Fremsat den 6. oktober 2016 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love1)

(Inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner og kvalificering af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb samt ny organisering i Miljø- og Fødevareministeriet)

§ 1

I lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014, EU-Tidende nr. L 311, side 32, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper og samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (direktiv om miljøkvalitetskrav), EU-Tidende 2008, nr. L 348, side 84.«

2. I § 2, nr. 1 og 3, ændres »Indvand« til: »Indlandsvand«, og i nr. 4 og 5, ændres »indvand« til: »indlandsvand«.

3. § 2, nr. 2, affattes således:

»2) Grundvand: Alt vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden.«

4. I § 2, nr. 9, ændres »§ 9« til: »bekendtgørelse om basisanalyser«.

5. I § 2 indsættes efter nr. 13 som nyt nummer:

»14) Delopland: Landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer til et bestemt punkt i et vandløb (normalt en sø eller et vandløbssammenløb).«

Nr. 14-43 bliver herefter nr. 15-44.

6. I § 2, nr. 25, der bliver nr. 26, ændres »de miljøkvalitetskrav, der« til: »de miljøkvalitetskrav, der er fastsat af EU, og som«, og »bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav« ændres til: »bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand«.

7. I § 2, nr. 30, der bliver nr. 31, ændres »bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav« til: »bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand«.

8. I § 2, nr. 31, der bliver nr. 32, ændres »stoffer nævnt i liste over de vigtigste forurenende stoffer« til: »stoffer omfattet af liste over de vigtigste grupper af forurenende stoffer«, og »bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav« ændres til: »bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand«.

9. I § 11, stk. 1, ændres »vandforekomsten er påvirket« til: »vandforekomsten er så påvirket«.

10. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, fastsætte, at en grænseoverskridende forurening, der stammer fra en udenlandsk forureningskilde, under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, overskrides i et overfladevandområde.«

11. I § 19, stk. 3 indsættes som stk. 4.

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af regler fastsat med hjemmel i stk. 1, for gennem injektion af kuldioxidstrømme i geologiske formationer at modvirke klimaændringer.«

12. I § 22 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet skal varetage andre opgaver end nævnt i stk. 2.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

13. I § 22, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »kommunalbestyrelserne,« til: »kommunalbestyrelserne«, og efter »stk. 2« indsættes: »og opgaver, som kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet skal varetage efter regler fastsat i medfør af stk. 4«.

14. I § 25, stk. 1, indsættes efter »§ 22, stk. 2«: », og om opgaver, som kommunalbestyrelserne skal varetage efter regler fastsat i medfør af § 22, stk. 4«.

§ 2

I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres »Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen« til: »ministeriets styrelser«.

§ 3

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1585 af 10. december 2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og § 3 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 22 a, stk. 5, 8. pkt., og i § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt. og 2, ændres »Naturstyrelsen« til: »miljø- og fødevareministeren«.

§ 4

I lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 20. oktober 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 21, stk. 1, 4. pkt., og i § 29 c, 1. pkt., ændres »Naturstyrelsen« til: »Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning«.

§ 5

I lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrificering af jernbanen, som ændret ved § 5 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, og i § 5, stk. 2, ændres »Naturstyrelsen« til: »Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning«.

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslagets hovedindhold er en delvis udmøntning af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative om en Fødevare- og landbrugspakke fra 22. december 2015.

Det fremgår af aftalen, at parterne er enige om, at alle vandløb i vandområdeplanerne med et opland på under 10 km2, skal vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. Kommunerne skal under inddragelse af lokale vandråd have til opgave ud fra deres lokale viden at melde tilbage, om de er enige i, at den opdaterede afgrænsning af vandløb stemmer med de opstillede kriterier. De kan desuden kvalificere udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb. Parterne er senere blevet enige om, at også den sidstnævnte opgave skal varetages af kommuner og vandråd. Endelig har regeringen besluttet, at kommuner og vandråd tillige kan kommentere på, om der er vandløbsindsatser, der er videreført fra første vandplanperiode til anden planperiode, som det økonomisk eller miljømæssigt ikke vil være hensigtsmæssigt at gennemføre.

Desuden indeholder forslaget ændringer af nogle af definitionerne i lov om vandplanlægning, som indebærer en sprogligt mere korrekt gennemførelse af vandrammedirektivet. Derudover indsættes en ikke tidligere gennemført definition i vandrammedirektivet. Der indsættes endvidere bemyndigelser til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om grænseoverskridende forurening fra udenlandske forureningskilder og om myndigheders fravigelse af foranstaltninger for at modvirke klimaændringer.

Forslaget vedrører endelig delvis gennemførelse af regeringens beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser. Af planen »Bedre Balance« fremgår det, at ca. 3.900 statslige arbejdsplader skal flyttes fra København til andre egne af landet. I den forbindelse blev det besluttet at opdele Naturstyrelsen i to styrelser, en ny Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Naturstyrelsen. Forslaget ændrer de bestemmelser, hvor der i de gældende love er anført Naturstyrelsen til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Delingen er sket pr. 1. juli 2016.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Yderligere interessentinddragelse

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 19 i lov om vandplanlægning, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler, som for hvert vandområdedistrikt fastlægger et indsatsprogram med henblik på opfyldelse af de konkrete miljømål, der er fastlagt i regler udstedt efter lovens § 7, stk. 1. Af lovens § 22, stk. 2, fremgår, at kommunalbestyrelserne i et hovedvandopland udarbejder forslag til hele eller dele af indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger. På initiativ af visse nærmere angivne organisationer kan der inden for et hovedvandopland oprettes vandråd, som kan rådgive kommunerne ved udarbejdelse heraf, jf. lovens § 25, stk. 1.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erfaringerne fra udarbejdelse af indsatsprogrammer for anden planperiode har vist, at kommunernes og vandrådenes arbejde med udarbejdelse af forslag til dele af indsatsprogrammet samlet set var en succes.

Regeringen ønsker at styrke den lokale inddragelse i vandplanlægningen yderligere.

Lov om vandplanlægning indeholder alene hjemmel til at forpligte kommunerne til at udarbejde forslag til hele eller dele af indsatsprogrammet, herunder at forpligte kommunerne til at inddrage vandrådene i dette arbejde (hvis der blandt interessenterne er ønske om at oprette vandråd). Med henblik på en yderligere styrkelse af lokalinddragelse i vandplanlægningen foreslås det derfor, at der som et supplement til lovens 22 indsættes en bemyndigelse, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet under inddragelse af vandråd skal varetage andre opgaver.

Forslaget er en delvis opfølgning på aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative om en Fødevare- og landbrugspakke fra 22. december 2015. Med bemyndigelsen får miljø- og fødevareministeren således bl.a. mulighed for at forpligte kommunerne til under inddragelse af vandråd at vurdere afgrænsning af vandområder og bidrage til kvalificering af udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandområder. Bemyndigelsen vil skulle udmøntes i en bekendtgørelse og vil også kunne anvendes til at udmønte fremtidige ønsker om yderligere inddragelse af kommuner og vandråd i vandplanlægningen.

2.2. Tilføjelse og ændring af definitioner m.v.

2.2.1. Gældende ret

Lov om vandplanlægning § 2 indeholder en række definitioner, som overvejende gengiver den dansksprogede version af vandrammedirektivets definitioner ordret.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er ikke i dag i lov om vandplanlægning en definition af »delopland«, jf. vandrammedirektivets artikel 2, nr. 14, og enkelte definitioner i loven er ikke i overensstemmelse med almindelig dansk sprogbrug.

Der foreslås derfor, at der i lovens § 2 indsættes en definition af »delopland«. Desuden foreslås ændringer og præciseringer af en række af definitionerne i loven med henblik på en sprogligt mere korrekt gennemførelse vandrammedirektivet i dansk ret og som følge af ændringer af titler mv. på nationale bekendtgørelser. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2-8.

2.3. Gennemførelse af direktivbestemmelser

2.3.1. Vandrammedirektivet

2.3.1.1. Gældende ret

Det følger af § 11 i lov om vandplanlægning, at miljø- og fødevareministeren for specifikke vandforekomster kan fastsætte mindre strenge miljømål end de generelle miljømål god overfladevandstilstand, god grundvandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Fastsættelse af sådanne mindre strenge miljømål forudsætter, at vandforekomsten er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, og at de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af de menneskelige aktiviteter, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.

Det følger endvidere af § 19 i lov om vandplanlægning, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler, som for hvert vandområdedistrikt fastlægger et indsatsprogram med henblik på opfyldelse af de konkrete miljømål, der er fastlagt i regler udstedt efter lovens § 7, stk. 1. Indsatprogrammet skal ifølge lovens § 20 omfatte bl.a. grundlæggende foranstaltninger, som ifølge § 20, stk. 2, er foranstaltninger, der gennemfører EU-lovgivning, som allerede er fastsat i sektorlovgivningen, og eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af EU-retlige forpligtelser. Af bemærkninger til loven fremgår, at der blandt de grundlæggende foranstaltninger, som allerede er gennemført, er forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand.

2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og de foreslåede ordninger

Lovens § 11 om fastsættelse af mindre strenge mål gengiver tekstnært vandrammedirektivets artikel 4, stk. 5, som denne bestemmelse fremgår af den dansksprogede version af direktivet. En formulering i nævnte artikel 4, stk. 5, som er videreført i loven, adskiller sig i imidlertid fra andre sprogversioner, hvilket kan skabe uklarhed om bestemmelsens indhold. Der foreslås derfor en ændring heraf med henblik på, at bestemmelsen får det præcise indhold, som var hensigten ved vedtagelsen af direktivet.

Vandrammedirektivet blev ved direktiv om geologisk lagring af kuldioxid ændret således, at medlemsstaterne uanset direktivets generelle forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand under visse betingelser og med det formål at modvirke klimaændringer kan tillade injektion af kuldioxidstrømme til oplagringsformål i geologiske formationer, som af naturlige årsager er permanent uegnede til anden anvendelse.

Eftersom nævnte ændring af vandrammedirektivet ikke er gennemført i dansk lovgivning, og idet Danmark har fået en uformel henvendelse fra Europa-Kommissionen herom, foreslås det, at der i loven indsættes en bemyndigelse, hvorefter miljø- og fødevareministeren for at modvirke klimaændringer kan fastsætte regler om fravigelse af indsatsprogrammet, der som ovenfor nævnt omfatter forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand.

2.3.2. Direktiv om miljøkvalitetskrav

2.3.2.1. Gældende ret

Det følger af § 19 i lov om vandplanlægning, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler, som for hvert vandområdedistrikt fastlægger et indsatsprogram med henblik på opfyldelse af de konkrete miljømål, der er fastlagt i regler udstedt efter lovens § 7, stk. 1. Disse miljømål fastlægges bl.a. med henblik på, at alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster senest den 22. december 2015 opnår god tilstand, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 2, og at alle kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder senest den 22. december 2015 opnår godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 3, medmindre andet er fastsat efter lovens §§ 10-13. Miljø- og fødevareministeren har med hjemmel i lovens § 8 fastsat, at god tilstand for overfladevand og godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder bl.a. indebærer, at EU-fastsatte og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer er overholdt.

2.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Direktiv om miljøkvalitetskrav fastsætter i artikel 6, at en medlemsstat under visse betingelser ikke anses for at have misligholdt sine forpligtelser som følge af overskridelse af de miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer, som er fastsat i direktivet, hvis overskridelsen skyldes en forureningskilde uden for den nationale jurisdiktion.

Eftersom der ikke i dag er regler i dansk lovgivning om, at myndigheder kan undlade at sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer i situationer, hvor kilden til forurening befinder sig uden for dansk jurisdiktion, og hvor danske myndigheder derfor ikke har umiddelbar mulighed for indgriben, foreslår regeringen, at der i loven indsættes en bemyndigelse, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at en grænseoverskridende forurening, der stammer fra en udenlandsk forureningskilde, under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at miljøkvalitetskrav overskrides.

2.4. Forskellige love - ny organisering i Miljø- og Fødevareministeriet

2.4.1. Gældende ret

I en række lovbestemmelser er henvist til Naturstyrelsen: § 45, stk. 2, 1. pkt., i lov om kemikalier fastsætter, at Naturstyrelsen skal bistå ministeren ved varetagelsen af opgaver, der påhviler ministeren; § 22 a, stk. 5, i lov om råstoffer fastsætter, at bod for manglende efterforskning af området betales til Naturstyrelsen, og § 28 i samme lov fastsætter, at Naturstyrelsen skal underrettes om beliggenheden m.v. af råstofboringer eller prøvegravninger i jorden og modtage indberetning af undersøgelsesresultater; § 21 i lov om stormflod og stormfald fastsætter, at Naturstyrelsen skal udpege sagkyndige til Stormrådet; § 29 c, 1. pkt., fastsætter, at hvor det i loven eller i regler udstedt i medfør af loven er forudsat, at dokumenter, som er udstedt af andre end Stormrådet, forsikringsselskaber og disses taksatorer eller Naturstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt de pågældende dokumenter; § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, i lov om elektrificering af jernbanen fastsætter regler om, at Naturstyrelsen skal høres forud for transportministerens godkendelse efter bestemmelserne.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den 1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to styrelser: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Naturstyrelsen. Det foreslås derfor, at ovenævnte lovbestemmelser, der bl.a. henlægger opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen, som fra den 1. juli 2016 varetages af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, ændres. Behovet for disse ændringer skyldes det forhold, at Naturstyrelsen fortsat består som en selvstændig styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet, men en væsentlig del af Naturstyrelsens hidtidige opgaver og beføjelser varetages nu af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 2-5.

3. Forholdet til Aarhus-konventionen

Forslaget om inddragelse af kommunalbestyrelser og vandråd i vandplanlægningen vurderes at være i overensstemmelse med Aarhus-konventionen (bekendtgørelse nr. 10 af 13. marts 2003 af Aarhus-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet med senere ændringer).

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske og administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

En udmøntning af bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 12, for så vidt angår opdatering af kriterier for afgrænsning af vandløb og kvalificering af udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb indebærer merudgifter for Miljø- og Fødevareministeriet på i alt ca. 35 mio. kr. i 2016-2017. Finansieringen heraf er tilvejebragt med aftalen om Fødevare- og landbrugspakken.

Udgifterne omfatter aftaler med forskningsinstitutioner om udarbejdelse af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb, metodeudvikling samt udvikling af it-værktøjer, der vil udgøre grundlaget for screening og undersøgelse af specifikke vandløb.

Hertil kommer udgifter til kommunikation og øvrig understøttelse af kommunernes og vandrådenes arbejde. Der tages udgangspunkt i det grundlag, som kommunerne anvendte i forbindelse med vandrådsarbejdet i april-oktober 2014.

For kommunerne indebærer udmøntning af lovforslagets § 1, nr. 12, ved udstedelse af bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes opgaver for så vidt angår opdatering af kriterier for afgrænsning af vandløb og kvalificering af udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandområder merudgifter for kommunerne på i alt ca. 15 mio. kr. i 2016-2017.

Kommunerne får nye opgaver med vurdering af, om den opdaterede afgrænsning af vandområder stemmer overens med de opstillede kriterier, og bidrag til kvalificering af udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandområder. Desuden vil de få opgaver med sekretariatsbetjening af vandrådene, herunder facilitering af møder med vandrådene. Hertil kommer ressourceforbrug til planlægning og afholdelse af møder, udarbejdelse af referater og indstillinger til Miljø- og Fødevareministeriet, ekskursioner og evt. konsulentbistand mv.

Det forventes, at der igen vil blive etableret vandråd i alle 23 hovedvandoplande.

De økonomiske rammer for opgaverne efter lovforslagets § 1, nr. 12-14, vil blive aftalt med KL. Finansiering er tilvejebragt med aftalen om Fødevare- og landbrugspakken.

Lovforslagets § 1, nr. 1-11, og §§ 2-5 har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken staten eller kommunerne.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser, men § 1, nr. 12-14, understøtter gennemførelsen af indsatsen for beskyttelse af vandmiljøet bl.a. ved at lægge vægt på dialog og lokal inddragelse. En øget dialog med interessenter forventes at medføre en større forståelse for den besluttede indsats og dermed lette indsatserne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets § 1 indebærer bl.a. en sprogligt mere korrekt gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) i dansk ret samt en gennemførelse af dele af direktivet, der ikke tidligere har været gennemført i dansk ret. Derudover gennemfører lovforslaget dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (miljøkvalitetskravdirektivet).

Forslagets §§ 2-5 har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte organisationer

Udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juni til den 29. juni 2016 været i høring hos følgende organisationer, myndigheder m.v.: Advokatsamfundet, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Akvakultur, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Dansk Møllerforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Danske Advokater, Danske Vandløb, Danske Regioner, Det Økologiske Råd, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa) Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD), Friluftsrådet, Hedeselskabet, Ingeniørforbundet i Danmark (IDA), KL, Kommunalteknisk Chefforening (KTC), Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Skovdyrkerforeningerne, Spildevandsteknisk Forening, Sportsfiskerforbundet, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovforslagets § 1, nr. 1, nyaffatter fodnoten til lovens titel.

Med forslaget tilføjes Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (direktiv om miljøkvalitetskrav), således at det af fodnoten fremgår, at loven også gennemfører dele af dette direktiv.

Forslaget er en konsekvens af, at loven nu også gennemfører art. 6, stk. 1, i dette direktiv. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Til nr. 2

Lovforslagets § 1, nr. 2, ændrer den betegnelse, som er defineret i lovens § 2, nr. 3, og som anvendes om alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladen og alt grundvand på landsiden af den basislinje, hvorfra bredden af territoriale farvande måles.

I lovens § 2, nr. 3, er der fastsat en definition af »Indvand«. Bestemmelsen gennemfører definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 3. Endvidere henvises der i lovens § 2, nr. 1, 4 og 5 til »Indvand« og »indvand«. Sidstnævnte bestemmelser gennemfører vandrammedirektivets art. 2, nr. 1, 4 og 5.

Det foreslås, at »Indvand« ændres til »Indlandsvand« i lovens § 2, nr. 3, og at »indvand« ændres til »indvandsland« i § 2, nr. 4 og 5.

Betegnelsen »indvand«, der er anvendt i den dansksprogede version af vandrammedirektivet, og som er ordret gennemført i lov om vandplanlægning, er ukorrekt i forhold til, hvad den efter definitionen i direktivets art. 2, nr. 3, dækker over. »Indvand« betegner på dansk et mindre havområde, der ligger omgivet eller beskyttet af land. Om områder inden for et større landområde, beliggende i en vis afstand fra kysten, anvendes på dansk betegnelsen »indland«. Om stillestående vand og strømmende vand på jordoverfladen og grundvand, som findes i sådanne områder, bør derfor anvendes betegnelsen »indlandsvand«.

Forslaget er således udtryk for en sprogligt mere korrekt gennemførelse af definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 3, i dansk ret. Med forslaget tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 3

Lovforslagets § 1, nr. 3, ændrer lovens definition af grundvand.

I lovens § 2, nr. 2, er fastsat en definition af »Grundvand« med henblik på gennemførelse af definitionen af grundvand i vandrammedirektivets art. 2, nr. 2.

Definitionen i af grundvand i den dansksprogede version af direktivet adskiller sig fra andre versioner, herunder den engelsksprogede, og er siden lovens vedtagelse i 2013 blevet berigtiget i direktivet.

Med forslaget gennemføres ordret den berigtigede definition af grundvand i vandrammedirektivets art. 2, nr. 2.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 4

Lovforslagets § 1, nr. 4, ændrer en henvisning i lovens definition af stærkt modificeret vandområde.

I lovens § 2, nr. 9, er fastsat en definition af »Stærkt modificeret vandområde«. Af bestemmelsen fremgår, at et stærkt modificeret vandområde er: »En forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af miljøministeren i henhold til bestemmelserne i § 9«. Bestemmelsen gennemfører definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 9.

I vandrammedirektivets art. 2, nr. 9 er »Stærkt modificeret vandområde« defineret som: »forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af medlemsstaten i henhold til bestemmelserne i bilag II«. Dette bilag II fastsætter bl.a., at medlemsstaterne skal foretage en første karakterisering af overfladevandområder og herunder karakterisere overfladevandområder som en af følgende kategorier overfladevand: vandløb, søer, overgangsvande, kystvande, kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder.

Den nævnte bestemmelse i vandrammedirektivets bilag II er i dansk ret gennemført i bekendtgørelse om basisanalyser.

Det foreslås derfor, at definitionen i lovens § 2, nr. 9, ændres, så der i definitionen henvises til »bestemmelserne i bekendtgørelse om basisanalyser«.

Forslaget er således udtryk for en mere direktivnær gennemførelse af definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 9, i dansk ret. Med forslaget tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 5

Lovforslagets § 1, nr. 5, fastsætter en definition af »Delopland«.

Loven indeholder ikke i dag en definition af »Delopland«.

Med forslaget gennemføres definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 14, af »Delopland«. Der er tale om en ordret gennemførelse af definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 14.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 6

Lovforslagets § 1, nr. 6, ændrer en henvisning i lovens definition af god kemisk tilstand for overfladevand.

I lovens § 2, nr. 25, er fastsat en definition af »God kemisk tilstand for overfladevand«. Af bestemmelsen fremgår, at god kemisk tilstand for overfladevand er: »Den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand i kapitel 4, dvs. den kemiske tilstand, der er nået i et overfladevandområde, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.«

Bestemmelsen gennemfører definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 24, hvori der er henvist til miljøkvalitetskrav, der er fastlagt i vandrammedirektivets bilag IX og i medfør af direktivets artikel 16, stk. 7, eller anden relevant fællesskabslovgivning, hvori der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsplan. Den nuværende formulering af lovens § 2, nr. 25, er egnet til at skabe tvivl om, hvorvidt kemisk tilstand vedrører overholdelse af alene de EU-fastsatte miljøkvalitetskrav eller vedrører overholdelse af både EU-fastsatte og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav. Det foreslås derfor præciseret i bestemmelsen, at kemisk tilstand ve?d­rører overholdelse af alene EU-fastsatte miljøkvalitetskrav.

Da endvidere både EU-fastsatte og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav efter lovens vedtagelse er blevet flyttet til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, foreslås det at ændre henvisningen i definitionen.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 7

Lovforslagets § 1, nr. 7, ændrer en henvisning i lovens definition af prioriterede stoffer.

I lovens § 2, nr. 30, er fastsat en definition af »Prioriterede stoffer«. Af bestemmelsen fremgår, at prioriterede stoffer er: »De stoffer, som fremgår af liste over prioriterede stoffer i bilag til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav. Heriblandt prioriterede farlige stoffer, som fremgår af nævnte liste over prioriterede stoffer.«

Listen over prioriterede stoffer er siden lovens vedtagelse blevet flyttet til bilag til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Det foreslås at ændre henvisningen i definitionen i overensstemmelse hermed.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 8

Lovforslagets § 1, nr. 8, ændrer lovens definition af forurenende stof.

I lovens § 2, nr. 31, er fastsat en definition af »Forurenende stof«. Af bestemmelsen fremgår, at et forurenende stof er: »Ethvert stof, der kan forårsage forurening, herunder navnlig stoffer nævnt i liste over de vigtigste forurenende stoffer i bilag til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.«

Den i definitionen omhandlede liste over de vigtigste forurenende stoffer er siden lovens vedtagelse blevet flyttet til bilag til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Det foreslås at ændre henvisningen i definitionen i overensstemmelse hermed. Da endvidere listen, som ordret gennemfører en liste i bilag VIII til vandrammedirektivet, omfatter grupper af forurenende stoffer nærmere end individuelle forurenende stoffer, foreslås det at foretage en præcisering heraf, svarende til en præcisering foretaget i bekendtgørelsen.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 9

Lovforslagets § 1, nr. 9, ændrer i lovens § 11, stk. 1.

Af lovens § 11 fremgår, at miljø- og fødevareministeren for specifikke vandforekomster kan fastsætte mindre strenge miljømål end de generelle miljømål god overfladevandstilstand, god grundvandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Fastsættelse af sådanne mindre strenge miljømål forudsætter, at vandforekomsten er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, og at de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af de menneskelige aktiviteter, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.

Lovens § 11 gengiver tekstnært vandrammedirektivets artikel 4, stk. 5, som denne bestemmelse fremgår af den dansksprogede version af direktivet. En formulering i nævnte artikel 4, stk. 5, adskiller sig imidlertid fra andre sprogversioner, herunder bl.a. den engelsksprogede, den fransksprogede, den svensksprogede og den tysksprogede version, ifølge hvilke de pågældende vandforekomster skal være så påvirkede (EN: »so affected«; FR: »tellement touchées«; SV: »så påverkade«; DE: »so beeinträchtigt«) af menneskelig aktivitet, at opfyldelse af de fastlagte mål er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Forhandlingssproget var engelsk. Formuleringen i den dansksprogede version kan skabe uklarhed om bestemmelsens indhold.

Med henblik på, at bestemmelsen får det præcise indhold, som var hensigten ved vedtagelsen af direktivet, foreslås lovens § 11, stk. 1, ændret. Således ændres »vandforekomsten er påvirket« til »vandforekomsten er så påvirket«.

Forslaget er udtryk for en gennemførelse af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 5, i dansk ret.

Til nr. 10

Lovforslagets § 1, nr. 10, indsætter en ny bestemmelse om grænseoverskridende forurening.

Lovens § 19 fastsætter, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler, som for hvert vandområdedistrikt fastlægger et indsatsprogram med henblik på opfyldelse af de konkrete miljømål, der er fastlagt i regler udstedt efter lovens § 7, stk. 1. Disse miljømål fastlægges bl.a. med henblik på, at alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster senest den 22. december 2015 opnår god tilstand, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 2, og at alle kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder senest den 22. december 2015 opnår godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 3, medmindre andet er fastsat efter lovens §§ 10-13. Miljø- og fødevareministeren har med hjemmel i lovens § 8 fastsat, at god tilstand for overfladevand og godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder bl.a. indebærer, at EU-fastsatte og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer er overholdt.

Artikel 6, stk. 1, i direktiv om miljøkvalitetskrav fastsætter, at en medlemsstat under visse betingelser ikke anses for at have misligholdt sine forpligtelser som følge af overskridelse af de miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer, som er fastsat i direktivet, hvis overskridelsen skyldes en forureningskilde uden for den nationale jurisdiktion.

Eftersom artikel 6, stk. 1, i direktiv om miljøkvalitetskrav ikke er gennemført i dansk ret, foreslås det, miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at en grænseoverskridende forurening, der stammer fra en udenlandsk forureningskilde, under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, overskrides i et overfladevandområde.

Sådanne regler vil skulle indeholde forudsætninger om, at ministeren i den konkrete situation kan dokumentere, at overskridelsen skyldtes en forureningskilde uden for den nationale jurisdiktion, at ministeren på grund af denne grænseoverskridende forurening ikke havde mulighed for at træffe effektive foranstaltninger til at opfylde de pågældende miljøkvalitetskrav, og at ministeren havde benyttet de koordineringsmekanismer, der er omhandlet i artikel 3 i vandrammedirektivet, og om nødvendigt havde benyttet sig af bestemmelserne i art. 4, stk. 4-6, i samme direktiv for de forekomster af vand, der var ramt af grænseoverskridende forurening.

Forslaget er en gennemførelse af art. 6, stk. 1, i direktiv om miljøkvalitetskrav i dansk ret.

Til nr. 11

Med lovforslagets § 1, nr. 11, bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om fravigelse af reglerne fastsat med hjemmel i lovens § 19, stk. 1, for gennem injektion af kuldioxidstrømme i geologiske formationer at modvirke klimaændringer.

Lovens § 19, stk. 1, fastsætter, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler, som for hvert vandområdedistrikt fastlægger et indsatsprogram med henblik på opfyldelse af de konkrete miljømål, der er fastlagt i regler udstedt efter lovens § 7, stk. 1. Indsatprogrammet skal ifølge lovens § 20 omfatte bl.a. grundlæggende foranstaltninger, som ifølge § 20, stk. 2, er foranstaltninger, der gennemfører EU-lovgivning, som allerede er fastsat i sektorlovgivningen, og eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af EU-retlige forpligtelser. Af bemærkninger til loven fremgår, at der blandt de grundlæggende foranstaltninger, som allerede er gennemført, er forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand.

Vandrammedirektivets artikel 11 indeholder regler om indsatsprogrammet. Med artikel 32 i direktiv om geologisk lagring af kuldioxid (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid) blev vandrammedirektivets artikel 11 ændret. Således blev der i vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra j, efter tredje led som fjerde led indsat regler om, at medlemsstaterne uanset vandrammedirektivets generelle forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand kan tillade, at der fastsættes betingelser for injektion af kuldioxidstrømme til oplagringsformål i geologiske formationer, som af naturlige årsager er permanent uegnede til anden anvendelse, forudsat at injektionen foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid eller ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde, jf. dets artikel 2, stk. 2.

Eftersom ovennævnte ændring af vandrammedirektivet ikke er gennemført i dansk lovgivning, og idet Danmark har fået en uformel henvendelse fra Europa-Kommissionen herom, foreslås det, at der i lovens § 19, indsættes et nyt stk. 3, hvorefter miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fravigelse af reglerne fastsat med hjemmel i lovens § 19, stk. 1, for gennem injektion af kuldioxidstrømme i geologiske formationer at modvirke klimaændringer.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra j, 4. led, i dansk ret.

Med bestemmelsen vil ministeren kunne fastsætte betingelser for injektion af kuldioxidstrømme til oplagringsformål i geologiske formationer, som af naturlige årsager er permanent uegnede til anden anvendelse, forudsat at injektionen foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid eller ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde, jf. dets artikel 2, stk. 2.

En udmøntning af bestemmelsen forudsætter, at der forinden i folketingssalen er taget principiel stilling til lagring af CO2 på land, som det fremgår af betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 12. maj 2011 (Betænkning over Forslag til ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Implementering af CCS-direktivet, efterforskning og indvinding af geotermisk energi, påbud om tredjepartsadgang til anlæg til indvinding, behandling og transport af olie og gas m.v.)), jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg B, til lovforslag L 141.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 12

Med lovforslagets § 1, nr. 12, bemyndiges ministeren til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet skal varetage andre opgaver end de opgaver, der er nævnt i lovens § 22, stk. 2.

Efter lovens § 19, skal miljø- og fødevareministeren fastsætte regler, som for hvert vandområdedistrikt fastlægger et indsatsprogram med henblik på opfyldelse af de konkrete miljømål, der er fastlagt i regler udstedt efter lovens § 7, stk. 1. Af lovens § 22, stk. 2, fremgår, at kommunalbestyrelserne i et hovedvandopland udarbejder forslag til hele eller dele af indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger. På initiativ af visse nærmere angivne organisationer kan der inden for et hovedvandopland oprettes vandråd, som kan rådgive kommunerne ved udarbejdelse heraf, jf. lovens § 25, stk. 1.

Med forslaget indsættes som nyt stk. 4 i lovens § 22 en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om, at kommuner i samarbejde med vandråd skal varetage andre opgaver end den, de allerede er tillagt i loven.

Bestemmelsen om oprettelse af vandråd er ikke et direktivkrav. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1 om yderligere interessentinddragelse.

Til nr. 13 og 14

Lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, fastsætter, at lovens gældende § 22, stk. 4, (der med forslaget bliver til § 22, stk. 5), hvorefter ministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem kommunalbestyrelserne og lovens § 25 om oprettelse af vandråd m.v. tillige findes at skulle gælde for de opgaver, der fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 22, stk. 4.

Forslagene er en konsekvens af § 1, nr. 12.

Endelig rettes med forslaget i nr. 13 en grammatisk fejl i lovens § 22, stk. 2.

Til § 2

Det fremgår af kemikalielovens § 45, stk. 2, 1. pkt., at ministeren bistås af Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen ved varetagelsen af de opgaver, der påhviler ministeren efter loven. Bestemmelsen foreslås ændret, således at den alene angiver, at ministeriets styrelser bistår ministeren. Det er op til ministeren at beslutte organiseringen af ministeriet, herunder hvilke styrelser og navnene på disse der skal bistå ministeren. Den bistand, der hidtil har været varetaget af Naturstyrelsen, varetages nu af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Der tilsigtes ikke med lovforslagets § 2 nogen ændring af retstilstanden.

Til § 3

I råstoflovens § 22 a, stk. 5, er det fastsat, at der ved anmodning om afholdelse af auktion over et råstofindvindingsområde på søterritoriet eller kontinentalsoklen, skal der stilles sikkerhed for gennemførelse af efterforskningen af området. Hvis den, der har anmodet om auktionen eller er meddelt efterforskningstilladelse, ikke opfylder visse betingelser, skal den pågældende betale et beløb svarende til sikkerhedsstillesen som bod til Naturstyrelsen.

Efter lovens § 28 skal den, der udfører en råstofboring eller en prøvegravning i jorden, på søterritoriet eller kontinentalsoklen underrette De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Naturstyrelsen om boringens beliggenhed m.v. og indberette undersøgelsesresultater, herunder om råstoffernes kvalitet til (GEUS) og Naturstyrelsen.

Det foreslås, at bestemmelserne ændres, således at forpligtelsen til at betale bod til Naturstyrelsen og til at indberette til Naturstyrelsen ændres til en forpligtelse til at betale henholdsvis indberette til miljø-og fødevareministeren. Det er hensigten at delegere beføjelserne til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Der tilsigtes ikke med lovforslagets § 3 nogen ændring af retstilstanden.

Til § 4

Efter storflodslovens § 21 nedsættes der et stormråd med 1 formand og 8 medlemmer. Desuden knyttes der til rådet særligt sagkyndige, herunder særligt sagkyndige med indsigt i vandløb og søer samt stormfald, som udpeges af Naturstyrelsen. Det foreslås, at disse sagkyndige fremover udpeges af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, som fra 1. juli 2016 er den kompeente myndighed på disse fagområder.

Lovens § 29 c fastsætter, at hvor det i loven eller regler udstedt i medfør af loven er forudsat, at dokumenter, som er udstedt af andre end Stormrådet, forsikringsselskaber og disses taksatorer eller Naturstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt de pågældende dokumenter. Det foreslås, at Naturstyrelsen ændres til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Der tilsigtes ikke med lovforslagets § 4 nogen ændring af retstilstanden.

Til § 5

Efter § 4 og § 5 i lov om elektrificering af jernbanen træffes godkendelse af den endelige udformning af elektrificeringen for den pågældende strækning, herunder nye broer, arealerhvervelser, erstatningsnatur, servitutter m.m. af transport-og bygningsministeren efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kulturstyrelen og et folketingsudvalg.

I lovens § 5 er det fastsat, at eventuelle mindre ændringer af et godkendt projekt efter indstilling fra Banedanmark og i relevant omfang efter høring af de tre ovennævnte styreler og et folketingsudvalg kan godkendes af ministeren.

Det foreslås, at Naturstyrelsen ændres til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning i begge bestemmelser.

Der tilsigtes ikke med lovforslagets § 5 nogen ændring af retstilstanden.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Idet igangsættelse af kommunernes og vandrådenes arbejde med henblik på opfølgning af Fødevare- og landbrugspakken ønskes iværksat hurtigst muligt, og da arbejdet ikke kan igangsættes før lovens vedtagelse, jf. bemærkningerne til afsnit 2.1. om yderligere interessentinddragelse, foreslås det, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Til § 7

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2914/101/EU af 30. okt0ber 2014, EU-Tidende nr. L 311, side 32, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (direktiv om miljøkvalitetskrav), EU-Tidende 2008, nr. L 348, side 84.