Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
10-11-2016
I forbindelse med behandlingen af (L 36) Forslag til Lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og
frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) har
udvalget i brev af 28. oktober 2016 efter ønske fra Carolina Magdalene
Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 26:
”Ministeren bedes kommentere på, om to tilsynssager på 15 år er til-
strækkelig dokumentation for at fremsætte dette lovforslag.”
Svar:
Knap en femtedel af landets grundskoleelever går i skole på en fri grund-
skole, og med lovforslaget er vi med til at sikre, at alle børn på frie
grundskoler bliver forberedt til at leve i et samfund som det danske med
frihed og folkestyre.
Det er rigtigt vigtigt, at det statslige tilsyn har tilstrækkelig med redskaber
til at gennemføre et skærpet tilsyn med en fri grundskole i de tilfælde,
hvor der er problemer med efterlevelse af frihed og folkestyre-kravet.
Dette gælder, uanset om der er én eller en række skoler, som har udfor-
dringer.
Lovforslaget indeholder en række initiativer, der dels øger fokus på de-
mokratisk dannelse og på skoler med udfordringer i forhold til frihed- og
folkestyre-kravet og endvidere styrker forældres mulighed for at følge
kvaliteten på den enkelte skole i forbindelse med det lokale tilsyn. Der
indføres blandt andet kortere valgperioder for tilsynsførende, et mere
uvildigt tilsyn med karensperiode, indberetning og registrering af den
enkelte tilsynsførendes tilsynsskoler, en styrket tilsynserklæring og en
styrket uddannelse af de certificerede tilsynsførende