Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 117 Bilag 1
Offentligt
1714953_0001.png
Notat
Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om videnskabelig
uredelighed m.v.
Et udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v. har i perioden 25.
oktober 2016 til 23. november 2016 været i ekstern høring.
Langt størstedelen af høringsparterne giver udtryk for, at det er positivt, at regerin-
gen har taget initiativ til en opdatering af uredelighedssystemet. Der er bred op-
bakning til forslaget om, at forskningsinstitutionerne bliver inddraget mere aktivt i
håndteringen af sager om videnskabelig uredelighed end i dag, ligesom der er bred
opbakning til forslaget om, at den tvivlsomme forskningspraksis håndteres lokalt
på forskningsinstitutionerne uden på forhånd fastlagte strukturer.
Hovedelementerne i lovudkastet er bevaret, men høringssvarene har givet anled-
ning til at foretage flere justeringer af det lovudkast, der var udsendt i ekstern hø-
ring. Der er således foretaget ændringer både i lovteksten og i lovbemærkningerne.
I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget og de
ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf. Der er indkommet 39
høringssvar, hvoraf 12 ikke indeholder materielle bemærkninger. Notatet er inddelt
i et afsnit med generelle bemærkninger og et afsnit med bemærkninger til lov-
forslagets enkelte bestemmelser.
4. december 2016
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Juridisk kontor
Bredgade 40
1260 København K
Tel.
3544 6200
Fax
3544 6201
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1991 8440
16/052232-13
Generelle bemærkninger
Copenhagen Business School (CBS), Danmarks Grundforskningsfond, Dansk In-
dustri (DI), Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske
Regioner, Danske Universiteter, Det Nationale Institut for Kommuners og Regio-
ners Analyse (KORA), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet (KU),
Lundbeckfonden, Lægeforeningen, Sektorforskningens Direktørkollegium (SE-
DIRK), Statens Serum Institut (SSI), Syddansk Universitet (SDU) og Udvalgene
vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU)
er positive over for lovforslaget og
eftersynet af det danske uredelighedssystem. Det fremhæves i den forbindelse, at
lovforslaget i store træk følger anbefalingerne fra ekspertudvalget (det såkaldte
Oddershede-udvalg, der afgav rapport til uddannelses- og forskningsministeren i
december 2015), og at det støtter op om arbejdet med at styrke forskningsintegrite-
ten i Danmark.
SDU og Lægeforeningen
påpeger desuden det hensigtsmæssige i, at
lovforslaget lægger sig op ad internationale retningslinjer for håndtering af viden-
skabelig uredelighed.
Side
1/14
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0002.png
CBS, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danske Professionshøjskoler, Det
Frie Forskningsråd (DFF), KORA og UVVU
støtter eksplicit, at lovforslaget lægger
op til en ensretning af håndteringen af videnskabelig uredelighed og tvivlsom
forskningspraksis med en større rolle for forskningsinstitutionerne.
Akademikerne og UBVA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde) samt
Aarhus Universitet (AU)
finder det afgørende, at forskere har en høj grad af rets-
sikkerhed i det danske uredelighedssystem henset til de store konsekvenser, sager
om videnskabelig uredelighed kan få for de involverede. Derfor skal systemet være
gennemskueligt for forskerne.
Ingeniørforeningen (IDA)
støtter op om synspunk-
tet.
Ministeren
er glad for, at der overordnet er støtte til de påtænkte ændringer i det
danske uredelighedssystem.
Ministeren har med tilfredshed noteret sig, at en række af høringsparterne støtter
lovforslagets oplæg til håndtering af både videnskabelig uredelighed og tvivlsom
forskningspraksis og til en større inddragelse af forskningsinstitutionerne i disse
forhold. Som bemærket af flere høringsparter tager lovforslaget udgangspunkt i
ekspertudvalgets anbefalinger og international praksis, hvilket er med til at øge
forslagets legitimitet og forankring i forskningsmiljøerne.
Ministeren er enig i, at det er meget væsentligt, at forskere har en høj grad af rets-
sikkerhed i uredelighedssystemet. Lovforslaget og ekspertudvalgets anbefalinger er
udformet med respekt for dette hensyn og med et formål om at skabe klarere ram-
mer for forståelsen af centrale begreber og håndteringen af konkrete sager.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Specifikke bemærkninger
Anvendelsesområde
KU og Aalborg Universitet (AAU)
finder helt overordnet, at loven i bredest mulig
forstand bør understøtte, at der kan fæstes lid til forskningsresultater, uanset hvor i
forskningslandskabet de er produceret, og at lovens anvendelsesområde bør udvi-
des i hvert fald svarende til gældende regulering.
Akademikerne og UBVA CBS, DTU, D, Danske Professionshøjskoler, Danske Uni-
versiteter, IDA, KU, Roskilde Universitet (RUC) og SDU
finder, at loven bør finde
anvendelse på al forskning, der udføres ved en offentlig dansk forskningsinstituti-
on, uanset om forskningen er privatfinansieret.
Akademikerne og UBVA, IDA, DTU, Danske Universiteter, KU, RUC og SDU
fin-
der, at loven tillige bør finde anvendelse på forskning finansieret af f.eks. uden-
landske forskningsfonde, EU el.lign.
DI og Lægemiddelindustriforeningen (LIF)
bemærker eksplicit, at Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed fortsat skal have mulighed for at behandle sager om
uredelighed i relation til forskning udført i privat regi, såfremt de involverede par-
ter giver deres samtykke.
DI
foreslår, at muligheden gøres betinget af, at de invol-
verede parter selv står for finansieringen af sagens omkostninger.
Side
2/14
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0003.png
Ministeren
har noteret sig, at mange høringsparter finder, at lovens anvendelses-
område bør præciseres sådan, at det kommer til at fremgå tydeligt, at loven finder
anvendelse på al forskning, der udføres ved en offentlig dansk forskningsinstituti-
on, uanset om den er offentligt eller privat finansieret. Lovforslaget er revideret i
overensstemmelse med disse bemærkninger.
Nogle få høringsparter har givet udtryk for, at loven tillige bør finde anvendelse på
forskning, der er udført i rent privat regi. Ministeren finder ikke, at der er tilstræk-
kelige argumenter for, at et offentligt nævn skal vurdere integriteten af privat
forskning. Det bemærkes i den forbindelse, at f.eks. forskning i medicinalindustrien
allerede er reguleret meget detaljeret ved anden lovgivning med sigte bl.a. på pati-
entsikkerhed.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Definitioner
Videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis
UVVU
støtter, at der skabes en mere tydelig definition af videnskabelig uredelig-
hed, og at også en række andre relevante begreber fastlægges i loven.
UVVU
finder,
at de almindelige bemærkninger til lovforslaget i høringsudkastet efterlader en vis
usikkerhed med hensyn til, hvorvidt der fremadrettet skal anvendes et bredere
tilregnelseskrav end fastslået af Østre Landsret i dom af 18. februar 2015.
UVVU
finder, at det i lovbemærkningerne må overvejes at præcisere tilregnelseskravet
nærmere for at undgå, at der fremadrettet hersker usikkerhed omkring ansvars-
normen.
Akademikerne og UBVA samt IDA
tilslutter sig generelt definitionerne af viden-
skabelig uredelighed, jf. dog nedenfor om selvplagiering.
SDU
finder, at definitio-
nerne bør udvides med mere detaljerede beskrivelser.
CBS, Lundbeckfonden, Lægeforeningen, SEDIRK og AU
støtter generelt definitio-
nerne både af videnskabelig uredelighed og af tvivlsom forskningspraksis.
CBS
tilføjer, at grænsedragningen mellem begreberne må findes gennem praktisk erfa-
ring frem for yderligere teoretisering.
KORA
finder den foreslåede præcisering og afgrænsning af videnskabelig uredelig-
hed nyttig, men savner i bemærkningerne ligesom
AAU
en nærmere præcisering af
betydningen af fabrikering af data, idet der i dag er anerkendte metoder til data-
imputation, som ikke bør opfattes som fabrikering af data.
AAU
bemærker, at fa-
brikering af data i lovforslaget defineres som konstruktion af data, hvilket ikke er
ganske dækkende, da ”konstruktion af data” også anvendes som metodologisk term
inden for humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningstraditioner.
AAU
foreslår, at det tilføjes, at der skal være tale om ”uoplyst” konstruktion af data.
DTU
bemærker, at der med den foreslåede definition af videnskabelig uredelighed
og de tilhørende kompetencebestemmelser m.v. vil være tale om, at kun de mest
alvorlige tilfælde af plagiering, fabrikering og forfalskning vil være omfattet af ure-
delighedsbegrebet.
DTU
er derfor bekymret for, at der med loven sker en erodering
videnskabelig uredelighed, hvor flere og flere elementer bliver hensat til tvivlsom
forskningspraksis og dermed ad åre ikke vil blive opfattet som alvorlige, hvorved
der vil ske et skred i den videnskabelige kodeks.
Side
3/14
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0004.png
Akademikerne og UBVA, IDA, KU, SDU, AAU og AU
finder, at lovforslaget gene-
relt bør tydeliggøre, hvordan begrebet ”selvplagiering” skal behandles.
Akademikerne og UBVA, IDA, SDU, AAU
finder særligt, at definitionen af plagie-
ring i lovforslaget bør præciseres sådan, at den ikke omfatter ”selvplagiering”, f.eks.
ved, at definitionen affattes således: ”Plagiering: Tilegnelse af
andres
ideer, pro-
cesser, resultater, tekster eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.”
KU og SDU
finder særligt, at selvplagiering alene i særlige (grove) tilfælde kan have
karakter af videnskabelig uredelighed og således i de fleste tilfælde vil være et
spørgsmål om tvivlsom forskningspraksis. Dette bør efter
KU’s
opfattelse udfoldes i
lovbemærkningerne.
KU og Lægeforeningen
støtter lovbemærkningerne om, at forfatterskabstvister
som udgangspunkt vil blive håndteret som tilfælde af tvivlsom forskningspraksis og
ikke videnskabelig uredelighed.
KU
foreslår, at det overvejes at tydeliggøre dette i
selve lovteksten.
Ministeren
hæfter sig ved, at mange høringsparter generelt støtter de foreslåede
definitioner af de helt centrale begreber som videnskabelig uredelighed og tvivlsom
forskningspraksis. Som bemærket af flere er det hverken muligt eller ønskeligt i
lovforslaget at fastlægge helt klare, entydige og endeligt udfoldede definitioner. Det
vil være op til de involverede parter, i første række Nævnet for Videnskabelig Ure-
delighed og forskningsinstitutionerne, i praksis at fastlægge det nærmere indhold i
begreberne, som i øvrigt erfaringsmæssigt udvikler sig over tid.
Flere af de mere konkrete observationer er medtaget i det reviderede lovforslag,
herunder forslaget om at præcisere tilregnelseskravet for uredelighedsvurderingen,
dvs. vurderingen af om en handling er foretaget forsætligt eller groft uagtsomt. Det
samme gælder forslaget om at præcisere definitionen af fabrikering af data. Tilsva-
rende er lovforslagets definition af plagiering blevet præciseret, sådan at det flugter
mere med international terminologi, hvorefter selvplagiering ikke behandles som
videnskabelig uredelighed, men derimod som tvivlsom forskningspraksis.
Videnskabeligt produkt
CBS
finder det afgørende, at begrebet videnskabeligt produkt ikke operationalise-
res stramt, idet forskningsprocessen dermed kan hindres navnlig i de tidligere fa-
ser. På linje hermed savner
KU
en nærmere beskrivelse af, hvornår et produkt er
omfattet af definitionen, navnlig i forhold til f.eks. digitale medier (herunder power
points o.lign.)
UVVU
er af den opfattelse, at videnskabelige produkter, der indgives til fagfællebe-
dømmelse, bør være omfattet af Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds kompe-
tence.
Danske Professionshøjskoler
finder definitionen af videnskabeligt produkt uklar og
foreslår, at begrænsningen til produkter frembragt ”ved anvendelse af videnskabe-
lige metoder” udgår.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
4/14
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0005.png
Ministeren
har noteret sig de særlige forslag til præcisering af definitionen af et
videnskabeligt produkt. Lovbemærkningerne er udbygget i overensstemmelse med
flere af de modtagne forslag.
Forsker og forskningsinstitution
CBS, DTU, KU, National Videnskabsetisk Komité (NVK), RUC, SSI, UVVU og AU
finder, at definitionen af forsker bør udvides til tillige at omfatte ph.d.-studerende,
herunder erhvervs-ph.d.
CBS, DTU og AAU
finder desuden, at videnskabelige assistenter samt potentielt
også adjungerede professorer og adjungerede lektorer, der til tider forfatter artikler
med henvisning til deres affiliation til en forskningsinstitution, skal være omfattet
af forskerbegrebet, bl.a. for at sikre skoling i god videnskabelig praksis af alle med-
arbejdere.
Danske Universiteter
støtter forslagene om en udvidelse af forskerbegrebet, jf.
ovenfor, alternativt, som også
KU, RUC, SSI og AAU
foreslår, at en forsker define-
res ud fra funktion, da det ikke kun er de, der har en ph.d.-grad, som udfører forsk-
ning på de danske universiteter.
UVVU
tilføjer, at der f.eks. også kan lægges vægt
på, om vedkommende har indleveret et videnskabeligt produkt til fagfællebedøm-
melse.
Det Frie Forskningsråd
støtter forslag om at udvide forskerbegrebet, således at det
dækker den fulde akademiske deltagerkreds, der er med til at producere det viden-
skabelige produkt.
DTU
finder definitionen af forskningsinstitution for snæver og spørger, om private
forskningsinstitutioner og GTS-institutter skal være omfattet, f.eks. hvis de har
tilsluttet sig den danske kodeks for integritet i forskning.
Ministeren
har noteret, at mange høringsparter finder behov for at udvide og
præcisere forskerbegrebet. Særligt forslaget om at udvide forskerbegrebet til at
omfatte ph.d.-studerende anses for nyttigt, da det bidrager til klarhed. Det er derfor
medtaget i lovforslaget. I øvrigt er det i lovbemærkningerne præciseret, at forsker-
begrebet generelt må vurderes ud fra den pågældendes funktion, jf. også flere af
høringsparterne.
Forslagene om at udvide forskerbegrebet til eksplicit at omfatte andre funktioner,
herunder kandidater og teknisk/administrativt personale (TAP), er ikke fulgt. Det
vurderes ikke rimeligt, at andre funktioner end den rent videnskabelige skulle kun-
ne føre til en afgørelse om videnskabelig uredelighed.
Forslaget om at udvide definitionen af en forskningsinstitution til rent private insti-
tutioner og virksomheder er heller ikke fulgt, jf. tilsvarende betragtningerne oven-
for om forskning i privat regi.
Bagatelgrænse mv.
CBS og UVVU
støtter forslaget om en bagatelgrænse.
UVVU
foreslår, at det i lov-
teksten tydeliggøres, at tilfælde, der er omfattet af bagatelgrænsen i nr. 1 – modsat
de spørgsmål, der er omfattet af nr. 2 og 3 – behandles som tvivlsom forsknings-
praksis.
Side
5/14
Styrelsen for Forskning og
Innovation
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0006.png
SEDIRK
ønsker det nærmere udfoldet, hvad der menes med, at det alene er kvalifi-
cerede og grovere tilfælde, der kan betragtes som videnskabelig uredelighed. Til-
svarende finder
AAU og AU,
at sondringen mellem de tilfælde, der vil blive betrag-
tet som videnskabeligt uredelige, og de tilfælde, der vil falde under bagatelgrænsen,
vil være vanskelig at foretage.
DTU
er afvisende over for bagatelgrænsen og finder, at man ikke kan gradbøje al-
vorligheden af fabrikering, forfalskning og plagiering.
SEDIRK
efterlyser en tydeliggørelse af begrebet forskningskvalitet for at undgå
overlap med forfalskning eller fabrikering.
Ministeren
finder ikke, at der på baggrund af de modtagne høringssvar er grund-
lag for at ændre i den foreslåede bestemmelse om en bagatelgrænse. Ministeren
lægger her særlig vægt på UVVU’s støtte til bagatelgrænsen, idet ministeren anta-
ger, at UVVU i praksis har erfaring for vigtigheden af en sådan bestemmelse. Mini-
steren noterer sig, at der også her kan være tale om vanskelige grænsedragninger i
praksis, men forventer, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som i praksis
forventes at være nærmest til at udfylde bestemmelsen, vil kunne løfte opgaven.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Sammensætningen af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
CBS og DI
finder, at den foreslåede indstillingsproces er for lukket.
CBS
foreslår, at
alle offentlige forskningsinstitutioner tilbydes at indstille medlemmer af Nævnet
for Videnskabelig Uredelighed, hvorefter Danmarks Frie Forskningsfond kan fore-
tage en indstilling til ministeren.
DI
foreslår, at de forskningsfaglige medlemmer af nævnet udpeges efter åbent op-
slag.
Det Frie Forskningsråd
finder, at der skal være vandtætte skotter mellem de of-
fentlige forskningsfinansierende organer og nævnet. Det bør således ikke være mu-
ligt samtidigt at have sæde i et offentligt forskningsfinansierende organ og i næv-
net.
UVVU
finder det afgørende, at det fremadrettet sikres, at nævnet besidder en bred
repræsentation af de forskellige faglige forskningsområder, og at der så vidt muligt
også tages højde for at sikre en vis bredde i relation til institutioner og geografi.
Nogle af UVVU’s medlemmer er betænkelige ved reduktionen fra tre udvalg til ét
centralt udvalg, mens andre finder, at det vil kunne bidrage til, at nævnet til stadig-
hed har erfaring med behandling af uredelighedssager, og at adgangen til at ind-
drage ekstern ekspertbistand vil kunne bidrage til at sikre den nødvendige faglige
viden.
Danske Universiteter
finder, at nævnet bør have en bred faglig sammensætning, så
det ikke er afhængigt af at indkalde eksperter.
SDU
finder det tvivlsomt, om sammensætningen af nævnet kan dække alle fagom-
råder, hvorfor muligheden om tilkaldelse af ad hoc eksperter nok bør være mere
reglen end undtagelsen.
Side
6/14
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0007.png
DTU
mener, at det kan overvejes, hvorvidt det er relevant med en landsdommer
som formand, og at man kunne styrke nævnets ekspertise ved at sammensætte det
alene af fagfolk.
DTU
peger videre på udfordringerne ved evt. inhabilitet, når det
tages i betragtning, at nævnet udgøres af relativt få medlemmer uden suppleanter.
Danske Universiteter, CBS, KU og RUC
finder i lyset af det forholdsvis begrænsede
antal medlemmer af nævnet, at quorum-reglerne bør strammes op, f.eks. sådan, at
indkaldte eksperter i sagen skal kunne deltage ved behandlingen eller i hvert fald
være til stede under behandlingen for derved at styrke nævnets faglighed under
beslutningsprocessen.
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU)
støtter forslaget om
adgangen for nævnet til at indhente ekstern ekspertbistand, og at indkaldte eksper-
ter kun kan være rådgivende og ikke indgå i bedømmelsen. DFFU finder det dog
problematisk, at kriterierne for at være ekspert ikke defineres.
UVVU
bemærker, at lovforslaget ikke lægger op til udpegning af suppleanter.
UVVU
finder, det indebærer en øget risiko for, at nævnet kommer til at mangle
faglighed f.eks. ved inhabilitet el.lign., og at den manglende faglighed ikke kan
dækkes ind ved inddragelse af ekstern ekspertbistand.
Ministeren
har bemærket, at mange høringsparter lægger vægt på, at Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed sammensættes på en måde, der styrker den bredest
mulige faglighed og fører til færrest mulige uforudsete udfordringer.
Forslaget om alene at nedsætte ét centralt nævn fastholdes af de grunde, som alle-
rede Oddershede-udvalget pegede på, og som bl.a.
UVVU
har støttet. For at sikre
nævnets funktionsdygtighed også i tilfælde af eventuel inhabilitet revideres lov-
forslaget sådan, at der nu lægges op til at udpege et antal suppleanter, der modsva-
rer antallet af faste medlemmer.
Adgangen for nævnet til at indkalde særlig ekspertbistand ad hoc ændres ikke. Det
er en afgørende forudsætning for Oddershede-udvalgets anbefalinger, at det netop
skal være muligt at indkalde niche-kompetencer afhængigt af den konkrete sag.
Muligheden for de tilkaldte eksperter til at blive inddraget i nævnets behandling er
til stede, mens det ikke er muligt for eksperterne at deltage i selve beslutningspro-
cessen. Det ville i givet fald fordre, at eksperterne blev ministerudpeget.
Ministeren har bemærket sig forslagene om en mere åben proces for indstilling af
medlemmer til nævnet, herunder forslaget om åbent opslag. Lovforslaget er revide-
ret i overensstemmelse hermed.
Derimod følges forslaget om at etablere vandtætte skotter mellem de forskningsfi-
nansierende organer og nævnet ikke, idet det anses for at begrænse rekrutteringen
af medlemmer til nævnet unødigt. En sådan bestemmelse findes ikke i dag og har
heller ikke været savnet.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
7/14
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0008.png
Behandling af sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivl-
som forskningspraksis
Kompetencefordelingen mellem det centrale nævn og forskningsinstitutionerne
CBS, DI, Danske Professionshøjskoler, Danske regioner, KORA, Lundbeckfonden,
Lægeforeningen og UVVU
støtter den foreslåede model, hvorefter sager om viden-
skabelig uredelighed behandles i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed og tilfælde
af tvivlsom forskningspraksis på den involverede forskningsinstitution.
DTU, KU
og AU
er betænkelige ved denne konstruktion, idet det efter
DTU og KU's
opfattel-
se skaber uklarhed og uhensigtsmæssige procedurer.
DTU og AU
finder, at en sag
bør behandles samlet af samme organ og foreslår som alternativ til lovforslagets
model et system, hvor forskningsinstitutionen træffer afgørelse i første instans i
alle sager med klageadgang til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.
Akademikerne og UBVA, CBS, DTU, Danske Universiteter
og
KU
finder beskrivel-
sen af forskningsinstitutionens og de involverede forskeres opgaver i uredeligheds-
sager utilstrækkelig. Det påpeges i den forbindelse, at forslaget om, at institutio-
nerne i dialog med Nævnet for Videnskabelig Uredelighed vurderer, om en sag
vedrører videnskabelig uredelighed eller tvivlsom forskningspraksis, medfører
uklarhed.
DTU og KU
foreslår, at institutionens vurdering i den forbindelse gøres
endelig og bindende, hvorved bestemmelsen om dialog udgår af lovforslaget.
DI
finder på den anden side, at institutionerne bør få pligt til at konsultere nævnet
forud for beslutningen om, hvor en sag skal behandles.
Akademikerne og UBVA,
CBS, IDA og KU
anbefaler, at der udstedes nationale retningslinjer eller etableres
en rådgivningsfunktion i ministeriet eller nævnet for forskningsinstitutionernes
rolle i anmeldelsesproceduren, herunder vurderingen af, om en sag vedrører viden-
skabelig uredelighed eller tvivlsom forskningspraksis.
AU
finder, at det bør præci-
seres i lovforslaget, hvem der på institutionsniveau skal foretage vurderingen af,
om en sag skal behandles på institutionen eller i Nævnet for Videnskabelig urede-
lighed, herunder om der påhviler en pligt til altid at konsultere nævnet forud for
beslutningen.
AU
finder desuden, at lovforslaget bør forholde sig eksplicit til re-
kursmuligheden i tilfælde, hvor institutionen har vurderet, at sagen skal behandles
som tvivlsom forskningspraksis og dermed ikke sendes ind til nævnet, og anmelde-
ren anfægter dette.
CBS
påpeger, at afvisningen af ufuldstændige anmeldelser efter lovforslaget vil
være forvaltningsretlige afgørelser og medføre, at anmelderen ikke kan vende tilba-
ge med en uddybet klage i sagen. Denne praksis er efter
CBS'
opfattelse tvivlsom og
kan føre til store krav om assistance til klagerne, inden anmeldelse indgives.
AAU
påpeger, at det eksplicit bør medtages i lovbestemmelsen om anmeldelse, at forsk-
ningsinstitutionen kan afvise anmeldelser, der ikke indeholder de oplysninger, der
er nævnt i bestemmelsen.
CBS, DTU, KU og AU
påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, hvis en sag, der vedrører
både videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis, skal deles i to sager
med risiko for parallelbehandling af sagen.
CBS
foreslår, at sådanne sager bør fær-
digbehandles i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, før institutionen ser på
eventuel tvivlsom forskningspraksis, alternativt, hvilket støttes af KU, skal nævnet
behandle hele sagskomplekset eventuelt i sparring med institutionen.
Side
8/14
Styrelsen for Forskning og
Innovation
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0009.png
Ministeren
finder det positivt, at mange høringsparter bakker op om den foreslå-
ede model, hvorefter alle sager om videnskabelig uredelighed behandles af Nævnet
for Videnskabelig Uredelighed, mens tilfælde af tvivlsom forskningspraksis be-
handles på forskningsinstitutionerne. Ministeren bemærker, at det har været et
væsentligt hensyn bag ekspertudvalgets anbefalinger og lovforslaget, at sager om
videnskabelig uredelighed håndteres af en central, institutionsuafhængig myndig-
hed. Herved minimeres interessekonflikter og habilitetsproblemer i disse alvorlige
sager, og der skabes ensartethed i behandlingen af de alvorligste sager, som hånd-
teres af anerkendte forskere under formandskab af en landsdommer med indsigt i
uredelighedsområdet. Derfor er forslaget om en model, hvor alle sager behandles
samlet på forskningsinstitutionerne med klageadgang til nævnet, ikke fulgt.
Flere høringsparter har udtrykt bekymring for den omfattende sagsbehandling i
relation til uredelighedssagerne, som den nye arbejdsdeling synes at pålægge insti-
tutionerne. Ministeren finder anledning til at påpege, at forskningsinstitutionerne
vil få en vigtig rolle med at bidrage til sagernes oplysning, men at forskningsinstitu-
tionerne ikke skal forestå den egentlige sagsbehandling, som vil ligge hos Nævnet
for Videnskabelig Uredelighed. Forskningsinstitutionerne skal alene assistere med
at belyse fakta i sagen.
Nogle høringsparter finder det uklart, hvem der vurderer, om en sag skal sendes til
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed eller ikke. Ministeren bemærker, at der
lægges op til, at det er forskningsinstitutionen, der vurderer, om en sag ser ud til at
vedrøre videnskabelig uredelighed og derfor skal sendes til Nævnet for Videnskabe-
lig Uredelighed. Vurderingen kan imidlertid træffes efter dialog med nævnet, hvor-
ved der bl.a. skabes mulighed for at sikre ensartet praksis på tværs af institutioner-
ne. Herved opnås også den efterspurgte adgang til at få rådgivning fra nævnet. Det-
te er søgt uddybet i det reviderede lovforslag, hvor også anvendelsen af begrebet
dialog forklares yderligere.
Der er ikke etableret en egentlig rekursmulighed i forhold til forskningsinstitutio-
nens vurdering af, hvor en sag skal behandles. Det følger af den foreslåede egen
drift-bestemmelse, at nævnet eventuelt vil kunne tage en sag op, som er behandlet
som tvivlsom forskningspraksis på forskningsinstitutionen, hvis nævnet finder, at
der er en berettiget mistanke om videnskabelig uredelighed i den pågældende sag.
Afvisning af ufuldstændige anmeldelser er at betragte som forvaltningsretlige afgø-
relser. Det betyder ikke, at en anmelder ikke kan vende tilbage med en uddybet
anmeldelse, hvis denne i første omgang er blevet afvist. Forskningsinstitutionen vil
i givet fald skulle revurdere den uddybede anmeldelse efter almindelige forvalt-
ningsretlige regler.
Ministeren har forståelse for synspunktet om, at det kan være uhensigtsmæssigt, at
sager behandles i parallelle forløb. I det reviderede lovforslag er det søgt tydelig-
gjort, at sager, der vedrører både videnskabelig uredelighed og tvivlsom forsk-
ningspraksis, som udgangspunkt først behandles af Nævnet for Videnskabelig Ure-
delighed med henblik på at afklare uredelighedsdelen. Herefter kan eventuel tvivl-
som forskningspraksis behandles på institutionen. I den forbindelse er det vigtigt
at fastholde, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed alene behandler sager om
Side
9/14
Styrelsen for Forskning og
Innovation
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0010.png
videnskabelig uredelighed. Derfor lægges der ikke op til, at nævnet skal kunne be-
handle både videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis.
Ressourcebetragtninger i forhold til forskningsinstitutionernes større rolle og tids-
frister for sagsbehandlingen
CBS, Danske Fag-, Forsknings-, og Uddannelsesbiblioteker, Danske Professions-
højskoler og Danske Universiteter
påpeger, at forskningsinstitutionernes rolle og
opgaver efter lovforslaget kan have ressourcemæssige konsekvenser.
DTU og KU
finder, at opgavefordelingen og arbejdsbyrden efter lovforslaget bør afspejle sig i
tidsfristerne for behandlingen af sager om videnskabelig uredelighed. Der er efter
DTU og KU's
opfattelse en diskrepans mellem de tre måneder, der er afsat til
forskningsinstitutionernes redegørelse i sagerne, og de 12 måneder, der er afsat til
nævnets færdigbehandling af sagen.
UVVU
påpeger i den forbindelse, at 12-
månedersfristen for behandling af sager i nævnet kan være en udfordring, da ek-
sempelvis inddragelse af ekstern bistand kan trække ud.
Ministeren
har noteret sig, at flere høringsparter gør opmærksom på, at lov-
forslagets opgaver for forskningsinstitutionerne kan føre til et øget ressourcetræk.
Det er i den forbindelse positivt, at ingen høringsparter har givet udtryk for, at det-
te forhold bør føre til afgørende ændringer i lovforslaget.
Den foreslåede tre måneders frist for institutionerne er fastsat med det udgangs-
punkt, at forskningsinstitutionernes rolle ved de indledende vurderinger (screenin-
ger) af de modtagne anmeldelser er forholdsvis begrænset, mens selve sagsbehand-
lingen af uredelighedssagerne i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed er af mere
omfattende karakter.
Ministeren anerkender synspunktet fra UVVU om, at behandlingen af sager om
videnskabelig uredelighed kan trække længere ud end de 12 måneder, der som
udgangspunkt er lagt op til. Der er imidlertid behov for at beholde fristen for at
fastholde fokus på sagsbehandlingstiden i uredelighedssager.
Nævnets behandling af sager om videnskabelig uredelighed
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Den Nationale Videnskabs-
etiske Komité og SDU
finder det formålstjenstligt, at lovforslaget indeholder mu-
lighed for, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan tage sager op af egen drift.
DTU
finder det i den sammenhæng problematisk, at færdigbehandlede sager om
tvivlsom forskningspraksis ved forskningsinstitutionerne kan genoptages af næv-
net, hvis der er mistanke om videnskabelig uredelighed.
UVVU
finder, at der kan være anledning til at overveje, at sager, hvor det efter en
indledende sagsbehandling står klart, at fortsat sagsbehandling ikke kan forventes
at føre til en konklusion om uredelighed, kan afvises fra realitetsbehandling i næv-
net.
SDU
finder, at det bør overvejes at medtage en karenstid i forhold til at søge offent-
lige midler i sanktionsmulighederne for nævnet.
Datatilsynet
bemærker, at der i relation til lovforslagets sanktionsbestemmelse i
forhold til afgørelser fra nævnet bør redegøres nærmere for overvejelser vedrøren-
de behandling af personoplysninger.
Side
10/14
Styrelsen for Forskning og
Innovation
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0011.png
Det Frie Forskningsråd og Lægeforeningen
finder det uhensigtsmæssigt, at der
ikke er mulighed for administrativ rekurs i forhold til afgørelser truffet af nævnet.
AU
påpeger tilsvarende, at den foreslåede model bryder med princippet om be-
handling i mindst to instanser, og at det kan være meget ressourcekrævende for en
forsker, hvis vedkommende ønsker at få prøvet nævnets afgørelser ved domstolene.
AU
savner en mere udtrykkelig stillingtagen til retssikkerhedsmæssige garantier
under behandlingen af sager i nævnet, herunder forskerens mulighed for at komme
med bemærkninger og anvende bisidder.
Ministeren
finder det positivt, at flere høringsparter bakker op om nævnets mu-
lighed for at tage sager op af egen drift. Der er efter ministerens opfattelse ikke
anledning til at ændre herpå i lovforslaget.
Det er vigtigt af hensyn til de implicerede forskere, at der ikke bruges unødig tid i
nævnet på at behandle sager, hvor det står klart, at fortsat sagsbehandling ikke kan
forventes at føre til, at der vil kunne statueres videnskabelig uredelighed. Afvis-
ningsbestemmelsen i lovforslaget er derfor tilrettet for at imødekomme UVVU's
synspunkt herom.
Det findes ikke hensigtsmæssigt at medtage bestemmelser om eventuel karenstid i
nævnets sanktionsmuligheder efter lovforslaget. Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslagets sanktionsbestemmelse bør sådanne eventuelle foranstaltnin-
ger overlades til den eller de involverede forskningsfinansierende fonde, ligesom
ansættelsesretlige konsekvenser overlades til ansættelsesstedet.
Ministeren har noteret sig Datatilsynets bemærkninger i forhold til overvejelser
vedrørende behandling af personoplysninger, hvilket er søgt tydeliggjort i lov-
forslaget.
Ekspertudvalget har i sin rapport forholdt sig til spørgsmålet om administrativ
rekurs for så vidt angår nævnets afgørelser. Ministeren er på linje med ekspertud-
valget af den opfattelse, at det ikke synes muligt at etablere et klageorgan, der er
fagligt bedre egnet end nævnet til at vurdere sager om videnskabelig uredelighed.
Derfor fastholdes afskæringen af administrativ rekurs i forhold til nævnets afgørel-
ser. Det bemærkes, at forskere, der anmeldes for videnskabelig uredelighed, er
beskyttet af de almindelige retssikkerhedsmæssige garantier, der følger af forvalt-
ningsloven, herunder muligheden for at afgive partsindlæg og anvende bisidder.
Forskningsinstitutionernes behandling af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis
DTU og KU
finder det positivt, at forskningsinstitutionerne selv kan tilrettelægge
deres behandling af tvivlsom forskningspraksis.
Kræftens bekæmpelse
finder det
særligt positivt, at der introduceres en fleksibilitet, så en sag kan gå fra lokalt ni-
veau til centralt niveau og visa versa afhængig af sagens alvor.
DI
finder, at behandlingen af sager om tvivlsom forskningspraksis bør følge natio-
nale retningslinjer for at ensarte praksis på tværs af institutionerne.
DI og Danske Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker
fremhæver, at det bør
præciseres i loven, at alle institutioner skal have et udvalg for god videnskabelig
Side
11/14
Styrelsen for Forskning og
Innovation
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0012.png
praksis, herunder med inddragelse af eksterne eksperter i behandlingen af sager.
DI finder desuden, at ministeriet bør følge udviklingen i praksis som en del af tilsy-
net med institutionerne.
AC og UBVA, KU og AAU
finder ikke beskrivelsen af, hvorvidt behandlingen af
tilfælde af tvivlsom forskningspraksis udgør forvaltningsretlige afgørelser, dæk-
kende og udtrykker ønske om en mere retvisende beskrivelse af de retlige krav til
forskningsinstitutionernes håndtering af tvivlsom forskningspraksis.
KORA og Lundbeckfonden
finder det positivt, at retningslinjer for institutionernes
håndtering af tvivlsom forskningspraksis skal offentliggøres.
CBS
anfører, at det
bør præciseres, at institutionernes retningslinjer for behandling af tvivlsom forsk-
ningspraksis alene kan forventes at være overordnede. Samtidig finder CBS, at der
er behov for, at ministeriet løbende formidler dialog om normer og begrebsforstå-
elser på tværs af institutioner.
Den Nationale Videnskabsetiske Komité
finder, at det må antages, at forskningsin-
stitutionerne i deres håndtering af tvivlsom forskningspraksis som udgangspunkt
vil lægge komitéens vurderinger omkring design, styrkeberegninger, kontrolgrup-
per, placebo osv. til grund, og tilsvarende for så vidt angår
Datatilsynet
i forhold til
behandling af personhenførbare data.
Ministeren
kan med tilfredshed konstatere, at flere høringsparter giver udtryk
for, at det er positivt, at de nærmere procedurer for håndtering af tvivlsom forsk-
ningspraksis overlades til forskningsinstitutionerne. Det har været et væsentligt
formål med lovforslagets bestemmelser herom, at institutionerne i vidt omfang
gives brede rammer for at tilrettelægge håndteringen af tvivlsom forskningspraksis.
Lovforslaget indeholder derfor heller ikke en pligt til at etablere særligt fastlagte
udvalg eller ordninger, ligesom der ikke er planlagt udstedt yderligere nationale
retningslinjer for tvivlsom forskningspraksis. Der henvises i stedet til den danske
kodeks for integritet i forskning, som indeholder overordnede anvisninger på hånd-
tering af brud på ansvarlig forskningspraksis, og som i øvrigt forudsættes løbende
opdateret i takt med udviklingen.
Flere høringsparter gør opmærksom på, at de ikke finder den forvaltningsretlige
beskrivelse af behandlingen af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis dækkende.
Ministeren bemærker, at forskningsinstitutionernes håndtering af tvivlsom forsk-
ningspraksis selvsagt skal behandles i overensstemmelse med gældende ret, herun-
der almindelige forvaltningsretlige bestemmelser. Det findes ikke hensigtsmæssigt
at redegøre udtømmende herfor i lovforslaget.
Det nærmere indhold af institutionernes retningslinjer for tvivlsom forsknings-
praksis må fastlægges på institutionsniveau, hvilket harmonerer med det forhold,
at rammerne for håndtering af tvivlsom forskningspraksis i vidt omfang overlades
til den enkelte institution.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Beretninger
Lundbeckfonden
finder det vigtigt med en årlig rapportering om videnskabelig
uredelighed og tvivlsom forskningspraksis for at sikre transparens omkring arbej-
Side
12/14
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0013.png
det med forskningsintegritet.
KORA
er enige i, at Nævnet for Videnskabelig Urede-
lighed årligt bør afgive beretninger.
Akademikerne og UBVA samt KU
anbefaler, at det tydeliggøres i lovforslagets be-
mærkninger, at nævnet tillige forventes at offentliggøre sine afgørelser på nævnets
hjemmeside.
KU
påpeger i den forbindelse, at afrapporteringspligten bør kunne
håndteres ved, at nævnet orienterer sig i Praksisudvalgets årsberetninger for der-
ved at medvirke til at forenkle afrapportering og tilsyn.
DTU
finder, at det er uklart, hvilke sager, der årligt skal indrapporteres til nævnet
fra institutionerne, og at det er uhensigtsmæssigt med en årlig rapportering. Årsbe-
retningerne bør efter
DTU's
opfattelse kun indeholde de sager, hvor der sanktione-
res mod de involverede forskere. På linje hermed finder
KORA
det unødigt admini-
strativt krævende, at alle institutioner skal lave en årlig beretning om alle tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis, hvilket potentielt kan hæmme, at mindre sager tages
op på institutionerne. Alternativt kunne beretningen alene indeholde sager, hvor
det konkluderes, at tvivlsom forskningspraksis har fundet sted.
Danske Professionshøjskoler
foreslår, at der udelukkende skal udarbejdes beret-
ning til nævnet fra professionshøjskolerne, såfremt der har været verserende sager
ved institutionen i det indeværende år.
KU
finder det uheldigt, at det gældende krav om anonymisering i UVVU-
årsberetningen ikke videreføres for nævnet med henvisning til, at sagerne ikke kan
undtages fra aktindsigt efter offentlighedsloven.
AAU
påpeger, at det ikke bør være nævnet, men ministeriet, der udsteder en vej-
ledning for forskningsinstitutionernes afrapportering af tvivlsom forskningsprak-
sis, idet nævnet ellers de facto tillægges en instruktionsbeføjelse i forhold til institu-
tionerne.
Ministeren
finder det positivt, at der generelt er opbakning til årlige afrapporte-
ringer for sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivlsom forsknings-
praksis. Derved øges gennemsigtigheden og videndelingen på tværs af alle institu-
tioner i landet. Der er ikke noget ønske om at lave unødigt bureaukrati i denne
sammenhæng, og det forventes derfor, at der vil være en indbygget, passende flek-
sibilitet i afrapporteringen. Eksempelvis bør det være muligt at genbruge allerede
iværksatte rapporteringsværktøjer (årsberetninger fra Praksisudvalg o.l.). Det er
imidlertid vigtigt, at der skabes et centralt overblik over den samlede håndtering af
tvivlsom forskningspraksis i Danmark, hvorfor afrapporteringen ikke bør begræn-
ses til tilfælde, hvor der konkluderes tvivlsom forskningspraksis eller sanktioneres
mod de involverede forskere. Bemærkningerne om det uhensigtsmæssige i at lade
nævnet udstede vejledninger er taget ad notam og udgår af lovbemærkningerne.
Lovforslagets bemærkninger er i øvrigt tydeliggjort for at reflektere de modtagne
bemærkninger.
Ministeren er enig i forslaget om, at nævnet offentliggør sine afgørelser på hjem-
mesiden, ligesom UVVU gør i dag. Dette er medtaget i lovforslagets bemærkninger.
Der lægges ikke op til, at de offentliggjorte afgørelser eller de årlige beretninger fra
nævnet skal angive navne på de involverede forskere. På den anden side kan der
forekomme sager, som er så bredt kendt i offentligheden, at det forekommer unø-
Side
13/14
Styrelsen for Forskning og
Innovation
L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714953_0014.png
digt kunstigt at søge at opretholde en anonymitet, som under alle omstændigheder
vil kunne omgås gennem en aktindsigtsanmodning. Dette er tydeliggjort i lovbe-
mærkningerne.
Andet
UVVU
påpeger, at anvendelsesområdet for lovforslagets § 26, herunder det foreslå-
ede stk. 2, fremstår uklart.
Ministeren
bemærker, at bestemmelsen er en helt sædvanlig standardbestem-
melse om delegation fra minister til statslige myndigheder.
DTU
finder, at loven bør bygges op, så den først behandler tvivlsom forsknings-
praksis og derefter videnskabelig uredelighed, da sidstnævnte er en delmængde af
førstnævnte i henhold til lovforslagets bemærkninger.
Ministeren
har noteret sig DTU's ønske om en anderledes opbygning af loven,
men fastholder rækkefølgen i lovforslagets bestemmelser, hvor reguleringen vedrø-
rende videnskabelig uredelighed kommer før reguleringen vedrørende tvivlsom
forskningspraksis. Dette skyldes bl.a., at videnskabelig uredelighed dækker de mere
alvorlige sager og situationer, og at lovforslaget indeholder en tættere regulering af
videnskabelig uredelighed.
KU
foreslår, at der medtages en bestemmelse i loven, som muliggør afslag på an-
modning om aktindsigt under behandlingen af sager efter loven.
KU
mener desu-
den, at lovens implementering og erfaringerne hermed bør evalueres efter en 5-årig
periode.
Ministeren
er enig med KU i, at lovens implementering og erfaringerne hermed
bør følges tæt og evalueres i nødvendigt omfang. Der er dog ikke behov for at ind-
sætte en fast tidshorisont herfor, bl.a. fordi antallet af uredelighedssager varierer
meget. Ministeren ser det ikke som en mulighed at lægge op til at begrænse adgan-
gen til aktindsigt i sager efter loven.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
14/14