S 1312 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1312: Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del spørgsmål 311 i folketingssamling 2016-17 komme med ministerens holdning til, at det blev holdt skjult, at terroristen Omar Abdel El-Hussein havde en koran på sig, da han blev skudt, herunder om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at oplysningen blev holdt skjult?

Retsudvalget 2016-17
S 1312
Offentligt

Spørgsmål nr. 574 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 26. april 2016 om

opfølgning på evalueringen af terrorangrebet i 2015 oplyse, hvilken person

eller instans, der traf beslutningen om, at oplysningerne om at

gerningspersonen var i besiddelse af en koran, ikke skulle indgå i

evalueringen?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rapporten vedrørende ”Evaluering af myndighedsindsatsen

forud for og i forbindelse med terrorhændelserne den 14. og

15. februar 2015 i København” er afgivet af Rigspolitiet,

Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten.

Der var nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra

Rigspolitiet,

Kriminalforsorgen,

Rigsadvokaten

Københavns Politi, der var ansvarlig for udarbejdelse af

evalueringsrapporten.

I forbindelse med udarbejdelsen af evalueringsrapporten

foretog den nævnte styregruppe en afvejning af, hvilke

oplysninger der kunne offentliggøres, og hvilke oplysninger

der ikke kunne offentliggøres. Om denne afvejning er anført

følgende i evalueringsrapporten s. 25:

”Ambitionen har været at dele oplysninger i videre

omfang, end det ellers vil være tilfældet, for at give

offentligheden et så præcist og dækkende billede af

begivenhederne som muligt. Der er tale om en sag af

særdeles stor samfundsmæssig betydning, som

offentligheden har en væsentlig interesse i at kende til,

og sagen har endvidere helt naturligt været genstand for

en meget omfattende mediebevågenhed.

Det er af hensyn til den fortsatte efterforskning af sagen

dog nødvendigt, at visse oplysninger, navnlig vedrørende

de varetægtsfængslede personer, ikke kommer til

offentlighedens kundskab. Samtidig er det i en hændelse

af den pågældende karakter naturligt og berettiget, at

offentligheden har en væsentlig interesse i at få kendskab

til sagens omstændigheder.

Det kan for det første være udelukket at offentliggøre

oplysninger, fordi der er tale om følsomme

personoplysninger, som er undergivet strafbelagt

tavshedspligt. Tavshedspligt kan også følge af, at det

drejer sig om oplysninger, som indgår i verserende

straffesager, hvor der er foretaget fængslinger i

retsmøder for lukkede døre. Herudover kan det være

udelukket at offentliggøre oplysninger, fordi de er

fortrolige af hensyn til statens sikkerhed, og fordi en

offentliggørelse vil afsløre politiets arbejdsmetoder på en

måde, som kriminelle vil kunne drage fordel af.

Gerningsmandens tre skudvekslinger med politiet er alle

beskrevet i evalueringen, men i varierende

detaljeringsgrad. Mest detaljeret beskrevet er træfningen

ved synagogen, som i vidt omfang er videodokumenteret,

mindre detaljeret beskrevet er træfningen ved

Krudttønden, hvor det præcise forløb har skullet

sammenstykkes af vidneforklaringer, og mindst

detaljeret beskrevet er træfningen ved Svanevej, som

hører under Den Uafhængige Politiklagemyndighedens

kompetence.

Der er på den baggrund i beskrivelsen og gennemgangen

af forløbet foretaget en afvejning af, hvilke oplysninger,

der kan offentliggøres, og hvilke oplysninger, der ikke

kan offentliggøres.”

Som det fremgår, er visse oplysninger ikke offentliggjort i

evalueringsrapporten af hensyn til sagens efterforskning eller

af hensyn til tavshedspligten. Det var på baggrund af disse

hensyn, at styregruppen besluttede ikke at offentliggøre

oplysningen om, at Omar El-Hussein var i besiddelse af en

koran, da han den 15. februar 2015 blev skudt af politiet.”