Aktstk. 108 Tidligere fortroligt aktstykke P af 20. april 2017 om et fællesstatsligt HR-system

Af: Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V)
Folketingsår: 2017-18
Status: Tiltrådt

Om aktstykket

Fremsat:
18-05-2018
Afgjort:
20-04-2018
Paragrafområde:
§ 7 Finansministeriet
Afgørelse:
Tiltrådt af Finansudvalget den 20-04-2018 (udvalget med undtagelse af Alternativets medlem, der stemte imod aktstykket).

Påtegning fra ALT's medlem af udvalget: Formålet med projektet er at få mere information om arbejdsgange, til- og afgang af medarbejdere og bedre central organisationsstyring. Det er altså et redskab til at få mindre autonomi i de lokale enheder og mere central styring. Den tilgang synes Alternativet er forkert, da det giver mindre fleksibilitet og frihed til de decentrale institutioner. Alternativet vil have mindre centralisering, ikke mere. Erfaringer fra tidligere fællesprojekter har vist, at centrale offentlige it-projekter som har til hensigt at gøre administrationen i de lokale enheder lettere, ofte ender med at blive en byrde, da det centrale system bliver en slags one-size-fit-all-system, som ikke tager højde for de lokale enheders behov, som derfor bliver nødt til stadig at køre videre med deres eget "skuffesystem". Derudover konstaterer Alternativet, at aktstykket er en forventet underskudsforretning, da de forventede udgifter overstiger de forventede økonomiske gevinster ved it-systemet - og det er endda før mulige ekstraudgifter ved udvikling af systemet. Derudover er beregningen af forventede besparelser på medarbejdersiden meget tvivlsomme. Alternativet er altså modstandere af systemet, som hverken vil være en fordel for de statslige medarbejdere eller for de offentlige finanser. Alternativet kan derfor - ligesom med aktstykke N 2016 - ikke støtte aktstykket.
Dokumentdato: 22-05-2018
Modtaget: 22-05-2018
Omdelt: 22-05-2018

Tiltrådt aktstykke

20171_aktstk_afgjort108.pdf