Skatteudvalget 2016-17
S 1401
Offentligt
1782127_0001.png
22. august 2017
J.nr. 2017-4544
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 1401 af 21. juli 2017, indleveret af Lea Wermelin (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
S 1401 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1401: Vil ministeren kommentere artiklen »Skat tog kørselsfradrag fra invaliderede Michael og sendte kæmperegning« fra fagbladet3f.dk den 19. juli 2017, herunder oplyse, hvorvidt ministeren mener, at fem måneders svartid er acceptabelt, når det samtidig betyder, at borgeren kan miste sit arbejde, og hvilke initiativer ministeren vil tage på den baggrund?
1782127_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artiklen »Skat tog kørselsfradrag fra invaliderede Michael og
sendte kæmperegning« fra fagbladet3f.dk den 19. juli 2017, herunder oplyse, hvorvidt mi-
nisteren mener, at fem måneders svartid er acceptabelt, når det samtidig betyder, at bor-
geren kan miste sit arbejde, og hvilke initiativer ministeren vil tage på den baggrund?
Svar
Jeg må efter skatteforvaltningsloven ikke gå ind i den konkrete skattesag, og jeg kan der-
for ikke kommentere på den omtalte sag.
Men det ligger mig meget på sinde, at vi i takt med, at vi bevæger os videre mod et stadig
mere digitaliseret skattevæsen, sørger for at give borgeren en ordentlig beskyttelse. Derfor
har regeringen netop lanceret sit udspil til
Retssikkerhedspakke III
Klar og præcis lovgivning,
som indeholder en omfattende modernisering af central lovgivning på skattekontrolområ-
det
herunder forbedrer rammerne for danskernes årsopgørelse.
Et element i denne modernisering er at indføre en ny funktion i TastSelv, hvor borgere
og selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for direkte at tilkendegive uenighed, når
eksempelvis en digital kontrol
også kaldet digital stopklods - i TastSelv afviser en bor-
gers ændring til sin årsopgørelse.
Digitale kontroller er for mig intelligent kontrol. Kontrollerne skal sikre, at mange oplagte
fejl og misforståelser undgås, når borgerne indtaster supplerende oplysninger til deres års-
opgørelse. Kontrollen bliver fx aktiveret, når fradragene ud fra en gennemsnitsbetragt-
ning om forholdet mellem indtægter og fradrag ser uforholdsmæssigt store ud.
SKAT har oplyst, at SKAT i forbindelse med årsopgørelsen modtager store mængder af
sager i en kortere periode. SKAT bestræber sig altid på at behandle alle sager hurtigst mu-
ligt og har afsluttet den manuelle sagsbehandling inden for 90 dage i 88 procent af sa-
gerne, men i nogle af sagerne kan der gå op til fem måneder grundet mængden af sager,
men også fordi der skal indkaldes materiale hos borgeren.
Jeg medgiver, at fem måneder er en for lang sagsbehandlingstid. SKAT har oplyst, at de
arbejder målrettet på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Derfor har jeg som minister en
forventning til, at det vil ske.
Side 2 af 2