Det er fair nok, at man ikke vil udtale sig om en konkret sag.
I forhold til ministerens svar om at give hånd der, hvor det forekommer naturligt:
Når man har at gøre med en person, som af princip ikke giver hånd, så vil denne person jo aldrig give hånd, heller ikke når det måtte forekomme os andre naturligt.
Og i hvilke situationer vil det i så fald ikke være naturligt at give hånd?
I forhold til om det er en konkret situation, vil jeg sige:
Jamen det er jo en konkret situation, fordi vi konkret har at gøre med en, som altså af princip nægter at give hånd.
Men det er ikke det eneste, der er.
Den her person er sådan set i 2007 blevet anmeldt for landsforræderi, og det er af hr.
Rasmus Jarlov, som er medlem af ministerens parti.
Og der er det da naturligt at spørge:
Når man har en person ansat, som har været anklaget for landsforræderi, og som man så har gående rundt i Fyns Politi, er det så bare uden betydning?
Altså, der er jo en signalværdi i det, og man må tro, at ministeren i hvert fald på et tidspunkt har haft den holdning, at den her person måske har nogle lidt ekstreme holdninger.