BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 173
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesministeren

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 01

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Orientering om resultater af den fremrykkede delevaluering og løsning

6. februar 2018

Kære medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob bestemte i efteråret 2017

at intensivere og fremrykke en del af evalueringen af reformen af førtidspension og

fleksjob.

Baggrunden for den fremrykkede delevaluering var, at en række af landets kom-

muner rejste en kritik af dele af lovgivningen

–

særligt rettet mod reglerne for do-

kumentation i sager om tilkendelse af førtidspension. Den fremrykkede delevalue-

ring skulle undersøge, om reglerne - som kommunerne hævdede - er årsag til, at

meget syge borgere sendes i ressourceforløb og ikke kan tilkendes førtidspension. I

den sammenhæng pegede kommunerne ligeledes på, at reglerne var årsag til kom-

munal variation for tilkendelse af førtidspension.

Den fremrykkede delevaluering består af tre analyser, som er vedlagt til jeres ori-

entering:



En gennemgang af 78 konkrete sager fra de seks største kommuner

En redegørelse fra Ankestyrelsen om afgørelser

En kvantitativ analyse af omfanget af og udviklingen i den kommunale variati-

on i tilkendelser af førtidspension.

Gennemgangen af 78 konkrete sager

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennemført en analyse af 78 kon-

krete sager med henblik på at belyse kommunernes kritik af reglerne om dokumen-

tationskrav for tilkendelse af førtidspension.

Analysen viser, at der er behov for at foretage en præcisering af reglerne om do-

kumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension og reglerne for ressourcefor-

løb. Det har vist sig, at der i praksis er forskellige forståelser af, hvornår det er en

forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at kommunen skal fremlægge kon-

kret dokumentation for, at der er gennemført en indsats i form af et ressourcefor-

løb. I sammenhæng hermed ses der også forskellige forståelser af, hvorvidt regler-

nes krav til dokumentation betyder, at kommunerne altid skal iværksætte et res-

sourceforløb, hvis det ikke kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles gennem et

ressourceforløb.

Ankestyrelsens redegørelse

Ankestyrelsen har udarbejdet en redegørelse om praksis i klagesager, hvor Anke-

styrelsen vurderer, at der er eller ikke er grundlag for at tilkende førtidspension til

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren

borgere, der har klaget over, at de er visiteret til ressourceforløb frem for førtids-

pension.

Der indgår 40 sager i undersøgelsen, hvoraf 20 sager er omgjort, således at der til-

kendes førtidspension. Afgørelserne er særligt udvalgt, fordi de illustrerer de pro-

blemstillinger, som Ankestyrelsen oplever vedrørende grænsefladerne mellem res-

sourceforløb og førtidspension. Sagerne er derfor ikke er repræsentative. Det er så-

ledes langt fra halvdelen af det samlede antal sager, der tilgår Ankestyrelsen, der

omgøres.

Den væsentlige pointe i undersøgelsen er, at Ankestyrelsen har vurderet, at borge-

ren var berettiget til førtidspension, også selvom borgeren i hele 19 af de 20 sager

ikke

havde deltaget i et ressourceforløb.



I 7 af de 20 sager fandt Ankestyrelsen, at var det åbenbart formålsløst at udvik-

le arbejdsevnen, alene ud fra de foreliggende lægelige oplysninger og vurde-

ringer.

I 13 af de 20 sager fandt Ankestyrelsen, at det var dokumenteret ved lægelige

oplysninger og vurderinger

samt

tidligere beskæftigelse og beskæftigelsestil-

bud, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, og det derfor er åbenbart formålsløst at

forsøge mere.

Redegørelsen viser således, at det efter Ankestyrelsens praksis ikke i alle tilfælde

er en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at borgeren har deltaget i et

ressourceforløb. Indsatser før ressourceforløb kan - sammen med de helbredsmæs-

sige oplysninger, og sagens øvrige oplysninger - udgøre tilstrækkelig dokumentati-

on for, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen i et res-

sourceforløb, og at borgeren er berettiget til førtidspension.

Kommunal variation for tilkendelse af førtidspension

Analysen, som er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, vi-

ser, at den kommunale variation i tilkendelser af førtidspension er blevet mindre ef-

ter reformens ikrafttrædelse.

For at finde forklaringer på den kommunale variation, er der i analysen opstillet

seks hypoteser, der kunne tænkes at have betydning for, hvor tilbøjelig en kommu-

ne er til at tilkende førtidspension. Hypoteserne er i analysen afprøvet med regi-

sterdata. Analysen finder ikke en sammenhæng mellem hypoteserne og variationen

mellem kommunerne. Analysen konkluderer på den baggrund, at der ikke umid-

delbart kan identificeres nogen objektive, udefrakommende forklaringer på, den

kommunale variation. Der vil altid være lokale forskelle i decentrale administrative

myndigheder som kommunerne. Analysen vil indgå i det videre evalueringsarbejde

vedrørende reformen.

Løsning

På baggrund af den fremrykkede delevaluering har forligskredsen indgået en aftale

om at præcisere reglerne om dokumentationskrav ved tilkendelse af førtidspension

og regler om ressourceforløb.

Aftalen indeholder forslag til tre præciseringer i lovteksten, som tilsammen skal

skabe klarhed om:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Orientering om den fremrykkede delevaluering og løsning af reformen førtidspension og fleksjob, fra beskæftigelsesministeren



At dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse situationer

kan være opfyldt uden, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Det bety-

der bl.a., at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående res-

sourceforløb i sager, hvor det 1) på grund af særlige forhold (helbredsmæssige)

er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, men også

i sager, hvor det 2) er dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan

forbedres.

At det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på

indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte

af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne.

Ændringerne skal tydeliggøre, at kommunerne i hver enkelt sag skal vurdere om og

i givet fald hvilke indsatser, det er

relevante

at afprøve i forhold til udvikling af

borgerens arbejdsevne, og at kravet om dokumentation ikke indebærer, at kommu-

nen skal have afprøvet alle indsatser

–

herunder ressourceforløb

–

i praksis.

Derudover vil jeg fremhæve, at kammeradvokaten har været inddraget i det lovfor-

beredende arbejde og har dermed været med til at kvalificere det kommende lov-

forslag.

Afslutningsvist vil jeg orientere om, at lovforslaget, som jeg vedlægger til jeres

orientering, nu sendes i ekstern høring,

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen