Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 173
Offentligt
1853558_0001.png
NOTAT
Januar 2018
Analyse af konkrete sager der har været behandlet i
de kommunale rehabiliteringsteam
Indledning
STAR har gennemført en analyse af 78 konkrete sager, med henblik på at belyse
kommunernes kritik af reglerne om dokumentationskrav for tilkendelse af førtids-
pension. Analysen er en del af den fremrykkede evaluering af reformen af førtids-
pension og fleksjob. Analysen viser, at der er behov for at foretage en mindre præ-
cisering af reglerne om tilkendelse af førtidspension.
1. Baggrund mv. for analysen af konkrete sager
1.1. Baggrund for analysen
Københavns Kommune og de øvrige seks-byer har i breve til beskæftigelsesmini-
steren givet udtryk for, at kommunerne mener, at reglerne for at tilkende førtids-
pension er upræcise og uhensigtsmæssigt stramt formuleret. Kommunerne har sam-
tidig rettet kritik af lovgivningens krav til omfanget af det dokumentationsgrund-
lag, som skal være til stede, før der kan tilkendes førtidspension. Det giver ifølge
kommunerne dels anledning til kommunal variation, dels til at meget syge borgere
uden et udviklingspotentiale sendes i ressourceforløb.
Det blev på den baggrund aftalt i forligskredsen bag reformen af førtidspension og
fleksjob at intensivere og fremrykke en del af evalueringen af reformen af førtids-
pension og fleksjob.
Den fremrykkede evaluering består af;
1) denne analyse, der er foretaget på baggrund af en gennemgang af 78 sager fra de
seks største kommuner,
2) en kvantitativ analyse af omfanget af og udviklingen i den kommunale variation
i tilkendelser af førtidspension samt
3) en analyse fra Ankestyrelsen, hvor Ankestyrelsen gennemgår praksis i sager,
hvor kommunen har truffet afgørelse om ressourceforløb, og hvor borgeren har
klaget over, at der ikke er tilkendt førtidspension.
Til brug for analysen af konkrete sager, har STAR anmodet seks-byerne om at
indsende sager, hvor Københavns kommune blev anmodet om at indsende 30 sa-
ger, mens de øvrige 5 kommuner blev anmodet om at indsende hver 10 sager
–
dvs.
80 sager i alt.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren
1.2. Formålet med analysen
Formålet med gennemgangen og analysen af sager er at identificere, hvor lovgiv-
ningen konkret giver kommunerne udfordringer, herunder i forhold til dokumenta-
tionskrav. Der er tale om en gennemgang af sager udelukkende til analytisk brug.
Der er således ikke foretaget en juridisk efterprøvning af kommunernes afgørelser.
1.3. Hvilke sager har STAR anmodet om
STAR har anmodet kommunerne om at indsende sager fordelt på nedennævnte tre
typer af sager:
1. Sager hvor
rehabiliteringsteamet har indstillet,
at der tilkendes førtidspension,
men hvor forvaltningen efterfølgende har givet afslag på tilkendelse af førtids-
pension.
2. Sager, hvor
rehabiliteringsteamet har indstillet, til ressourceforløb/fleksjob,
og
hvor forvaltningen følger teamets indstilling, men er af den social-
/beskæftigelsesfaglige opfattelse, at der burde være et tilstrækkeligt dokumen-
tationsgrundlag til, at der kunne tilkendes førtidspension.
3. Sager, hvor borger har klaget over, at der ikke tilkendes førtidspension, og hvor
Ankestyrelsen har givet kommunen medhold i afslag på førtidspension,
men
hvor det er forvaltningens social-/beskæftigelsesfaglige opfattelse, at der burde
være et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag til, at der kunne tilkendes før-
tidspension.
Kommunerne har imidlertid i brev af 19. september 2017 foreslået at ændre de
foreslåede typer af sager med henvisning til, at kommunerne har vanskeligheder
med at finde sager af typen 2 og 3.
I brev af 20. september 2017 svarede STAR kommunerne, at afgrænsningen af de
ønskede typer sager er sket med direkte udgangspunkt i kommunernes egen angi-
velse af, hvad problemstillingen er i forhold til dokumentationskravet i reglerne om
førtidspension.
Københavns Kommune oplyste således i brev af 21. juni 2017, at ”I
Københavns
Kommune oplever vi desværre gentagne gange, at lovgivningen giver kommunerne
yderst snævre muligheder for tilkendelse af førtidspension. Selv til de borgere, hvor
det er tydeligt, at de ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.”
I brevet fra 6-byerne
af 14. august 2017 fremgik det, at ”Desværre
er lovgivningen
rent teknisk skruet sammen sådan, at kommunerne oplever for mange sager, hvor
lovgivningen giver yderst snævre muligheder for en hurtig og effektiv sagsbehand-
ling. Selv til borgere, hvor det er tydeligt, at de ikke vender tilbage til arbejdsmar-
kedet.”
STAR har i svar til kommunerne af 20. september 2017 tilkendegivet, at det var
STAR’s klare forventning, at kommunerne ville være i stand til at finde de sager,
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren
hvor det efter kommunernes opfattelse er tydeligt, at borgerne ikke kan vende til-
bage til arbejdsmarkedet, men hvor der alligevel ikke kan tilkendes førtidspension
på grund af dokumentationskravet.
STAR skrev endvidere til kommunerne, at i det omfang de var i stand til at identi-
ficere lige nøjagtigt disse sager
–
ved at anvende andre afgrænsninger af sagstyper,
så var STAR indforstået hermed. Dog blev det understreget, at det ikke burde være
sagernes kompleksitet eller det forhold,
at en borger ”hellere ville have en førtids-
pension”, der
var afgørende for udvælgelsen af sager. Det afgørende var, at sagerne
blev udvalgt, således at de præcist eksemplificerer de sager, hvor det er tydeligt for
kommunen, at borgeren ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
På den baggrund er det ikke muligt at opdele de modtagne sager i forhold til de tre
sagstyper, som STAR oprindeligt havde anmodet om.
1.4. Hvilke sager har kommunerne indsendt
Kommunerne har sammenlagt indsendt 78 sager, som udgør grundlaget for analy-
sen.
Sagerne er fordelt således
30 sager fra Københavns Kommune
10 sager fra Aarhus Kommune
9 sager fra Odense Kommune
10 sager fra Aalborg Kommune
9 sager fra Esbjerg Kommune og
10 sager fra Randers Kommune.
Kommunerne blev anmodet om at indsende det materiale, der har dannet baggrund
for rehabiliteringsteamets behandling af sagen, dvs. rehabiliteringsplanens forbere-
dende del med lægeattesten - LÆ 265 - og de tilhørende bilag.
Gennemgangen af sagerne er således sket ud fra det skriftlige grundlag, som reha-
biliteringsteamet har fået til mødet i teamet, mens teamets indstilling gives på bag-
grund af rehabiliteringsteamets forberedende del, mødet og dialogen med borgeren
samt den tværfaglige dialog i teamet.
2. Præmisser og proces for gennemgangen af sagerne
2.1 Præmisser for gennemgangen af de konkrete sager
Som det fremgik af anmodningen til kommunerne om indsendelse af sager, er
sagsakterne udelukkende indhentet til analytisk brug med det formål at kunne iden-
tificere udfordringer vedr. praksis og dokumentationskrav. STAR har ikke kompe-
tence til eller grundlag for at tage stilling til, om afgørelserne i de konkrete sager er
juridisk korrekte. Der er således ikke foretaget en juridisk efterprøvning af kom-
munens afgørelser.
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren
Som udgangspunkt for analysen har STAR lagt vægt på, at sagerne er indsendt af
kommunerne som eksempler til illustration af, at reglerne for dokumentation og
tilkendelse af førtidspension ifølge kommunens opfattelse er for restriktive. Det har
således været et hovedformål i analysen at undersøge om og i hvilket omfang
STAR er enig i, at de modtagne sager rent faktisk illustrerer en sådan problemstil-
ling.
2.2 Processen for gennemgangen af de konkrete sager
Alle sager er gennemgået og drøftet af mindst to medarbejdere fra STAR og to
socialmedicinere med stor erfaring fra det konkrete arbejde i rehabiliteringsteamet.
De to socialmedicinere er ikke deltagere i møder i rehabiliteringsteamet i de kom-
muner, der deltager i analysen.
Analysen er alene foretaget på baggrund af det indsendte materiale.
STAR og de to socialmedicinere har set på sagerne ud fra følgende overordnede
parametre:
1. Synes helbredsforholdene, de sociale forhold og de personlige og beskæftigel-
sesmæssige forhold at være beskrevet tilstrækkeligt til, at disse forholds ind-
flydelse på funktionsevnen kan vurderes?
2. Kan der på baggrund af disse oplysninger peges på udviklingsmuligheder, der
forventes at kunne forbedre borgerens mulighed for at få fodfæste på arbejds-
markedet?
3. Har der været iværksat relevante beskæftigelsesrettede og sociale indsatser for
at udvikle borgerens arbejdsevne i det omfang, det har været muligt under hen-
syntagen til borgerens helbredsmæssige situation?
I forbindelse med, at STAR har set på den beskæftigelsesrettede indsats, er der
også blevet set på, om a) formålet med og b) resultatet af indsatsen er beskrevet,
herunder om det fremgår af sagerne, hvorfor indsatsen ikke har kunnet bringe bor-
geren tættere på arbejdsmarkedet.
2.3 Vurderingen af sagerne
Vurderingen af de enkelte sager er foretaget på baggrund af den indsendte doku-
mentation. Desuden er det vigtigt at fremhæve, at det i sagens natur ikke har været
muligt at lægge vægt på andre væsentlige aspekter som fx kendskab til borgeren,
borgerens fremtræden mv.
Analysen har haft til formål at undersøge, hvorvidt det er reglerne for tilkendelse af
førtidspension herunder dokumentationskravet, der medfører, at der ikke tilkendes
førtidspension i de indsendte sager.
Der er tale om en sammensat og kompleks vurdering af et stort antal sager, som er
gennemført på kort tid. Da STAR samtidig ikke har kompetence til at foretage en
egentlig juridisk efterprøvning af de enkelte afgørelser, foretages der ikke en afrap-
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren
1853558_0005.png
portering på enkeltsagsniveau. I stedet afrapporteres analysens resultater ved at
inddele resultatet af vurderingen i nogle overordnede kategorier og en beskrivelse
af generelle iagttagelser.
Ved vurderingen er sagerne inddelt i følgende fire kategorier:
1.
”Den gode sag”
”Den gode sag” er sager, hvor gennemgangen viser:
at funktionsevnen er tilstrækkeligt afklaret, og at der kan peges på yderligere
udviklingsmuligheder, eller
at funktionsevnen ikke er tilstrækkeligt afklaret, men hvor det er relevant at
afklare funktionsevnen yderligere via et ressourceforløb eller et fleksjob,
og
at der har været iværksat udviklende initiativer i det omfang, det har været
muligt under hensyn til borgerens helbredsmæssige situation.
Der er tale om sager, hvor der synes at være yderligere udviklingsmuligheder. Bor-
geren er i målgruppen for ressourceforløb eller fleksjob.
2.
”Kommunen kunne have belyst sagen bedre”
”Kommunen kunne have belyst sagen bedre” er
sager, hvor gennemgangen viser:
at funktionsevnen ikke er tilstrækkeligt afklaret, og hvor det er uklart, om og i
givet fald hvilke yderligere udviklingsmuligheder der er
og
at de eventuelle indsatser, der har været iværksat, ikke i tilstrækkelig grad kan
belyse borgerens udviklingsmuligheder.
Der er tale om sager, der ikke er belyst tilstrækkeligt til, at funktionsevnen kan
vurderes på det foreliggende grundlag. Borgeren kan være i målgruppen for res-
sourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
3.
”Kommunal udfordring på grund af manglende indsats”
”Kommunal udfordring på grund af manglende indsats” er sager, hvor gennemgan-
gen viser:
at funktionsevnen er tilstrækkeligt afklaret. Dokumentationen i sagen viser, at
der ikke kan peges på yderligere udviklingsmuligheder, samt
at der ikke i den forudgående proces har været iværksat udviklende indsatser i
det omfang, det har været muligt under hensyn til borgerens helbredsmæssige
situation.
Der er tale om sager, hvor borgerens situation gennem længere tid har udviklet sig
negativt, men kommunen har i en længere årrække ikke
–
eller kun i meget be-
grænset omfang - iværksat indsatser for at udvikle arbejdsevnen. Der kan ikke læn-
gere peges på relevante udviklingsinitiativer, der kan forbedre borgerens mulighed
for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er samtidig vurderingen, at det ikke er
reglernes krav om dokumentation, der hindrer, at der ville kunne tilkendes førtids-
pension.
4.
”Stram praksis”
”Stram praksis” er sager, hvor gennemgangen viser:
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren
at funktionsevnen er tilstrækkeligt afklaret. Dokumentationen viser, at der ikke
kan peges på yderligere udviklingsmuligheder, samt
at der har været iværksat udviklende indsatser i det omfang, det har været mu-
ligt under hensyn til borgerens helbredsmæssige situation.
Der er tale om sager, hvor dokumentationen i sagen viser, at der ikke kan peges på
relevante udviklingsinitiativer, der kan forbedre borgerens mulighed for at få fod-
fæste på arbejdsmarkedet. Det er samtidig vurderingen, at det ikke er reglernes
krav om dokumentation, der hindrer, at der ville kunne tilkendes førtidspension.
3. Resultater
3.1 Regelgrundlaget
Grundlaget for STAR’s analyse er lovgivningen, samt skrivelsen om ressourcefor-
løb nr. 9248 af 14. marts 2017.
Efter gældende lovgivning overgår en sag til behandling efter reglerne om førtids-
pension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åben-
bart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i jobafkla-
ringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige
eller andre foranstaltninger.
Det betyder, at det enten skal være dokumenteret eller at det på grund af særlige
forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres.
Loven indeholder således to spor for, hvordan en sag om førtidspension skal be-
handles. Der skal enten være tale om en situation, hvor det 1) på grund af særlige
forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, eller
hvor det 2) er dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres.
Ad 1) Sager, hvor det på grund af særlige forhold er helt åbenbart
Denne type sager er kendetegnet ved, at det ud fra eksisterende faglig viden om
betydelige funktionsnedsættelser eller visse alvorlige sygdomstilstande og deres
prognoser er klart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. Som ek-
sempel nævnes personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af
alvorlig udviklingshæmning, personer med alvorlig hjerneskade eller en alvorlig
sindslidelse, samt personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behand-
lingsmuligheder er udtømte og prognosen er, at sygdommen er fremadskridende
og/eller kun giver kort restlevetid.
Sagerne er typisk kendetegnet ved, at det uden forudgående afklaring af arbejdsev-
nen i praksis på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at personen opfylder
lovens betingelser for at tilkende førtidspension.
Ad 2) Sager, hvor det er dokumenteret
Denne type af sager er kendetegnet ved, at det er den dokumentation, som kommu-
nen indhenter gennem relevante indsatser, der sammen med sagens øvrige oplys-
6
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren
1853558_0007.png
ninger om helbredsmæssige og sociale forhold mv. skal udgøre grundlaget for at
vurdere, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres.
Det er som udgangspunktet en forudsætning for, at der kan tilkendes førtidspensi-
on, at kommunen kan fremlægge konkret dokumentation for, at der er gennemført
en relevant og individuelt tilrettelagt indsats for at udvikle arbejdsevnen i form af
et ressourceforløb.
Der er dog en undtagelse for så vidt angår de sager, hvor det er helt åbenlyst, at en
aktiv indsats i et ressourceforløb ikke kan forbedre tilknytningen til arbejdsmarke-
det. Dette er en undtagelse fra kravet om, at dokumentationen for den nedsatte
arbejdsevne bl.a. skal bestå i, at der har været gennemført et ressourceforløb. Und-
tagelsen gælder i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle ar-
bejdsevnen gennem et ressourceforløb. Det kan fx være sager, hvor oplysninger om
helbredsmæssige forhold i kombination med oplysninger om andre indsatser udgør
en tilstrækkelig dokumentation for den nedsatte arbejdsevne.
3.2 Fordeling af sagerne i de fire kategorier
Resultaterne af gennemgangen af sager, fordeler sig som vist i tabel 1.
Tabel 1: Fordeling af sager i kategorier
Ikke klar til førtidspension
1.”Den gode sag”
15 sager svarende til 19 pct.
2. ”Kommunen kunne have belyst
sagen bedre”
35 sager svarende til 45 pct.
Samlet 64 pct.
Klar til førtidspension
3.”Kommunal udfordring på grund
af manglende indsats”
13 sager svarende til 17 pct.
4.”Stram praksis”
15 sager svarende til 19 pct.
Samlet 36 pct.
I 50 sager, svarende til 64 pct. synes der ikke at være dokumentation for tilkendelse
af førtidspension. I i alt 28 sager, svarende til 36 pct. synes der at foreligge til-
strækkelig dokumentation til, at der kunne have været tilkendt førtidspension inden
for den gældende lovgivning.
Sager, der ikke synes egnede til at belyse problemstillingen
64 pct. af sagerne vurderes ikke at være egnet som eksempler til illustration af, at
reglerne for dokumentation og tilkendelse af førtidspension er for restriktive. Der
er tale om sager, hvor vurderingen er, at kommunen har peget på relevante indsat-
ser og udviklingsmuligheder mv., og hvor borgeren derfor er i målgruppen for res-
sourceforløb eller fleksjob (kategori 1,
”Den gode sag”,
19 pct.). Herudover er der
sager, der ikke er belyst tilstrækkeligt til, at funktionsevnen kan vurderes, herunder
7
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren
om og i givet fald hvilke relevante indsatser, der kan forbedre borgerens arbejdsev-
ne (kategori 2,”Kommunen
kunne have belyst sagen bedre”,
45 pct.).
Sager, der synes at være egnede til at belyse problemstillingen
36 pct. af sagerne vurderes at være egnet som eksempler til illustration af, hvorvidt
reglerne for dokumentation og tilkendelse af førtidspension ifølge kommunernes
opfattelse er for restriktive. Der er tale om sager, hvor kommunerne ikke har til-
kendt førtidspension fx med henvisning til, at der skal indhentes yderligere hel-
bredsdokumentation og/eller gennemføres yderligere afklarende indsatser i res-
sourceforløb. Der vurderes ikke at være identificeret sager, hvor det er lovgivnin-
gens krav til dokumentation, der kræver, at kommunen skal indhente yderligere
dokumentation herunder gennemføre yderligere forsøg på udvikling af arbejdsevne
gennem et ressourceforløb.
I 17 pct. af det samlede antal sager (kategori 3,
”Kommunal udfordring pga. mang-
lende indsats), er det vurderingen, at borgerens situation gennem længere tid har
udviklet sig negativt, uden at der har været iværksat relevante indsatser, og, at det
ikke længere er muligt at pege på relevante indsatser, der kan forbedre borgerens
funktionsevne. Der er dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt
nedsat.
I 19 pct. af sagerne (kategori 4,
”Stram praksis”)
er det vurderingen, at der har væ-
ret iværksat forebyggende eller udviklende indsatser i det omfang, det har været
muligt under hensyntagen til borgerens helbredsmæssige situation. Desuden er der
dokumentation for at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, i et omfang der
tyder på, at der kunne have været tilkendt førtidspension. Det vurderes, at kommu-
nen på trods af dokumentation for varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, i
disse sager iværksætter ressourceforløb og indhenter yderligere dokumentation,
selvom det er vanskeligt at pege på relevante og realistiske udviklingsmuligheder.
3.3 Opsamling
Analysen viser, at det er en kompleks vurdering at træffe afgørelse om hhv. res-
sourceforløb og førtidspension i de sager, som ligger på grænsen mellem de to
ordninger. I den sammenhæng er spørgsmålet om, a) hvorvidt kommunen helt skal
kunne udelukke, at arbejdsevnen kan udvikles gennem et ressourceforløb eller b)
om kommunen skal vurdere, om det kan forventes, at borgeren vil kunne udvikle
sin arbejdsevne i et ressourceforløb, af helt central betydning.
En del af de sager, der er blevet gennemgået kan tages som udtryk for, at kommu-
nerne i visse sager har en stram fortolkning af reglerne om dokumentationskravet,
og at kommunerne eventuelt kan være blevet bekræftet heri som følge af konkrete
afgørelser fra Ankestyrelsen.
Det vurderes, at analysen viser, at der er behov for en præcisering af reglerne for
tilkendelse af førtidspension, således at der ikke er tvivl om, at dokumentationskra-
vet i visse sager kan opfyldes, uden at borgeren har gennemgået et ressourceforløb.
8
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren
Det skal understreges, at der ikke er tale om en repræsentativ analyse, fordi sagerne
er særligt udvalgt med henblik på at illustrere en helt bestemt problemstilling
–
nemlig de komplekse sager, der ligger på kanten af reglerne for tilkendelse af hhv.
ressourceforløb/førtidspension. Det kan derfor ikke antages, at andelen af sager
hvor nogle kommuner muligvis har en stram praksis, er generelt gældende.
4. Andre iagttagelser
Ud over analyseresultaterne, som er beskrevet i afsnit 3, er der under gennemgan-
gen af de indsendte sager gjort en række iagttagelser, som kort beskrives nedenfor.
4.1. Sagernes indhold vedr. mål og indsatser
En del af sagerne er kendetegnet ved, at:
Der savnes en social- og beskæftigelsesfaglig opsamling på den indsats,
der har været gennemført, herunder hvad kom der ud af indsatserne.
Det kan være vanskeligt at se, hvad der har været det konkrete formål med
de indsatser, der er iværksat for borgeren, og hvad der er forklaringen på, at
det ikke har bragt borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Dette gælder særligt
i sager, hvor borgeren gentagne gange sendes til samme forløb eller lignen-
de forløb hos den samme leverandør.
Borgeren har stort set været overladt til sig selv på offentlig forsørgelse i
rigtig mange år, og når kommunen endelig sætter ind med en indsats, fx et
ressourceforløb, synes udviklingsmulighederne i forhold til beskæftigelse
ikke at være til stede.
Der synes at mangle en faglig systematik, der belyser hvilke problemer, der
skal adresseres i ressourceforløbene og hvilke personlige ressourcer og
hvilke ressourcer i borgerens netværk, der kan inddrages i forløbet.
4.2. Rehabiliteringsteamets indstilling
En del af sagerne er kendetegnet ved, at:
Der i kommunerne synes at være en forskellig grad af fælles forståelse af
fortolkning af lovgivningen hos rehabiliteringsteamet, jobcentret og den
del af kommunen, der skal træffe afgørelse i sagen.
Flere sager er trods omfattende, grundig og dækkende helbredsdokumenta-
tion henvist til Klinisk Funktion med henblik på fornyet vurdering af hel-
bredsforholdene.
4.3. Omfang og opbygning af sagerne
En del af sagerne er kendetegnet ved, at:
9
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren
Sagerne indeholder så mange dokumenter, at det er vanskeligt at få et
overblik over sagen og dermed borgerens konkrete situation. Det drejer sig
fx om:
En lang række leverandørrapporter, som med fordel kunne have været
refereret i en opsamling i den forberedende del.
Særdeles omfattende og unødvendig helbredsdokumentationen. Det ses
i flere tilfælde, at der ikke er draget fordel af en fyldestgørende lægeat-
test til Rehabiliteringsteam, der sammenfatter og vurderer helbredsfor-
holdene udmærket. Trods dette er omfattende ældre helbredsdokumen-
tation også vedlagt, herunder store mængder journalkopier.
Voksenudredninger, hvor det kunne være tilstrækkeligt at referere re-
sultatet af disse udredninger i den forberedende del.
10