Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 56
Offentligt
1708670_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
Sagsnr.
2016 - 9237
Doknr.
432465
Dato
06-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 5 (L 56) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 5:
”Kan ministeren give konkrete eksempler på, hvilke klager der evt. ikke længere vil
blive behandlet af Statsforvaltningens tilsyn?”
Svar:
1.
Statsforvaltningens stillingtagen til, om der er anledning til, at Statsforvaltningen
tager en sag op til behandling, vil også efter lovforslaget bero på en konkret vurdering.
Det er derfor vanskeligt positivt at angive, hvilke sager Statsforvaltningen må forven-
tes ikke at rejse med de nye rammer.
2.
Statsforvaltningen er dog på baggrund af konkrete sager, som har været behandlet
i det kommunale tilsyn i medfør af de gældende rammer for Statsforvaltningens sags-
udvælgelse, kommet med en umiddelbar vurdering af lovforslagets forventede konse-
kvenser i forhold til Statsforvaltningens sagsudvælgelse.
Det er Statsforvaltningens umiddelbare opfattelse, at lovforslaget ikke vil have den
samme betydning for sager vedrørende kommunal- og myndighedsfuldmagt, sager
vedrørende den kommunale styrelseslov, sager vedrørende regionsloven og sager om
forvaltningsret og offentlig ret, eftersom behandlingen af disse sager generelt og over-
vejende må antages at understøtte tilsynets formål.
Statsforvaltningen forventer videre, at der fremadrettet fortsat vil være fokus på navn-
lig behandling af tilsynssager om kommunale og regionale aktindsigtsafgørelser som
følge af de forudsætninger, som antages at følge af offentlighedsloven i forhold til
behandling af sådanne sager.
På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at det i overvejende grad vil
være henvendelser i enkeltsager inden for sektorlovsområdet, som tilsynet – under
overholdelse af de generelle principper i lovforslagets bemærkninger – ikke vil under-
søge nærmere og/eller ikke vil behandle.
Sektorlovsområdet omfatter f.eks. sager inden for miljø, bolig, skole, social og sund-
hed. Som en kategori af sådanne sager, nævner Statsforvaltningen sager, hvor der
også findes en klageinstans, som har særlig ekspertise inden for området, men hvor
klageinstansen har afvist sagen af formelle årsager. F.eks. en fristoverskridelse.
 L 56 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvilke klager der evt. ikke længere vil blive behandlet af Statsforvaltningens tilsyn, til økonomi- og indenrigsministeren
1708670_0002.png
Det bemærkes i den forbindelse, at det kommunale tilsyns kompetence inden for sek-
torområdet er begrænset af særlige klage- og tilsynsmyndigheder som f.eks. Natur- og
Miljøklagenævnet og Ankestyrelsen, da tilsynet viger for disse. Hvor tilsynet viger, vil
tilsynet sørge for videresendelse eller orientering om rette myndighed.
3.
Statsforvaltningen er på baggrund af disse forventede generelle tendenser kommet
med konkrete eksempler på sager, som efter Statsforvaltningens vurdering ikke ville
være blevet taget op til undersøgelse og behandling, hvis de rammer, som lovforsla-
get vil give Statsforvaltningen, havde været gældende.
Som eksempel på
sager vedrørende kommunal- og myndighedsfuldmagt, sager ved-
rørende den kommunale styrelseslov, sager vedrørende regionsloven og sager om
forvaltningsret og offentlig ret,
som Statsforvaltningen efter en lovændring formentlig
ikke ville foretage nærmere undersøgelser af eller undergive behandling, nævner
Statsforvaltningen følgende sag:
Statsforvaltningens j.nr. 2014-85836 ”Salg af arealer med regnvandsbassiner”
Sagen vedrørte en kommunes salg af arealer med regnvandsbassiner til kommunens
spildevandsselskab.
Statsforvaltningen afgav en udtalelse i sagen, hvorefter det var Statsforvaltningens opfat-
telse, på baggrund af en realitetsbehandling af sagen med inddragelse af ressortlovgiv-
ning, at kommunen ikke kunne overdrage arealerne med den af kommunen anførte
hjemmel.
Det stod imidlertid også klart, at Statsforvaltningen på andet grundlag ville have givet
samtykke efter bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens henholds-
vis regionens faste ejendomme, uagtet at der ikke var ansøgt herom fra kommunens
side.
Som eksempel på
sager inden for sektorlovsområdet, som ikke handler om generelle,
tværgående eller alvorlige problemstillinger,
nævner Statsforvaltningen følgende sag:
Statsforvaltningens j.nr. 2015-67171 ”Ansøgning om fritagelse ikke sket rettidigt”
Sagen vedrørte en kommunes afgørelse om afvisning af fritagelse for betaling af er-
hvervsaffaldsgebyr i medfør af affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 4, under henvisning til,
at den omhandlede virksomhed ikke havde nogen produktion og ikke genererede nogen
form for affald.
Det var Statsforvaltningens opfattelse, på baggrund af kommunens høringssvar og sa-
gens øvrige oplysninger, at klager ikke rettidigt havde ansøgt om fritagelse i medfør af
affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 5, og at virksomheden ikke var omfattet af affaldsbe-
kendtgørelsens obligatoriske fritagelsesbestemmelser i affaldsbekendtgørelsens § 60,
stk. 1-3.
Som eksempel på
sager inden for sektorlovsområdet, som ikke kan siges at have en
fremadrettet eller generel betydning,
nævner Statsforvaltningen følgende sag:
Statsforvaltningens j.nr. 2014-207961 ”Madleverandør til skole”
Sagen vedrørte bl.a. en skoleleders beslutning om at ophæve samarbejdet med skolens
tidligere madleverandør og etablere samarbejde med en ny madleverandør. Spørgsmå-
let var, om kompetencen til at ophæve og indgå aftaler om madleverandør tilkom skole-
lederen eller skolebestyrelsen.
Ministeriets for Børn, Undervisning og Ligestilling udtalte den 29. marts 2016 til brug for
sagen, at det ikke fremgår af folkeskoleloven, at skolebestyrelsen er tillagt kompetence
til at beslutte, hvem der skal levere mad til en skole.
2
 L 56 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvilke klager der evt. ikke længere vil blive behandlet af Statsforvaltningens tilsyn, til økonomi- og indenrigsministeren
1708670_0003.png
Det var Statsforvaltningens opfattelse, at skolelederens beslutning om at ophæve sam-
arbejdet med den tidligere madleverandør og indgå aftale med en ny madleverandør til
skolen var i overensstemmelse med folkeskolelovens § 44, stk. 9, og § 45, stk. 1, og at
kommunen ved sin godkendelse af skolelederens dispositioner vedrørende madordning
ikke havde overtrådt lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelsen af.
Som eksempel på
sager inden for sektorlovsområdet, hvor der findes en klageinstans,
men hvor klageinstansen har afvist sagen af formelle årsager, og hvor sagen ikke kan
siges at have generel betydning,
nævner Statsforvaltningen følgende sag:
Statsforvaltningens j.nr. 2015-77841 ”Kommuneplan og VVM-redegørelse”
Borgeren klagede til Natur- og Miljøklagenævnet, som afviste sagen på grund af over-
skridelse af klagefristen og siden afviste at genoptage sagen.
Borgeren skrev til Statsforvaltningen 10 måneder efter nævnets afslag på genoptagelse.
Natur- og Miljøklagenævnet ville kunne tage stilling til, om et udført vejprojekt var ændret
så væsentligt, at det krævede en ny VVM-redegørelse. Det var det samme spørgsmål,
han rejste over for Statsforvaltningen – blot formuleret på den måde, om kommunen ikke
har pligt til at overholde den vedtagne kommuneplan og VVM-redegørelse.
Sagen blev afvist efter høring af kommunen, da Statsforvaltningen på baggrund af kom-
munens redegørelse ikke fandt grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse af
sagen ville føre til en konstatering af, at kommunen havde overtrådt den lovgivning, som
Statsforvaltningen påser overholdelsen af.
Borgeren har 2 gange bedt Statsforvaltningen om at genoptage sagen.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
3