, materialer eller arbejdsprocesser, der ikke er omfat-

tet af § 60. Hvis det er muligt, skal listen indeholde en angi-

velse af påvirkningen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Stk. 2.

De ansatte har adgang til de oplysninger, der for

deres egen person er indført i listen. De ansatte og deres re-

præsentanter på anlægget har adgang til de kollektive og

anonyme oplysninger i listen.

Stk. 3.

På forlangende skal den i stk. 1 nævnte liste udle-

veres til Arbejdstilsynet.

Stk. 4.

Oplysningerne om den enkelte ansatte skal opbeva-

res i 40 år efter, at risikoen er ophørt. Ved ophør af hen-

holdsvis operatørens og ejerens virksomhed skal listen sen-

des til Arbejdstilsynet.

§ 64.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal sikre, at ansatte, der vurderes efter risikovurderingen ef-

ter kapitel 4 i bekendtgørelsen, der er nævnt i § 58, stk. 1, at

kunne være udsat for risiko for påvirkning fra stoffer, mate-

rialer eller arbejdsprocesser, der ikke er omfattet af § 60, og

som ikke er omfattet af § 61, har adgang til før udsættelsen

og herefter med regelmæssige mellemrum at få foretaget en

arbejdsmedicinsk undersøgelse efter reglerne herfor i kapitel

Kapitel 13

Arbejde med montering og nedrivning af

isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineralfibre

Almindelige bestemmelser

§ 65.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved modta-

gelsen af isoleringsmaterialerne sikre sig, at der medfølger

et sikkerhedsdatablad fra leverandøren i henhold til bekendt-

gørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og

importører m.v. af stoffer og materialer til brug i forbindelse

med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

§ 66.

Planlægning og udformning af projekter, hvori iso-

leringsarbejde med isoleringsmaterialer indeholdende synte-

tiske mineralfibre indgår, skal ske således, at der kan anven-

des standardiserede materialer i så stort omfang, som det er

rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

§ 67.

Planlægning af isoleringsarbejde, omfattet af § 76,

skal, i det omfang det er muligt, ske således, at der ikke

foregår andet arbejde samtidigt, jf. § 77.

§ 68.

Hvis det er muligt at vælge mellem forskellige iso-

leringsmaterialer, der opfylder de tekniske krav, skal projek-

terende, rådgivende virksomheder og henholdsvis operatører

og ejere vælge materialer, der formindsker afgivelsen af

støv og fibre på arbejdspladsen, f.eks. materialer, der kræver

mindst mulig tildannelse, samt materialer med imprægne-

ring, forsegling og lignende.

§ 69.

Projekterende og rådgivende virksomheder samt

henholdsvis operatører og ejere skal i det omfang, de har

indflydelse herpå, planlægge arbejdet på projekter, hvori ar-

bejde med isoleringsmaterialerne indgår, således at mindst

muligt arbejde forekommer over hovedhøjde og mest muligt

før rum og konstruktioner færdiggøres og tillukkes.

§ 70.

Materialerne skal oplagres på en sådan måde, at de

er beskyttet mod overlast, herunder fra vejrliget.

§ 71.

Materialerne skal udpakkes i umiddelbar nærhed af

anvendelsesstedet og på et rent underlag.

§ 72.

Materialerne skal tilskæres med godt skæreværktøj,

som f.eks. skarpe knive uden tænder eller bølgeskær. Skæ-

ring skal ske mod fast underlag, undtagen når materialets

egenskaber forhindrer dette.

Stk. 2.

Anvendes hurtigtgående værktøj, skal dette være

forsynet med effektiv mekanisk udsugning.

§ 73.

Arbejdspladsen skal holdes ren bl.a. ved, at spild og

affald løbende skal lægges i egnede affaldsposer eller lig-

nende.

Stk. 2.

Indendørs rengøring skal ske ved mindst mulig

støvafgivelse og må ikke ske ved tørfejning.

Stk. 3.

Rengøring må ikke ske med trykluft, jf. dog § 80.

§ 74.

Ved arbejdet skal der stilles egnede beskyttelses-

handsker og øjenværn til rådighed for de ansatte.

§ 75.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte er be-

kendt med sikkerhedsdatabladet fra leverandøren, jf. § 66.

Særlige bestemmelser

§ 76.

Ved særligt støvende arbejde, f.eks. ved nedrivning

af gammelt isoleringsmateriale og isolering på vanskeligt

tilgængelige steder, bl.a. snævre rum med dårlig ventilation,

finder §§ 78-80 tillige anvendelse.

§ 77.

Andre ansatte end de, der udfører isoleringsarbejde

eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, må ikke op-

holde sig så nær arbejdet, at de udsættes for sundhedsfarlig

påvirkning.

Stk. 2.

Hvis arbejdet ikke uden urimelige merudgifter eller

ulemper kan tilrettelægges som angivet i stk. 1, skal der be-

nyttes egnede personlige værnemidler.

§ 78.

Forureningen skal søges fjernet på det sted, hvor

den opstår, som udgangspunkt ved hjælp af mekanisk venti-

lation.

Stk. 2.

Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at fjerne

luftforureningen efter stk. 1, skal der anvendes særligt støv-

afvisende arbejdstøj, hovedbeklædning samt egnet ånde-

drætsværn.

§ 79.

Som supplement til rengøring, jf. § 73, skal støvud-

sættelsen på arbejdspladsen formindskes mest muligt, f.eks.

ved støvsugning, vandforstøvning eller lignende.

§ 80.

Hvor det af tekniske årsager er nødvendigt at gøre

rent med trykluft, skal følgende betingelser være opfyldt:

1) Der skal anvendes særligt støvafvisende arbejdstøj, ho-

vedbeklædning, øjenværn samt egnet åndedrætsværn,

2) andre end de beskæftigede må ikke opholde sig så tæt

på arbejdspladsen, at de kan blive udsat for sundheds-

skadelig påvirkning, og

3) efter anvendelse af trykluft skal det nedblæste materia-

le opsamles.

§ 81.

Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger,

dispensere fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rime-

ligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

samt i det omfang, det er foreneligt med de direktiver, der

implementeres ved denne bekendtgørelse, samt eventuelle

EU-forordninger, der gælder for bekendtgørelsens anvendel-

sesområde, herunder REACH-forordningen og CLP-forord-

ningen.

Stk. 2.

For dispensationer fra de bestemmelser i bekendt-

gørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen

ved arbejde med stoffer og materialer, der er nævnt i § 58,

stk. 1, gælder tillige, at for de stoffer og materialer, der er

nævnt i bilag 5 til den i § 58, stk. 1, nævnte bekendtgørelse,

kan dispensation kun gives til de der nævnte formål. Ansøg-

ningen om dispensation skal indeholde de i bilaget nævnte

oplysninger. Hvor der i bilaget er nævnt »arbejdsmiljøorga-

nisationen«, skal det i denne bekendtgørelse forstås som

»sikkerhedsorganisationen«.

Stk. 3.

Arbejdstilsynets afgørelser kan indbringes for

Energiklagenævnet i henhold til offshoresikkerhedslovens §

67.

Kapitel 14

Straf

§ 82.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-

givning, straffes med bøde den, der

1) overtræder §§ 4, 6, § 7, stk. 1, §§ 9-19, § 20, stk. 1, §§

24-31, §§ 33-43, §§ 44-55, § 57, §§ 59-75 og §§ 77-80,

2) overtræder de bestemmelser, der henvises til i § 21, stk.

1, og § 58, stk. 1, i det omfang bestemmelserne er straf-

belagte efter lov om arbejdsmiljø, eller

ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i

henhold til § 64 og § 45, stk. 3, i offshoresikkerhedslo-

ven, og som relaterer sig til bekendtgørelsens bestem-

melser.

Stk. 2.

For overtrædelse af stk. 1 kan der inden for ram-

merne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en ar-

bejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan til-

regnes denne som forsætlig eller uagtsom. Det er en betin-

gelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en el-

ler flere til virksomheden knyttede personer eller virksom-

heden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen for-

vandlingsstraf.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-

ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

For overtrædelse af bestemmelserne, der er nævnt i

§ 58, stk. 1, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar,

selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes pågældende som

forsætlig eller uagtsom, i det omfang dette ansvar er gjort

gældende for de nævnte bestemmelser efter lov om arbejds-

miljø. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Kapitel 15

Ikrafttræden m.v.

§ 83.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 23. oktober 2015 om

anvendelse af stoffer og materialer i forbindelse med off-

shore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves.

Arbejdstilsynet, den 4. december 2017

HOMAS

JORTENBERG

/ Hans Erik Christensen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Bilag 1

Arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser

Bilaget omfatter arbejde, hvor der efter en vurdering kan være risiko for påvirkning af metallisk bly og

dettes ionforbindelser.

1. Kontrol af luftens indhold af blypartikler

1.1. Målinger

1.1.1. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at der hver 3. måned foretages kontrol

af luftens indhold af blypartikler.

1.1.2. Hvis 2 på hinanden følgende målinger i henhold til 1.1.1. viser måleresultater på under 50 µg

Pb/m

, skal der herefter kun foretages én kontrolmåling årligt, forudsat at arbejdsforholdene er uændrede.

1.1.3. Hvis 2 på hinanden følgende målinger i henhold til 1.1.1. viser måleresultater på under 35 µg

Pb/m

, skal der herefter ikke foretages regelmæssig kontrol af luftens indhold af blypartikler, forudsat at

arbejdsforholdene er uændrede.

1.2. Foranstaltninger/grænseværdi for luftforurening

1.2.1. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal træffe effektive foranstaltninger for at for-

hindre udvikling af blystøv og blydampe, der kan medføre fare for de beskæftigedes sikkerhed og sund-

hed, herunder at grænseværdien for luftens indhold af bly på 50 µg Pb/m

ikke overskrides.

1.2.2. Hvis det undtagelsesvis ved en kontrolmåling konstateres, at luftens indhold af bly er over grænse-

værdien på 50 µg Pb/m

, skal der anvendes åndedrætsværn, indtil effektive foranstaltninger er iværksat.

1.3. Helbredsundersøgelse på grund af luftforurening

1.3.1. Hvis en måling af luftens indhold af bly ved den ansattes arbejdssted er højere end 75 µg Pb/m

skal arbejdsgiveren sikre, at den ansatte helbredsundersøges.

1.4. Personlige værnemidler

1.4.1. Hvis en kontrolmåling af luftens indhold af bly viser værdier over 35 µg Pb/m

, skal arbejdsgiveren

sikre, at der anvendes personlige værnemidler, afpasset efter arbejdets art.

2. Kontrol af blyindholdet i blodet

2.1. Kontrolmålinger

2.1.1. Arbejdsgiveren skal sikre, at der hver 6. måned foretages kontrol af koncentrationen af blyindholdet

i blodet hos den ansatte.

2.1.2. Hvis 2 på hinanden følgende kontrolmålinger i henhold til 2.1.1. ligger under 20 µg Pb/100 ml

blod, skal der ikke foretages regelmæssig kontrol af den ansattes blodblyniveau, forudsat at arbejdsforhol-

dene er uændrede.

2.2. Foranstaltninger/biologisk grænseværdi

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

2.2.1. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at der træffes effektive foranstaltnin-

ger for at forhindre udvikling af blystøv og blydampe, der kan medføre fare for de ansattes sikkerhed og

sundhed, herunder at den enkeltes blodblyniveau ikke overskrider værdien på 20 mg Pb/100 ml blod.

2.3. Helbredsundersøgelser

2.3.1. Nyansatte: Arbejdsgiveren skal sikre, at den ansatte før ansættelsen eller senest 15 dage herefter får

udtaget en blodprøve til konstatering af blodets indhold af bly.

2.3.1.1. Hvis resultatet af den nævnte måling af bly i blodet er højere end 40 µg Pb/100 ml blod, skal

arbejdsgiveren sikre, at den ansatte straks helbredsundersøges.

2.3.2. Øvrige ansatte: Tilsvarende helbredsundersøgelser skal gennemføres mindst en gang om året, så-

fremt målinger foretaget i henhold til punkt 2.1. viser resultater højere end 40 µg Pb/100 ml blod.

2.3.2.1. Hvis resultatet af den nævnte måling af bly i blodet er højere end 60 µg /100 ml blod, skal ar-

bejdsgiveren sikre, at der straks foretages en helbredsundersøgelse. Undersøgelsen gentages med mellem-

rum, fastsat efter lægeligt skøn, indtil 2 på hinanden følgende målinger viser, at blyindholdet i blodet er

mindre end 60 µg Pb/100 ml blod.

2.3.3. Arbejdstilsynet kan foretage eller kræve foretaget helbredsundersøgelser af de ansatte, ud over de

oven for fastsatte, til konstatering af, om deres arbejde medfører fare for deres sundhed.

2.3.4. Arbejdsgiveren skal meddele den læge, der foretager helbredsundersøgelsen, alle nødvendige op-

lysninger til brug for undersøgelsen.

2.3.5. Lægen skal sende sin erklæring om resultatet af undersøgelsen til Arbejdstilsynet og skal orientere

den undersøgte om resultatet.

2.3.5.1. Resultatet af undersøgelsen må ikke overlades til operatøren, ejeren eller arbejdsgiveren af lægen.

2.4. Personlige værnemidler

2.4.1. Hvis gennemsnitsværdien for bly i blodet hos de ansatte er højere end 20 µg Pb/100 ml, skal ar-

bejdsgiveren sikre, at der anvendes personlige værnemidler, afpasset efter arbejdets art.

2.4.2. Hvis individuelle blykoncentrationer i blod er højere end 20 µg Pb/100 ml blod målt ved 2 på hin-

anden følgende kontrolundersøgelser i henhold til punkt 2.1., skal arbejdsgiveren sikre, at der anvendes

personlige værnemidler, afpasset efter arbejdets art.

2.4.3. Vask af de personlige værnemidler skal ske adskilt fra andet vasketøj. Såfremt dette ikke foregår på

anlægget, skal de vaskes på vaskerier, der er udstyret specielt til formålet. Værnemidlerne skal transporte-

res i lukkede beholdere.

2.4.4. De personlige værnemidler må ikke fjernes fra anlægget, jf. dog 2.4.3.

3. Øvrige foranstaltninger

3.1. Der må ikke ryges eller indtages fødevarer eller drikkevarer, hvor der arbejdes med metallisk bly el-

ler blyforbindelser.

3.2. Der må ikke opbevares tobaksvarer, fødevarer og drikkevarer, hvor der arbejdes med metallisk bly

eller blyforbindelser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

3.3. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at spiserummene ikke forurenes med bly

fra de personlige værnemidler.

3.4 Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at omklædning sker således, at der ikke

sker forurening af de dele af omklædningsrum, hvor andre ansatte klæder om, med bly fra de personlige

værnemidler.

3.5. De ansatte er forpligtet til før spisepauser og ved arbejdstids ophør at tage bad.

3.6. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsplads, arbejdsrum, garderober,

omklædningsrum, og aftrædelsesrum, som har været benyttet i forbindelse med arbejde med metallisk bly

og dettes ionforbindelser, dagligt rengøres effektivt. Rengøring skal ske ved støvsugning, ved spuling,

ved afvaskning eller på anden effektiv måde, som ikke hvirvler støvet op.

3.7. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsborde dagligt rengøres ved af-

vaskning eller ved støvsugning.

3.8. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at blyholdigt affald opsamles og bort-

skaffes i lukkede beholdere eller lignende.

3.9. Arbejdsgiveren skal ved ansættelsen give den ansatte såvel skriftlig som mundtlig information om de

sundhedsmæssige risici, der er forbundet med at arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser, her-

under den potentielle fare for fostre og diende spædbørn. Den ansatte skal oplyses om, at ure, smykker og

lign. ikke bør bæres under arbejdet. Den ansatte skal endvidere instrueres omhyggeligt i, hvorledes arbej-

det kan udføres på farefri måde, herunder særligt om de under pkt. 1.2.1., 1.4.1., samt 3.4.-3.7. nævnte

forhold.

4. Behandling af resultater af støvmålinger

4.1. Arbejdsgiveren skal sende analyseresultaterne med oplysninger om arbejdsforholdene til Arbejdstil-

synet. I tilfælde af overskridelse af grænseværdien, skal der yderligere oplyses om de foranstaltninger, der

er truffet. Oplysningerne kan indsendes i elektronisk form eller i papirform.

4.2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal udlevere kopi af prøveresultater, målerapporter m.v. til anlæg-

gets sikkerhedsorganisation og skal i samarbejde med sikkerhedsorganisationen vurdere resultaterne.

5. Behandling af resultater af blodblymålinger

5.1. Resultaterne af blodprøverne skal overlades til henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren og

til anlæggets sikkerhedsorganisation.

5.2. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sende resultaterne af blodprøverne med oplys-

ninger om arbejdsforholdene til Arbejdstilsynet. I tilfælde af overskridelse af grænseværdien, skal der

yderligere oplyses om de foranstaltninger, der er truffet. Oplysningerne kan indsendes i elektronisk form

eller i papirform.

5.3. Arbejdsgiveren skal efter anmodning gøre den ansatte bekendt med resultaterne af pågældendes blod-

prøver.

5.4. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren, sikkerhedsorganisationen samt øvrige med kend-

skab til resultaterne af blodprøverne må ikke overlade disse til uvedkommende.

6. Metode for måling af luftens blyindhold i henhold til 1.1.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

6.1. Der skal udtages prøver inden for åndingszonen for den ansatte, dvs. inden for en halvkugle med en

radius på 30 cm foran ansigtet og målt fra midtpunktet af en linje, der forbinder ørerne.

6.2. Luftforureningen opsamles på et for den efterfølgende kemiske analyse egnet membranfilter med en

porestørrelse mindre end eller lig med 8 mikrometer, og med en filterdiameter mindre end eller lig med

37 mm.

6.3. Der anvendes en lukket filterholder med en indsugningsåbning med en diameter på minimum 4 mm.

Lufthastigheden i indsugningsåbningen skal være 1,25 m/s ± 10 pct. Under prøvetagningen skal indsug-

ningsåbningen så vidt muligt vende fremad.

6.4. Der anvendes en batteridrevet bærbar pumpe, som den beskæftigede bærer i bæltet eller i en lomme.

Volumenstrømmen skal være jævn og indledningsvis indstilles på 1,9 l/min ± 5 pct. Volumenstrømmen

under prøvetagningen må ikke afvige mere end 10 pct. fra volumenstrømmen ved prøvetagningens be-

gyndelse.

6.5. Prøvetagningstiden skal måles med en nøjagtighed bedre end 2 pct. Grænseværdier angives som tids-

vægtede gennemsnitskoncentrationer for en 8-timers arbejdsdag korrigeret med en arbejdsdag på 12 ti-

mer. Ved kontrolmålinger for grænseværdioverskridelser bør varigheden af prøvetagningen ikke være

under fire timer.

6.6. Den kemiske analyse af blyindholdet i den luftprøve, der er udtaget efter retningslinjerne i punkt 6.1.

og 6.5., skal foretages på et laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller tilsvarende akkrediterin-

gsorgan i den Europæiske Union.

7. Retningslinjer for udtagning og analyse af blodprøver i henhold til 2.1.

7.1. Udtagning af blodprøver

Veneblodsprøver udtages af en læge, sygeplejerske med særlig uddannelse hertil eller hospitalslaborant.

Til arbejdsmiljøundersøgelser anvendes specielle glas, ofte lufttomme glas. Disse glas er specielt rensede,

kontrolleret for deres afgivelse af visse tungmetaller og tilsat EDTA som antikoagulans. Brug af disse

glas nedsætter risikoen for blykontaminering, idet blodet ikke kommer i kontakt med luften eller huden.

Ved blodprøvetagning må proppen ikke fjernes fra disse glas.

For at forhindre forurening af såvel personen som blodprøven renses venestedet grundigt med fx 70 pct.

propanol. Der udtages ca. 5 ml blod. Umiddelbart efter blodprøvetagning vendes glasset mindst 10 gange.

Prøveglasset forsynes med etiket, hvorpå anføres navn og dato. Blodprøver opbevares i køleskab indtil

forsendelse.

Forsendelse til analyselaboratoriet bør ske hurtigst muligt. Prøverne kan sendes som almindelig pakkepost

forsvarligt emballeret. Emballagen skal være godkendt.

7.2. Analyse af blodprøver

Analyselaboratoriet skal være DANAK akkrediteret eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan i den Euro-

pæiske Union til at udføre blodblymålinger, og analysemetoden godkendt af Arbejdstilsynet.

7.3. Analysemetode

Kemisk navn: Bly (Pb)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Molvægt: 207

Referenceinterval: Mænd < 0,53 mikromol/1 (12 mikrogram/100 ml)

Kvinder < 0,34 mikromol/1 (7 mikrogram/100 ml)

Medium: Fuldblod

Prøvetagning: Veneblod i metalaseptisk rensede glas

Prøvevolumen: 5 ml

Analysemetode: Atomabsorptionsspektrofotometri

Kvantificeringsinterval: 0,07-3,2 mikromol/l

Relativ standardafvigelse: Mindre end 0,06 mikromol/l ved konc. 0,96 mikromol/l

Detektionsgrænse: 0,07 mikromol/l

7.4. Prøvetagningsprincip

Der anvendes specielle metalaseptisk rensede 10 ml glas, kontrolleret for afgivelse af bly. Glassene er for-

behandlet med ethylendiamintetraeddikesyre (EDTA). Der tappes ca. 5 ml blod.

7.5. Analyseprincip

Bly i blod er bundet til protein i de røde blodlegemer og findes kun i ringe koncentration i serum og plas-

ma (ca. 1,0 pct).

De røde blodlegemer hæmolyseres ved tilsætning af fx Triton-X-100, og denne matrix kan modificeres

ved tilsætning af f.eks. diammoniumhydrogenphosphat og dikalium-ethylendiamintetraacetat (K2-ED-

TA). Bly kvantiteres ved ZEEMAN-atomabsorptionsspektrofotometri eller med lignende atomabsorpti-

onsudstyr.

7.6. Fejlkilder

Ved blodprøvetagning kan bly fra omgivelserne kontaminere blodprøven.

8. Helbredsundersøgelsens indhold, jf. punkt 2.3.

8.1. De helbredsundersøgelser, der tager sigte på at påvise de sygdomme, der kan opstå som følge af ar-

bejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser, kan omfatte følgende:

a. Registrering af den ansattes sygdomme Registrering af tidligere arbejde.

Generel klinisk vurdering af den ansatte, herunder en vurdering af blodblyniveauet.

b. Lægen vurderer på baggrund heraf samt på baggrund af oplysninger om den ansattes aktuelle arbejds-

forhold, hvorvidt der er særlig begrundelse for at lade én eller flere supplerende undersøgelser iværksætte.

c. De supplerende undersøgelser kan være:

– Undersøgelse af nerveledningshastigheden

– Neuropsykologisk undersøgelse

– Undersøgelse af det røde blodbillede

– Bestemmelse af serum kreatinin

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

– Undersøgelse af protein i urinen

8.2. Resultaterne af de ovenfor nævnte helbredsundersøgelser kan give anledning til, at lægen fraråder

den ansatte fortsat beskæftigelse inden for områder, hvor der forekommer udsættelse for metallisk bly el-

ler dettes ionforbindelser.

Ved blodblyværdier over 70 µg Pb/100 ml blod bør lægen øjeblikkelig fraråde fortsat udsættelse for bly.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Bilag 2

Arbejde med træsorten Machaerium Scleroxylum Tul (Pao Ferro/Santos Palisander)

Bilaget omfatter arbejde med, herunder forarbejdning og håndtering af, træsorten Machaerium Scleroxy-

lum, Tul., (Pao Ferro/Santos Palisander), og fastsætter foranstaltninger til forebyggelse af sundhedsskade-

lige påvirkninger fra træstøv ved arbejde med træsorten, jf. afsnit 1 og 2.

1. Risikovurdering

1.1. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at der udarbejdes en risikovurdering ef-

ter § 6 i denne bekendtgørelse. I vurderingen skal indgå en fastlæggelse af enhver sundhedsskadelig på-

virkning fra træsorten.

1.2. Vurderingen skal fornys mindst 1 gang årligt, og skal desuden ajourføres, når der sker væsentlige

ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for de sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici.

2. Særlige foranstaltninger

2.1. Ved ethvert arbejde, som fx forarbejdning, sortering, klipning, syning og pudsning, hvor der er risiko

for støvudvikling, skal det ved udførelsen sikres, at enhver sundhedsskadelig påvirkning fra støv fra træ-

sorten undgås.

2.1.1. Forinden enhver håndtering af træsorten, fx. i forbindelse med arbejdsprocesser nævnt i 2.1., skal

det sikres at træsortens overflade er effektivt rengjort for støv fra træsorten.

2.2. Spåntagende - og skærende arbejdsprocesser, fx. boring, savning, skal foregå i lukkede anlæg. Hvor

dette ikke er teknisk muligt, skal der etableres effektiv fjernelse af støv, fx i form af procesventilation.

2.3. Slibe, pudse, polereprocesser skal foregå i lukkede systemer.

2.4. Udsuget procesluft med indhold af støv fra træsorten må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller

andre lokaler.

2.5. Under enhver rengøringsproces, hvor der er risiko for sundhedsskadelig påvirkning fra støv fra træ-

sorten, skal det sikres, at den, der gør rent, og andre, der arbejder i lokalet, ikke udsættes for støvpåvirk-

ninger, fx ved anvendelse af personlige værnemidler.

2.6. I forbindelse med transport og anden håndtering af træsorten skal der anvendes egnet emballage eller

træffes andre nødvendige foranstaltninger, så al sundhedsskadelig påvirkning af træstøv udelukkes.

3. Anmeldelse mv.

3.1. Arbejde med træsorten skal anmeldes til Arbejdstilsynet, jf. dog 3.1.3.

3.1.1. Anmeldelsen skal være skriftlig og indeholde oplysninger om:

Henholdsvis operatøren og ejerens adresse.

Navnet på det anlæg, hvor arbejdet udføres.

Afdelinger og områder på anlægget, hvor der arbejdes med træsorten.

Forbrug, årlig mængde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Hvor ofte arbejdet med Pao Ferro foregår og over hvor lang tid.

Nøje beskrivelse af, hvilke foranstaltninger henholdsvis operatøren og ejeren har truffet ved de enkelte

arbejdsprocesser for at undgå støvudvikling fra arbejdsprocesserne.

Resultatet af målingerne i henhold til 4.1.- 4.4.

Hvilke forholdsregler der træffes ved rengøring, reparations- og vedligeholdelsesarbejde og ved håndte-

ring, indsamling og bortskaffelse af affald.

3.1.2. Der skal indgives fornyet anmeldelse, når der indtræder ændringer i arbejdsforholdene, der er af

særlig betydning for sikkerhed eller sundhed, jf. 1.1.-1.2.

3.1.3. Anmeldelse skal ske senest 1 måned efter påbegyndelsen af arbejdet.

3.2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal føre en ajourført liste over ansatte, der anvender, håndterer

eller forarbejder træsorten med oplysning om arbejdets art.

3.2.1. Oplysningerne skal opbevares i mindst 10 år efter, at den ansatte er ophørt med arbejdet med træ-

sorten. Ved virksomhedsophør skal listen sendes til Arbejdstilsynet.

4. Arbejdshygiejniske målinger

4.1. Henholdsvis operatøren og ejeren skal lade foretage kontrolmålinger for indhold af træstøv i luften,

under produktionsforhold, der svarer til forhold, hvorunder forarbejdningen af træsorten skal foregå, og

herefter en gang om året og ved ændringer i produktionen.

4.2. Målingerne skal ske med inddragelse af sagkyndig bistand.

4.3. Anlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i planlægningen og gennemførelsen af målingerne.

4.4. Målingerne skal foretages efter måleprogrammer. Måleprogrammerne skal være anerkendt af Ar-

bejdstilsynet.

4.5. Henholdsvis operatøren og ejeren skal en gang om året indsende resultaterne af de i 4.1 nævnte kon-

trolmålinger til Arbejdstilsynet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Bilag 3

Arbejde med epoxyharpikser og isocyanater

1. Område

Bilaget gælder for arbejde med følgende stoffer og materialer:

1.1.1. Epoxyharpikser med middelmolvægt på 700 eller derunder.

1.1.2. Materialer med 1 pct. eller derover af epoxyharpiks med middelmolvægt på 700 eller derunder.

1.1.3. Epoxyharpikser med middelmolvægt på over 700, som indeholder 1 pct. eller derover af en

monomer epoxyforbindelse med molvægt på 700 eller derunder.

1.1.4. Materialer, som indeholder epoxyharpiks i så store mængder, at indholdet af monomere epoxyfor-

bindelser med molvægt på 700 eller derunder er 1 pct. eller derover.

1.1.5. Reaktive opløsningsmidler, dvs. opløsningsmidler, som indeholder én eller flere epoxygrupper, og

som skal anvendes i hærdende systemer.

1.1.6. Materialer, som skal anvendes i hærdende systemer, og som indeholder 0,2 pct. eller derover af

stoffer, nævnt under 1.1.5.

1.2.1. Monomere og præpolymere isocyanater.

1.2.2. Materialer, som indeholder isocyanat som nævnt under 1.2.1, i en mængde på 0,5 vægtprocent eller

derover.

2. Arbejdspladsbrugsanvisning

2.1. I arbejdspladsbrugsanvisningen, jf. § 17, skal der i punkt 10 angives udhærdningstid for epoxyharpik-

ser og isocyanatholdige materialer.

3. Sikkerhedsforanstaltninger

3.1. Der skal altid træffes mindst de sikkerhedsforanstaltninger, som svarer til det kodenummer, der er

fastsat efter de gældende regler herom.

3.2. Hvis der ikke er sikkerhedsforanstaltninger, der svarer til et fastsat kodenummer, skal egnede person-

lige værnemidler anvendes.

3.3. Efter afslutningen af det enkelte arbejde med stofferne eller materialerne og indtil de er udhærdede i

en sådan grad, at faren for sundhedsfarlig påvirkning er ophørt, skal sikkerhedsforanstaltningerne fortsat

følges.

3.4. Andre ansatte end de, der udfører arbejdet med stofferne eller materialerne eller nødvendigt arbejde i

forbindelse hermed, må ikke opholde sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirk-

ning.

3.5. Der skal opsættes advarselstavle. Der henvises til bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden

form for signalgivning i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

4. Sprøjtearbejde

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

4.1. Påføring må ikke foretages ved sprøjtning (aerosol/forstøvning), men kun manuelt ved hjælp af spar-

tel, pensel, malerulle, fugepistol og lignende enkle tekniske hjælpemidler.

4.2. Sprøjtning er uanset bestemmelsen i 4.1. tilladt under følgende forhold og ved følgende typer af

sprøjtearbejder og -områder, jf. dog punkterne 4.3., 5.1. og 5.2.

4.2.1. I lukkede systemer.

4.2.2. I sprøjtekabiner, jf. 3.1 og 3.2.

4.2.3. I sprøjtebokse med effektiv ventilation.

4.2.4. Anlægsdele, for hvilke der stilles krav om stor korrosionsbeskyttelse (svarende til korrosionskate-

gori C4, C5-M og Im2).

4.2.5. Indvendig overfladebehandling af beholdere til indhold af kulbrinter.

4.2.6. Indvendig overfladebehandling af tanke til vand med korroderende faktorer.

4.3. Sprøjtning, jf. 4.2.4. - 4.2.6, må, hvis arbejdet foregår i større rum eller i det fri, af den enkelte ansatte

højst udføres i 2 perioder á 2 timer på en arbejdsdag. Hvis arbejdet foregår under optimale forhold, herun-

der hvis den tilførte luft er temperatur- og fugtighedsreguleret, og lufttilførslen sker uden træk- og støjge-

ner, kan den samlede arbejdstid for den enkelte ansatte udstrækkes til maksimalt 5 timer på en arbejdsdag.

Hvis arbejdet foregår i belastende situationer i meget vanskeligt tilgængelige rum, må den enkelte ansatte

højst udføre sprøjtning i 2 perioder á 1 time på en arbejdsdag. Hvis arbejdet foregår i belastende situatio-

ner, herunder i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, må den enkelte ansatte højst udføre sprøjtning i 3 pe-

rioder á 1 time på en arbejdsdag.

5. Anmeldelse

5.1. Sprøjtearbejder, omfattet af 4.2.4. - 4.2.6., skal i hvert enkelt tilfælde anmeldes til Arbejdstilsynet i

det område, hvor arbejdet skal påbegyndes, jf. dog 5.2. Anmeldelsen skal være skriftlig og skal foretages

mindst 14 dage inden, arbejdet påbegyndes. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

Generelt:

5.1.1. Henholdsvis operatørens og ejerens navn, adresse, telefonnummer og kontaktperson.

5.1.2. Tidsperiode, hvori arbejdet forventes udført.

Arbejdets art:

5.1.3. En beskrivelse af de emner, der skal overfladebehandles.

5.1.4. Handelsnavn, PR-nummer og kodenummer på de produkter, der skal sprøjtepåføres emnerne (kopi

af brugsanvisninger vedlægges som bilag).

Arbejdsmetoder m.v.:

5.1.5. Anlæg/område(r) på anlægget, hvor der arbejdes med produkterne.

5.1.6. Beskrivelse af arbejdet, herunder klargøring og afslutning.

5.1.7. Beskrivelse af udstyr, herunder ventilation ved sprøjtning indendørs, indvendigt i beholdere o.lign.

og under lette overdækninger.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

5.1.8. Beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger, herunder personlige værnemidler, afgrænsning af ar-

bejdsplads m.v.

5.1.9. Beskrivelse af velfærdsforanstaltninger, jf. pkt. 8, herunder disses afstand fra det sted, hvor der ud-

føres sprøjtearbejde.

5.1.10. Antal personer beskæftiget med sprøjtearbejdet samt oplysning om, hvorvidt de har gennemgået

den særlige epoxyuddannelse.

Underskrift:

5.1.11. Påtegning af sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte.

5.1.12. Dato og underskrift.

5.2. For sprøjtearbejder, omfattet af 4.2.5., skal anmeldelsen, jf. 5.1., alene gentages, hvis der sker væ-

sentlige ændringer af betydning for de oplysninger, der er givet i anmeldelsen, fx anvendelse af malersy-

stemer med et højere kodenummer, end angivet i anmeldelsen.

6. Forbud

6.1. Personer, der har eksem eller konstateret epoxyallergi, må ikke arbejde med de i 1.1.1- 1.1.6 nævnte

stoffer og materialer.

6.2. Personer, der lider af astma eller eksem, samt personer, som har konstaterede kroniske lungelidelser

eller konstateret hud- eller luftvejsallergi over for isocyanater, må ikke arbejde med de i 1.2.1 og 1.2.2

nævnte stoffer og materialer.

6.3. Personer med kraftig håndsved (hyperhidrosis manuum) må ikke arbejde med stofferne eller materia-

lerne.

7. Uddannelse

§ 38 i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasak-

tiviteter m.v. angiver, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddan-

nelsesbevis.

8. Anvendelse og velfærdsforanstaltninger

8.1. Arbejdet skal tilrettelægges og udføres således, at hudkontakt undgås.

8.2. I nærheden af, og så vidt muligt på selve arbejdspladsen, hvor der arbejdes med stofferne eller mate-

rialerne, skal der være uhindret adgang til håndvask med rindende, håndvarmt vand. Vandhanerne må ik-

ke være håndbetjente.

8.2.1. Der skal herudover være adgang til bruserum med varmt og koldt vand, der har direkte forbindelse

med omklædningsrummet, jf. pkt. 8.3.

8.2.2. I forbindelse med vaskefaciliteter skal der være egnet rensemiddel, mild sæbe, bløde engangshånd-

klæder og egnede hudcremer til påsmøring efter vask samt affaldsbeholder.

8.3. Personer, der arbejder med stofferne eller materialerne, skal have særskilte omklædningsrum.

8.3.1. Gangtøj og arbejdstøj skal opbevares adskilt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

8.4. De personer, der arbejder med stofferne eller materialerne skal gennemføre en omhyggelig personlig

hygiejne, bl.a. ved at vaske hænder ved pauser i arbejdet, før toiletbesøg og måltider med videre, og om

nødvendigt ved at bade straks efter arbejdets ophør.

8.4.1. Såfremt hænderne eller andre dele af kroppen har været i kontakt med stofferne eller materialerne,

skal de straks rengøres med egnet rensemiddel. Derefter skal de vaskes grundigt med sæbe og vand og

indsmøres med egnede hudcremer.

8.4.2. Indtagelse af mad og drikke med videre samt rygning på arbejdspladsen må ikke finde sted.

8.4.3. Arbejdstøj, som anvendes ved arbejde med stofferne eller materialerne, må ikke bæres under indta-

gelse af måltider.

8.5. Spild, rester, tom emballage, kasseret arbejdstøj og brugte engangshåndklæder skal lægges i særlige

affaldsbeholdere, der skal være tydeligt mærket med indholdet.

9. Førstehjælpsudstyr mv.

9.1. Hvor der arbejdes med stofferne eller materialerne, skal der være tilstrækkeligt førstehjælpsudstyr,

herunder øjenskylleflaske.

9.2. Hvis en person ved arbejde med stofferne eller materialerne har fået eksem, åndedrætsbesvær, ætse-

eller øjenskader, skal der søges lægelig bistand.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Bilag 4

Arbejde med asfaltmaterialer

Bilaget omfatter arbejde med nedennævnte arbejdsprocesser med anvendelse af de angivne asfaltmateria-

ler. Dog gælder følgende bestemmelser kun for arbejde, der udføres for en arbejdsgiver: punkt 2.2.1.,

punkt 4, punkt 5 og punkt 8.

1.1. Vejasfalt

1.1.1. Overfladebehandling (OB) ved udsprøjtning af bitumenemulsion med efterfølgende afdækning med

skærver.

1.1.2. Overfladebehandling (OB) ved udsprøjtning af bitumen eller modificeret bitumen tilsat opløsnings-

midler på basis af mineralolier (cutbackbitumen) med efterfølgende afdækning med skærver.

1.1.3. Overfladebehandling (OB) med bitumen eller modificeret bitumen med eller uden flux på basis af

planteolier.

1.1.4. Manuel eller maskinel udlægning af pulverasfalt (PA) (med og uden genbrug) blandet på fabrik.

1.1.5. Manuel eller maskinel udlægning af asfaltslidlag bortset fra pulverasfalt (PA) (med og uden gen-

brug) blandet på fabrik.

1.1.6. Manuel eller maskinel udlægning af asfaltbetonbindelag (ABB), beskyttelseslag (ÅAB, ABM) og

grusasfaltbeton (GAB 0, GAB I og GAB II) (med og uden genbrug) blandet på fabrik.

1.1.7. Genbrug på vej: Opfræsning, regenerering og genudlægning.

1.1.8. Genbrug på vej: Opvarmning, opfræsning, regenerering og genudlægning.

1.1.9. Udlægning med maskine af asfaltbelægninger med modificeret bindemiddel, blandet på fabrik.

1.1.10. Vejarbejde med andre specialbelægninger med bitumen 20/30 – 650/900.

1.1.11. Klæbning med bitumenemulsion, udsprøjtet maskinelt eller med håndsprøjte.

1.1.12. Klæbning med bitumenopløsning, udsprøjtet maskinelt eller med håndsprøjte.

1.1.13. Arbejde med koldasfalt.

1.2. Støbeasfalt

1.2.1. Udendørs udlægning maskinelt eller manuelt med støbeasfalt blandet på fabrik.

1.2.2. Indendørs manuel udlægning af asfaltbelægning med støbeasfalt blandet på fabrik.

1.3. Tagdækning

1.3.1. Tagdækningsarbejde med varmeklæber til klæbning af tagpapbaner af oxideret bitumen eller poly-

merbitumen opvarmet på stedet.

1.3.2. Tagdækningsarbejde med koldklæber til klæbning af tagpap af bitumen indeholdende opløsnings-

middel.

1.3.3. Tagdækningsarbejde med koldklæber til klæbning af tagpap af bitumen uden opløsningsmidler.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

1.3.4. Svejsning af tagpapbaner med brænder uden tilføring af bitumenklæber.

1.3.5. Overfladebehandling, grunding, priming o.l. med bitumen indeholdende opløsningsmidler.

1.3.6. Andre tagdækningsprocesser med bitumenprodukter.

1.4. Broisolering og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter

1.4.1. Broisolering og bygningsisolering, der omfatter tilsvarende produkter som i 1.3.1 - 1.3.6, idet »tag-

papbaner« erstattes med »bitumenplader eller polymerbitumenmembraner i form af ruller«.

1.4.2. Anden overfladebehandling fx ved gasledningsarbejder, udvendige beholderarbejder o.l.

2. Temperaturer

2.1. Ved de i 1.1. - 1.4. nævnte arbejdsprocesser skal asfaltmaterialer anvendes ved så lav en temperatur

som muligt, og må højst anvendes ved følgende maksimumstemperaturer:

Fortegnelse over maksimale anvendelsestemperaturer i relation til bitumentype

Materialer/processer Maksimale anvendelsestemperaturer Bitumentype

2.1.1. Vejasfalt

2.1.1.1. Overfladebehandling 90 °C Bitumenemulsion C70B, C70BP

2.1.1.2. Overfladebehandling 150 °C Cutbackbitumen

2.1.1.3. Overfladebehandling 190 °C Vejbitumen (250/330 - 650/900), modificeret bitumen, fluxet bitu-

men

2.1.1.4. Pulverasfalt 160 °C 250/330 - 330/430

2.1.1.5. Asfaltslidlag bortset fra pulverasfalt 185 °C 20/30 - 160/220

2.1.1.6. Asfaltbetonbindelag, beskyttelseslag og grusasfaltbeton 180 °C 20/30 - 160/220

2.1.1.7. Genbrug 190 °C 20/30 - 330/430

2.1.1.8. Genbrug 190 °C 20/30 - 330/430

2.1.1.9. Asfaltbelægninger med modificeret bitumen 190 °C Modificeret bitumen

2.1.1.10. Specialbelægninger Fx andet vejarbejde med bitumenholdige produkter 190 °C 20/30 - 330/430

2.1.1.11. Klæbning med bitumenemulsion 90 °C C50B, C60B, C70BP

2.1.1.12. Klæbning med bitumenopløsning Ingen opvarmning Cutbackbitumen

2.1.1.13. Koldasfalt Ingen opvarmning 20/30 - 330/430, modificeret bitumen

2.1.2. Støbeasfalt

2.1.2.1. Støbeasfalt udendørs 240 °C 10/20 - 40/60, modificeret bitumen

2.1.2.2. Støbeasfalt indendørs 250 °C 10/20 - 40/60, modificeret bitumen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

2.1.3. Tagdækning

2.1.3.1. Oxideret bitumen 230 °C 115/15 - 95/35

2.1.3.2. Koldklæbning med organiske opløsningsmidler Ingen opvarmning Oxideret bitumen, polymerbi-

tumen

2.1.3.3. Koldklæbning uden organiske opløsningsmidler Ingen opvarmning Oxideret bitumen, polymerbi-

tumen

2.1.3.4. Svejsning Pga. den korte opvarmningstid er temperaturangivelse ikke mulig Oxideret bitumen,

polymerbitumen

2.1.3.5. Overfladebehandling herunder tagoverstrygning Ingen opvarmning 115/15 - 70/100

2.1.3.6. Andre processer Max. 230 °C

2.1.4. Broisolering mm.

2.1.4.1. Broisolering Max. 250 °C

2.1.4.2. Svejsning Pga. den korte opvarmningstid er temperaturangivelse ikke mulig Oxideret bitumen,

polymerbitumen

2.1.4.3. Andet Max. 250 °C

2.2. Til opvarmning af materialer, der indeholder bitumen, og som benyttes ved de i 1.1. - 1.4. nævnte

arbejdsprocesser, skal der anvendes tekniske hjælpemidler, der er forsynet med termostat, der sikrer, at

materialerne ikke opvarmes til højere temperaturer end nødvendigt for den tekniske anvendelse af mate-

rialet på stedet, hvor der udlægges, jf. 2.1.

2.2.1. De ansatte skal have mulighed for at kontrollere anvendelsestemperaturen på det sted, hvor mate-

rialet udlægges.

3. Forstøvning eller udsprøjtning

3.1. Forstøvning eller udsprøjtning af de i 1.1.12., 1.3.2., 1.3.5. og 1.4.1. nævnte klæbemidler og asfalt-

materialer, som indeholder organiske opløsningsmidler, er ikke tilladt.

3.1.1. Bestemmelsen kan fraviges indenfor perioden 1. oktober til 1. april, hvis det ikke er teknisk muligt

at opfylde bestemmelsen på grund af særlige omstændigheder vedrørende arbejdets karakter sammenholdt

med trafikforholdene.

3.1.2. Hvis der foreligger sådanne særlige omstændigheder skal disse anføres i arbejdspladsvurderingen

jf. § 6.

4. Arbejdspladsbrugsanvisning

4.1. Arbejdsgiveren skal for de asfaltmaterialer der er nævnt i 1.1. -1.4. udarbejde en arbejdspladsbrugs-

anvisning, som opfylder kravene i § 23, jf. dog 4.1.1.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

4.1.1. Ved arbejde med genbrugsmaterialer, hvori der indgår asfaltmaterialer, skal der dog kun udarbejdes

en skriftlig instruktion om, hvordan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-

ligt.

5. Personlige værnemidler

5.1. Åndedrætsværn skal altid være til rådighed ved arbejdsprocesserne.

5.2. Hvis det ved de i 5.2.1. nævnte arbejdsprocesser ikke har været teknisk muligt at træffe foranstaltnin-

ger, der hindrer udvikling af sundhedsskadelig luftforurening, skal egnet åndedrætsværn normalt anven-

des, medmindre arbejdet er kortvarigt, udendørs arbejde.

5.2.1. Eksempler på arbejdsprocesser, hvor der normalt skal anvendes egnet åndedrætsværn:

5.2.1.1. Arbejdsprocesser, hvor der indgår organiske opløsningsmidler, jf. 1.1.2., 1.1.12., 1.3.5. og 1.4.1.

5.2.1.2. Arbejdsprocesser, hvor der sker udlægning ved sprøjtning, jf. 1.1.12., 1.3.2., 1.3.5. og 1.4.1.

5.2.1.3. Arbejdsprocesser, hvor der sker udlægning ved hjælp af maskiner, og hvor arbejdsprocesserne be-

står af betjening på eller ved maskinen, fx strygebrætføreren og føreren af udlæggermaskiner uden fører-

hus, og hvor arbejdet foregår i røgfanen, medmindre temperaturen er under den i 5.2.1.3.1. nævnte.

5.2.1.3.1. Fortegnelse over maksimale materialetemperaturer målt på udlægningsstedet

Materialer

Materiale-temperaturer Bitumentype

1. Pulverasfalt, jf. pkt. 1.1.4.

Tætgraderet 145 °C 330/430

Åbengraderet 135 °C 330/430

Tætgraderet 150 °C 250/330

Åbengraderet 140 °C 250/330

2. Asfaltslidlag bortset fra pulverasfalt, jf. pkt. 1.1.5.

Tætgraderet 165 °C 100/150 - 160/220

Åbengraderet 150 °C 100/150 - 160/220

Tætgraderet 175 °C 70/100

Åbengraderet 160 °C 70/100

Tætgraderet 180 °C 40/60

Åbengraderet 165 °C 40/60

Tætgraderet 185 °C 20/30 - 35/50

Åbengraderet 170 °C 20/30 - 35/50

3. Asfaltbetonbindelag, beskyttelseslag og grusasfaltbeton, jf. pkt. 1.1.6.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

GAB 0, GAB I, ÅAB og ABM type a 175 °C 70/100 - 160/220

GAB 0, GAB I, GAB II, ABB, ABM type b og ABM type c 180 °C 40/60, modificeret bitumen

4. Asfaltbelægninger med modificeret bitumen, jf. pkt. 1.1.9.

AB, SMA, TBk, DA og ABB 185 °C K og R > 50

AB, SMA, TBk, DA og ABB 160 °C K og R 35 - 50

5.2.1.4. Maskinudlægning, hvor der anvendes asfaltmaterialer, der er tilsat fordampelige tilsætningsstof-

fer eller slipmidler, som fx dieselolie eller petroleum, anvendes åndedrætsværn, også udenfor røgfanen.

5.2.1.5. Ved svejsning af tagpap og asfaltmembraner i lukkede rum samt udendørs arbejde med svejsning

af tagpap og asfaltmembraner med utilstrækkelig ventilation.

5.2.1.6. Arbejdsprocesser med genbrugsmaterialer, hvor der afgives stenkulstjæredampe, og arbejdspro-

cesser, hvor genbrugsasfalt opvarmes med en gasflamme i nærheden af røgfanen.

5.2.1.7. Arbejdsprocesser med varmeklæber, jf. 1.3.1., 1.4.1. og støbeasfalt, jf. 1.2.1. og 1.2.2., når arbej-

det foregår i røgfanen.

5.3. Hvor sundhedsskadelig hudkontakt fra materialerne, herunder påvirkning fra kondensater, ikke kan

undgås, skal der anvendes egnede personlige værnemidler, som skal skiftes i fornødent omfang.

6. Rengøring

De tilgængelige dele af tekniske hjælpemidler, som under arbejdet forurenes med materialer omfattet af

arbejdsprocesserne i 1.1. -1.4., skal rengøres jævnligt. Rengøringen skal foretages på en sådan måde, at

materialerne spredes mindst muligt, og således at sundhedsskadelig påvirkning undgås.

7. Uddannelse

Arbejde med asfaltmaterialer i form af vejasfalt, støbeasfalt, tagdækning eller broisolering og andet vand-

tryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, må kun udføres af personer, der har gennemgået

en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. § 15 i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfaglige

uddannelser.

8. Velfærdsforanstaltninger

Der skal medbringes vand og rensemiddel, hvis arbejdet ikke foregår nær skurvogne eller faste samlings-

steder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Bilag 5

Anmeldelse af nedrivningsarbejde efter § 50

Anmeldelse af nedrivningsarbejde efter § 50 skal indsendes skriftligt eller elektronisk til Energistyrelsen

og indeholde følgende oplysninger:

1) Navn, adresse og telefonnummer på den virksomhed, der udfører arbejdet.

2) Navn på anlægget og hvor på anlægget arbejdet finder sted.

3) Arbejdets forventede begyndelsestidspunkt og afslutningstidspunkt.

4) Beskrivelse af arbejdets omfang og arbejdsmetoder.

5) Anvendte arbejdsmetoder.

6) Antal personer beskæftiget med arbejdet, herunder oplysning om uddannelse i nedrivning af asbesthol-

digt materiale.

7) Kortfattet beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger, herunder personlige værnemidler, og hvorledes det

sikres, at asbeststøv fjernes fra de ansatte, samt hvorledes andre personer tæt ved arbejdsstedet beskyttes.

8) Beskrivelse af rengøringsarbejdet, herunder hvem der udfører dette.

9) Angivelse af asbesttype og asbestmængder (hvis kendte).

10) Dato og underskrift for henholdsvis virksomheden, anlæggets driftsansvarlige virksomhed, og repræ-

sentanter for det organiserede samarbejde for sikkerhed og sundhed på anlægget.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Bilag 6

Metode for måling af luftens asbestindhold efter § 52

Prøveudtagningen foretages af personale med de nødvendige kvalifikationer. Den efterfølgende analyse

af prøverne skal foretages af akkrediterede laboratorier.

Prøveudtagningen skal være af en sådan varighed, at der kan konstateres en påvirkning, som efter at være

blevet tidsmæssigt vægtet enten ved måling eller beregning er repræsentativ for en referenceperiode på 8

timer, idet der samtidig skal tages hensyn til de længerevarende arbejdstider på anlæg, jf. § 5, stk. 2.

Optællingen af fibre skal så vidt muligt udføres ved hjælp af et fasekontrast-mikroskop (PCM) i overens-

stemmelse med den metode, som WHO (Verdenssundhedsorganisationen) anbefalede i 1997, eller efter

en anden metode, der giver tilsvarende resultater. Ved måling af asbest i luften tages kun fibre i betragt-

ning, der er længere end fem mikrometer og tyndere end tre mikrometer, og hvor forholdet længde/

tykkelse er større end 3:1.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Bilag 7

Praktiske retningslinjer for den helbredsundersøgelse af de ansatte, der er omhandlet i § 56, stk. 1

1) Ifølge den nuværende viden kan det fastslås, at udsættelse for frie asbestfibre kan fremkalde følgende

lidelser:

- asbestose,

- mesotheliom,

- lungekræft og

- mave- og tarmkræft.

2) Lægen skal have kendskab til de forhold eller særlige omstændigheder, hvorunder den enkelte ansatte

er blevet udsat for asbest.

3) Helbredsundersøgelser af de ansatte gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmedicinske princip-

per og praksis og bør som minimum omfatte følgende:

- udarbejdelse af en journal vedrørende den ansattes helbreds- og arbejdsforhold,

- personlig samtale,

- almindelig klinisk undersøgelse og især af thorax og

- undersøgelse af åndedrætsfunktionen (spirometri og flow-volumenkurve).

Lægen træffer afgørelse om yderligere undersøgelser, såsom undersøgelser af ekspektoratets cytologi, en

røntgenundersøgelse af thorax eller tomografi, på baggrund af den nyeste arbejdsmedicinske viden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. december 2017.

Bilag 8

Liste over stoffer og materialer omfattet af anvendelsesbegrænsninger i REACH-forordningens bi-

lag XVII, jf. § 3, stk. 2

Følgende stoffer og materialer er omfattet af anvendelsesbegrænsninger i REACH-forordningen:

1. Cement med chromat.

2. Kviksølv.

3. Kviksølvforbindelser.

4. Nonylphenol.

5. Nonylphenolethoxylater.

6. Ammoniumnitrat.

Listen er ikke udtømmende.