Spm. nr. S 1193

1) Til justitsministeren af:

Lars Aslan Rasmussen (S):

Hvad agter ministeren at gøre fremadrettet, i forhold til at der endnu en gang bliver opfordret til drab på jøder fra en moské i Danmark?

Er vedkommende klar til oplæsning? Ja, værsgo.

Tak. Hvad agter ministeren at gøre fremadrettet i forhold til, at der endnu engang bliver opfordret til drab på jøder fra en moské i Danmark?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, som jeg bestemt synes er meget, meget relevant at drøfte i disse tider. Jeg tror, vi alle sammen kan blive enige om, at de middelalderlige udtalelser, som er gengivet fra prædikenen, er afskyvækkende. Den slags udtalelser er udtryk for et had, som vi aldrig skal acceptere slår rod her i Danmark. De har ikke nogen plads i det danske samfund.

Det har det jødiske samfund derimod. De har været en del af Danmark i flere hundrede år, og vi er i løbende dialog med det jødiske samfund. Så sent som den 17. marts i år besøgte jeg det jødiske samfund her i København, da jeg besøgte synagogen i Krystalgade, hvor vi havde en god drøftelse af bl.a. deres sikkerhed, både der, men også mere generelt.

Regeringen skærpede også sidste år lovgivningen med den såkaldte imamlov, som strammer grebet om dem, der som led i religiøs oplæring undergraver vores love og værdier ved at billige strafbare handlinger som f.eks. drab. Myndighederne ser med meget, meget stor alvor på disse sager.

Nu er der så en efterforskning i gang af den konkrete sag, som lige har været fremme, og hvis der er grundlag for at rejse en straffesag, vil det naturligvis ske.

Spørgeren.

Tak for besvarelsen. Nu har det jødiske samfund jo oplevet rigtig mange ting på det sidste, og set i lyset af, hvor få danske jøder der er, så er det jo ganske alvorligt. Altså, vi har set angreb på den jødiske skole og hærværk mod den jødiske slagter, en proisraelsk demonstration måtte evakueres fra Christiansborg, og vi har haft en underskriftindsamling mod navngivne jødiske journalister. Og vi har haft overfald på danske jøder og også et drab på en ung jødisk mand.

Er ministeren enig i, at vi står med en særlig udfordring, som jo ikke alene kan løses med en imamlov? For den her gang var det godt nok en udenlandsk imam, der opfordrede til drab på jøder, men for ikke så lang tid siden havde vi jo en dansk imam i Grimhøjmoskeen, der sagde stort set det samme.

Ministeren.

Tak. Jeg er enig i, at vi har en særlig udfordring her. Nu nævner spørgeren selv en række eksempler, og det er jo også det, der gør, at vi er i en meget tæt dialog med det jødiske samfund om sikkerhed. Det er faktisk tilfældet.

For de eksempler, der bliver nævnt her, gør jo netop, at vi skal være meget opmærksomme på, hvordan udviklingen i det her er, og hvad det er for nogle tiltag, der er brug for. Og det gør vi, og der er løbende kontakt. Så det er et område, der kræver en særlig opmærksomhed.

Spørgeren.

Noget af det, der har været fremme i debatten omkring den her imam, der har opfordret til drab på jøder, er, at det jo ikke kun handler om drab, men også en generel stigmatisering af et mindretal.

Derfor vil jeg gerne spørge justitsministeren om noget. Når man skal komme efter de her mennesker, kan man bl.a. bruge racismeparagraffen. Og som jeg forstår det, kan jeg læse, at hr. Naser Khader fra De Konservative mener, at den skal afskaffes, og det mente den tidligere konservative formand, Lars Barfoed, også.

Hvad mener justitsministeren om racismeparagraffen?

Ministeren.

Det er meget klart i De Konservatives program og i vores »Vision 2034«, at vi som parti mener, at den skal afskaffes.

Jeg tror, hvis jeg skal være helt ærlig, at der er mange måder at komme efter de her typer på. Jeg synes ikke nødvendigvis, at det hviler på en racismeparagraf. Vi skal ikke føre kampen ind i vores egen lejr, tænker jeg. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi alle sammen står sammen om at bekæmpe de her typer med alle midler, så det jødiske samfund kan føle sig tryg og sikker i Danmark. Jeg er helt sikker på, at der findes måder at komme efter dem på – på den ene eller den anden eller den tredje måde.

Spørgeren for det sidste spørgsmål.

Jeg tænker, at der i hvert fald bliver en mulighed mindre, hvis man også afskaffer racismeparagraffen. Det jødiske samfund har jo også brugt den her mulighed, som racismeparagraffen giver, for at komme efter de her imamer. Har regeringen nogen aktuelle planer om, at den skal afskaffes i den her regeringsperiode?

Ministeren.

Nej, det er ikke en drøftelse, regeringen har haft, og det er ikke en plan, som regeringen har eller har lagt frem. Nu blev der henvist til hr. Naser Khader, og jeg gik ud fra, at jeg også lidt blev spurgt som konservativ partiformand om, hvor partiet står. Men det er ikke på nuværende tidspunkt regeringens synspunkt, at man skal afskaffe den paragraf, og der har heller ikke været drøftelser af det.

Men uanset hvad er jeg sikker på, at spørgeren og jeg er fuldstændig enige om, at vi, uanset hvilken paragraf vi har, skal komme efter de her typer. Vi skal for det første gøre alt, for at de overhovedet ikke kommer ind i landet, og hvis det for det andet er folk, der bor her i Danmark, skal vi finde alle de muligheder, vi kan, for at komme efter dem og få dem straffet, så vi kan holde en beskyttende hånd over det jødiske samfund.

Med det siger vi tak til såvel spørgeren som justitsministeren.

Den næste spørger er hr. Benny Engelbrecht, og det er et spørgsmål til finansministeren.