Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 235
Offentligt
1870263_0001.png
NOTAT
14. marts 2018
Opfølgning på samråd AP den 28. februar 2018: Notat
om antallet af sager om arbejdsrelateret vold i årene
2013-17, hvor Arbejdstilsynet har rejst en straffesag
J.nr. 20185200030
EPA
SOL
Som opfølgning på beskæftigelsesministerens besvarelse den 28.hermed et notat
Som opfølgning på samråd AP den 28. februar 2018 oversendes februar 2018 af
samrådsspørgsmål AP har Arbejdstilsynet udarbejdet dette notat, der belyser om-
der belyser
fanget af sager om arbejdsrelateret vold i årene 2013-17, hvor tilsynet har rejst en
straffesag mod arbejdsgiveren.
Arbejdstilsynet gør brug af direkte tiltale i tilfælde, hvor
1. der konstateres en overtrædelse af klare og velkendte regler eller praksis på
et område, og
2. overtrædelsen har været forbundet med en konkret sikkerheds- eller sund-
hedsrisiko, og
3. overtrædelsen er af en vis grovhed.
For sager om overtrædelse af reglerne om risiko for vold og traumatiske hændelser
betyder det, at Arbejdstilsynet kan gøre brug af direkte tiltale i sager, hvor der er en
klar og veldokumenteret risiko for at blive udsat for vold eller andre traumatiske
hændelser, og hvor arbejdsgiveren slet ikke har forebygget risikoen, eller hvor
forebyggelsen er så begrænset, at det er åbenbart, at den ikke er effektiv.
Der er i perioden 2013-17 sendt i alt 34 indstillinger til politiet om retslig tiltale i
forhold til manglende forebyggelse af risiko for vold inden for brancherne:
- Kontor
- Daginstitutioner
- Døgninstitutioner og hjemmepleje
- Hospitaler
- Politi, beredskab og fængsler
Ifølge de oplysninger, som Arbejdstilsynet har modtaget, har politiet i perioden
2013-17 udstedt 25 bøder. Oplysningerne om vedtagelserne beror på tilbagemel-
dinger fra politikredse om udfaldet af de konkrete sager, og der kan således være
sager, som Arbejdstilsynet endnu ikke er blevet orienteret om.
Inden for de seneste 6-7 år har der været et antal meget alvorlige voldsepisoder,
som har forårsaget, at ansatte har mistet livet eller er kommet alvorligt til skade i
forbindelse med deres arbejde. Fx blev en læge og to sygeplejersker hårdt kvæstet
af knivstik i forbindelse med, at de udførte deres arbejde på en psykiatrisk afdeling
på et hospital i 2012, i 2013 mistede en sosu-assistent livet i forbindelse med sit
arbejde på et psykiatrisk bosted, i 2014 mistede både en læge og en socialrådgiver
livet i forbindelse med deres arbejde på et bosted for hjemløse, i 2016 mistede en
sosu-assistent livet i forbindelse med sit arbejde på et socialpsykiatrisk bosted,
ligesom en politibetjent mistede livet under udførelsen af sit arbejde i 2016.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 235: Opfølgning på samråd AP om vold mod offentligt ansatte, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet har i alle disse sager vurderet, hvorvidt der var grundlag for at
overgive sagen til politiet med indstilling om bødestraf for overtrædelse af reglerne
om risiko for vold og traumatiske hændelser. I fire af de fem nævnte tilfælde har
Arbejdstilsynet på tilsyn i forbindelse med de alvorlige episoder reageret over for
virksomheden med et eller flere påbud. I tre af disse sager har Arbejdstilsynet også
indstillet virksomheden til en retslig tiltale, som efterfølgende har ført til vedtagelse
af bøder hos politiet. I det ene af de nævnte tilfælde vurderede Arbejdstilsynet, at
virksomheden hverken skulle have påbud eller skulle indstilles til retslig tiltale.
Antallet af sager, hvor der rejses straffesag, skal ses i lyset af, at Arbejdstilsynet
årligt giver mellem 200 og 300 afgørelser, der omhandler arbejdsrelateret vold
(primært i form af påbud og strakspåbud), på tværs af alle brancher.
Det er således relativt få sager, hvor Arbejdstilsynet indstiller til retslig tiltale i
sager om arbejdsrelateret vold. Det skyldes, at der i de fleste virksomheder, hvor
der forekommer en voldsrisiko, arbejdes med at forebygge risikoen, og at der såle-
des ikke er grundlag for at indstille til retslig tiltale.
2