Spm. nr. S 987 (omtrykt)

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Claus Kvist Hansen (DF) (medspørger: Bent Bøgsted (DF) ) :

Synes ministeren, at det er acceptabelt, at et rumænsk byggefirma i Aarhus får stribevis af påbud fra Arbejdstilsynet, men fortsat kan udøve virksomhed?

Værsgo.

Tak for det. Synes ministeren, at det er acceptabelt, at et rumænsk byggefirma i Aarhus får stribevis af påbud fra Arbejdstilsynet, men fortsat kan udøve virksomhed?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det korte svar er nej. Men måske skulle det ledsages af en uddybning. Det er fuldstændig uacceptabelt, at en virksomhed på den her måde groft tilsidesætter hensynet til sikkerhed på en byggeplads og gentagne gange overtræder loven og også undlader at rette ind, når den får påbud fra Arbejdstilsynet. Sikkerheden skal være i orden, ellers skal der slås hårdt ned fra de forskellige myndigheders side. Derfor blev det også aftalt med arbejdsmiljøaftalen fra 2015 at forhøje bøderne, bl.a. i gentagelsestilfælde.

Samtidig sætter Arbejdstilsynet i sådanne sager ind med et skærpet tilsyn, og jeg har fået oplyst, at Arbejdstilsynet siden september 2016 har besøgt den konkrete virksomhed 12 gange på den samme byggeplads, og der er givet i alt 33 afgørelser. Jeg har også fået oplyst, at Arbejdstilsynet har indkaldt virksomheden, bygherren og hovedentreprenøren til et møde i løbet af april for gøre det helt klart, hvilke krav der følger af den danske lovgivning. Arbejdstilsynet vil følge virksomheden tæt og give de rumænske myndigheder besked om virksomhedens overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen i Danmark. Det er en del af samarbejdet som følge af håndhævelsesdirektivet.

Men det er også vigtigt at slå fast, at Arbejdstilsynet ikke kan lukke virksomheden. Jeg mener som udgangspunkt heller ikke, at det bør være Arbejdstilsynets opgave. Effekten ville være tvivlsom, fordi virksomheden efterfølgende bare ville kunne etablere sig under et nyt navn eller et nyt cvr-nummer.

Når det er sagt, skal vi som bekendt til at se på, hvordan vi kan gøre det samlede arbejdsmiljø bedre. Derfor har jeg netop også taget initiativ til i arbejdsmiljøforligskredsen, som Dansk Folkeparti er en del af, at vi skal se på gennem et ekspertudvalg, hvordan vi kan styrke vores arbejdsmiljø. I den forbindelse kommer vi jo også til at diskutere, om de regler, der i dag er gældende i forhold til sanktioner, opfylder det behov, som vi mener er til stede.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for, at ministeren som udgangspunkt er enig i, at det ikke er acceptabelt, men det er jo stadig væk sådan, at virksomheden fortsætter, og selv om Arbejdstilsynet følger virksomheden tæt, som det hedder, så er resultatet jo stadig væk, at den her virksomhed gang på gang overtræder den ene paragraf i arbejdsmiljølovgivningen efter den anden groft, men stadig væk fortsætter. Så er spørgsmålet ikke, om sanktionsmulighederne, om strafniveauet er for lavt? For uanset hvordan man vender og drejer det, udstiller en virksomhed, som bevidst blæser højt og flot på reglerne, men får lov til at fortsætte, vel, kan man sige, myndighederne som ineffektive, tænker jeg. Hvad tænker ministeren om det?

Værsgo.

Jeg tænker to ting. Først og fremmest tror jeg også, at vi bliver nødt til at gribe i egen barm og sikre et endnu bedre samarbejde mellem de offentlige myndigheder, mellem Arbejdstilsynet og f.eks. politiet. For det andet er jeg helt åben over for at diskutere, hvorvidt der er behov for yderligere sanktioner og yderligere skærpelser i forhold til dem, der groft tilsidesætter arbejdsmiljøet, hvilket jo kan have fatale konsekvenser for dem, der måtte arbejde på de arbejdspladser, som i den forbindelse kan være berørt, men for den sags skyld også for de omgivelser, som kan blive påvirket af et dårligt arbejdsmiljø.

Tak. Spørgeren.

Igen vil jeg sige tak for ordene. Den dag i dag kører det her firma, og i princippet kan de være i gang med at overtræde lovgivningen lige nu. Jeg skal ikke kunne sige, om virksomheden rent faktisk har betalt de bøder, den har fået, men der er jo en eller anden risiko for, at bøder og alle mulige andre krav bliver parkeret i selskabet, som så lukker, hvorefter man etablerer et nyt. Kort sagt, er signalværdien af den her historie ikke den uheldige, at mange andre lovlydige virksomheder måske lidt opgiver troen på, at systemet beskytter den lovlige virksomhed, fordi man kan se, at den ulovlige virksomhed simpelt hen får lov til at løbe om hjørner med myndighederne?

Værsgo.

Det er jo en helt åben dør, hr. Claus Kvist Hansen løber ind. Det er jo også derfor, jeg siger, at det er i arbejdsmiljøforligskredsen, som Dansk Folkeparti også er en del, det giver mening at diskutere, hvorvidt der skal laves yderligere sanktioner, yderligere opstramninger i forhold til den type virksomheder, som sagen her handler om. Jeg synes generelt, det er en uskik at stå og sagsbehandle en enkelt sag her i Folketingssalen, men generelt set oplever vi problemer af den karakter, som er skitseret, og der er ikke nogen tvivl for mig om, at der skal vi tage yderligere politiske initiativer. Men det kommer vi altså til at drøfte i arbejdsmiljøforligskredsen, og det glade budskab er, at der er Dansk Folkeparti også med.

Tak. Så er der en medspørger, og det er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. I den forbindelse ved vi jo godt, at det her er en af de virksomheder, der sådan set ser stort på, hvad der sker. Dansk Folkeparti har tidligere foreslået, at virksomheder, der kommer til Danmark og arbejder på den måde, skulle lægge et depositum på f.eks. 20.000 kr., for så var man sikker på, at man havde dækket bøden ind, hvis de ikke vil betale. Er ministeren indstillet på at lave en opstramning, der går ud på, at hvis ministeren vil have, at de skal have fri adgang til Danmark og arbejde, skal man kunne sige, at udenlandske virksomheder skal lægge et depositum på 20.000 kr. i RUT-registeret, og når de så rejser ud af landet og de har levet op til alle de krav, de skal, så får de selvfølgelig pengene tilbage? Vil ministeren være med til at se på det? Ministeren sagde lige, det var en åben dør, der blev sparket ind, men er der mulighed for, at ministeren vil være med til at se på det?

Værsgo til ministeren.

Den åbne dør, der blev sparket ind, var i forhold til et andet spørgsmål. Men generelt sparker Dansk Folkeparti jo åbne døre ind på beskæftigelsesområdet. Jeg er helt indstillet på at diskutere yderligere sanktioner, men det skal selvfølgelig også være foreneligt med EU-retten, og det er jeg ikke i stand til at svare på på stående fod. Men jeg glæder mig til de drøftelser, som vi skal have. Jeg kommer ikke til at stå og holde hånden over virksomheder, der ser stort på arbejdsmiljø, og som gentagne gange ikke er i stand til at overholde den lovgivning, der gælder i Danmark.

Værsgo.

Det glæder mig, hvis ministeren er åben over for det, for så kunne vi tage det på det næste møde, vi har, i arbejdsmiljøforligskredsen og se på, hvordan vi skal stramme op. Jeg kan ikke se, at det kan skade noget, hvis vi siger, man skal lægge et depositum, når man arbejder i Danmark. Og lever man op til alle de krav, der er blevet stillet, får man selvfølgelig pengene tilbage, når man rejser ud af landet. Det kan jeg ikke se at der skulle være nogen der har noget imod. Men jeg ved jo, at ministerens parti selv har været imod det i sin tid. Så spørgsmålet er, om der er kommet nye toner, og om ministeren er klar til at stramme yderligere op over for adgangen til Danmark for de her virksomheder.

Værsgo til ministeren.

Jeg er indstillet på at se på de løsninger, der kan lade sig gøre, og som også er forenelige med EU-retten. Hvordan de løsninger så skabes bedst muligt, bliver en drøftelse, som vi ikke tager i Folketingssalen. Det kan vi gøre i forligskredsen. Og det er jo helt klart, at det er arbejdsmiljøforligskredsen, som ofte mødes, og hvor det her tema bestemt også er relevant at diskutere.

Tak, og så er det tilbage til hovedspørgeren, hr. Claus Kvist Hansen. Værsgo.

Tak for det. Jamen vi kom jo vidt omkring i de forskellige spørgsmål. Jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at det er en uskik at sagsbehandle i Folketingssalen. Men sagen er jo den, at virkelighedens verden er et puslespil af alle mulige små sager, så når jeg rejser en sag som den her, er det selvfølgelig dels ud fra den konkrete situation, ud fra konkrete sager, dels med henblik på, hvad skal man sige, et generelt fremtidigt sigte.

Jeg vil se frem til de drøftelser, som beskæftigelsesministeren vil indkalde til. Jeg har bare lige brug for en gang for alle at få ministerens bekræftelse på, at det her jo er en form for social dumping med den vinkel, at det er arbejdsmiljøet, man konkurrerer på, og at det er utrolig vigtigt at få det stoppet.

Ministeren.

Vi kommer heldigvis langt omkring, og spørgsmålet kredser om mange forskellige temaer. Da ministre jo svarer på alt, som der bliver stillet spørgsmål om, vil jeg også bestræbe mig på at gøre det. Jeg er et hundrede procent enig med Dansk Folkeparti i, at man skal have et meget stærkt fokus på at sikre, at arbejdsmiljøet bliver overholdt. Og jeg er et hundrede procent enig i, at det ikke er acceptabelt at se de her gentagne overtrædelser. Så ønsker Dansk Folkeparti – det gør jeg sådan set også selv – at se på, hvordan man kan komme det til livs i højere grad, end tilfældet er i dag. Der er det gode budskab, at det kommer vi tilbage til at diskutere i arbejdsmiljøforligskredsen, og den er Dansk Folkeparti heldigvis også en del af.

Tak til hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er stillet til beskæftigelsesministeren, så beskæftigelsesministeren bliver på sin plads, og det er stillet af hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

(Talen er under udarbejdelse)