Jeg er helt med på, at det nu er nogle år siden, vi afskaffede lukkeloven, men det betyder dog ikke, at alle butikker har åbent hele tiden – det synes jeg alligevel ville være et hårdt krav.
Det er jo klart, at jeg som den Venstremand, jeg er, er optaget af, at vi fortsat har et decentralt politi i Danmark, men jeg er samtidig også optaget af, at vi har et effektivt politi, hvor politikredsens grænser ikke nødvendigvis sætter en grænse for, at man kan operere på tværs.
Vi har jo også oplevet, f.eks.
i forbindelse med indbrud, at de her tværgående indsatsgrupper har en god virkning.
Så alt i balance.
Når man så dertil lægger det meget tunge pres, som jeg nævnte før der er på dansk politi, ja, så er vi for tiden både i forhold til at effektivisere, men også i forhold til det pres, der ligger på dansk politi, nødt til at foretage nogle prioriteringer, som jeg tror vi alle sammen synes er besværlige.