Undervisningsudvalget 2016-17
L 58
Offentligt
1694862_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
30-11-2016
I forbindelse med behandlingen af (L 58) Forslag til Lov om gymnasiale
uddannelser har udvalget i brev af 22. november 2016 stillet følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. november 2016 fra
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, jf. L 58 – bilag 3
.
”
Svar:
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne kritiserer ændringen af
kompetencekravet til undervisere i matematik i det fremsatte forslag til
en ny gymnasielov. I lovforslaget er kravene til lærerkompetencer for det
erhvervsgymnasiale område og det almengymnasiale område harmonise-
ret. Dels er det helt naturligt at harmonisere områderne, når der er tale
om ligeværdige uddannelser, og dels er det ikke meningsfuldt at have
forskellige regler for undervisere i de forskellige gymnasiale uddannelser,
når man som lærer efter opnået pædagogikum i én uddannelse uden vi-
dere kan opnå ansættelse i en anden gymnasial uddannelse.
Kravene til lærerkompetencer blev af flere interessenter, som indgav
høringssvar til det første lovudkast, opfattet som en sænkelse af kravene
og som en markant og uhensigtsmæssig åbning i forhold til ansættelse af
professionsbachelorer. I det lovudkast, der behandles i øjeblikket, er den
generelle harmonisering mellem de erhvervsgymnasiale og de almen-
gymnasiale uddannelser med hensyn til lærerkompetencer fastholdt. Med
de krav, der forslås i lovforslaget, vil det derfor fortsat være muligt for
erhvervsgymnasierne at ansætte undervisere med en professionsbache-
loruddannelse eller tilsvarende i kombination med relevant videreuddan-
nelse og eventuelt fagligt kvalificerende beskæftigelse i centrale erhvervs-
gymnasiale fag. Det drejer sig om tekniske, teknologiske, herunder in-
formationsteknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske
fag.
 L 58 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-2016 fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
I det lovudkast, der var sendt i høring, indgik også matematik i denne
gruppe af fag. Men i forhold til netop matematik er der blevet lyttet til
kritikken fra høringssvarene, blandt andre den matematikkommission,
der er nedsat for at give input til de nye læreplaner. Ræsonnementet hos
de kritiske interessenter var, at lovforslaget på dette punkt var i strid med
den særlige indsats, som forligskredsen i øvrigt har besluttet at iværksætte
for at styrke elevernes kundskaber i matematik. Derfor er matematik nu
fjernet fra rækken af fag, hvor man kan opnå undervisningskompetence
med en professionsbachelor og efterfølgende kvalificering.
Kravene til lærerkompetencer indebærer, at institutionernes ledelser har
ansvar for at sikre, at kompetencerne hos lærere, der ansættes efter den-
ne bestemmelse, lever op til kompetencekravene til undervisere på de
gymnasiale uddannelser.
Jeg er bevidst om, at der kan være rekrutteringsproblemer i matematik.
Alligevel har forligskredsen valgt at prioritere hensynet til elevernes ma-
tematikkompetencer og indføre et obligatorisk B-niveau for næsten alle
elever. Rekrutteringsproblemet skal derfor løses ad anden vej, for ek-
sempel ved opkvalificering af undervisere, der ikke opfylder kravene, og
eventuelt ved midlertidige ansættelser. Der findes allerede opkvalifice-
ringstilbud, og Undervisningsministeriet vil løbende være i dialog med
Uddannelses- og Forskningsministeriet om, hvordan videre- og efterud-
dannelsesbehovet i øvrigt kan dækkes bedst muligt.
Alt i alt mener jeg, at erhvervsgymnasierne fortsat har gode muligheder
for at ansætte undervisere, hvis baggrund afspejler fagligheden i både det
tekniske og det merkantile gymnasium og i eux-forløb. Jeg vil også pege
på, at det ifølge lovudkastet fortsat vil være et krav, at lærere, der under-
viser i de erhvervsrelaterede fag,
skal
have mindst to års relevant er-
hvervserfaring. Denne bestemmelse er netop med til at sikre det anven-
delsesorienterede aspekt i disse fag.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne stiller desuden forslag
om, at skolerne efter ansøgning skal kunne tilkoble et tredje studieret-
ningsfag. I lovforslaget findes allerede en mulighed for at ansøge om
lokale studieretninger, men det er ikke tanken, at lokale studieretninger
skal være en udbredt praksis. En af grundtankerne i de faste studieret-
ninger, som forligskredsen er enige om at indføre, er, at udbuddet skal
være overskueligt og ensartet på både store og små gymnasier.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne peger på, at der blandt
de faste studieretninger for det almene gymnasium findes studieretninger
med tre fag. De naturvidenskabelige studieretninger med tre fag sikrer, at
eleverne har de krævede fag og niveauer til de relevante videregående
 L 58 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-2016 fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
3
uddannelser. Her er htx-eleverne allerede godt klædt på i kraft af den
obligatoriske fagrække. De sproglige studieretninger med tre sprogfag i
det almene gymnasium har en faglig tyngde inden for sprog, som svarer
til de sproglige studieretninger med to fag i det merkantile gymnasium,
hvor engelsk A er obligatorisk for alle. De strukturelle forskelle i studie-
retningerne på tværs af de tre treårige uddannelser er således fastsat net-
op med henblik på en ensartet faglig tyngde.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne peger desuden på, at
en mulighed for at udbyde studieretninger med idræt B for Team Dan-
mark-elever nu indgår i lovforslaget. I det oprindelige lovudkast indgik
idræt B som et muligt studieretningsfag for alle elever i det tekniske
gymnasium, men ikke i de øvrige uddannelser. Det affødte kritiske hø-
ringssvar fra særligt stx-sektoren, hvor idræt B i dag er et populært stu-
dieretningsfag. Argumentationen drejede sig blandt andet om, at man
anså det for væsentligt at kunne tilbyde studieretninger med idræt B for
elever under Team Danmark-ordningen. Det særlige ønske i forhold til
Team Danmark-elever er i det fremsatte lovforslag imødekommet ved, at
idræt B kan indgå i visse studieretninger i stx-uddannelsen, som kun kan
udbydes for netop disse elever og altså ikke for stx-elever i almindelig-
hed. Problemstillingen syntes særligt at optage stx-sektoren. For de er-
hvervsgymnasiale uddannelser er der derfor ikke sket ændringer.
Med venlig hilsen
Merete Riisager