L 210 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan det hænger sammen med, at man samtidig vil indføre en særlig begrænsning i momsregistrerede virksomheders adgang til afgiftsgodtgørelse i elafgiftslovens § 11, stk. 3., hvilket er en klar stramning i forhold til gældende praksis, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 210
Offentligt

Skatteudvalget 2015-16

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454

Offentligt

8. juni 2016

J.nr. 16-0637854

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 454 af 11. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Lene Skov Henningsen

L 210 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan det hænger sammen med, at man samtidig vil indføre en særlig begrænsning i momsregistrerede virksomheders adgang til afgiftsgodtgørelse i elafgiftslovens § 11, stk. 3., hvilket er en klar stramning i forhold til gældende praksis, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser af en forlængelse af afgiftsfrita-

gelsen for el til opladning af eldrevne køretøjer som led i momsregistreret virksomhed?

Svaret bedes opdelt på den umiddelbare omkostning hvert af de næste fem år samt den

varige virkning ved en generel afgiftsfritagelse.

Svar

Indledningsvist skal det bemærkes, at el til opladning af eldrevne køretøjer som led i

momsregistreret virksomhed ikke er fritaget for elafgift, men er omfattet af en midlertidig

godtgørelsesordning, som udløber med udgangen af 2016.

Godtgørelsesordningen indebærer, at der ydes godtgørelse for elafgift af den af virksom-

heden forbrugte elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilba-

gebetalingen omfatter både elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der

drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batte-

rier på batteriskiftestationer. Godtgørelsen ydes ned til satsen for elektricitet til proces,

som udgør 0,4 øre pr. kWh. Dette skal ses i forhold til, at el til opladning af registrerede

elbiler, som ikke er omfattet af godtgørelsesordningen, skal betale en afgift på 91 øre pr.

kWh i 2017.

Herudover skal det bemærkes, at der i sagens natur er meget stor usikkerhed knyttet til

beregningerne, da der bl.a. er stor usikkerhed knyttet til udbredelsen af elbiler, fx hvor

hurtigt eldrevne køretøjer bliver fuldt konkurrencedygtige med konventionelle køretøjer.

Beregningerne skal derfor i højere grad tages som regneeksempler end som en egentlig

provenuvurdering.

Til brug for provenuvurderingen af en generel forlængelse af ordningen er der taget ud-

gangspunkt i det antal elbiler, som er lagt til grund for aftalen om indfasning af elbilerne

frem til 2020, hvor de er fuldt indfasede i registreringsafgiften. Fra og med 2021 er det

forudsat, at de eldrevne køretøjers andel af personbilbestanden stiger med ca. 3,3 pct.

point om året frem til 2050, hvor de herved vil udgøre hele bestanden af personbiler på

2,4 mio., som forudsættes konstant. Det er herudover forudsat, at 75 pct. af den el, der

anvendes af de eldrevne personbiler, er omfattet af godtgørelsesordningen, og at elbilerne

i gennemsnit anvender ca. 0,14 kWh pr. km. På baggrund af Vejdirektoratets opgørelser

af trafikarbejdet er det endvidere forudsat, at trafikarbejdet med personbiler udgør 36.700

mio. km om året, og at det er konstant.

For så vidt angår elbusser er det forudsat, at det kun er busser i rutekørsel, der elektrifice-

res, og at antallet af elbusser vokser med 65 om året i 10 år. Da der nyregistreres ca. 650

busser til rutekørsel om året, og da bestanden udgør ca. 6.500, indebærer dette, at der kun

vil blive nyregistreret elbusser efter 10 år, og at hele bestanden af busser i rutekørsel vil

udgøres af elbusser i 2035, jf. besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 455.

På den baggrund kan det med betydelig usikkerhed skønnes, at en forlængelse af godtgø-

relsesordningen vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på 20 mio. kr. i 2017 stigende

Side 2 af 3

til 250 mio. kr. i 2021, mens den umiddelbare varige virkning ved en generel forlængelse

skønnes at udgøre omkring 1.600 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Umiddelbart mindreprovenu ved forlængelse af godtgørelsesordningen for el anvendt til

opladning af eldrevne køretøjer

2016-niveau

–

mio. kr.

Umiddelbart mindreprovenu

Kilde: Skatteministeriet

2017

2018

2019

2020

Varig

2021 virkning

250

1.600

Som det fremgår af ovenstående, vil mindreprovenuet afhænge af en lang række faktorer,

herunder særligt hvor hurtigt eldrevne køretøjer bliver konkurrencedygtige. Udviklingen i

bestanden af personbiler og bestanden af busser i rutekørsel og dermed trafikarbejdet er

også en central størrelse, som i ovenstående beregninger har været forudsat konstant.

Hvis trafikarbejdet vokser, hvilket er sandsynligt, vil det umiddelbare varige mindrepro-

venu kunne blive større. Fra 2005-2014 udgjorde den gennemsnitlige årlige vækst i trafik-

arbejdet med personbiler således ca. 1,3 pct., og hvis man fx antager, at trafikarbejdet fra

2021-2030 har en tilsvarende årlig vækst på ca. 1,3 pct. og herefter er konstant, så vil det

umiddelbare varige mindreprovenu udgøre godt 1.800 mio. kr., svarende til en stigning på

ca. 200 mio. kr.

Side 3 af 3