Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 56
Offentligt
1708652_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
Sagsnr.
2016 - 9237
Doknr.
432465
Dato
06-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 1 (L 56) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes redegøre for, om der med den foreslåede ændring om målretning i
Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssager kan komme til at ske en indskrænkning
af borgernes muligheder for at få behandlet en sag, og har ministeren gjort sig overve-
jelser om, hvilke sager dette i givet fald kunne dreje sig om?”
Svar:
1.
Lovforslaget ændrer ikke ved det kommunale tilsyns kompetenceområder og ind-
skrænker ikke tilsynets muligheder for at tage sager op. Statsforvaltningen vil som i
dag bl.a. kunne se på konkrete enkeltsager fra f.eks. borgere, virksomheder og andre
som led i tilsynet.
Lovforslaget indebærer en indskrænkning af de tilfælde, hvor Statsforvaltningen er
forpligtet til efter en juridisk forundersøgelse at tage sager op på baggrund af en hen-
vendelse fra andre. Statsforvaltningen får således i videre omfang end i dag mulighed
for at afvise at undersøge og udtale sig om konkrete enkeltsager, som Statsforvaltnin-
gen ikke ud fra de overordnede formål med det kommunale tilsyn finder har betydning
for kommunerne og regionerne som helhed.
Lovforslaget har således til formål at give Statsforvaltningen bedre mulighed for at
målrette tilsynet mod de sager, som ud fra de overordnede formål med det kommuna-
le tilsyn har størst betydning for kommunerne og regionerne, dvs. hvor der er størst
behov for, at Statsforvaltningen sætter ind i forhold til det overordnede formål med
tilsynet.
Det overordnede formål med det kommunale tilsyn er at overvåge, at kommunerne og
regionerne handler i overensstemmelse med lovgivningen, når kommunerne og regio-
nerne udøver den magt, der følger af, at de er offentlige forvaltningsmyndigheder.
Lovforslaget giver Statsforvaltningen rammerne for i højere grad at kunne prioritere de
henvendelser, som Statsforvaltningen modtager som led i det kommunale tilsyn, ud
fra betydningen for kommuner og regioner som helhed.
2.
Særligt i forhold til behandling af enkeltsager om en eller flere borgeres forhold vil
jeg herudover gerne fremhæve, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
Statsforvaltningen ved overvejelserne om, hvorvidt der er anledning til at rejse en til-
synssag, også vil kunne inddrage, om en sag objektivt set har stor økonomisk eller
administrativ betydning for en eller flere kommuner og regioner, organisationer, for-
eninger, borgere m.fl.
L 56 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om der med den foreslåede ændring om målretning i Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssager kan komme til at ske en indskrænkning af borgernes muligheder for at få behandlet en sag, til økonomi- og indenrigsministeren
1708652_0002.png
En sags økonomiske betydning vil både kunne være et udslag af objektivt store øko-
nomiske eller administrative følgevirkninger for en gruppe af kommuner, regioner,
organisationer, foreninger, borgere m.fl., men også objektivt store økonomiske eller
administrative konsekvenser for den enkelte kommune, region, organisation, forening,
borger m.fl.
På den baggrund vil det i forhold til behandling af enkeltsager om en eller flere borge-
res forhold således navnlig være sager, der ikke har stor økonomisk eller administrativ
betydning for en eller flere kommuner og regioner, organisationer, foreninger, borgere
m.fl., som Statsforvaltningen fremadrettet ikke kan forventes at undersøge og evt.
behandle i samme omfang som efter de gældende regler.
For så vidt angår konkrete eksempler på bl.a. sådanne sager henvises til svaret på L
56, spørgsmål 5.
3.
Det er i den forbindelse vigtigt at have for øje, at selv hvis Statsforvaltningen ikke
finder grundlag for at undersøge og evt. behandle en sag, er man som borger eller
virksomhed m.v. ikke efterladt uden muligheder.
Man vil som i dag kunne rette henvendelse til ministeriet, der som øverste tilsynsmyn-
dighed bl.a. kan pålægge Statsforvaltningen at tage en sag op til behandling, jf. § 54 i
lov om kommunernes styrelse. Et pålæg efter § 54 i lov om kommunernes styrelse
forudsætter, at Statsforvaltningen ikke har truffet en beslutning om ikke at rejse en
sag. Endvidere vil ministeriet bl.a. selv kunne behandle sager eller give Statsforvalt-
ningen pålæg om at behandle sager, der er af principiel eller generel betydning eller
har alvorlig karakter, men som Statsforvaltningen har besluttet ikke at tage op til be-
handling, jf. § 53, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse.
Man vil også som i dag kunne rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand med
henblik på, at ombudsmanden kan bedømme, om kommunen eller regionen har hand-
let i strid med gældende ret eller på anden måde gjort sig skyldig i fejl eller forsøm-
melse ved udøvelsen af kommunens eller regionens opgaver, jf. ombudsmandslovens
§ 21. Ved bedømmelsen af kommuner og regioner skal ombudsmanden tage hensyn
til de særlige vilkår, hvorunder disse myndigheder virker, jf. ombudsmandslovens § 8.
Klager over kommuner og regioner kan indgives til ombudsmanden af enhver, jf. om-
budsmandslovens § 13. Ombudsmanden afgør, om en klage giver tilstrækkelig anled-
ning til en undersøgelse, jf. ombudsmandslovens § 16.
Endelig vil Statsforvaltningen som i dag vejlede borgere m.fl. om relevante særlige
klage- eller tilsynsmyndigheder som f.eks. Ankestyrelsen eller Natur- og miljøklage-
nævnet. Hvis en særlig klage- eller tilsynsmyndighed kan tage stilling til borgerens
sag, viger det kommunale tilsyn, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Som anført i lovforslagets bemærkninger vejledes afsenderen i overensstemmelse
med forvaltningslovens § 7, stk. 1, om relevante klage- og tilsynsmyndigheder, hvis
Statsforvaltningen ikke har kompetence til at behandle henvendelsen.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
2