Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 37
Offentligt
Forslag
til
Lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1.
Loven har til formål i forbindelse med overgangen til et nyt feriesystem, jf. ferielovens § 49,
stk. 2, at sikre lønmodtagernes krav på tilgodehavende feriemidler og at give arbejdsgiverne
mulighed for at beholde de tilgodehavende feriemidler, indtil de forfalder til betaling.
Stk. 2.
Til sikring af lovens formål oprettes Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler
(fonden) som en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der forestår midlernes
indbetaling, forvaltning og udbetaling.
Stk. 3.
Ved tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 1, forstås feriebetaling opgjort efter § 2.
Stk. 4.
Fonden indtræder ved indberetning efter § 3 i lønmodtagerens indberettede krav på
tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 3, mod arbejdsgiveren, hvorefter arbejdsgiveren alene kan betale
med frigørende virkning til fonden, og lønmodtageren alene kan rette sit krav mod fonden. Indtil
fonden er indtrådt i lønmodtagerens indberettede krav på tilgodehavende feriemidler, er kravet et
forhold imellem lønmodtager og arbejdsgiver, som forældes efter § 4 i forældelsesloven.
Kapitel 2
Opgørelse og indberetning af tilgodehavende feriemidler
§ 2.
Feriedage og feriebetaling optjent i perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 efter
lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af
29. december 2015, og ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om ferie opgøres for hver enkelt
lønmodtager pr. den 31. august 2020.
Stk. 2.
Feriebetalingen beregnes som feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsperioden,
jf. § 26 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 som ændret ved § 5 i lov nr.
1868 af 29. december 2015, og ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om ferie, jf. dog stk. 3 og
4.
Stk. 3.
For en lønmodtager, der er antaget månedsvis eller for længere tid, og som i den i stk. 1
nævnte periode under ansættelsen har haft orlov efter barselsloven, hvor arbejdsgiveren skal betale
delvis løn, beregnes feriebetalingen for orlovsperioden på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige
løn i de seneste 4 uger, hvor fuld løn er udbetalt.
Stk. 4.
I det omfang en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, ifølge kollektiv aftale har krav på
pensionsbidrag af feriegodtgørelse ved fratræden, indgår disse midler i opgørelsen efter stk. 1.
1
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
§ 3.
Der skal for hver enkelt lønmodtager ske indberetning til fonden af tilgodehavende feriemidler
opgjort efter § 2 senest den 31. december 2020. Arbejdsgiver kan ved undskyldelige fejl gøre
indsigelse imod indberetningen på samme måde som angivet i §4, stk. 3.
Stk. 2.
Indberetningen foretages af den arbejdsgiver, hos hvem optjeningen af de tilgodehavende
feriemidler er sket. For tilgodehavende feriemidler, som er indberettet til FerieKonto i henhold til §
28 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 som ændret ved § 5 i lov nr.
1868 af 29. december 2015, eller som er indberettet til en privat feriekasse i henhold til en kollektiv
overenskomst, foretages indberetningen dog af henholdsvis FerieKonto og den private feriekasse.
Stk. 3.
Indberetningen skal for hver enkelt lønmodtager indeholde oplysning om
1) navn og CPR-nummer eller anden entydig identifikation,
2) det beløb, de tilgodehavende feriemidler er opgjort til, samt
3) antallet af opsparede feriedage.
Stk. 4.
Fonden kan afvise indberetningen, hvis arbejdsgiveren ikke ved påkrav kan dokumentere, at
de tilgodehavende feriemidler er opgjort i overensstemmelse med §2.
Stk. 5.
Undlader arbejdsgiver at foretage indberetning i overensstemmelse med stk. 1-4, kan fonden
pålægge arbejdsgiveren straks at indsende de manglende oplysninger. Undlader arbejdsgiver på
trods af pålæg herom at indsende de manglende oplysninger, kan fonden træffe afgørelse om, at
arbejdsgiveren skal foretage indbetaling af tilgodehavende feriemidler inden for en frist på fire uger,
hvorved arbejdsgiver mister retten efter § 6, stk. 1, til at beholde midlerne. Rykkerskrivelsen vil
blive pålagt gebyr.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen, herunder om dens
indhold og form, samt nærmere regler om opkrævning af et administrationsbidrag ved indberetning
af et krav, der kan afvises efter stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden og vilkårene for sanktioner og håndhævelse i forbindelse med
mangelfuld indberetning af tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 5, herunder om opkrævning af
gebyrer for rykkerskrivelser og niveauet herfor.
§ 4.
Fonden underretter arbejdsgiveren og efterfølgende lønmodtageren om de indberettede
oplysninger m.v., jf. §§ 3 og 28.
Stk. 2.
Forud for underretningen af arbejdsgiver efter stk. 1 skal fonden undersøge, om arbejdsgiver
har foretaget fuldstændig indberetning for alle lønmodtagere. Hvis fonden identificerer
lønmodtagere, for hvilke der må antages ikke at være indberettet oplysninger om tilgodehavende
feriemidler, foretager fonden høring af arbejdsgiveren og lønmodtageren over den manglende
indberetning.
Stk. 3.
En lønmodtager, der er uenig i en opgørelse efter stk. 1 eller 2, skal gøre indsigelse senest
den 30. juni 2025. Ved orientering af fonden om indsigelsen skal lønmodtageren dokumentere, at
lønmodtageren og arbejdsgiveren er enige om en anden opgørelse af de tilgodehavende feriemidler,
eller dokumentere, at lønmodtageren har foretaget de i § 35, stk. 2, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december
2015, nævnte skridt.
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
§ 5.
FerieKonto og private feriekasser skal til fonden overføre de tilgodehavende feriemidler, der
er indberettet til fonden, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt., senest den 31. december 2020, jf. dog stk. 2.
Tilgodehavende feriemidler, som en arbejdsgiver har indberettet til, men i strid med reglerne ikke
har indbetalt til FerieKonto eller en privat feriekasse, kan fonden forlange betalt inden fire uger med
tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015. Om arbejdsgiverens ret og pligt til at
foretage indbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler gælder reglerne i kapitel 3.
Stk. 2.
FerieKonto skal til fonden overføre de feriemidler, der er indbetalt til FerieKonto for
perioden 1. september 2019 til 31. december 2019, senest den 1. april 2020.
Kapitel 3
Arbejdsgivers betaling
§ 6.
Arbejdsgiver indbetaler i forbindelse med indberetningen efter § 3 tilgodehavende feriemidler
for hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiver i forbindelse med indberetningen efter § 3
tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de
forfalder til betaling efter §§ 8 og 9 jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.
Stk. 2.
En arbejdsgiver, der ikke har indbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler til fonden, skal
årligt senest den 31. august bekræfte over for fonden, at arbejdsgiver fortsat vil beholde ikke
forfaldne, tilgodehavende feriemidler i virksomheden.
Stk. 3.
En arbejdsgiver, der ikke har indbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler til fonden, kan
til enhver tid frivilligt indbetale en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler tillagt de foretagne
årlige indekseringer, jf. §7.
Stk. 4.
Frivilligt indbetalte tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 3, indekseres efter § 7. Indekseringen
er forholdsmæssig for perioden fra den seneste indeksering efter § 7 og frem til og med den måned,
hvori indbetaling finder sted.
Stk. 5.
Ved arbejdsgivers fulde indbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler med
tillæg af indeksering, jf. stk. 4 og § 7, ophører arbejdsgivers forpligtelser over for fonden
vedrørende den pågældende lønmodtager.
§ 7.
Beskæftigelsesministeren eller den, som beskæftigelsesministeren bemyndiger hertil,
fastsætter hvert år den senest den 31. maj størrelsen af den indeksering, arbejdsgiverne skal anvende
til at regulere de tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiverne skal indbetale til fonden.
Stk. 2.
Fonden giver arbejdsgiver meddelelse om størrelsen af indekseringen af de tilgodehavende
feriemidler.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fondens meddelelse til arbejdsgiver.
§ 8.
Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned afgørelse om, at tilgodehavende
feriemidler, jf. herved § 28, stk. 4, som er udbetalt eller skal udbetales til lønmodtageren i perioden
fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år, jf. § 15,
stk. 1, 1. pkt., skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret. I
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
2021 træffes endvidere afgørelse om indbetaling af andre tilgodehavende feriemidler, som i medfør
af § 15, stk. 1. 1. pkt., jf. § 15, stk. 5, kan kræves udbetalt den 1. oktober 2021.
Stk. 2.
Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned afgørelse om, at tilgodehavende
feriemidler, jf. herved § 28, stk. 4, som i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til
udgangen af februar måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til lønmodtager efter § 15, stk. 2-4,
skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret. I 2021 træffes
endvidere afgørelse om indbetaling af tilgodehavende feriemidler, hvorom fonden inden udgangen
af februar måned 2021 har bestemt, at der skal ske udbetaling efter § 15, stk. 2-4, den 1. oktober
2021, jf. §
1515,
stk. 5.
Stk. 3.
Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned afgørelse om, at forholdsmæssig
indeksering efter § 6, stk. 4, som vedrører perioden fra den 1. juni i det forudgående år til den 31.
maj i afgørelsesåret, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september.
§ 9.
Tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiver forfalder, uanset § 8, til betaling til fonden senest
samtidig med, at arbejdsgivers virksomhed opløses, ophører eller opgiver den tilknytning til
Danmark, som udløste de registrerede krav på tilgodehavende feriebetaling, og i øvrigt ved
arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgørelse om
insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling. Arbejdsgiveren skal
endvidere indbetale tilgodehavendet ved afvikling af sine aktiviteter.
Stk. 2.
I forbindelse med hel eller delvis overdragelse af en virksomhed kan overdrager og
erhverver i fælleskab meddele fonden, at erhverver overtager overdragers forpligtelse vedrørende
tilgodehavende feriemidler over for fonden.
§ 10.
Undlader arbejdsgiver, der ikke har indbetalt tilgodehavende feriemidler, at tilkendegive, at
denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 1, eller at bekræfte,
at denne fortsat ønsker at beholde ikke forfaldne, tilgodehavende feriemidler i virksomheden, jf. §
6, stk. 2, skal fonden umiddelbart efter fristen for indberetning, jf. §3, stk. 1, eller fristen for
bekræftelse jf. § 6, stk. 2, sende en rykkerskrivelse til den pågældende arbejdsgiver. Foreligger der
ikke svar inden fire uger fra modtagelse af rykkerskrivelsen, forfalder samtlige tilgodehavende
feriemidler hos arbejdsgiveren, medmindre manglende tilkendegivelse eller rettidig bekræftelse er
undskyldelig og uden betydning for udsigten til, at der vil ske betaling. Fonden kan fastsætte en frist
for dokumentation heraf. Rykkerskrivelsen vil blive pålagt gebyr.
Stk. 2.
Undlader arbejdsgiver at indbetale tilgodehavende feriemidler, der er forfaldne, jf. § 3, stk.
5, 2. pkt., § 5, 2. pkt., §§ 8-9 og § 10, stk. 1, skal fonden, når dette ikke allerede er sket, sende en
rykkerskrivelse til arbejdsgiveren med krav om indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler
inden fire uger. Dette krav om rykkerskrivelse gælder dog ikke ved forfald som følge af
arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgørelse om
insolvensbehandling, eller hvor boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling. Rykkerskrivelsen
vil blive pålagt gebyr.
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
§ 11.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgivers indbetaling af
tilgodehavende feriemidler efter §§ 3, 5-6 og 8-10, herunder om de oplysninger der skal ledsage
indbetalingen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgivers meddelelse til fonden
om, at arbejdsgiver vil beholde ikke forfaldne, tilgodehavende feriemidler i virksomheden, efter § 6,
stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden og vilkårene
for sanktioner og håndhævelse i forbindelse med mangelfuld indbetaling af tilgodehavende
feriemidler, herunder om, hvornår der foreligger undskyldelighed efter § 10, stk. 1, 2. pkt., samt om
opkrævning af gebyrer for rykkerskrivelser efter § 10 og niveauet herfor.
Kapitel 4
Lønmodtagers krav
§ 12.
Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler efter denne lov omfatter indberettede
tilgodehavende feriemidler, jf. § 3, med tillæg af den årligt tilskrevne regulering efter § 13, jf. dog §
28, stk. 3.
§ 13.
Fondens resultat tilskrives én gang årligt pr. 30. juni de enkelte lønmodtageres
tilgodehavende feriemidler i forhold til deres andel i den samlede formue.
§ 14.
Fonden oplyser hvert år en saldoopgørelse af de tilgodehavende feriemidler inklusiv den
årlige regulering, jf. § 13, til hver enkelt lønmodtager, uanset om de tilgodehavende feriemidler
beror hos arbejdsgiver eller er indbetalt til fonden.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold af og formkrav til
saldoopgørelser efter stk. 1.
Kapitel 5
Udbetaling til lønmodtager
§ 15.
Fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler med tillæg af årlige reguleringer, jf. § 13, til
lønmodtager, når lønmodtager har nået folkepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov om social
pension, jf. dog stk. 2-5. Lønmodtageren og fonden kan aftale, at tilgodehavende feriemidler
udbetales på et senere tidspunkt.
Stk. 2.
Fonden kan efter ansøgning udbetale tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere, der har
forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren
1) har fået tildelt førtidspension i henhold til kapitel 3 i lov om social pension,
2) har fået tildelt efterløn i medfør af reglerne i kapitel 11a i lov om arbejdsløshedsforsikring,
3) har fået tildelt fleksydelse efter kapitel 2 i lov om fleksydelse,
4) har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller
5) har taget varigt ophold i udlandet.
Stk. 3.
Ved lønmodtagers død udbetaler fonden tilgodehavende feriemidler til dødsboet.
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 4.
Fonden skal udbetale tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere, hvis samlede
tilgodehavende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr.
Stk. 5.
Fonden har ikke pligt til at opfylde krav på udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter
stk. 1-4, før den 1. oktober 2021.
Stk. 6.
Fonden kan kræve udbetalte tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren ikke har krav
på, tilbagebetalt.
§ 16.
Lønmodtagers krav på udbetaling efter § 15, stk. 1 og 3, forældes som fordringer omfattet af
forældelseslovens § 4, dog tidligst 5 år efter, at opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende
feriemidler er blevet endelig, jf. § 4.
§ 17.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilgodehavende
feriemidler, jf. § 15.
Kapitel 6
Administration m.v.
§ 18.
Fonden drives af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. kapitel 3 i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter de tilgodehavende feriemidler i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 3, 4 og 5 i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, så de
berettigede lønmodtageres interesser varetages bedst muligt.
Stk. 2.
Fondens forvaltning og administration af midler efter denne lov indgår i Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds regnskabs- og revisionsmæssige forpligtelser efter kapitel 5 i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Fondens administration og kapitalforvaltning vedrørende de opsparede feriemidler
skal være specificeret i årsrapporten for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
§ 19.
Driften af fonden varetages med teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension yder bistand på omkostningsdækket basis. Der
indgås en administrationsaftale mellem fonden og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Udgifter til dækning af teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension finansieres af bidrag fra de arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres
ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Opkrævning af bidrag fra arbejdsgiverne sker ved
fælles opkrævning sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold
til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Øvrige udgifter dækkes af fonden.
Stk. 3.
Sker indbetaling af bidrag efter stk. 2 ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af
bidraget fra forfaldsdatoen med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om
renter og andre forhold ved forsinket betaling.
Stk. 4.
I tilfælde af fejl under udførelsen af administrationen bærer arbejdsgiverne, jf. stk. 2, det
økonomiske ansvar. Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at begrænse det økonomiske tab
og berigtige fejlen. Arbejdsmarkedets Tillægspension underretter hurtigst muligt bestyrelsen for
fonden om væsentlige fejl.
6
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om bidragets størrelse, jf. stk. 2, efter indstilling
fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse. Ministeren fastsætter desuden regler om
beregning af bidraget og nærmere regler om opkrævning af bidraget og modregning.
§ 20.
Fonden kan indhente og behandle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere til brug for
administration af og kontrol med overholdelsen af denne lov, herunder foretage registersamkøring.
Arbejdsgivere, lønmodtagere, faglige organisationer og a-kasser skal efter anmodning give fonden
alle oplysninger, der er nødvendige for fondens administration og kontrol efter denne lov.
Stk. 2.
Fonden kan til brug for administration af og kontrol med denne lov få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Denne adgang omfatter alle
oplysninger om indkomst, herunder modtagelse af offentlige ydelser, løn- og ansættelsesperiode og
ferie m.v.
Stk. 3.
Fonden kan indhente nødvendige person- og virksomhedsoplysninger fra andre offentlige
myndigheder i elektronisk form til brug for administration og kontrol, herunder fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4.
Fonden kan til brug for administration af denne lov foretage registersamkøring i
kontroløjemed af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1-3.
Kapitel 7
Beskyttelse af tilgodehavende feriemidler
§ 21.
Lønmodtagernes Garantifond sikrer fondens krav på tilgodehavende feriemidler hos
arbejdsgiver i tilfælde omfattet af § 3, stk. 5, § 5 og § 10, efter reglerne i lov om Lønmodtagernes
Garantifond.
Stk. 2.
Lønmodtagernes Garantifond foretager indbetaling af tilgodehavende feriemidler til fonden.
Det er uden betydning, om betingelserne for udbetaling af de tilgodehavende feriemidler til
lønmodtager er indtrådt.
§ 22.
Fonden anmelder krav på tilgodehavende feriemidler til Lønmodtagernes Garantifond snarest
efter, at fonden er blevet bekendt med forhold omfattet af § 3, stk. 5, § 5 og § 10. Fonden vedlægger
dokumentation for kravet.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fondens anmeldelse af krav til
Lønmodtagernes Garantifond, herunder om hvilket materiale, der kan udgøre dokumentation for
kravet.
§ 23.
Lønmodtager kan ikke gyldigt overdrage sit krav på tilgodehavende feriemidler, og kravet
kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.
Kapitel 8
Digital kommunikation
7
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
§ 24.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at fondens kommunikation med
myndigheder, juridiske personer og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation) i
forbindelse med varetagelse af opgaver efter denne lov. Ministeren kan herunder fravige formkrav i
lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation. Ministeren kan fastsætte regler om, at
digitale meddelelser anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være
undtaget fra kravet om digital kommunikation.
Kapitel 9
Tilsyn og klageadgang
§ 25.
Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at bestyrelsen for fonden udfører sit hverv i
overensstemmelse med lovgivningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Finanstilsynet påser, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond overholder § 18, stk. 1, ved
forvaltningen af midlerne. Reglerne i kapitel 5 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond finder
tilsvarende anvendelse.
§ 26.
Afgørelser efter denne lov kan inden 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt,
indbringes for det efter reglerne i kapitel 10 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte
ankenævn.
Kapitel 10
Straf
§ 27.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den arbejdsgiver, der
uden rimelig grund undlader at betale tilgodehavende feriemidler efter § 6, stk. 1 og 2, og §§ 8-9.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel (Straffeansvar for juridiske personer).
Stk. 3.
Der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til denne lov.
Kapitel 11
Særlig mulighed for fondsferiedage for nye på arbejdsmarkedet i 2019
§ 28.
En lønmodtager, som ønsker at benytte sig af retten efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, til at
afholde op til 8,3 feriedage optjent i 2019 som særlige fondsferiedage med feriebetaling fra fonden,
skal indgive ansøgning til fonden herom. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for
opgørelse og afholdelse af fondsferiedage.
Stk. 2.
Den feriebetaling, som fonden kan udbetale, udgør 12,5 pct. af lønindkomsten i
optjeningsperioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3.
Udbetaling efter stk. 2 fratrækkes lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler efter
§ 12 mod fonden. Forud for underretning efter § 4, stk. 1, af lønmodtageren skal fonden undersøge,
8
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
om lønmodtageren har fået udbetalt feriebetaling efter stk. 2, som skal fratrækkes ved opgørelsen af
lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler.
Stk. 4.
Udbetaling efter stk. 2 og fradrag efter stk. 3 er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til
indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler vedrørende den pågældende
lønmodtager. Ved opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden, ses der bort fra det
efter stk. 3 foretagne fradrag i, hvad lønmodtageren har krav på at få udbetalt.
Stk. 5.
Feriebetalingen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang den
træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser.
Feriebetalingen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den
træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse. Udbetalingen som nævnt i 1. pkt. henregnes til A-
indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og medregnes til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter
arbejdsmarkedsbidragsloven. Kildeskattelovens § 49 B finder tilsvarende anvendelse.
Ikrafttræden og ændringer i anden lovgivning
§ 29.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§ 30.
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, §
2 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 12 i lov nr. 1549 af 13.
december 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes som nyt
stk. 2:
»Stk.
2.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal endvidere drive Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler i henhold til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler.«
§ 31.
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som
ændret ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:
1.
Før § 1 indsættes som ny
overskrift:
»Lovens
formål«
2.
I
§ 1
indsættes som nyt
stk. 4:
»Stk.
4.
Lønmodtagernes Garantifond skal endvidere sikre Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler efter §§ 8 a-8 d.«
3.
Før § 2 indsættes som ny
overskrift:
9
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
»Lønmodtagerkrav«
4.
Efter § 8 indsættes som ny
overskrift
og nye
§§ 8 a-8 d:
»Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav
§ 8 a.
Lønmodtagernes Garantifond sikrer Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers
krav på tilgodehavende feriemidler i de tilfælde, hvor et krav ikke er indbetalt til fonden efter
forfald i henhold til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Stk. 2.
Garantien omfatter krav på tilgodehavende feriemidler med indeksering efter § 7 i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Garantien omfatter endvidere gebyrer
efter § 3, stk. 5, og § 10, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Garantien omfatter ikke, hvad der svarer til en fast afgift på 38 pct. af de tilgodehavende
feriemidler, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
§ 8 b.
Fonden foretager udbetaling, når kravet er anmeldt og dokumenteret over for fonden.
§ 8 c.
Fonden indtræder i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav mod
arbejdsgiveren.
Stk. 2.
Krav jf. stk. 1, skal være påtegnet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis dette
er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i andre EU- og EØS-lande.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fremgangsmåden og vilkårene for indbetaling
af garantimidler, gebyr for mangelfuld betaling, omkostninger forbundet med inddrivelse og
mulighederne for henstand og eftergivelse af sådanne krav mod arbejdsgiveren og dennes bo.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Lønmodtagernes Garantifond fastsætte regler om
fremgangsmåden ved opkrævning af garantimidler fra arbejdsgiveren eller dennes bo, herunder om
anvendelse af en obligatorisk selvbetjeningsløsning.
Stk. 4.
Ved indbetaling af garantimidler, der fastsættes med hjemmel i stk. 3, fastsættes en årlig
rente, der svarer til den fastsatte referencesats med tillæg på 5,75 pct. Som referencesats anvendes
den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det
pågældende år. Renten beregnes fra tidspunktet for fondens indbetaling til Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidler og til indbetaling af garantimidler er sket. Den maksimale løbetid
for en afdragsordning, der fastsættes med hjemmel i stk. 3, er 3 år.
Stk. 5.
Der er udpantningsret for tilgodehavender efter stk. 1, herunder for renter, gebyrer og
omkostninger, der pålægges efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven.
§ 8 d.
Offentlige myndigheder, arbejdsgivere og faglige organisationer skal efter anmodning give
fonden de oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling fra fonden.
Stk. 2.
Fonden kan til brug for administrationen af og kontrol med §§ 8 a-8 d få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.
10
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
Stk. 2 omfatter alle oplysninger om indkomst m.v. til brug for beregning og udbetaling til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler af krav mod en ophørt eller insolvent
arbejdsgiver, herunder oplysninger om hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den,
oplysningerne vedrører. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at supplere og
kontrollere Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers oplysninger i forbindelse med
udbetaling af krav anmeldt over for fonden.
Stk. 4.
Fonden kan indhente nødvendige person- og virksomhedsoplysninger fra andre offentlige
myndigheder i elektronisk form til brug for administration af §§ 8 a-8 d, herunder fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5.
Fonden kan til brug for administration af §§ 8 a-8 d foretage registersamkøring i
kontroløjemed at data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1-4.«
5.
Før § 9 indsættes som ny
overskrift:
»Arbejdsgivers
bidragspligt«
6.
Før § 10 indsættes som ny
overskrift
og ny
§ 9 a:
»Administration,
straf m.v.
§ 9 a.
Staten indbetaler hvert år i perioden fra 2020 til 2078 et beløb til delvis dækning af udgifter i
Lønmodtagernes Garantifond.«
7.
Før § 14 indsættes som ny
overskrift:
»Ikrafttræden
m.v.«
§ 32.
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 1. januar 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 84
af 28. januar 2014, § 3 i lov nr. 737 af 25. juni 2014, § 16 i lov nr. 573 af 4. maj 2015 og § 3 i lov
nr. 550 af 30. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 95, stk. 1,
indsættes som et nyt
nr. 6:
»6) Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler.«
§ 33.
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret
senest ved § 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 14 A indsættes:
Ӥ
14 B.
Udbetaling af tilgodehavende feriemidler med tillæg af årlige reguleringer, jf. § 15 i lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det omfang de hidrører fra indbetalinger til fonden omfattet af § 19, stk. 5,
jf. dog stk. 2. Øvrige udbetalinger efter § 15 i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
11
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
Krav på tilgodehavende feriemidler som nævnt i § 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes
Garantifond, som Lønmodtagernes Garantifond indbetaler til Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler efter § 8 b i nævnte lov, medregnes ikke til lønmodtagerens
skattepligtige indkomst. Af kravet betaler arbejdsgiveren en afgift på 38 pct. § 38 finder ikke
anvendelse på denne afgift.
2.
I
§ 19
indsættes som
stk. 5:
”Stk. 5.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en arbejdstager medregnes ikke beløb,
der indbetales af arbejdsgiveren til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter §§
6, 8 og 9 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.”
§ 34.
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 10. oktober 2014, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, § 3 i lov nr. 1883 af 29. december 2015 og § 8 i
lov nr. 1888 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, litra b),
indsættes efter ”Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), ”: ”herunder
i
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavender Feriemidler,
2.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som
nr. 14:
”14) Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
3.
I
§ 6, stk. 1,
ændres ”9 og 13” til: ”9, 13 og 14”
4.
I
§ 6
indsættes som
stk. 9:
”Stk. 9.
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler er ikke skattepligtig af indeksering
efter § 7 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.”
§ 35.
I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lov nr. 471 af 12. juni 2009, som senest ændret ved § 5 i lov
nr. 1888 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes som
nr. 6:
”6) Udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 14 B, stk. 1, 1. pkt.
§ 36.
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 3 i
lov nr. 1884 af 29. december 2015 og senest ved § 11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 43, stk. 2, litra f,
indsættes før ” § 20, stk. 1 og 2”: ”§ 14 B,”
2.
I
§ 49 A, stk. 2,
indsættes som
nr. 13:
”13) Udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt.
12
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
3.
I
49 B, stk. 1, 1. pkt.
ændres ”og 12” til: ”, 12 og 13”.
§ 37.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
13
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Lovforslaget
2.1. Lovens titel og formål
2.2. Oprettelse af fonden og anvendelsesområde
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udvalgets overvejelser og forslag
2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Opgørelse og indberetning af tilgodehavende feriemidler
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Udvalgets overvejelser og forslag
2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Indbetaling af tilgodehavende feriemidler
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Udvalgets overvejelser og forslag
2.4.2.1. Likviditetssikring i virksomhederne
2.4.2.2. Forrentning af tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiverne
2.4.2.3. Opkrævning af tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiverne
2.4.2.4. Sikkerhed for lønmodtagernes midler
2.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Udvalgets overvejelser og forslag
2.5.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Udbetaling til lønmodtager af tilgodehavende feriemidler
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Udvalgets overvejelser og forslag
2.6.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Administration m.v.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Udvalgets overvejelser og forslag
2.7.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Beskyttelse af tilgodehavende feriemidler
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Udvalgets overvejelser og forslag
2.8.2.1. Lønmodtagernes Garantifond
2.8.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Omgåelse
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Udvalgets overvejelser og forslag
2.9.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Særlig mulighed for fondsferiedage for nye på arbejdsmarkedet i 2019
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Udvalgets overvejelser og forslag
14
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
2.10.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Ændringer i anden lovgivning
3.1. Ændringer i lov om Lønmodtagernes Garantifond og Konkursloven
3.1.1.
Gældende ret
3.1.2.
Udvalgets overvejelser og forslag
3.1.2.1. Bidrag til dækning af udgifter i Lønmodtagernes Garantifond
3.1.3.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Ændringer i skattelovgivningen
3.2.1.
Gældende ret
3.2.2.
Udvalgets overvejelser og forslag
3.2.2.1. Den skattemæssige behandling af lønmodtagernes tilgodehavende
3.2.2.2. Beskatningen af afkastet i Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler
3.2.3.
Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.3.1. Den skattemæssige behandling af lønmodtagernes tilgodehavende
3.2.3.2. Beskatningen af afkastet i Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.1. Konsekvenser for offentlige finanser
4.1.1.
Direkte virkninger af en ny ferieordning
4.1.2.
Midlertidige virkninger knyttet til overgangsordningen
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og aftalepartierne (S, DF, ALT, R, og SF)
indgik den [] aftale om en ny ferielov. Aftalepartierne er enige i Ferielovsudvalgets betænkning i
sin helhed og udmønter på den baggrund de lovforslag og forslag til følgelovgivning, som indgår i
udvalgets betænkning med følgende hovedpunkter:
•
Samtidighedsferie for alle, også nyansatte og tilbagevendte på arbejdsmarkedet.
•
Flytning af ferieåret og indførelse af en ny ferieafholdelsesperiode.
•
Fortsat to former for feriebetaling.
•
Et enkelt feriesystem baseret på almene og fælles løsninger.
•
En ansvarlig overgangsordning med fokus på lønmodtagernes feriemønster og
arbejdsgivernes likviditet.
Det fremgår af den politiske Aftale om ny ferieordning med samtidighedsferie, at aftalepartierne er
enige om, at det i forlængelse af Ferielovsudvalgets anbefaling til en ny ferielov med overgang til
samtidighedsferie er nødvendigt med en overgangsordning, der reducerer det likviditetstab, som
arbejdsgiverne vil opleve ved indførelse af samtidighedsferie.
15
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Ifølge aftalepartierne skal overgangsordningen skal desuden sikre, at samtlige lønmodtagere
overgår til samtidighedsferie på samme tid, således at virksomhederne alene skal administrere én
ferieordning. Der skal være en passende lang periode fra vedtagelse af ny ferielov med
samtidighedsferie til ikrafttræden, således at arbejdsmarkedets parter får mulighed for at tilpasse
overenskomsterne.
Overgangsordningen skal derudover blandt andet tage højde for, at feriemønsteret i den nuværende
ferieordning så vidt muligt kan opretholdes i overgangsåret, samt at lønmodtagerne bevarer deres
ret til den feriebetaling, som de har optjent.
Aftalepartierne er enige om, at der oprettes en fond til forvaltning og administration af
lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler, hvor de tilgodehavende feriemidler udbetales ved
lønmodtagerens pension, eller når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.
For en nærmere beskrivelse af aftalen om ny ferielov i øvrigt henvises der til det nævnte lovforslag.
Lovforslaget har sammen med det samtidig fremsatte lovforslag om lov om ferie til formål at
udmønte den politiske aftale om en ny ferielov, som aftalepartierne ønsker gennemført i
indeværende folketingsår.
Med lovforslaget indføres en ny lov, der har til formål at sikre, at den beskrevne overgangsordning,
der foreslås i det samtidig fremsatte lovforlag om lov om ferie, vil kunne gennemføres ansvarligt og
med fokus på arbejdsgivernes likviditet og lønmodtagernes ret til den feriebetaling de har optjent.
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1568/2017 om ny ferielov og overgang til samtidighedsferie
(herefter ”betænkningen”). Betænkningen er afgivet af Ferielovsudvalget (herefter ”udvalget”).
2. Lovforslaget
2.1. Lovens titel og formål
Det foreslås, at der oprettes en fond med det formål at forvalte og administrere lønmodtagernes
tilgodehavende feriemidler, som led i den foreslåede overgangsordning, jf. § 49, stk. 2, i det
samtidig fremsatte forslag til ferielov.
Det foreslås, at lovens titel er: Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Lovens titel afspejler, at lovens formål er at sikre lønmodtagernes krav på tilgodehavende
feriemidler i forbindelse med overgangen til et nyt feriesystem.
2.2. Oprettelse af fonden og anvendelsesområde
2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende ferielov optjener lønmodtagerne fem ugers betalt ferie pr. kalenderår til
afholdelse i ferieåret, som løber fra den 1. maj året efter optjeningsåret til den 30. april i det
næstfølgende år.
Så længe lønmodtageren er i ansættelse, vil lønmodtageren løbende optjene ny ferie frem til det
tidspunkt, hvor lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. På det tidspunkt vil lønmodtageren få
udbetalt den ferie, som ikke er afholdt, jf. ferielovens § 30, stk. 1. Lønmodtagere forlader fx
arbejdsmarkedet ved pensionering eller ved fraflytning til udlandet. I de tilfælde, hvor en
lønmodtager ophører i én ansættelse, men fortsætter i en ny ansættelse, vil lønmodtageren kunne få
optjente feriepenge udbetalt via FerieKonto, når vedkommende holder ferie hos den nye
arbejdsgiver, jf. ferielovens § 29. Desuden vil der i særlige tilfælde være mulighed for at få udbetalt
16
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
1810882_0017.png
feriegodtgørelse, når lønmodtageren ikke er i et ansættelsesforhold og ikke modtager visse
offentlige ydelser.
I den eksisterende ferieordning påvirkes lønmodtagerens ret til at afholde ferie med betaling
således som udgangspunkt kun af forskydningen mellem optjening og afholdelse af betalt ferie ved
indtræden på arbejdsmarkedet, samt når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. Derudover vil der
i forbindelse med længerevarende, midlertidigt fravær fra arbejdsmarkedet være situationer, hvor
lønmodtageren igen vil skulle optjene ret til betalt ferie, før denne kan afholdes.
2.2.2. Udvalgets overvejelser og forslag
Udvalget foreslår i sin betænkning, at der indføres samtidighedsferie. Konkret foreslås en model for
samtidighed, hvor ferien optjenes i ferieåret fra den 1. september til den 31. august året efter, og
afholdes samtidig, men med en forlænget afholdelsesperiode til den 31. december. Ferie optjenes
således over en periode på et år, men kan afholdes over en periode på 16 måneder.
Som led i udvalgets forslag om samtidighedsferie, har udvalget overvejet, hvordan overgangen til
et nyt feriesystem kan ske. Udvalget bemærker, at der ved overgangen til en ny ferieordning med
samtidighed vil lønmodtageren have optjent ferie efter de gældende regler, som endnu ikke er
afholdt, og på overgangstidspunktet samtidig begynde at optjene ny ferie, som kan afholdes løbende
i takt med optjeningen. Det vil medføre, at en lønmodtager ville kunne optjene to års
–
i alt ti ugers
–
ferie til samtidig afholdelse i det første år med samtidighedsferie. Figur 1 nedenfor viser, hvordan
den ferie, der optjenes efter de gældende regler, vil være i ”overskud”,
når lønmodtageren får ret til
at holde den ferie, der bliver optjent med samtidighedsferie.
Figur 1. Lønmodtagerens ferieret ved overgangen til samtidighedsferie
Udvalget bemærker, at det vil have stor betydning for samfundsøkonomien og for arbejdsgivernes
likviditet, hvis der skal ske betaling af op til ti ugers ferie i løbet af ét år. Udvalget anfører på den
baggrund, at det er nødvendigt at overveje en overgangsordning, som tager højde herfor. Desuden
er det ifølge udvalget afgørende, at feriemønsteret i den nuværende ferieordning så vidt muligt kan
17
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
opretholdes i overgangsåret, samt at lønmodtagerne bevarer deres ret til den feriebetaling, som de
har optjent.
Udvalget har overvejet en overgangsordning, som sikrer, at der som udgangspunkt skal være fem
ugers betalt ferie til rådighed for lønmodtageren i overgangsåret, og at den feriebetaling, der
optjenes forud for overgangsåret, kommer til udbetaling til lønmodtageren. Samtidig skal
lønmodtagerne ifølge udvalgets overvejelser i videst muligt omfang have mulighed for at fastholde
deres eksisterende feriemønster.
Udvalgets overvejelser om en overgangsordning berør desuden et overordnet princip om at søge
økonomisk balance, herunder for arbejdsgiverne, hvilket samtidig indebærer, at udvalget anbefaler,
at den enkelte arbejdsgiver skal kunne beholde den tilgodehavende feriebetaling indtil udbetalingen
til lønmodtageren.
I henhold til udvalgets overvejelser, vil en overgangsordning betyde, at ferie optjent i det sidste år
efter de gældende regler, hensættes indtil det tidspunkt, hvor lønmodtageren efter gældende regler
ville få udbetalt sin ikke-afholdte ferie, dvs. ved lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet.
Udvalgets overvejelser går desuden på, at lønmodtagernes feriemidler skal sikres mod fx
arbejdsgivers konkurs frem til udbetalingen, og at der i den mellemliggende periode skal ske en
forrentning af de hensatte midler.
Udvalget foreslår, at der oprettes en særlig fond, der får til opgave at forvalte og administrere de
tilgodehavende feriemidler.
Fonden etableres som en særskilt enhed under Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som varetager
fondens opgaver med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),
der således får til opgave at stå for den daglige drift af fonden.
Udvalget foreslår, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv vil skulle stå for kapitalforvaltning af de
tilgodehavende feriemidler, der er indbetalt til fonden.
Fonden kaldes ”Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende
Feriemidler” (fonden).
Der henvises til betænkningens s. 177-182.
2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag.
Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
2.3. Opgørelse og indberetning af tilgodehavende feriemidler
2.3.1. Gældende ret
Der er tale om oprettelse af en ny fond, hvortil der skal opgøres og indberettes tilgodehavende
feriemidler. Der er ikke i dag regulering heraf.
2.3.2. Udvalgets overvejelser og forslag
Udvalget foreslår, at den enkelte arbejdsgiver på tidspunktet for overgang til en ny ferieordning
den 1. september 2020 vil skulle opgøre det skyldige beløb for hver enkelt af arbejdsgiverens
ansatte for perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020.
18
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Der skal ske opgørelse af de skyldige beløb for både ansatte med løn under ferie og for ansatte med
feriegodtgørelse i garantiordninger. For løn under ferie opgøres beløbet som feriegodtgørelse med
12,5 pct. efter de gældende regler.
For ansatte med feriegodtgørelse hos FerieKonto indbetaler arbejdsgiveren eventuelle udeståender
til FerieKonto, som opgør den enkelte lønmodtagers samlede tilgodehavende hos FerieKonto og
indberetter beløbet til fonden.
For lønmodtagere, hvor en såkaldt feriekasse står for administrationen af en feriekortordning, opgør
feriekassen den enkelte lønmodtagers samlede tilgodehavende og indberetter beløbet til fonden.
Fonden skal orientere arbejdsgiverne og lønmodtagerne om deres individuelle opgjorte beløb.
Udvalgets forslag indebærer, at når fonden har modtaget en indberetning, vil fonden skulle
underrette den enkelte arbejdsgiver om de samlede indberetninger, som arbejdsgiveren har foretaget
for hver enkelt lønmodtager, som har tilgodehavende feriemidler til gode hos arbejdsgiveren.
Herefter vil fonden skulle underrette den enkelte lønmodtager om den indberetning af
tilgodehavende feriemidler, der er foretaget for den enkelte lønmodtager.
Udvalget foreslår, at fonden først vil skulle indtræde i lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren,
når fonden er blevet gjort bekendt med kravet og dets størrelse. Fonden vil således først indtræde i
lønmodtagers krav ved indberetning. Det betyder, at det fortsat vil være lønmodtagerens ret at gøre
krav på tilgodehavende feriemidler, der ikke er indberettet til fonden, gældende over for
arbejdsgiveren.
Der henvises til betænkningens side 181-182.
2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag.
Der henvises til lovforslagets §§ 2-5 og bemærkningerne hertil.
2.4. Indbetaling af tilgodehavende feriemidler
2.4.1. Gældende ret
Der er tale om oprettelse af en ny fond, hvortil arbejdsgiver, FerieKonto og private feriekasser skal
indbetale tilgodehavende feriemidler. Der er ikke i dag regulering heraf.
2.4.2. Udvalgets overvejelser og forslag
Udvalget foreslår, at arbejdsgiverne vil skulle indbetale tilgodehavende feriemidler for hver
lønmodtager til fonden i forbindelse med indberetningen af midlerne til fonden.
2.4.2.1. Likviditetssikring i virksomhederne
Det overordnede princip om at søge balance, herunder for arbejdsgiverne, indebærer, at udvalget
foreslår, arbejdsgiverne vil få mulighed for at beholde de opsparede feriemidler som likviditet i
virksomhederne, således at de først skal indbetale feriemidlerne, når lønmodtageren når
19
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
folkepensionsalderen, forlader arbejdsmarkedet af helbredsmæssige årsager eller ved fraflytning til
udlandet
–
på samme måde som efter de gældende regler, jf. ferielovens § 30.
Arbejdsgiveren kan på ethvert tidspunkt vælge at indbetale det skyldige beløb for en lønmodtager
til fonden, herunder ved ordningens start. Indbetalingen frigør virksomheden fra
betalingsforpligtelsen overfor fonden.
Udvalget foreslår, at midler, der er indbetalt til FerieKonto og private feriekasser efter den
gældende ferielov, indbetales til fonden senest den 31. december 2020.
Der henvises til betænkningens s. 183.
2.4.2.2. Forrentning af tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiverne
Udvalget foreslår, arbejdsgivere, der har valgt at beholde opsparede feriemidler som likviditet i
virksomhederne, vil skulle forrente det skyldige beløb med en årlig lønindeksreguleringssats
svarende til lønudviklingen, indtil beløbet indbetales, hvilket senest sker på det tidspunkt, hvor
lønmodtageren skal have beløbet udbetalt. Dette vil være, når lønmodtageren når
folkepensionsalderen eller fx forlader arbejdsmarkedet som følge af førtidspension, efterløn,
udbetaling af en alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller ved fraflytning til
udlandet.
Udvalget foreslår, at den årlige lønindeksering tilskrives af fonden og opgøres på baggrund af de
seneste oplysninger om den årlige faktiske lønudvikling. Det foreslås, at fastlæggelse af
lønudviklingen følger DA’s strukturstatistik.
Der anvendes én fælles procentregulering af de
skyldige beløb.
I det omfang lønmodtagerens arbejdsgiver har indbetalt de tilgodehavende feriemidler til fonden,
påhviler det fonden at forrente midlerne. Forrentningen vil afhænge af det årlige resultat af
kapitalforvaltningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle
forvalte midlerne inden for rammerne af den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Den årlige tilskrivning til en lønmodtagers saldoopgørelse vil være den samlede forrentning på
baggrund af arbejdsgivernes tilskrivning med lønudviklingen, samt fondens investeringsafkast af de
indbetalte midler, med fradrag af administrations- og forvaltningsomkostninger m.v. Det samlede
beløb vil blive fordelt ligeligt mellem alle lønmodtagere på baggrund af saldoopgørelsen hos
fonden. Alle lønmodtagere vil årligt modtage oplysning om deres saldoopgørelse hos fonden via
ATP.
2.4.2.3. Opkrævning af tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiverne
Såfremt en arbejdsgiver har valgt at beholde opsparede feriemidler som likviditet i
virksomhederne, forslår udvalget, at fonden vil skulle opkræve det skyldige beløb hos
arbejdsgiveren, når en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler er forfaldet til udbetaling fra
fonden. Der henvises til pkt. 2.6. nedenfor.
Udvalget foreslår, at fondens opkrævning hos arbejdsgiver sker én gang årligt via ATP.
Opkrævningen skal indeholde opgørelse af arbejdsgiverens udestående efter indbetaling og
indeksering.
20
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Udvalget foreslår, at arbejdsgiver, der har valgt at beholde tilgodehavende feriemidler som
likviditet i virksomhederne, under alle omstændigheder vil skulle indbetale, i tilfælde hvor
arbejdsgivers virksomhed ophører, opløses eller opgiver sin tilknytning til Danmark.
Der vil være administrationsudgifter m.v. forbundet med driften af fonden.
ATP’s
udgifter til
teknisk og administrativ bistand til fonden dækkes af arbejdsgiverne. Øvrige udgifter til fondens
administration og kapitalforvaltning dækkes af renteoverskud fra kapitalforvaltningen i fonden.
Der henvises til betænkningens side. 182-184.
2.4.2.4. Sikkerhed for lønmodtagernes midler
For at sikre lønmodtagerens tilgodehavende i virksomhederne foreslår udvalget, at fonden træder
ind i lønmodtagerens krav overfor arbejdsgiveren, og at Lønmodtagernes Garantifond dækker det
indberettede beløb samt den indeksering som arbejdsgiveren skylder fonden i tilfælde af konkurs
eller anden manglende betaling fra arbejdsgiver. Dette forslag vil medføre krav om ændringer af lov
om Lønmodtagernes Garantifond samt konkursloven. Der henvises til punk
2.13.
Konsekvensændringer i andre love.
Det forudsættes af udvalget, at alle arbejdsgivere
–
som det fremgår af de gældende
regnskabsregler
–
skal opgøre de tilgodehavende feriemidler som enten en kortfristet eller
langfristet gældsforpligtelse i arbejdsgiverens regnskab, afhængigt af det forventede
udbetalingstidspunkt.
Udvalget foreslår, at i forbindelse med eventuelle virksomhedsoverdragelser kan erhverver og
overdrager i fællesskab meddele fonden, at erhverver overtager overdragers forpligtelse vedrørende
de tilgodehavende feriemidler.
Det foreslås derudover, at de tilgodehavende feriemidler og forrentningen heraf omfattes af de
samme regler ved konkurs som skyldige ferieforpligtelser efter gældende ret. Det betyder, at de
tilgodehavende feriemidler
–
ligesom ferie med løn og ferietillæg, feriegodtgørelse m.v.
–
vil skulle
være dækket af konkurslovens lønprivilegium og Lønmodtagernes Garantifond.
Der henvises til betænkningens side. 184-185.
2.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag.
Der henvises til lovforslagets §§ 6-11 og bemærkningerne hertil.
2.5. Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler
2.5.1. Gældende ret
Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal dække lønmodtageres krav på tilgodehavende
feriemidler. Der er ikke i dag regulering heraf.
2.5.2. Udvalgets overvejelser og forslag
21
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Udvalget foreslår, at arbejdsgiver på tidspunktet for overgang til en ny ferieordning den 1.
september 2020 for hver enkelt af arbejdsgiverens ansatte vil skulle opgøre krav på tilgodehavende
feriemidler for perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020. Der skal ske opgørelse
af de skyldige beløb for både ansatte med løn under ferie og for ansatte med feriegodtgørelse i
garantiordninger. For løn under ferie opgøres beløbet som feriegodtgørelse med 12,5 pct. efter de
gældende regler.
For ansatte med feriegodtgørelse hos FerieKonto indbetaler arbejdsgiveren eventuelle udeståender
til FerieKonto, som opgør den enkelte lønmodtagers samlede tilgodehavende hos FerieKonto.
For lønmodtagere, hvor en såkaldt feriekasse står for administrationen af en feriekortordning, vil
der også ske indbetaling af det opgjorte beløb til fonden umiddelbart efter opgørelsen. Fonden skal
orientere lønmodtagerne om deres individuelle opgjorte beløb.
Udvalget foreslår, at arbejdsgivere, der har valgt at beholde tilgodehavende feriemidler i
virksomhed, vil skulle forrente det skyldige beløb med en årlig lønindeksreguleringssats svarende
til lønudviklingen, indtil beløbet indbetales, hvilket senest sker på det tidspunkt, hvor
lønmodtageren skal have beløbet udbetalt. Dette vil være, når lønmodtageren når
folkepensionsalderen eller fx forlader arbejdsmarkedet som følge af førtidspension, efterløn,
udbetaling af en alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller ved fraflytning til
udlandet.
Den årlige lønindeksering tilskrives af fonden og opgøres på baggrund af de seneste oplysninger
om den årlige faktiske lønudvikling. Det foreslås, at fastlæggelse af lønudviklingen følger DA’s
strukturstatistik. Der anvendes én fælles procentregulering af de skyldige beløb.
Udvalget foreslår desuden, at det i det omfang lønmodtagerens arbejdsgiver har indbetalt de
tilgodehavende feriemidler til fonden, påhviler fonden at forrente midlerne. Forrentningen vil
afhænge af det årlige resultat af kapitalforvaltningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle forvalte midlerne inden for rammerne af den gældende lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Udvalget foreslår således, at lønmodtagernes krav på tilgodehavende feriemidler årligt vil skulle
tilskrives den samlede forrentning på baggrund af arbejdsgivernes tilskrivning med lønudviklingen,
samt fondens investeringsafkast af de indbetalte midler, med fradrag af administrations- og
forvaltningsomkostninger m.v. Det samlede beløb vil blive fordelt ligeligt mellem alle
lønmodtagere på baggrund af saldoopgørelsen hos fonden. Tilskrivningen vil fremgå af en
saldoopgørelse, som alle lønmodtagere årligt vil modtage fra fonden via ATP.
Der henvises til betænkningens side 181-182 og 183-184.
2.5.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag.
Der henvises til lovforslagets §§ 12-14 og bemærkningerne hertil.
2.6. Udbetaling til lønmodtager af tilgodehavende feriemidler
2.6.1. Gældende ret
22
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal udbetale lønmodtageres krav på tilgodehavende
feriemidler. Der er ikke i dag regulering heraf.
2.6.2. Udvalgets overvejelser og forslag
Udvalget foreslår, at der som foretages automatisk udbetaling ved opnået folkepensionsalder, og at
der efter ansøgning kan foretages udbetaling, når lønmodtageren får tildelt førtidspension, efterløn
eller fleksydelse, når lønmodtageren får udbetalt arbejdsmarkedspension, og når lønmodtageren
tager varigt ophold i udlandet.
2.6.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag.
Der henvises til lovforslagets §§ 15-17 og bemærkningerne hertil.
2.7. Administration m.v.
2.7.1. Gældende ret
Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal udbetale lønmodtageres krav på tilgodehavende
feriemidler. Der er ikke i dag regulering heraf.
2.7.2. Udvalgets overvejelser og forslag
Udvalget foreslår,
at der oprettes en særlig fond ”Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende
Feriemidler” (fonden), der får til opgave at forvalte og administrere
de tilgodehavende feriemidler.
Fonden etableres som en særskilt enhed under Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som varetager
fondens opgaver med administrativ og teknisk bistand fra ATP, der således får til opgave at stå for
den daglige drift af fonden.
Udvalget foreslår, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil være ansvarlig for fonden, men som
administrator vil ATP tegne den del af fonden, som arbejdsgivere og lønmodtagere kommer i
kontakt med.
Fonden vil ved overgangen til samtidighedsferie modtage arbejdsgivernes indberetninger af
tilgodehavende feriemidler, som skal kontrolleres og godkendes af lønmodtagerne. Indberetningen
sker via ATP. Indbetalte beløb overføres til kapitalforvaltning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Fonden skal herefter foretage automatisk udbetaling af det opgjorte beløb reguleret med
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds afkast til den enkelte lønmodtager, når den pågældende når
folkepensionsalderen, og i øvrigt efter ansøgning foretage udbetaling på et tidligere tidspunkt, når
visse betingelser er opfyldt. Udbetalingen sker via ATP.
Fonden skal desuden opkræve det skyldige beløb hos arbejdsgiveren. Opkrævningen sker én gang
årligt via ATP. Opkrævningen skal indeholde opgørelse af arbejdsgiverens udestående efter
indbetaling og indeksering.
Der vil være administrationsudgifter m.v. forbundet med driften af fonden.
ATP’s
udgifter til
teknisk og administrativ bistand til fonden dækkes af arbejdsgiverne.
23
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Øvrige udgifter til fondens administration og kapitalforvaltning dækkes af renteoverskud fra
kapitalforvaltningen i fonden.
Der henvises til betænkningens side 182-183.
2.7.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag.
Der henvises til lovforslagets §§ 18-20 og bemærkningerne hertil.
2.8. Beskyttelse af tilgodehavende feriemidler
2.8.1. Gældende ret
Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal dække lønmodtageres krav på tilgodehavende
feriemidler. Der er ikke i dag regulering heraf.
2.8.2. Udvalgets overvejelser og forslag
2.8.2.1. Lønmodtagernes Garantifond
For at sikre lønmodtagerens tilgodehavende i virksomhederne, foreslår udvalget, at fonden træder
ind i lønmodtagerens krav overfor arbejdsgiveren, og at Lønmodtagernes Garantifond dækker det
indberettede beløb samt den indeksering som arbejdsgiveren skylder fonden i tilfælde af konkurs
eller anden manglende betaling fra arbejdsgiver.
Udvalget bemærker, at dette forslag vil medføre krav om ændringer af lov om Lønmodtagernes
Garantifond samt konkursloven.
Udvalget foreslår, at hvis arbejdsgiveren ikke indbetaler en lønmodtagers tilgodehavende
feriemidler i henhold til afgørelse om, at arbejdsgiveren skal indbetale de pågældende midler, vil
Lønmodtagernes Garantifond skulle dække kravet og søge det inddrevet.
Det foreslås derudover, at de tilgodehavende feriemidler og forrentningen heraf omfattes af de
samme regler ved konkurs som skyldige ferieforpligtelser efter gældende ret. Det betyder, at de
tilgodehavende feriemidler
–
ligesom ferie med løn og ferietillæg, feriegodtgørelse m.v.
–
vil skulle
være dækket af konkurslovens lønprivilegium og Lønmodtagernes Garantifond.
Det bemærkes, at det er den foreløbige vurdering, at overgangsordningen i sammenhæng med
forslag til en ny ferielov vil kunne rummes indenfor de eksisterende rammer i Lønmodtagernes
Garantifond uden en udvidelse af ordningen.
Der henvises til betænkningens side 184-185.
2.8.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag.
24
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til lovforslagets §§ 18-20 og bemærkningerne hertil.
2.9. Omgåelse
2.9.1. Gældende ret
Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal dække lønmodtageres krav på tilgodehavende
feriemidler. Der er ikke i dag regulering heraf.
2.9.2. Udvalgets overvejelser og forslag
Adgangen til udbetalinger fra fonden kan medføre en risiko for misbrug eller omgåelse af
ordningen.
Udvalget er opmærksomt på disse risici, og det forudsættes, at fondens administration og
bestyrelsen løbende vurderer, om ordningen misbruges eller forsøges misbrugt, og om der er behov
for tiltag i den forbindelse.
Udvalget foreslår, at fonden kan afvise en indberetning, hvis arbejdsgiveren ikke ved påkrav kan
dokumentere, at de tilgodehavende feriemidler er opgjort i overensstemmelse med de foreslåede
regler om opgørelse og indberetning.
Forslaget indebærer, at hvis fonden bliver opmærksomme på, at en indberetning, har til formål at
misbruge eller omgå fonden, vil fonden kunne afvise den pågældende indberetning. Formålet
hermed er at mindske risikoen for, at der sker omgåelse med krav på tilgodehavende feriemidler,
som vil kunne betyde, at der sker uretmæssige udbetalinger fra fonden. Det bemærkes i den
anledning, at handlinger, der har til formål at misbruge eller omgå fonden, efter omstændighederne
vil kunne være strafbare efter straffeloven.
2.9.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag.
Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 4 og bemærkningerne hertil.
2.10. Særlig mulighed for fondsferiedage for nye på arbejdsmarkedet i 2019
2.10.1. Gældende ret
Der er tale om en ny særlig mulighed for fondsferiedage for nye på arbejdsmarkedet i 2019. Der er
ikke i dag regulering heraf.
2.10.2. Udvalgets overvejelser og forslag
Udvalget har gjort sig overvejelser om, at der i overgangsåret vil være en særlig problemstilling for
nye (og tilbagevendte) på arbejdsmarkedet, idet en gruppe af disse vil kunne opleve først at kunne
afholde optjent betalt ferie senere, end de ville kunne efter de gældende regler. De vil til gengæld
efter ikrafttrædelse af en ny ferielov have fuld samtidighedsferie og dermed kunne holde deres ferie
tidligere end i dag.
Udvalget bemærker, at der vil være en mindre gruppe af lønmodtagere med begrænset tilknytning
til arbejdsmarkedet i 2019 (nye og tilbagevendte), der vil få mindre ferie i sommeren 2020, end
25
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
efter den gældende ferielov. F.eks. vil en lønmodtager, der starter på arbejdsmarkedet i en stilling
den 1. september 2019 få indefrosset al ferie optjent i 2019, hvor vedkommende efter den gældende
ferielov ville have kunnet afholde op til 8,3 feriedage med betaling fra den 1. maj 2020. Endvidere
vil en lønmodtager, der ansættes f.eks. 1. august 2019, få indefrosset den ferie, der optjenes i
perioden 1. september-31.december 2019, og kun kunne afholde de 2,08 dage, der optjenes i august
2019, i perioden 1. maj-31.august 2020, jf. forslaget til overgangsbestemmelse i § 48 a, stk. 1, i den
gældende ferielov. Efter de gældende regler ville den pågældende have kunnet afholde op til 10,4
betalte feriedage i perioden fra den 1. maj 2020.
Udvalget foreslår, at denne gruppe skal have mulighed for at kunne afholde betalte feriedage i
perioden fra 1. maj 2020 til 30. september 2020. Gruppen af lønmodtagere, der er omfattet af
ordningen, afgrænses til lønmodtagere, der 1) optjener ret til indefrysning af feriemidler i perioden
fra 1. september 2019 frem til 31. december 2019, og 2) i perioden fra 1. januar til 31. august 2019
optjener ret til mindre end 8,3 betalte feriedage, herunder personer der ingen ansættelse og dermed
ingen optjening har forud for den 1. september 2019. Hvad der optjenes i perioden fra 1. januar
2019 til 31. august 2019 skal være mindre end 8,3 feriedage
–
om optjeningen sker f.eks. fra 1. juni
til 31. august eller fra 1. marts til 31. maj er uden betydning.
Udvalget foreslår yderligere, at lønmodtagere ansat fra den 1. september 2019 i løbet af 2020 vil
kunne afholde 8,3 ”fondsferiedage” med betaling optjent efter den gældende ferielov.
Fondsferiedage dækker over, at der ikke er tale om feriebetaling svarende til ferielovens opgørelser,
men en fremskudt udbetaling af tilgodehavende feriemidler. Gruppen vil desuden kunne optjene 8,3
feriedage efter den nye ferielov, hvor der i 2020 vil kunne afholdes 6,2 dage af disse
–
samlet set vil
de kunne afholde 14,5 feriedage med betaling i 2020
–
hvor de gældende regler giver mulighed for
8,3 feriedage. Det bemærkes, at det, der optjenes i perioden 1. januar-31. august 2019 udløser ferie i
perioden fra 1. maj 2020 til 31. august 2020, uanset om muligheden for fondsferiedage udnyttes
eller ej. Det betyder, at man kan afholde op til 8,3 fondsferiedage samt op til 8,3 almindelige
feriedage med betaling i perioden 1. maj-31. august 2020.
Udbetalingen til brug for fondsferiedage foreslås at svare til 12,5 pct. af den opgjorte lønindkomst i
perioden og følge opgørelsen af tilgodehavende feriemidler. Antallet af dage og opgørelsen af
betalingen vil blive foretaget af fonden på baggrund af oplysninger i eIndkomst og hos ATP.
Ordningen forudsætter således ikke nye eller yderligere indberetninger fra arbejdsgiver til
eIndkomst.
Afholdelse og varsling vil følge den gældende ferielovs regler, dog således at det tilpasses perioden
for afholdelse af fondsferiedage m.v. Ordningen indebærer heller ikke i øvrigt yderligere
ferierettigheder i forhold til den gældende ferielov.
Det vil være frivilligt for lønmodtageren at benytte sig af den foreslåede ordning. Ønsker en
lønmodtager at benytte sig af ordningen, skal denne give besked til fonden. Det foreslås, at
lønmodtageren vil skulle rette henvendelse til fonden vedrørende opgørelse af mulig ret til betalte
fondsferiedage pr. 1. maj 2020. Ansøgningstidspunktet fastlægges ud fra hensyn til
ferieplanlægning og fondens administration.
Udbetaling til brug for de betalte fondsferiedage vil ske fra fonden. Fonden vil i den forbindelse
kunne anvende overførte midler fra FerieKonto. Det praktiske arbejde med fondsferiedage forestås
af ATP, som yder teknisk bistand til fonden.
26
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Fonden vil skulle fratrække det udbetalte beløb fra opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende i
fonden. Der vil således for lønmodtageren være et mindre beløb til forrentning i fonden.
Arbejdsgiveren vil som for de øvrige tilgodehavende feriemidler skulle indbetale disse til fonden,
senest ved lønmodtagerens fratræden fra arbejdsmarkedet. Det fulde beløb vil fortsat blive
indekseret hos arbejdsgiveren frem til indbetaling til fonden.
Der henvises til betænkningens side 179 og 190-191.
2.10.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag.
Skatteministeriet
bemærker,
at
udbetalingen
af
fondsferiedage
vil
være
arbejdsmarkedsbidragspligtig og vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i det omfang, feriebetalingen træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i
feriekortordninger uden feriekasser, henset til at der er tale om en fremrykket udbetaling af
tilgodehavende feriemidler fra fonden. Udbetalingen af fondsferiedage undergives således den
samme skattemæssige behandling, som udbetalinger fra fonden i forbindelse med lønmodtagerens
afgang fra arbejdsmarkedet. Fonden vil således skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag og kildeskat
af udbetalingen på baggrund af lønmodtagerens skattekort.
Hvis fondsferiedagene træder i stedet for feriegodtgørelse under FerieKontosystemet eller
feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen derimod være skatte- og
arbejdsmarkedsbidragsfri, jf. at udbetalingen af fondsferiedage undergives den samme
skattemæssige behandling som udbetalinger fra fonden i forbindelse med lønmodtagerens afgang
fra arbejdsmarkedet. Det sikres dermed, at der ikke indeholdes skat to gange af den samme
indkomst, idet arbejdsgiveren i forbindelse med indbetalingen til FerieKonto eller feriekasse vil
skulle indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Det bemærkes, at der - når fondsferiedagene træder i stedet for feriegodtgørelse under
FerieKontosystemet eller feriegodtgørelse fra en feriekasse - ved opgørelsen af fondsferiedagene vil
skulle tages højde for, at udbetalingen er skatte- og arbejdsmarkedsbidragsfri. Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af feriebetalingen knyttet til
fondsferiedage, herunder om denne korrektion.
Der henvises til lovforslagets § 28 og bemærkningerne hertil.
3. Ændringer i anden lovgivning
3.1. Ændringer i lov om Lønmodtagernes Garantifond og Konkursloven
3.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 1, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond sikrer fonden
lønmodtageres krav på løn m.v. i tilfælde af konkurs, arbejdsgivers død, såfremt der træffes
afgørende om insolvensbehandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling, ved
virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet,
eller under arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling.
27
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende ret i konkursloven dækkes krav mod et konkursbo efter en særlig rækkefølge
(privilegium). Efter gældende ret omfatter privilegiet i konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-4, krav på
løn m.v., krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, krav på godtgørelse og krav på
feriegodtgørelse.
3.1.2. Udvalgets overvejelser og forslag
Udvalget bemærker, at overgangsordningens fondsmodel forudsætter, at der er sikkerhed for, at de
tilgodehavende feriemidler faktisk tilgår Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler,
således at fonden får de fornødne midler til at betale lønmodtagernes krav.
På den baggrund foreslår udvalget i tilknytning til fondsmodellen følgende ændringer i lov om
Lønmodtagernes Garantifond og konkursloven:
Når Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler ikke kan få betaling fra en arbejdsgiver
af forfaldne krav på tilgodehavende feriemidler omfattet af ordningen, kan fonden kræve betaling af
Lønmodtagernes Garantifond. Der er ingen beløbsmaksimering af Lønmodtagernes Garantifonds
garanti. Lønmodtagernes Garantifond indtræder i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidlers krav mod arbejdsgiver. Udvalget foreslår, at der indsættes bestemmelser herom i lov
om Lønmodtagernes Garantifond.
Efter konkurslovens § 95, stk. 1, er der fortrinsret i konkursboet for følgende krav:
1) Krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som er forfaldet i
tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse. Tilsvarende
gælder krav ifølge en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning), jf. stk. 3, der kræves
udbetalt i samme tidsrum, eller som, uanset at kravet er optjent før konkursdekretets
afsigelse, først kræves udbetalt efter dette tidsrum.
2) Krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, men dog ikke erstatning for krav på
løn og andet vederlag, som ville være forfaldet mere end 6 måneder før fristdagen.
3) Krav på godtgørelse, for så vidt opsigelsen eller afbrydelsen af arbejdsforholdet har fundet
sted inden for de sidste 6 måneder før fristdagen.
4) Krav på feriegodtgørelse.
5) Krav som nævnt i nr. 1-3 for længere tid tilbage end angivet i disse bestemmelser, såfremt
fordringshaveren efter skifterettens skøn har søgt kravet gennemført uden ugrundet ophold,
men ikke har kunnet nå at foretage et udlæg, der opretholdes i forhold til konkursboet.
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler mod
arbejdsgiver foreslås tillagt konkursprivilegium ved indsættelse af nyt nr. 6 herom i konkurslovens
§ 95, stk. 1.
Når Lønmodtagernes Garantifond betaler Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers
krav mod arbejdsgiver, vil Lønmodtagernes Garantifond dermed indtræde i fondens privilegerede
krav i konkursboet. Det følger allerede af konkurslovens § 99, at man ved overførelse af et
privilegeret krav bevarer privilegiet. Når det foreslås eksplicit at medtage Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidlers krav i konkurslovens § 95, skyldes det primært, at kravet på
28
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
tilgodehavende feriemidler er en særlig type krav, og at der ikke må kunne rejses tvivl om, hvorvidt
denne type krav er omfattet af konkurslovens § 95.
Som følge af kravets særlige karakter foreslås privilegiet ikke betinget af, at Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidler har forfulgt kravet uden ugrundet ophold. Privilegium vil dog
fortsat kunne nægtes efter konkurslovens § 95, stk. 2, for den del af fondens krav, som udgøres af
krav fra nærtstående ansatte, hvis dette er rimeligt begrundet som følge af den nærtståendes arbejds-
og lønvilkår og eventuelle økonomiske interesse i virksomheden.
Det bemærkes, at lønmodtagerens krav mod Fonden for Tilgodehavende Feriemidler alene er
afhængig af, at kravet er omfattet af ferieloven og registreret i fonden. Det bemærkes endvidere, at
Fonden for Tilgodehavende Feriemidlers krav på dækning hos Lønmodtagernes Garantifond alene
er afhængig af, at betingelserne for, at Lønmodtagernes Garantifond skal dække Fonden for
Tilgodehavende Feriemidlers krav. Begrænsningen i konkurslovens § 95, stk. 2, er således kun af
betydning for konkursboets dækning af Lønmodtagernes Garantifonds regreskrav. Der kan altså
tænkes en situation, hvor Lønmodtagernes Garantifond ikke kan gøre regres mod konkursboet, fordi
lønmodtagerens krav, som først Fonden for Tilgodehavende Feriemidler og dernæst
Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i, er optjent under omstændigheder som angivet i
konkurslovens § 95, stk. 2.
Der er i udvalget enighed om, at dette konkursprivilegium ikke skal være underlagt nogen
beløbsbegrænsning, heller ikke hvis en sådan måtte blive indført for andre privilegerede lønkrav
m.v. omfattet af konkurslovens § 95 som foreslået i Konkursrådets betænkning nr. 1555/2015 om
ansattes retsstilling under insolvensbehandling. Der er tale om et krav af ganske særegen karakter,
som er optjent af lønmodtagerne, og som arbejdsgiverne via fondsordningen får mulighed for også i
den samlede kreditormasses interesse at beholde i op til 60 år.
Der henvises til betænkningens side 416-417.
3.1.2.1. Bidrag til dækning af udgifter i Lønmodtagernes Garantifond
Udvalget foreslår, at den varige forbedring af den offentlige saldo samt det skønnede provenu fra
pensionsafkastskatten tilbageføres til arbejdsgiverne som kompensation for arbejdsgivernes
merudgifter. Forslaget indebærer, at de private arbejdsgivere kompenseres fuldt ud for deres
merudgifter frem til 2040. Udvalget foreslår blandt andet, at kompensationen til de private
arbejdsgivere ydes på følgende måde:
- Staten indbetaler et årligt beløb som bidrag til dækning af udgifterne i Lønmodtagernes
Garantifond og dækker dermed de merudgifter i Lønmodtagernes Garantifond, der følger af en
ny ferieordning.
De økonomiske konsekvenser af udvalgets forslag i forhold til kompensationen fremgår af pkt. 4.8.
nedenfor.
Der henvises til betænkningens side 198-199.
3.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag.
29
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Som det fremgår af pkt. 2.2.2. ovenfor, foreslår udvalget, at der vil skulle oprettes en fond med det
formål at forvalte og administrere lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler.
Som det fremgår af pkt. 2.7.2. ovenfor, foreslår udvalget, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle
drive fonden.
På den baggrund foreslår Beskæftigelsesministeriet, at udvide Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
opgaver, således at det i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremgår, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond vil få til opgave at skulle stå for driften af Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler.
Der henvises til lovforslagets §§ 30-32 bemærkningerne hertil.
3.2. Ændringer i skattelovgivningen
3.2.1. Gældende ret
Lønmodtagere, der modtager feriegodtgørelse fra FerieKonto, en feriekasse eller en
feriekortordning uden feriekasser, er efter gældende ret skattepligtige af feriegodtgørelsen i
optjeningsåret. Lønmodtagere, der modtager ferie med løn, er skattepligtige af lønnen, når den
udbetales.
Arbejdsgiverne har som udgangspunkt ikke fradrag for udgifter, før de afholdes. Det gælder både
feriegodtgørelse og løn under ferie. Efter fast praksis kan arbejdsgiverne vælge at foretage fradrag
for stigninger i forpligtelsen til at betale løn under ferie, dvs. at de allerede vil kunne foretage
fradraget, når lønmodtagerens ret til ferie med løn optjenes.
Der er ikke skatteregler, der særligt regulerer indbetalinger til og udbetalinger fra Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler, eller afkastet af fondens midler, idet der er tale om en ny
fond, der skal dække lønmodtageres krav på tilgodehavende feriemidler.
3.2.2. Udvalgets overvejelser og forslag
3.2.2.1. Den skattemæssige behandling af lønmodtagernes tilgodehavende
Beskatning af lønmodtagere
Lønmodtagere, der modtager feriegodtgørelse, er efter gældende ret skattepligtige af
feriegodtgørelsen i optjeningsåret, hvilket også vil gælde den feriegodtgørelse, der via FerieKonto
overføres til fonden, og feriegodtgørelse i feriekortordninger med feriekasser. Arbejdsgiveren
indeholder i disse tilfælde A-skat af feriegodtgørelsen, så feriegodtgørelsen vil
–
ligesom i dag
–
kun i begrænset omfang påvirke lønmodtagerens årsopgørelse. For lønmodtagere, der modtager
feriegodtgørelse som anført ovenfor, vil det således være nettomidler, der indbetales til fonden. Når
lønmodtageren når folkepensionsalderen eller opfylder en af de øvrige betingelser for udbetaling af
de tilgodehavende feriemidler, udbetaler fonden det opgjorte beløb reguleret med den samlede
årlige tilskrivning til lønmodtageren skattefrit. Udbetalingen vil således ikke påvirke eventuelle
indkomstafhængige overførsler til modtageren i udbetalingsåret.
Udvalget foreslår, som led i kompensationsforslaget for arbejdsgiverne, jf. afsnit 4 nedenfor, at
arbejdsgivere med feriekortordninger uden feriekasser får mulighed for at behandle disse midler på
30
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
samme måde som ferie med løn, dvs. som bruttomidler. Dette skal sikres i skattelovgivningen.
Dermed vil det som udgangspunkt alene være indbetalinger fra FerieKonto og indbetalinger fra
feriekasser, der er registreret som nettobeløb i fonden.
For lønmodtagere, der har ret til ferie med løn, tages der udgangspunkt i, at denne gruppe bliver
skattepligtige på udbetalingstidspunktet af de tilgodehavende feriemidler i forbindelse med, at
lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, også selvom de tilgodehavende feriemidler for denne
gruppe regnes som 12,5 pct. af den ferieberettede løn ligesom ved fratræden. Det skal i den
forbindelse sikres i skattelovgivningen, at lønmodtagerne hverken beskattes af de tilgodehavende
feriemidler i overgangsåret eller i forbindelse med, at arbejdsgiveren senere overfører beløbet til
fonden, men først på udbetalingstidspunktet, jf. princippet for arbejdsgiverindbetalinger til
pensionsordninger, hvorefter arbejdsgivers pensionsindbetalinger ikke medregnes til
lønmodtagerens skattepligtige indkomst.
For lønmodtagere, der har ret til ferie med løn, vil det herefter være bruttomidler, der overføres til
fonden. Når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller opfylder en af de øvrige betingelser for
udbetaling af de tilgodehavende feriemidler, udbetaler fonden det opgjorte beløb reguleret med den
samlede årlige tilskrivning til lønmodtageren og indeholder A-skat. Der vil således være tale om
skattepligtig indkomst, som vil påvirke beregningen af eventuelle indkomstafhængige overførsler i
udbetalingsåret.
Modellen sikrer den størst mulige ligestilling mellem lønmodtagere med bruttotilgodehavender og
lønmodtagere med nettotilgodehavender. For personer, hvor skattesatsen er den samme på
tidspunktet for overgangen til samtidighedsferie, henholdsvis på pensioneringstidspunktet, vil det
udbetalte beløb være det samme for brutto- såvel som for nettomodtagere.
Der vil derudover være enkelte lønmodtagere, som på grund af arbejdsgivers konkurs m.v. vil
kunne få indbetalt tilgodehavende feriemidler til fonden af Lønmodtagernes Garantifond. I disse
tilfælde vil der være tale om en indbetaling
af ”nettomidler”, idet det foreslås, at Lønmodtagernes
Garantifond ikke dækker den udestående skat. Det er i den forbindelse et ønske, at personer, hvis
tilgodehavende feriemidler indbetales til fonden af Lønmodtagernes Garantifond, ikke bliver
modregnet i eventuel offentlig ydelse, der er indkomstafhængig. Dette skyldes hensynet til, at
lønmodtageren først vil modtage en udbetaling ved pensionering, og dermed ikke reelt har en
indtægt i det år, hvor beløbet indbetales til fonden.
Dette ønske medfører, at der ikke er mulighed for, at indeholdelse af skat sker på baggrund af
lønmodtagerens aktuelle skatteforhold med anvendelse af den pågældendes trækprocent, da det
skatteteknisk vil svare til, at de tilgodehavende feriemidler var blevet udbetalt til lønmodtageren og
dermed ikke til fonden, hvilket vil betyde, at lønmodtageren vil skulle beskattes af de
tilgodehavende feriemidler på dækningstidspunktet. Det skyldes, at det indeholdte skattebeløb af
feriemidlerne ikke kan holdes adskilt fra andre indeholdte skattebeløb i det berørte år.
Indkomstbeskatning på dækningstidspunktet vil dermed påvirke beregningen af offentlige ydelser
for de berørte personer. Desuden vil der kunne opstå restskat for de berørte personer i det aktuelle
år.
31
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Denne problemstilling kan håndteres ved, at der i de situationer, hvor Lønmodtagernes Garantifond
dækker fondens krav, sker beskatning efter en model med en fast afgift, som giver en ensartet
behandling af alle lønmodtagere i disse situationer, samt sikrer, at det indbetalte beløb ikke påvirker
personens grundlag for beregning af offentlige ydelser i det pågældende år. Deraf følger, at
udbetaling fra fonden til lønmodtageren til sin tid er skattefri.
Vedrørende fastlæggelse af fast afgift
Skatteministeriet har oplyst, at den gennemsnitlige trækprocent er ca. 38 pct. Denne skattesats
svarer til trækprocenten for en skatteyder i en kommune med en landsgennemsnitlig kommune- og
kirkeskat, der herudover betaler bundskat og sundhedsbidrag, men ikke topskat af indkomsten, som
i øvrigt er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag.
På den baggrund foreslås det, at Lønmodtagernes Garantifond i alle dækningssituationer alene
dækker et nettobeløb opgjort som 62 pct. af lønmodtagerens bruttotilgodehavende. Dermed sker der
en endelig afregning af skatten med en fast afgift på 38 pct. Fradraget (afgiften) på 38 pct.
indberettes af Lønmodtagernes Garantifond til SKAT. Beløbet skal overgå til SKAT som et krav
mod arbejdsgiveren med de inddrivelsesmuligheder, som SKAT har for skattegæld.
Arbejdsgivers fradrag
For så vidt angår de skattemæssige forhold hos arbejdsgiverne, er det skatteretlige udgangspunkt,
at der ikke er fradrag for udgifter, før de afholdes. Der har imidlertid udviklet sig en fast praksis,
hvorefter der er fradrag for stigninger i arbejdsgivers forpligtelse til at betale løn under ferie. Der
vil herefter være fradrag for det samlede beløb, der ved årets udløb er optjent af de medarbejdere,
der på opgørelsestidspunktet er ansat med ret til løn under ferie. De arbejdsgivere, der har valgt at
anvende det skatteretlige udgangspunkt, vil først kunne fratrække udgiften, når ferielønnen faktisk
udbetales, men det står den enkelte arbejdsgiver frit at vælge det andet princip og dermed
fremrykke fradraget. Dette valg er bindende for alle efterfølgende år. Har en arbejdsgiver valgt at
fratrække ferielønnen i optjeningsåret, vil den pågældende ikke på et senere tidspunkt kunne vente
med at fratrække lønnen, til den udbetales.
Ovenstående vil for de tilgodehavende feriemidler, som beror hos arbejdsgiverne konkret betyde,
at arbejdsgivere, der har valgt at foretage fradrag på tidspunktet for overgang til samtidighedsferie
(optjeningstidspunktet), vil have fradragsret ikke kun for indbetalt feriegodtgørelse m.v., men også
for tilgodehavende løn under ferie, som arbejdsgiver måtte vælge at beholde indtil lønmodtagerens
afgang fra arbejdsmarkedet m.v. Det er vurderingen, at der tilsvarende løbende vil være fradragsret
for den årlige indeksering.
Arbejdsgivere, der har valgt først at fratrække ferielønnen på udbetalingstidspunktet, vil i forhold
til det skatteretlige udgangspunkt først kunne fratrække det opgjorte tilgodehavende, når beløbet til
sin tid overføres til fonden med henblik på udbetaling, eller når arbejdsgiveren i øvrigt måtte vælge
at frigøre sig for sin forpligtelse ved at foretage indbetaling til fonden. Det samme vil gælde den
årlige indeksering.
32
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Det er vurderingen, at de fleste større arbejdsgivere allerede i dag foretager fradrag på det tidligst
mulige tidspunkt, nemlig i takt med at forpligtelsen opstår (lønmodtagerens optjening). Det er
forventningen, at arbejdsgivere, der har valgt at følge det skatteretlige udgangspunkt, på denne
baggrund senest i overgangsåret til samtidighedsferie vil vælge at overgå til at foretage fradrag på
optjeningstidspunktet. Dermed vil de pågældende arbejdsgivere have fradrag for tilgodehavende
løn under ferie, som arbejdsgiverne vælger at beholde indtil lønmodtagerens afgang fra
arbejdsmarkedet, og herefter løbende fradrag for den årlige indeksering.
Der henvises til betænkningens side 185-188.
3.2.2.2. Beskatningen af afkastet i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler
Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle forvalte de overførte midler i fonden inden for rammerne af
den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er skattepligtig
på institutniveau, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, af alle former for formueafkast, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 3. Det er således vurderingen, at afkastet i fonden vil være
pensionsafkastsskattepligtigt for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, men det foreslås, at præcisere dette
ved en ændring af penionsafkastsbeskatningsloven. For så vidt angår fonden vil den dermed være
skattepligtig af alt formueafkast. Således vil det årlige afkast, som kapitalforvaltningen af de
tilgodehavende feriemidler måtte medføre, løbende blive beskattet på samme måde som
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds øvrige afkast. Beskatningen af afkastet vil således ske på linje med
den almindelige afkastbeskatning af almindelige pensionsordninger, i forhold til hvilke
overgangsordningen har væsentlige lighedspunkter.
Ferielovsudvalget er af den opfattelse, at der ikke bør ske pensionsafkastbeskatning af
lønindeksering af fondens tilgodehavender hos arbejdsgiverne. Det vil stille lønmodtagerne
dårligere end i dag, hvor der for lønmodtagere med løn under ferie alene betales indkomstskat af
den forrentning af midlerne, som lønmodtagerne får ved, at løn under ferie udbetales i lønniveauet
på afholdelsestidspunktet, som typisk ligger ca. ét år senere end optjeningstidspunktet. Skal der ikke
ske pensionsafkastsbeskatning af lønindeksering af fondens tilgodehavender hos arbejdsgiverne,
skal pensionsafkastsbeskatningsloven justeres.
For så vidt angår de midler, der er indbetalt til kapitalforvaltning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
har fonden mulighed for at opnå et højere afkast end svarende til lønudviklingen, og det foreslås
derfor, at disse midler omfattes af pensionsafkastbeskatning.
Det vil herefter alene være den del af fondens midler, der er indbetalt til kapitalforvaltning i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der vil være pensionsafkastskattepligtig.
Provenuet fra pensionsafkastbeskatningen afhænger af, hvilket afkast Lønmodtagernes Dyrtidsfond
kan opnå. Afkastet afhænger dels af renteniveauet og dels af størrelsen af den kapital, der indbetales
i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
I beregningerne af pensionsafkastsskatteprovenuet er det forudsat, at der placeres 25 mia. kr. i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvilket i starten af overgangsordningen vil medføre en årlig indtægt
for det offentlige på ca. 75 mio. kr. voksende til ca. 195 mio. kr. i 2050, hvorefter provenuet aftager.
33
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til betænkningens side 189.
3.2.3. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.3.1. Den skattemæssige behandling af lønmodtagernes tilgodehavende
På tidspunktet for overgang til en ny ferieordning i 2020 vil den enkelte arbejdsgiver skulle opgøre
det skyldige beløb for hver enkelt af arbejdsgiverens ansatte for perioden fra den 1. september 2019
til den 31. august 2020, jf. forslagets § 2. Der skal ske opgørelse af de skyldige beløb for både
ansatte med løn under ferie og for ansatte med feriegodtgørelse.
For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i
feriekortordninger uden feriekasser foreslås det i forslagets § 6, at arbejdsgiveren indbetaler de
tilgodehavende feriemidler til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, medmindre
arbejdsgiveren ønsker at beholde feriemidlerne i virksomheden.
For lønmodtagere med ret til ferie med løn, får det umiddelbart ingen skattemæssige konsekvenser,
hvis arbejdsgiveren ønsker at beholde feriemidlerne i virksomheden, idet løntilgodehavendet efter
gældende ret først beskattes, når det udbetales. I feriekortordninger uden feriekasser skal de
tilgodehavende feriemidler behandles på samme måde som ferie med løn, det vil sige som
bruttomidler, jf. kompensationsforslaget for arbejdsgiverne, jf. pkt. 4.8. nedenfor. Efter
kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 2, beskattes feriegodtgørelse imidlertid, når den optjenes. Det
vil således blive sikret i forbindelse med en tilretning af kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 2, at
feriegodtgørelse som en del af forslaget til en ny ferieordning kun beskattes løbende, hvis der er tale
om feriegodtgørelse under FerieKonto-ordningen eller i feriekasseordninger, mens feriegodtgørelse
i feriekortordninger uden feriekasser først beskattes i forbindelse med udbetaling. Der vil i forvejen
skulle foretages konsekvensændringer af kildeskattelovens § 20 som følge af en ny ferielov.
Det foreslås, at arbejdsgiverens indbetaling til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler af ferietilgodehavende i form af ret til løn under ferie og i form af feriegodtgørelse i
feriekortordninger uden feriekasser ikke medregnes til lønmodtagerens skattepligtige indkomst.
Indbetalingen behandles således på samme måde som arbejdsgiverindbetalinger til ansattes
pensionsordninger. Det foreslås dog, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler ikke
skal indeholde og afregne AM-bidrag af indbetalingen, men at den i stedet til sin tid skal indeholde
AM-bidrag af udbetalingen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler.
Lønmodtagere, der modtager feriegodtgørelse, enten via FerieKonto eller via en privat feriekasse, er
efter gældende ret skattepligtige af feriegodtgørelsen i optjeningsåret. Arbejdsgiveren indeholder i
disse tilfælde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af feriegodtgørelsen. I forbindelse med overførslen
fra FerieKonto eller feriekassen til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, sker der
således ikke yderligere beskatning. For lønmodtagere, der modtager feriegodtgørelse som anført,
vil det således være nettomidler, der indbetales til fonden. Det foreslås, at når nettomidlerne til sin
tid udbetales til lønmodtageren fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, vil det
ske skattefrit.
34
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Samlet set indebærer det, at lønmodtagere med ret til ferie med løn samt lønmodtagere med
feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser først beskattes af deres tilgodehavende
feriemidler, når de forlader arbejdsmarkedet mv., mens lønmodtagere med feriegodtgørelse hos
FerieKonto og i en feriekasse beskattes på optjeningstidspunktet, jf. gældende ret, men til gengæld
får tilgodehavende feriemidler udbetalt skattefrit, når de forlader arbejdsmarkedet mv.
Dermed opnås den størst mulige ligestilling mellem lønmodtagere med bruttotilgodehavender og
lønmodtagere med nettotilgodehavender. For personer, hvor skattesatsen er den samme på
tidspunktet for overgangen til samtidighedsferie, henholdsvis på pensioneringstidspunktet, vil det
udbetalte beløb være det samme for brutto- såvel som for nettomodtagere. Det bemærkes, at der
med den foreslåede beskatningsmodel ikke er samtidighed mellem beskatningen af lønmodtagerne
og arbejdsgivernes fradrag for ferietilgodehavendet. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 33.
Der vil være lønmodtagere, som får deres krav på tilgodehavende feriemidler dækket af
Lønmodtagernes Garantifond, jf. forslaget til § 8 a i forslagets § 31, nr. 4.
Der er tale om den situation, hvor en arbejdsgiver, som har valgt at beholde feriemidlerne i
virksomheden, går konkurs mv. Her indbetaler Lønmodtagernes Garantifond lønmodtagernes krav
til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Der vil være tale om en indbetaling af
nettomidler, idet Lønmodtagernes Garantifond ikke dækker den udestående skat.
Det foreslås at sikre, at personer, hvis tilgodehavende feriemidler indbetales til fonden af
Lønmodtagernes Garantifond, ikke bliver modregnet i eventuelle indkomstafhængige offentlige
ydelser, idet der dermed varetages et hensyn til, at lønmodtageren først vil modtage en udbetaling af
ferietilgodehavendet ved pensionering, og dermed ikke reelt har indtægten i det år, hvor beløbet
indbetales til fonden. Det gøres ved, at kravet på tilgodehavende feriemidler, som Lønmodtagernes
Garantifond indbetaler til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, ikke medregnes
til lønmodtagerens skattepligtige indkomst.
I stedet pålægges arbejdsgiveren eller dennes konkursbo i denne situation en afgift på 38 pct.
Afgiftssatsen svarer omtrent til trækprocenten (efter arbejdsmarkedsbidrag) for en skatteyder i en
kommune med en landsgennemsnitlig kommune- og kirkeskat, der herudover betaler bundskat og
sundhedsbidrag, men ikke topskat af indkomsten. Afgiften sikrer en ensartet behandling af alle
lønmodtagere i disse situationer, samt sikrer, at det indbetalte beløb ikke påvirker personens
grundlag for beregning af offentlige ydelser i det pågældende år.
Det fremgår af Ferielovsudvalgets betænkning, at de 38 pct. er den endelige afregning af skatten,
og at de resterende 62 pct. skal indbetales til fonden. Det har i den forbindelse været den fælles
forståelse i udvalget, at det bl.a. indebærer, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.
Det har Skatteministeriet taget til efterretning.
3.2.3.2. Beskatningen af afkastet i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler
Skatteministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, jf. den følgende beskrivelse af
udmøntningen af udvalgets forslag.
Det foreslås således, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, som er en særskilt
økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, gør til et selvstændigt
35
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
1810882_0036.png
pensionsafkastskattepligtigt skattesubjekt. Fonden vil dermed være selvstændigt
pensionsafkastskattepligtig af afkastet af fondens midler.
Beskatningen af afkastet vil således ske på linje med afkastbeskatningen af almindelige
pensionsordninger, i forhold til hvilke overgangsordningen har væsentlige lighedspunkter.
Beskatningen af ferietilgodehavender er således udskudt til udbetalingstidspunktet i det omfang, at
der har været bortseelsesret for indbetalingerne til fonden, jf. pkt. 3.2.3.1. ovenfor. Det svarer til den
skattemæssige behandling af pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner. Er der
betalt skat i forbindelse med indbetalingen til fonden, hvilket er tilfældet for den del af midlerne i
fonden, der hidrører fra FerieKonto og private feriekasser, er udbetalingerne fra fonden til sin tid
skattefri. Det svarer til den skattemæssige behandling af aldersopsparinger.
Det foreslås, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler er
pensionsafkastskattepligtig af alt formueafkast, bortset fra lønindeksering af fondens
tilgodehavender hos arbejdsgiverne. Blev også lønindekseringen pensionsafkastbeskattet, ville det
stille lønmodtagerne dårligere end efter gældende ret, hvor der for lønmodtagere med løn under
ferie alene betales indkomstskat af den forrentning af midlerne, som lønmodtagerne får ved, at løn
under ferie udbetales i lønniveauet på afholdelsestidspunktet, som typisk ligger ca. ét år senere end
optjeningstidspunktet.
Der henvises til lovforslagets § 33-36 og bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.1.
Konsekvenser for offentlige finanser
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at arbejdsgiverne vil indberette opsparede feriemidler på i
alt ca. 70-75 mia. kr. til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler svarende til 25
dages optjent feriebetaling. Af disse skønnes ca. 44 mia. kr.at vedrører private arbejdsgivere mens
ca. 28 mia. kr. skønnes at vedrører offentlige arbejdsgivere. Hertil kommer opsparede feriemidler
placeret i FerieKonto, som skønsmæssigt kan opgøres til 9-10 mia. kr. og som overføres til fonden.
Overgangen til en ny ferieordning med samtidighed medfører en række direkte virkninger på den
primære offentlige saldo, bl.a. som følge af lavere arbejdsudbud,
jf. tabel 4.1.
Hertil kommer en
midlertidig effekt knyttet til overgangsordningen, som følger af fremrykkede skattebetalinger på i
alt 27 mia. kr.
Tabel 4.1. Samlede økonomiske konsekvenser for den offentlige saldo af ny ferieordning (mio.
kr.)
Mio. kr.
Direkte effekter af ny ferieordning:
Lavere selskabsskat som følge af erhvervslivets forøgede
renteudgifter
Kapitalindkomstbeskatning
af
rentegevinst inkl. tilbageløb
Modregning af indkomstoverførsler
Uhævede feriepenge
lønmodtagernes
5
155
-110
45
145
-110
160
140
-110
315
135
-110
455
130
-110
330
135
-110
2020
2025
2040
2060
2080
Varig
virkning
0
-65
-160
-285
-400
-290
36
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
1810882_0037.png
Tabt arbejdsudbud (1.400 personer)
Primær saldo i alt
Midlertidig effekt på primær
overgangsordningen:
Direkte skatter og tilbageløb
I alt
saldo
knyttet
til
-190
-140
-190
-180
-190
-160
-190
-135
-190
-115
-190
-130
1.250
1.110
980
800
270
110
25
-110
0
-115
340
210
Anm.: Det bemærkes, at likviditetsvirkningerne er opgjort i 2014-niveau.
Kilde: Finansministeriets beregninger mv.
Det bemærkes, at der i tabellen ses bort fra arbejdsgiveres rentetab der vedrører stigningen i
rentebærende gæld som følge af udbetaling af feriemidler (inkl. nettorentetab for offentlige
arbejdsgivere). Økonomien er således under forudsætning af, at offentlige arbejdsgivere sidestilles
med private arbejdsgivere.
Udover de økonomiske konsekvenser i tabel 4.1 vurderes de foreslåede ændringer at medføre
udgifter til systemtilpasninger, it-udvikling mv. i SKAT på 0,4 mio. kr. i 2018, 3,2 mio. kr. i 2019
og 0,9 mio. kr. i 2020 og 1,9 mio. kr. i 2021. Der forventes samtidig yderligere driftsudgifter i
SKAT til håndtering af nye sager i et omfang svarende til 1 mio. kr. fra 2020 og frem.
4.1.1. Direkte virkninger af en ny ferieordning
De direkte virkninger på den offentlige saldo som følge af overgangen til en ferieordning med
samtidighed omfatter lavere selskabsskat, øget kapitalindkomstbeskatning, modregning i
indkomstoverførsler, uhævede feriepenge og tabt arbejdsudbud. I forhold til en beskrivelse af
mindre modregning, uhævede feriepenge samt tabt arbejdsudbud henvises til det samtidig fremsatte
lovforslag om lov om ferie.
Selskabsskat af erhvervslivets forøgede renteudgifter som følge af likviditetstabet
Fremrykningen af udbetaling af feriemidler giver et likviditetstab for virksomhederne, der skal
udbetale feriemidlerne et år tidligere end hidtil. Det medfører, at virksomhederne skal optage
rentebærende gæld, hvilket medfører højere renteudgifter og dermed et lavere overskud, som giver
anledning til et lavere provenu fra selskabsskatter. Det lave renteniveau betyder, at virksomhedernes
likviditetstab vil være meget begrænset i 2020. Fra 2078 vil overgangsordningen være udfaset, og
der bliver en permanent reduktion i selskabsskatterne på 400 mio. kr.
Beskatning af lønmodtagernes gevinst
Med den nye ferieordning vil lønmodtagerne modtage deres feriebetaling tidligere. Det skønnes, at
lønmodtagerne vil forbruge en stor del af den forøgede likviditet, men det forudsættes, at en del af
den øgede likviditet vil blive opsparet (eller brugt til gældsnedbringelse). Det forudsættes, at den
forøgede opsparing vil give lønmodtagerne en renteindtægt på godt 900 mio. kr. brutto fuldt
indfaset i 2080, hvilket giver anledning til en forøgelse af kapitalindkomstbeskatningen på ca. 300
mio. kr. i 2078. Husholdningernes renteindtægter efter skat vil desuden give anledning til et øget
forbrug, således at tilbageløbet vurderes at stige med ca. 150 mio. kr. i 2078.
37
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
4.1.2. Midlertidige virkninger knyttet til overgangsordningen
Den midlertidige effekt på den primære saldo knyttet til overgangsordningen følger af, at
arbejdsgiverne og FerieKonto i forbindelse med overgangen til en ny ferieordning skal udbetale
overskydende feriemidler på i alt ca. 82 mia. kr. til lønmodtagerne. For at udjævne udbetalingen
over en længere årrække er det lagt til grund, at feriemidlerne først udbetales, når lønmodtageren
forlader arbejdsmarkedet eller fraflytter til udlandet. Arbejdsgiverne får dermed mulighed for at
beholde de opsparede feriemidler som likviditet frem til udbetalingstidspunktet for den pågældende
lønmodtager, dvs. i en overgangsperiode på ca. 60 år mod at forrente dem med lønudviklingen.
De feriemidler, der indefryses i overgangsordningen, vil i vid udstrækning blive indefrosset før skat
(brutto), og vil således give anledning til en midlertidig forbedring af den offentlige saldo i hele
overgangsperioden frem mod 2078.
Direkte skatter og tilbageløb
Overgangen til den nye ferieordning medfører således en fremrykning af skattebetalinger knyttet til
feriemidlerne samt fremrykket forbrug, der giver anledning til et øget tilbageløb.
Det indebærer en midlertidig forbedring af den primære offentlige saldo på ca. 1¼ mia. kr. i 2020
faldende til knap 1 mia. kr. i 2025. Herefter aftager effekten i takt med, at overgangsordningen
udfases.
Effekten på den primære saldo kan omregnes til en varig forbedring af de offentlige finanser på
340 mio. kr. (holdbarhedsvirkning).
Samlet saldovirkning
Den midlertidige effekt knyttet til overgangsordningen påvirker de offentlige finanser i
overgangsperioden. Det indebærer en midlertidig forbedring af den primære offentlige saldo på 1¼
mia. kr. i 2020, hvorefter effekten gradvist aftager i takt med udfasningen af overgangsordningen.
De direkte effekter svækker de offentlige finanser med mellem ca. 100-200 mio. kr. årligt, jf.
ovenfor.
Sammenholdes den nye ferieordnings direkte virkning på de offentlige finanser med den
midlertidige virkning er der samlet set en forbedring af den primære offentlige saldo på ca. 1,1 mia.
kr. i 2020 og 800 mio. kr. i 2025. Fra omkring år 2050 er der tale om en svækkelse af den primære
saldo. Efter 2078 svækkes den primære saldo med godt 110 mio. kr.
Den samlede effekt på den primære saldo kan omregnes til en varig virkning på 210 mio. kr.
Hertil kommer indtægter fra pensionsafkastskat af den del af fondens midler, der formueforvaltes
af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. ovenfor. Det skønnes, at der vil blive placeret ca. 25 mia. kr. til
formueforvaltning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvilket medfører en offentlig indtægt fra
pensionsafkastskat på ca. 75 mio. kr. i starten af overgangsordningen voksende til ca. 195 mio. kr. i
2050, hvorefter provenuet aftager.
Forslag til kompensation af arbejdsgiverne
Det foreslås, at den varige forbedring af den offentlige saldo samt det skønnede provenu fra
pensionsafkastskatten tilbageføres til arbejdsgiverne som kompensation for arbejdsgivernes
merudgifter. Det indebærer en årlig nettokompensation på ca. 210 mio. kr. i 2020, ca. 350 mio. kr. i
38
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
1810882_0039.png
2025 og ca. 400 mio. kr. i 2040, jf.
tabel 4.2.
Forslaget indebærer, at de private arbejdsgivere
kompenseres fuldt ud for deres merudgifter frem til 2040. Det foreslås, at kompensationen til de
private arbejdsgivere ydes på følgende måde:
- Arbejdsgivere med feriekortordninger uden feriekasser vil opbevare indkomstskatten af de
optjente feriemidler i perioden fra optjening af ferie til afholdelse af ferie. I dag betales
indkomstskatten på optjeningstidspunktet. Det giver arbejdsgiverne en likviditetsfordel.
Forslaget gælder både feriemidler omfattet af overgangsordningen (således at arbejdsgiverne
får mulighed for at håndtere midlerne på linje med ferie med løn, dvs. som bruttomidler, der
forfalder til betaling ved lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet) og i den nye
ferieordning.
- Staten indbetaler et årligt beløb som bidrag til dækning af udgifterne i Lønmodtagernes
Garantifond og dækker dermed de merudgifter i Lønmodtagernes Garantifond, der følger af en
ny ferieordning.
- Staten kompenserer de private arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgivernes ATP-bidrag til
visse overførselsindkomstmodtagere nedsættes.
De økonomiske konsekvenser af kompensation af arbejdsgiverne i udvalgte år fremgår af
tabel 4.2.
Arbejdsgivernes kompensation foreslås indekseret svarende til indekseringen for tilgodehavende
feriemidler hos arbejdsgiverne (DA’s årlige
lønstatistik - Strukturstatistikken).
Tabel 4.2. Oversigt over forslag til kompensation af arbejdsgiverne i perioden fra 2020 til
2078 opgjort henholdsvis netto (mio. kr.)
Mio. kr.
Varig virkning til disposition
2020
210
2021
210
73
283
30
253
140
75
37
2022
210
88
298
30
268
133
90
45
2023
210
107
317
30
287
125
108
54
2024
210
123
333
30
303
117
124
62
2025
210
140
350
30
320
109
140
70
2040
210
189
399
30
369
106
182
81
2078
210
16
226
30
196
0
153
43
Pensionsafkastskat (25 mia.kr. i fond)
0
Mulighed
for
kompensation
til
210
arbejdsgiverne
Forslag om udskudt skat
30
Til kompensation efter skatteforslag til off.
180
og privat
- Til private: Indbetaling til LG*
144
-
Til
private:
Nedsættelse
af
24
finansieringsbidrag vedr. ATP
- Til offentlige arbejdsgivere
12
Der henvises desuden til tabel 2.9. og tabel 16.5 i betænkningen, henholdsvis side 40 og 200.
Der vil efterfølgende blive fremsat særskilt lovforslag for så vidt angår forslaget om statslig
kompensation
vedrørende
arbejdsgivernes
finansieringsbidrag
til
ATP
til
overførselsindkomstmodtagere.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
39
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
1810882_0040.png
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Arbejdsgiverne vil have ca. 60 år til gradvist at nedbringe den likviditet, som er indberettet til
fonden.
Som det fremgår af tabel 4.2. vil de private arbejdsgivere blive kompenseret for merudgifterne til
renter i overgangsperioden. For arbejdsgivernes rentetab fuldt indfaset henvises til det fremtidig
fremsatte lovforslag om en ny ferielov.
Det er forudsat i overgangsordningen, at arbejdsgiverne betaler administrationsudgifterne i
Arbejdsmarkedets Tillægspension, mens administrationsudgifterne til Lønmodtagernes Dyrtidsfond
finansieres af en andel af forrentningen i fonden.
Udgifterne til administration i Arbejdsmarkedets Tillægspension skønnes at udgøre ca. 30 mio. kr.
årligt vedrørende administration af fonden og ca. 15 mio. kr. i Lønmodtagernes Garantifond til
opgaver, som Lønmodtagernes Garantifond skal udføre for fonden. I opstartsperioden vil
administrationsudgifterne være større. Der skønnes at være éngangsudgifter til udviklingsopgaver i
Arbejdsmarkedets Tillægspension på ca. 50 mio. kr. og éngangsudgifter på ca.10-15 mio. kr. i
Lønmodtagernes Garantifond.
Lønmodtagernes Garantifond
I overgangsåret 2020 vil der være merudgifter for arbejdsgiverne til Lønmodtagernes Garantifond
på ca. 145 mio. kr. efter skat. På sigt vil udgifterne falde og med overgangsordningen fuldt indfaset
vil der være en mindreudgift for arbejdsgiverne på 140 mio. kr. efter skat. Overgangsordningen
indebærer merudgifter i de første år, fordi der i dag afholdes en del ferie i opsigelsesperioden, der
ellers skulle have været udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond. Der kan ikke ske en tilsvarende
reduktion af midlerne omfattet af overgangsordningen, hvorfor det vurderes, at der de første år vil
være en merudgift for Lønmodtagernes Garantifond.
Ud over de indefrosne feriemidler i overgangsordningen, vil der fortsat være en vis mængde
opsparet feriebetaling i virksomhederne i en ny ferieordning med samtidighed. Det følger af, at det
forudsættes, at lønmodtagerne fortsat vil spare op til fx afholdelse af sommerferie. Omfanget af
opsparet ferie vil dog være betydeligt mindre end under den nuværende ferieordning. Det skønnes
således, at omfanget af opsparet feriebetaling under en ny ferieordning vil udgøre ca. 15 pct. af den
feriebetaling, der er opsparet i den nuværende ferieordning. For så vidt angår feriemidler opsparet
under en ny ferieordning vil Lønmodtagernes Garantifond fortsat have mulighed for at placere ferie
i opsigelsesperioden og dermed reducere udbetalingerne. I
tabel 5.1.
er vist for en oversigt over de
skønnede økonomiske konsekvenser for Lønmodtagernes Garantifond.
Tabel 5.1. Økonomiske konsekvenser for Lønmodtagernes Garantifond af overgangsordning
til en ny ferieordning (mio. kr.).
2020
Strukturelt
ferieregler
udbetalingsniveau
med
gældende
210
210
320
210
265
210
220
210
175
210
0
Fuldt
2025 2030 2035 2040 indfaset
Skønnet fremtidig udbetaling til indefrosne feriemidler 365
40
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
1810882_0041.png
Skønnet udbetaling til feriemidler under ny ferielov
Skatteværdi af ændring i udgifter
Samlet økonomisk konsekvens
30
40
-145
30
30
30
20
30
10
-30
30
-0
5
30
-40
140
-110 -65
Anm.: Beregningerne er baseret på forudsætninger fra Lønmodtagernes Garantifond om andel virksomheder, der går konkurs, gennemsnitligt antal
lønmodtagere i disse virksomheder og gennemsnitligt udbetalte beløb til feriegodtgørelse pr. lønmodtager. Ved beregning af skatteværdien er anvendt
en selskabsskattesats på 22 pct.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes at medføre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet. De
administrative byrder følger af at arbejdsgiverne for at sikre overgang til de nye ferieregler for hver
enkelt lønmodtager skal indberette tilgodehavende feriemidler til fonden. Indberetningen skal
foretages én gang mhp. omstilling til de nye ferieregler. Indberetningen skal indeholde oplysning
om navn og CPR-nummer eller anden entydig identifikation, beløbet for de tilgodehavende
feriemidler samt antallet af opsparede feriedage. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om indberetningen, herunder om dens indhold og form. Derudover skal arbejdsgiver årligt
tilkendegive, hvis han ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, dog senest
indtil beløbet forfalder til betaling efter §§ 8 og 9.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder nye regler om, at fonden skal underrette arbejdsgiverne og efterfølgende
lønmodtagerne om de indberettede oplysninger til fonden, jf. forslaget § 3 og § 28. Såfremt
lønmodtageren er uenig i en opgørelse, vil pågældende skulle gøre indsigelse senest den 30. juni
2025. Ved orientering af fonden vil lønmodtageren skulle dokumentere, at lønmodtageren og
arbejdsgiveren er enige om en anden opgørelse af de tilgodehavende feriemidler, eller at
lønmodtageren har foretaget de nævnte skridt i § 35, stk. 2, i lov om ferie, lovbekendtgørelse nr.
1177 af 9. oktober 2015 som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 1. november 2017 til den 15. november 2017 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP m.m., AK-Samvirke,
ASE, Arbejdsmarkedets Feriefond, ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske
Advokater, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det
41
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
1810882_0042.png
Faglige Hus, FerieKonto, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Frie
Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen IDA, KL,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kristelig
Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsorganisationen i Danmark
(LO), Lederne, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Lønmodtagernes Garantifond, Parasollen,
Sundhedskartellet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Staten:
2020: 328 mio. kr.
2021: 401 mio. kr.
2022: 416 mio. kr.
2023: 435 mio. kr.
Kommuner:
Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Staten:
2020: -315 mio. kr.
2021: -398 mio. kr.
2022: -434 mio. kr.
2023: -469 mio. kr.
Kommuner:
2020: -13 mio. kr.
2021: -13 mio. kr.
2022: -13 mio. kr.
2023: -13 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Statslige arbejdsgivere:
2020: 2 mio. kr.
2021: 3 mio. kr.
2022: 5 mio. kr.
2023: 7 mio. kr.
Kommunale arbejdsgivere:
2020: 4 mio. kr.
2021: 8 mio. kr.
2022: 12 mio. kr.
2023: 17 mio. kr.
Regionale arbejdsgivere:
2020: 1 mio. kr.
2021: 2 mio. kr.
2022: 2 mio. kr.
2023: 3 mio. kr.
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Stat:
2018: 0,4 mio. kr.
2019: 3,2 mio. kr.
2020: 1,9 mio. kr.
2021: 2,9 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Regioner:
Ingen
42
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
1810882_0043.png
2022: 1 mio. kr.
2023: 1 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
2020: 198 mio. kr.
2021: 281 mio. kr.
2022: 317 mio. kr.
2023: 352 mio. kr.
Ingen
2020: -465 mio. kr.
2021: -493 mio. kr.
2022: -489 mio. kr.
2023: -533 mio. kr.
2019/2020: Administration
vedrørende indberetning til fonden
2021 og frem: Administration
vedrørende indbetalinger
Ingen af betydning
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen af betydning
Ingen
Ingen
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
stk. 1,
at loven har til formål i forbindelse med overgangen til et nyt feriesystem, jf. §
49, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til ferielov at sikre lønmodtagernes krav på
tilgodehavende feriemidler samt at give arbejdsgiverne mulighed for at beholde de tilgodehavende
feriemidler, indtil de med tiden forfalder til betaling.
Det foreslås i
stk. 2,
at der for at sikre lovens formål oprettes en fond, som en særskilt økonomisk
enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ved navn Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler (fonden).
Det er således et overordnet princip bag fonden at søge at opretholde den økonomiske balance
mellem arbejdsmarkedets parter ved overgangen til et nyt feriesystem. I det eksisterende
feriesystem vil lønmodtageren på grund af forskydningen mellem optjening og afholdelse få
udbetalt ikke-afholdt ferie ved afgang fra arbejdsmarkedet. I mellemtiden indgår midlerne i
arbejdsgiverens likviditet. Fonden vil således skulle sikre, at arbejdsgiverne fortsat har adgang til
likviditeten, men også at lønmodtagernes feriemidler sikres mod fx arbejdsgivers konkurs frem til
udbetalingen, og at der i den mellemliggende periode sker en forrentning af de tilgodehavende
feriemidler.
Feriemidlerne skal således holdes adskilt fra Lønmodtagernes Dyrtidsfonds øvrige midler, som
omvendt ikke hæfter for resultatet af forvaltningen af feriemidlerne.
Fonden vil skulle forestå de tilgodehavende feriemidlers indbetaling, forvaltning og udbetaling. Det
bemærkes i den forbindelse, at fondens drift vil skulle ske med administrativ bistand fra ATP. Der
henvises i den forbindelse til forslagets § 19 med tilhørende bemærkninger.
Fonden vil være en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven,
forvaltningsloven m.v., på samme måde som Lønmodtagernes Dyrtidsfond er det.
43
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Fonden vil blive oprettet som led i overgangen ved indførelsen af et nyt feriesystem, som blandt
andet ændrer på forskydningen mellem optjening og afholdelse af ferie, så der indføres en højere
grad af samtidighed. Lovforslaget er således en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning
af det nye feriesystem og skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om
ferie.
Det foreslås i
stk. 3,
at der ved tilgodehavende feriemidler vil skulle forstås feriebetaling opgjort
efter § 2. Der henvises til § 2 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
stk. 4,
at fonden ved indberetningen efter forslagets § 3 indtræder i lønmodtagerens
krav på tilgodehavende feriemidler, jf. forslaget til § 2 med tilhørende bemærkninger, mod
arbejdsgiveren, hvorefter arbejdsgiveren alene kan betale med frigørende virkning til fonden, og
lønmodtageren alene kan rette sit krav mod fonden.
Forslaget indebærer, at fonden indtræder i det krav på indberettede tilgodehavende feriemidler,
som lønmodtager ellers har mod den arbejdsgiver, som skal indberette pågældendes tilgodehavende
feriemidler til fonden, jf. forslagets § 4. Når fonden er indtrådt i kravet, vil arbejdsgiveren således
kun kunne betale med frigørende virkning til fonden, ligesom lønmodtager kun vil kunne rette sit
krav mod fonden. Fonden vil først indtræde i kravet, når dette er indberettet. Er der ikke sket
indberetning, vil fonden derfor ikke være indtrådt. Dermed vil et ikke indberettet krav på
tilgodehavende feriemidler være et krav mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Hvis der træffes
afgørelse efter forslagets § 3, stk. 5, overtager fonden lønmodtagers krav mod arbejdsgiver.
Det følger således, at såfremt et krav på tilgodehavende feriemidler ikke er blevet indberettet til
fonden, vil kravet være et forhold imellem lønmodtager og arbejdsgiver, som forældes efter § 4 i
forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer.
Det krav, som lønmodtageren kan forfølge mod arbejdsgiveren, der ikke har indberettet en
lønmodtagers tilgodehavende feriemidler som foreskrevet, er et krav om betaling af de
tilgodehavende feriemidler, som skulle have været overført til og registreret i fonden som
foreskrevet i loven. I overensstemmelse med forældelseslovens § 2 regnes forældelsesfristen på 5 år
fra det tidspunkt, hvor kravet skulle være indberettet til fonden, det vil sige fra den 31. december
2020. Det er herved forudsat, at manglende indberetning kan udløse krav fra lønmodtager om aktuel
betaling, men tidligst ved udløbet af fristen for indberetning. I overensstemmelse med
forældelseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, regnes forældelsesfristen dog i de tilfælde, hvor
lønmodtageren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, først fra den dag, da lønmodtageren
fik eller burde have fået kendskab hertil. Det bemærkes i den forbindelse, at lønmodtagers krav mod
fonden vil være afgrænset som de tilgodehavende feriemidler med tillæg af de årlige reguleringer,
jf. forslaget til § 15 tilhørende bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at feriedage og feriebetaling optjent i perioden fra 1. september 2019 til 31.
august 2020 vil skulle opgøres for hver enkelt lønmodtager pr. den 31. august 2020 efter den
gældende ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 som ændret ved § 5 i lov nr.
1868 af 29. december 2015, og ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om ferie.
44
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Dette indebærer, at ferie, der er optjent efter den gældende ferielov fra den 1. september 2019 til
den 31. august 2020 vil blive en del af fondens formue, jf. forslagets § 1, og at lønmodtageren
derfor ikke vil få mulighed for at holde denne ferie. Det bemærkes hertil, at den ferie, der optjenes
fra den 1. september til den 31. december 2019 uden en ændring af ferieloven vil skulle holdes i
perioden fra den 1. maj 2020, og at ferie optjent fra den 1. januar til den 31. august 2020 uden en
ændring af ferieloven vil skulle holdes i perioden fra den 1. maj 2021. Det bemærkes dog, at der for
nye på arbejdsmarkedet, der har optjent mindre end 8,3 feriedage pr. 1. september 2019 vil kunne
ske udbetaling af tilgodehavende feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december
2019 efter nærværende lovforslag. Der henvises til forslagets § 28 og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes endvidere, at opgørelsen alene vil skulle omfatte ferie efter den gældende ferielov. I
det omfang lønmodtageren måtte have opnået ret til yderligere feriedage eller andre ferierettigheder
ved kollektiv overenskomst eller individuel aftale, vil disse dage m.v. således ikke skulle indgå i
opgørelsen. Sådanne supplerende krav på feriebetaling i henhold til kollektiv overenskomst eller
aftale med arbejdsgiveren indgår dermed ikke i opgørelsen efter stk. 1, men vil i mangel af anden
aftale skulle udbetales til lønmodtageren, jf. dog stk. 4.
Det foreslås i
stk. 2,
at feriebetalingen vil skulle beregnes som feriegodtgørelse med 12,5 pct. af
lønnen i optjeningsperioden, jf. § 26 i den gældende ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.
oktober 2015 som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, og ved det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ferie, jf. dog forslagets stk. 3 og 4.
For lønmodtagere, der optjener ret til ferie med feriegodtgørelse, indebærer det, at arbejdsgivere i
den angivne periode vil skulle indberette og indbetale til FerieKonto som normalt, hvorefter
FerieKonto den 31. august 2020 for hver enkelt lønmodtager vil skulle opgøre de i perioden
indberettede feriemidler samt hvor mange feriedage, de indberettede feriemidler svarer til, og
indberette efter forslagets § 3, stk. 2, 2. pkt.
For lønmodtagere, der efter den gældende ferielov optjener ret til ferie med løn, indebærer det, at
arbejdsgivere den 31. august 2020 vil skulle opgøre et beløb, der svarer til det, som lønmodtageren
ville have fået udbetalt, hvis lønmodtageren var fratrådt på opgørelsesdagen, samt hvor mange
feriedage de indberettede feriemidler svarer til. Se hertil den gældende ferielovs § 23, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal foretages ændring i skattelovgivningen, således
at lønmodtagere, som normalt får løn under ferie, ikke beskattes af det opgjorte beløb på
opgørelsestidspunktet. Der henvises til betænkningens kapitel 18 om konsekvensændringer i anden
lovgivning.
Det foreslås i
stk. 3,
at beregningen af feriebetalingen for en lønmodtager, der er antaget månedsvis
eller for længere tid, og som i den i stk. 1 nævnte periode under ansættelsen har haft orlov efter
barselsloven, hvor arbejdsgiveren skal betale delvis løn, for orlovsperioden foretages på grundlag af
lønmodtagerens sædvanlige løn i de seneste 4 uger, hvor fuld løn er udbetalt.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på lønmodtagere, som efter den gældende
ferielov optjener ret til ferie med løn, og som i løbet af overgangsåret fra den 1. september 2019 til
den 31. august 2020 har været på orlov efter barselsloven uden fuld løn. Ved en fortsættelse af den
gældende ferielov ville denne gruppe have haft krav på ferie med den løn, de skulle have haft, når
de var tilbage fra barsel m.v. Hvis de blev omfattet af forslagets stk. 2, ville de derimod alene få
12,5 pct. af den løn, de havde optjent i den del af året, hvor de ikke var på orlov efter barselsloven.
45
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at denne gruppe ville blive forskelsbehandlet på grund af barslen, hvis de var omfattet
af forslagets stk. 2.
I stedet foreslås det, at feriebetalingen opgøres på grundlag af de seneste 4 ugers udbetalte fulde
løn, hvis den udbetalte løn kan siges at være sædvanlig for lønmodtageren. Denne
opgørelsesmetode svarer til den metode, der anvendes for en række lønmodtagere, hvis
beregningsgrundlag ikke er dækkende, fx for sygeferiegodtgørelse, hvor lønmodtageren ikke har en
aktuel lønindtægt at beregne feriebetalingen af. Det bemærkes, at de 4 uger kan ligge både før og
efter orloven efter barselsloven, afhængig af hvordan orloven placerer sig i overgangsåret.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at i det omfang en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, ifølge
kollektiv aftale har krav på pensionsbidrag af feriegodtgørelse ved fratræden, skal disse midler
indgå i opgørelsen efter stk. 1.
Det betyder, at overenskomstmæssige pensionsbidrag af feriegodtgørelse, som en lønmodtager, der
har ret til ferie med løn, ville skulle have beregnet og udbetalt ved fratræden, vil skulle opgøres som
en del af de tilgodehavende feriemidler, som skal indberettes til fonden. Beløbet indgår i den årlige
indeksering. Arbejdsgiver vil som med de øvrige tilgodehavende feriemidler senest skulle indbetale
dette beløb til fonden, når lønmodtageren når pensionsalderen. Stk. 4 angår kun pensionsbidrag.
Andre supplerende krav på feriebetaling i henhold til kollektiv overenskomst eller aftale med
arbejdsgiveren indgår som nævnt ikke i opgørelsen efter stk. 1, men vil i mangel af anden aftale
skulle udbetales til lønmodtageren.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at der for hver enkelt lønmodtager skal ske indberetning til fonden af de
tilgodehavende feriemidler, som opgjort efter forslagets § 2, senest den 31. december 2020.
Arbejdsgiver vil endvidere ved undskyldelige fejl kunne gøre indsigelse imod indberetningen på
samme måde som angivet i forslagets § 4, stk. 3.
Forslaget betyder, at hver arbejdsgiver, som har lønmodtagere ansat, der har optjent ferie efter den
gældende ferielov i perioden 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, jf. forslagets § 2,
vil skulle indberette de pågældende feriemidler, som hver enkelt lønmodtager har optjent i perioden,
til fonden.
Forslaget indebærer endvidere, at indberetning skal ske senest den 31. december 2020. Det vil sige,
at alle tilgodehavende feriemidler hos såvel arbejdsgiver, FerieKonto og privat feriekasse i henhold
til en kollektiv overenskomst vil skulle være indberettet til fonden senest den 31. december 2020.
Det vil påhvile arbejdsgiveren at sikre, at alle lønmodtagere, der er ansat eller har feriebetaling
stående i virksomheden pr. den 31. august 2020, bliver indberettet.
Arbejdsgiveren vil indenfor fristen kunne foretage enhver rettelse af eventuelle fejl i det
indberettede.
Efter fristens udløb vil arbejdsgiveren alene kunne foretage rettelse, hvis fejlen er undskyldelig. I
så fald vil arbejdsgiveren skulle gøre indsigelse i overensstemmelse med forslagets § 4, stk. 3. Det
betyder, at arbejdsgiveren vil skulle gøre indsigelse senest den 30. juni 2025, og at arbejdsgiveren
ved indsigelse skal fremlægge dokumentation for enighed med lønmodtageren eller at
arbejdsgiveren har foretaget de i § 35, stk. 2, i lov om ferie, lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.
46
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
oktober 2015 som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 nævnte skridt. Der henvises
til forslagets § 4, stk. 3, og bemærkningerne hertil. En fejl vil fx kunne anses for undskyldelig, hvis
der er tale om simple regnefejl, eller hvis det efterfølgende fastslås, at der har været fejl i
beregningsgrundlaget, fx lønmodtagerens lønsats.
Det foreslås i
stk. 2,
at indberetningen efter forslagets stk. 1, vil skulle foretages af den
arbejdsgiver, hos hvem lønmodtageren har optjent de tilgodehavende feriemidler.
Det foreslås yderligere, at indberetningen for så vidt angår tilgodehavende feriemidler, som er
indberettet til FerieKonto i henhold til § 28 i lov om ferie, lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober
2015 som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 (den gældende ferielov), eller som er
indberettet til en privat feriekasse i henhold til en kollektiv overenskomst, dog vil skulle foretages af
henholdsvis FerieKonto og den private feriekasse.
Forslaget indebærer, at for de lønmodtagere, som arbejdsgiver har ansat på
indberetningstidspunktet, og som har optjent ferie efter de gældende ferieregler i perioden 1.
september 2019 til og med den 31. august 2020, jf. forslagets § 2, vil arbejdsgiver skulle indberette
de tilgodehavende feriemidler for hver enkelt af de berørte lønmodtagere til fonden, medmindre
indberetningen er sket til FerieKonto eller en privat feriekasse. For de lønmodtagere, som er stoppet
hos arbejdsgiver inden indberetningstidspunktet, vil de tilgodehavende feriemidler som hovedregel
være indberettet til FerieKonto i henhold til § 28 i lov om ferie, lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.
oktober 2015 som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, og arbejdsgiver vil således
ikke have en indberetningsforpligtelse for disse lønmodtagere. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren er
omfattet af en fravigelse af indbetalingspligten til FerieKonto efter § 31 i den gældende ferielov, vil
det være arbejdsgiveren, der indberetter til fonden.
Forslaget betyder desuden, at FerieKonto vil skulle indberette for de lønmodtagere, hvor de
tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren har optjent efter de gældende ferieregler i perioden
1. september 2019 til og med den 31. august 2020, jf. forslagets § 2, er indberettet til FerieKonto i
henhold til § 28 i lov om ferie, lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 som ændret ved § 5 i
lov nr. 1868 af 29. december 2015. Indberetningen vil skulle foretages den 31. december 2020.
Forslaget indebærer tilsvarende, at de foreninger, der administrerer private feriekasser, vil skulle
indberette for de lønmodtagere, hvor de tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren har optjent
ferie efter de gældende ferieregler i perioden 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, jf.
forslagets § 2, er indberettet til en privat feriekasse i henhold til en kollektiv overenskomst.
I det omfang FerieKonto eller en privat feriekasse indberetter tilgodehavende feriemidler, som
arbejdsgiveren ikke har indbetalt, vil FerieKonto eller den private feriekasse skulle orientere fonden
herom. Der henvises til forslagets § 5og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
stk. 3,
at indberetningen af tilgodehavende feriemidler til fonden skulle indeholde
oplysninger om:
1) navn og CPR-nummer eller anden entydig identifikation,
2) det beløb, de tilgodehavende feriemidler er opgjort til, samt
3) antallet af opsparede feriedage.
De nævnte oplysninger vil skulle indberettes af henholdsvis arbejdsgiveren, FerieKonto eller en
privat feriekasse, således at det er tydeligt, hvilken lønmodtager de opgjorte tilgodehavende
feriemidler vedrører, hvor stort beløbet er for den enkelte, samt hvor mange feriedage de
47
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
indberettede feriemidler svarer til. Dermed vil det ved udbetaling af de tilgodehavende feriemidler
være muligt at fradrage dagene ved lønmodtagers eventuelle overgang til efterløn eller fleksydelse,
jf. forslagets § 15, stk. 2, nr. 2-3.
Det bemærkes, at indberetningerne først vil kunne finde sted, når betingelserne i forslagets § 2 er
opfyldt.
Det foreslås i
stk. 4,
at fonden kan afvise en indberetning, hvis arbejdsgiveren ikke ved påkrav kan
dokumentere, at de tilgodehavende feriemidler er opgjort i overensstemmelse med forslaget til § 2.
Forslaget indebærer, at hvis fonden bliver opmærksomme på, at en indberetning, har til formål at
misbruge eller omgå fonden, vil fonden kunne afvise den pågældende indberetning. Formålet
hermed er at mindske risikoen for, at der sker omgåelse med krav på tilgodehavende feriemidler,
som vil kunne betyde, at der sker uretmæssige udbetalinger fra fonden. Det bemærkes i den
anledning, at handlinger, der har til formål at misbruge eller omgå fonden, efter omstændighederne
vil kunne være strafbare efter straffeloven.
Det bemærkes, at afvisning af en indberetning vil kunne ske på et hvilket som helst tidspunkt, hvor
fonden måtte blive opmærksom på, at en indberetning har til formål at misbruge eller omgå fonden.
Afvisning er således ikke afhængig af, at den ville skulle ske i forbindelse med selve indberetningen
fra arbejdsgiver.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at fonden skal kunne pålægge en arbejdsgiver, som undlader at
foretage indberetning i overensstemmelse med stk. 1-4, straks at indsende de manglende
oplysninger.
Efter forslagets § 3, stk. 1-4 vil arbejdsgiveren skulle indberette oplysninger om tilgodehavende
feriemidler, som er opgjort efter forslagets § 2, til fonden, og denne indberetning skal indeholde
oplysning om lønmodtagerens identitet, tilgodehavende feriebeløb og hvor mange tilgodehavende
feriedage, dette tilgodehavende feriebeløb svarer til.
Pålægget vil alene kunne omfatte et krav om oplysning om lønmodtagerens identitet,
tilgodehavende feriebeløb og hvor mange tilgodehavende feriedage, dette tilgodehavende feriebeløb
svarer til, for samtlige lønmodtagere i virksomheden.
Pålægget vil skulle være specificeret. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at fonden sender
breve ud til samtlige arbejdsgivere, hvori det anføres, at der skal foretages korrekt indberetning for
samtlige ansatte. Graden af udspecificering vil afhænge af, hvilke konkrete mangler der måtte være
sandsynliggjort hos den enkelte arbejdsgiver, jf. hertil nedenfor om forslagets stk. 2.
Pålægget vil være en forudsætning for, at arbejdsgiveren kan pålægges retsvirkninger.
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at fonden vil kunne pålægge en arbejdsgiver, som undlader at indsende
de manglende oplysninger trods pålæg herom efter forslagets stk. 1, at foretage indbetaling af
tilgodehavende feriemidler inden for en frist på fire uger, og hvorved arbejdsgiveren mister retten til
at bevare de tilgodehavende feriemidler i fonden.
Dermed vil fonden kunne ophæve arbejdsgiverens ret til at bevare de tilgodehavende feriemidler i
virksomheden frem til det år, hvor midlerne skal udbetales til den enkelte lønmodtager. Afhængig af
antallet af lønmodtagere i virksomheden vil denne retsfølge således kunne have vidtrækkende
likviditetsmæssige konsekvenser for den arbejdsgiver, som ikke overholder sine forpligtelser.
48
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Fonden vil som udgangspunkt skulle træffe afgørelse om delvis indbetaling af tilgodehavende
feriemidler, således at arbejdsgiveren skal indbetale tilgodehavende feriemidler for de(n) berørte
lønmodtager(e).
Fonden vil imidlertid også kunne træffe afgørelse om fuldstændig indbetaling af tilgodehavende
feriemidler, således at arbejdsgiveren skal indbetale tilgodehavende feriemidler for alle
lønmodtagere i virksomheden. Ved fondens afgørelse af, om der undtagelsesvist skal ske
fuldstændig indbetaling af tilgodehavende feriemidler, vil blandt andet kunne indgå, hvorvidt den
mangelfulde indberetning kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller groft uagtsom, samt om
der er tale om systematiske mangler i indberetningen. I givet fald vil fonden få mulighed for ved
arbejdsgivers manglende betaling at få kravet dækket af Lønmodtagernes Garantifond jf. § 21.
Det bemærkes, at bestemmelsens stk. 1 ikke kan danne grundlag for et krav om, at arbejdsgiveren
afgiver oplysninger om forhold, der kan belyse om manglerne ved indberetningen kan tilregnes
arbejdsgiveren som forsætlige eller groft uagtsomme. Dette skyldes, at arbejdsgiveren har ret til
ikke at inkriminere sig selv, jf. tvangsindgrebslovens § 10. Fonden vil derfor efter
tvangsindgrebslovens § 10, stk. 3, skulle vejlede arbejdsgiveren om, at vedkommende ikke har pligt
til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af, om den mangelfulde
indberetning kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller groft uagtsom.
Det bemærkes, at fonden
–
for at opnå kendskab til, at arbejdsgiveren ikke har indberettet alle
tilgodehavende feriemidler
–
vil skulle identificere de lønmodtagere, der ikke er indberettet
oplysninger for, samt omfanget af disses tilgodehavende feriemidler. Det forudsættes i denne
forbindelse, at den lønmodtager, der er indberettet oplysninger for, men hvor det oplyste beløb ikke
er korrekt, selv vil gøre indsigelse efter forslagets § 4, stk. 3. Fondens udsøgning af lønmodtagere,
der ikke er indberettede, jf. forslagets § 4, stk. 2, vil fx kunne gennemføres ved at sammenholde de
lønmodtagere, der er indberettet oplysninger for til fonden, med de personer, virksomheden har
indbetalt bidrag for til ATP, og herefter indhente oplysninger om lønmodtagernes lønforhold i
optjeningsåret, fra indkomstregisteret eller lønmodtageren selv.
Fonden vil ikke kunne pålægge arbejdsgiveren at foretage indbetaling af tilgodehavende
feriemidler, før der foreligger en eksigibel afgørelse om omfanget af de tilgodehavende feriemidler.
Med hensyn til, hvornår der vil foreligge en eksigibel afgørelse, og dermed et grundlag for at ændre
en indberetning, henvises der til forslagets § 4, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Det fremgår af forslagets § 4, at lønmodtageren ved sin indsigelse over for fonden vil skulle
dokumentere, at lønmodtageren og arbejdsgiveren er enige om en anden opgørelse af de
tilgodehavende feriemidler, eller dokumentere at lønmodtageren har foretaget de i § 35, stk. 2, i lov
om ferie, lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29.
december 2015 nævnte skridt.
Det foreslås i
stk. 5, 3. pkt.,
at rykkerskrivelsen vil skulle pålægges gebyr. Beskæftigelsesministeren
vil kunne fastsætte nærmere regler herom efter forslaget til stk. 6.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
indberetningen efter stk. 1-4, herunder om dens indhold og form, samt nærmere regler om
opkrævning af et administrationsbidrag ved indberetning af et krav, der kan afvises efter stk. 4. Der
vil således kunne fastsættes regler om, at arbejdsgivere skal betale for fondens administration, hvis
de indberetter krav, der kan afvises, fordi arbejdsgiveren ikke ved påkrav kan dokumentere, at de
49
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
tilgodehavende feriemidler er opgjort i overensstemmelse med forslaget til § 2. Der vil herunder
kunne fastsættes regler om indholdet af indberetningerne, formkrav til og frist for indberetning samt
muligheden for at afvise en indberetning. Der vil således blive fastsat retningslinjer for, hvordan de
i forslagets stk. 3 foreslåede oplysninger vil skulle indberettes af arbejdsgiver samt fristerne herfor.
Det foreslås i
stk. 6, 2. pkt.,
at beskæftigelsesministeren desuden bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden og vilkårene for sanktioner og håndhævelse i forbindelse med
mangelfuld indberetning og indbetaling af tilgodehavende feriemidler, jf. forslaget til stk. 5,
herunder om opkrævning af gebyrer og niveauet herfor.
Den foreslåede bemyndigelse har blandt andet til formål at sikre muligheden for at fastsætte en
smidig administration af fondens mulighed for at sanktionere og håndhæve manglende
indberetninger og indbetaling af tilgodehavende feriemidler.
Den foreslåede bemyndigelse har desuden til formål at fastsætte niveauet for de rykkerskrivelser,
som fonden vil skulle sende til arbejdsgivere, der misligholder forfaldne betalinger til fonden, jf.
forslaget til stk. 5.
Det bemærkes i den anledning, at gebyrindtægterne ikke må overstige de samlede omkostninger,
som fonden har haft i forbindelse med at udstede rykkerskrivelser.
Ved beregningen af de samlede omkostninger kan fonden indregne udgifter af både direkte og
indirekte karakter.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at fonden vil skulle underrette arbejdsgiveren og efterfølgende lønmodtageren
om de indberettede oplysninger, jf. dog forslagets § 28.
Forslaget indebærer, at når fonden har modtaget en indberetning, jf. forslagets § 3, vil fonden
skulle underrette den enkelte arbejdsgiver om de samlede indberetninger, som arbejdsgiveren har
foretaget for hver enkelt lønmodtager, som har tilgodehavende feriemidler til gode hos
arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren får således mulighed for at danne sig et overblik over de samlede
indberetninger og vil kunne berigtige eventuelle fejlindberetninger.
Herefter vil fonden skulle underrette den enkelte lønmodtager om den indberetning af
tilgodehavende feriemidler, der er foretaget for den enkelte lønmodtager. Det bemærkes i den
anledning, at en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler vil kunne bestå af midler optjent hos
forskellige arbejdsgivere, herunder arbejdsgivere hvorfra lønmodtageren er fratrådt. De
tilgodehavende feriemidler vil derfor kunne bestå af midler indberettet af såvel en arbejdsgiver som
FerieKonto eller en privat feriekasse, jf. forslagets § 3, stk. 2. Fonden skal desuden, jf. forslagets §
28, stk. 3, forud for underretning af lønmodtageren undersøge, hvorvidt der er sket en udbetaling af
tilgodehavende feriemidler, jf. § 28. Ved underretningen af lønmodtageren vil fonden for at
understøtte fondens mulighed for at kunne foretage den mest retvisende regulering gøre
lønmodtageren opmærksom på, at såfremt lønmodtageren ikke gør indsigelse inden udgangen af
marts 2021, vil det være den indberetning, som vil danne grundlag for den kommende regulering af
tilgodehavende feriemidler. Det bemærkes, at fristen for at gøre endelig indsigelse mod opgørelsen
vil være omfattet af forslaget til stk. 3.
50
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at fonden vil skulle undersøge, om arbejdsgiver har foretaget fuldstændig
indberetning for alle lønmodtagere, jf. forslagets § 3. Det foreslås i den forbindelse, at hvis fonden
identificerer lønmodtagere, for hvilke der må antages ikke at være indberettet oplysninger om
tilgodehavende feriemidler, vil fonden skulle foretage høring af pågældende lønmodtager over den
manglende indberetning.
Forslaget indebærer, at fonden i forbindelse med indberetningerne, jf. forslagets § 3, og høringen
herom, jf. forslagets stk. 1, vil få til opgave at undersøge, om der er foretaget indberetning af
tilgodehavende feriemidler for alle de lønmodtagere, som må formodes at have optjent ferie efter de
gældende ferieregler i perioden 1. september 2019 til og med 31. august 2020, jf. forslagets § 2. I
praksis vil det kunne ske ved at undersøge, om der er indberettet tilgodehavende feriemidler for alle
de lønmodtagere, som er registeret i indkomstregistret med lønindkomst i den pågældende periode,
samt oplysninger om indbetalte ATP-bidrag hos ATP.
Det foreslås i
stk. 3,
at en lønmodtager, der er uenig i en opgørelse efter stk. 1 eller 2, vil skulle
gøre indsigelse senest den 30. juni 2025. Det foreslås endvidere, at lønmodtageren ved orientering
af fonden ved indsigelsen vil skulle dokumentere, at lønmodtageren og arbejdsgiveren er enige om
en anden opgørelse af de tilgodehavende feriemidler, eller at lønmodtageren har foretaget de i § 35,
stk. 2, i lov om ferie, lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 som ændret ved § 5 i lov nr.
1868 af 29. december 2015 nævnte skridt.
Forslaget bygger på, at de tilgodehavende feriemidler opgøres efter den gældende ferielovs regler,
og at eventuelle tvister m.v. tilsvarende behandles efter de regler, som pengene er optjent efter.
Som det fremgår af bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 1, vil de tilgodehavende feriemidler
være optjent i to forskellige optjeningsår, hvorfor forældelse efter den gældende ferielovs § 35, stk.
2, vil indtræde delvist den 1. maj 2024 og delvist den 1. maj 2025. Ved anvendelse af
forældelseslovens almindelige bestemmelser for krav, der udspringer af ansættelsesforhold, vil
forældelse i stedet indtræde fem år efter, at lønmodtageren har fået kendskab til indberetningen,
dvs. fem år efter lønmodtagerens modtagelse af høringen. Dette tidspunkt må forventes at ligge i
første halvår af 2026.Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at fristen for at gøre indsigelse over for en
indberetning af tilgodehavende feriemidler ophører på ét tidspunkt, og at dette tidspunkt bør
fastsættes til 4�½ år efter indberetningsfristen i forslagets § 3, stk. 1, dvs. senest den 30. juni 2025.
Ved orientering af fonden om indsigelse mod en indberetning vil der efter forslaget skulle
vedlægges dokumentation for enighed mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren eller for, at
lønmodtageren med succes har taget skridt som nævnt i den gældende ferielovs § 35, stk. 2, senest
den 30. juni 2025. Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren ikke er enige om en ændring, vil
lønmodtageren således skulle fremlægge dokumentation for, at lønmodtageren har søgt kravet
gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring eller
ved at rette skriftlig henvendelse til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Orientering om indsigelsen vil skulle vedlægges dokumentation for, at tidsfristen er overholdt, og at
lønmodtageren har fået medhold, fx i form af en dom eller afgørelse.
Fonden vil således også kunne orienteres om indsigelsen efter den 30. juni 2025.
Det bemærkes, at arbejdsgiveren også vil kunne foretage indsigelse overfor undskyldelige fejl ved
opgørelsen under samme betingelser, jf. forslagets § 3, stk. 1.
51
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Til § 5
Det foreslås i
1. pkt.,
at FerieKonto og de private feriekasser senest den 31. december 2020 vil
skulle overføre de tilgodehavende feriemidler til fonden, som de har indberettet til fonden, jf.
forslagets § 3, stk. 2, 2. pkt., jf. dog forslaget til stk. 2.
Det foreslås i
2. pkt.,
at fonden vil kunne forlange tilgodehavende feriemidler, som en arbejdsgiver
i strid med reglerne ikke har indbetalt til FerieKonto eller en privat feriekasse, betalt inden 30 dage
med tillæg af renter efter § 28, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober
2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 (den gældende ferielov). Efter den
gældende ferielov har arbejdsgiverne pligt til at indbetale feriegodtgørelsen til FerieKonto samtidig
med indberetningen. Efter den gældende ferielovs § 28, stk. 2, skal alle arbejdsgivere, der indbetaler
feriegodtgørelse til FerieKonto, ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse betale renter heraf med
1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdatoen.
Forslaget har sin baggrund i, at FerieKonto og de private feriekasser ikke vil kunne overføre beløb,
der endnu ikke er indbetalt af arbejdsgiveren. Med den foreslåede bestemmelse vil FerieKontos
eller den private feriekasses krav mod arbejdsgiveren blive overført til fonden. Fonden vil dermed
have mulighed for at kræve beløbet indbetalt inden 30 dage fra påkrav, ligesom det gør sig
gældende for fondens andre inddrivelsesskridt i forslagets § 3, stk. 5, og § 10. Fonden vil endvidere
kunne tillægge kravet renter efter samme bestemmelse, som finder anvendelse for FerieKonto og de
private feriekasser.
Fonden vil endvidere få mulighed for ved arbejdsgiverens manglende betaling at få kravet dækket
af Lønmodtagernes Garantifond, jf. forslagets § 21.
For arbejdsgiverens ret og pligt til at foretage indbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende
feriemidler vil reglerne i forslagets kapitel 3 finde anvendelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at FerieKonto skal overføre de feriemidler, der er indbetalt til FerieKonto for
perioden fra 1. september 2019 til 31. december 2019 til fonden. Overførslen skal ske senest med
virkning fra den 1. april 2020. Der vil være tale om midler, der er indbetalt af arbejdsgivere til
FerieKonto jf. den gældende ferielovs § 28. Overførslen af indbetalte feriemidler til fonden senest
den 1. april 2020 medfører, at fonden vil have mulighed for at udbetale tilgodehavende feriemidler
fra den 1. maj 2020 til lønmodtagere, der er omfattet af forslagets § 28. Beløbet fratrækkes den
overførsel, der skal ske fra FerieKonto af indberettede tilgodehavende feriemidler til fonden senest
31. december 2020, jf. forslagets stk. 1.
Til § 6
Det foreslås i
stk. 1,
at arbejdsgiver i forbindelse med indberetningen efter forslagets § 3 indbetaler
tilgodehavende feriemidler for hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiver i forbindelse
med indberetningen tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i
virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter §§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt..
Heraf følger, at det vil være udgangspunktet, at arbejdsgiveren skal indbetale de tilgodehavende
feriemidler til fonden.
52
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsgiveren vil dog have mulighed for at tilkendegive, at denne vil beholde ikke forfaldne,
tilgodehavende feriemidler i virksomheden. Herved vil arbejdsgiveren benytte sig af en mulighed
for at etablere et gældsforhold til fonden, som er nærmere reguleret i forslagets §§ 7-11.
Det foreslås i
stk. 2,
at arbejdsgivere, der ikke har indbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler til
fonden, årligt senest den 31. august, vil skulle bekræfte over for fonden, at arbejdsgiver fortsat vil
beholde ikke forfaldne, tilgodehavende feriemidler i virksomheden. Herved imødegås risikoen for,
at en virksomhed ophører, uden at fonden bliver opmærksom derpå inden for overskuelig tid.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at arbejdsgiveren hvert år vil skulle bekræfte over for
fonden, at denne fortsat vil beholde de tilgodehavende feriemidler, som ikke skal indbetales efter
forslagets §§ 8 og 9, i virksomheden
–
og altså, om arbejdsgiveren fortsat ønsker at opretholde
gældsforholdet til fonden.
Hvis arbejdsgiveren ønsker at opretholde gældsforholdet til fonden, vil arbejdsgiveren skulle give
fonden meddelelse herom senest den 31. august, svarende til forfaldsdatoen for opkrævede beløb
efter forslagets § 8.
Hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at opretholde gældsforholdet til fonden, vil arbejdsgiveren skulle
indbetale alle tilgodehavende feriemidler med tillæg af den årlige indeksering til fonden sammen
med det eventuelt opkrævede beløb efter forslagets § 8.
Det bemærkes, at baggrunden for forslaget om, at arbejdsgiver årligt vil skulle bekræfte, at denne
fortsat ønsker at beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden, er hensynet til fondens
muligheder for at holde sig ajour med virksomheders status og dermed muligheden for at kunne
sikre indbetaling af de tilgodehavende feriemidler.
Det bemærkes, at fonden i perioderne mellem arbejdsgivers årlige bekræftelse vil have mulighed
for at holde sig ajour med en virksomheds status ved fx at følge virksomheden i CVR-registret. Af
registeret fremgår blandt andet oplysninger om virksomhedens startdato, virksomhedsform,
momsoplysninger samt status som enten aktiv, under opløsning eller lignende. Alle virksomheder,
der tjener over 50.000 kr. årligt, skal have et CVR-nummer og være registreret i CVR-registeret. I
den forbindelse bemærkes det, at en virksomhed, der flytter hjemsted til udlandet, automatisk vil få
lukket sit CVR-nummer og dermed opgive sin tilknytning til Danmark. Det er muligt at abonnere
gratis på oplysninger om virksomheder i CVR-registeret.
Det bemærkes, at der vil kunne være situationer, hvor en udenlandsk arbejdsgiver, der ikke er
formelt etableret i Danmark, har haft en lønmodtager beskæftiget i Danmark, der har optjent
tilgodehavende feriemidler. Det kunne fx være en herboende journalist fra et fransk nyhedsbureau,
der ikke er omfattet af udstationeringsreglerne, og som derfor optjener ferie efter den danske
ferielov.
Såfremt den udenlandske arbejdsgiver ikke har indbetalt de tilgodehavende feriemidler i
forbindelse med selve indberetningen, og fonden dermed har et krav på tilgodehavende feriemidler
hos den udenlandske arbejdsgiver, vil det være relevant, at fonden kan holde sig ajour med den
udenlandske arbejdsgivers fortsatte tilknytning til Danmark.
En sådan udenlandsk arbejdsgiver vil ikke være registreret i CVR-registret men skal derimod være
registreret i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret). Udenlandske arbejdsgivere,
der leverer tjenesteydelser i Danmark, skal anmelde sig i RUT-registret, jf. udstationeringslovens
§§7 a-7 e. Fonden vil således fx kunne forespørge på registreringerne i RUT-registret, om en
53
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
udenlandsk virksomhed opgiver sin tilknytning til Danmark, og de tilgodehavende feriemidler
dermed skal indbetales til fonden.
Når fonden er blevet opmærksom på, at en virksomhed er under opløsning eller ophør eller
opgiver den tilknytning til Danmark, som udløste de registrerede krav på tilgodehavende
feriemidler, og dermed er omfattet af indbetalingsforpligtelsen, jf. forslagets § 9, men virksomheden
ikke af egen drift indbetaler tilgodehavende feriemidler til fonden, men blot lukker
–
er det op til
fonden at sende eventuel rykkerskrivelse til pågældende virksomhed, jf. forslaget til § 10.
Det foreslås i
stk. 3,
at en arbejdsgiver, der ikke har indbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler
til fonden, til enhver tid frivilligt vil kunne indbetale en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler
tillagt de foretagne årlige indekseringer, jf. § 7.
Dette indebærer, at arbejdsgiveren på et hvilket som helst tidspunkt kan vælge at ophæve
gældsforholdet til fonden. Hvis arbejdsgiver indbetaler tilgodehavende feriemidler, vil arbejdsgiver
som anført i forslagets stk. 5 bringe enhver forpligtelse for så vidt angår tilgodehavende feriemidler
i forhold til den pågældende lønmodtager til ophør, jf. dog forslagets stk. 4.
Det vil derfor være en forudsætning for indbetaling, at indbetalingen omfatter det fulde beløb, der
er indberettet efter forslagets § 3 og reguleret i overensstemmelse med forslagets § 7, i forhold til
den enkelte lønmodtager. Det vil ikke være muligt at indbetale den enkelte lønmodtagers
tilgodehavende feriemidler ratevis. Dette er også begrundet i vanskeligheden ved at administrere
delvise indbetalinger.
Det vil derimod være muligt for arbejdsgiver at indbetale tilgodehavende feriemidler for enkelte
lønmodtagere, hvorved arbejdsgiver frigør sig fra forpligtelser vedrørende disse lønmodtagere,
mens sådanne forpligtelser fortsat kan bestå vedrørende andre lønmodtagere. Det vil eksempelvis
være en mulighed, at arbejdsgiver indbetaler tilgodehavende feriemidler til fonden i forbindelse
med, at den enkelte lønmodtager fratræder, så arbejdsgiver alene har forpligtelser vedrørende
lønmodtagere, som fortsat er ansat hos arbejdsgiveren.
Det foreslås i
stk. 4,
at de frivilligt indbetalte tilgodehavende feriemidler, jf. forslagets stk. 3, vil
skulle indekseres efter forslagets § 7. Indekseringen vil skulle være forholdsmæssig for perioden fra
den seneste indeksering efter § 7 og frem til og med den måned, hvori indbetaling finder sted.
I det omfang, en arbejdsgiver vælger frivilligt at indbetale tilgodehavende feriemidler for en, flere
eller alle lønmodtagere i virksomheden, vil der
–
i forbindelse med den førstkommende årlige
indeksering af kravene mod arbejdsgiverne
–
også skulle foretages en forholdsmæssig indeksering
af de krav, der er indfriet siden sidste indeksering.
Indekseringen vil skulle foretages forholdsmæssigt pr. måned. Indfrier en arbejdsgiver således den
20. januar, vil indekseringen svare til 7 måneder (juli til januar) af 12 måneder.
Det bemærkes, at der ikke skal foretages en tilsvarende forholdsmæssig indeksering, hvis kravet
bliver indfriet i årets løb efter forslagets § 8.
Det foreslås i
stk. 5,
at arbejdsgivers forpligtelser over for fonden vedrørende den pågældende
lønmodtager ophører med arbejdsgivers fulde indbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende
feriemidler med tillæg af indeksering, jf. forslagets stk. 4 og § 7.
Det er med forslaget muligt for arbejdsgivere efter indberetning, jf. forslagets § 3, at bringe sine
forpligtelser i relation til tilgodehavende feriemidler både helt og for en del af virksomhedens
lønmodtagere til ophør. Det vil dog være en betingelse, at der også foretages indbetaling af
54
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
tilskrevet indeksering, jf. forslagets § 7, og efterfølgende forholdsmæssig indeksering, jf. forslagets
stk. 4.
Til § 7
Det foreslås i stk.
1,
at beskæftigelsesministeren eller den, som beskæftigelsesministeren
bemyndiger hertil, hvert år den 31. maj vil skulle fastsætte størrelsen af den indeksering,
arbejdsgiverne skal anvende til at regulere de tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiverne skal
indbetale til fonden.
Det foreslås, at indekseringen vil skulle fastsættes til den procentvise ændring i årslønnen i lønåret
i forhold til året forud for lønåret og opgøres hvert år den 31. maj på baggrund af Dansk
Arbejdsgiversforenings årlige lønstatistik (Strukturstatistikken). Denne statistik indgår også i
grundlaget for tilpasningsprocenten, jf. § 3 i lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en
satsreguleringsprocent, der indgår i den årlige regulering af fx en række offentlige ydelser, så de
følger lønudviklingen.
Det foreslås desuden i stk.
2,
at fonden skal give arbejdsgiver meddelelse om størrelsen af
indekseringen af de tilgodehavende feriemidler. Fonden vil således skulle give meddelelse til hver
enkelt arbejdsgiver årligt i forlængelse af beskæftigelsesministerens fastsættelse af indekseringen.
Det foreslås i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
meddelelsen til arbejdsgiver.
Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at fonden vil skulle informere arbejdsgiverne om
størrelsen af den årlige indeksering, samt give de oplysninger, der er nødvendige for, at
arbejdsgiveren kan opgøre, hvor stor en del af de tilgodehavende feriemidler, der er henholdsvis
kortfristet og langfristet gæld. Det præcise indhold af meddelelsen vil blandt andet afhænge af de
tekniske muligheder.
Dermed vil det af arbejdsgiverne regulerede beløb være det beløb, som arbejdsgiveren efter
forslagets § 8 vil skulle indbetale for den enkelte lønmodtager, hvis lønmodtageren før næste
indeksering når folkepensionsalderen eller en af de andre årsager til udbetaling indtræffer, jf.
forslaget til § 15 stk. 2-4.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at fonden hvert år inden udgangen af juli måned vil skulle træffe afgørelse om,
at arbejdsgivere senest den 1. september skal indbetale tilgodehavende feriemidler for de
lønmodtagere, som fonden har udbetalt eller vil skulle udbetale tilgodehavende feriemidler til i
perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år,
fordi lønmodtageren har nået folkepensionsalderen. Afgørelsen omfatter også tilgodehavende
feriemidler udbetalt efter forslagets § 28, stk. 4. Forslaget medfører således, at det fulde beløb for
tilgodehavende feriemidler for den enkelte lønmodtager hos arbejdsgiveren indbetales. Det
bemærkes, at der vil kunne være tale om indbetaling af tilgodehavende feriemidler fra arbejdsgiver,
hvor det fulde beløb tidligere er udbetalt til lønmodtageren.
55
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til forslagets § 15, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at fonden vil skulle udbetale
tilgodehavende feriemidler med regulering til lønmodtageren, når pågældende har nået
folkepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov om social pension.
Afgørelser om indbetaling af tilgodehavende feriemidler vil skulle omfatte hver enkelt
lønmodtager, som opfylder betingelserne i den foreslåede § 15, stk. 1, 1. pkt., såfremt
lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler ikke allerede af egen drift er indbetalt af arbejdsgiveren
senest på afgørelsestidspunktet.
Det forudsættes, at fonden snarest muligt efter den 31. maj stiller data til rådighed for
arbejdsgiveren om indekseringen af de tilgodehavende feriemidler. Det forudsættes endvidere, at
fonden snarest muligt og gerne forud for fristens udløb sender en afgørelse til arbejdsgiveren med
oplysning om indekseringens størrelse samt størrelsen af de krav, der henholdsvis kan og skal
betales senest den 1. september, med opfordring til at oplyse, om arbejdsgiveren fortsat vil beholde
de tilgodehavende feriemidler i virksomheden.
Det foreslås i stk.
2,
at fonden endvidere hvert år inden udgangen af juli måned vil skulle træffe
afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og
frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til lønmodtager efter § 15, stk.
2-4, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret. Afgørelsen
omfatter også tilgodehavende feriemidler udbetalt efter forslagets § 28, stk. 4. Forslaget medfører
således, at det fulde beløb for tilgodehavende feriemidler for den enkelte lønmodtager hos
arbejdsgiveren indbetales. Det bemærkes, at der vil kunne være tale om indbetaling af
tilgodehavende feriemidler fra arbejdsgiver, hvor det fulde beløb tidligere er udbetalt til
lønmodtageren.
Fonden vil således skulle træffe afgørelse om, at arbejdsgiver skal indbetale tilgodehavende
feriemidler til fonden for de lønmodtagere, som i den pågældende periode har fået udbetalt
tilgodehavende feriemidler med tillæg af årlige reguleringer, fordi pågældende har forladt
arbejdsmarkedet og er overgået til førtidspension, efterløn eller fleksydelse, har fået udbetalt
alderspension som led i et ansættelsesforhold eller har taget varig bopæl i udlandet, jf. forslaget til §
15, stk. 2.
Fonden vil endvidere skulle træffe afgørelse om, at arbejdsgiver skal indbetale tilgodehavende
feriemidler til fonden for de lønmodtagere, hvor fonden ved lønmodtagers død har udbetalt
lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler med tillæg af årlige reguleringer til dødsboet, jf.
forslaget til § 15, stk. 3.
Fonden vil herudover skulle træffe afgørelse om, at arbejdsgiver skal indbetale tilgodehavende
feriemidler til fonden for de lønmodtagere, hvis deres samlede tilgodehavende feriemidler på
indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., jf. forslaget til § 15, stk. 4.
Afgørelser om indbetaling af tilgodehavende feriemidler vil skulle omfatte hver enkelt
lønmodtager, som opfylder betingelserne i forslagets § 15, stk. 2-4, såfremt lønmodtagerens
tilgodehavende feriemidler ikke allerede af egen drift er indbetalt af arbejdsgiveren senest på
afgørelsestidspunktet. I forbindelse med fondens oprettelse og igangsætning er der behov for
særregler om, hvad der skal indbetales til fonden i 2021, jf. forslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 8, stk.
2, 2. pkt., sammenholdt med § 15, stk. 5, hvorefter fonden ikke har pligt til at opfylde krav på
udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter § 15, stk. 1-4, før den 1. oktober 2021. Efter
56
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
forslagets § 15, stk. 1, 1. pkt., kan der i 2021 træffes afgørelse vedrørende alle, der når
folkepensionsalderen i perioden 1. marts 2021 til 28. februar 2022. Med forslagets § 15, stk. 1, 2.
pkt., sikres, at der i 2021 også kan træffes afgørelse vedrørende alle, der har nået
folkepensionsalderen inden den 1. marts 2021. Med forslagets § 15, stk. 2, 2. pkt., sikres, at der i
2021 også kan træffes afgørelse vedrørende de lønmodtagere, som inden udgangen af februar 2021
ville have fået de tilgodehavende feriemidler udbetalt i medfør af § 15, stk. 2-4, men som i medfør
af § 15, stk. 5, må vente til den 1. oktober 2021.
Det foreslås desuden i stk.
3,
at fonden hvert år inden udgangen af juli måned vil skulle træffe
afgørelse om, at forholdsmæssig indeksering efter forslagets § 6, stk. 4, som vedrører perioden 1.
juni i det forudgående år og frem til 31. maj i afgørelsesåret, skal indbetales af arbejdsgiver til
fonden senest den 1. september.
Fonden vil således skulle træffe afgørelse om, at arbejdsgiver for de tilgodehavende feriemidler,
som denne har indbetalt frivilligt i årets løb, jf. forslagets § 6, stk. 1, skal indbetale en
forholdsmæssig indeksering for perioden fra den seneste indeksering efter § 7 og frem til
indbetalingstidspunktet.
Til § 9
Det foreslås i
stk. 1,
at arbejdsgiver i visse situationer under alle omstændigheder vil skulle
foretage indbetaling til fonden. Det gælder i tilfælde, hvor arbejdsgivers virksomhed opløses,
ophører eller opgiver den tilknytning til Danmark, som udløste de registrerede krav på
tilgodehavende feriebetaling, og i øvrigt ved arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død, såfremt
der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling.
Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren skal indbetale tilgodehavendet ved afvikling af sine
aktiviteter. Heri ligger ikke blot, at der skal ske indbetaling, hvis et selskab tømmes for aktiver, men
også, at den virksomhed, som afvikler sin hidtidige produktionsaktivitet for at anvende herved
indkomne midler til finansiel aktivitet, skal foretage indbetaling til fonden.
Forslaget betyder, at arbejdsgiver vil skulle indbetale beløbet til fonden senest på det tidspunkt,
hvor en af ovennævnte situationer indtræffer.
Det bemærkes, at det af forslaget til § 10, stk. 2, fremgår, at i tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke
indbetaler tilgodehavende feriemidler, der er forfaldne efter forslaget til nærværende bestemmelse,
vil fonden skulle sende en rykkerskrivelse til pågældende arbejdsgiver, hvorefter pågældende vil
skulle indbetale inden for en frist på fire uger. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 10,
stk. 2.
Det bemærkes, at arbejdsgiver, uanset forslaget til § 8, vil skulle indbetale tilgodehavende
feriemidler til fonden senest samtidig med, at arbejdsgivers virksomhed opgiver den tilknytning til
Danmark, som udløste de registrerede krav på tilgodehavende feriemidler. Dette vil i praksis
forekomme, når arbejdsgivers virksomhed foretager grænseoverskridende flytning til udlandet.
Destinationen for den grænseoverskridende flytning er bestemmelsens anvendelsesområde
uvedkommende, idet den blotte grænseoverskridende flytning bevirker, at virksomheden opløses i
dansk CVR-forstand og således ikke længere betragtes som etableret i Danmark med de rettigheder
og forpligtelser, der følger heraf.
57
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget § 6, stk. 2.
Herudover foreslås det i
stk. 2,
at overdrager og erhverver i forbindelse med hel eller delvis
overdragelse af en virksomhed i fælleskab vil kunne meddele fonden, at erhverver overtager
overdragers forpligtelse vedrørende tilgodehavende feriemidler.
Det betyder, at der ved virksomhedsoverdragelse vil kunne ske debitorskifte mellem overdrager og
erhverver, hvis der foreligger en fælles aftale herom, som de to parter meddeler fonden. Hvis der
ikke foreligger en aftale herom, så vil overdrager fortsat have forpligtelsen vedrørende de
tilgodehavende feriemidler. Fonden vil skulle meddele erhverver, at denne er indtrådt i
forpligtelsen. Det er en betingelse, at erhverver har et gyldigt SE- eller CVR-nummer.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at virksomhedsoverdragelse ikke i sig selv bevirker, at
tilgodehavende feriemidler skal indbetales til fonden, og derved sikres det, at spørgsmålet om
tilgodehavende feriemidler ikke udgør en hindring for, at virksomheder omsættes.
Til § 10
Det foreslås i
stk. 1,
at såfremt en arbejdsgiver, der ikke har indbetalt tilgodehavende feriemidler,
ikke rettidigt tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden,
jf. § 6, stk. 1, eller bekræfter, at denne fortsat ønsker at beholde ikke forfaldne, tilgodehavende
feriemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 2, vil fonden umiddelbart efter fristen for indberetning, jf.§
3, stk. 1, eller bekræftelse jf. § 6, stk. 2, skulle sende en rykkerskrivelse til den pågældende
arbejdsgiver. Foreligger der ikke svar inden 30 dage fra modtagelse af rykkerskrivelsen vil samtlige
tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiveren forfalde, medmindre manglende rettidig
tilkendegivelse eller bekræftelse er undskyldelig og uden betydning for udsigten til, at der vil ske
betaling. Fonden kan fastsætte en frist for dokumentation heraf. Rykkerskrivelsen vil blive pålagt
gebyr.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at en arbejdsgiver, der ikke indbetaler de
tilgodehavende feriemidler i forbindelse med indretningen, jf. forslaget til § 3, og ikke har
tilkendegivet ønske om at ville beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden, vil skulle
indbetale tilgodehavende feriemidler til fonden. Retten til at beholde de tilgodehavende feriemidler
mistes dog ikke, hvis manglende tilkendegivelse er undskyldelig og uden betydning for udsigten til,
at der vil ske betaling. Denne undtagelse er fundet rimelig, da der er tale om at miste en ret efter
loven til at beholde feriemidlerne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at en arbejdsgiver ved manglende bekræftelse vil
kunne miste retten efter loven til ikke at skulle indbetale tilgodehavende feriemidler i forbindelse
med indberetningen af disse, jf. forslaget til § 6, stk. 1.
Det samme gælder som udgangspunkt, hvis virksomheden undlader at reagere på en rykker om
bekræftelse, jf. ovenfor. Retten til at beholde de tilgodehavende feriemidler mistes dog ikke, hvis
manglende rettidig bekræftelse er undskyldelig og uden betydning for udsigten til, at der vil ske
betaling. Det er fundet rimeligt at kunne gøre undtagelse, da der er tale om at arbejdsgiver i givet
fald vil miste en ret efter loven til at beholde feriemidlerne.
Det bemærkes i den anledning, at der ved undskyldelig menes helt særlige omstændigheder, som
ikke kan tilregnes arbejdsgiver, og som er uden betydning for udsigten til, at der vil ske betaling.
58
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Der vil således fx ikke foreligge undskyldelighed, hvis arbejdsgiveren ikke har gjort sig bekendt
med indholdet af sin e-Boks, medmindre dette skyldes servernedbrud hos e-Boks.
Såfremt disse særlige omstændigheder måtte indtræffe, kan fonden tillade, at arbejdsgiver stilles
som om, at rettidig bekræftelse har fundet sted. I sådanne tilfælde foretager fonden det fornødne for
at sikre, at arbejdsgiver og i givet fald Lønmodtagernes Garantifond stilles som om, at rettidig
bekræftelse har fundet sted.
Forslaget indebærer, at midler, der er indbetalt til fonden af Lønmodtagernes Garantifond, vil
skulle betales tilbage til Lønmodtagernes Garantifond, og at der skal ske tilbageførsel for så vidt
angår den del af kravet, der er overgået til SKAT.
Fonden kan fastsætte en frist for arbejdsgivers dokumentation af, at manglende rettidig bekræftelse
er undskyldelig og uden betydning for udsigten til, at der vil ske betaling.
Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler herom efter forslaget til § 11, stk. 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis arbejdsgiver undlader at indbetale tilgodehavende feriemidler, der er
forfaldne, jf. § 3, stk. 5, 2. pkt., § 5, 2. pkt., §§ 8-9 og § 10, stk. 1, skal fonden, undtagen ved forfald
som følge af arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgørelse om
insolvensbehandling, eller hvor boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling, sende en
rykkerskrivelse til arbejdsgiveren med krav om indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler
inden fire uger.
Denne sanktion er fundet rimelig, da der foreligger misligholdelse af en aktuel pligt til betaling af
tilgodehavende feriemidler. Det bemærkes, at fondens pligt til at sende rykker ikke vil finde
anvendelse på arbejdsgivere, der er insolvente og derfor opfylder de sædvanlige betingelser for
anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond. I disse tilfælde vil fonden kunne anmelde
kravet i Lønmodtagernes Garantifond uden forudgående rykker. Der henvises til forslagets § 21 om
anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond.
Det foreslås yderligere, at rykkerskrivelsen vil blive pålagt gebyr.
Til § 11
Det foreslås i
stk. 1,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler efter forslagets §§ 3, 5, 6og 8-10, herunder
om de oplysninger der skal ledsage indbetalingen. Den foreslåede bemyndigelse har blandt andet til
formål at sikre muligheden for at fastlægge en smidig administration af indbetalingerne.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om arbejdsgivers meddelelse til fonden om, at arbejdsgiver vil beholde ikke forfaldne,
tilgodehavende feriemidler i virksomheden, efter § 6, stk. 1 og 2. Den foreslåede bemyndigelse har
blandt andet til formål at sikre muligheden for at fastlægge en smidig administration af
arbejdsgivernes årlige meddelelser herom. Det vil således fx skulle fastsættes regler om, at
arbejdsgivere, der i et givent år har tilgodehavende feriemidler, der forfalder, ved rettidig
indbetaling af de forfaldne midler, anses for at have foretaget bekræftelse overfor fonden af, at
arbejdsgiver fortsat ønsker at beholde ikke forfaldne, tilgodehavende feriemidler i virksomheden.
Det foreslås i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren desuden bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden og vilkårene for sanktioner og håndhævelse i forbindelse med
59
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
mangelfuld indberetning og indbetaling af tilgodehavende feriemidler, jf. forslaget til § 10,
herunder om opkrævning af gebyrer og niveauet herfor.
Den foreslåede bemyndigelse har blandt andet til formål at sikre muligheden for at fastsætte en
smidig administration af fondens mulighed for at sanktionere og håndhæve manglende
indberetninger og indbetaling af tilgodehavende feriemidler.
Den foreslåede bemyndigelse har desuden til formål at fastsætte niveauet for de rykkerskrivelser,
som fonden vil skulle sende til arbejdsgivere, der misligholder forfaldne betalinger til fonden, jf.
forslaget til § 10.
Det bemærkes i den anledning, at gebyrindtægterne ikke må overstige de samlede omkostninger,
som fonden har haft i forbindelse med at udstede rykkerskrivelser.
Ved beregningen af de samlede omkostninger kan fonden indregne udgifter af både direkte og
indirekte karakter.
Til § 12
Det foreslås, at lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler vil skulle omfatte de midler, som
er indberettet til fonden af henholdsvis arbejdsgiver, FerieKonto eller en forening, der administrerer
private feriekasser, jf. forslagets § 3, med tillæg af en årligt tilskrevet regulering, jf. forslagets § 13
med tilhørende bemærkninger, dog sådan at lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler
fratrækkes udbetaling efter § 28, stk. 3. Der sker ingen ændring som følge af et sådant fradrag i
fondens opgørelse af og krav på tilgodehavende feriemidler i forhold til arbejdsgiveren.
Som det fremgår af forslagets § 1, stk. 3, skal der ved tilgodehavende feriemidler forstås
feriebetaling opgjort efter forslagets § 2.
Til § 13
Det foreslås, at fondens resultat én gang årligt den 30. juni vil skulle tilskrives de enkelte
lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres andel i den samlede formue.
Lønmodtagere, der har fået udbetalt tilgodehavende feriemidler efter forslagets § 28, stk. 3, vil have
en forholdsmæssig mindre andel af den samlede formue, da de udbetalte tilgodehavende feriemidler
vil være fratrukket opgørelsen af lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler jf. forslagets §
12.
Forslaget indebærer, at den første regulering af de tilgodehavende feriemidler, jf. forslagets § 1,
stk. 3, vil skulle ske pr. 30. juni 2021. Dermed vil første regulering af de tilgodehavende feriemidler
skulle finde sted allerede 10 måneder efter opgørelsen af kravet, idet opgørelsen vil skulle ske pr.
31. august 2020. Reguleringen vil herefter skulle foretages pr. 30. juni hvert år. Den årlige
regulering vil således ikke skulle ske løbende, men kun én gang årligt. Reguleringen vil skulle
foretages af fonden.
Forslaget indebærer herudover, at reguleringen kun vil skulle foretages frem til fondens udbetaling
af midlerne til lønmodtageren. Det betyder, at en lønmodtager, der opnår krav på udbetaling før den
30. juni i året, ikke vil få reguleret beløbet det pågældende år.
60
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget indebærer endvidere, at lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler vil blive
reguleret forholdsmæssigt med det samlede resultat af fondens virksomhed i det foregående
regnskabsår. Årets resultat er forskellen mellem årets indtægter og årets omkostninger. Blandt de
regnskabsprincipper, som fondens regnskab skal opgøres efter, jf. forslagets § 18, stk. 2, jf. § 8 e og
§ 8 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, er, at transaktioner, begivenheder og værdiændringer
skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering). Det betyder, at
arbejdsgivernes indeksering af de tilgodehavende feriemidler skal indtægtsføres i det år, hvori
indekseringen finder sted, ikke det år, hvori arbejdsgiveren indbetaler de tilgodehavende
feriemidler. Dermed vil lønmodtagerens krav blandt andet blive reguleret på baggrund af fondens
indtægter
fra
arbejdsgiverne
samt
resultatet
af
fondens
investeringer
og
administrationsomkostninger m.v. Investeringer i form af systemudvikling vil omkostningsmæssigt
kunne fordeles over en årrække.
Det bemærkes, at fondens regnskabsår vil være kalenderåret, jf. forslagets § 18, stk. 2, jf. § 8 h i
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og at fonden derfor vil skulle bruge tallene fra det seneste
årsregnskab, der skal ligge klar 4 måneder efter regnskabsperiodens udløb, dvs. den 30. april.
Det bemærkes, at den forrentning, som fonden har opnået ved kapitalforvaltning af de
tilgodehavende feriemidler, også vil kunne være negativ, og at dette
–
eller andre store udgifter i
fonden
–
vil kunne føre til, at der i et givent år fremkommer en negativ reguleringssats. I så fald vil
lønmodtagernes krav blive nedskrevet tilsvarende.
Det beløb, der reguleres, vil være den saldo, som fremgik af det foregående års saldoopgørelse, jf.
forslagets § 14. Det bemærkes, at fonden årligt skal orientere hver enkelt lønmodtager om, hvad
pågældendes tilgodehavende feriemidler er tilskrevet med, jf. forslagets § 14 og tilhørende
bemærkninger.
Det betyder, at reguleringen vil skulle tilskrives den enkelte lønmodtagers samlede krav på
tilgodehavende feriemidler, uanset om de tilgodehavende feriemidler er indbetalt til fonden af
arbejdsgiver eller fortsat er i arbejdsgiversgivers besiddelse. Det vil således være uden betydning
for reguleringen af de tilgodehavende feriemidler, hvornår arbejdsgiver vælger at indbetale
midlerne til fonden, og dermed uden betydning for den enkelte lønmodtager. Det vil dog have
betydning for fondens samlede kapitalforvaltning, hvor mange midler fonden har at investere.
Til § 14
Det foreslås i
stk. 1,
at fonden hvert år vil skulle gøre den enkelte lønmodtager bekendt med en
samlet saldoopgørelse af de tilgodehavende feriemidler, som pågældende har stående i fonden.
Fonden vil skulle oplyse saldoopgørelsen uanset om lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler er
indbetalt til fonden eller fortsat er hos den arbejdsgiver, som opgjorde og indberettede
lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler, jf. forslagets § 3.
Saldoopgørelsen vil skulle indeholde oplysninger om, den enkelte lønmodtageres samlede
tilgodehavende feriemidler samt den regulering af midlerne, jf. forslagets § 13, som har fundet sted
siden modtagelsen af den foregående saldoopgørelse.
61
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
indholdet af den årlige saldoopgørelse, herunder nærmere regler om formkravene til
saldoopgørelserne.
Til § 15
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at fonden vil skulle udbetale tilgodehavende feriemidler til
lønmodtager, når den pågældende har nået folkepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov om
social pension. Der stilles således ikke krav om, at lønmodtageren skal have forladt
arbejdsmarkedet og være gået på folkepension, blot at lønmodtageren har nået den til enhver tid
gældende folkepensionsalder. For reglerne om folkepension henvises til kapitel 1 i lov om social
pension.
Forslaget betyder, at fonden vil skulle udbetale de tilgodehavende feriemidler automatisk til
lønmodtageren i umiddelbar forlængelse af, at lønmodtageren når folkepensionsalderen. Fonden vil
have tilgængelige oplysninger om, hvornår hver enkelt lønmodtager opnår folkepensionsalderen.
Det vil derfor være muligt at foretage denne udbetaling i tidsmæssig sammenhæng med, at
lønmodtageren når folkepensionsalderen. Forslaget vil medføre, at lønmodtagerne, vil få udbetalt
deres tilgodehavende feriemidler, selvom de ikke forlader arbejdsmarkedet på dette tidspunkt,
hvilket vil være tidligere end det almindelige princip i ferieloven om, at lønmodtageren først kan få
feriebetaling udbetalt ved fratræden fra arbejdsmarkedet. Det skyldes hensynet til, at fonden vil
kunne udbetale de tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren automatisk, når denne når
folkepensionsalderen, og at udbetalingen dermed vil være så administrativ enkel som mulig.
Det bemærkes i den anledning, at det beløb, som lønmodtageren vil have krav på at få udbetalt, når
pågældende når folkepensionsalderen, vil være resultatet af den årlige regulering, som er opnået, jf.
forslagets § 13.
Det bemærkes endvidere, at lønmodtagere, der har nået folkepensionsalderen før lovens
ikrafttræden, også vil have krav på udbetaling efter bestemmelsen. Se hertil forslagets stk. 5.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at lønmodtageren og fonden skal kunne aftale, at foden i stedet for
automatisk udbetaling kan beholde pengene på nærmere aftalte vilkår. En tilsvarende ordning
kendes fra lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Det foreslås i
stk. 2,
at fonden efter ansøgning vil kunne udbetale tilgodehavende feriemidler i
tilfælde, hvor lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet og har fået tildelt førtidspension i henhold
til kapitel 3 i lov om social pension, efterløn i medfør af reglerne i kapitel 11a i lov om
arbejdsløshedsforsikring, fleksydelse efter kapitel 2 i lov om fleksydelse får udbetalt alderspension
oprettet som led i et ansættelsesforhold, eller har taget varig bopæl i udlandet. Det indebærer fx, at
lønmodtagere, der får udbetalt delpension og dermed fortsat er på arbejdsmarkedet, ikke vil være
omfattet af bestemmelsen i forslagets § 15, stk. 2.
Det bemærkes i den anledning, at for at fonden vil kunne udbetale tilgodehavende feriemidler i de
nævnte tilfælde, vil en lønmodtager skulle ansøge om at få de tilgodehavende feriemidler udbetalt
og skulle dokumentere, at arbejdsmarkedet er forladt, før lønmodtageren har ret til at få de
tilgodehavende feriemidler udbetalt. For lønmodtagere, der har fået tildelt førtidspension, vil
dokumentation kunne være en afgørelse om tilkendelse af førtidspension.
62
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Lønmodtagere, der går på efterløn eller fleksydelse, vil som udgangspunkt ikke anses for at have
forladt arbejdsmarkedet. Får en efterlønsmodtager eller en fleksydelsesmodtager samtidig udbetalt
en alderspension og er vedkommende ikke i arbejde, anses arbejdsmarkedet dog for forladt.
Når en lønmodtager har taget varigt ophold i udlandet, vil den pågældende lønmodtager skulle
dokumentere, at denne har bopæl el.lign. dér. Det vil i denne forbindelse kunne anses som
tilstrækkelig dokumentation, at den pågældende lønmodtager har været bosiddende i udlandet i 6 på
hinanden følgende måneder.
Det bemærkes, at kravet om varigt ophold i udlandet sammen med kravet om, at lønmodtageren
har forladt arbejdsmarkedet, vil indebære, at der kan ske udbetaling til en udstationeret lønmodtager
til Danmark, som har afsluttet sin udstationering. Derimod vil en lønmodtager, som er bosiddende i
udlandet, men arbejder i Danmark, ikke kunne få sine tilgodehavende feriemidler udbetalt,
medmindre lønmodtageren forlader det danske arbejdsmarked. Gør lønmodtageren det, vil beløbet
kunne udbetales, også selvom lønmodtageren ikke flytter bopæl.
Det foreslås yderligere i
stk. 3,
at fonden vil skulle udbetale tilgodehavende feriemidler til
dødsboet ved lønmodtagers død. Er boet udlagt til arvingerne, kan de tilgodehavende feriemidler
dog udbetales til den, der har fået udlagt boet. Det bemærkes i den anledning, at der vil skulle
fastsættes nærmere regler om udbetaling til lønmodtager i de angivne situationer, jf. forslagets § 17,
herunder om, hvorvidt udbetalingen til dødsboet skal ske automatisk eller efter anmodning fra
bobestyrer, herunder om indhold af og formkrav til en anmodning.
Det foreslås endeligt i
stk. 4,
at fonden skal udbetale tilgodehavende feriemidler, for lønmodtagere,
hvis samlede tilgodehavende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr. til
fonden. Det er uden betydning, om de tilgodehavende 1.500 kr. er beskattede eller ikke-beskattede.
Det foreslås i stk.
5,
at fonden ikke har pligt til at opfylde krav på udbetaling af tilgodehavende
feriemidler efter stk. 1-4, før den 1. oktober 2021.
Forslaget indebærer, at lønmodtagere, der når folkepensionsalderen før den 1. oktober 2021, eller
som opfylder en af betingelserne i bestemmelsens stk. 2-4 forud for den 1. oktober 2021 først vil
kunne få deres krav på tilgodehavende feriemidler ubetalt fra og med den 1. oktober 2021.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at alle, der vil have ret til udbetaling inden den 1. oktober
2021 vil få udbetalt de indberettede tilgodehavende feriemidler på dette tidspunkt. Det gælder
således også den lønmodtager, som nåede folkepensionsalderen tre år tidligere, men fortsat er aktiv
på arbejdsmarkedet og dermed har optjent feriemidler, som er indberettet til fonden, jf. forslagets §
3.
Udbetaling efter stk. 1-5 sker, når tidspunktet for betaling er inde. Der foretages ikke ved
udbetaling i perioden mellem reguleringer efter forslagets § 13 nogen forholdsmæssig regulering,
hverken aktuelt eller efterfølgende.
For så vidt angår overskydende midler omfattet af stk. 4 vil der være sket indeksering og
regulering i 2021 inden udbetaling den 1. oktober 2021 i medfør af stk. 5. For så vidt angår
tilgodehavende feriemidler vedrørende de folkepensionister, som automatisk modtager udbetaling
den 1. oktober 2021, vil der tilsvarende være sket indeksering og regulering i 2021.
Det bemærkes generelt, at såfremt lønmodtageren på tidspunktet for udbetaling af tilgodehavende
feriemidler modtager offentlige ydelser, vil der i forbindelse med udbetaling kunne ske fradrag i
ydelserne. Fradraget vil i givet fald skulle ske efter de på udbetalingstidspunktet gældende regler
63
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
om fradrag i offentlige ydelser. Det bemærkes, at der i forbindelse med udmøntning af lovforslaget
skal laves en teknisk løsning i samarbejde med ATP og SKAT, der sikrer, at udbetalingen ikke
indgår i indtægtsgrundlaget for folkepension eller førtidspension.
Det foreslås i
stk. 6,
at fonden vil kunne kræve udbetalte tilgodehavende feriemidler, som
lønmodtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det forudsættes, at tilbagebetaling alene kræves, hvor
lønmodtageren må antages at have været i ond tro om sin ret til udbetalingen, fx fordi udbetalingen
ikke svarer til det beløb, som fonden har oplyst over for lønmodtageren i den årlige saldoopgørelse
efter forslagets § 14, eller fordi lønmodtageren har begået svig over for fonden.
Til § 16
Lovudkastet er baseret på det udgangspunkt, at fonden indtræder i lønmodtagerens krav mod
arbejdsgiveren, således at lønmodtageren alene kan rette sit krav mod fonden, jf. forslagets § 1, stk.
3. Det betyder, at krav på tilgodehavende feriemidler, der bliver forældede, tilfalder fonden.
Efter forældelsesloven afhænger forældelsesfristen blandt andet af kravets karakter. Efter
forældelseslovens § 4, stk. 1, er fristen for at foretage fristafbrydelsesskridt således på 5 år ved
fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold, og den
absolutte forældelsesfrist er 10 år fra fordringens stiftelse, jf. forældelseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3,
stk. 3, nr. 3.
For krav hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond
–
som fonden vil blive en del af
–
gælder der særlige
forældelsesregler. Det følger således fx af § 3, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at
lønmodtageren, når denne har opnået ret til udbetaling, kan vælge at udsætte udbetalingen for
perioder på 5 år ad gangen. Fonden vil søge beløbet udbetalt ved udløbet af 5-års-perioden,
medmindre lønmodtageren forinden vælger at udsætte udbetalingen på ny. Beløb, der ikke har
kunnet udbetales, tilfalder fonden 10 år efter, at lønmodtageren senest valgte at udsætte
udbetalingen. Det følger endvidere af § 2, stk. 3, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at beløb,
der ikke har kunnet udbetales ved lønmodtagerens død, tilfalder fonden 5 år efter, at lønmodtageren
er død.
Det foreslås, at lønmodtagers krav på udbetaling efter forslagets § 15, stk. 1 og 3, vil skulle
forældes som fordringer omfattet af forældelseslovens § 4, dog tidligst 5 år efter, at opgørelsen af
lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler er blevet endelig, jf. forslagets § 4.
Dermed vil kravene blive forældet som krav, der støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i
et ansættelsesforhold, således at lønmodtagerens krav bliver omfattet af en 5-årig suspensionsfrist
og en 10-årig absolut forældelsesfrist.
Forslaget indebærer, at kravet vil blive forældet efter forældelseslovens regler, ligesom det er
foreslået for krav om feriebetaling, jf. det samtidig udarbejdede forslag til ferielov, bemærkningerne
til § 30. Samtidig ligner suspensionsfristen og den absolutte forældelsesfrist de frister, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt administrerer.
Bestemmelsen vil have betydning i de situationer, hvor lønmodtageren opnår et retskrav på at få
sine tilgodehavende feriemidler udbetalt, dvs. ved folkepensionsalderen, jf. forslagets § 15, stk. 1,
samt ved lønmodtagerens død, jf. forslagets § 15, stk. 3. Derimod vil lønmodtagerens manglende
udnyttelse af muligheden for at søge om tidligere udbetaling efter forslagets § 15, stk. 2, ikke have
64
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
indflydelse på forældelsesspørgsmålet. En lønmodtager, som får tildelt førtidspension som 40-årig,
vil således ikke fortabe retten til de tilgodehavende feriemidler, hvis lønmodtageren lader være med
at søge om at få beløbet udbetalt, men venter til den automatiske udbetaling ved
folkepensionsalderen. Det er herved forudsat, at så længe, der ikke er sket udbetaling efter
ansøgning, skal fonden foretage udbetaling efter § 15, stk. 1 eller 3, når betingelserne for udbetaling
i disse bestemmelser er opfyldt.
Det følger heraf, at forældelsesbestemmelsen i praksis kun vil være relevant i nogle få situationer.
Dette vil fx være tilfældet, hvor fonden ikke kan foretage udbetaling ved folkepensionsalderen eller
i de følgende 5 år, fordi lønmodtageren er udrejst af landet, ikke lader høre fra sig og ikke har
efterladt oplysning om opholdssted i Det Centrale Personregister, jf. § 24, stk. 3, i lov om Det
Centrale Personregister. Det vil endvidere fx kunne være tilfældet, hvor lønmodtageren afgår ved
døden i udlandet, og der ikke gives meddelelse til fonden eller Det Centrale Personregister herom
inden for 5 år efter dødsfaldet.
Det foreslås endvidere, at forældelse tidligst vil kunne indtræde 5 år efter, at opgørelsen af
lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler er blevet endelig, jf. forslagets § 4. Dermed sikres, at en
eventuel lang sagsbehandlingstid ved tvist om opgørelsen ikke fører til, at lønmodtageren eller
dennes dødsbo fortaber sit krav.
Fastslås en lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler således først endeligt 7 år efter
indberetningsfristen i forslagets § 3, vil lønmodtageren eller dennes dødsbo kunne gøre krav på
udbetaling efter forslagets § 15,stk. 1 og 3, i yderligere 5 år, uanset om det er mere end 5 år siden, at
lønmodtageren nåede folkepensionsalderen eller afgik ved døden.
Til § 17
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om udbetaling
af tilgodehavende feriemidler efter forslagets § 15.
Bemyndigelsen forventes blandt andet at blive anvendt til at fastsætte de nærmere rammer for
administrationen i tilfælde, hvor det ikke har været muligt for fonden at udbetale en lønmodtagers
tilgodehavende feriemidler, samt nærmere regler om indholdet af ansøgningen fra lønmodtager eller
bobestyrer eller den, der har fået boet udlagt, i de i forslagets § 15 nævnte situationer, herunder om
der skal gælde særlige formkrav til ansøgningen. Hjemlen forventes desuden anvendt til at fastsætte
nærmere regler om mulighederne for ved aftale at udskyde udbetalingen af tilgodehavende
feriemidler til et senere tidspunkt end folkepensionsalderen. Herudover forventes hjemlen anvendt
til at fastsætte regler om fondens adgang til at søge uretmæssigt udbetalte tilgodehavende
feriemidler tilbagebetalt fra lønmodtageren.
Til § 18
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at fonden vil skulle drives af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. kapitel 3
i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014 (LD-
loven).
65
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Dette betyder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse og direktion, som disse er udpeget efter
reglerne i LD-lovens kapitel 3, vil være de overordnet ansvarlige for at drive fonden i
overensstemmelse med dennes formål, jf. forslagets § 1. Det vil således også være Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds ledelse, som skal indgå administrationsaftale med ATP efter forslagets § 19, stk. 3.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle forvalte de tilgodehavende
feriemidler, der indbetales til fonden. Dette betyder, at selve kapitalforvaltningen i fonden skal
foretages af Lønmodtagernes Dyrtidsfond i overensstemmelse med de regler, der gælder for
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds kapitalforvaltning. Det foreslås således, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond vil skulle forvalte de tilgodehavende feriemidler efter reglerne i LD-lovens kapitel 3, 4
og 5, således at de berettigede lønmodtageres interesser varetages bedst muligt.
Det fremgår blandt andet af LD-lovens § 6, stk. 1, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de
midler, der omfattes af loven, således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede
lønmodtagere. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en
opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast. Det vil således også gøre sig
gældende for de tilgodehavende feriemidler, som er indbetalt til fonden efter forslagets § 5 og
kapitel 3.
Herudover indeholder LD-loven krav til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risiko- og
virksomhedsstyring, brug af outsourcing og aftaler om administration, it-leverancer og
formueforvaltningsopgaver med eksterne leverandører, ledelsens og medarbejdernes habilitet,
placering af midlerne, samt regler om regnskab og revision.
Det foreslås i
stk. 2,
at fondens forvaltning af midler efter denne lov vil skulle indgå i
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds regnskabs- og revisionsmæssige forpligtelser efter kapitel 5 i LD-
loven.
Det fremgår af LD-lovens kapitel 5, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport i det mindste skal
bestå af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Herudover
indeholder kapitlet bestemmelser om regnskabsprincipper og krav om, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor.
Det foreslås yderligere, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds kapitalforvaltning vedrørende de
opsparede feriemidler skal være specificeret i årsrapporten for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Dette
betyder, at kapitalforvaltningen af fondens midler skal opgøres særskilt i både balance og
resultatopgørelse, samt omtales separat i såvel ledelsesberetning som revisionspåtegning. Forslaget
indebærer således, at forvaltningen af de tilgodehavende feriemidler tydeligt og særskilt skal fremgå
af og redegøres for i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport.
Til § 19
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at driften af fonden vil skulle varetages med teknisk og administrativ
bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med forslaget vil fondens opgaver skulle varetages med teknisk og administrativ bistand fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension, således som Arbejdsmarkedets Tillægspension tegnes af sin
bestyrelse og direktion efter kapitel 7 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven).
66
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil være ansvarlig for at levere den tekniske og administrative
bistand og derfor skulle indgå administrationsaftalen efter forslagets stk. 3 med den ansvarlige for
fonden, dvs. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse, jf. forslagets § 18, stk. 1.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få til opgave at stå for den daglige drift af fonden. Forslaget
indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle yde bistand til de tekniske og
administrative opgaver, der følger af forslagets kapitel 2-5 og 7 om indberetning, indeksering,
indbetaling, regulering, udbetaling og inddrivelse af tilgodehavende feriemidler. Herudover
forudsættes Arbejdsmarkedets Tillægspension at yde teknisk og administrativ bistand til fondens
opgaver efter forslagets kapitel 10 om sanktioner og håndhævelse.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil derimod ikke skulle yde bistand i forbindelse med fondens
regnskabsaflæggelse, men Arbejdsmarkedets Tillægspension forudsættes løbende at rapportere om
forestående og gennemførte ind- og udbetalinger til brug for fondens regnskabsaflæggelse og
finansielle styring..
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer bistanden på
omkostningsdækket basis. Derved sikres, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke
påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at der udarbejdes en administrationsaftale mellem fonden og
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Vilkårene i aftalen, herunder ansvars- og opgavefordelingen
mellem fonden og Arbejdsmarkedets Tillægspension, følger den tilsvarende model for andre
lovbundne ordninger, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer teknisk og administrativ
bistand, herunder FerieKonto. Det er fondens bestyrelse, der i sidste ende fastlægger
serviceniveauet for ordningen.
Det forudsættes, at administrationsaftalen vil omfatte de forhold, der er beskrevet til forslagets stk.
1, 1. pkt., jf. bemærkningerne ovenfor. Det forudsættes herudover, at det vil indgå i
administrationsaftalen, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle foretage rapportering om
opgavevaretagelsen på samme niveau som for øvrige ordninger, der administreres af
Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder med årligt budget og revisionsgodkendt regnskab m.v.,
over for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse.
Det forventes endvidere, at administrationsaftalen udarbejdes under hensyntagen til de principper
og metoder samt vilkår, som er fastlagt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til
andre lovbundne ordninger.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil endvidere inden for lovgivningens og administrationsaftalens
rammer skulle have frihed til at tilrettelægge arbejdets udførelse og vælge, hvilke medarbejdere der
skal løse opgaverne i forbindelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand.
Det bemærkes, at det vil være Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ejer rettigheder til det it-
programmel og -udstyr, som anvendes ved levering af ydelser efter administrationsaftalen. Det
svarer til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsmodel ved levering ad
administrativ bistand. Heri ligger blandt andet, at omkostninger i forbindelse med etablering og
vedligeholdelse af ordningsspecifikke it-systemer vil skulle betales af den pågældende ordning.
Øvrige it-omkostninger fordeles på ordningerne i forhold til ordningernes direkte
personressourceforbrug eller anden relevant fordelingsnøgle. Ved ophør af administrationen hos
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil ordningen være berettiget til fra Arbejdsmarkedets
67
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Tillægspension at få udleveret registrerede data samt en kopi af det af Arbejdsmarkedets
Tillægspension specialudviklede programmel med tilhørende dokumentation. Retten til kopi vil
således ikke gælde programmel, der er købt, lejet eller leaset, og programmel, der er internt udviklet
til anden anvendelse end for ordningen, medmindre der er aftalt andet.
Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved varetagelsen af opgaver efter
administrationsaftalen, vil handle på vegne af fonden, herunder med fuldmagt til at trække på
bankkonti tilhørende fonden, varetage kontakt med leverandører, øvrige samarbejdspartnere m.v.
Fonden vil i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 4 være dataansvarlig for
behandlingen af oplysninger i forbindelse med varetagelsen af fondens opgaver. Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som behandler oplysninger på vegne af fonden, vil være databehandler.
Det forventes endvidere, at der vil blive stillet krav til administrationens omkostningseffektivitet
samt hensyntagen til effektiv inddrivelse.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at udgifterne til dækning af teknisk og administrativ bistand fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle finansieres af bidrag fra de arbejdsgivere, der
indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det omfatter blandt
andet de administrationsudgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have i forbindelse
med, at der træffes afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler til fonden,
jf. forslaget til § 8, stk. 2, samt den årlige saldoopgørelse, som fonden vil skulle oplyse til
lønmodtageren, jf. forslaget til § 14, stk. 1. Udgifterne til teknisk og administrativ bistand er således
en solidarisk finansieret ordning baseret på ensartet og obligatorisk bidragspligt for alle ATP-
pligtige arbejdsgivere.
Det foreslås yderligere i
stk. 2, 2. pkt.,
at opkrævning af bidrag fra arbejdsgivere vil skulle ske ved
fælles opkrævning sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold
til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for betaling vil kunne indgå i den fælles opkrævning.
Det foreslås endeligt i
stk. 2, 3. pkt.,
at fonden dækker fondens øvrige administrationsudgifter.
Dette vil blandt andet gælde administrationsudgifter, der relaterer sig til fondens kapitalforvaltning,
samt opgaver forbundet fondens regnskabs- og revisionsmæssige forpligtelser, jf. forslaget til § 18.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis indbetaling af bidrag efter stk. 2 ikke sker rettidigt, vil arbejdsgiveren
skulle betale renter af bidraget fra forfaldsdatoen med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i
medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling. Bestemmelsen svarer til, hvad
der gælder for andre ordninger, hvor bidrag er omfattet af den fælles opkrævning.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at arbejdsgiverne, jf. stk. 2, vil bære det økonomiske ansvar for fejl
begået af Arbejdsmarkedets Tillægspension under udførelse af bistanden.
Forslaget er begrundet i, at Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af, at varetagelsen af
bistanden vil ske på omkostningsdækket basis, ikke vil kunne påtage sig et økonomisk
erstatningsansvar for eventuelle tab ved ansvarspådragende fejl under udførelsen af bistanden, da
der ikke etableres en risikomargin (avance), som kan dække et sådant tab. Modellen for betaling og
ansvar i forslaget understøtter dermed en afgørende forudsætning om, at Arbejdsmarkedets
Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions
samarbejde med andre lovbundne ordninger.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have pligt til at begrænse et
økonomisk tab mest muligt samt berigtige fejl, jf. forslaget i 1. pkt.
68
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås endvidere i
stk. 4, 3. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension hurtigst muligt vil
skulle underrette fonden bestyrelse om væsentlige fejl. Det gælder alle væsentlige fejl, og ikke kun
økonomiske fejl, og ikke kun ansvarspådragende fejl begået overfor tredjemand i forbindelse med
bistanden.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, drejer sig således alene om ansvar for fejl i forbindelse med
selve bistanden, fx hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension på ansvarspådragende måde påfører
tredjemand økonomisk tab i forbindelse med kontraktretlige forpligtelser. Arbejdsmarkedets
Tillægspension vil således ikke have det økonomiske ansvar for eventuelle ansvarspådragende fejl i
forbindelse med bistanden til fonden.
Det foreslås i stk.
5,
at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler om bidragets størrelse, jf.
stk. 2, efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse. Bidraget vil således kunne
reguleres i overensstemmelse med fondens udgifter. Det bemærkes i den anledning, at der ikke vil
kunne kræves et højere bidrag end, hvad der kræves for at dække de forventede udgifter til teknisk
og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ministeren gives endvidere bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning af bidraget og
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opkrævning af bidraget og modregning.
Det forventes, at der i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag vil blive
fastsat regler om, at opkrævningen skal følge proceduren for de ordninger, der er omfattet af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævning, som for eksempel ensartede
beregningsperioder, regler om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling. Det kan ligeledes
ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med betalingen
og eftergive betalinger og renter, når særlige omstændigheder taler herfor. Her følges
Arbejdsmarkedets Tillægspensions praksis.
Til § 20
Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1, gælder reglerne i § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38
og § 40 i lov om behandling af personoplysninger for videregivelse af oplysninger om
enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed, jf. denne lovs § 1, stk. 3.
Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, må oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af
stk. 1, herunder oplysninger om juridiske personer, kun videregives til en anden
forvaltningsmyndighed, når der foreligger udtrykkeligt samtykke, når videregivelsen følger af lov
eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller når det må antages, at oplysningen vil være af
væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
er der fastsat nye EU-retlige databeskyttelsesregler. Forordningen trådte i kraft den 25. maj 2016 og
finder anvendelse fra den 25. maj 2018. Disse behandlingsregler vil således være gældende på
tidspunktet for en ny ferielovs ikrafttræden.
Det følger af forordningen, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og
legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, jf.
69
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
forordningens artikel 5, stk. 1, litra b), og at behandling kun er lovlig, hvis fx den registrerede har
givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf.
forordningens artikel 6, stk. 1, litra a), hvis behandlingen er nødvendigt for at opfylde en kontrakt,
som den registrerede er part i, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra b), behandlingen er nødvendig
for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6,
stk. 1, litra c), eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e). Efter forordningens artikel
6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse
anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1,
litra c) og e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger
for at sikre lovlig og rimelig behandling. Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for
behandlingen i henhold til stk. 1, litra c) og e), fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale
ret, og formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den
behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e), være nødvendig for udførelsen af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag
kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i
denne forordning, blandt andet de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges
behandling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder
personoplysninger må videregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger,
opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder
foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i andre specifikke
databehandlingssituationer som omhandlet i kapitel IX. EU-retten eller medlemsstaternes nationale
ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der
forfølges.
Det følger endvidere af forordningen, at behandling af personoplysninger om blandt andet
fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og helbredsoplysninger er forbudt, jf. forordningens artikel 9,
stk. 1, medmindre fx behandlingen er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den
registreredes arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtelser og specifikke rettigheder, for så vidt
den har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller en kollektiv overenskomst i
medfør af medlemsstaternes nationale ret, som giver fornødne garantier for den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra b), eller
behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer
det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, jf.
forordningens artikel 9, stk. 2, litra g). Efter forordningens artikel 9, stk. 4, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre yderligere betingelser, herunder begrænsninger, for behandling af genetiske
data, biometriske data eller helbredsoplysninger.
Det foreslås på baggrund af udvalgets overvejelser om den forventede rækkevidde af
databeskyttelsesforordningen, at der fastsættes mere specifikke krav til behandling af
personoplysninger og oplysninger om juridiske personer i forbindelse med ferieadministrationen,
70
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
herunder bestemmelser om, i hvilket omfang FerieKonto fortsat skal kunne behandle de
oplysninger, der er nødvendige for at administrere ferielovens regler.
Det foreslås i
stk. 1,
at fonden vil kunne indhente og behandle oplysninger om lønmodtagere og
arbejdsgivere til brug for administration af og kontrol med overholdelsen af denne lov, herunder
foretage registersamkøring. Det foreslås endvidere, at arbejdsgivere, lønmodtagere, faglige
organisationer og a-kasser efter anmodning vil skulle give fonden alle oplysninger, der er
nødvendige for fondens administration og kontrol efter denne lov.
Med bestemmelsen foreslås en afgrænsning af, hvilke fysiske og juridiske personer, der har pligt til
at afgive oplysninger til fonden. Der foreslås endvidere en formålsbegrænsning, således at fonden
alene vil kunne indhente oplysninger til brug for de administrative opgaver, der følger af den
foreslåede lov eller regler udstedt med hjemmel heri, eller til brug for kontrolopgaver, som defineret
heri. Der henvises særligt til forslagets § 4, stk. 2, og § 3, stk. 5, og § 10.
Der henvises til databeskyttelsesforordningens bestemmelser for en afgrænsning af, hvornår en
oplysning kan antages at være ”nødvendig”.
Det foreslås i
stk. 2,
at fonden til brug for administration af og kontrol med denne lov vil kunne få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Denne
adgang omfatter alle oplysninger om indkomst, herunder modtagelse af offentlige ydelser, løn- og
ansættelsesperiode og ferie m.v. Dermed er angivet, hvilke oplysninger fonden typisk vil hente fra
registeret.
Der er ikke tale om en udtømmende opregning, hvorfor bestemmelsen ikke sætter nærmere
grænser for fondens indhentning af oplysninger, end det, der følger af databeskyttelsesforordningen
og reglerne om indholdet af indkomstregisteret.
Den foreslående bestemmelse skal sikre, at fonden har adgang til de nødvendige oplysninger til
brug for administration og kontrol af loven, herunder registersamkøring, jf. forslagets stk. 4.
Det foreslås i
stk. 3,
at fonden vil kunne indhente nødvendige person- og virksomhedsoplysninger
fra andre offentlige myndigheder i elektronisk form til brug for administration og kontrol, herunder
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Den foreslåede bestemmelse angiver dermed, at fonden som supplement til de oplysninger, der vil
blive indhentet fra arbejdsgivere, lønmodtagere, faglige organisationer og a-kasser, jf. forslagets stk.
1, også vil indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Det bemærkes, at fonden særligt forventes at indhente oplysninger om indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet dette system indgår i de kontroller, som fonden forudsættes
at gennemføre efter forslagets § 4, stk. 2, og § 26, samt fra Det Centrale Personregister, som
indeholder autoritative data om lønmodtagernes alder m.v. og dermed, hvornår lønmodtagerne når
folkepensionsalderen eller afgår ved døden, jf. forslagets § 15.
Det foreslås i
stk. 4,
at oplysninger fra egne registre, herunder oplysninger omfattet af stk. 1-3, vil
kunne behandles med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Efter Datatilsynets praksis,
som bygger på en flertalstilkendegivelse fra Folketingets Retsudvalg i betænkningen over
lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige myndigheders registre, er
det således en forudsætning, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i
kontroløjemed blandt andet har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på.
71
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Til § 21
Det foreslås i
stk. 1,
at Lønmodtagernes Garantifond sikrer fondens krav på tilgodehavende
feriemidler hos arbejdsgiver i tilfælde omfattet af forslagets § 3, stk. 5, § 5 og §10, efter reglerne i
lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Det foreslås yderligere i
stk. 2,
Lønmodtagernes Garantifond foretager indbetaling af
tilgodehavende feriemidler til fonden. Indbetaling kan finde sted, selvom betingelserne for
udbetaling af de tilgodehavende feriemidler til lønmodtager endnu ikke er opfyldt.
Forslaget medfører, at Lønmodtagernes Garantifond vil skulle inddrive krav på tilgodehavende
feriemidler hos arbejdsgiver og foreninger, hvis indbetaling af tilgodehavende feriemidler ikke sker
i overensstemmelse med forslagets § 3, stk. 5, § 5 og § 10. Der henvises til det samtidig affattede
udkast til ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Det bemærkes i den henseende, at der i udkast til ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond
er foreslået, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden og vilkårene for tilbagebetaling af tilgodehavende feriemidler. Herunder
fastsættelse gebyr for mangelfuld betaling samt fastsættelse af en årlig rente. Derudover fremgår
det, at Lønmodtagernes Garantifond kan foretage udlæg hos arbejdsgiveren på grundlag af fondens
opkrævning, og at fonden således ikke først skal opnå dom for sit krav.
En tilsvarende regel om udpantningsret gælder også i de øvrige ordninger, der administreres af
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til § 22
Det foreslås i
stk. 1,
at fonden vil skulle anmelde krav på tilgodehavende feriemidler til
Lønmodtagernes Garantifond snarest efter, at fonden er blevet bekendt med forhold omfattet af
forslagets § 3, stk. 5, § 5, 2. pkt., og § 10. Fonden vil skulle vedlægge dokumentation for kravet.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om fondens
anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond, herunder om hvilket materiale, der kan udgøre
dokumentation for kravet.
Til § 23
Det foreslås, at lønmodtager ikke kan overdrage sit krav på tilgodehavende feriemidler mod
fonden. Dermed kan der ikke støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvorved
lønmodtageren fraskriver sig eller overdrager retten til ferie og feriebetaling.
Det foreslås endvidere, at lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler ikke kan gøres til
genstand for retsforfølgning.
Det vil ikke i denne forbindelse være afgørende, om kravet på tilgodehavende feriemidler er
forfaldent. Det bemærkes, at lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler tillagt regulering
forfalder på det tidspunkt, hvor lønmodtageren opfylder betingelserne for at få denne udbetalt, jf.
forslagets § 15.
72
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler mod fonden vil således være beskyttet frem til
det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor midlerne indgår i lønmodtagerens formue og vil kunne gøres
til genstand for retsforfølgning i samme omfang som lønmodtagerens formue i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse vil være en undtagelse til retsplejelovens bestemmelser om udlæggets
genstand, herunder retsplejelovens § 508, 1. pkt., hvorefter udlæg kan foretages i rede penge samt i
fast ejendom, løsøre, fordringer og andre aktiver, hvis identitet kan fastslås, men ikke i fremtidige
erhvervelser, og retsplejelovens § 511, stk. 1, hvorefter udlæg ikke kan foretages i endnu ikke
udbetalt løn eller andet vederlag for personligt arbejde, medmindre der er forløbet mere end 7 dage
efter slutningen af den periode, i hvilken lønnen er indtjent, eller efter at vederlaget er fortjent.
Til § 24
Muligheden for effektivisering ved digitalisering til gavn for borgere og andre interessenter skal
udnyttes bedst muligt. Det foreslås derfor i forbindelse med etableringen af fonden, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af digital
kommunikation m.v. mellem fonden og borgerne og andre interessenter. Bestemmelserne vil i
øvrigt skulle udmøntes i overensstemmelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem fonden og borgeren, jf. stk. 1, skal der
tages hensyn til, at nogle grupper af borgere ikke har de fornødne it-mæssige kompetencer.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at fondens
kommunikation med myndigheder, juridiske personer og borgere skal ske i elektronisk form (digital
kommunikation), herunder i hvilket digitalt format.
Forslaget skal give mulighed for at effektivisere sagsgangene i fonden bedst muligt.
Bemyndigelsen angår fastsættelse af regler om digital kommunikation og udveksling af oplysninger
med blandt andet arbejdsgivere og disse organisationer, lønmodtagere, Lønmodtagernes
Garantifond, domstole, fagforbund, kommuner og andre myndigheder m.v. som er nødvendig for
behandlingen af fondens sager.
Forslaget skal således medvirke til, at fonden, i takt med den teknologiske udvikling, stiller
lettilgængelige digitale værktøjer til rådighed for arbejdsgivere og lønmodtagere og på længere sigt
kan indfase øget brug af digital kommunikation mellem fonden og dens interessenter. Forslaget vil
desuden give fonden mulighed for at udnytte informationsteknologierne til at digitalisere
administrative rutiner og indføre digital administration.
Beskæftigelsesministeren vil efter forslaget have mulighed for at fastsætte regler om pligt til
elektronisk kommunikation mellem fonden og andre myndigheder og juridiske personer og mellem
fonden og borgere (digital kommunikation). Regler fastsat i medfør af bestemmelsen vil således fx
omfatte kommunikation mellem fonden og lønmodtagerne i forbindelse med den indledende
opgørelse og orientering af lønmodtageren med oplysning om en indsigelsesfrist, samt den årlige
opgørelse af den enkelte lønmodtager tilgodehavende feriemidler.
Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil beskæftigelsesministeren skulle sikre, at fondens
sagsbehandlingssystemer fortsat kan leve op til de forvaltningsretlige og øvrige
lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning. Det samme gælder ved den praktiske
udmøntning af digitaliseringstiltag i medfør af de udstedte regler. Det gælder fx krav om
73
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
opbevaring af autentiske kopier, autenticitetskrav (således at indholdet af afsendte meddelelser ikke
kan ændres), kundgørelse af afgørelser, mulighed for partsrepræsentation, krav til registrering og
søgemuligheder i it-systemerne af hensyn til mulighed for fx ligebehandling, håndtering af
personoplysninger m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes herunder anvendt til at stille krav om,
at it-løsninger skal give mulighed for, at adressater kan modtage advis om nye meddelelser i it-
løsningen via mail og sms eller lignende, og om hvornår digitale meddelelser anses for at være
kommet frem.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at henvendelser fra
borgeren skal sendes digitalt, samt at borgeren har pligt til at modtage meddelelser og afgørelser fra
fonden via digitale løsninger. Der kan herunder fastsættes regler om, at henvendelser, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, kan afvises af fonden.
Beskæftigelsesministeren kan ligeledes fastsætte regler om, hvilke digitale formater, der må
anvendes ved henvendelse til fonden. Hensigten er at sikre, at kommunikationen kan ske i
elektronisk form.
Det foreslås endvidere i
stk. 1, 2. pkt.,
at beskæftigelsesministeren på de områder, hvor der indføres
pligt til elektronisk kommunikation, kan fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital
kommunikation, for eksempel indirekte eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter,
særlige erklæringer, personlig underskrift m.v. Det forudsættes således, at beskæftigelsesministeren
vil kunne fastsætte regler om, at fonden kan udstede visse typer af dokumenter uden underskrift
eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i
retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.
Det følger af forvaltningslovens § 32 b, at myndigheders afgørelser til borgeren skal være forsynet
med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig
identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Kravet om
underskrift giver for eksempel myndighederne mulighed for at kunne placere ansvaret for
eventuelle fejl i sagsbehandlingen. En original underskrift medvirker til at betrygge fx afgørelsens
ægthed og afsenderens habilitet. Forvaltningslovens § 32 b, stk. 3, undtager dog dokumenter om
ikke væsentlige sagsbehandlingsskridt fra kravet om personlig underskrift eller anden entydig
dokumentation for, hvem afsender er.
Efter forslagets § 14 skal fonden blandt andet udsende årlige opgørelser over hver enkelt
lønmodtagers tilgodehavende feriemidler tillagt den årlige regulering efter forslagets § 13.
Tilskrivningen af den årlige regulering vil have karakter af afgørelse for den enkelte lønmodtager
og arbejdsgiver. Der stilles således som udgangspunkt krav om personlig underskrift. Samtlige
afgørelser vil imidlertid være truffet på baggrund af den samme fastlæggelse af
reguleringsprocenten, og dannelsen og udsendelsen af opgørelserne vil i vidt omfang skulle
digitaliseres under hensyn til deres meget store antal. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, at
der stilles krav om personlig underskrift på hvert af disse dokumenter.
På dette grundlag vurderes det, at der er behov for en selvstændig hjemmel for
beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om underskrifter i dokumenter, der
udfærdiges i forbindelse med opgavevaretagelsen.
Ved udmøntning af bemyndigelsen skal de hensyn, der ligger bag kravet om original underskrift,
fortsat sikres varetaget.
74
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Bemyndigelsen kan ikke bruges til at fravige kravet om personlig underskrift, for så vidt angår
afgørelser, medmindre der er tale om afgørelser, som træffes under anvendelse af automatisk
sagsbehandling forstået som maskinel behandling på baggrund af nogle faste og entydige kriterier,
uden at en fysisk person er sagsbehandler.
Det foreslås endelig i
stk. 1, 3. pkt.,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en
digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten.
Med forslaget tilsigtes ikke nogen ændring af erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse, jf. §§
10 h-10 j i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, til efter forhandling med beskæftigelsesministeren
at fastsætte regler om digital kommunikation til og fra Finanstilsynet og om krav om personlig
underskrift eller anden entydig identifikation.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse grupper af
borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.
Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udnyttet på samme måde som bestemmelsen i § 5, stk. 1, i
lov om digital post, jf. lov nr. 528 af 11. juni 2012, om fritagelse for offentlig digital post.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges efter forslaget til at fastsætte regler om, at en fysisk person
kan fritages, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at personen er hindret i
at kommunikere digitalt. Sådanne særlige omstændigheder foreligger, hvis en person ikke har
adgang til computer i eget hjem, eller har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, hvor
funktionsnedsættelsen hindrer digital postmodtagelse. Sprogbarrierer kan ligeledes være en særlig
omstændighed, der hindrer en person i digital postmodtagelse. Endvidere kan praktiske
vanskeligheder ved at skaffe sig den offentlige digitale signatur NemID (på grund af udlandsophold
med lang afstand til en dansk repræsentation, hvor NemID kan udleveres) eller udrejse være
fritagelsesgrund. Fritagelse kan også komme på tale for personer, der bor i de forholdsvis få
områder, hvor der er begrænset adgang til internettet. Hvis en person ikke længere har fast bopæl
eller fast ophold i Danmark, anses dette som en særlig omstændighed, der medfører fritagelse af den
pågældende.
Fritagelse for digital kommunikation kan ikke i sig selv medføre, at den fritagne person mister
rettigheder på de områder, som fonden administrerer, herunder ret til udbetaling.
Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension inddrages i relevant omfang forud for
udnyttelsen af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser.
Til § 25
Det foreslås i
stk. 1,
at beskæftigelsesministeren vil skulle føre tilsyn med, at bestyrelsen for
fonden udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen, jf. dog stk. 2.
Fonden foreslås oprettet med en bestyrelse, der er ansvarlig for administrationen, hvorfor det
foreslås, at beskæftigelsesministeren alene fører tilsyn med, at bestyrelsen lever op til sit ansvar for
at sikre, at fonden administreres i overensstemmelse med lovgivningen. Det vil sige, at ministeren
vil skulle føre tilsyn med, at bestyrelsens beslutninger ligger inden for lovgivningens rammer,
ligesom tilsynet skal sikre, at fonden i forhold til de administrative opgaver, der er overladt til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, har sikret, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udarbejdet
tilstrækkelige og betryggende aftaler med leverandører m.v. og instrukser til sine ansatte med
75
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
henblik på at sikre, at fonden drives i overensstemmelse med lovgivningen. Det er ikke en
betingelse, at bestyrelsen indkalder sådanne instrukser og aftaler til godkendelse. Ministeren vil
ligeledes have tilsyn med, at der aflægges regnskab og foretages revision i henhold til lovgivningen.
Ligeledes vil det være en tilsynsopgave at påse, at bestyrelsen sikrer, at der vedtages fyldestgørende
og betryggende regler for bestyrelsens eget arbejde i forretningsordenen.
Beskæftigelsesministeren, der efter § 4, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD-loven)
udpeger bestyrelsesmedlemmerne, vil om nødvendigt kunne trække en udpegning tilbage, hvis
ministeren konstaterer, at en eller flere bestyrelsesmedlemmer ikke lever op til de forpligtelser og
det ansvar, der følger af at være en del af bestyrelsen for fonden.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet skal påse, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond overholder
forslagets § 18, stk. 1, ved forvaltningen af midlerne. Reglerne i LD-lovens kapitel 5 a finder
tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af forslagets § 18, stk. 1, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de
tilgodehavende feriemidler, der er indbetalt til fonden, efter reglerne i LD-lovens kapitel 3, 4 og 5.
LD-lovens §§ 10-10 m (kapitel 5 a), jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014 som ændret
ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og § 2 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, indeholder
nærmere bestemmelser om Finanstilsynets tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Efter LD-lovens § 10, stk. 1, påser Finanstilsynet overholdelsen af lovens §§ 4 b-4 d og 5, § 5 a,
stk. 3-10, §§ 5 b og 5 c, regler udstedt i medfør af §§ 5 e og 5 f samt kapitlerne 4 og 5. Dermed
fører Finanstilsynet blandt andet tilsyn med overholdelsen af kravene til Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds risiko- og virksomhedsstyring, brug af outsourcing og aftaler om administration, it-
leverancer og formueforvaltningsopgaver med eksterne leverandører, ledelsens og medarbejdernes
habilitet, placering af midlerne, samt overholdelse af reglerne om regnskab og revision.
Tilsynsbestemmelserne i LD-lovens kapitel 5 a indeholder herudover blandt andet regulering af
Finanstilsynets adgang til at give påbud, adgang til oplysninger, herunder adgang til
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og dennes underleverandører m.v. mod behørig legitimation uden
retskendelse, Lønmodtagernes Dyrtidsfonds offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner m.v.,
tavshedspligt, digital kommunikation, undtagelse af den finansielle virksomhed fra
offentlighedsloven, og indbringelse af sager for retten ved Finanstilsynets foranstaltning.
Det bemærkes, at Finanstilsynet efter LD-lovens § 10 c, 1. pkt., afgiver en årlig beretning om
tilsynet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond til beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren
vil dermed få indsigt i Finanstilsynets tilsyn med formueforvaltningen af fondsmidlerne og vil
kunne sikre, at den del af beretningen, der vedrører fondens midler, sendes til fondens bestyrelse.
Til § 26
Det foreslås, at afgørelser efter loven inden 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, skal
kunne indbringes for det af beskæftigelsesministeren nedsatte ankenævn efter reglerne i kapitel 10 i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven), herefter Ankenævnet for ATP m.m.
Ankenævnet for ATP m.m. består efter ATP-lovens § 28, stk. 3, af fem medlemmer, der tillige
med en suppleant for hvert medlem udnævnes af beskæftigelsesministeren for en periode af tre år.
For tre medlemmers vedkommende sker udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis Højesterets
76
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
præsident, Sø- og Handelsrettens præsident og Arbejdsretten og for to medlemmers vedkommende
efter indstilling af henholdsvis arbejdsgiverrepræsentanterne og lønmodtagerrepræsentanterne i
repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ankenævnet fastsætter selv sin
forretningsorden, jf. ATP-lovens § 28, stk. 4.
Ankenævnet for ATP m.m. behandler klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser på
en række områder. Fælles for disse er, at de angår ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
administrerer, herunder Arbejdsgivernes Fond for Udstationerede, FerieKonto og Arbejdsmarkedet
Erhvervssygdomssikring.
Det fremgår af samtlige love, der giver klageadgang til Ankenævnet for ATP m.m., at klagen skal
være indgivet inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.
Til § 27
Det foreslås i
stk. 1,
at den arbejdsgiver, der uden rimelig grund undlader at betale tilgodehavende
feriemidler efter forslagets § 6, stk. 1 og 2, og §§ 8-9, vil kunne straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lov.
Forslagets § 6, stk. 1, vedrører de tilfælde hvor arbejdsgiver ikke har indbetalt de tilgodehavende
feriemidler i forbindelse med indberetningen og ikke har tilkendegivet, at denne ønsker at beholde
midlerne i virksomheden til de forfalder.
Forslagets § 6, stk. 2, vedrører de tilfælde, hvor fonden har krævet indbetaling af hele
arbejdsgiverens udestående, fordi arbejdsgiveren ikke har indberettet oplysninger om
tilgodehavende feriemidler i virksomheden.
Det vil være en betingelse for at ifalde ansvar efter bestemmelsen, at betalingskravet er forfaldent,
at der er givet påkrav om betaling, og at der ikke foreligger en gyldig grund til at undlade
betalingen. En sådan gyldig grund kunne fx være, at arbejdsgiveren har klaget over fondens
afgørelse om indbetaling og denne klage af Ankenævnet for ATP m.m. eller domstolene er tillagt
opsættende virkning.
Forslagets § 8 indeholder bestemmelser om arbejdsgivernes årlige indbetaling af tilgodehavende
feriemidler med henblik på udbetaling til lønmodtagerne.
Forslagets § 9 indeholder bestemmelser om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende
feriemidler til fonden i en række situationer såsom opløsning eller ophør af arbejdsgivers
virksomhed eller konkurs.
Det foreslås, at bødeniveauet svarer til den bøde, arbejdsgiveren ville blive idømt, hvis denne
uretmæssigt havde tilbageholdt et tilsvarende beløb fra FerieKonto. Straffeniveauet ved
overtrædelse af indbetalingspligten til FerieKonto er behandlet i Rigsadvokatens Meddelelse nr.
4/2005 om sanktionen ved manglende indbetaling til Feriekonto. Det fremgår af dennes kapitel 5
om strafpåstande, at en arbejdsgiver ved overtrædelse af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 548 af 24.
april 2015 om FerieKonto (FerieKonto-bekendtgørelsen), i 1. gangs tilfælde straffes med en bøde
på 1.000 kr. pr. 3-måneders periode, for hvilken der ikke er sket indbetaling, i 2. gangs tilfælde med
en bøde på 1.400 kr. pr. 3-måneders periode, for hvilken der ikke er sket indbetaling, og i 3. gangs
tilfælde med en bøde på 1.800 kr. pr. 3-måneders periode, for hvilken der ikke er sket indbetaling.
Det fremgår endvidere, at bøden i det omfang arbejdsgiveren har opnået en gevinst eller besparelse,
77
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
som er væsentligt større end den bøde, som følger af de almindelige bødeniveauer, fastsættes med
udgangspunkt i denne gevinst eller besparelse. Heri kan efter retspraksis blandt andet indgå
summen af de morarenter, som arbejdsgiveren undgår at ifalde ved helt at undlade indberetning, jf.
UfR 2005.470/2Ø.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Det foreslås i
stk. 2,
at der vil kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i
henhold til loven. Dermed sikres, at det vil være muligt at fastsætte bestemmelser om, at det vil
være forbundet med strafansvar for arbejdsgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med
administrationen af tilgodehavende feriemidler, at undlade at opfylde de betalings-, oplysnings-,
indberetnings- og dokumentationsforpligtelser, som de måtte blive pålagt med henblik på at sikre en
korrekt administration.
Det foreslås endvidere i
stk. 3,
at der vil kunne pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen indebærer, at der også i regler,
som udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes regler om, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Til § 28
Det foreslås i forslagets
stk. 1,
at en lønmodtager, som ønsker at benytte sig af retten efter § 48 a,
stk. 3, i lov om ferie, jf. det samtidig fremsatte lovforslag herom, til at afholde op til 8,3 feriedage
optjent i 2019 som særlige fondsferiedage med feriebetaling fra fonden, skal indgive ansøgning til
fonden herom. Det medfører, at en lønmodtager, der i perioden fra 1. januar 2019 til 31. august
2019 har optjent mindre end 8,3 feriedage, og har optjent ferie i perioden fra 1. september 2019 til
31. december 2019, kan få udbetalt tilgodehavende feriemidler til brug for afholdelse af særlige
fondsferiedage. Lønmodtagere, der ansættes 1. september 2019, vil hermed fortsat have mulighed
for at afholde betalt ferie fra 1. maj 2020. De vil desuden som følge af det samtidig fremsatte
lovforslag til en ny ferielov blive omfattet af regler om samtidighedsferie fra 1. september 2020 og
dermed kunne afholde betalt ferie i henhold hertil. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler for opgørelse og afholdelse af særlige fondsferiedage. Beskæftigelsesministeren vil ligeledes
fastsætte nærmere regler om lønmodtagerens ansøgning, herunder ansøgningsfrist ud fra hensyn til
ferieplanlægning for de berørte lønmodtagere, samt fondens administration.
Det bemærkes i den anledning, at der i § 48 a, stk.2, i lov om ferie, jf. det samtidig fremsatte
lovforslag herom, foreslås, at feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en
lønperiode hen over månedsskiftet august-september 2019 anses for optjent i september 2019.
Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet
august- september 2020 anses for optjent i september 2020. Det betyder, at alle indberetninger, som
vedrører lønperioder, der slutter i perioden fra og med 1. september 2019 til og med 31. august 2020
således skal indberettes til fonden. Den forslåede bestemmelse er særligt relevant for arbejdsgivere
78
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
der har uge- eller 14-dageslønnede ansatte, idet disse arbejdsgivere, såfremt feriegodtgørelsen hen
over nævnte periode ikke samlet bliver fremført til lønperiodens slutdato, administrativt vil skulle
opsplittes i feriedage med et kr. beløb optjent før 1. september 2019 og feriedage med et kr. beløb
optjent efter 1. september 2019.
Det foreslås i forslagets
stk. 2,
at den feriebetaling, som fonden kan udbetale i forbindelse med
afholdelse af særlige fondsferiedage, udgør 12,5 pct. af lønindkomsten i optjeningsperioden fra den
1. september 2019 til den 31. december 2019.
Beregning af feriebetaling til særlige fondsferiedage vil ske på baggrund af oplysninger i
eIndkomst, FerieKonto, ATP m.v. Der vil i forhold til fastlæggelse af beregning af beløbet blive
taget udgangspunkt i forslagets § 2 om opgørelse af tilgodehavende feriemidler. Hvis
fondsferiedagene træder i stedet for feriegodtgørelse under FerieKontosystemet, eller
feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen være skattefri, jf. stk. 5, hvilket betyder, at der
vil skulle foretages en korrektion af den beregnede feriebetaling, som umiddelbart er et bruttobeløb.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af
feriebetalingen knyttet til fondsferiedage, herunder om denne korrektion.
I forslagets
stk. 3
foreslås det, at udbetaling efter forslaget stk. 2 skal fratrækkes lønmodtagerens
krav på tilgodehavende feriemidler mod fonden efter forslagets § 12. Fonden skal forud for
underretningen af lønmodtageren efter forslagets § 4, stk. 1, undersøge, om lønmodtageren har fået
udbetalt feriebetaling efter forslagets stk. 2, som skal fratrækkes ved opgørelsen af lønmodtagerens
tilgodehavende feriemidler. Lønmodtagere, der har fået udbetalt tilgodehavende feriemidler efter
denne bestemmelse, vil hermed have en forholdsmæssig mindre andel af den samlede formue i
fonden, da de udbetalte tilgodehavende feriemidler vil være fratrukket opgørelsen af
lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler.
Det foreslås i forslagets
stk. 4,
at udbetaling efter forslagets stk. 2 og fradrag efter forslagets stk. 3
er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende
feriemidler vedrørende den pågældende lønmodtager. Hermed ses der ved opgørelsen af, hvad
arbejdsgiveren skal indbetale til fonden, bort fra det efter forslagets stk. 2 foretagne fradrag i, hvad
lønmodtageren har krav på at få udbetalt.
Det foreslås i
stk. 5,
at udbetalingen af fondsferiedage vil skulle medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det omfang feriebetalingen træder i stedet for ferie med løn eller
feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Hvis fondsferiedagene træder i stedet for
feriegodtgørelse under FerieKontosystemet eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen
derimod være skattefri.
Udbetalingen af fondsferiedage undergives således den samme
skattemæssige behandling som udbetalinger fra fonden i forbindelse med lønmodtagerens afgang
fra arbejdsmarkedet.
Endelig foreslås det, at skattepligtige udbetalinger af fondsferiedage vil skulle henregnes til A-
indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Fonden vil således med udgangspunkt i lønmodtagerens
skattekort skulle beregne og indeholde A-skat i forbindelse med skattepligtige udbetalinger af
fondsferiedage. Der skal desuden betales arbejdsmarkedsbidrag af de skattepligtige udbetalinger,
svarende til at skattepligtige udbetalinger fra fonden i øvrigt er arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf.
forslagets § 34.
79
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsmarkedsbidraget opgøres og indeholdes af fonden efter de samme regler for indeholdelse af
arbejdsmarkedsbidrag, der foreslås for så vidt angår ordinære arbejdsmarkedsbidragspligtige
udbetalinger fra fonden i forbindelse med lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, jf.
kildeskattelovens § 49 B, jf. lovforslagets § 36, nr. 3.
Til § 29
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Dermed vil loven træde i kraft samtidig med, at perioden for ferieåret for en del af de feriemidler,
som arbejdsgiverne forpligtes til at foretage opgørelse og indberetning af som tilgodehavende
feriemidler, jf. § 48, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til ferielov, påbegyndes. Det bemærkes,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension og fonden vil kunne foretage fornødne forberedelseshandlinger
forud for det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt.
Til § 30
Til nr. 1
Det foreslås, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle drive Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler. Forslaget er en konsekvens af, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som
følge af forslaget til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, får til
opgave at drive den foreslåede fond, jf. forslagets § 1, stk. 2.
Forslaget indebærer, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler oprettes som en
særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der forestår midlernes indbetaling,
forvaltning og udbetaling, jf. nærværende forslag om Lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler. Feriemidlerne vil skulle holdes adskilt fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds øvrige midler, som omvendt ikke hæfter for resultatet af forvaltningen af
feriemidlerne.
Der vil således være tale om to grupper af berettigede lønmodtagere i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, nemlig dels de berettigede lønmodtagere efter § 1 stk. 1 i Lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og dels de berettigede lønmodtagere efter Lov om Tilgodehavende Feriemidler, som
foreslås tilføjet i et nyt stk. 2. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed,
en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast for de to grupper hver for sig.
Dette betyder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse og direktion, som disse er udpeget efter
reglerne i Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds kapitel 3, vil være de overordnet ansvarlige for at
drive fonden i overensstemmelse med dennes formål. Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle
forvalte de tilgodehavende feriemidler efter reglerne i Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond kapitel
3, 4 og 5, således at de berettigede lønmodtageres interesser varetages bedst muligt.
Som det fremgår af forslagets § 19, vil ATP skulle yde teknisk og administrativ bistand til driften
af fonden. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse, vil skulle indgå administrationsaftale med
Arbejdsmarkedets Tillægspension om teknisk og administrativ bistand.
80
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Forvaltningen af Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler vil være en del af den
offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven m.v., på samme
måde som Lønmodtagernes Dyrtidsfond er det.
Finanstilsynets tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil også gælde forvaltningen af de
tilgodehavende feriemidler.
For en nærmere beskrivelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds drift og administration af
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 1, 18
og 19.
Til § 31
Til nr. 1 (ny overskrift)
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat nye bestemmelser om krav på tilgodehavende
feriemidler, jf. forslagets § 31, nr. 4, indsættes en ny overskrift før LG-lovens § 1 af hensyn til et
struktureret overblik. Den foreslåede ændring sker endvidere for at afgrænse de bestemmelser, der
alene finder anvendelse for lønmodtageres krav hos Lønmodtagernes Garantifond over for
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav hos Lønmodtagernes Garantifond.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 4)
Muligheden for, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler kan få dækning for
tilgodehavende feriemidler er ny og foreslås indført i sammenhæng med forslag til lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Der findes således ikke lovgivning
herom.
Efter de gældende regler i § 1, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond (LG-loven) sikrer
fonden lønmodtageres krav på løn m.v. i tilfælde af konkurs, arbejdsgivers død, såfremt der træffes
afgørende om insolvensbehandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling, ved
virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet,
eller under arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 1, stk. 4.
Det foreslås heri, at Lønmodtagernes Garantifond
skal sikre Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende
feriemidler efter §§ 8 a-8 d. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 31, nr. 4.
Til nr. 3 (ny overskrift)
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat nye bestemmelser om krav på tilgodehavende
feriemidler, jf. forslagets § 31, nr. 4, indsættes en ny overskrift før § 2 af hensyn til et struktureret
overblik. Den foreslåede ændring sker endvidere for at afgrænse de bestemmelser, der alene finder
anvendelse for lønmodtageres krav hos Lønmodtagernes Garantifond over for Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav hos Lønmodtagernes Garantifond.
Til nr. 4 (ny overskrift og nye §§ 8 a-8 d)
81
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat nye bestemmelser om krav på tilgodehavende
feriemidler, indsættes en ny overskrift før § 9 af hensyn til et struktureret overblik. Den foreslåede
ændring sker endvidere for at afgrænse de bestemmelser, der alene finder anvendelse for
lønmodtageres krav hos Lønmodtagernes Garantifond over for Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidlers krav hos Lønmodtagernes Garantifond.
Muligheden for, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler kan opnå dækning for
tilgodehavende feriemidler hos Lønmodtagernes Garantifond er ny og en følge af det samtidig
fremsatte lovforslag om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Efter de gældende regler i LG-lovens § 1, stk. 1, sikrer Lønmodtagernes Garantifond
lønmodtageres krav på løn m.v. i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, død (såfremt der træffes
afgørelse om insolvensbehandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling), ved
virksomhedens ophør (såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet)
eller under arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling.
Det foreslås som noget nyt i
§ 8 a, stk. 1,
at Lønmodtagernes Garantifond skal sikre
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler i
tilfælde, hvor et krav ikke er indbetalt til fonden efter forfald i henhold til § 3, stk. 5, § 5, 2. pkt.,
og § 10, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Forslaget indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond skal dække Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler i tilfælde, hvor et krav ikke er
indbetalt til fonden efter forfald i henhold til den foreslåede § 3, stk. 5, § 5, 2. pkt., og § 10, i det
samtidig affattede forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Det vil blandt andet være tilfældet, hvor arbejdsgivers virksomhed opløses, arbejdsgivers
virksomhed ophører eller arbejdsgiver opgiver den tilknytning til Danmark, som udløste de
registrerede krav på tilgodehavende feriebetaling, og i øvrigt ved arbejdsgivers konkurs eller
arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes ved
boudlæg uden skiftebehandling.
Forslaget indebærer desuden, at Lønmodtagernes Garantifond skal dække Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler i tilfælde, hvor en
arbejdsgiver ikke har indbetalt forfaldne tilgodehavende feriemidler i forbindelse med afvikling af
sine aktiviteter.
Der henvises til det samtidig affattede forslag til § 9, stk. 1, i lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler.
Herudover vil Lønmodtagernes Garantifond skulle dække i tilfælde, hvor Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidler træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren skal foretage indbetaling af
tilgodehavende feriemidler inden for en frist på fire uger, under henvisning til undladelse af at
manglende indberetning, jf. den foreslåede § 3, stk. 1, i det samtidig affattede forslag til lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, eller bekræftelse, jf. den foreslåede §
6, stk. 2, i det samtidig affattede forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
82
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
feriemidler. Tilsvarende gælder afgørelse om indbetaling inden fire uger i henhold til § 5, 2. pkt., i
det samtidig fremsatte forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring vil beskæftigelsesministerens hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om anmeldelse af krav over for fonden, dokumentation, fondens
behandling af krav samt udbetaling fra fonden, jf. den gældende LG-lovs § 10, ligeledes finde
anvendelse for krav på tilgodehavende feriemidler.
Efter de gældende regler i LG-lovens § 1, stk. 2, sikrer Lønmodtagernes Garantifond
lønmodtageres krav på løn m.v. i forhold til virksomheder, der virker i flere medlemsstater inden
for EU og EØS i de situationer, der er oplistet i LG-lovens § 1, stk. 2, nr. 1 og 2. Det vil sige, at
Lønmodtagernes Garantifond sikrer krav på løn m.v., såfremt lønmodtageren sædvanligvis udfører
eller udførte sit arbejde i Danmark, og virksomheden kan anses for insolvent. Bestemmelsen
udmønter artikel 9 i EU-direktiv 2008/94/EF.
Efter de gældende regler i LG-lovens § 2, stk. 1, omfatter garantien hos Lønmodtagernes
Garantifond krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet,
godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse.
Garantien omfatter dog ikke den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat
eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73.
Som konsekvens af forslagets § 31, nr. 2, hvorefter Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler kan opnå dækning for tilgodehavende feriemidler hos Lønmodtagernes Garantifond,
foreslås det, at den gældende garanti for dækning udvides til også at omfatte tilgodehavende
feriemidler.
Det foreslås derfor i
§ 8 a, stk. 2,
at garantien omfatter krav på tilgodehavende feriemidler med
indeksering efter den foreslåede § 7 i det samtidig affattede forslag til lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler. Det foreslås endvidere, at garantien omfatter
forfaldne gebyrer efter de foreslåede § 3, stk. 5, og § 10, i det samtidig affattede forslag til lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Dermed vil garantien omfatte tilgodehavende feriemidler, hvorved forstås Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidlers krav på feriebetaling opgjort efter den foreslåede § 2 i det
samtidig affattede forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Herudover vil garantien omfatte den årlige indeksering af de tilgodehavende feriemidler, som
arbejdsgiveren vælger at beholde i virksomheden, jf. den foreslåede § 7 i det samtidig affattede
forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Dækningen ydes,
uanset hvor disse krav er optjent.
Det foreslås yderligere, at garantien ikke skal omfatte, hvad der svarer til en fast afgift på 38 pct.
Baggrunden herfor er, at Lønmodtagernes Garantifond alene skal dække kravet på de
tilgodehavende feriemidler efter skat, mens SKAT vil skulle opkræve skattedelen af kravet på de
tilgodehavende feriemidler. Det giver imidlertid ikke skatteteknisk mening at beskatte med
83
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
lønmodtagerens individuelle trækprocent på dækningstidspunktet. Når Lønmodtagernes
Garantifond skal dække fondens krav, foreslås det, at der sker beskatning efter en model, hvorefter
der i tilfælde, hvor Lønmodtagernes Garantifond dækker fondens krav, beregnes en fast afgift på
38 pct. Det giver alle lønmodtagere en ensartet behandling og sikrer, at der ikke sker nogen
påvirkning af den pågældende lønmodtagers skattegrundlag i det pågældende år. Der sker således
indbetaling til fonden fra Lønmodtagernes Garantifond af lønmodtagerens nettotilgodehavende
efter afgift, dvs. 62 pct. af lønkravet, og der skal ikke ske indkomstbeskatning ved udbetaling fra
fonden til sin tid af et sådant nettotilgodehavende med forrentning til lønmodtageren. Ved
indbetaling af nettokravet til fonden foretager Lønmodtagernes Garantifond afgiftsberigtigelse,
således at afgiftskravet mod arbejdsgiveren overgår til SKAT.
Afgiftsprocenten foreslås at skulle være 38, Afgiftssatsen svarer omtrent til trækprocenten (uden
arbejdsmarkedsbidrag) for en skatteyder i en kommune med en landsgennemsnitlig kommune- og
kirkeskat, der herudover betaler bundskat og sundhedsbidrag, men ikke topskat af indkomsten.
Det fremgår af Ferielovsudvalgets betænkning, at de 38 pct. er den endelige afregning af skatten,
og at de resterende 62 pct. skal indbetales til fonden. Det har i den forbindelse været den fælles
forståelse i udvalget, at det bl.a. indebærer, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af
beløbet. Når lønmodtagerens tilgodehavende til sin tid bliver udbetalt til lønmodtageren, inkl.
tilvæksten i tilgodehavendet hidrørende fra lønindeksering og afkastet i fonden, bliver der således
ikke beregnet AM-bidrag af udbetalingen, og udbetalingen er i øvrigt skattefri, jf. forslagets § 33,
nr. 1.
I de gældende regler i LG-lovens § 2, stk. 1, omfatter garantien hos Lønmodtagernes Garantifond
ikke den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat eller i forbindelse med
lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73. Det indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond ikke
dækker SKAT’s krav på kildeskat af tilgodehavende feriemidler. Samme princip videreføres her.
Forslaget indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond foretager et fradrag for afgiften og indbetaler
nettobeløbet til fonden. Lønmodtageren har herefter et nettokrav, dvs. et krav, som ikke er
undergivet indkomstbeskatning ved udbetaling. SKAT har et krav mod arbejdsgiveren, som skal
kunne inddrives som andre skattekrav.
Som konsekvens af forslagets § 32, nr. 1, hvorefter krav på tilgodehavende feriemidler indsættes
som et nyt punkt i konkurslovens § 95, stk. 1, og for at sikre Lønmodtagernes Garantifonds
dækning af Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav i konkursboet, foreslås
det, at garantien i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, død (såfremt der træffes afgørelse om
insolvensbehandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling) eller ved
virksomhedens ophør (såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet,
84
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
når det er forfaldet til betaling) forudsætter, at kravet er eller i tilfælde af konkurs ville være
omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 6, om tilgodehavende feriemidler.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 32, nr. 1.
Muligheden for, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler kan opnå dækning for
tilgodehavende feriemidler hos Lønmodtagernes Garantifond er ny og en følge af det samtidig
fremsatte lovforslag om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Efter gældende regler foretager fonden udbetaling af lønmodtagers krav, når kravet er anmeldt og
dokumenteret over for fonden. Det er en betingelse, at kravet er forfaldet.
Som en konsekvens af forslagets § 31, nr. 2, hvorefter Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler kan opnå dækning for tilgodehavende feriemidler hos Lønmodtagernes Garantifond,
foreslås det i
§ 8 b, stk. 1,
at Lønmodtagernes Garantifond på tilsvarende måde som for
lønmodtagerkrav foretager udbetaling til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler,
når kravet er anmeldt og dokumenteret over for Lønmodtagernes Garantifond. Såfremt kun en del
af kravet er dokumenteret, vil fonden alene kunne foretage udbetaling af den dokumenterede del af
kravet, og vil skulle anmode om yderligere dokumentation for restkravet.
Muligheden for, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler kan opnå dækning for
tilgodehavende feriemidler hos Lønmodtagernes Garantifond er ny og en følge af det samtidig
fremsatte lovforslag om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Efter gældende regler indtræder Lønmodtagernes Garantifond i lønmodtagerens krav mod
arbejdsgiveren.
Som konsekvens af forslagets § 31, nr. 2, hvorefter Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler kan opnå dækning for tilgodehavende feriemidler hos Lønmodtagernes Garantifond,
foreslås det i
§ 8 c, stk. 1,
at Lønmodtagernes Garantifond tillige indtræder i Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidlers krav mod arbejdsgiver.
Forslaget indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond indtræder i Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidlers privilegium og kan indgive konkursbegæring. Arbejdsgiveren eller
hans bo kan over for Lønmodtagernes Garantifond fremsætte de indsigelser og modkrav, som
arbejdsgiveren havde over for Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Det foreslås i
§ 8 c, stk. 2,
at krav jf. forslaget til 8 c, stk. 1, skal være påtegnet af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis dette er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i et andre
EU- og EØS-lande. Det betyder, at disse krav skal være påtegnet af Styrelsen af Arbejdsmarked og
Rekruttering som officielt bekræftet dokument.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bliver derved kompetent myndighed i denne
henseende og bekræfter således dokumentets ægthed. Det følger videre af kompetencen til
påtegning, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter anmodning fra fonden kan udstede
en attest til brug for tvangsinddrivelse i et andet EU-land, jf. forordningens artikel 57 og § 1, stk. 3,
85
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2007 om visse spørgsmål vedrørende
gennemførelse af parallelaftale om Bruxelles I-forordningen. Den attest, der anvendes, er optrykt
som bilag II til Bruxelles I-forordningen.
Det foreslås i
§ 8 c, stk. 3,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden og
vilkårene for indbetaling af garantimidler, gebyr for mangelfuld betaling, omkostninger forbundet
med inddrivelse og mulighederne for henstand og eftergivelse af sådanne krav mod arbejdsgiveren
og dennes bo samt fremgangsmåden ved opkrævning af garantimidler.
Forslaget betyder, at Lønmodtagernes Garantifond vil skulle inddrive kravet, hvis arbejdsgiveren
ikke indbetaler en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler i henhold til en afgørelse truffet af
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Det bemærkes, at Lønmodtagernes Garantifond først vil skulle forsøge inddrivelse i Danmark,
herunder fx ved inkasso eller udlægsforretning. Kan der ikke ske inddrivelse i Danmark, vil
inddrivelsesprocessen fortsætte i udlandet på den mest hensigtsmæssige måde. Dette forventes som
oftest at ske ved brug af advokat i virksomhedens etableringsland.
Inddrivelse i udlandet vil skulle ske i overensstemmelse med bestemmelserne i Bruxelles I-
forordningen, som gælder for Danmark i medfør af lov nr. 1563 af 20. december 2006 om
Bruxelles I-forordningen, som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013. Se hertil forslaget til
affattelse af § 8 c, stk. 2, i forslagets § 31, nr. 4.
Det foreslås i
§ 8 c, stk. 4,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte en årlig rente, der svarer til
den fastsatte referencesats med tillæg på 5,75 pct. Som referencesats anvendes Nationalbankens
officielle udlånsrente fastsat 1. januar og 1. juli det pågældende år. Renten vil skulle beregnes fra
tidspunktet for Lønmodtagernes Garantifonds indbetaling til Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler, til arbejdsgiveren foretager indbetaling til Lønmodtagernes
Garantifond. Den maksimale løbetid for en afdragsordning, der fastsættes med hjemmel i stk. 3, vil
være 3 år.
Det foreslås i
§ 8 c, stk. 5,
at der er udpantningsret for krav på tilgodehavende feriemidler hos
arbejdsgiver.
Muligheden for, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler kan opnå dækning for
tilgodehavende feriemidler hos Lønmodtagernes Garantifond er ny og en følge af det samtidig
affattede forslag om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond vil kunne foretage udlæg
hos arbejdsgiveren på grundlag af Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers
opkrævning, og at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler således ikke først skal
opnå dom for sit krav.
Til nr. 5 (ny overskrift)
86
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat nye bestemmelser om krav på tilgodehavende
feriemidler, jf. forslagets § 31, nr. 4, indsættes en ny overskrift før den gældende LG-lovs § 9 af
hensyn til et struktureret overblik. Den foreslåede ændring sker endvidere for at afgrænse de
bestemmelser, der alene finder anvendelse for lønmodtageres krav hos Lønmodtagernes
Garantifond over for Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav hos
Lønmodtagernes Garantifond.
Til nr. 6 (ny overskrift og ny § 9 a)
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat nye bestemmelser om krav på tilgodehavende
feriemidler, jf. forslagets § 31, nr. 4, indsættes en ny overskrift før den gældende LG-lovs § 10 af
hensyn til et struktureret overblik. Den foreslåede ændring sker endvidere for at afgrænse de
bestemmelser, der alene finder anvendelse for lønmodtageres krav hos Lønmodtagernes
Garantifond over for Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav hos
Lønmodtagernes Garantifond.
Efter de gældende regler i LG-lovens § 9 finansieres Lønmodtagernes Garantifond af private
arbejdsgivere ved et finansieringsbidrag.
Med henvisning til betænkningens kapitel 16 om overgangsordning foreslås det, at staten hvert år i
perioden 2020-2078 betaler et beløb til delvis dækning af udgifter i Lønmodtagernes Garantifond.
Formålet er at bidrage til at dække de merudgifter, som Lønmodtagernes Garantifond vil få som
følge af dækning af tilgodehavende feriemidler efter nærværende lovforslag, som led i en
kompensering af arbejdsgivernes tab som følge af overgangen til en ny ferieordning i det samtidig
fremsatte forslag til lov om ferie med den heraf følgende forbedring af de offentlige finanser.
Til nr. 7 (ny overskrift)
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat nye bestemmelser om krav på tilgodehavende
feriemidler, jf. forslagets § 31, nr. 4, indsættes en ny overskrift før den gældende LG-lovs § 14 af
hensyn til et struktureret overblik. Den foreslåede ændring sker endvidere for at afgrænse de
bestemmelser, der alene finder anvendelse for lønmodtageres krav hos Lønmodtagernes
Garantifond over for Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav hos
Lønmodtagernes Garantifond.
Til § 32
Til nr. 1 (§ 95, stk. 1)
Efter gældende ret i konkursloven dækkes krav mod et konkursbo efter en særlig rækkefølge
(privilegium). Efter gældende ret omfatter privilegiet i konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-4, krav på
løn m.v., krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, krav på godtgørelse og krav på
feriegodtgørelse.
I og med det foreslås i § 31, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler kan opnå
dækning for tilgodehavende feriemidler hos Lønmodtagernes Garantifond, foreslås det at gøre
87
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
dette krav privilegeret i konkursloven. Det vil derfor være Lønmodtagernes Garantifond, der i
praksis gør privilegiet gældende over for boet.
Ferielovsudvalget har ved brev af 31. maj 2017 anmodet Konkursrådet om en udtalelse om
Ferielovsudvalgets overvejelser om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond og
konkursloven i anledning af overgangen til samtidighedsferie. Konkursrådet har i brev af 20. juni
2017 blandt andet udtalt, at:
”Selv om tilgodehavende feriemidler formentlig må anses som omfattet af lønprivilegiet, jf.
konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 4, finder Konkursrådet det alligevel hensigtsmæssigt for at
undgå usikkerhed, at der indføres eksplicit hjemmel hertil i konkursloven.
Konkursrådet er således enig med Ferielovsudvalget i, at der for at sikre, at fondens krav
mod arbejdsgiveren tillægges lønprivilegium i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, bør
indsættes et nyt nr. 6 i konkurslovens § 95, stk. 1.
[...] Konkursrådet har med tilfredshed noteret sig, at Ferielovsudvalget foreslår, at
personkredsen, hvis tilgodehavende feriemidler skal have lønprivilegium, afgrænses på
samme måde som personkredsen, der efter gældende ret er tillagt lønprivilegium.
[...] Konkursrådet skal i forlængelse heraf gøre opmærksom på, at den foreslåede ordning
efter rådets opfattelse vil medføre, at der i en årrække især i starten efter indførelsen af
samtidighedsferie vil være mindre dækning til simple fordringshavere i et konkursbo. Det
skyldes, at der vil være et større antal krav omfattet af konkurslovens § 95.
[...] Konkursrådet skal gøre opmærksom på, at den foreslåede ordning kan give anledning til
misbrug, da der er risiko for, at der foretages indberetning af krav, hvor reelle
ansættelsesforhold ikke har eksisteret, eller hvor de indberettede krav overstiger de reelle
krav. [...]
Konkursrådet skal derfor henstille til, at det sikres, at der dels gennemføres en effektiv
kontrol af, at de indberettede tilgodehavender til fonden hidrører fra reelle
ansættelsesforhold, dels at den modtagne dokumentation for de indberettede krav stilles til
rådighed for konkursboerne.”
Det foreslås derfor, at der i konkurslovens § 95, stk. 1, indføres en mulighed for dækning af
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers dækning af krav på tilgodehavende
feriemidler.
Det bemærkes, at der i § 3, stk. 4, i den samtidig affattede lov om administration og forvaltning af
tilgodehavende feriemidler er en bestemmelse om, at fonden kan afvise en indberetning af
tilgodehavende feriemidler fra arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren ikke ved påkrav kan dokumentere,
at de tilgodehavende feriemidler er opgjort i overensstemmelse med betingelserne for indberetning.
Bestemmelsen indebærer, at hvis fonden bliver opmærksom på, at en indberetning har til formål at
misbruge eller omgå fonden, vil fonden kunne afvise den pågældende indberetning. Formålet
88
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
hermed er at mindske risikoen for, at der sker omgåelse ved fremsættelse af krav på
tilgodehavende feriemidler, som vil kunne betyde, at der sker uretmæssige udbetalinger fra fonden.
Det bemærkes i den anledning, at handlinger, der har til formål at misbruge eller omgå fonden,
efter omstændighederne vil kunne være strafbare efter straffeloven.
Det bemærkes endvidere, at afvisning af en indberetning vil kunne ske på et hvilket som helst
tidspunkt, hvor fonden måtte blive opmærksom på, at en indberetning har til formål at misbruge
eller omgå fonden. Afvisning er således ikke afhængig af, at den ville skulle ske i forbindelse med
selve indberetningen fra arbejdsgiver.
Der foreslås endvidere en bemyndigelsesbestemmelse i § 3, stk. 5, som giver
beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om blandt andet indberetningen,
herunder om dens indhold og form samt muligheden for at afvise en indberetning. Der vil således
blive fastsat nærmere retningslinjer for kontrol af indberetningerne.
Desuden fremgår der en række muligheder efter forslaget til § 20 i den samtidig affattede lov om
administration og forvaltning af tilgodehavende feriemidler til, at fonden kan indhente og behandle
oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere til brug for administration af og kontrol med
overholdelsen af denne lov, herunder foretage registersamkøring.
Det vil indebære, at arbejdsgivere, lønmodtagere, faglige organisationer og a-kasser efter
anmodning skal give fonden alle oplysninger, der er nødvendige for fondens administration og
kontrol efter den samtidig affattede lov om administration og forvaltning af tilgodehavende
feriemidler.
Fonden vil til brug for administration af og kontrol med den samtidig affattede lov om
administration og forvaltning af tilgodehavende feriemidler endvidere få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregisteret. Denne adgang omfatter alle oplysninger om indkomst, herunder
modtagelse af offentlige ydelser, løn- og ansættelsesperiode og ferie m.v.
Fonden vil tillige kunne indhente nødvendige person- og virksomhedsoplysninger fra andre
offentlige myndigheder i elektronisk form til brug for administration og kontrol, herunder fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Desuden kan fonden til brug for administration af denne lov
foretage registersamkøring i kontroløjemed af data fra egne registre, herunder af data, der er
indhentet i medfør af den foreslåede § 20 i den samtidig affattede lov om administration og
forvaltning af tilgodehavende feriemidler.
Der er således taget højde for vigtigheden af kontrollen med, at de indberettede tilgodehavender til
fonden hidrører fra reelle ansættelsesforhold.
Det bemærkes desuden, at der ikke er noget til hinder for, at fonden stiller den modtagne
dokumentation for de indberettede krav til rådighed for konkursboerne. Det vil ske i forbindelse
med Lønmodtagernes Garantifonds inddrivelse af forfaldne krav.
89
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Til § 33
Til nr. 1 og 2
Lønmodtagere med ret til ferie med løn beskattes efter gældende ret af ferielønnen, når ferien
afholdes. På dette tidspunkt indeholder arbejdsgiveren A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af
ferielønnen.
Lønmodtagere, der modtager feriegodtgørelse, er efter gældende ret skattepligtige af
feriegodtgørelsen allerede i optjeningsåret. Det gælder både feriegodtgørelse, der indbetales til
FerieKonto, feriegodtgørelse, der indbetales til feriekasser, og feriegodtgørelse i feriekortordninger
uden feriekasser. Arbejdsgiveren indeholder A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af feriegodtgørelsen i
optjeningsåret.
På tidspunktet for overgang til en ny ferieordning den 1. september 2020 vil den enkelte
arbejdsgiver skulle opgøre det skyldige beløb for hver enkelt af arbejdsgiverens ansatte for perioden
fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, jf. forslagets § 2. Der skal ske opgørelse af de
skyldige beløb for både ansatte med løn under ferie og for ansatte med feriegodtgørelse.
For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i
feriekortordninger uden feriekasser foreslås det i forslagets § 6, at arbejdsgiveren indbetaler de
tilgodehavende feriemidler til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, medmindre
arbejdsgiveren ønsker at beholde feriemidlerne i virksomheden.
Det foreslås, at arbejdsgiverens indbetaling til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler ikke medregnes til lønmodtagerens skattepligtige indkomst, jf. forslaget til ny
§ 19, stk.
5,
i pensionsbeskatningsloven. Indbetalingen behandles i denne henseende på samme måde som
arbejdsgiverindbetalinger til ansattes pensionsordninger.
Det foreslås, jf. forslaget til ny
§ 14 B, stk. 1, 1. pkt.,
i pensionsbeskatningsloven, at beskatningen af
lønmodtagerens tilgodehavende med tillæg af årlige reguleringer sker, når det til sin tid udbetales til
lønmodtageren fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. forslagets § 15. Der
vil desuden skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingen, jf. forslagets § 35.
For lønmodtagere med feriegodtgørelse hos FerieKonto og i en feriekasse foreslås det i forslagets §
5, at FerieKonto og feriekasserne indbetaler de tilgodehavende feriemidler til Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidler. Feriemidlerne vil allerede på dette tidspunkt være beskattet, jf.
ovenfor. Der er således tale om nettomidler. Det foreslås, jf. forslaget til ny
§ 14 B, stk. 1, 2. pkt.,
i
pensionsbeskatningsloven, at udbetaling af disse midler ikke medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Der vil heller ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingen,
idet der allerede er betalt arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med arbejdsgiverens indbetaling til
FerieKonto eller feriekasse.
90
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Samlet set opnås således, at lønmodtagere med ret til ferie med løn samt lønmodtagere med
feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser først beskattes af deres tilgodehavende
feriemidler, når de forlader arbejdsmarkedet mv., mens lønmodtagere med feriegodtgørelse hos
FerieKonto og i en feriekasse beskattes på optjeningstidspunktet, jf. gældende ret, men til gengæld
får tilgodehavende feriemidler udbetalt skattefrit, når de forlader arbejdsmarkedet mv.
Dermed opnås den størst mulige ligestilling mellem lønmodtagere med bruttotilgodehavender
og lønmodtagere med nettotilgodehavender. For personer, hvor skattesatsen er den samme på
tidspunktet for overgangen til samtidighedsferie, henholdsvis på pensioneringstidspunktet, vil det
udbetalte beløb være det samme for brutto- såvel som for nettomodtagere.
Det bemærkes, at der med den foreslåede beskatningsmodel ikke er samtidighed mellem
beskatningen af lønmodtagerne og arbejdsgivernes fradrag for ferietilgodehavendet.
Efter gældende ret er udgangspunktet, at lønomkostninger fradrages, når de afholdes. Der har
imidlertid udviklet sig en fast praksis, hvorefter der er fradrag for stigninger i arbejdsgivers
forpligtelse til at betale løn under ferie. Et fald i forpligtelsen skal indtægtsføres. Der vil herefter
være fradrag for det samlede beløb, der ved årets udløb er optjent af de medarbejdere, der på
statustidspunktet er ansat med ret til løn under ferie. De arbejdsgivere, der har valgt at anvende det
skatteretlige udgangspunkt vil først kunne fratrække udgiften, når ferielønnen faktisk betales, men
det står den enkelte arbejdsgiver frit at vælge det andet princip og dermed fremrykke fradraget.
Dette valg er bindende for alle efterfølgende år. Har en arbejdsgiver valgt at fratrække ferielønnen i
optjeningsåret, vil den pågældende ikke på et senere tidspunkt kunne vente med at fratrække
ferielønnen, til den udbetales.
Ved overgangen til samtidighedsferie vil arbejdsgiverne - der har valgt at foretage fradrag på
optjeningstidspunktet - på tidspunktet for overgang til samtidighedsferie have fradragsret ikke kun
for indbetalt feriegodtgørelse til FerieKonto og til en privat feriekasse, og for indbetalt
ferietilgodehavende til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. forslagets § 6,
men også for tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiveren ønsker at beholde indtil
lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet m.v. De pågældende arbejdsgivere, der har ønsket at
beholde ferietilgodehavendet, vil desuden løbende have fradragsret for den indeksering af
tilgodehavendet, der sker efter forslagets § 7.
Arbejdsgivere, der har valgt først at fratrække ferielønnen på udbetalingstidspunktet, vil i
overensstemmelse med det skatteretlige udgangspunkt først kunne fratrække det opgjorte
tilgodehavende, inkl. indeksering, når beløbet til sin tid overføres til Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler.
Det er vurderingen, at de fleste større arbejdsgivere allerede i dag foretager fradrag på det tidligst
mulige tidspunkt, nemlig i takt med at forpligtelsen opstår (lønmodtagerens optjening). Det er
forventningen, at arbejdsgivere, der i dag først foretager fradrag, når ferielønnen udbetales, senest i
91
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
overgangsåret til samtidighedsferie vil vælge at overgå til at foretage fradrag på
optjeningstidspunktet.
Der vil være lønmodtagere, som får deres krav på tilgodehavende feriemidler dækket af
Lønmodtagernes Garantifond, jf. forslag til § 8 a i forslagets § 31, nr. 4.
Når Lønmodtagernes Garantifond efter gældende regler dækker lønmodtageres løn i
konkurssituationer, betaler Lønmodtagernes Garantifond alene lønmodtagers nettokrav efter skat til
lønmodtageren. Beregnet A-skat og AM-bidrag indberettes af Lønmodtagernes Garantifond til
SKAT, som godskriver lønmodtageren de indberettede beløb, jf. kildeskattelovens § 83.
Lønmodtagernes Garantifond anmelder herefter SKATs krav på A-skat og AM-bidrag i
arbejdsgivers konkursbo. Lønkravet vil blive modregnet i eventuelle indkomstafhængige offentlige
ydelser, som lønmodtageren måtte modtage.
Det er foreslået, at Lønmodtagernes Garantifond sikrer Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler, i det omfang at arbejdsgiveren går konkurs mv., jf.
forslag til § 8 a i forslagets § 31, nr. 4. Der er tale om den situation, hvor en arbejdsgiver har valgt at
beholde feriemidlerne i virksomheden, jf. forslagets § 6, går konkurs mv. Her indbetaler
Lønmodtagernes Garantifond lønmodtagernes krav til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler, jf. forslaget til § 8 b, i forslagets § 31, nr. 4.
Der vil være tale om en indbetaling af nettomidler, idet Lønmodtagernes Garantifond ikke dækker
den udestående indkomstskat. Det følger af forslaget til § 8 b, i forslagets § 31, nr. 4.
Det foreslås at sikre, at personer, hvis tilgodehavende feriemidler indbetales til fonden af
Lønmodtagernes Garantifond, ikke bliver modregnet i eventuelle indkomstafhængige offentlige
ydelser. Dermed varetages hensynet til, at lønmodtageren først vil modtage en udbetaling af
ferietilgodehavendet ved pensionering m.v., og dermed ikke reelt har indtægten i det år, hvor
beløbet indbetales til fonden.
Det foreslås således i forslaget til ny
§ 14 B, stk. 2,
i pensionsbeskatningsloven, at krav på
tilgodehavende feriemidler, som Lønmodtagernes Garantifond indbetaler til Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidler efter forslaget til § 8 b, i forslagets § 31, nr. 4, ikke medregnes til
lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Derimod pålægges arbejdsgiveren i denne situation en
afgift på 38 pct. Denne skattesats svarer omtrent til trækprocenten (efter arbejdsmarkedsbidrag) for
en skatteyder i en kommune med en landsgennemsnitlig kommune- og kirkeskat, der herudover
betaler bundskat og sundhedsbidrag, men ikke topskat af indkomsten.
Afgiften sikrer en ensartet behandling af alle lønmodtagere i disse situationer, samt at det indbetalte
beløb ikke påvirker personens grundlag for beregning af offentlige ydelser i det pågældende år.
92
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Lønmodtagernes Garantifond dækker et nettobeløb opgjort som 62 pct. af lønmodtagerens
bruttotilgodehavende, jf. forslag til § 8 a, stk. 2, i forslagets § 31, nr. 4. Afgiften på 38 pct.
indberettes til SKAT af Lønmodtagernes Garantifond, som samtidig anmelder SKATs afgiftskrav i
arbejdsgivers konkursbo i de situationer, hvor Lønmodtagernes Garantifonds dækning af
ferietilgodehavendet sker i anledning af arbejdsgivers konkurs.
Afgiftsbeløbet overgår således til at være et afgiftskrav mod arbejdsgiveren eller dennes bo, som
opkræves af efter opkrævningslovens almindelige regler, idet det foreslås, at
pensionsbeskatningslovens § 38, der regulerer opkrævningen af afgifter efter
pensionsbeskatningsloven ikke finder anvendelse på den nye afgift.
Til § 34
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at der oprettes en særlig fond, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler,
der får til opgave at forvalte og administrere de tilgodehavende feriemidler, jf. forslagets § 1, stk.
2. Fonden er en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der vil skulle stå for
kapitalforvaltning af de tilgodehavende feriemidler, der er indbetalt til fonden.
Lønmodtagernes
Dyrtidsfond
er
pensionsafkastskattepligtig
på
institutniveau,
jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2. Det foreslås, at lønmodtagerne med feriemidler i
Lønmodtagernes
Fond
for
Tilgodehavende
Feriemidler
ikke
er
individuelt
pensionsafkastskattepligtige af afkastet af deres feriemidler i fonden, jf. nr. 1, men at fonden gøres
til et selvstændigt pensionsafkastskattepligtigt skattesubjekt, jf. nr. 2. Fonden vil dermed være
selvstændigt pensionsafkastskattepligtig af afkastet af fondens midler. Således vil det årlige afkast
løbende blive beskattet på samme måde som Lønmodtagernes Dyrtidsfonds øvrige afkast, dvs.
med 15,3 pct., jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2.
Beskatningen af afkastet vil således ske på linje med afkastbeskatningen af almindelige
pensionsordninger, som overgangsordningen har væsentlige lighedspunkter med. Beskatningen af
ferietilgodehavender er således udskudt til udbetalingstidspunktet i det omfang, at der har været
bortseelsesret for indbetalingerne til fonden, jf. lovforslagets § 33. Det svarer til den skattemæssige
behandling af pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner.
Er der betalt skat i forbindelse med indbetalingen til fonden, hvilket er tilfældet for den del af
midlerne i fonden, der hidrører fra FerieKonto og private feriekasser, er udbetalingerne fra fonden
til sin skattefri. Det svarer til den skattemæssige behandling af aldersopsparinger, jf. lovforslagets
§ 33.
Pensionsafkastskatten opkræves på samme måde som pensionsafkastskatten af de midler, der
henstår i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21.
93
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 3
Det
foreslås,
at
Lønmodtagernes
Fond
for
Tilgodehavende
Feriemidler
er
pensionsafkastskattepligtig af alt formueafkast, jf. dog forslagets § 34, nr. 3, på linje med
afkastbeskatningen af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og i øvrigt svarende til den skattemæssige
behandling af afkast af almindelig pensionsopsparing.
Til nr. 4
Som nævnt foreslås det, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler er
pensionsafkastskattepligtig af alt formueafkast. Det vil umiddelbart også gælde lønindeksering af
fondens tilgodehavender hos arbejdsgiverne, idet den umiddelbart vil blive kvalificeret som
gevinst på en fordring. Det vil imidlertid stille lønmodtagerne dårligere end efter gældende ret,
hvor der for lønmodtagere med løn under ferie alene betales indkomstskat af den forrentning af
midlerne, som lønmodtagerne får ved, at løn under ferie udbetales i lønniveauet på
afholdelsestidspunktet, som typisk ligger ca. ét år senere end optjeningstidspunktet.
Det foreslås derfor, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler ikke er skattepligtig
af lønindekseringen. Det vil herefter alene være den del af fondens midler, der er indbetalt til
kapitalforvaltning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der vil være pensionsafkastskattepligtig.
Til § 35
Til nr. 1
Det foreslås, at indkomstskattepligtige udbetalinger fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler omfattes af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere. Der beregnes
således arbejdsmarkedsbidrag af udbetalinger fra fonden, der hidrører fra ferietilgodehavender for
lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekortordninger
uden feriekasser.
For så vidt angår lønmodtagere med feriegodtgørelse hos FerieKonto og i en feriekasse vil der
allerede være blevet betalt arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med arbejdsgiverens indbetaling til
feriegodtgørelsen til FerieKonto eller en feriekasse. Der beregnes således ikke
arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling fra fonden af midler, der hidrører fra
ferietilgodehavender indbetalt fra FerieKonto eller en feriekasse i forbindelse med overgangen til
samtidighedsferie i 2019.
I de situationer, hvor lønmodtagere får deres krav på tilgodehavende feriemidler dækket af
Lønmodtagernes Garantifond, jf. forslag til § 8 a i lov om Lønmodtagernes Garantifond, dækker
Lønmodtagernes Garantifond alene et nettobeløb på 62 pct., idet der opkræves en afgift hos
arbejdsgiveren på 38 pct., jf. også bemærkningerne til § 33. Afgiftssatsen svarer omtrent til
trækprocenten (efter arbejdsmarkedsbidrag) for en skatteyder i en kommune med en
landsgennemsnitlig kommune- og kirkeskat, der herudover betaler bundskat og sundhedsbidrag,
men ikke topskat af indkomsten.
94
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af Ferielovsudvalgets betænkning, at de 38 pct. er den endelige afregning af skatten, og
at de resterende 62 pct. skal indbetales til fonden. Det har i den forbindelse været den fælles
forståelse i udvalget, at det bl.a. indebærer, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.
Der beregnes således ikke arbejdsmarkedsbidrag ved udbetaling af nettomidler (inkl. afkast), der
hidrører fra en sådan indbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond
Til § 36
Til nr. 1
Efter gældende ret skal pensionsinstitutter beregne og indeholde foreløbig skat, såkaldt A-skat, af
skattepligtige pensionsudbetalinger. Det følger af kildeskattebekendtgørelsens § 18, nr. 26, som er
udstedt med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra f, hvorefter indkomstskattepligtige
pensionsudbetalinger efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan henregnes til A-indkomst,
som der herefter skal beregnes og indeholdes A-skat af.
Det foreslås at udvide bestemmelsen i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra f, således at den også
omfatter indkomstskattepligtige udbetalinger af ferietilgodehavende fra Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler. Hjemlen vil blive udnyttet til at udvide indeholdelsespligten, der
fremgår af kildeskattebekendtgørelsens § 18, nr. 26. Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler vil herefter med udgangspunkt i lønmodtagerens skattekort skulle beregne og indeholde
A-skat i forbindelse med skattepligtige udbetalinger af ferietilgodehavende.
Til nr. 2
Kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, angiver en række vederlag m.v., for hvilke der foretages
indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, i det omfang vederlagene er gjort til A-indkomst efter
kildeskattelovens § 43, stk. 2.
Efter lovforslagets § 35, nr. 1, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomstskattepligtige
udbetalinger fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Det foreslås at indsætte et
nyt nr. 13 i kildeskattelovens i § 49 A, stk. 2, således at der af disse udbetalinger skal indeholdes
arbejdsmarkedsbidrag, i det omfang, at de i øvrigt efter skatteministerens nærmere bestemmelse,
henregnes til A-indkomst, jf. lovforslagets § 36, nr. 1. Som nævnt foreslås det at udvide
bestemmelsen i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra f, således at den også omfatter
indkomstskattepligtige udbetalinger af ferietilgodehavende fra Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler. Som anført vil hjemlen blive udnyttet til at udvide
indeholdelsespligten, der fremgår af kildeskattebekendtgørelsens § 18, nr. 26. Dermed vil der også
skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingen.
Til nr. 3
95
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ferie og forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren
Efter kildeskattelovens § 49 B, stk. 1, påhviler det arbejdsgivere og hvervgivere m.fl., der udbetaler
en række arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomster som nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, 2
og 3, ved enhver udbetaling at opgøre bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse.
Det foreslås at udvide kildeskattelovens § 49 B, stk. 1, således at det ved enhver
indkomstskattepligtig udbetaling af ferietilgodehavendepåhviler Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler at opgøre bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse.
Til § 37
Forslaget vil på samme måde som ferieloven ikke skulle finde anvendelse på Færøerne og
Grønland. Både Færøerne og Grønland har vedtaget egne ferielove og er ikke omfattet af det
samtidigt fremsatte lovforslag om ferieloven. Den færøske og grønlandske ferielovgivning er
opbygget efter de samme principper som den gældende danske ferielov, men adskiller sig dog på
flere punkter herfra.
96