BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 106
Offentligt

NOTAT

Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede

forhold (social dumping) 2012

–

3. kvartal 2017

November 2017

Baggrund

J.nr. 20175100525

SBT/DOH

Siden 2012 har der været afsat midler til at styrke indsatsen over for social dum-

ping. Der blev med

finanslovsaftalen for 2012

afsat en ramme på i alt 55 mio. kr.

årligt i 2012-2013 til Arbejdstilsynet, SKAT og politiet. Med de følgende fire

fi-

nanslovsaftaler

blev den styrkede myndighedsindsats mod social dumping videre-

ført og styrket yderligere. Med

finansloven for 2017

blev bevillingsniveauet for den

fælles myndighedsindsats i regi af Arbejdstilsynet og SKAT fastlagt til i alt 79

mio. i 2017 og i alt 70 mio. kr. i 2018.

Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndigheds indsats fra 2016-2018 i mio. kr.

2016

2017

2018

I alt

79,0

70,0

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne af Politi-

aftalen 2016-2019.

Endvidere blev der med FL14, FL15 og FL16 sat en række initiativer i værk, der

gav yderligere bevillinger til myndighederne.

Sammenfatning

Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske

virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fæl-

les kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.

Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges

der, hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndig-

hederne også løbende med at indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen

forbliver aktuel. Endelig har myndighederne fokus på nye tendenser blandt uden-

landske virksomheder, der udføre

arbejde i Danmark.

For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og

virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest

risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT stadig bliver bedre til at

understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndig-

hederne er bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mis-

tanke om en overtrædelse på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndig-

hederne blevet bedre til at besøge virksomheder sammen og til at sikre, at myndig-

hederne kommer hjem med de oplysninger, der er nødvendige for den videre sags-

behandling.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Denne afrapportering indeholder følgende elementer:

1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi

2. Presseinitiativer

3. Arbejdstilsynets indsats

4. SKATs indsats

5. Politiets indsats

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

7. Opsamling

Bilag 1 Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

Bilag 2 Kvartalsvise opgørelser

1. Styrket myndighedssamarbejde

For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået samarbejdsaftale

mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet i starten af 2012. Aftalen fastlægger

rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at myndighe-

derne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere koordineret, hurtigt og

konsekvent over for udenlandske virksomheder, der overtræder reglerne. Aftalen er

blevet fornyet og revideret flere gange siden, senest i september 2017.

Myndighedsindsatsen er fortsat primært målrettet mod virksomhederne i bygge- og

anlægsbranchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen

samt rengøring, hvor der erfaringsmæssigt bl.a. anvendes illegal arbejdskraft.

I 1.-3. kvartal 2017 har Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemført seks lands-

dækkende aktioner og 27 regionale aktioner. Der er således ved udgangen af 3.

kvartal 2017 gennemført henholdsvis 44 landsdækkende aktioner og 158 regionale

aktioner i alt siden 1. marts 2012.

Arbejdstilsynet og SKAT gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter

over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at

forholdene ikke er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med

udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmel-

delser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via Arbejds-

tilsynets hjemmeside, samt ved opsøgende kørsel. SKAT har ligeledes løbende

gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere på baggrund

af anmeldelser eller udsøgninger mv.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som

skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt

der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de an-

dre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myndig-

hed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til SKAT, hver gang en virksomhed ikke er

anmeldt i RUT.

For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der

etableret tre planlægningsgrupper, hvor repræsentanter for Arbejdstilsynet, SKAT

og politiet afholder faste møder. Formålet er at sikre en effektiv udsøgning af virk-

somheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af aktioner-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

nes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan udsøgning og

aktioner optimeres lokalt.

Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte

mere overordnede temaer i myndighedssamarbejdet og udveksle erfaringer. Ende-

lig holder Arbejdstilsynet, SKAT og Rigspolitiet dialogmøder med arbejdsmarke-

dets parter om indsatsen

for ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der udfø-

rer arbejde i Danmark (den styrkede indsats

over for social dumping). Der er senest

afholdt dialogmøde i Arbejdstilsynet d. 16. september 2016, som bl.a. havde til

formål at orientere om myndighedernes kontrol og fremdriften heri samt om im-

plementeringen af håndhævelsesdirektivet. Der forventes at blive afholdt et nyt

dialogmøde i 2018.

2. Presseinitiativer

En del af den samlede myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold består i at

skabe synlighed om temaet, indsatserne og de opnåede resultater.

Arbejdstilsynet og/eller SKAT udsender pressemeddelelser efter landsdækkende

aktioner, hvis disse har medført erfaringer, der kan forventes at være interessante

for pressen. Herudover udtaler de tre myndigheder sig til pressen i forbindelse med

konkrete henvendelser. Arbejdstilsynet offentliggør sine resultater på

www.at.dk.

3. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder

overholder den danske arbejdsmiljølovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets

opgave at kontrollere, at udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse til

RUT, og at anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne.

Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende

aktiviteter:



Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Tilsyns-

center Øst er landskoordinerende center.



Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de

fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.

I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske

virksomheder, der er anmeldt til RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også til-

syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt til RUT, fx via opsø-

gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.

På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksom-

heder har Arbejdstilsynet fastholdt sit udvidede branchefokus til også at fokuse-

re på bl.a. restaurations- og autobranchen.

Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol-

lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, som er oprettet i CVR som danske

virksomheder og dermed ikke skal i RUT, og hvor der er en formodning om, at

arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at ud-



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

søge relevante virksomheder i CVR og føre kontrol med dem. Midlerne er se-

nest med

finanslovsaftalen for 2017

blevet forlænget til og med 2018.



Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden-

landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan

kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.

Resultater

De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit

af arbejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.

Nedenfor (tabel 3.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med

de landsdækkende fællesaktioner i 2012

–

3. kvartal 2017. Der er gennemført seks

landsdækkende aktioner i 2012, otte i hvert af årene 2013-2016 samt seks i 1.-3.

kvartal 2017. I 2016 og 2017 er der i forhold til 2015 sket en justering af strategien

for de enkelte aktioner. Der har været ændret i udvælgelsen af aktionssteder, og der

er undertiden gennemført aktioner med anvendelse af færre aktionshold. Der har i

planlægningen af udvalgte aktioner bl.a. været fokus på at besøge større arbejds-

steder og virksomheder, hvor det er erfaringen, at der er flere tilfælde af manglende

regelefterlevelse end på helt små byggepladser. Dette har medvirket til et lavere

antal besøg, da besøg på store arbejdssteder og virksomheder kræver flere ressour-

cer.

Tabel 3.1 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. marts 2012 - 30. september 2017

Fælles kontrolaktion

2012

2013

2014

2015

2016

2017

348

375

194

201

121

158

Besøg på landsplan

Antal besøgte arbejdssteder

Antal besøgte virksomheder

590

845

416

107

539

306

192

687

1005

539

574

431

362

209

766

942

458

197

647

295

485

168

611

776

267

182

512

264

398

452

556

143

145

390

166

230

Besøg fordelt på branche

Bygge/anlæg

Service, restauration og

rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Virksomhedernes nationalitet

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

Danske virksomheder

Udenlandske virksomheder

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft (de såkaldte

”arme-ben-virksomheder”).

Som det fremgår af tabel 3.1, har Arbejdstilsynet på de 44 gennemførte fælles lands-

dækkende aktioner, der er gennemført siden 1. marts 2012, besøgt i alt 4.499 virksom-

heder, som i alt har fået 2.467 arbejdsmiljøreaktioner. Forholdsmæssigt svarer det til,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

at knap hver anden virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet på fællesaktio-

nerne.

På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit

fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virk-

somheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft,

fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruktionen til den

enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle arbejdsmiljøreaktio-

ner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget

–

og en eventuel RUT-

tiltaleindstilling

–

registreres på den udenlandske virksomhed.

I perioden 2012

–

3. kvartal 2017 har Arbejdstilsynet besøgt i alt 34.509 arbejdssteder

for at kontrollere udenlandske virksomheder. I alt har Arbejdstilsynet ført tilsyn med

13.117 udenlandske virksomheder i perioden. Besøgene er gennemført som led i Ar-

bejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende kørsel, samt de afholdte fællesaktio-

ner, jf. ovenfor.

Arbejdstilsynets samlede antal reaktioner til udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder

Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virk-

somheder.

3.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

30. september 2017

Antal reaktioner

Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger

I alt

+ andet

Ulykkesrisici

318

2.931

3.318

Krav til egenindsats fx lovpligtig

526

1.469

2.044

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

708

768

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

266

333

Støj

164

171

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

118

150

ven, fx rygelov

Andet

240

263

I alt

347

4978

1552

206

7.083

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt er der over perioden 2012

–

3. kvartal 2017 givet 7.083 reaktioner til udenlandske

virksomheder. Det svarer forholdsmæssigt til, at godt hver anden virksomhed har fået

en reaktion fra Arbejdstilsynet. Dette er lavt i forhold til Arbejdstilsynets risikobasere-

de tilsyn med danske virksomheder, men tallene er ikke sammenlignelige. Fx er man-

ge tilsyn med udenlandske virksomheder på ganske små byggepladser, hvor der kun

udføres ganske få arbejdsopgaver, mens mange risikobaserede tilsyn er på større virk-

somheder, hvor der foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Og dermed er der stor

forskel på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 3.3 viser, at 3/4 af reaktionerne

drejer sig om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (forbud og straks-

påbud).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til

arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-

anmeldepligten. I gennemsnit får 57,2 procent af de udenlandske virksomheder (ar-

bejdssteder), der ikke er i RUT, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud eller

forbud mod at fortsætte arbejde fordi, der er alvorlig fare for fx nedstyrtning). Til

sammenligning er det kun 1,5 procent af de udenlandske virksomheder (arbejdsste-

der), der er i RUT, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. En ikke uvæsentlig del af

de registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejdskraft og vil derfor

sjældent få påbud, da det vil gå til den virksomhed, der fungerer som deres arbejdsgi-

ver (se tabel 3.3).

I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.

3.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

30. september 2017.

2012 2013 2014 2015 2016

2017

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

669

260

987

947

440

1.451

1.058

316

1.435

856

246

1.147

872

210

1.152

576

705

347

4.978

1.552

6.877

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel

3.3.1. Det fremgår, at Arbejdstilsynet har afgivet færre påbud i 1.-3. kvartal 2017 end i

den tilsvarende periode i 2016, mens antallet af forbud og strakspåbud er på niveau

med den tilsvarende periode året før.

De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling

Tabel 3.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt

efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 2012 til 3. kvartal 2017.

Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat hører til polske og

tyske virksomheder.

3.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012

–

30. september

2017

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Sverige

Storbritannien

Slovakiet

Tjekkiet

Holland

Letland

Rumænien

Øvrige (fx sydeuropæiske lande)

I alt

41,9 %

19,7 %

7,4 %

1,8 %

2,7 %

2,0 %

5,7 %

1,9 %

1,6 %

2,3 %

0,9 %

12,1 %

38,7 %

22,3 %

7,7 %

2,7 %

3,9 %

2,0 %

3,2 %

1,1 %

1,4 %

1,3 %

14,4 %

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,5 %

2,8 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

1,1 %

0,4 %

18,0 %

42,6 %

18,8 %

5,8 %

2,8 %

2,0 %

1,5 %

2,8 %

1,4 %

2,3 %

0,8 %

1,2 %

18,0 %

37,1 %

17,1 %

5,8 %

4,4 %

3,1 %

3,0 %

2,6 %

2,2 %

2,0 %

1,7 %

1,1 %

19,9 %

38,2 %

20,5 %

5,3 %

2,5 %

3,0 %

2,6 %

4,0 %

2,1 %

1,8 %

1,1 %

0,9 %

18,0 %

100,0 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

RUT

–

Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse til RUT, udar-

bejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller Ar-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

bejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres SKAT om

forholdet.

I perioden 2012

–

3. kvartal 2017 har Arbejdstilsynet sendt 1.357 tiltaleindstillinger

for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmodning om rets-

lig tiltale, jf. tabel 3.5. Langt størsteparten af indstillingerne drejer sig om manglende

anmeldelse til RUT, mens de øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser.

Desuden er der udstedt 1.127 administrative bødeforelæg om manglende eller mangel-

fuld RUT-anmeldelse siden 1. juni 2013, hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at ud-

stede administrative bødeforelæg på udstationeringsområdet.

Tabel 3.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldel-

se i RUT 1. januar 2012

–

30. september 2017

2012

439

2013

283

114

2014

231

313

2015

143

265

2016

133

255

2017

128

180

I alt

1.357

1.127

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forelæg

I alt

439

397

544

408

388

308

2.484

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for mang-

lende eller mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 3.5.2.

I nedenstående tabel (tabel 3.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg for

RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejdstilsynet

udstedte bødeforelægget.

Tabel 3.6 Fordeling af administrative bødeforelæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1.

januar 2012

–

30. september 2017

2013

2014 2015 2016 2017

I alt

Antal RUT administrative bødeforelæg i alt

114

313

268

255

180

1.130

Antal vedtagne og betalte administrative bøde-

forelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte, administrati-

ve bødeforelæg

Frist for vedtagelse/betaling ikke overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga. manglende

vedtagelse eller indsigelse til administrative

bødeforelæg

109

169

103

119

126

4.23

531

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

⃰

Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013

I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg

–

hvis der er uklarhed om, hvem bøden skal sendes til

–

fremsender Arbejdstilsynet en

tiltaleindstilling til politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågældende

udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel 3.5.

Hotline om udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet har som beskrevet oven for etableret en hotline om udenlandske virk-

somheder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elek-

troniske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet har modtaget 5.148 henvendelser til hotlinen om udenlandske virk-

somheder samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 3.7. Op-

kaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således:



Fra faglige organisationer: 2.655



Fra private hvervgivere: 49



Fra professionelle hvervgivere: 54



Fra andre (fx fra borgere): 2.390

Tabel 3.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

30. september 2017

2012

2013

2014

2015

2016

2017

I alt

Antal opkald og anmeldelser

1.147

1.097

833

763

768

540

5.148

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske

virksomheder findes i bilag 2, tabel 3.7.1.

Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Arbejds-

tilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Arbejdstilsy-

net at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenlandske virksom-

heder.

Arbejdstilsynets erfaringer



Det er Arbejdstilsynets erfaring, at virksomhederne, der anmelder sig i RUT,

får markant færre alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspåbud)

end de virksomheder, der ikke anmelder sig i RUT. Tilsvarende er det Ar-

bejdstilsyns erfaring, at mange virksomheder, som har stor andel af uden-

landsk arbejdskraft, og som anmelder sig i CVR, ligner de virksomheder,

RUT er tiltænkt, og har et arbejdsmiljø under almindelig standard.

Der er mange eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender forældede

arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde, samt bruger et lavere niveau af tek-

nologisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.

Arbejdstilsynet oplever en fortsat tendens til meget lidt eller dårligt fungeren-

de kommunikation på byggepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer.

Desuden ser Arbejdstilsynet eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilbydes

kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toi-

let og badefaciliteter m.m.) og bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår.

Arbejdstilsynet har kun adgang til indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i di-

rekte tilknytning til en byggeplads. I tilfælde af at der foregår overnatning un-

der uacceptable forhold på arbejdsstedet, kontaktes kommunen.

Arbejdstilsynets Tilsynscenter Øst har fra maj til medio august 2017 kontaktet

politiet 13 gange pga. mistanke om illegalt arbejde og i denne forbindelse la-

vet 7 indberetninger om illegalt arbejde. Arbejdstilsynet har viden om, at 15

personer er blevet anholdt på baggrund af Arbejdstilsynets kontakt til politiet i

de konkrete sager. Tallet vil blive opdateret halvårligt.

Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen, autobranchen samt hotel-

og restaurationsbrancherne viser, at udenlandsk arbejdskraft her typisk er di-

rekte ansat i danske virksomheder.

Fra medio marts til medio august har Arbejdstilsynet i Tilsynscenter Øst ople-

vet 21 besøgte arbejdssteder, hvor folk er forsvundet fra arbejdsstedet. I den

forbindelse har Arbejdstilsynet konstateret, at i alt 55 personer er stukket af.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren



Arbejdstilsynet noterer de arbejdssteder, hvor det gør sig gældende, og lader

det indgå i planlægningen af fremtidige aktioner. Tallet vil blive opdateret

halvårligt.

Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer

i hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nord-

sjælland.

Arbejdstilsynet har i foråret 2017 i Tilsynscenter Øst gennemført et forsøg for

at få mere viden om efterkommelsesgraden af de reaktioner, der afgives i for-

bindelse med indsatsen mod social dumping. Efterkommelsesgraden er be-

dømt efter kontrolbesøg på arbejdssteder, hvor der er afgivet reaktioner og

opgjort ud fra kriterierne

efterkommet

eller

ikke efterkommet.

Fokus har været

på materielle afgørelser inden for reaktionstyperne strakspåbud og forbud for

at sikre, at efterkommelsesgraden kan kontrolleres, mens arbejdet stadig på-

går. 135 reaktioner er blevet kontrolleret og vurderet, heraf var der 14 reaktio-

ner, der ikke var efterkommet. Samlet set er efterkommelsesgraden derfor på

knap 90 procent. 1/3 af de virksomheder, der fik hurtigt kontrolbesøg, var

udenlandske, mens 2/3 var danske virksomheder med udenlandske ansatte.

4. SKATs indsats mod social dumping

SKATs indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regelef-

terlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolindsatser rettet mod

brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være størst. Der er i

myndighedssamarbejdet løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse med

henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Som led i indsatsen har SKAT gennemført følgende aktiviteter:



SKATs særlige indsatsprojekt mod social dumping

Der er i SKAT oprettet et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave

vedrørende social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbe-

handling mv. på landsplan. I dette projekt har SKAT gennemført det konkrete ind-

satssamarbejde med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed,

har stor synlighed og medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den ople-

vede opdagelsesrisiko.



Fremadrettede reguleringer og vejledning

I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i mange virk-

somheders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at øge regelefterle-

velse fremadrettet. SKAT har gennem vejledning hjulpet virksomhederne i en

række forhold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt. Der er endvidere

blevet vejledt i registrering for moms

–

specielt når der er blevet arbejdet for en

ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er der givet vejledning om

registrering af ansatte for kildeskat (A-skat mv.), om reglerne for arbejdsudleje,

om anvendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltningsregler på byggepladser

samt om skiltningsregler på erhvervsmæssigt anvendte varevogne.



SKATs

indsatsprojekt ”Styrket kontrol”

SKATs tidligere

indsatsprojekt ”Styrket kontrol”

blev etableret med baggrund i

aftale af 8. november 2012 mellem den daværende regering og Enhedslisten om

styrket kontrol over for udenlandske virksomheders levering af tjenesteydelser og

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

udstationering af arbejdstagere. Projektet har haft til formål at sikre, at udenland-

ske virksomheder, der opererer i Danmark, reelt er registreret i deres hjemland.

Den styrkede kontrol blev gennemført ved, at der blev foretaget verificering af de

udenlandske momsnumre, der blev registreret i RUT-registreret. Verificeringen

blev foretaget ved opslag i det fælleseuropæiske system VIES (system for ud-

veksling af momsoplysninger). Den del af SKATs indsats er ophørt ved udgangen

af 2016, hvor ansvaret for opgaven overgik til Erhvervsstyrelsen. Der sker nu en

maskinel verificering via RUT-registret.

Ressourcer mv.

I 2017 har SKAT planlagt samlet at anvende i omegnen af 60 årsværk til social dum-

ping-projektet. Det indebærer ofte et tids- og ressourcekrævende opklarings- og un-

dersøgelsesarbejde, når SKAT undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige

skatter og/eller afgifter. Det kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om en uden-

landsk virksomhed eller person reelt er skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne in-

debære sagsbehandlingsaktiviteter såsom kontakt til skattemyndighederne i virksom-

hedens hjemland, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut, korrespondance med

virksomheden i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resultatet heraf viser sig

derfor ofte først på længere sigt.

Kontroller og beregnet nettoprovenu

SKAT definerer en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per-

son/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår. Det er grundet system-

understøttelsen ikke muligt at lave udtræk af fx reguleringer pr. kontrol fra tidligere år

end 2015.

Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligti-

ge indkomst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skattepro-

cent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af regule-

ringerne. Reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, er

fratrukket nedsættelser af fx den skattepligtige indkomst. Opgørelsen tager ikke hen-

syn til, om en forhøjelse, der medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt,

og om en eventuel restance er inddrivelig. Opgørelsen medtager endvidere ikke den

strukturelle effekt i form af tilbageløb samt kontrolindsatsens påvirkning af den frem-

adrettede adfærd og regelefterlevelse.

Det samlede antal gennemførte kontroller for perioden 2015-2017, opgjort efter denne

metode samt det beregnede nettoprovenu fremgår af nedenstående tabel 4.1.

4.1 Antal kontroller og beregnet nettoprovenu

2012-14

2015

2016

2017 pr.

30/9

I alt

Antal kontroller

Antal kontrollerede med regulering

Beregnet nettoprovenu (mio. kr.)

3.708

1.184

123

3.428

1.210

290

2.044

870

103

9.180

3.264

516

Kilde: SKAT

Antal kontroller er opgjort efter de principper, som SKAT har besluttet, skal anvendes for at sikre et ensartet grundlag for

at sammenligne antal kontroller på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter. For at bevare kontinuiteten i forhold til tidligere

afrapporteringer indeholder denne afrapportering ligeledes den hidtil anvendte opgørelsesmetode i tabel 4.2.

Det samlede antal kontroller og nettoprovenu er ikke opgjort for perioden 2012-2014 på grund af ændringen i opgørel-

sesmetode.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

SKAT bemærker, at antal kontroller i perioden frem til 30. september 2017 er for-

holdsmæssigt lavere end fx 2016. Det opgjorte antal kontroller er påvirket af antal

skatte- og afgiftsarter samt af antal personer/virksomheder i de enkelte sagskomplek-

ser. Fx har de tidligere års resultater indeholdt få store sagskomplekser med statuering

af skattepligt, hvilket medførte et stort antal afsluttede kontroller, bl.a. i relation til

lønmodtagere, der var tilknyttet virksomhederne.

Det bemærkes ligeledes, at antal kontrollerede med reguleringer er steget procentvis i

forhold til tidligere år. Stigningen i antal kontrollerede med reguleringer indikerer, at

SKAT hele tiden bliver bedre til at udsøge de sager, hvor der skal ske reguleringer.

Men stigningen betyder også, at sagsbehandlingen dermed bliver mere ressourcekræ-

vende

–

herunder en længere sagsbehandlingstid. Det er dog endnu for tidligt at sige

noget om det endelige resultat for 2017.

Antal kontrollerede personer/virksomheder og reguleringer

–

fordelt på brancher

(manuel opgørelse).

I projektet optælles hvor mange virksomheder eller personer, der er foretaget kontrol

af, samt størrelsen af ændringer af indkomst, moms og skat. Der er foretaget fordeling

på brancher af ændringerne på i alt 912 mio. kr. i perioden fra primo 2012 til 30. sep-

tember 2017,

jf. tabel 4.2.

4.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher

2012-14

2015

2016

2017 pr. 30/9

I alt

Bygge og anlæg

Service

Det grønne

område

Øvrige

I alt

Kilde: SKAT

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.

2.949

92 1.150

810

225

534

72 5.443

478

551

407

576

300

45 1.834

147

524

229

169

982

542

549

108

282

183

24 1.556

228

4.566

193 2.335

237 1.837

334 1.077

148 9.815

912

Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige mer-

provenu forbundet med indsatsen,

jf. boks 1.

Boks 1. Reguleringer

Reguleringerne i tabel 4.2 er opgjort på baggrund af registreringer i projektets styringsdata-

base.

Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejds-

udlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en løn-

modtagers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad - eller nedadgående

retning, og der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt overvejende tale om

forhøjelser. Indkomstforhøjelser indgår med den fulde indkomstændring, mens regulering af

moms, arbejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indgår med den reelle ændring af

skattebeløbet.

Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til merprovenu, dels fordi en

del af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi der som nævnt

er tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig udslag i restancer,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

som ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).

Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,

eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foretag-

ne reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.

Kilde: SKAT

Efter opgørelsesmetoden, som er beskrevet i boks 1, er der i 2016 foretaget regulerin-

ger på i alt godt 334 mio. kr.,

jf. tabel 4.2.

Stigningen i reguleringer skyldes bl.a. to

større sager med store reguleringer.

I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og æn-

dring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold,

jf. tabel 4.3.

De typiske sager handler her om:



Konstatering af virksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt pri-

vatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der med-

fører indkomstforhøjelser.

Nye registreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne arbejdsudlejeskat,

der følger af kontrolindsatsen, medfører, at der er en fremadrettet virkning for de be-

rørte personer/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne over stør-

relsen af den fremadrettede virkning af disse reguleringer.

Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til 30. september 2017 er i alt 711 udenland-

ske virksomheder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudle-

jeskat eller ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at

være lønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv. De typiske sager handler

her om:



Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede

enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i

virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes,

om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter

den danske hvervgiver skal indeholde A-skat mv.

Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i

den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæs-

sigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entrepri-

se. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal ændres

fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde ar-

bejdsudlejeskat mv.



Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere.

I disse sager er der foretaget bagudrettede reguleringer på i alt ca. 419 mio. kr. (belø-

bet indgår i det samlede reguleringsbeløb,

jf. tabel 4.2).

46 pct. af det samlede regule-

ringsbeløb på ca. 912 mio. kr. i perioden fra 2012 til 30. september 2017 kan henføres

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

til denne type sager, der også kan indeholde reguleringer for fx moms. De typiske

sager handler her om:



Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med hen-

blik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.

Endvidere udveksler SKAT oplysninger med udenlandske skattemyndigheder.

4.3 Yderligere konsekvenser af SKAT’s indsats mod social dumping

2012-14

2015

198

115

457

118

2016

2017 pr. 30/9

I alt

Oplysninger sendt til udlandet, antal

sager

Entreprise ændret til

løn/arbejdsudleje, antal sager

Skattepligtsager, antal sager

Regulering, ændret skattepligt (mio.

kr.)

Kilde: SKAT.

308

378

135

155

163

153

181

713

711

837

419

Foruden de gennemførte reguleringer er i alt 417 kontrolsager udtaget til behandling

for evt. strafferetligt ansvar.

De besøgte virksomheders oprindelseslande

På fællesaktionerne har SKAT ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er

underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbej-

dere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en

kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underen-

treprenører. Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksom-

heders oprindelsesland,

jf. tabel 4.4

(opgørelserne efter nationalitet er opgjort på af-

sluttede sager i året). I 2016 er der afsluttet sager på 54 forskellige nationaliteter

–

i de

første 3 kvartaler af 2017 er der afsluttet sager på 44 forskellige nationaliteter.

4.4 Besøgte virksomheder efter nationalitet (antal og pct

)

2012-2014

2015

2016

30/9 2017

Antal

Danmark

Polen

Rumænien

Litauen

Tyskland

Spanien

Nederlandene

Indien

Storbritannien

Slovakiet

Sverige

Italien

Letland

Bulgarien

Pakistan

Øvrige

I alt

2.663

1.047

241

207

158

4.566

Pct.

100

Antal

1.124

354

128

108

133

164

2.335

Pct.

100

Antal

1.040

259

104

1.837

Pct.

100

Antal

576

170

1.077

Pct.

100

Kilde: SKAT

Procentfordelingen er baseret på optælling af nationalitet på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for

én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag.

SKATs erfaringer

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Der er fortsat væsentlige udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsom-

rådet vedr. såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i

Danmark, og beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat

manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt korrekt

angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet.

Endvidere er det konstateret, at brancher ud over byggeri, service og det grønne områ-

de fremstår som risikobetonede. Her kan bl.a. nævnes autobranchen, industri, offshore,

skibsværfter, skrot og detailhandel mm.

Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomheder

og arbejdstagere. Det giver særlige udfordringer i kontrolsituationen i forhold til sprog

mv.

Generelt er beskatningsforhold vedr. udenlandske virksomheder/arbejdstagere et om-

råde, hvor regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterfølgende

sagsbehandling er kompleks og ressourcekrævende.

SKAT er samtidig særligt opmærksomme på virksomheder og arbejdstagere, der

kommer fra lande, med hvilke Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverens-

komster, da der i visse situationer straks indtræder skattepligt ved aktiviteter i Dan-

mark.

Endelig er SKAT i gang med at etablere samarbejdsrelationer på internationalt plan

omkring bekæmpelse af manglende regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet

vedr. udenlandske virksomheder/udenlandske arbejdstagere.

5. Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til SKATs og Arbejdstilsynets administrative

kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt

efterforske formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de

fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af anmelde-

pligten til RUT.

Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationsplan

til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i indsatsperio-

den 2015-18. Operationsplanen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørelse

for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt retningslinjer

for en opfølgning på indsatsen.

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012

–

30.

september 2017 registreret følgende:

Tabel 5.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt

Tjenesteyder

364

266

217

145

122

108 1222

Hvervgiver

160

112

598

Kilde: Politiet

Tabel 5.2: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt

Tjenesteyder

212

288

213

126

999

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Hvervgiver

Kilde: Politiet

133

114

499

Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

hhv. anmeldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 5.1.1 og 5.2.1.

Tallene for 2012-2016 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. decem-

ber i de pågældende år. Tallene for 1.-3. kvartal 2017 er baseret på antal registrerede

sager i POLSAS pr. 30. september 2017.

Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem (POL-

SAS) som grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være behæftet

med usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et

egentligt statistiksystem, og datamaterialet bygger på manuelle opdateringer.

Tabel 5.3: øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner 1. januar 2012

–

30.

september 2017

Øvrige sager

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andet*

2012-13

2014

2015

2016

2017

Kilde: Politiet *Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.

Erfaringerne viser, at antallet af ”øvrige sager” primært

genereres i forbindelse med

aktioner, der retter sig mod servicebranchen, fx rengøring og restaurationer.

Det bemærkes, at antallet af sager vedr. ulovligt arbejde/arbejdstager er fortsat stigen-

de i 3. kvartal 2017.

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har siden 2012 og til og

med 3. kvartal 2017 deltaget i 66 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende

og regionale fællesaktioner. I 1.-3. kvartal 2017 har SIRI deltaget i 13 aktioner. SIRI

bistår politiet med kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Dan-

mark samt vejleder arbejdsgivere om reglerne herom.

På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdsta-

gere uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse. Det har ført til, at politiet har foreta-

get anholdelser og forelæggelse for Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning

og/eller bødepålæg fra politiet til såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. SIRI's delta-

gelse er generelt målrettet brancher, hvor der erfaringsmæssigt er beskæftiget flest

tredjelandsstatsborgere.

7. Opsamling

Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske

virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fælles

kontrolaktioner

–

både landsdækkende og regionale

–

og har daglige aktiviteter på

området.

Mere effektivt myndighedsarbejde

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Der arbejdes fortsat på at styrke samarbejdet. Myndighederne har særligt fokus på at

effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges der, hvor effekten af myn-

dighedernes indsats er størst.

Desuden er myndighederne i løbende dialog om prioriteringer vedrørende branche- og

virksomhedsudvælgelse til brug for kontrolindsatsen. Dette med henblik på hele tiden

at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest. Dette sker

bl.a. ved, at myndighederne udveksler oplysninger om, hvilke udfordringer myndig-

hederne oplever i brancherne. Dermed får myndighederne et fælles billede af, hvilke

tendenser der kan identificeres på området. De etablerede planlægningsgrupper under-

støtter dette arbejde.

Nye tendenser

Ligesom i de foregående år har myndighederne i 2017 haft fokus på nye tendenser

blandt udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.

På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksomheder

har myndighederne valgt at fastholde et bredere branchefokus, der også indeholder

bl.a. restaurationsbranchen, autobranchen og avisdistribution. Erfaringerne fra disse

brancher viser, at nogle af virksomhederne er registreret som enkeltmandvirksomhe-

der, der er ejet af danskere med anden etnisk herkomst end dansk. Ved tilsynet konsta-

terer myndighederne så, at der er ansatte. Hvis der er udenlandske ansatte, anvendes

der typisk forældede og nedslidende arbejdsmetoder.

Endvidere oplever myndighederne, at både udenlandske ansatte og arbejdsgivere kun i

begrænset omfang ønsker at udtale sig til myndighederne. Udenlandske personer op-

leves som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det skyldes flere væsentlige

faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab til danske regler og myndig-

heders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Myndighederne arbejder

løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under kontrollerne.

I bygge- og anlægsbranchen møder myndighederne i stigende grad tredjelandsborgere,

hvilket også ses af politiets tal.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012

–

kvartal 2017

3.2.1. Byggeri

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

273

293

2.584

394

532

231

122

110

211

4.206

Påbud

1.208

1.275

Vejledninger

+ andet

164

I alt

2.922

1.634

572

281

126

142

229

5.938

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.2. Det grønne område

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

117

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.3. Hotel og restauration

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

3.2.4. Rengøring

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld

anmeldelse i RUT, 2013

–

3. kvartal 2017

3.5.1.

Byggeri

Det grønne

Hotel og

område

restauration

Godstrans-

port inkl.

avisuddeling

Andet/

ukendt

104

I alt

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forelæg

I alt

839

1.001

918

1.127

1.840

175

2.045

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret

ultimo 2012 til de hovedgrupper, der fremgår af tabellen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Kvartalsvise opgørelser

3.3.1 Arbejdstilsynets kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder.

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

120

1. kv.

2015

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

146

208

131

199

301

142

460

214

132

355

194

125

331

244

351

295

101

414

256

364

261

349

288

384

253

338

I alt

347

4.978

1.552

6.877

2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv 1. kv. 2. kv. 3. kv.

2015 2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017 2017

220

318

175

237

233

292

211

269

238

317

220

298

203

268

228

271

193

234

155

200

228

300

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 3.5.2 Arbejdstilsynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller

mangelfuld anmeldelse i RUT

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Antal tiltale-

100

112

102

125

indstillinger

Antal admini-

107

strative bøde-

forelæg

I alt

100

112

102

125

137

117

115

133

179

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv 3. kv.

2015 2015 2015

2015 2016 2016 2016

2016 2017 2017 2017

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forelæg

I alt

102

127

111

106

102

105

101

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt

1.357

1.127

2.484

Tabel 3.7.1 Arbejdstilsynets antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Antal opkald

173

308

293

373

211

316

312

258

172

188

243

230

og anmeldel-

ser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

I alt

2015 2015 2015

2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017 2017

Antal opkald

167

213

211

172

170

223

198

177

168

192

180

5.148

og anmeldel-

ser

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) - 2012 til og med 3. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.1.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Tjenesteyder

110

Hvervgiver

4. kv. 1.kv. 2. kv.

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

2015

2015 2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017

Tjenesteyder

Hvervgiver

Kilde: Politiet

3. kv. 4. kv.

2014 2014

3. kv. I alt

2017

1222

598

Tabel 5.2.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2015

2015 2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017

Tjenesteyder

Hvervgiver

Kilde: Politiet

3. kv. 4. kv.

2014 2014

3. kv. I alt

2017

999

499