Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 6
Offentligt
1797511_0001.png
Onsdag den 4. oktober 2017
Til Beskæftigelsesudvalget
Til brug for udvalgets medlemmer fremsender vi hermed et notat, som indeholder baggrundsmaterialer om vores
observationer med et konkret firma, BIC Sp. Zoo fra Polen, som vi er stødt på på flere byggepladser, og deres
manglende registrering i
Register Udenlandske Tjenesteydere
(RUT).
Vi mener, at der er et hul i lovgivningen, som kan tilskynde firmaer til misbrug af registreringsbestemmelserne således
at forstå, at hvis et firma ikke ønsker at lade sig registrere efter lovgivningen, så kan de slippe uden om dette ved blot
at betale den første bøde. Konkret kan et firma, efter at have betalt bøden, fortsætte med at holde sig under
registerets radar på den samme byggeplads. Efter vores mening, er det helt ved siden af, at AT kun udsteder 1 bøde
pr. plads, selv om firmaer fortsat ikke registrerer sig i RUT. (se
bilag 4)
I det konkrete tilfælde har vi at gøre med et polsk el-firma, som har ca. 140 polske elektrikere ansat i Danmark,
Tyskland og Belgien. Virksomheden, der har arbejdet i Danmark siden 2011 for både private firmaer og offentlige
myndigheder såsom Slagelse Sygehus, Århus Ret og Amager Ressource Center (Amager Bakke), er medlem af Dansk
Industri.
Vi har anmeldt BIC i alt 21 gange for manglende RUT-registrering i perioden 7. marts 2017 til dags dato for arbejde på
byggepladser i Nyropsgade og i Carlsberg Byen. En aktindsigt hos Arbejdstilsynet har ligeledes vist, at AT er stødt på
firmaet i yderligere otte tilfælde. Alt i alt 28 gange, som vi kan dokumentere, er BIC blevet anmeldt for manglende
RUT-registrering. Vi kan konstatere, at reaktionstiden hos myndighederne mht. udstedelse af bøder for denne
overtrædelse af lovgivningen er urimelig lang.
Ved ikke at registrere sig i RUT kan BIC således vanskeliggøre myndighedernes muligheder for at opkræve skat i
Danmark, da SKAT ikke kender til virksomhedens arbejde i Danmark. Det samme gælder skattebetaling for ansatte i
firmaet.
Ligeledes betyder denne praksis, at Arbejdstilsynet ikke kan gennemføre systematisk tilsyn med virksomheden i
henhold til Arbejdsmiljøloven, da man kun tilfældigvis støder på firmaet.
Det er efter vores opfattelse ikke en ønskværdig situation for hverken myndigheder som Arbejdstilsynet og SKAT eller
for os som faglige organisationer, at et firma gennem dette hul i lovgivningen kan bidrage til social dumping og
dermed unfair konkurrence. Der bør være lighed for loven for både danske og tilrejsende virksomheder.
Med venlig hilsen
John Ekebjærg-Jakobsen, formand, Byggefagenes Samvirke
Oversigt over bilag:
Bilag 1: Rapport om RUT overtrædelser (8. februar 2012)
Bilag 2: Oversigt over anmeldelser til AT (7.3.17
1.9.17)
Bilag 3: Oversigt over BIC-arbejdssteder (2011
2016)
Bilag 4: Arbejdstilsynets notat om bødepraksis
Bilag 5: Arbejdstilsynets indstilling til politiet
Byggefagenes Samvirke København: Dansk El- Forbund Kbh.
3 F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.
Malernes
Fagforening i Storkøbenhavn
Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873
3F Storkøbenhavn
3F Vestegnen
3F Mølleåen
3F Kastrup og Omegn
3F Høje Taastrup
Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920
HK IT Medie og Industri
Hovedstaden
Metal Hovedstaden