L 111 - 2016-17 - Bilag 21: Bidrag fra Helle Tegner Anker og Ellen Magrethe Basse til høring i Miljø- og Fødevareudvalget 25/4-17

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 Bilag 21
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

24. april 2017

L 111

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Kompenserende mari-

ne virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

Bidrag fra Helle Tegner Anker og Ellen Magrethe Basse til høring i Miljø-

og Fødevareudvalget den 25. april 2017 om L 111 om marine kompense-

rende virkemidler ved etablering eller udvidelser af havbrug

Kære medlemmer

Der er modtaget bidrag til vurdering af følgende to spørgsmål:



Hvad er Danmarks EU-retslige forpligtigelser til at udføre en

strate-

gisk miljøvurdering

i forhold til lovforslaget og tilhørende bekendt-

gørelser.

Er det fagligt set muligt at finde et

miljømæssigt råderum

til hav-

brugsudvidelser med brug af de i L111 foreslåede kompenserende

virkemidler i havområder, der er underlagt vandrammedirektivet el-

ler andre områder, der er underlagt havstrategidirektivet, uden at

man risikerer at komme i konflikt med

vandrammedirektivet eller

havstrategidirektivet.



I relation til spørgsmålet om der skal foretages en strategisk miljøkonse-

kvensvurdering er besvarelsen afhængig af, om der med bemyndigelsesbe-

stemmelsen og de ledsagende lovbemærkninger fastlægges rammer for de

fremtidige miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelsesloven og placeringstilla-

delser efter fiskerilovens regler, jf. EU-domstolens præmisser i sagen C-

1/3

L 111 - 2016-17 - Bilag 21: Bidrag fra Helle Tegner Anker og Ellen Magrethe Basse til høring i Miljø- og Fødevareudvalget 25/4-17

290/15. Principielt kan lovforslaget siges at fastlægge rammer for efterfølgen-

de tilladelser m.v. Disse rammer er imidlertid kun i meget begrænset omfang

konkretiseret i lovforslaget. Det er givet, at der senest ved udmøntning af

lovforslaget ved konkretisering af de relevante rammer må forudsættes en

strategisk miljøvurdering.

Hvad angår spørgsmålet om forholdet til vandramme og havstrategidirekti-

vet fremgår det eksplicit af lovbemærkningerne i L 111, at de kompenserende

foranstaltninger ikke kan modvirke alle havbrugets negative miljøpåvirkninger.

Som der også er redegjort for i lovforslaget, skal de EU-retlige krav opfyldes,

når der skal tages stilling til de konkrete projekter (og også til udmøntning i

form af fastlæggelse af rammer for disse). For så vidt angår spørgsmålet om

"miljømæssigt råderum" under VRD og HSD, så er det ikke et begreb, der

bruges under direktiverne. I den sammenhæng er det også relevant ved en

vurdering af lovforslaget

–

og dets forudsætninger om miljømæssige råderum

–

at erindre, at det fremgår af Statsrevisorernes beretning 13/2013 (s. 29f.),

at de basisanalyser, der blev gennemført for 2. generationsvandplanerne,

viste, at 95 % af kystvandene ikke opfylder de foreløbige miljømål. Kun 2 af

de 119 kystvandområder havde en god tilstand. I en konkret sag (eller i for-

bindelse med udpegning af områder) vil det være tilstanden (og miljømålene) i

det enkelte område, der er afgørende - og der må foretages en vurdering af,

om den øgede belastning i det pågældende område kan medføre en forrin-

gelse eller forhindre opnåelse af de fastsatte miljømål. Er det tilfældet, kan

projektet som udgangspunkt ikke tillades - uanset om man kan regne sig frem

til et samlet miljømæssigt råderum eller ej. Det gælder i hvert fald i forhold til

VRD, mens det er uvist, om HSD vil blive fortolket på samme måde som

VRD.

Et springende punkt bliver endvidere, om og i hvilket omfang "kompenseren-

de" foranstaltninger er brugbare under VRD og HSD, når der skal tages stil-

ling til konkrete projekter (det er ganske klart, at det ikke er tilfældet ift. habi-

tatdirektivet og Natura 2000-områder, som det også fremgår (indirekte) af

lovforslaget og bl.a. af EU Domstolens afgørelse i Briels-sagen).

Et andet punkt kunne være, om andre konsekvenser end næringsstofpåvirk-

ning kan have betydning i forhold til overholdelse af VRD og HSD. Disse

spørgsmål er imidlertid vanskelige at besvare uden en nærmere analyse og

mere konkrete holdepunkter. Det er dog velkendt, at der udledes andre foru-

renende og farlige stoffer end kvælstof og fosfor fra dambrug/havbrug, og

sådanne stoffer kan have betydning for opfyldelsen af miljømål. Netburene

forudsættes efter den kendte teknologi behandlet med kobber, hvorfor der

efter VRDs og HSDs definition af begrebet ”forurening” skal sikres foranstalt-

ninger til imødegåelse af en sådan påvirkning. Samlingen af store fiske-

mængder har endvidere betydning for bakteriedannelsen, hvorfor der

–

som i

2/3

L 111 - 2016-17 - Bilag 21: Bidrag fra Helle Tegner Anker og Ellen Magrethe Basse til høring i Miljø- og Fødevareudvalget 25/4-17

andre dambrug

–

vil blive anvendt medicin i havbrugene, der udledes som

rester direkte til havet sammen med foderrester og fiskefækalier. Sådanne

udledninger kan muligvis også få indflydelse på vandkvaliteten af relevans

såvel i relation til forbuddet mod forringelse af vandkvaliteten som i relation til

pligten til overholdelse af de opstillede miljømål.

Med venlig hilsen

Jesper Olsen,

Specialkonsulent

3/3