Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
S 1269
Offentligt
1764372_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 3105
Doknr.
478056
Dato
31-05-2017
Medlem af Folketinget Pernille Skipper (EL) har d. 24. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1269 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1269:
”Mener
ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der i visse tilfælde må foretages en
anbringelse af et barn, selv om både forældre, barn og kommune ønsker aflastning
frem for anbringelse, fordi barnets tilstand kræver døgnbehandling i mere end hver
anden weekend fredag til mandag plus en uge årligt, og vil ministeren tage initiativer
for at lave loven om, så kommunerne får mulighed for at bevilge fast aflastning, der er
bedre tilpasset individuelle familiers behov?”
Svar:
Jeg mener, at serviceloven giver gode rammer for, at kommunerne kan yde den nød-
vendige støtte og hjælp til børn og unge og deres familier - med udgangspunkt i bar-
nets tarv.
Det gælder også i forhold til aflastning, hvor serviceloven indeholder en række mulig-
heder for at etablere aflastningsordninger til et barn eller en ung efter forskellige be-
stemmelser, afhængig af de konkrete behov og forhold i den enkelte sag.
Kommunen skal for eksempel yde afløsning eller aflastning til forældre, der passer et
barn eller en ung med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis aflastningen
ydes af hensyn til forældrene, og herunder også af hensyn til forældrenes mulighed for
at yde omsorg til søskende, kan aflastningen ydes efter servicelovens § 44, jf. § 84.
Hvis et barn eller en ung har behov for særlig støtte, kan kommunen også yde støtte i
form af aflastning efter reglerne i servicelovens § 52 om særlig støtte på baggrund af
en børnefaglig undersøgelse.
Det er min opfattelse, at de forskellige regler i serviceloven supplerer hinanden og er
med til at sikre den nødvendige fleksibilitet i tilbuddene. Derfor kan de forskellige reg-
ler om afløsning og aflastning også, efter en konkret vurdering af det enkelte barns og
familiens behov, anvendes i kombination med hinanden.
Med principafgørelsen 44-11, som omtales i begrundelsen for spørgsmålet, har Anke-
styrelsen afgrænset forholdet mellem anbringelse uden for hjemmet og aflastningsop-
hold efter servicelovens § 52.
Jeg synes overordnet, at det er fornuftigt, at der fastlægges nogle rammer for, hvornår
der er tale om aflastning, og hvornår opholdet får et sådant omfang, at der reelt må
siges at være tale om en anbringelse uden for hjemmet.
S 1269 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1269: Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der i visse tilfælde må foretages en anbringelse af et barn, selv om både forældre, barn og kommune ønsker aflastning frem for anbringelse, fordi barnets tilstand kræver døgnbehandling i mere end hver anden weekend fredag til mandag plus en uge årligt, og vil ministeren tage initiativer for at lave loven om, så kommunerne får mulighed for at bevilge fast aflastning, der er bedre tilpasset individuelle familiers behov?
Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at ændre reglerne på området på nuvæ-
rende tidspunkt.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2