Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
S 1328
Offentligt
1773982_0001.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
25. oktober 2010
Udlændingelovskontoret
09/04981
MUR
Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til
www.nyidanmark.dk
1. Selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5
I sager om ægtefællesammenføring stilles der som altovervejende udgangspunkt krav om, at
ægtefællerne er selvforsørgende. Kravet om selvforsørgelse fraviges således kun i særlige
tilfælde, f.eks. hvis dette følger af Danmarks internationale forpligtelser.
Udtrykket ægtefællesammenføring anvendes i dette notat om familiesammenføring af ægte-
fæller, registrerede partnere og faste samlevende. Betegnelsen ”den herboende ægtefælle”
henviser til den i Danmark bosatte ægtefælle, som ønsker sin udenlandske ægtefælle til
Danmark. Betegnelsen ”den udenlandske ægtefælle” henviser til den udenlandske ægtefæl-
le, som ønsker at få opholdstilladelse i Danmark for at bo med sin herboende ægtefælle.
Betingelsen om selvforsørgelse i tiden frem til opholdstilladelse som ægtefællesammenført
meddeles
En opholdstilladelse efter udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring skal, med-
mindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler der-
imod, betinges af, at den herboende person i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse
ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Dette følger af
udlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt.
Bestemmelsen betyder, at det som udgangspunkt er et krav for at få opholdstilladelse som
ægtefællesammenført, at den herboende ægtefælle ikke i en periode på 3 år forud for afgø-
relsen om ægtefællesammenføring har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven.
Det bemærkes, at visse typer offentlig hjælp ikke er omfattet af selvforsørgelseskravet, selv-
om de udbetales efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Se nærmere herom i
afsnit 3.
Betingelsen om selvforsørgelse i tiden efter der er meddelt opholdstilladelse som ægtefælle-
sammenført
En opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring skal
endvidere, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgø-
rende taler derimod, betinges af, at ansøgeren og den herboende person ikke modtager
S 1328 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1328: Bør en svært psykisk skadet veteran, som har ansøgt om familiesammenføring med sin amerikanske kone, efter ministerens opfattelse vejledes om konsekvenserne af at modtage en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik?
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse. Dette følger af udlændingelovens § 9, stk. 5, 2. pkt.
Bestemmelsen betyder, at fra tidspunktet hvor der er meddelt opholdstilladelse som ægte-
fællesammenført og frem til det tidspunkt, hvor den udenlandske ægtefælle meddeles tids-
ubegrænset opholdstilladelse, må ingen af ægtefællerne modtage offentlige ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Hvis en eller begge ægtefæller modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, inden den udenlandske ægtefælle
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, kan den udenlandske ægtefælles opholdstilla-
delse nægtes forlænget eller inddrages.
Det bemærkes, at visse typer offentlig hjælp ikke er omfattet af selvforsørgelseskravet, selv-
om de udbetales efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Se nærmere herom i
afsnit 3.
2. Dispensation fra selvforsørgelseskravet som følge af Danmarks internationale for-
pligtelser
Som tidligere omtalt, kan der gives dispensation fra selvforsørgelseskravet i særlige tilfælde.
Særlige tilfælde kan navnlig foreligge, hvis hensynet til Danmarks internationale forpligtelser,
herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om familiens enhed, ta-
ler for, at der dispenseres fra selvforsørgelseskravet.
Som eksempler på tilfælde, hvor hensynet til Danmarks internationale forpligtelser kan inde-
bærer dispensation fra kravet om selvforsørgelse, kan nævnes:
Hvis den herboende ægtefælle risikerer forfølgelse i sit hjemland og derfor ikke kan
henvises til at udøve familielivet der.
Hvis den herboende ægtefælle har forældremyndighed over og samvær med et
særbarn i Danmark, og samværet har et omfang eller en karakter der gør, at det ikke
kan gennemføres under visumophold eller på anden måde, der sikrer den fortsatte
respekt for det etablerede og udøvede familieliv.
Hvis ansøger og den herboende ægtefælle har et herboende fællesbarn, som har en
sådan alder og har været her i så mange år, at det har opnået selvstændig tilknyt-
ning til Danmark.
Hvis den herboende ægtefælles alvorlige sygdom, alvorlige handicap eller høje alder
gør, at det vil være humanitært uforsvarligt at henvise ægtefællerne til at tage ophold
i et hjemland, hvor den herboende ægtefælle ikke kan tilbydes de nødvendige be-
handlings- eller pasningsmuligheder.
Side 2
S 1328 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1328: Bør en svært psykisk skadet veteran, som har ansøgt om familiesammenføring med sin amerikanske kone, efter ministerens opfattelse vejledes om konsekvenserne af at modtage en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik?
3. Udbetaling af offentlig hjælp, der ikke forhindrer ægtefællesammenføring eller med-
fører, at opholdstilladelsen kan inddrages eller nægtes forlænget
Det er kun udbetaling af offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven,
der har betydning for forsørgelseskravet. Offentlig hjælp, der udbetales efter andre love, har
således hverken konsekvenser for muligheden for at opnå opholdstilladelse, eller konse-
kvenser for opholdsgrundlaget for en udenlandsk ægtefælle, som har fået opholdstilladelse,
men endnu ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det er imidlertid ikke alle ydelser, der udbetales efter lov om aktiv socialpolitik eller integrati-
onsloven, som forhindrer, at der gives opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne
til en udenlandsk ægtefælle eller medfører, at opholdstilladelsen kan inddrages eller nægtes
forlænget.
Har den herboende ægtefælle modtaget offentlig hjælp i form af enten enkeltstående ydelser
af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser,
der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, vil dette ikke være til
hinder for ægtefællesammenføring eller have konsekvenser for opholdsgrundlaget for en
udenlandsk ægtefælle, som har fået opholdstilladelse, men endnu ikke er meddelt tidsube-
grænset opholdstilladelse. Dette følger af udlændingelovens § 9, stk. 5, 3. pkt. De to sidst-
nævnte undtagelser gennemgås nærmere nedenfor.
Enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til for-
sørgelse
Hvis en herboende ægtefælle i en periode på 3 år inden, der træffes afgørelse om ægtefæl-
lesammenføring, har modtaget enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse ef-
ter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, vil dette ikke være til hinder for ægtefæl-
lesammenføring. Tilsvarende vil udbetaling af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæs-
sig størrelse til en af ægtefællerne i tiden efter, at den udenlandske ægtefælle er blevet
meddelt opholdstilladelse, ikke betyde, at opholdstilladelsen nægtes forlænget eller inddra-
ges.
Afgørende for om en enkeltstående ydelse kan anses for at være af mindre beløbsmæssig
størrelse er, om den har en sådan karakter og størrelse, at den ikke antages at have indfly-
delse på parrets evne til selvforsørgelse.
I praksis er det eksempelvis antaget, at en enkeltstående ydelse efter lov om aktiv socialpoli-
tik, som havde til formål at dække transportudgifter i forbindelse med et jobskifte, ikke var til
hinder for ægtefællesammenføring. Ydelsen udgjorde et samlet beløb på ca. 900 kr.
Bopælskommunen kan i særlige tilfælde yde hjælp til enkeltudgifter, herunder til sygebe-
handling m.v., særlig hjælp vedrørende børn og hjælp til flytning efter lov om aktiv socialpoli-
tik §§ 81-85 og integrationslovens §§ 35-39. De beløb, der udbetales i medfør af disse be-
stemmelser, vil ofte være beskedne og ikke umiddelbart have betydning for parrets evne til
selvforsørgelse, hvorfor modtagelse af sådanne ydelser typisk ikke vil være til hinder for æg-
Side 3
S 1328 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1328: Bør en svært psykisk skadet veteran, som har ansøgt om familiesammenføring med sin amerikanske kone, efter ministerens opfattelse vejledes om konsekvenserne af at modtage en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik?
tefællesammenføring eller få konsekvenser for opholdsgrundlaget for en udenlandsk ægte-
fælle, som har fået opholdstilladelse, men endnu ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstil-
ladelse.
Det er dog udlændingemyndighederne, som i hver enkelt sag vurderer, om der er tale om en
ydelse, der ikke er omfattet af selvforsørgelseskravet, og som derfor ikke er til hinder for æg-
tefællesammenføring.
De nævnte bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven omhandler hjælp til
rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, der har været ude for ændringer i sine for-
hold, og ved vurderingen af, om en person er berettiget til at modtage en sådan ydelse, ses
der bl.a. på, om personens egen afholdelse af udgiften i afgørende grad vil vanskeliggøre
familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Endvidere ydes hjælpen normalt kun,
hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Det kan forekomme, at ydelser, som er begrundet i enkeltstående tilfælde, udbetales flere
gange. Udlændingeservice vil i sådanne tilfælde foretage en vurdering af, hvorvidt hjælpen
kan anses som enkeltstående ydelser. Der lægges herved afgørende vægt på, om hjælpen
er udbetalt over en kort periode.
Ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor
Hvis en herboende ægtefælle i en periode på 3 år inden, der træffes afgørelse om ægtefæl-
lesammenføring, har modtaget ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder
i stedet herfor, vil dette ikke være til hinder for ægtefællesammenføring. Tilsvarende vil ydel-
ser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, og som udbetales til
en af ægtefællerne i tiden efter, at den udenlandske ægtefælle er blevet meddelt opholdstil-
ladelse ikke betyde, at opholdstilladelsen nægtes forlænget eller inddrages.
Som eksempler på ydelser, der må sidestilles med eller træder i stedet for løn eller pension
kan nævnes:
Ledighedsydelse udbetalt til personer, der opfylder betingelserne for at modtage
fleksydelse med henblik på en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Ledighedsydelse til ansatte i fleksjob i forbindelse med afholdelse af ferie.
Tillæg efter aktivlovens § 27 a, som kan udbetales til førtidspensionister, der ikke
kan få fuld pension som følge af betingelserne om optjening (såkaldte brøk-
førtidspensionister).
Det bemærkes, at udbetaling af fleksydelse sker efter lov om fleksydelse, hvorfor en sådan
udbetaling ikke er til hinder for ægtefællesammenføring eller får konsekvenser for opholds-
grundlaget for en udenlandsk ægtefælle, som har fået opholdstilladelse, men endnu ikke er
meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Derimod vil udbetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til et fleksjob, men som
endnu ikke er påbegyndt fleksjobbet, være til hinder for ægtefællesammenføring og få be-
Side 4
S 1328 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1328: Bør en svært psykisk skadet veteran, som har ansøgt om familiesammenføring med sin amerikanske kone, efter ministerens opfattelse vejledes om konsekvenserne af at modtage en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik?
tydning for opholdsgrundlaget for en udenlandsk ægtefælle, som har fået opholdstilladelse,
men endnu ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Tilsvarende gælder udbetaling af revalideringsydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
Betydningen af tilbagebetaling af ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik eller integra-
tionsloven
Den omstændighed, at et beløb udbetalt efter lov om aktiv social politik eller integrationslo-
ven er ydet under betingelse af tilbagebetaling, eller at modtageren har tilbagebetalt beløbet
frivilligt, vil ikke i sig selv føre til, at udlændingemyndighederne vil anses kravet i udlændinge-
lovens § 9, stk. 5, som opfyldt. Tilbagebetalingen vil imidlertid blive inddraget som et moment
ved vurderingen af, hvorvidt en ydelse henset til karakter og beløbsmæssig størrelse kan
anses som undtaget fra kravet om selvforsørgelse ved ægtefællesammenføring
4. Erklæring om modtagelse af offentlig hjælp
Det påhviler den herboende ægtefælle at dokumentere, at vedkommende ikke har modtaget
offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen
om ægtefællesammenføring. Dette dokumenteres ved, at den herboende ægtefælle indhen-
ter en erklæring fra sin bopælskommune. Erklæringen, som kommunen skal underskrive, er
en del af den ansøgningspakke, som parret udfylder i forbindelse med ansøgningen om æg-
tefællesammenføring.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om, i hvilket omfang den herboende ægtefælle har
modtaget offentligt hjælp. Oplysningerne skal være af en sådan karakter, at Udlændingeser-
vice kan vurdere, om der er tale om enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrel-
se, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller om der er tale om ydelser, der må side-
stilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Det vil sige, at hvis den herboende har modtaget offentlig hjælp, skal erklæringen indeholde
oplysninger om, efter hvilken eller hvilke love hjælpen er udbetalt, hvilket eller hvilke beløb,
der er udbetalt, og hvornår udbetalingen er sket.
På baggrund af oplysningerne i erklæringen vurderer Udlændingeservice, om den herboen-
de ægtefælle i 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring har modtaget offentlig
hjælp, som er til hinder for ægtefællesammenføring.
5. Kommunernes indberetningspligt
Kommunen skal indberette til Udlændingeservice, hvis en af ægtefællerne modtager hjælp
efter aktivloven eller integrationsloven. Indberetningen kan ske uden samtykke. Kommuner-
nes indberetningspligt følger af udlændingelovens § 9, stk. 23.
Indberetningen skal ske umiddelbart efter, at kommunen har imødekommet en ansøgning
om offentlig hjælp fra en af ægtefællerne.
Side 5
S 1328 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1328: Bør en svært psykisk skadet veteran, som har ansøgt om familiesammenføring med sin amerikanske kone, efter ministerens opfattelse vejledes om konsekvenserne af at modtage en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik?
Det skal fremgå af indberetningen, hvilken type ydelse der er udbetalt. Herudover skal det
fremgå i hvilket omfang, ydelsen er udbetalt, det vil sige, hvilket eller hvilke beløb der er ud-
betalt og eventuelt hvor mange gange.
Udlændingeservice skal ud fra de oplysninger, som kommunen indberetter, kunne vurdere,
om der er tale om enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er di-
rekte relateret til forsørgelse, eller om der er tale om ydelser, der må sidestilles med løn eller
pension eller træder i stedet herfor, og dermed er undtaget fra reglen om selvforsørgelse.
Kommunen skal ikke indberette om modtagelse af hjælp, når der ikke er stillet krav om selv-
forsørgelse i forbindelse med ægtefællesammenføringen.
Herudover skal kommunen efter anmodning fra Udlændingeservice afgive en udtalelse om, i
hvilket omfang ægtefællerne inden for en nærmere angivet periode har modtaget hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Dette følger af udlændingeloven § 9, stk. 22.
Vejledningspligt
Hvis kommunen er bekendt med, at den herboende ægtefælle har en udenlandsk ægtefælle,
som har ansøgt om ægtefællesammenføring, eller som påtænker at indgive ansøgning her-
om, skal kommunen vejlede den pågældende om konsekvenserne ved at få udbetalt offent-
lig hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven.
Tilsvarende skal kommunen, hvis der er stillet forsørgelseskrav i forbindelse med ægtefælle-
sammenføring, og en af ægtefællerne ansøger om offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpo-
litik eller integrationsloven, vejlede om, at modtagelse af sådan offentlig hjælp kan have kon-
sekvenser for den udenlandske ægtefælles opholdstilladelse.
Dette følger af de almindelige forvaltningsretlige regler om vejledningspligt.
6. Nægtelse af forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse
En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er betinget af, at parret ikke modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, kan inddrages eller nægtes forlænget, hvis den
udenlandske ægtefælle eller den herboende ægtefælle modtager sådan hjælp. Dette følger
af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4.
En opholdstilladelse meddelt på baggrund af ægtefællesammenføring, som er betinget af
selvforsørgelse, kan således normalt nægtes forlænget eller inddrages, hvis forsørgelses-
kravet ikke længere er opfyldt.
Ved afgørelsen af, om der skal ske inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholds-
tilladelse, skal der tages hensyn til, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må an-
tages at virke særligt belastende for den pågældende på grund af en række humanitære
hensyn. Disse hensyn omfatter bl.a. udlændingens tilknytning til det danske samfund, til-
Side 6
S 1328 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1328: Bør en svært psykisk skadet veteran, som har ansøgt om familiesammenføring med sin amerikanske kone, efter ministerens opfattelse vejledes om konsekvenserne af at modtage en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik?
knytning til herboende personer samt udlændingens alder, helbredstilstand og andre person-
lige forhold. Dette følger af udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1.
Der kan undtagelsesvis være tilfælde, hvor der er tale om en sådan rent midlertidig eller
undskyldelig manglende evne til at opfylde selvforsørgelseskravet, at udlændingemyndighe-
derne vil vælge at se bort fra, at kravet – kortvarigt – ikke er opfyldt.
Eksempler på dette kan være uforskyldt arbejdsløshed som følge af sygdom, ulykke eller
andre omstændigheder. Andre eksempler kan være, hvis der er tale om korterevarende le-
dighedsperioder i forbindelse med jobskifte, eller at den herboende ægtefælle som følge af
sygdom eller som led i en seniorordning vælger at gå på nedsat tid, og hvor den udbetalte
ydelse alene udgør et bagatelagtigt beløb.
Udlændingemyndighedernes vurdering af, om der skal ske inddragelse eller nægtelse af for-
længelse af en opholdstilladelse, vil altid afhænge af en konkret og individuel vurdering af de
samlede omstændigheder i hver enkelt sag.
Side 7