Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
S 633
Offentligt
1719446_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. februar 2017
J nr. 2017-357
Folketingsmedlem Christian Poll (ALT) har den 26. januar stillet mig følgende
spørgsmål S 633, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 633:
"Hvornår kan vi forvente det samlede nationale reduktionsmål for 2030, som
regeringen skal fastlægge ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets beretning
af 21. april 2016 over beslutningsforslag nr. B 20 (folketingsåret 2015-16), og vil
reduktionsmålet tage afsæt i Klimarådets rådgivning samt Parisaftalens klimamål?"
Svar
Regeringen vil arbejde for, at Danmark i 2030 skal have mindst 50 pct. af sit
energibehov dækket af vedvarende energi. Det er en ambitiøs målsætning.
Regeringen er samtidig parat til at påtage sig et ambitiøst 2030-mål for reduktion af
udledninger udenfor kvotesystemet. Regeringen vil udarbejde en
omkostningseffektiv strategi for opfyldelse af Danmark reduktion i 2030 inden
udgangen af 2017.
De to mål danner sammen med kvotesystemet rammen om regeringens
klimapolitik frem mod 2030 og vil tilsammen sikre, at Danmark bibeholder et højt
tempo for den grønne omstilling. De to mål vil være vigtige milepæle på rejsen mod
vores langsigtede mål i 2050 om Danmark som et lavemissionssamfund, der er
uafhængig af fossile brændsler.
Regeringen vil derfor ikke fastsætte et samlet nationalt reduktionsmål for 2030.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk