Skatteudvalget 2016-17
L 103 Bilag 5
Offentligt
1713233_0001.png
Deloitte
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 96 35 56
Gøteborgvej 18
9200 Aalborg SV
Telefon: 98796000
Fax: 98796001
www.deloitte.dk
19. januar 2017
Sendes via mail
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kommentarer til L 103 - underskud i visse anpartsprojekter
Vi skal herved på vegne af Blue Capital A/S kommentere på det fremsatte lovforslag L 103 af 14.
december 2016 om begrænsning af underskud for fysiske personers investering i visse anpartsprojekter.
Indledning
Det fremgår af lovforslaget, at underskud ved investering i erhvervsvirksomheder drevet i henholdsvis
kommanditselskaber og partnerselskaber rammes af en begrænsning i muligheden for direkte fradrag i den
skattepligtige indkomst. Baggrunden for forslaget er angiveligt en asymmetri mellem den fradragsværdi
underskud inkl. afskrivninger har i de første år efter investeringen og den beskatningsværdi, som
tilkommer Danmark, af det overskud og de avancer, som senere opstår i investors ejertid.
Lovforslaget er således tydeligt båret af et ønske om at imødegå problemstillingen med den
periodeforskydning og evt. manglende skatteprovenu, som fremkommer i kraft af væsentlige
skattemæssige afskrivninger i de første år – typisk på driftsmidler og lignende – og de skattemæssige
overskud, som typisk kommer til beskatning over en længere periode lidt senere i ejertiden. Denne
periodeforskydning udhules og ændres dermed i et vist omfang til at blive en permanent skatteforskydning
mellem Danmark og det land, hvori virksomheden er etableret som følge af, at beskatningsretten til senere
års overskud i væsentligt omfang også tilkommer udlandet for projekter etableret udenfor Danmarks
grænser.
Dernæst kan det også konstateres, at lovforslaget ikke omfatter de tilfælde, hvor fysiske personer fuldt ud
tegner kapitalen i projektet i personligt regi udenfor de nævnte selskabstyper samt de tilfælde, hvor
investeringen sker i fællesskaber etableret i interessentskabsform eller andre ejerformer, hvor hæftelsen
ikke er begrænset til den indskudte kapital m.m. For disse personers investering vil den nævnte asymmetri
i beskatningsgrundlag m.m. fortsat være til stede.
Bemærkninger generelt
Indledningsvis bemærkes det, at det kan være relevant på ny at skabe fokus på de skattemæssige forhold,
som gør sig gældende for investorer – fysiske som juridiske personer – med investering i udenlandske
projekter med driftsmidler i form af bl.a. vindmøller og solceller, og i den forbindelse også investering i fast
ejendom i udlandet.
Fokus skal selvfølgelig tage hensyn til de EU-mæssige aspekter, som kan have betydning i forhold til
tilsvarende projekter i Danmark.
De skattemæssige forhold for især projekterne med driftsmidler som solcelleanlæg og vindmøller har
sammenhæng med de skattemæssige attraktive afskrivningsmuligheder, som følger af afskrivningslovens
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar (”DTTL”), dets netværk af
medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes
“Deloitte Global”) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.
 L 103 - 2016-17 - Bilag 5: Henvendelse af 19/1-17 fra Deloitte
regler for saldoafskrivning på driftsmidler og med en afskrivningssats på 25%. Dog med den undtagelse
som følger af afskrivningslovens § 5 C, hvor der lovgivningsmæssigt er fastsat en lavere afskrivningssats –
maks. 15% – på visse driftsmidler og infrastrukturanlæg, herunder energianlæg med en kapacitet på over
1 MW.
Dernæst bemærkes det, at lovforslaget kun har til hensigt at ramme fysiske investorer, hvor der via den
juridiske form på projektet er et begrænset ansvar. Derimod går som nævnt bl.a. investorer, som har
etableret sig i interessentskabsform, fri for begrænsningerne. Dette vil formentlig blot animere til, at der
som alternativ etableres projekter i interessentskabsform, og hvor den enkelte investors hæftelse reelt
bliver begrænset til sit kapitalindskud svarende til sin ideelle ejerandel via særlige finansieringsformer,
f.eks. non-recourselån. Den solidariske hæftelse, der vil forekomme i forhold til øvrige investorers
manglende indbetaling, vil formentlig kunne afdækkes via ændring af interessentskabet til f.eks.
kommanditselskab efter de første år med skattemæssige underskud primært hidrørende fra de
skattemæssige afskrivninger. Endelig forekommer det mindre logisk, at selskaber kan foretage
investeringer kommanditselskaber uden begrænsninger – altså også en forskelsbehandling på
investorniveau.
Endelige bemærkes det, at der i bemærkningerne til lovforslaget anføres, at ”det er opfattelsen, at det ikke
er hensigtsmæssigt, at investeringer i 10-mandsprojekter er undergivet lempeligere regler, end hvis der er
flere end 10 deltagere.” Før 1989 behandledes alle projekter - uanset antal indskydere - efter de
skatteregler, der var gældende for sædvanlig erhvervsmæssig virksomhed. For at begrænse fordelene ved
– og dermed interessen for – masseanpartsprojekter, som var meget populære i slutningen af 1980-erne,
indførtes i 1989 begrænsninger i fradragsretten for projekter med flere end 10 indskydere. Det har således
i mere end 25 år været politisk bestemt, at der skulle gælde mere restriktive regler for projekter med flere
end 10 indskydere. På denne baggrund forekommer det både misvisende og i strid med de faktuelle
forhold at anføre, at der ingen begrundelse er for at sondre mellem projekter med over og under 10
deltagere.
Bemærkninger specifikt
Det bør med baggrund i ovenstående overvejes følgende løsningsmuligheder:
Det fremsatte lovforslag trækkes eller ændres som foreslået nedenfor.
Af hensyn til udbydernes virksomhed omkring såvel igangsatte projekter som projekter på
forberedelsesstadiet, og af hensyn til en mere dybtgående behandling af en tilpasning af de skattemæssige
regler, kunne det overvejes at enten trække forslaget og på et senere tidspunkt at fremsætte et nyt
forslag, eller ændre forslaget som foreslået nedenfor.
Såfremt et sådan forslag kunne rumme nogle af de tanker, som oplistes i det følgende, ses der heller ikke
umiddelbart at være basis for at opretholde en ikrafttrædelsesdato pr. 14. december 2016. Det må
antages, at der i perioden fra 14. december 2016 og året ud næppe er stiftet eller nytegnet et væsentlig
antal nye projekter. Udsendelsen af lovforslaget har således haft en midlertidig dæmpende effekt på udbud
og efterspørgsel i perioden 14.-31. december 2016.
Afskrivningssatsen
Som anført ovenfor kan det i stedet overvejes at indføre særlige afskrivningssatser for projekter
omfattende bl.a. vindmøller og solceller, når disse er ejet af investorer, som ikke deltager i den daglige
drift i væsentligt omfang.
En reduktion af afskrivningssatsen således at den i højere grad afspejlede den økonomiske levetid på
aktivet, jf. også at afskrivningssatsen på ejendomme og installationer i væsentligt omfang hviler på en
levetidsbetragtning. En reduktion af afskrivningssatsen på sådanne projektejede driftsmidler til f.eks. 4-5%
i årlig lineær afskrivning ville således i højere grad svare til en afskrivning over levetiden, hvilket
eksempelvis afspejles i den typiske produktgaranti på solcellepaneler svarende til 25 år.
2
 L 103 - 2016-17 - Bilag 5: Henvendelse af 19/1-17 fra Deloitte
Vi er bekendt med, at dette kan få indflydelse på den afskrivningsadgang på 15%, der pt. gælder for
driftsmidler m.m. omfattet af afskrivningslovens § 5 C.
En reduktion af skattesatsen for driftsmidler vil i sig selv indebære, at det bliver afkastet af investeringen,
der bliver det afgørende fremfor det skattemæssige aspekt. Dermed vil der samtidig blive lagt en dæmper
på de projekter, som også tilgodeser det skattemæssige aspekt og herunder den skattefinansiering, der
ligger i selve fremskaffelsen af likviditet i opstartsfasen.
For så vidt angår ejendomsprojekter ser vi ingen behov for ændringer i afskrivningssatsen, idet disse
projekter for langt de flestes vedkommende bæres af afkastet af investeringen før skat og ikke baserer sig
på de skattemæssige fordele i kraft af store afskrivninger.
Herudover bør der dog gælde det grundprincip, at egentlige driftsunderskud før afskrivninger, men efter
finansiering, bør kunne fratrækkes under alle omstændigheder, dog med den begrænsning for fradrag efter
reglerne om fradragskonto for kommanditselskaber og partnerselskaber.
Asymmetri i beskatning over tid
Som anført i de almindelige bemærkninger i lovforslaget indebærer de nuværende regler, at der gives fuld
skattemæssig fradragsværdi i de første indkomstår, hvor projektet ejes, mens der i de følgende år sker en
deling af skatteprovenuet ved overskud og eventuelle avancer med det pågældende udland, hvor projektet
har fast driftssted.
Denne asymmetri vil også blive imødegået ved ovenstående forslag om ændring af afskrivningssatsen.
Således vil en reduktion af afskrivningssatsen i det væsentligste medføre, at den løbende beskatning i
udlandet af overskud svarer til det overskud, som beskattes i Danmark, og dermed at der i den danske
skat gives den lempelse for udenlandske skatter, som de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler regulerer for.
Opstår der tab i Danmark i forbindelse med afståelse af projektet, bør dette kunne fratrækkes på linje med
almindelige driftsunderskud i afståelsesåret – eventuelt begrænset i forhold til de gældende regler omkring
fradragskonti. I den forbindelse bemærkes det, at der gælder de sædvanlige begrænsningsregler for tab
omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, mens tab ved afståelse af afskrivningsberettigede bygninger
bør kunne fratrækkes på linje med øvrige driftsrelaterede tab.
Underskudsudnyttelse mellem projekterne
Som alternativ til ovenstående bør det på ny overvejes, om muligheden for at tillade en løbende
modregningsadgang mellem de projekter, som vil blive omfattet af det foreslåede indgreb i enten
personskattelovens § 13 eller i virksomhedsskattelovens § 13, er til stede.
Det synes således ulogisk på den ene side at anerkende, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed
udenfor anpartsindgrebet og så samtidig begrænse muligheden for at kunne modregne underskud i
overskud i tilsvarende projekter, som også omfattes af indgrebet. I øvrigt vil denne begrænsning i
modregningsadgangen på tværs af projekter give nogle tekniske udfordringer i forhold til den sædvanligt
gældende praksis i virksomhedsordningen, hvor der opereres med at alle virksomheder anses for en
virksomhed, jf. bl.a. hæverækkefølgen, reglerne om lempelse for udenlandsk betalt skat mv.
Sammenfattende
Vi håber, ovenstående kan begrunde en tilbagetrækning af lovforslaget og samtidig få lavet en
dyberegående gennemgang af de skattemæssige forhold i forbindelse med investering i projekter i såvel
Danmark som i udlandet.
3
 L 103 - 2016-17 - Bilag 5: Henvendelse af 19/1-17 fra Deloitte
1713233_0004.png
Især er det vores forhåbning, at de skattemæssige regler for sådanne investeringer i højere grad lægger
vægt på afkastet af investeringen før skat end på en tilpasning af eksisterende regler, som medfører såvel
yderligere spekulation i alternative modeller som administrerbare tunge løsninger.
Såfremt der er behov for en uddybning af ovenstående, står vi selvfølgelig til rådighed for en drøftelse
heraf, ligesom direktøren i Blue Capital A/S, Martin Kibsgaard Jensen, gerne uddyber sine tanker omkring
lovforslaget og alternative løsninger på de deri rejste udfordringer. Martin Kibsgaard Jensen træffes på
mobil: 25 21 30 31 eller e-mail:
[email protected].
Med venlig hilsen
Skattepartner
Niels Jørgen Kristensen
Senior Manager
4