Spm. nr. S 873

14) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Erik Christensen (S) :

Er det ministerens intention i forbindelse med de kommende måltal for at sende flere kommunale opgaver i udbud at give kommunerne nogen form for medbestemmelse over størrelsesordenen af den enkelte kommunes udliciteringer, eksempelvis kommunens egen vurdering af behovet for udliciteringer?

Spm. nr. S 873

14) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Erik Christensen (S) :

Er det ministerens intention i forbindelse med de kommende måltal for at sende flere kommunale opgaver i udbud at give kommunerne nogen form for medbestemmelse over størrelsesordenen af den enkelte kommunes udliciteringer, eksempelvis kommunens egen vurdering af behovet for udliciteringer?

Dermed giver jeg ordet til spørgeren for oplæsning af spørgsmålet til økonomi- og indenrigsministeren. Værsgo.

Jeg læser spørgsmålet op: Er det ministerens intention i forbindelse med de kommende måltal for at sende flere kommunale opgaver i udbud at give kommunerne nogen form for medbestemmelse over størrelsesordenen af den enkelte kommunes udliciteringer, eksempelvis kommunens egen vurdering af behovet for udliciteringer?

Ministeren.

Det korte svar på første del af spørgsmålet er jo ja. Jeg har fået spørgsmål både her i salen og i samråd indtil flere gange, der handler om, hvorvidt vi har tænkt os at gå i dialog med kommuner og regioner og andre om det her spørgsmål, og vi har jo sådan set sagt hele vejen igennem, at vi da gerne vil have en dialog. Så svaret på den del er sådan set ja.

Spørgeren.

Hvis man kigger i regeringsgrundlaget, kan man jo se, at der står, at regeringen »vil konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver i stat, kommuner og regioner. Det er ikke afgørende, om private eller offentligt ansatte leverer en ydelse, når fællesskabet træder til med hjælp. Det er derimod afgørende, at danskerne får den bedst mulige service for deres penge. Vores arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor vil indeholde en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af obligatoriske måltal.«

Det vil sige, at hvis det er regeringen, der bestemmer obligatoriske måltal, så er det jo ikke den enkelte kommune og det enkelte byråd, der har mulighed for at finde ud af, hvad der er fornuftigt i deres kommune og i deres organisation, hvis det bliver obligatoriske måltal.

Ministeren.

Nu blev jeg jo spurgt, om vi var åbne over for at give kommunerne nogen form for medbestemmelse. Jeg svarede, at vi var parat til at tage en dialog, og det er jo nogen form for medbestemmelse. Så det var sådan set svaret på spørgsmålet.

Så ved jeg jo, at spørgeren har en kommunalpolitisk erfaring og derfor sikkert også ved, at efter at man droppede at have obligatoriske måltal, steg konkurrenceudsættelsen ikke nær så meget som tidligere. Grunden til, at jeg henviser lidt til den kommunale erfaring, er, at der har man ofte en lidt mere uideologisk tilgang til tingene, og det er jo også det, regeringen har valgt her. Vi har sagt, at det handler om at få de bedste løsninger. Vi siger ikke, at det hele skal være privat; vi siger ikke, at det hele skal være offentligt. Vi siger, at der er mulighed for at konkurrere om opgaverne. Det er jo egentlig en meget stille og rolig måde at tænke det på, fordi det dybest set bare handler om at bruge borgernes penge bedst, og det burde vi kunne blive enige om, synes jeg.

Spørgeren.

Men hvis ministerens antagelse er rigtig, må det jo betyde, at ministeren ikke har tillid til de enkelte byråd, der sidder derude hver eneste dag og skal have de kommunale budgetter til at passe. Hvis der skal laves obligatoriske måltal, kan ministeren jo ikke have tillid til, at man derude lokalt rent faktisk kigger på, hvad der er bedst dér, og hvad der er den bedste service til den bedste pris. Så er det jo bare sådan over hele landet, fra Hirtshals til Næstved, at det skal være det samme måltal, i stedet for at man overlader det til kommunerne at vurdere, hvor det rent faktisk er, der måske kunne være fornuft i at lave noget konkurrenceudsættelse og også privatisere. Men hvad er baggrunden for, at det skal være obligatoriske måltal, og at man ikke vil give kommunerne den selvbestemmelsesret til at konkurrenceudsætte noget ét sted og noget andet et andet sted, men at de skal have et obligatorisk måltal, der eksempelvis hedder 30 pct. eller 35 pct. eller 27 pct.? Hvad er baggrunden for det? Er det ikke en manglende tillid til, at de lokale politikere rent faktisk godt kan tage de beslutninger?

Ministeren.

Næh. Jeg har sådan set stor tillid til kommunerne. Jeg har også stor tillid til, at spørgeren godt kan høre, hvad det er, jeg svarer. For jeg har jo ikke sagt, hvilken model det er, regeringen vil gå ind i. Jeg har sagt, at nu vil vi gerne have en dialog på et tidspunkt med kommuner og andre, og så kan vi finde frem til, hvilken model det skal være. Og det er jo ikke sikkert, at det er det samme i alle dele af den offentlige sektor, hverken set geografisk eller set på sektorområde. Det er jo ikke sikkert, at obligatoriske måltal er det, det skal være. Det kan være, det er det, men det er ikke sikkert. Nu er der mulighed for dialog. Den tager vi gerne. Det glæder vi os til, og det er ligesom processen herfra.

Sidste spørgsmål til spørgeren.

Så må jeg jo forstå det sådan, at det, der står i regeringsgrundlaget, som jeg jo lige læste op, og som ministeren sagde, om, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af obligatoriske måltal, altså ikke længere er gældende. Det er altså ikke den model, som ministeren vil køre efter.

Men må jeg ikke godt spørge ministeren, om han ikke også kan se et problem i, at hver gang der skal privatiseres eller udliciteres, betyder det faktisk, at der skal startes forfra, og det betyder jo også, at der bliver brugt enorme ressourcer på det. Alle ved godt, at hvis en arbejdsplads pludselig skal have mange nye medarbejdere, går der et stykke tid, inden hjulene kommer til at køre rigtig fornuftigt. Hvis man eksempelvis hvert tredje år skal have nye leverandører ind på et område i kommunerne, vil der jo være et enormt produktivitetstab i de første måneder derefter. Anerkender ministeren slet ikke det?

Ministeren.

Jeg tror bare, det er vigtigt lige at afvise det første, der blev sagt. Der er intet af det, jeg har sagt her, der er i modstrid med det, der står i regeringsgrundlaget. Det kan fuldstændig rummes inden for det. For obligatoriske måltal betyder ikke nødvendigvis, at måltallene er de samme, hverken vertikalt eller horisontalt. Det kan de være, men det er ikke sikkert. Det er den ene ting.

Den anden ting er at sige, at det, det handler om, er, at vi bare vil bruge skatteborgernes penge for at få den bedste kvalitet til lavest mulig pris. Det er det, vi ønsker os. Det tror jeg da også at spørgeren ønsker sig, og i hvert fald tror jeg da, at skatteborgerne, vælgerne, dem, der skal benytte sig af den kommunale service, ønsker sig det. Og det er det, vi har tænkt os at levere.

Dermed siger vi tak til spørgeren.

Det næste spørgsmål på dagsordenen, nr. 15, er til beskæftigelsesministeren af hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.