L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17, Skatteudvalget 2016-17, Skatteudvalget 2016-17
L 92 Bilag 5, L 92 A Bilag 5, L 92 B Bilag 5
Offentligt

6. december 2016

J.nr. 16-0315436

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets fast ejendomme, lov om

kommunal ejendomsskat og lov om finansiel virksomhed (L 92).

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening

Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening bemærker i relation til

forslaget om fremrykning af be-

skatningsgrundlaget, at lov-

forslaget vil have konsekvenser

for den ejer, der afhænder sin

ejendom med overtagelse i pe-

rioden mellem betaling af første

rate af ejendomsskat og en

eventuel regulering (tilbagebeta-

ling), der sker senere på året.

Der henvises til, at forslaget

svarer til situationen med fast-

frysningen af grundskyld i 2016.

Foreningen mener ikke, at sæl-

geren skal være indlagt til at

holde øje med, om beskat-

ningsgrundlaget for den af-

hændende ejendom ændrer sig

ved offentliggørelsen af vurde-

ringen fra året før. Foreningen

foreslår derfor, at reguleringen

af beskatningsgrundlaget i ste-

det for skal ske direkte mellem

kommunen og ejeren i den pe-

riode, som der senere reguleres

for – og altså ikke mellem

kommunen og den til enhver

tid værende ejer.

Som Dansk Ejendomsmægler-

forening også henviser til, svarer

den metode, der foreslås i relati-

on til forslaget om fremryknin-

gen af beskatningsgrundlaget, til

den fremgangsmåde, der er an-

vendt ved lov nr. 179 af 1. marts

2016 (Fastfrysning af grundskyld

for ejerboliger i 2016), og som

tidligere også har været anvendt i

forbindelse med indførelsen af

grundskatteloftet fra 2003 og

nedsættelse af grundskyldspro-

millen for landbrugsejendomme

m.v. for 2005-2007.

En løsning som den, foreningen

foreslår, hvorefter en eventuel

efterfølgende regulering skal ske

direkte i forhold til den, der eje-

de ejendommen i den periode,

skatten vedrører, vil indebære en

forøgelse af de administrative

konsekvenser for kommunerne.

Den i lovforslaget fastsatte me-

tode fastholdes derfor uændret.

Dansk Erhverv

Ingen bemærkninger.

Datatilsynet

Vedr. digital indberetning af op-

lysninger om servitutter forud-

sætter Datatilsynet, at indberet-

ningerne vil ske under iagttagel-

se af persondatalovens og sik-

kerhedsbekendtgørelsens regler.

Datatilsynet forstår forslaget

om oprettelse af registre sådan,

Det kan bekræftes, at indberet-

ningerne vil ske under iagttagelse

af persondatalovens og sikker-

hedsbekendtgørelsens regler.

Skatteministeriet er opmærksom

på, hvilke grænser persondatalo-

Side 2 af 14

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at Skatteministeriet vil være da-

taansvarlig for de indsamlede

oplysninger, og at der efter ud-

viklingsarbejdet vil ske en vide-

regivelse af oplysninger til vur-

deringsmyndigheden. Datatilsy-

net finder det afgørende, at de

pågældende myndigheder ikke

behandler og ikke har adgang til

oplysninger, som de ikke har

behov for i forbindelse med de-

res konkrete myndighedsudø-

velse. Datatilsynet henleder

opmærksomheden på bestem-

melserne i persondatalovens § 6

og databeskyttelsesdirektivets

artikel 7, hvorefter der skal fo-

religge en

nødvendighed.

Dataind-

samling ”af betydning” lever ef-

ter Datatilsynets opfattelse ikke

op til dette krav. Datatilsynet

henstiller, at Skatteministeriet

foretager en vurdering af, om

de påtænkte overdragelser har

hjemmel i persondatalovens § 6.

ven sætter for behandlingen af

personoplysninger, herunder

kravet om nødvendighed. Disse

ufravigelige regler i persondata-

lovgivningen vil blive efterlevet.

Der henvises til gennemgangen

af persondataretlige spørgsmål

ved oprettelse af registre i lov-

forslagets almindelige bemærk-

ninger 2.3.2.2.2. Det er Skatte-

ministeriets vurdering, at ICE´s

behandling af en række person-

oplysninger, som er nødvendige

i forbindelse med ICE´s arbejde

med udviklingen af et nyt ejen-

domsvurderingssystem, vil kun-

ne ske med hjemmel i personda-

talovens § 6, jf. lovforslagets al-

mindelige bemærkninger afsnit

2.3.1. og 2.3.2.2.2. Selv om der

således må antages at være

hjemmel i persondataloven til

oprettelse af registrene, vil det

dog på baggrund af registrenes

mulige størrelse og omfang samt

ud fra hensynet til at sikre klar-

hed være mest hensigtsmæssigt,

at der tilvejebringes en særskilt

lovhjemmel til registrenes opret-

telse og førelse, jf. lovforslagets

almindelige bemærkninger afsnit

2.3.2.2.2.

Skatteministeriet er opmærksom

på de regler og krav, der gælder

ved cloud-løsninger, herunder at

der vil skulle ske efterlevelse af

de tekniske- og sikkerhedsmæs-

sige krav, der følger af gældende

dansk lovgivning, uanset om da-

ta opbevares i eller uden for

Danmark.

Vedr. fravigelsen af persondata-

lovens ”krigsregel” henviser

Datatilsynet til sine tidligere ud-

talelser om cloud-løsninger og

påpeger de udfordringer, der er

forbundet hermed. Datatilsynet

understreger, at det er den data-

ansvarlige, som har ansvaret

for, at personoplysninger be-

handles og beskyttes i overens-

stemmelse med persondatalo-

Side 3 af 14

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ven og sikkerhedsbekendtgørel-

sen, uanset hvor data lagres.

Det står ikke klart for Datatil-

synet, i hvilket omfang Skatte-

ministeriet vil være dataansvar-

lige for det billedmateriale, der

skal indhentes efter den foreslå-

ede § 48 C. Hvis Skatteministe-

riet som dataansvarlig benytter

eksterne leverandører, vil disse

umiddelbart være databehandle-

re for myndigheden, og Skatte-

ministeriet vil være forpligtet til

at indgå skriftlige databehand-

leraftaler. Datatilsynet under-

streger vigtigheden af, at be-

handlingen af billeder med per-

sonoplysninger begrænses til

det nødvendige, og at behand-

lingen hos dataleverandørerne

sker under iagttagelse af regler-

ne i persondataloven og sikker-

hedsbekendtgørelsen.

Endelig bemærker Datatilsynet,

at man forventer at blive hørt

forud for udstedelse af en even-

tuel bekendtgørelse, som inde-

bærer behandling af personop-

lysninger, jf. persondatalovens §

57.

Skatteministeriet er også i for-

bindelse med indsamling af bil-

ledmateriale opmærksom på

gældende regler om behandling

af personoplysninger. Disse reg-

ler vil blive efterlevet.

Eventuelle bekendtgørelser vil

blive udstedt efter en sædvanlig

høringsprocedure, hvor Datatil-

synet selvsagt også vil blive hørt.

DI mener generelt, at der ikke

bør fastsættes så bred en hjem-

mel til at indhente og behandle

data, som det her er foreslået,

uden at det på forhånd vides,

hvilke data der gives hjemmel til

at indhente og hvorfra.

Som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, er der behov for,

at Skatteministeriet på samme

måde som vurderingsmyndighe-

den får mulighed for at indsamle

og registrere data med henblik

på udvikling af et nyt ejendoms-

vurderingssystem. Den hjemmel,

som Skatteministeriet hermed

får, svarer til den, der allerede

Side 4 af 14

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gælder for vurderingsmyndighe-

den. Som det videre fremgår, er

det på tidspunktet for lovforsla-

gets fremsættelse ikke muligt at

opstille en udtømmende liste

over de oplysninger, der vil være

af betydning for udviklingsarbej-

det.

DI bemærker, at lovforslaget

leder til en stigning i erhverve-

nes betaling af dækningsafgift,

men DI noterer sig, at aftale-

partierne bag lovforslaget vil

arbejde for, at denne merudgift

for erhvervslivet ikke bliver rea-

liseret.

Lovforslagets bemærkning om,

at den angivne skattebelastning

af erhvervslivet som følge af

forøget dækningsafgift ikke for-

ventes at blive realiseret, skal ses

i lyset af, at der i 2017 forventes

indgået en aftale om et nyt bo-

ligbeskatningssystem, der vil på-

virke ejendomsskatterne fra

2018, dvs. forløbet for fx dæk-

ningsafgiften må påregnes at bli-

ve anderledes end beskrevet i

lovforslaget. Aftalepartierne er

enige om, at et nyt boligbeskat-

ningssystem skal sikre, at de

sam-

lede boligskatter

ikke stiger ved

overgangen til og på grund af det

nye ejendomsvurderingssystem.

Der fremgår således ikke et ek-

splicit sigtepunkt for dæknings-

afgiften. Men regeringen ønsker

helt overordnet at sænke skatter

og afgifter, så det bliver billigere

at drive virksomhed i Danmark.

Regeringen har noteret sig DI’s

ønske. Den fremadrettede hånd-

tering af dækningsafgiften vil

blive fastlagt i forbindelse med

forhandlingerne om en aftale om

tryghed om boligskatten.

Det bemærkes endvidere, at DI

har en målsætning om, at dæk-

ningsafgiften fjernes, bl.a. fordi

den er forvridende ift. investe-

ringsniveauet, samt fordi vurde-

ringen af erhvervsejendomme

er særdeles usikker.

Side 5 af 14

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Endelig mener DI, at der er be-

hov for, at kommunerne tager

højde for de administrative om-

kostninger, der er forbundet

med opkrævningen af dæk-

ningsafgiften. DI mener, at

kommunerne som minimum

skal finansiere den del af de

administrative omkostninger,

der bæres af det offentlige.

Som det ligeledes fremgår af lov-

forslaget, vil fremrykning af be-

skatningsgrundlaget medføre

administrative konsekvenser for

kommunerne. De administrative

konsekvenser vil blive drøftet

med KL og kompenseret i hen-

hold til gældende DUT-regler.

Regeringen lægger således ikke

op til, at metoden til håndtering

af kommunernes administrative

omkostninger til opkrævning af

dækningsafgift som følge af lov-

forslaget håndteres anderledes

end kommunernes øvrige admi-

nistrative omkostninger, der føl-

ger af lovforslaget.

Ejendomsforeningen

Danmark

Ejendomsforeningen Danmark

finder det uhensigtsmæssigt, at

ikke alle erhvervsejendomme

får nedsat grundværdien med

2,5 pct.

Lovforslaget udmønter den del

af forliget om et nyt ejendoms-

vurderingssystem, som vedrører

udskydelse af vurderingerne

m.v., hvoraf fremgår, at de eksi-

sterende rabatter, som er givet i

medfør af lov nr. 1635 af 26. de-

cember 2013 og lov nr. 1535 af

27. december 2014 videreføres

uændret.

Adgangen til at anmode om en

såkaldt § 4-vurdering er suspen-

deret som følge af videreførelsen

af de almindelige vurderinger fra

2011/2012, og suspenderingen

foreslås således også opretholdt

med forslaget om videreførelse

af de nuværende vurderinger i

yderligere ét år.

Det bemærkes, at andelsbolig-

Det er videre foreningens op-

fattelse, at andelsboligforenin-

ger løbende bør kunne få fore-

taget omvurderinger (de såkald-

te § 4-vurderinger), idet prisen

for andelsboliger i mange tilfæl-

de fastsættes efter den offentli-

ge vurdering. Suspensionen af

denne mulighed bevirker, at

disse andelsboligforeninger ikke

kan fastsætte en pris, der afspej-

Side 6 af 14

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ler de faktiske forhold, specielt

ved større ombygninger.

foreninger har mulighed for at

ansætte andelenes værdi - ”an-

delskronen” – efter en valuar-

vurdering i stedet for den offent-

lige vurdering, hvis dette ønskes.

Er der foretaget ombygninger i

et sådant omfang, at betingelser-

ne i vurderingslovens § 3 for

at få foretaget en omvurdering

er til stede, vil omvurderingen

endvidere skulle foretages ud fra

ejendommens tilstand på om-

vurderingstidspunktet.

Herudover er det foreningens

opfattelse, at behandlingen af

klager over de videreførte vur-

deringer skal ske med udgangs-

punkt i prisforholdene i 2011

og 2012, dvs. at prisforholdene

i 2011 og 2012 skal anvendes,

indtil det nye vurderingssystem

er fuldt indfaset.

Der vil, som det fremgår af lov-

forslaget, kunne klages over fx

2015-vurderingen, (videreført

2011-vurdering) på baggrund af

prisforholdene i vurderingsåret,

dvs. 2015, svarende til, hvis

2015-vurderingen var foretaget

som en almindelig vurdering.

Det må som udgangspunkt anta-

ges, at priserne for erhvervsejen-

domme er steget siden 2012,

hvilket betyder, at ejerne har be-

talt skat af en relativ lav vurde-

ring. Hvis det modsat viser sig,

at ejerne har betalt skat af en for

høj vurdering, så vil de via udbe-

talingsordningen automatisk få

pengene tilbage inkl. procenttil-

læg. Det konkrete indhold og

udformningen af ordningen

samt de økonomiske og admini-

strative konsekvenser heraf skal

undersøges nærmere og drøftes

med aftalepartierne forud for

fremsættelsen af lovforslag i for-

året 2017, jf. pkt. 1.6. i den poli-

tiske aftale, der den 18. novem-

ber 2016 blev indgået om et nyt

Side 7 af 14

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsvurderingssystem.

Foreningen bemærker, at der

fremadrettet bør rettes større

opmærksomhed mod de admi-

nistrative omkostninger for er-

hvervslivet i forbindelse med

implementeringen af et nyt vur-

deringssystem, og at det priori-

teres at holde disse på så lavt et

niveau som muligt i henhold til

kommende lovforslag.

Hensynet til at begrænse de ad-

ministrative omkostninger for

erhvervslivet i forbindelse med

udviklingen og implementerin-

gen af det nye vurderingssystem

mest muligt vil også fremadrettet

være prioriteret og indgå i tilret-

telæggelsen af implementerings-

arbejdet. Der henvises endvidere

til bemærkningerne nedenfor

vedrørende de administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Skatteministeriet anser Ejen-

domsforeningen Danmarks be-

mærkning for at være i overens-

stemmelse med hensigten i den

politiske aftale, der den 18. no-

vember 2016 blev indgået om et

nyt ejendomsvurderingssystem.

Ejendomsforeningen Danmark

finder det vigtigt, at der etable-

res et nyt, gennemarbejdet og

velfungerende markedskon-

formt vurderingssystem baseret

på et solidt statistisk funda-

ment. Foreningen støtter derfor

de foreslåede bestemmelser om

dataindsamling m.v.

Ejendomsforeningen Danmark

har forskellige forslag til klage-

strukturen under den kommen-

de vurderingsordning.

Der henvises til afsnit 1.7 i den

politiske aftale, der den 18. no-

vember 2016 blev indgået om et

nyt ejendomsvurderingssystem.

Denne del af aftalen udmøntes

ikke med dette lovforslag.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsens Team Ef-

fektiv Regulering (TER) vurde-

rer, at lovforslaget medfører

administrative konsekvenser

under 4 mio. kr. årligt for er-

hvervslivet. De bliver derfor ik-

ke kvantificeret yderligere.

FSR danske revisorer

Vedr. lovforslagets § 1, nr. 10,

ønsker FSR – danske revisorer

Som det fremgår af lovforslagets

§ 1, nr. 11, vil skatteministeren

Side 8 af 14

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

oplyst, hvem der træffer afgø-

relse om, hvorvidt en servitut

har betydning for ejendoms-

vurderingen.

efter forhandling med justitsmi-

nisteren fastsætte regler om,

hvilke oplysninger indberetnin-

gen skal indeholde. Det vil her

blive afgrænset, hvilke oplysnin-

ger der skal indberettes. Det vil

være anmelderen, der skal fore-

tage registreringen, og det vil i

sidste ende være op til vurde-

ringsmyndigheden i det konkrete

tilfælde at afgøre, om en servitut

har betydning for ejendomsvur-

deringen.

Der vil som ovenfor nævnt blive

fastsat regler om, hvilke oplys-

ninger indberetningerne skal in-

deholde. Manglende indberet-

ning kan i sidste ende medføre,

at ejendommene ikke vurderes

korrekt. Servitutter vil i mange

tilfælde have en negativ betyd-

ning for en ejendoms værdi, og

der vil heri ligge et incitament

for ejeren til at foretage indbe-

retning. Vurderingsloven inde-

holder ikke bestemmelser om

sanktion i tilfælde, hvor en an-

melder undlader at indberette en

servitut.

Det kan bekræftes, at det kun er

fremtidige servitutter, der efter

lovforslaget skal indberettes. I

den kommende vurderingsord-

ning vil ejendomsejerne få mu-

lighed for at korrigere grundlaget

for vurderingerne i en deklarati-

onsprocedure, jf. pkt. 1.9. i den

politiske aftale, der den 18. no-

vember 2016 blev indgået om et

nyt ejendomsvurderingssystem.

Ejendomsejerne vil i forbindelse

med deklarationen få mulighed

Der opfordres til, at der opstil-

les en mere omfattende, om ik-

ke udtømmende, liste over ser-

vitutter, der kan anses for vær-

dipåvirkende, og der anmodes

om en uddybning af, hvad rets-

virkningen er af, at en servitut

ikke indberettes.

Endelig ønskes det bekræftet, at

det kun er servitutter ved frem-

tidige ejendomshandler, der skal

indberettes, ligesom det ønskes

oplyst, hvordan det skal sikres,

at også tidligere servitutter ind-

berettes, således at de også på-

virker ejendomsvurderingen

korrekt.

Side 9 af 14

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for at deklarere eksisterende

værdipåvirkende servitutter.

Vedr. lovforslagets § 1, nr. 12,

bemærker FSR – danske reviso-

rer, at det i forslaget til § 48 D

bl.a. er anført, at told- og skat-

teforvaltningen er afskåret fra at

lægge de indsamlede data direk-

te til grund for vurderingen af

de ejendomme, der er omfattet

af dataindsamlingen. I bemærk-

ningerne til § 48 D, stk. 3, er

det samtidig anført, at vurde-

ringsmyndigheden i vurderings-

arbejdet efter eget skøn vil

kunne anvende billedmateriale

modtaget efter stk. 1 i forbin-

delse med vurdering af ejen-

domme, og at billedmateriale vil

kunne være relevant i relation til

vurderingen af den enkelte

ejendom.

Det anføres, at hvis intentionen

er, at dataindsamlingen – her-

under billeder – kun er til ud-

vikling af metoder og modeller

for ejendomsvurdering, bør det

præciseres, at indsamlede data

ikke kan indgå direkte ved vur-

deringen af den pågældende

ejendom.

Den foreslåede § 48 D handler

om, at Skatteministeriet med en

enkelt undtagelse kan videregive

data, som er indsamlet til udvik-

lingsformål, til vurderingsmyn-

digheden med henblik på fortsat

udvikling og/eller drift af det

kommende vurderingssystem.

Er der foretaget dataindsamlin-

ger i form af

besigtigelser

– i prak-

sis ved ”kantstensvurderinger” –

kan indsamlede data dog ikke

lægges direkte til grund for vur-

deringen af de besigtigede

(”kantstensvurderede”) ejen-

domme. De metoder og model-

ler, der er udviklet, kan dog også

anvendes på de ejendomme, der

har været ”kantstensvurderet”.

”Kantstensvurderingerne” vil

blive foretaget i de tilfælde, hvor

det er relevant for udviklingsar-

bejdet. I forbindelse med ”kant-

stensvurderinger” vil der kunne

optages billedmateriale, og dette

billedmateriale vil skulle behand-

les på samme måde som andre

data, som er indhentet ved en

”kantstensvurdering” – dvs. at

materialet ikke vil kunne lægges

direkte til grund for vurderingen

af de pågældende ejendomme.

Samtidig vil der blive tilvejebragt

et systematisk billedmateriale,

som vil omfatte alle ejendomme,

jf. den foreslåede § 48 C. Som

nævnt i lovforslagets bemærk-

ninger skal den bestemmelse, der

foreslås i § 48 D, stk. 3, ses i

sammenhæng med officialprin-

cippet. Uden den foreslåede be-

Side 10 af 14

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stemmelse ville vurderingsmyn-

digheden være forpligtet til at

gennemgå billedmateriale for

samtlige landets 2,2 mio. ejen-

domme, hvilket ikke vil være

muligt.

KL bemærker indledningsvis, at

en høringsfrist på 8 dage ikke er

tilstrækkelig, hvis de høringsbe-

rettigede skal have tid til at

komme med kompetente og

gennemarbejdede bemærknin-

ger til lovforslaget. KL vil til

gengæld gerne kvittere for, at

Skatteministeriet forinden den

offentlige høring indledte en di-

alog med KL om lovforslagets

principielle elementer.

Som det også fremgår af hø-

ringsbrevet, så har det af tids-

mæssige årsager grundet lov-

forslagets tilknytning til aftalen

om et nyt ejendomsvurderings-

system ikke været muligt at sen-

de lovforslaget i høring forud for

fremsættelsen. Lovforslaget er

derfor sendt i høring samtidig

med fremsættelsen med hørings-

frist den 30. november 2016.

Høringsfristen er fastsat med

henblik på, at høringssvarene

kan tages i betragtning inden

lovforslaget skal 1. behandles,

men senere modtagne hørings-

svar vil også blive overvejet og

kommenteret.

Udformningen af overgangsord-

ningen og den langsigtede model

vil blive fastlagt nærmere i for-

bindelse med den aftale om

tryghed om boligbeskatningen,

som aftalepartierne bag forliget

om et nyt ejendomsvurderings-

system er enige om at sigte efter

hurtigt – og senest inden 3. be-

handlingen af lovgivningen om

det nye ejendomsvurderingssy-

stem – at indgå.

KL bemærker videre, at lov-

forslaget indebærer en prove-

numæssig konsekvens, idet ef-

fekten af de nye ejendomsvur-

deringer vil være forskellig

kommunerne imellem. KL for-

udsætter, at regeringen tager

hånd om de fordelingsmæssige

effekter kommunerne imellem.

Desuden bemærker KL, at

fremrykningen af beskatnings-

grundlaget indebærer, at kom-

munerne ikke kender de af-

giftspligtige grundværdier i

kommunen i 2019, når de skal

vedtage et budget for 2019 i ok-

Side 11 af 14

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tober 2018. KL noterer i den

sammenhæng, at regeringen vil

etablere en overgangsordning

for 2019 og 2020, hvor staten

vil garantere ejendomsskatte-

grundlaget for hver enkelt

kommune.

Det står ikke klart for KL, om

lovforslaget vil indebærer, at

kommunernes mulighed for at

selvbudgettere bortfalder. For

kommunerne er dette et væ-

sentligt forhold, hvorfor der

bør være en dialog med KL om,

hvordan statsgaranterede

grundværdier skal forholde sig

til kommunernes mulighed for

at selvbudgettere. KL bemærker

desuden, at dette garantigrund-

lag til kommunernes budget-

lægning bør være sammenfal-

dende med det grundlag, som

regeringen tilsvarende foreslår

at benytte til Social- og Inden-

rigsministeriets udmelding af

tilskud og udligning i juni. En-

delig bemærker KL, at en over-

gangsordning kun sikrer kom-

munernes budgetsikkerhed

midlertidigt, men at der også

må findes en varig løsning på

denne problemstilling.

KL bemærker, at forslaget om

fremrykning af beskatnings-

grundlaget medfører betydelige

administrative konsekvenser for

kommunerne. KL forudsætter,

at staten dækker alle merudgif-

ter forbundet med lovforslaget.

Udformningen af overgangsord-

ningen og den langsigtede model

vil som nævnt ovenfor blive fast-

lagt nærmere i forbindelse den

kommende aftale om tryghed

om boligbeskatningen.

Som det ligeledes fremgår af lov-

forslaget, vil fremrykning af be-

skatningsgrundlaget medføre

administrative konsekvenser for

kommunerne. De administrative

konsekvenser vil blive drøftet

med KL og kompenseret i hen-

hold til gældende DUT-regler.

Skatteministeriet er opmærksom

I forlængelse heraf gør KL op-

Side 12 af 14

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mærksom på, at opgaven tids-

mæssigt falder uheldigt, idet den

nuværende tidsplan for kom-

munernes nye ejendomsskatte-

system E&E indebærer, at E&E

skal gå i fuld drift netop på det

tidspunkt (maj 2019), hvor re-

gulering af ejendomsskat og ud-

sendelse af nye ejendomsskat-

tebilletter på SKAT’s nye ejen-

domsvurderinger for ejerboliger

sker for første gang. Det med-

fører en ekstra risiko for drifts-

problemer med fejl i borgernes

ejendomskat til følge.

Det foreslås, at vurderingster-

minen fremrykkes til 1. januar.

KL peger på, at der herved kun

vil være ét års tidsforskydning

mellem vurdering og beskat-

ning, og at borgere og kommu-

nerne kunne kende vurderingen

forud for beskatningsåret. KL

henviser endelig til, at det i ud-

spillet

Tryghed for boligejerne

er fo-

reslået, at staten skal opkræve

også de kommunale ejendoms-

skatter. Det anføres, at lov-

forslaget fortsat vil have prove-

numæssige konsekvenser for

kommunerne, samt at det er

vigtigt for kommunerne at få

afklaret den fremtidige place-

ring af opkrævningen, dels af

hensyn til udviklingen af E&E,

dels af hensyn til nærværende

lovforslag.

på, at der er tidssammenfald

mellem idriftsættelse af E&E og

regulering af ejendoms-

skat/udsendelse af nye ejen-

domsskattebilletter, og Skatte-

ministeriet vil under de kom-

mende forhandlinger med KL

drøfte muligheden for eventuelle

initiativer, der kan minimere risi-

ciene.

Der henvises i forhold til den

fremtidige placering og tilrette-

læggelse af opkrævningen m.v.

til, at det af regeringsgrundlaget

For et friere, rigere og mere trygt

Danmark

fremgår, at regeringen i

starten af det nye år vil fremlæg-

ge et justeret forslag til en ny bo-

ligbeskatning med afsæt i udspil-

let

Tryghed for boligejerne.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer bemær-

ker, at det vil være betænkeligt,

hvis en ejer i 2020 kan klage

over en ejendomsvurdering, der

Som følge af den foreslåede vi-

dereførelse af de nuværende

vurderinger med ét år foreslås

det, at adgangen til at klage til-

Side 13 af 14

L 92a - 2016-17 - Bilag 5: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

har været gældende flere år tid-

ligere, hvis ejendommen i mel-

lemtiden har skiftet ejer. Land-

brug & Fødevarer foreslår der-

for, at en tidligere ejer, der har

støttet ret på den videreførte

2012-vurdering, ikke kan få

korrigeret vurderingen med til-

bagevirkende kraft til ugunst for

ham på grund af en senere ejers

klage.

svarende udskydes yderligere et

år til det tidspunkt, hvor der kan

klages over de nye vurderinger.

Lovforslaget medfører ikke æn-

dringer i forhold til, hvem der er

klageberettiget. En klage vil såle-

des efter reglerne i skatteforvalt-

ningsloven kunne indgives af

enhver, der har en væsentlig, di-

rekte og individuel retlig interes-

se i den afgørelse, der klages

over svarende til, hvad der gæl-

der i dag.

SEGES

SEGES bemærker indlednings-

vis, at en høringsfrist på 8 dage

ikke er tilstrækkelig, hvis de hø-

ringsberettigede skal have tid til

at komme med kompetente og

gennemarbejdede bemærknin-

ger til lovforslaget.

Videre anfører SEGES, at der

er behov for, at det igen bliver

muligt at foretage vurderinger

uden for de almindelige vurde-

ringsterminer (de såkaldte § 4-

vurderinger).

Herudover anføre SEGES, at

det bør præciseres, at en klage

indgivet af en ny ejer af ejen-

dommen ikke vil få virkning for

en tidligere ejer af ejendommen,

såfremt dette er til ugunst for

den tidligere ejer.

Der henvises til kommentaren til

henvendelsen fra KL.

Der henvises til kommentaren til

henvendelsen fra Ejendomsfor-

eningen Danmark.

Der henvises til kommentaren til

henvendelsen fra Landbrug &

Fødevarer.

Vurderingsankenævnsforeningen

Ingen bemærkninger.

Side 14 af 14