Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 24
Offentligt
1805439_0001.png
LAF§^a
æ
Hvidovre
15.
oktober
2017
Til
Folketingets beskæftigelsesudvalg
Materiale
til
omdeling
til
beskæftigelsesudvalget
i
forbindelse
med
foretræde
den
25.
oktober
2017
kl.11.00.
Til brug
for
LAFS
foretræde
for
Folketingets beskæftigelsesudvalg, fremsendes
hermed dokument
med
10
punkter,
som
LAFS
anbefaler
indgår
i
det
videre arbejde
med evalueringen
af reformen
af
FØrtidspension og
Fleksjob.
Vi står gerne
til
rådighed
for
yderligere
uddybning, både
f
ør
ag
efter
LAFS
foretræde.
Merete
Hornecker
Formand
Tlf
.2L7L
6321
Mail:
[email protected]
Landsforeningen
af
Fleks-
og
skånejobbere
Arnold
Nielsens
Boulevard
126
2650
Hvidovre
LAFS,
Åbningstider:
Mandag, tirsdag
og
torsdag
10.00
-
14.00
Onsdag og
fredag lukket
www.
Lafs.dk
mail: [email protected]
Bank:
Merkur
8401-0004234508
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Materiale til LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobberes foretræde den 25/10-17 om evaluering af reformen af Førtidspension og Fleksjob.
1805439_0002.png
Lå F§
Fldr*
l"*r#§.tnd{t&r
sf
E**&k+*tulr
Til
Folketingets
beskæftigelsesudvalg
Oktober
2017
1
-
I
udmøntning
af
arbejdsintensiteten
for
personer ansat
i
fleksjob.
forbindelse med reformen
af
førtidspension
og
fleksjob
fra
januar 20!3,
var
et
af
de
nye
tiltag,
at
arbejdsgiveren
skulle betale
for
den
effektive arbejdstid,
den
fleksjobansatte udførte
på
arbejdspladsen.
Allerede
i 2012
giorde
LAFS
opmærksom
på,
at vi
var
betænkelige ved
formuleringen,
som
fremgår
af
loweksten, idet vi mente den
kunne skabe et
vist
misbrug,
ift.
beregning
af
"arbejdsintensiteten",
eller
sagt
på
en anden
måde,
brug
af
"social dumping"
for
personer ansat
i
fleksjob.
Der
er
mange
problemer
i
den konstruktion.
Vi har sidst
i
dokumentet vedhæftet
et
par
eksempler
på
hvordan udregningen
af
"
arbejdsintensiteten"
kan
blive misbrugt
af
jobcentret,
Anden
Aktør
og
virksomheden
i
forbindelse
med
etablering
af
fleksjob,
samt
at
det
i nogle
tilfælde
også
sker,
helt
uden
inddragelse
af
borgeren.
2
-
"Hvilende
fleksjobbevillind'
arbejdsmarked.
-i
forbindelse med
afprØvning
på
det
ordinære
lfleksjobordningen
frafør
L.
januar 2A!3,var
det muligt
at gøre
sin
fleksjobbevilling hvilende
iop
til
12
måneder,
hvis man som
fleksjobvisiteret
ønskede at
afprøve
sin arbejdsevne,
på
det ordinære
arbejdsmarked.
Hvis
det viste
sig,
at
man
pga.
skånehensyn
m.m.,
ikke kunne klare kravene
på
det ordinære
arbejdsmarked,
eller
blev
afskediget indenfor
de
første
12
måneder,
havde
man ret
til
at vende
tilbage
til
fleksjobordningen,
og
modtage
ledighedsydelse,
indtil
man igen kom i et
fleksjob.
Den
mulighed er ikke
længere
til
stede,
dvs.
hvis
en
person
visiteret
til
fleksjob,
i
dag ønsker at forsøge
sig
på
det ordinære arbejdsmarked, vil
man miste sin
fleksjobbevilling,
og
vil
blive
henvist
til
at starte
forfra
med
ny
afklaring,
og da man ikke længere
er berettiget
til
ledighedsydelse,
er
man henvist
til
at
søge
kontanthjælp.
Hvis
man ikke
er berettiget
til
kontanthjælp,
vil
man stå
helt
uden forsørgelse.
3
- Fleksjob
på
det foreliggende grundlag:
forbindelse
med
afklaring
til
førtidspension,
og hvis
myndigheden
ikke ønsker
at indstille
borgeren
til
førtidspension,
kan man
ansøge
om
førtidspension,
på
det foreliggende
grundlag.
I
Den
mulighed findes
ikke
i
forhold
til
fleksjob, hvilket
bør være
en mulighed
på lige
fod
med "ansøgning om
førtidspension
på
det
forel iggende
grundlagl'.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Materiale til LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobberes foretræde den 25/10-17 om evaluering af reformen af Førtidspension og Fleksjob.
1805439_0003.png
4
-
AnsØge
om
at få
forelagt
sin
sag
for
rehabiliteringsteamet!
I
LAFS
har
vi
mange henvendelser,
hvor
borgerens
sag
helt åbenlyst
burde forelægges
for
rehabiliteringsteamet, men hvor myndigheden er
uenig. Det
er
ikke
et
retsligt
krav
borgeren
har
i
den
nuværende lovgivning,
LAFS
anbefaler at
den
mulighed
indgår som
et retskrav,
i
de kommende
forhandlinger.
5
- Ressouceforløb
I
den nuværende
lovgivning
fremgår det, at
ressouceforløb
skal veere
en
helhedsorienteret
indsats
til
borgere, der har
komplekse
problematikker udover
ledighed.
Vi
oplever, at
ressouceforløb
ofte
er
indholdsløse,
og
derfor
ikke øger den
enkelte
borgers
mulighed for, at
komme
tættere
på
et arbejdsliv.
En
del kommuner
prioriterer
ikke de
muligheder der er beskrevet
i
loven
ift. tiltag
og indsatser, men
fokuserer
på
den billigste
løsning, fx
virksomhedspraktik,
og
tiltag
om
deltagelse
i
de
i
forvejen eksisterende kommunale
tilbud,
og som
borgeren
måske
allerede
har
deltaget
i,
forud
for
tildeling
af
et
ressouceforløb.
Det er
vigtigt
der
sættes
fokus
på,
at
intentionen ift.
de
ressouceforløb
borgerne
skal
deltage
i, lever op
til
reglerne
om en
helhedsorienteret
og
sommenhængende indsots med
en
koordinerende
søgsbehandler,
så
vi
ikke
fortsat
skal se på
den
vilkårlighed, vi
er
vidne
til
i
dag.
Der
skal
være en
maximal periode
på 5 år
for
personer
der
henvises
til
ressouceforløb.
Ressourceforløbsydelsen skal have samme niveau som sygedagpengesatsen, Iigesom
der
ikke
skal
modregnes i
indtægter fra pensioner,
som
er kompensation
for
mistet erhvervsevne/arbejdsevne.
6
-
At
starte
egen
virksomhed
som
fleksjobvisiteret
Mange
personer
der
visiteres
til
fleksjob
i
dag,
visiteres
til
meget
få
timer,
og
det
kan være
meget
svært,
at
finde et fleksjob, hvor
man kan få
tilgodeset
både skånehensyn
og
få
timer.
til
fleksjob
på
ganske
få
timer,
har
et stort
ønske
om at starte
egen
virksomhed, hvor det
fx
er muligt at
skabe
en lille
niche
hjemmefra,
i de
timer
den
nedsatte
erhvervsevne
En
del borgere, der
er
visiteret
tillader.
7
-
Hvornår
skal
en borger
tilbydes førtidspension
i
stedet
for
fleksjob?
Såfremt arbejdsevnen er
nedsat
til
under
7
timer
om
ugen, skal
borgeren
selv have
muligheden
for
at vælge
mellem
en
visitation
til
fleksjob eller
en
førtidspension.
8
-
Adgangen
til
fastholdelsesfleksjob
skal
lettes
4Oo/o
Før
reformen
trådte
i
kraft pr.
1.
januar
201-3,
var
ca.
af
alle
visitationer
til
fleksjob,
fastholde lsesfleksjob.
Med de
nye regler
skal
man være ansat
i
12
måneder
på
skånevilkår,
eller
under de sociale
kapitler,
før
man
ka
n blive
god
ke
ndt
ti
I
fastholde
lsesf
leksjo
b.
hvor
en arbejdsgiver, som udgangspunkt maximal
får
sygedagpengerefusion i 22 uger (med
mindre
der
er
forlængelsesmuligheder
ift.
sygedagpengeloven), er vores
erfaring at når refusionsmuligheden
bortfalder,
afskediges den sygemeldte, og
muligheden for fastholdelsesfleksjob bortfalder.
I
dag
Kravet
om
t2
måneders
forudgående
ansættelse
efter
de sociale
kapitler, eller ansættelse
på
særlige
vilkår
skal
afskaffes.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Materiale til LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobberes foretræde den 25/10-17 om evaluering af reformen af Førtidspension og Fleksjob.
1805439_0004.png
9
- Præcisering
om reglerne
ift.
timer for visitation
tilfleksjob.
forhold
til
hvornår
en
borger er berettiget
til
fleksjob.
i
En
del kommuner
har deres egne
(skuffe)regler
i
I
henvendelser
fra
borgere under afklaring,
fortæller
de
ofte
at
deres sagsbehandler oplyser, ,,at
de
ikke
er
målgruppen
til
fleksjob,
da
målgruppen
kun
er
for
personer, hvor arbejdsevnen er
nedsat
til
mindst
1g,5
time
pr. uge." Dette er
ikke
korrekt, hvilket
ses
i
svaret
fra
Ankestyrelsen.
Afskrift
af
svar
fra Ankestyrelsen:
"
Det
er
fortsot
Ankestyrelsens
praksis
i
forhold
til,
hvornår
orbejdsevnen
onses
for
varigt og
væsentligt nedsøt,
der
finder
ønvendelse. Der
er
således
ikke
fastsat
et
bestemt
ontol
timer
for,
hvornår
mon
kon
få
bevilliget
fleksjob".
Der
findes kommuner, som udleverer materiale
til
borgere
og
virksomheder, hvoraf det fremgår at
arbejdsevnen
skal
være
nedsat
til
mindst
18,5
time
pr.
uge,
før
man
kan blive
visiteret
til
fleksjob.
10
-
De
faglige organisationer
skal inddrages
i
lØn
og
ansættelsesvitkår
fleksjob.
F6r
1.
januar
2013 skulle
de
faglige
organisationer
inddrages
i
forbindelse
med ansættelse
af personer
i
Dette
sikrede,
at
den
fleksjobansatte
fik
korrekt
løn,
arbejdsvilkår
og pension. pr.
1".
januar
2013,
skal
de
faglige
organisationer
ikke længere inddrages,
hvorfor
mange
personer
i
fleksjob
aflønnes
under
mindstelønnen,
med afsæt
i
forhandling om arbejdsintensitet forud
for
et ansættelsestidspunkt.
Vi
anbefaler, at
de
faglige
organisationer
inddrages,
og
arbejdsintensiteten først
skal
fastsættes
efter
3
måneders ansættelse.
I/FS
anbefaler
dt
ovenstående
70
punkter
inddroges
i
de videre
forhandlinger
i
forbindelse med
evaluering øl reformen oI Førtidspension og
Fleksjob.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Materiale til LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobberes foretræde den 25/10-17 om evaluering af reformen af Førtidspension og Fleksjob.
1805439_0005.png
LAFS,
mØde
med beskæftigelsesudvalget
25.
oktober
2Ot7
Eksempler på beregning af
"arbejdsintensiteten".
Eksempell:
En
borger
finder
selv
et fleksjob og
laver
aftale
med
arbejdsgiveren
om
løn ogansættelsesvilkår,
også
ift.
betale
for
alle
timerne
borgeren er
på
arbejdspladsen,
da
der
kun skal betales
for
den
effektive arbejdstid,
det
til
trods
for
at arbejdsgiver
og
borger
har
aftalt timetal
og
løn
inden
jobkonsulenten
inddrages.
rbejdsi
ntensitete
n/
den
effektive
a
rbejdstid.
Jobkonsulenten møder op
på
arbejdspladsen,
for
at
lave
etableringsaftalen sammen
med
arbejdsgiver
og
borger.
Her går
det
ofte
galt,
i
detjobkonsulenten
/
anden aktør oplyser arbejdsgiveren om
at han/hun
ikke behøver
at
a
helt
uden om den borger
som skal
ansættes, aftaler
at
arbejdsintensiteten vurderes
til
at
være fx75%,
så i
stedet
for at
borgeren
får
løn
for
12
timer
udbetales der
kun
løn
for
9
timer.
Borgeren bliver
dybt frustreret
og påpeger
overfor
jobkonsulenten,
at det
ikke
er
den
aftale arbejdsgiver
og
borger har
aftalt,
og
at
han/hun
ikke ønsker
jobbet,
hvis
der ikke
betales løn
for
alle
fremmØdetimerne,
det
bliver
hun nu nødt
til
at acceptere,
hvis
hun
ikke
vil
have 3 ugers
karantæne.
Her
ender det
ofte
med at arbejdsgiver
og
jobkonsulent
-
Eksempel2:
'
En
borger er
i
praktik
14
timer
om
ugen,
efter praktikperioden
på 13 uger
oplyser arbejdsgiveren,
at
han
gerne vil
ansætte
hamlhende
i
virksomheden.
Der bliver indkaldt
til
et etableringsmøde med
en
fra
jobcentret,
arbejdsgiveren,
og
den borger der
skal ansættes.
Der
er
hurtig
enighed om
at
borgeren
skal
ansættes, men
så
oplyser arbejdsgiveren
at
virksomheden er
ret
nystartet
og har en
anstrengt 6konomi,
så
han
vil
kun betale
for
7
timer,
men
forventer
medarbejderen er
på
arbejdspladsen
14.
timer,
dvs.
arbejdsintensiteten
sættes
til
50%.
Dette
tiltrods
for
at borgeren
i
praktikperioden
har
løst de
samme opgaver
som
de
4vrige
kolleger, der er ansat
på
ordinære
vilkår,
hun har
ikke
flere
pauser
eller
skånehensyn, da
denne borger alene har nedsat arbejdstid
som skånehensyn.
Borgeren oplyser
herefter at
hun
ikke
er interesseret
i
at arbejde
på de
vilkår,
når
det
er
dokumenteret at
hun
udfører opgaverne
på samme
tid
som
de
ordinært
ansatte. Hun bliver nødt
til
at accepterer
disse
vilkår,
da hun
eller
bliver oplyst om
at
hun
vil få
3 ugers
karantæne
hvis hun
siger
nej
tiljobbet.
Eksempel3:
Anden aktør
ønsker en
borger
i
praktik
på
en
virksomhed, Anden aktør oplyser
til
arbejdsgiveren,
at
hvis han
siger
ja
til
det
og
det
går
som ønsket, kan
han
efter
praktikken ansætte vedkommende
i
det
aftalte
antal
timer,
men
kun
lønne
for
mellem
50
og75o/o.
Det er
"guleroden"
til
arbejdsgiverne
efter
den nye
reform,
og
for
borgeren
til
at
gå på
arbejde, uden
at få
den
korrekte
Iøn.
alle
3
eksempler, fremgår det
tydeligt,
at den
intention
der er
bag
loven om beregning
af
arbejdsintensiteten,
stedet bliver brugt
til
at
"handle
med"
-
så
den
fleksjobvisiterede borger,
ikke
får den
løn
han/hun
skal have
-
men
er
"wunget"
til
at
takke ja
til "tilbuddet"
om lavere arbejdsintensitet,
ellers
vil det være
at
betragte som
selvforskyldt ledighed,
og
borgeren derved risikerer3
ugers
karantæne,
I
i
Disse
eksempler viser klart, at
der
først
bør
fastsættes
en
arbejdsintensitet ift.
det enkelte
job/jobindhold,
når en
borger
har
været ansat
i
3
måneder.
Den
måde det foregår
på mange
steder i landet,
er
efter
LAFS
opfattelse,
ene og
alene handel
med
arbejdsintensiteten,
og
at betragte som løndumping,
overfor
personer
visiteret
til
fleksjob.