Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 82
Offentligt
1825447_0001.png
Til borgmester Peter Sørensen
Horsens Kommune
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Redegørelse for manglende indsats over for kontanthjælpsmodtagere
28. november 2017
Kære Peter Sørensen
Horsens Kommune har som svar på mit brev af 18. august 2017 indsendt en rede-
gørelse for, hvorfor op mod 30 pct. af de aktivitetsparate uddannelses- og kontant-
hjælpsmodtagere i kommunen ikke havde modtaget en aktiv indsats eller mentor-
støtte det seneste år
opgjort pr. marts 2017.
I forlængelse af redegørelsen har der været afholdt møde mellem Horsens Kom-
mune og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Jeg har nu haft lejlighed til at læse både redegørelsen og opsamlingen fra mødet og
noterer mig især tre ting.
Jeg vil indledningsvist kvittere for, at kommunen har taget henvendelsen alvorligt,
og at der er iværksat initiativer med henblik på at rette op på den manglende over-
holdelse af lovens krav. Herunder finder jeg det positivt, at kommunen har valgt at
udvide
”Flere skal med”-indsatsen
til at omfatte alle aktivitetsparate kontant-
hjælpsmodtagere uanset ydelsesanciennitet.
Jeg hæfter mig dog også ved, at kommunen har angivet, at finansieringen af udvi-
delsen af ”Flere skal med”-indsatsen
sker gennem nedprioritering af mentorindsat-
sen. I den forbindelse vil jeg bede kommunen være opmærksom på at sikre, at der
fortsat tildeles mentorstøtte til de borgere, som ikke er i stand til at deltage i aktive
indsatser i forbindelse med ”Flere skal med”-indsatsen.
Jeg har samtidig bemærket, at I skriver, at I kun giver mentor, når I har en klar for-
ventning om, at tilknytning af en mentor kan skabe progression for borgeren. Reg-
lerne om ret og pligt for aktivitetsparate er imidlertid klare: Hvis en borger ikke er i
stand til at modtage en aktiv indsats, så har borgeren ret og pligt til at modtage
mentorstøtte. At kommunen ikke forventer progression ved indsatsen, kan således
ikke i sig selv begrunde, at borgeren ikke modtager tilbuddet. Samtidig er mentor-
støtte et fleksibelt redskab, som i høj grad kan tilpasses til borgere med helbreds-
mæssige udfordringer, hvorfor sygdom kun i få tilfælde vil kunne begrunde, at
borgeren ikke kan deltage i mentorstøtte.
I lyset af ovenstående skal jeg anmode om en opfølgende redegørelse fra kommu-
nen senest d. 14. december 2017, som forholder sig til følgende:
J.nr. 2017-7963
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Opfølgende breve til fem kommuner vedr. manglende indsats, fra beskæftigelsesministeren
1825447_0002.png
Vurderer kommunen, at den aktuelt overholder ret og pligt-reglerne for aktivi-
tetsparate? Og hvis ikke, hvornår forventer kommunen at have rettet op på den
manglende overholdelse af reglerne?
Hvor mange aktivitetsparate har ifølge kommunens egne tal pr. 1. december
2017 ikke modtaget en indsats i ét år
og hvilke årsager kan ifølge kommunens
vurdering konkret begrunde, at de pågældende ikke har modtaget indsats?
Hvad er status for de igangsatte initiativer beskrevet i kommunens indsendte re-
degørelse?
Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen mener, at reglerne på beskæftigel-
sesområdet er for ufleksible. Derfor har regeringen fremlagt et omfattende katalog
af forslag til afbureaukratisering og forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Forenk-
lingstiltagene ændrer imidlertid på ingen måde på det forhold, at borgeren har ret til
støtte og en indsats rettet mod job og uddannelse, så længe denne lov er gældende.
Og gældende lov skal holdes.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2