L 151 Forslag til lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie.

Af: Børne- og socialminister Mai Mercado (KF)
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 02-06-2017

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017

20161_l151_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017

Forslag

til

Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie

Formål

§ 1. Loven har til formål at sikre, at visse kommunale og regionale døgntilbud kan tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie til døgntilbuddets beboere over 18 år.

Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie

§ 2. Kommunale og regionale døgntilbud for voksne, som er omfattet af lov om socialtilsyn, jf. § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om socialtilsyn, kan tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til beboere under ferie.

Stk. 2. En ferie skal indeholde mindst én overnatning. Ferien kan finde sted her i landet eller i udlandet.

Stk. 3. Tilkøb efter stk. 1 kan tilbydes beboere, der har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Beboeren skal på eget initiativ ønske at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse under ferien.

§ 3. Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie skal ligge ud over den indsats efter § 85 i lov om social service, som beboeren er visiteret til i døgntilbuddet.

§ 4. Muligheden for tilkøb kan kun anvendes, hvis det kommunale eller regionale døgntilbud sikrer, at ferien kan gennemføres personalemæssigt forsvarligt.

Stk. 2. Personale, som yder socialpædagogisk ledsagelse efter § 2, skal være ansat i det døgntilbud, der tilbyder den socialpædagogiske ledsagelse som tilkøb. Personalet skal derudover være dækket af en arbejdsgiverforsikring og være omfattet af de løn- og ansættelsesvilkår, der følger af deres ansættelsesforhold.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

§ 5. Der kan efter bestemmelserne i §§ 7-9 anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten af det personale, som er tilkøbt til at yde socialpædagogisk ledsagelse under en ferie, jf. § 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 7-9 gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 7-9. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

§ 6. Formålet med bestemmelserne i denne paragraf og §§ 5 og 7-12 er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 7-9 skal personalet foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 3. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 4. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

§ 7. Personale, som yder socialpædagogisk ledsagelse efter denne lov, kan anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når

1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og

2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

§ 8. Personale, som yder socialpædagogisk ledsagelse efter denne lov, kan undtagelsesvis for en afgrænset periode anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten i personlig hygiejne-situationer.

§ 9. Personale, som yder socialpædagogisk ledsagelse efter denne lov, kan anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Stk. 2. Personalet skal beslutte, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

§ 10. Klager over anvendelse af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter reglerne i §§ 7-9, 11 og 12 og regler fastsat i medfør heraf kan indbringes for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen ved­rører, kan klage over personalets anvendelse af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, når den person, som indgrebet er anvendt over for, ikke selv er i stand til at klage.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse om magtanvendelse kan indbringes for Ankestyrelsen.

§ 11. Magtanvendelse efter §§ 7-9 skal registreres og indberettes af personalet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Personalet skal desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.

§ 12. Børne- og socialministeren fastsætter regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering og indberetning omfattet af §§ 7-9 og 11.

Indtægter og omkostninger

§ 13. Kommunale og regionale døgntilbuds indtægter fra og omkostninger til tilkøb, jf. § 2, skal holdes adskilt fra døgntilbuddets øvrige indtægter og omkostninger.

Ikrafttræden m.v.

§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.