L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

Skatteudvalget 2016-17, Skatteudvalget 2016-17, Skatteudvalget 2016-17
L 92 Bilag 1, L 92 A Bilag 1, L 92 B Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 92

Folketinget 2016-17

Fremsat den 22. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om

kommunal ejendomsskat og lov om finansiel virksomhed

(Videreførelse af vurderingerne med ét år, fremrykning af beskatningsgrundlaget, bestemmelser om indsamling og registrering

af data m.v.)

§1

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret

ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1635 af

26. december 2013, § 1 i lov nr. 1535 af 27. december 2014,

§ 7 i lov nr. 1883 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 1887

af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

§ 1, 2. pkt.,

ændres »ulige« til: »lige«, og i

3. pkt.,

æn-

dres »lige« til: »ulige«.

Overskriften før § 42 affattes således:

»H. Særlige bestemmelser om vurderingerne i årene

2017-2018«.

§§ 42

affattes således:

»§ 42.

Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2017 af ejer-

boliger sker ved videreførelse af den seneste af følgende an-

sættelser, jf. dog stk. 4:

1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering

pr. 1. oktober 2011.

2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3,

ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør

af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. de-

cember 2013, eller ved omvurdering pr. 1. oktober

2015 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr.

1535 af 27. december 2014.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 ef-

ter § 4, jf. § 45, stk. 1.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-

dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af

told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn,

af Landsskatteretten eller af domstolene.

Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.

Stk. 2.

Der foretages omvurdering af ejerboliger, som pr.

1. oktober 2017 opfylder betingelserne for omvurdering, jf.

§ 3. Vurdering som nævnt i 1. pkt. betragtes som en almin-

delig vurdering.

Stk. 3.

Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1 og 2

foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011.

Stk. 4.

Ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier

ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 nedsættes med 5 pct.

af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. samt af grund-

værdien til og med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del

af vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb. De bereg-

nede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med 1.250 kr. pr.

50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger 750.000

kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr.

10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr.,

dog maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling af ejendoms-

værdi og grundværdi efter § 33 eller efter anden lovgivning

fordeles nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.

§ 43.

Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af andre

ejendomme end ejerboliger sker ved videreførelse af den se-

neste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 4:

1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering

pr. 1. oktober 2012.

2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3,

ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør

af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. de-

cember 2013, eller ved omvurdering foretaget pr. 1. ok-

tober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov

nr. 1535 af 27. december 2014.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 ef-

ter § 4.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-

dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af

AN012766

Skattemin., j.nr. 16-0315436

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn,

af Landsskatteretten eller af domstolene.

5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.

Stk. 2.

Der foretages omvurdering af ejendomme som

nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelser-

ne for omvurdering, jf. § 3. Vurdering som nævnt i 1. pkt.

betragtes som en almindelig vurdering.

Stk. 3.

Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1 og 2

foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012.

Stk. 4.

For beboelsesejendomme med mere end tre lejlig-

heder nedsættes grundværdierne ved vurderinger som nævnt

i stk. 1-3 med 2,5 pct.«

§ 44, stk. 1,

ændres »og pr. 1. oktober 2015« til: », pr. 1.

oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017«, og »1. oktober 2017«

ændres til: »1. oktober 2018«.

§ 44, stk. 3,

ændres »og pr. 1. oktober 2016« til: », pr. 1.

oktober 2016 og pr. 1. oktober 2018«, og »1. oktober 2018«

ændres til: »1. oktober 2019«.

§ 44, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »1. januar 2018« til: »1. ja-

nuar 2019«, og »1. januar 2019« ændres til: »1. januar

2020«.

§ 44, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »i form af en nedsættelse af

vurderingen«.

§ 44

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Behandlingen af klager over vurderinger som

nævnt i stk. 1 og 3 skal ske på baggrund af prisforholdene i

vurderingsåret.«

§ 45, stk. 3,

ændres »1. marts 2018« til: »1. marts 2019«,

og »1. marts 2019« ændres til: »1. marts 2020«.

10.

§ 47 A, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved anmeldelse af servitutter til tinglysning skal anmel-

deren senest på anmeldelsestidspunktet digitalt indberette

oplysninger om servituttens indhold, som kan have betyd-

ning for ejendomsvurderingen.«

11.

§ 47 A, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren regler om, hvilke oplysninger indberetnin-

gerne efter stk. 1 skal indeholde, og til hvilke myndigheder

disse oplysninger skal videregives.«

12.

Efter § 47 D indsættes:

»J. Bestemmelser om indsamling og registrering af data til

udviklingsformål m.v.

§ 48.

Skatteministeren kan indhente data og føre registre

over oplysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold,

udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og forhold i øv-

rigt, når sådanne oplysninger er af betydning for udvikling

eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurde-

ring.

Stk. 2.

Skatteministeren kan samkøre egne registeroplys-

ninger med oplysninger i andre offentlige registre eller alene

samkøre oplysninger fra andre offentlige registre, når dette

er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og

modeller for ejendomsvurdering.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

oprettelsen og driften af registre som nævnt i stk. 1.

§ 48 A.

Offentlige myndigheder og andre offentlige insti-

tutioner m.v. skal meddele skatteministeren oplysninger, der

er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og

modeller for ejendomsvurdering.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke

oplysninger der skal meddeles, og hvilke myndigheder og

offentlige institutioner m.v. der skal meddele oplysningerne.

Skatteministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om

meddelelse af oplysninger, herunder om tidsfrister og form

for meddelelse af oplysningerne.

§ 48 B.

De registre, der er nævnt i § 48, skal føres inden

for EU eller EØS.

Stk. 2.

For de registre, som er nævnt i § 48, og som er af

særlig interesse for fremmede magter, træffer skatteministe-

ren foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintet-

gørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.

§ 48 C.

Skatteministeren kan uden forudgående underret-

ning indsamle billedmateriale af ejendomme optaget fra luf-

ten eller fra offentligt tilgængelige steder på jorden, når det-

te er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder

og modeller for ejendomsvurdering. Skatteministeren kan

bemyndige eksterne leverandører til at foretage indsamling

af billedmateriale.

§ 48 D.

Data indhentet af skatteministeren til brug for ud-

vikling eller forbedring af metoder og modeller for ejen-

domsvurdering kan videregives til told- og skatteforvaltnin-

gen. Told- og skatteforvaltningen kan modtage og anvende

de pågældende data i arbejdet med at vurdere ejendomme,

jf. dog stk. 2. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke data, der er mod-

taget efter § 354, stk. 6, nr. 17, i lov om finansiel virksom-

hed.

Stk. 2.

Ved dataindsamling foretaget i form af besigtigel-

ser af ejendomme med henblik på indsamling af data til brug

for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for

ejendomsvurdering er told- og skatteforvaltningen afskåret

fra at lægge de indsamlede data direkte til grund for vurde-

ringen af de ejendomme, som er omfattet af dataindsamlin-

gen. Indsamlede data kan dog indgå i generelle metoder og

beregningsmodeller.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan i vurderingsarbej-

det efter eget skøn anvende indsamlet billedmateriale, som

videregives efter stk. 1.«

§2

I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1104 af 22. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.

1887 af 29. december 2015 og § 1 i lov nr. 179 af 1. marts

2016, foretages følgende ændringer:

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

§ 26, stk. 2,

udgår »andet«.

§ 27

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Forfalder en rate, jf. stk. 1, på et tidspunkt, hvor

en vurdering foretaget det forudgående år endnu ikke er of-

fentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den se-

nest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller

omvurdering, jf. §§ 1 og 3 i lov om vurdering af landets fas-

te ejendomme.

Stk. 3.

En eventuel difference mellem den foreløbige be-

regning, jf. stk. 2, og den endelige beregning fordeles på

årets øvrige rater. Er den endelige beregning mindre end den

opkrævede foreløbige rate, udbetales det overskydende be-

løb til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, senest den 1. juli i

det pågældende år. Den skattepligtige har ved udbetaling ef-

ter denne dato krav på en rente i henhold til § 29, stk. 4.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

§3

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.

334 af 31. marts 2015 og § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015

og senest ved § 2 i lov nr. 632 af 8. juni 2016, foretages

følgende ændringer:

§ 347, stk. 6,

ændres »§ 354, stk. 6, nr. 21-32« til: »§

354, stk. 6, nr. 22-33«.

§ 354, stk. 6,

indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:

»17) Skatteministeriet når oplysningerne hidrører fra real-

kreditinstitutter og skal anvendes til udvikling eller

forbedring af metoder og modeller til vurdering af er-

hvervsejendomme. Skatteministeriet forpligter sig ved

modtagelsen til ikke at sammenstille eller samkøre

oplysningerne med øvrige tilgængelige oplysninger,

hvorved fortrolige oplysninger udledes. Adgangen til

oplysninger er begrænset til oplysninger for årene

2012-2016.«

Nr. 17-40 bliver herefter nr. 18-41.

§ 354, stk. 9,

ændres »stk. 6, nr. 29« til: »stk. 6, nr. 30«.

§ 354, stk. 11, 3. pkt.,

ændres »stk. 6, nr. 37« til: »stk. 6,

nr. 38«, og »stk. 6, nr. 38« ændres til: »stk. 6, nr. 39«.

§ 354, stk. 12,

ændres »stk. 6, nr. 30-33« til: »stk. 6, nr.

31-34«.

§ 354, stk. 13, 1. pkt.,

ændres »stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17, 18,

22-24, 30-33 og 39« til: »stk. 6, nr. 6, 7, 12, 18, 19, 23-25,

31-34 og 40«, og i

stk. 13, 2. pkt.,

ændres »stk. 6, nr. 18, 24

og 33« til: »stk. 6, nr. 19, 25 og 34«.

§ 354, stk. 14,

ændres »stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og

25« til: »stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 19 og 26«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 15. januar 2017.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 2018.

Stk. 3.

§ 2 har virkning fra den 1. januar 2019.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Videreførelse af vurderingerne med ét år

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Almindelige vurderinger og omvurderinger m.v.

2.1.1.2. Særlige bestemmelser om vurderingerne i årene 2013-2016

2.1.1.3. Ejendomsværdibeskatningen

2.1.1.4. De kommunale ejendomsskatter

2.1.2. Lovforslaget

2.1.2.1. Vurderinger af ejerboliger

2.1.2.2. Vurderinger af erhvervsejendomme m.v.

2.1.2.3. Klageadgang og ændring af vurderinger

2.2. Fremrykning af beskatningsgrundlaget fra skatteåret 2019

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Indsamling og registrering af data m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.3.2.1. Indberetning ved tinglysning af servitutter

2.3.2.2. Indsamling og registrering af data

2.3.2.2.1. Oprettelse af registre

2.3.2.2.2. Persondataretlige spørgsmål ved oprettelsen af registre

2.3.2.2.3. Samkøring af registre

2.3.2.2.4. Persondatalovens § 41, stk. 4 (oplysninger af særlig interesse for fremmede magter)

2.3.2.2.5. Indberetningspligt for offentlige myndigheder og andre offentlige institutioner

2.4. Udvidelse af den ekstraordinære revisionsbestemmelse

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

2.5. Mulighed for videregivelse af oplysninger fra Finanstilsynet til Skatteministeriet

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslaget

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Videreførelse af vurderingerne med ét år

3.1.1.1. Ejerboliger

3.1.1.2. Erhvervsejendomme m.v.

3.1.2. Fremrykning af beskatningsgrundlaget fra skatteåret 2019

3.1.2.1. Ejerboliger

3.1.2.2. Erhvervsejendomme m.v.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre) har den 18. november 2016 indgået

forlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Al-

liance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om

et nyt ejendomsvurderingssystem. Aftalen indebærer, at der

skal udarbejdes en ny vurderingslov, og at vurderingerne

fremover skal foretages ved anvendelse af et nyt vurderings-

system. Lovforslaget udmønter den del af aftalen, som ved-

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

rører udskydelse af vurderingerne og fremrykning af beskat-

ningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift.

Det nye vurderingssystem skal første gang anvendes ved

vurdering af ejerboliger i 2018 og ved vurdering af andre

ejendomme, herunder erhvervsejendomme, almennyttige

boligejendomme og andelsboligforeninger m.v., i 2019.

Som en konsekvens heraf er aftalepartierne enige om, at

de nuværende vurderinger inkl. eksisterende rabatter videre-

føres i yderligere ét år, indtil det nye vurderingssystem tages

i anvendelse. I forbindelse med udskydelsen fremrykkes be-

skatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift med

ét år fra skatteåret 2019.

Lovforslaget vil i foråret 2017 blive fulgt op af yderligere

lovforslag om den nye vurderingsordning, som skal vedta-

ges inden sommerferien 2017, så den endelige udvikling af

vurderingssystemet kan gennemføres.

Herudover sikres det med lovforslaget, at Implemente-

ringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) kan foretage da-

taindsamlinger og –registreringer m.v. i forbindelse med ud-

viklingen og idriftsættelsen af det ny ejendomsvurderingssy-

stem, og at disse data kan videregives til vurderingsmyndig-

heden.

Endelig foreslås det, at SKATs adgang til revision i perio-

den indtil de nye vurderinger udvides.

2. Lovforslagets indhold

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer

i lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderings-

loven), som er nødvendige for at sikre, at der fortsat vil være

vurderinger, der kan danne grundlag for beskatning af fast

ejendom, frem til et nyt vurderingssystem kan tages i anven-

delse.

Det foreslås derfor at videreføre 2011-vurderingen for

ejerboliger og 2012-vurderingen for erhvervsejendomme

m.v. med yderligere ét år frem til henholdsvis 2018 og 2019.

Vurderingerne foreslås videreført uændret, dvs. inkl. de ned-

sættelser, der er givet i medfør af lov nr. 1635 af 26. decem-

ber 2013 og lov nr. 1535 af 27. december 2014. Tilsvarende

foreslås det, at adgangen til at klage udskydes til det tids-

punkt, hvor der kan klages over de nye 2018/2019-vurderin-

ger.

Endvidere foreslås det, at beskatningsgrundlaget for

grundskyld og dækningsafgift fremrykkes med ét år fra skat-

teåret 2019. Formålet er at sikre større samtidighed mellem

ejendomsvurderingen og grundskyldsopkrævningen samt at

finansiere videreførelsen af de nuværende vurderinger.

Herudover er formålet med lovforslaget at sikre, at Imple-

menteringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE), der p.t. er

en del af Skatteministeriets departement, har den nødvendi-

ge mulighed for at føre registre, foretage dataindsamlinger

og dataregistreringer, som er af betydning for, at et nyt ejen-

domsvurderingssystem kan udvikles og sættes i drift, og at

disse data kan videregives til vurderingsmyndigheden med

henblik på anvendelse forud for idriftsættelse af det nye vur-

deringssystem.

Endelig foreslås det at udvide den ekstraordinære revisi-

onsbestemmelse, der gælder i perioden indtil de nye vurde-

ringer i 2018 (ejerboliger) henholdsvis 2019 (andre ejen-

domme), så SKAT kan foretage ændringer til gunst for eje-

ren i form af en nedsættelse af beskatningen, og ikke kun

når den varslede ændring er til gunst for ejeren i form af en

nedsættelse af selve vurderingen.

2.1. Videreførelse af vurderingerne med ét år

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Almindelige vurderinger og omvurderinger m.v.

Efter vurderingslovens § 1 påhviler det SKAT at foretage

almindelige vurderinger, dvs. at fastsætte samtlige landets

faste ejendommes værdi i handel og vandel. Dette sker pr. 1.

oktober hvert andet år, jf. dog afsnit 2.1.1.2. Ejerboliger vur-

deres i ulige år, mens andre ejendomme (erhvervsejendom-

me m.v.) vurderes i lige år.

Året efter de almindelige vurderinger – dvs. i de mellem-

liggende år – skal der i en række tilfælde foretages omvur-

deringer, jf. vurderingslovens § 3. Det drejer sig om ejen-

domme, som siden vurderingen året i forvejen har undergået

en forandring. Der kan være tale om nyopståede ejendom-

me, opførelse af nye bygninger eller nedrivning af eksister-

ende, ændret anvendelse af ejendomme, ombygninger og til-

bygninger, brandskadede ejendomme etc.

Omvurderingen foretages pr. 1. oktober i omvurderings-

året og ud fra ejendommens aktuelle tilstand, mens vurde-

ringen fastsættes ud fra de prisforhold, der var gældende ved

den almindelige vurdering året i forvejen.

Det er efter vurderingslovens § 4 også muligt at få vurde-

ret fast ejendom uden for de almindelige vurderingsterminer

(en såkaldt »§ 4-vurdering«). Disse vurderinger er p.t. sus-

penderet, jf. afsnit 2.1.1.2.

Ved vurderingen ansættes der efter vurderingslovens § 5

en ejendomsværdi og en grundværdi. Ved ejendomsværdien

forstås værdien af den faste ejendom som helhed, jf. §§ 9 og

10. Ud over grundarealet medtages bygninger, beplantnin-

ger, naturforekomster, sædvanligt tilbehør i form af installa-

tioner osv. ved ansættelsen. Derimod medtages maskiner,

inventar, besætning og andre driftsmidler ikke.

Der skal ved vurderingen tages hensyn til ejendommens

rettigheder og pligter, herunder privatretlige servitutter til

fordel for en anden ejendom. Der tages ikke hensyn til andre

privatretlige forpligtelser.

Ved grundværdien forstås efter vurderingslovens § 13

værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget

stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en

i økonomisk henseende god anvendelse.

For ejerlejligheder fastsættes grundværdien ved en for-

holdsmæssig fordeling af grundværdien for den ejendom,

der er opdelt i ejerlejligheder – moderejendommen – jf. § 16

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

2.1.1.2. Særlige bestemmelser om vurderingerne i årene

2013-2016

Ejendomsvurderingerne i 2013-2016 foretages på den må-

de, at vurderingerne fra 2011 (ejerboliger) og 2012 (er-

hvervsejendomme m.v.) videreføres uændret indtil hen-

holdsvis 2017 og 2018, jf. vurderingslovens § 42 og § 43.

Vurderingerne for ejerboliger nedsættes dog med 2,5 pct. i

forhold til vurderingerne i 2011.

Med lov nr. 1535 af 27. december 2014 blev rabatten på

2,5 pct. for ejerboliger udvidet til også at omfatte grundvur-

deringer for andels- og lejeboliger (beboelsesejendomme

med mere end tre lejligheder), og der blev indført en ny ek-

stra rabat for ejerboliger på den laveste del af ejendoms- og

grundværdien. Den ekstra rabat gives som et ekstra nedslag

på 2,5 pct. i den del af ejendomsværdien, der ligger under

500.000 kr., og den del af grundværdien, der ligger under

100.000 kr.

Adgangen til at klage over de almindelige vurderinger i

perioden 2013-2016 er udskudt til det tidspunkt, hvor der

kan klages over de nye 2017/2018-vurderinger, jf. vurde-

ringslovens § 44.

Endvidere er SKATs mulighed for at ændre 2011-vurde-

ringer af ejerboliger og 2012-vurderingen af erhvervsejen-

domme m.v. efter revisionsbestemmelsen i skatteforvalt-

ningslovens § 33 a forlænget til hhv. den 1. januar 2018 og

den 1. januar 2019, og muligheden for at få foretaget en så-

kaldt § 4-vurdering er suspenderet for ejerboliger frem til

den 1. marts 2018 og for erhvervsejendomme m.v. frem til

den 1. marts 2019.

2.1.1.3. Ejendomsværdibeskatningen

Ejendomsværdiskatten tilfalder staten og beregnes som en

andel af den fastsatte ejendomsværdi, som den fremgår af

den offentlige ejendomsvurdering. Ejendomsværdiskatten

udgør 1 pct. af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 3

pct. af resten, hvis ejendomsværdien er højere, jf. ejendoms-

værdiskattelovens § 5.

Ejendomsværdibeskatningen er underlagt et skattestop,

hvorfor grundlaget for ejendomsværdibeskatningen efter

ejendomsværdiskattelovens § 4 a udgør det mindste af:

1) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.

oktober i indkomståret.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.

januar 2001 med et tillæg af 5 pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.

januar 2002.

Den aktuelle ejendomsvurdering har således kun betyd-

ning for betalingen af ejendomsværdiskat i de tilfælde, hvor

ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret er lavere,

end den var pr. 1. januar 2001 +5 pct. eller pr. 1. januar

2002.

Hvis en ejendom eksisterede i 2001 og 2002 og ikke er

blevet ændret siden, kender SKAT ejendomsværdien på det-

te niveau, og ejendomsværdiskatten lader sig umiddelbart

beregne. Er der derimod tale om en ny ejendom eller en

ejendom, som er blevet ændret, således at der skal foretages

en omvurdering, er dette ikke længere tilfældet.

For at undgå skattemæssig forskelsbehandling mellem nye

eller ændrede ejendomme og eksisterende uændrede ejen-

domme er der i vurderingslovens § 33, stk. 12-15, fastsat

regler om, at SKAT tillige skal foretage en vurdering på

2001/2002-niveau – en såkaldt skattestopberegning.

2.1.1.4. De kommunale ejendomsskatter

Den kommunale ejendomsbeskatning består efter lov om

kommunal ejendomsskat af to elementer, grundskyld og

dækningsafgift.

Grundskylden er en skat på selve jorden. Grundskylden

pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt pro-

mille af den afgiftspligtige grundværdi. Grundskyldspromil-

len fastsættes af de enkelte kommunalbestyrelser, dog skal

satsen i alle kommuner ligge mellem 16 og 34 promille, jf. §

2 i lov om kommunal ejendomsskat. Der gælder lavere sat-

ser for landbrugsejendomme m.v. Skatten tilfalder den kom-

mune, hvor ejendommen ligger.

Der eksisterer et loft over grundlaget for beregningen af

de kommunale grundskatter, jf. § 1 i lov om kommunal

ejendomsskat. Efter grundskatteloftet beregnes grundskyl-

den med den fastsatte grundskyldspromille af den laveste af

følgende værdier:

1) Ejendommens grundværdi efter eventuelt fradrag for

grundforbedringer, således som disse beløb er fastsat af

SKAT ved seneste vurdering. Der tages endvidere hen-

syn til de fritagelser og reduktioner, der er mulige efter

lov om kommunal ejendomsskat.

2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der

dannede grundlag for påligningen af grundskyld det fo-

regående år. Dette beløb forhøjes med en regulerings-

procent, som udgør den skønnede stigning i det samle-

de kommunale udskrivningsgrundlag tillagt 3 pct. Re-

guleringsprocenten kan dog ikke overstige 7 pct.

Grundskatteloftet udgør således en stigningsbegrænsning,

som betyder, at stigninger i grundværdierne maksimalt slår

igennem i grundlaget for beregning af grundskyld med regu-

leringsprocenten fra år til år. For 2016 er beskatningsgrund-

laget for grundskyld for ejerboliger dog fastfrosset, således

at reguleringsprocenten i 2016 udgør 0, jf. lov nr. 179 af 1.

marts 2016.

Hvis der udstykkes nye ejendomme, eller hvis eksisteren-

de ejendomme ændres, for så vidt angår grundens størrelse

eller benyttelse, herunder ændrede planforhold, skal der ved

vurdering eller omvurdering ikke alene ansættes en grund-

værdi efter de almindelige vurderingsregler, men tillige en

grundværdi på grundskatteloftsniveau.

I modsætning til ejendomsværdiskatten er der ikke for

grundskatteloftets vedkommende et bestemt år (2001 eller

2002), der danner udgangspunkt. Når SKAT skal fastsætte

en grundværdi på grundskatteloftsniveau, skal man først fin-

de det såkaldte basisår, jf. vurderingslovens § 33, stk. 16-18.

Basisåret er det seneste år, hvor den afgiftspligtige grund-

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

værdi efter lov om kommunal ejendomsskat falder sammen

med den grundværdi, som SKAT har ansat.

Grundværdien på grundskatteloftsniveau ansættes herefter

til det, som den pågældende grund må formodes at ville væ-

re blevet vurderet til i basisåret. Denne grundværdi anven-

des ved fremtidige reguleringer af grundskatteloftet.

Efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat er en række

ejendomme fritaget for at betale grundskyld. Det drejer sig

bl.a. om offentligt ejede ejendomme, som ikke anvendes er-

hvervsmæssigt. Kommunerne har efter lovens § 23 i stedet

mulighed for at opkræve en dækningsafgift af grundværdien

og af forskelsværdien, dvs. forskellen mellem ejendomsvær-

dien og grundværdien. For grundværdiens vedkommende

kan dækningsafgiften opkræves med halvdelen af kommu-

nens grundskyldspromille, dog højst 15 promille. For for-

skelsværdiens vedkommende kan dækningsafgiften højst

opkræves med en promille på 8,75.

Herudover kan kommunerne for ejendomme, der anven-

des til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignen-

de, efter § 23 A opkræve en dækningsafgift af forskelsvær-

dien. Dækningsafgiften kan højst udgøre 10 promille af den

del af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr. Anvendes

kun en del af en ejendom til dækningsafgiftspligtige formål,

eller anvendes ejendommen kun til sådanne formål en del af

året, svares dækningsafgiften forholdsmæssigt.

2.1.2. Lovforslaget

2.1.2.1. Vurderinger af ejerboliger

Det foreslås, at 2011-vurderingen af ejerboliger viderefø-

res yderligere ét år, således at 2011-vurderingen tillige bli-

ver en 2017-vurdering. Denne vurdering vil være gældende,

indtil der vil blive foretaget vurderinger med det nye vurde-

ringssystem i 2018.

Hvis der for en ejendom findes en vurdering, som er sene-

re end 2011-vurderingen, er det denne senere vurdering, der

skal videreføres som en 2017-vurdering. De videreførte vur-

deringer skal betragtes som en almindelig vurdering foreta-

get pr. 1. oktober 2017.

Vurderingerne videreføres uændret, dvs. inkl. de nedsæt-

telser, der er givet i medfør af lov nr. 1635 af 26. december

2013 og lov nr. 1535 af 27. december 2014.

For at sikre, at der frem til vurderingen pr. 1. oktober 2018

vil være en vurdering af alle ejendomme, foreslås det, at

ejendomme, der pr. 1. oktober 2017 opfylder vurderingslo-

vens betingelser for omvurdering, vurderes pr. nævnte dato.

Omvurderingen skal ske efter prisforholdene pr. 1. oktober

2011, således at alle ejerboliger vil være vurderet i samme

niveau, og skal betragtes som en almindelig vurdering.

Samtidig foreslås det, at ejerboliger, der i dag vurderes i

ulige år, fra 2018 vurderes i lige år. Der skal således foreta-

ges nye almindelige vurderinger af ejerboliger i 2018 og

herefter hvert andet år, dvs. igen i 2020 etc. Dette skal ske

med et nyt vurderingssystem og under en ny vurderingslov.

2.1.2.2. Vurderinger af erhvervsejendomme m.v.

Det foreslås, at 2012-vurderingen af erhvervsejendomme

m.v. videreføres yderligere ét år, således at 2012-vurderin-

gen tillige bliver en 2018-vurdering. Denne vurdering vil

være gældende, indtil der vil blive foretaget vurderinger

med det nye vurderingssystem i 2019.

Hvis der for en ejendom findes en vurdering, som er sene-

re end 2012-vurderingen, er det denne senere vurdering, der

skal videreføres som en 2018-vurdering. De videreførte vur-

deringer skal betragtes som en almindelig vurdering foreta-

get pr. 1. oktober 2018.

Vurderingerne videreføres uændret, dvs. inkl. den nedsæt-

telse, der er givet i medfør af lov nr. 1535 af 27. december

2014.

For at sikre, at der frem til vurderingen pr. 1. oktober 2019

vil være en vurdering af alle ejendomme, foreslås det, at

ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 opfylder vurderingslo-

vens betingelser for omvurdering, vurderes pr. nævnte dato.

Omvurderingen skal ske efter prisforholdene pr. 1. oktober

2012, således at alle erhvervsejendomme m.v. vil være vur-

deret i samme niveau, og skal betragtes som en almindelig

vurdering.

Samtidig foreslås det, at erhvervsejendomme m.v., der i

dag vurderes i lige år, fra 2019 vurderes i ulige år. Der skal

således foretages nye almindelige vurderinger af erhvervs-

ejendomme m.v. i 2019 og herefter hvert andet år, dvs. igen

i 2021 etc. Dette skal ske med et nyt vurderingssystem og

under en ny vurderingslov.

2.1.2.3. Klageadgang og ændring af vurderinger

Ejendomsvurderinger kan påklages efter skatteforvalt-

ningslovens bestemmelser herom. Klagefristen er den 1. juli

i året efter vurderingsåret. Vurderingerne foretages pr. 1. ok-

tober og offentliggøres omkring den 1. marts året efter. Kla-

gefristen er hermed ca. fire måneder.

I vurderingslovens § 44, stk. 1, som affattet ved lov nr.

1535 af 27. december 2014, er det bestemt, at der ville kun-

ne klages over vurderinger, som er foretaget fra og med

2013, inden for det tidsrum, hvor det efter skatteforvalt-

ningslovens bestemmelser ville være muligt at klage over

den vurdering, der efter nævnte lov skulle foretages pr. 1.

oktober 2017, dvs. i foråret 2018. Omvurderinger kan dog

påklages inden for skatteforvaltningslovens tidsfrister, jf. §

35 a, stk. 3, i nævnte lov.

For at sikre, at det nye vurderingssystem vil kunne anven-

des ved den generelle klagesagsbehandling foreslås det, at

de almindelige vurderinger af ejerboliger pr. 1. oktober

2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017, som er

foretaget i form af en videreførelse af vurderingen pr. 1. ok-

tober 2011 eller en senere vurdering, vil kunne påklages in-

den for samme tidsrum, som den vurdering, der skal foreta-

ges pr. 1. oktober 2018, vil kunne påklages, dvs. i foråret

2019.

Tilsvarende foreslås det, at de almindelige vurderinger af

erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2014, pr. 1. oktober

2016 og pr. 1. oktober 2018, som er foretaget i form af en

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

videreførelse af 2012-vurderingen, vil kunne påklages inden

for samme tidsrum, som den vurdering, der skal foretages

pr. 1. oktober 2019, vil kunne påklages, dvs. i foråret 2020.

Behandlingen af klager over de vurderinger, der i perio-

den 2013-2018 foretages i form af videreførelse af 2011- og

2012-vurderingerne, vil skulle foregå på samme måde, som

hvis vurderingerne i de pågældende år var blevet foretaget

som egentlige vurderinger. Der vil således blive foretaget

samme tilbundsgående realitetsprøvelse ved klager over dis-

se vurderinger, som der foretages i forbindelse med klager

over andre vurderinger. Behandlingen af klager over de vi-

dereførte almindelige vurderinger for ejerboliger og er-

hvervsejendomme m.v. skal ske på baggrund af prisforhol-

dene i vurderingsåret.

Det vil fortsat være muligt inden for de generelle tidsfri-

ster for klager over ejendomsvurderinger, jf. skatteforvalt-

ningslovens § 35 a, stk. 3, at påklage de omvurderinger og

andre ansættelser, herunder ansættelser foretaget i forbindel-

se genoptagelser og ændringer foretaget i medfør af den så-

kaldte revisionsbestemmelse, der foretages frem til det tids-

punkt, hvor et nyt vurderingssystem tages i anvendelse.

Det sikres med en sådan klageadgang, at det har været

muligt at klage over alle faktisk foretagne vurderinger frem

til det tidspunkt, hvor det nye vurderingssystem tages i an-

vendelse. Herved ligestilles de boligejere, hvis vurdering be-

ror på en senere omvurdering, med de boligejere, hvis ejen-

domme senest er blevet vurderet ved den almindelige vurde-

ring i 2011 (ejerboliger) eller 2012 (erhvervsejendomme

m.v.). Det var således i sin tid muligt at klage over 2011-

vurderingen af ejerboliger, ligesom det har været muligt at

klage over 2012-vurderingen af erhvervsejendomme m.v.

Endelig foreslås det, at muligheden for at få foretaget vur-

deringer uden for de almindelige vurderingsterminer (§ 4-

vurderinger) fortsat suspenderes frem til det tidspunkt, hvor

der vil kunne klages over de nye vurderinger, dvs. for ejer-

boliger frem til den 1. marts 2019 og for erhvervsejendom-

me m.v. frem til den 1. marts 2020.

2.2. Fremrykning af beskatningsgrundlaget fra skatteåret

2019

2.2.1. Gældende ret

Almindelig vurdering af landets faste ejendomme finder

efter vurderingslovens § 1 sted hvert andet år. Ejerboliger

vurderes i ulige år, mens erhvervsejendomme m.v. vurderes

i lige år. Vurderingerne foretages pr. 1. oktober i det år,

hvori vurderingen foretages. Vurderingerne offentliggøres

omkring den 1. marts året efter, at vurderingen er foretaget.

Ved beregningen af grundskyld og dækningsafgift lægges

vurderingslovens ansættelser til grund ved opgørelsen af det

afgiftspligtige grundlag fra og med det andet kalenderår ef-

ter vurderingsåret. Det indebærer, at der er en forskydning

på 2-3 år mellem vurderingen og det tidspunkt, hvor vurde-

ringen får betydning for grundskylden og dækningsafgiften.

Baggrunden for den tidsmæssige forskydning kan bl.a.

henføres til kommunernes behov for sikkerhed om udskriv-

ningsgrundlaget og dermed om provenuet for kommunale

ejendomsskatter.

Kommunerne kender således vurderingerne og dermed det

kommunale ejendomsbeskatningsgrundlag forud for budget-

lægningen og den dertil hørende fastsættelse af grundskylds-

promillen.

Efter § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat op-

kræves grundskyld og dækningsafgift af kommunen i to el-

ler flere lige store rater efter kommunalbestyrelsens nærme-

re bestemmelse med forfaldstid den 1. i de måneder, som

kommunalbestyrelsen bestemmer. Typisk opkræves de kom-

munale ejendomsskatter i to rater.

Hvis der sker en ændring af skatteberegningen m.v., som

medfører, at boligejeren skal have tilbagebetalt ejendoms-

skat, har boligejeren efter § 29, stk. 4, i lov om kommunal

ejendomsskat krav på rente i henhold til opkrævningslovens

§ 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbe-

gyndt måned, indtil betaling sker. Sker godtgørelsen i form

af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges ved først-

kommende opkrævning, beregnes renterne for tiden til sidste

rettidige betalingsdag for denne opkrævning.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at beskatningsgrundlaget fremrykkes fra

2019, således at den nuværende forskydning mellem vurde-

ringsåret og beskatningsåret for grundskyld og dækningsaf-

gift reduceres fra 2 til 1 år.

Fremrykningen af beskatningsgrundlaget vil medføre, at

grundlaget for grundskylden og dækningsafgiften i skatte-

året ikke er endeligt kendt forud for de årlige økonomiafta-

ler samt Social- og Indenrigsministeriets udmelding af til-

skud og udligning. Skatteministeriet vil derfor udarbejde et

skøn over grundlaget for grundskyld og dækningsafgift i

skatteåret, som kan bruges hertil.

En fremrykning af beskatningsgrundlaget indebærer lige-

ledes, at kommunen på budgetlægningstidspunktet ikke ken-

der det fulde beskatningsgrundlag for de kommunale ejen-

domsskatter. Fremrykningen af beskatningsgrundlaget vil

derfor medføre, at der vil skulle foretages et skøn over be-

skatningsgrundlaget til grund for budgetlægningen. Der

etableres en overgangsordning for budgetåret 2019 og 2020,

hvor staten garanterer grundlaget for hver enkelt kommune.

Der vil blive fastsat nærmere regler herom.

Med hensyn til den praktiske opkrævning af grundskyld

og dækningsafgift foreslås det, at kommunen, i tilfælde,

hvor en vurdering foretaget det forudgående år ikke vil kun-

ne lægges til grund for beregningen, foretager en foreløbig

beregning af de kommunale ejendomsskatter ved anvendelse

af den senest forudgående almindelige vurdering, jf. vurde-

ringslovens § 1, eller omvurdering, jf. vurderingslovens § 3,

til brug for opkrævningen af 1. rate og eventuelle yderligere

rater, der opkræves, inden vurderingen for det forudgående

år foreligger. En eventuel difference mellem den foreløbige

beregning og den endelige beregning fordeles på de øvrige

rater i året.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

2.3. Indsamling og registrering af data m.v.

2.3.1. Gældende ret

Ejendomsvurderinger foretages af vurderingsmyndighe-

den, jf. skatteforvaltningslovens § 1. Videre følger det af

skatteforvaltningslovens § 14, at skatteministeren ikke kan

træffe afgørelse om vurdering af fast ejendom. Skattemini-

steriets departement – herunder Implementeringscenter for

Ejendomsvurderinger (ICE) – er således ikke involveret i

det konkrete vurderingsarbejde og kan ikke træffe afgørelse

i vurderingssager.

Den forpligtelse til at foretage vurderinger og de beføjel-

ser, som vurderingsloven indeholder i forbindelse hermed,

retter sig således mod vurderingsmyndigheden og mod den

forvaltning, som vurderingsmyndigheden udøver. Dette gæl-

der også registerbestemmelserne i vurderingslovens § 39.

Efter denne bestemmelse foretages vurderingerne på grund-

lag af et register, som skatteministeren kan pålægge kom-

munerne at føre – dvs. Ejendomsstamregistret – samt ma-

triklen, BBR og andre registre med oplysninger om fast

ejendom.

Den gældende vurderingslov tager hermed ikke i tilstræk-

kelig grad højde for, at andre end vurderingsmyndigheden,

nemlig ICE, nu har behov for at indsamle og registrere data

med henblik på udvikling af et nyt ejendomsvurderingssy-

stem.

Det fremgår af § 6, stk. 1, nr. 5, i lov om behandling af

personoplysninger (persondataloven), at behandling af op-

lysninger kan finde sted, hvis det er nødvendigt af hensyn til

udførelsen af en opgave i samfundets interesse. Det fremgår

desuden af § 6, stk. 1, nr. 6, i persondataloven, at behandling

af oplysninger kan finde sted, hvis behandling er nødvendig

af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller

en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået

pålagt.

Det er Skatteministeriets vurdering, at ICE�½s behandling

af en række personoplysninger, som er nødvendige i forbin-

delse med ICE�½s arbejde med udviklingen af et nyt samlet

ejendomsvurderingssystem, som skal lette statens admini-

stration af lov om vurdering af landets faste ejendomme, vil

kunne ske med hjemmel i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5

og 6.

Det følger af vurderingslovens § 47 A, stk. 1, at der skal

foretages digital indberetning af oplysninger om overdragel-

sen og vilkårene for denne, når et dokument vedr. overdra-

gelse af fast ejendom indleveres til tinglysning. I § 47 A,

stk. 2, er der en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsæt-

te regler om, hvilke oplysninger indberetningen skal inde-

holde, og til hvilke myndigheder disse oplysninger skal sen-

des. Denne hjemmel er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 880

af 16. september 2009 om hvilke oplysninger, der skal ind-

hentes og videregives til told- og skatteforvaltningen ved

indberetning af overdragelse af fast ejendom til tinglysning.

Der findes ikke i dag et tilsvarende krav om digital indberet-

ning, når der tinglyses servitutter.

2.3.2. Lovforslaget

2.3.2.1. Indberetning ved tinglysning af servitutter

Der skal efter gældende ret foretages digital indberetning

af oplysninger om overdragelsen og vilkårene for denne, når

et dokument vedr. overdragelse af fast ejendom indleveres

til tinglysning. Der findes ikke et tilsvarende krav, når der

tinglyses servitutter. Tinglysning af servitutter kan potentielt

være værdipåvirkende for en ejendom og derfor være af be-

tydning for vurderingen.

Det foreslås derfor, at der ved tinglysning af servitutter

skal foretages digital indberetning af oplysninger om servi-

tuttens indhold, som kan have betydning for ejendomsvurde-

ringen. Indberetningen vil skulle foretages af anmelderen se-

nest på tidspunktet for anmeldelsen. Det foreslås desuden, at

skatteministeren efter forhandling med justitsministeren

fastsætter regler om, hvilke oplysninger indberetningen skal

indeholde, og til hvilke myndigheder disse oplysninger skal

videregives.

2.3.2.2. Indsamling og registrering af data

Som nævnt under gennemgangen af lovforslagets bag-

grund har Skatteministeriets Implementeringscenter for

Ejendomsvurderinger (ICE) behov for at kunne indsamle og

registrere data om ejendomme i forbindelse med udviklin-

gen af et nyt ejendomsvurderingssystem. Desuden er der et

behov for, at indsamlede og registrerede data kan overleve-

res til vurderingsmyndigheden og anvendes af vurderings-

myndigheden i forbindelse med, at det nye vurderingssy-

stem sættes i drift. Ved data skal forstås data i bred forstand,

herunder data i form af billedmateriale.

Bestemmelser af samme karakter som dem, der her fore-

slås indsat i den gældende vurderingslov, vil indgå i det lov-

forslag, som vil blive fremsat om en ny vurderingsordning. I

det kommende lovforslag vil bestemmelserne dog være ret-

tet mod vurderingsmyndigheden, idet ICE ikke vil være in-

volveret i det konkrete vurderingsarbejde i det kommende

vurderingssystem.

Bestemmelserne anses for nødvendige i den nuværende

vurderingslov, af hensyn til at der etableres et klart hjem-

melsgrundlag for ICE’s muligheder for at foretage de data-

indsamlinger og dataregistreringer, der er af betydning for,

at et nyt ejendomsvurderingssystem kan udvikles og senere

sættes i drift. Det vil ikke være muligt at foretage dette ud-

viklingsarbejde uden disse dataindsamlinger. Derfor foreslås

bestemmelserne udformet sådan, at skatteministeren (i prak-

sis ICE) kan indsamle og registrere de pågældende data.

Forslaget om, at ICE skal have adgang til at foretage data-

indsamling og registrering, ændrer ikke ved den grundlæg-

gende arbejdsdeling mellem Skatteministeriets departement

og vurderingsmyndigheden, hvorefter ejendomsvurderinger

og den sagsbehandling, der er knyttet hertil, foretages af

vurderingsmyndigheden.

Skatteministeriet (ICE) skal hverken under den nuværende

eller under den kommende vurderingsordning foretage kon-

krete ejendomsvurderinger eller træffe afgørelser i vurde-

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

ringssager. Den hjemmel, som her ønskes tilvejebragt, skal

alene tjene udviklingsmæssige formål og det formål, at re-

sultatet af udviklingsarbejdet inkl. det bagvedliggende data-

grundlag skal kunne overdrages til vurderingsmyndigheden

og anvendes af vurderingsmyndigheden med henblik på

drift.

Det bemærkes, at regeringen i august 2016 fremlagde pla-

ner om den fremtidige organisering af skattevæsenet. Efter

disse planer skal det igangværende udviklingsarbejde overgå

fra Skatteministeriets departement (ICE) til en ny Udvik-

lingsstyrelse. Denne styrelse vil ikke være en del af vurde-

ringsmyndigheden og vil – som Skatteministeriets departe-

ment i dag – ikke skulle træffe afgørelse i vurderingssager.

Skatteministeren vil i den forbindelse delegere sin kompe-

tence vedr. indsamling og registrering af data m.v., som

foreslået med dette lovforslags § 1, nr. 12, til den nye styrel-

se.

2.3.2.2.1. Oprettelse af registre

Såvel udviklingsarbejdet som det kommende vurderings-

arbejde vil i vid udstrækning basere sig på oplysninger ind-

hentet fra offentlige registre og fra offentlige myndigheder,

dvs. Bygnings- og Boligregistret (BBR), matriklen, Plansy-

stem.dk, oplysninger om geodata fra Geodatastyrelsen, Det

Centrale Personregister (CPR), Det Centrale Virksomheds-

af disse registre vil fremadrettet blive erstattet af de kom-

mende grunddataregistre.

Det vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt for ICE alene at

basere sig på allerede eksisterende offentlige registre i ud-

viklingsarbejdet. De forskellige offentlige registre – BBR,

matriklen etc. – er hver især etableret og indrettet med et an-

det selvstændigt formål end ejendomsvurdering. De pågæl-

dende registre understøtter således ikke i sig selv ejendoms-

vurdering eller udviklingsopgaver i tilknytning hertil.

Det er afgørende for ensartede og præcise ejendomsvurde-

ringer i det fremtidige system, at det fornødne datagrundlag

er til stede. Derfor kan der være behov for, at ICE opretter

sine egne registre til brug for udviklingsarbejdet.

2.3.2.2.2. Persondataretlige spørgsmål ved oprettelsen af

registre

Selv om de foreslåede bestemmelser primært skal tjene et

udviklingsformål og ikke egentlige driftsformål, er det nød-

vendigt at være opmærksom på de generelle persondataretli-

ge spørgsmål, som indsamling og registrering af data rejser.

ICE vil ved oprettelsen og den efterfølgende brug af regi-

strene behandle almindelige personoplysninger. Behandlin-

gen sker inden for rammerne af persondatalovens § 6 og

omfatter ikke følsomme oplysninger.

Selv om der således må antages at være hjemmel i person-

dataloven til oprettelse af registrene, vil det dog på grund af

registrenes mulige størrelse og omfang samt ud fra hensynet

til at sikre klarhed være mest hensigtsmæssigt, at der tilveje-

bringes en særskilt lovhjemmel for registrenes oprettelse og

førelse. Dette gælder som sagt særligt i betragtning af de

kommende registres størrelse (potentielt oplysninger om

mange personer), og den anvendelse, der sker af oplysnin-

gerne (anvendelse til skatteansættelse, når oplysningerne er

videregivet fra ICE til vurderingsmyndigheden, og det nye

system er i drift).

Da vurderingsmetoder og vurderingsmodeller vil blive vi-

dereudviklet – både frem mod vurderingen af ejerboliger i

2018 og af erhvervsejendomme m.v. i 2019 og mod vurde-

ringerne derefter – er det ikke muligt præcist at angive, hvil-

ke registre der vil blive behov for at oprette.

Det foreslås derfor, at ICE får en generel hjemmel til at

indhente data og føre registre med de oplysninger som

nævnt i § 48, som er af betydning for arbejdet med at udvik-

le eller forbedre metoder og modeller for ejendomsvurde-

ring. Videre foreslås det, at ICE kan give de indhentede op-

lysninger videre til vurderingsmyndigheden, og at vurde-

ringsmyndigheden kan anvende de indhentede oplysninger i

vurderingsarbejdet. Efter udviklingsarbejdet vil ICE herefter

kunne overdrage det samlede data- og registermateriale til

vurderingsmyndigheden, således at materialet vil kunne an-

vendes af vurderingsmyndigheden ved overgang til drift.

Persondataloven sætter visse grænser for, hvilke oplysnin-

ger der kan registreres, og hvor længe dette kan ske. Således

fremgår det af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af

oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige for-

mål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med

disse formål. Det fremgår desuden af § 5, stk. 3, at de oplys-

ninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige

og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af

de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,

hvortil oplysningerne senere behandles.

Det fremgår herudover af persondatalovens § 5, stk. 5, at

indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der

giver mulighed for at identificere den registrerede i et læn-

gere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de for-

mål, oplysningerne behandles til.

Der gælder med andre ord et saglighedskrav og et propor-

tionalitetsprincip. ICE kan på denne baggrund kun indhente

og behandle de oplysninger, der er nødvendige og tilstræk-

kelige for, at udviklingsarbejdet kan gennemføres. ICE kan

således ikke indsamle oplysninger, som er uden betydning

for dette arbejde.

De indsamlede oplysninger kan desuden kun opbevares så

længe, som det er nødvendigt for udviklingsarbejdet i ICE

og den efterfølgende drift i vurderingsmyndigheden, herun-

der behandlingen af klagesager. Hvis oplysninger ikke læn-

gere er relevante, skal de slettes, således at der ikke sker da-

taophobning.

Skatteministeren kan efter lovforslaget fastsætte nærmere

regler om oprettelsen og driften af de registre, som det vil

være nødvendigt at oprette. Disse regler vil blive fastsat in-

den for persondatalovens rammer.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

2.3.2.2.3. Samkøring af registre

Som nævnt vil såvel udviklingsarbejdet som det kommen-

de vurderingsarbejde i vid udstrækning basere sig på oplys-

ninger indhentet fra offentlige registre. Disse registeroplys-

ninger kan hver især ikke i sig selv danne grundlag for ar-

bejdet. Det er som oftest kun i kombination med andre op-

lysninger, at en given registeroplysning er anvendelig ved

vurderingerne.

Det foreslås derfor, at ICE får mulighed for at foretage re-

gistersamkøring, når dette er af betydning for udvikling eller

forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.

Samkøringer af registre – uanset om egne registre indgår –

kan resultere i fremkomsten af nye registre.

Samkøring af oplysninger kan efter omstændighederne

ske med hjemmel i persondataloven. Hvis samkøringen sker

i kontroløjemed, følger det af forarbejderne til den tidligere

gældende lov om private registre m.v. (registerloven), som

stadig udtrykker gældende ret på området, at der kræves

særskilt lovhjemmel, jf. Folketingstidende 1977-78, tillæg

A, spalte 601 ff. Samkøring af oplysninger til brug for ud-

vikling af et ejendomsvurderingssystem og den senere prak-

tiske ejendomsvurdering finder ikke sted i kontroløjemed,

og den kræver således ikke udtrykkelig lovhjemmel.

Selv om der ikke er krav om særskilt lovhjemmel til sam-

køring, der ikke finder sted i kontroløjemed, foreslås det dog

på baggrund af samkøringernes mulige omfang og for nær-

mere at beskrive rammerne for samkøringen, at samkørin-

gen reguleres ved lov.

2.3.2.2.4. Persondatalovens § 41, stk. 4 (oplysninger af

særlig interesse for fremmede magter)

Det følger af persondatalovens § 41, stk. 4, at der med

hensyn til oplysninger, som behandles for den offentlige for-

valtning, og som er af særlig interesse for fremmede magter,

skal træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse el-

ler tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen – den så-

kaldte »krigsregel« – at navnlig de større landsdækkende ad-

ministrative systemer, som f.eks. Det Centrale Personregis-

ter (CPR) og centrale skattesystemer vil være omfattet af be-

stemmelsen, jf. Folketingstidende 1999-2000, side 4094.

I forbindelse med udviklingen og driften af ejendomsvur-

deringssystemet behandles omfattende oplysninger om per-

soner og virksomheder, herunder oplysninger fra Det Cen-

trale Personregister, samt detaljerede oplysninger om ejer-

forhold, ejendomsdata og geografiske oplysninger vedrøren-

de faste ejendomme i Danmark. De nævnte oplysninger vil i

udviklingsfasen omfatte et betydeligt antal personer og i

driftsfasen størstedelen af landets befolkning.

I betragtning heraf og i betragtning af, at det nye ejen-

domsvurderingssystem bliver et centralt skattesystem, vur-

derer Skatteministeriet, at nogle af de registre, der vil indgå i

udviklingen af ejendomsvurderingssystemet og den efterføl-

gende drift, sammen og/eller hver for sig kan have en sådan

karakter og et sådant omfang, at de er omfattet af den så-

kaldte »krigsregel« i persondatalovens § 41, stk. 4.

Ved Folketingets behandling af forslag til persondataloven

var det forudsat, at de registre, der er omhandlet i »krigsreg-

len« i persondatalovens § 41, stk. 4, ikke kunne føres uden

for Danmarks grænser, jf. besvarelsen af spørgsmål 25, 27,

64 og 69 vedr. lovforslag L 44 (1998-99).

For at understøtte øget omkostningseffektivitet og drifts-

stabilitet i forhold til opbevaringen af data i det nye system

er det nødvendigt at anvende nyere teknologiske løsninger,

herunder cloud computing, der vil kunne indebære, at data

helt eller delvist opbevares i udlandet.

Ved nærværende lovforslag foreslås det derfor, at bestem-

melsen i § 41, stk. 4, fraviges, således at registrene kan føres

i andre lande end Danmark.

Det forudsættes i denne forbindelse, at registrene alene vil

blive ført inden for EU eller EØS. Det eneste, der fraviges,

er forudsætningen i § 41, stk. 4, om, at visse registre ikke vil

kunne føres uden for Danmark. Der vil således stadig skulle

træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller til-

intetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold, i forhold

til de registre, der er omfattet af persondatalovens § 41, stk.

Der er således sket en betydelig teknologisk udvikling

siden vedtagelsen af persondataloven i 2000, hvorefter den

fysiske driftsafvikling af et system inden for Danmarks

grænser ikke længere er en forudsætning for at sikre bort-

skaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende

forhold.

ICE kan sikre bortskaffelse eller tilintetgørelse af de op-

lysninger, der er indeholdt i registrene ved at anvende en

sikkerhedsmodel, der eksempelvis er baseret på stærk kryp-

tering. ICE kan således f.eks. kryptere data, der behandles

uden for Danmark, og opbevare dekrypteringsnøglen under

strenge kontrolforanstaltninger i Danmark. Når nøglen slet-

tes, vil data være utilgængeliggjort. Bortskaffelsen eller til-

intetgørelsen af oplysningerne vil hermed de facto være gen-

nemført.

2.3.2.2.5. Indberetningspligt for offentlige myndigheder og

andre offentlige institutioner

For at sikre, at de fornødne oplysninger faktisk vil være til

stede, foreslås det, at offentlige myndigheder og institutio-

ner m.v. i bred forstand pålægges pligt til at meddele oplys-

ninger, der er af betydning for udvikling eller forbedring af

metoder og modeller for ejendomsvurdering.

Det er ikke på tidspunktet for fremsættelsen af dette lov-

forslag muligt udtømmende at opregne, hvilke oplysninger

der vil blive behov for at indhente til brug for udviklingsar-

bejdet, og hvilke myndigheder der skal levere disse. Det

foreslås derfor, at skatteministeren kan fastsætte regler her-

om, herunder om den form, som oplysningerne skal leveres

i, og tidsfristerne for leveringen.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

2.4. Udvidelse af den ekstraordinære revisionsbestemmelse

2.4.1. Gældende ret

SKAT kan efter skatteforvaltningslovens § 33 a afsende

varsel om foretagelse eller ændring af en vurdering til og

med den 1. juli i det andet år efter udløbet af vurderingsåret.

Bestemmelsen giver SKAT mulighed for af egen drift at

foretage revision af en allerede foretaget ejendomsvurde-

ring, som viser sig at være fejlbehæftet. Muligheden består,

uanset om fejlen beror på faktiske eller retlige forhold, her-

under det beløbsmæssige vurderingsskøn.

Som følge af videreførelsen af de almindelige vurderinger

pr. 1. oktober 2011 (ejerboliger) og pr. 1. oktober 2012 (er-

hvervsejendomme m.v.) er SKATs adgang til at foretage re-

vision efter skatteforvaltningslovens § 33 a ekstraordinært

udvidet ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og ved lov

nr. 1535 af 27. december 2014.

Efter vurderingslovens § 44, stk. 5, 1. pkt., kan SKAT så-

ledes inden den 1. januar 2018 afsende varsel som nævnt i

skatteforvaltningslovens § 33 a, for så vidt angår den almin-

delige vurdering pr. 1. oktober 2011, og inden den 1. januar

2019, for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. ok-

tober 2012, når den varslede ændring er til gunst for borge-

ren i form af en nedsættelse af vurderingen.

Efter vurderingslovens § 44, stk. 5, 2. pkt., kan SKAT

nedsætte senere vurderinger af den pågældende ejendom, i

det omfang afgørelser efter vurderingslovens § 44, stk. 5, 1.

pkt., jf. skatteforvaltningslovens § 33 a, giver anledning her-

til.

Vurderingslovens § 44, stk. 5, giver dermed mulighed for,

at SKAT kan foretage revision i anledning af en underken-

delse af en ejendomsvurdering, som har betydning for den

almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011 (ejerboliger) eller

pr. 1. oktober 2012 (erhvervsejendomme m.v.), hvilket skal

ses i sammenhæng med, at disse vurderinger er videreført til

de efterfølgende vurderingsår.

2.4.2. Lovforslaget

SKAT kan efter de gældende regler i § 44, stk. 5, kun an-

vende den ekstraordinære revisionsbestemmelse, hvis den

varslede ændring er til gunst for ejeren i form af en nedsæt-

telse af vurderingen.

Det foreslås, at revisionsbestemmelsen ændres, så SKAT

også kan foretage ændringer, når den varslede ændring er til

gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen.

Det er en forudsætning, at ændringen samlet set er til gunst

for borgeren i skattemæssig henseende i det pågældende an-

sættelsessår.

Forslaget omfatter alle SKATs ansættelser, dvs. både an-

sættelsen af de almindelige værdier (ejendomsværdi og

grundværdi) og ansættelsen af de omberegnede værdier

(omberegnet ejendomsværdi 2001/2002 og den aktuelle om-

beregnede grundværdi).

2.5. Mulighed for videregivelse af oplysninger fra

Finanstilsynet til Skatteministeriet

2.5.1. Gældende ret

Artikel 53-62 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-

somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter

og investeringsselskaber (herefter CRD IV) indeholder reg-

ler om tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger,

som personer, der arbejder for Finanstilsynet, modtager i

forbindelse med deres hverv.

§ 354 i lov om finansiel virksomhed er bl.a. en implemen-

tering af artikel 53-62 i CRD IV. Det fremgår af § 354, stk.

1, at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at hemmelighol-

de fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem

tilsynsvirksomheden. Bestemmelsen pålægger Finanstilsy-

nets ansatte en særlig skærpet tavshedspligt. Det fremgår af

§ 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at samtykke fra

den, som tavshedspligten tilsiger at beskytte, ikke ophæver

tavshedspligten.

CRD IV fastsætter ikke nærmere, hvad der skal forstås

ved fortrolige oplysninger. Det fremgår af de specielle be-

mærkninger til lov nr. 1383 af 20. december 2004, jf. Folke-

tingstidende 2004-2005, tillæg A, side 46 f., at der ved for-

trolige oplysninger forstås oplysninger om en finansiel virk-

somheds forretningsmæssige forhold og kunders forhold

samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortroli-

ge.

Ved oplysninger, der efter deres karakter er fortrolige, for-

stås oplysninger, der ikke direkte relaterer sig til enkelte

kunders eller virksomheders forhold. Det drejer sig bl.a. om

oplysninger om økonomiske eller forretningsmæssige for-

hold for personer og selskaber, som ikke er kunder i egentlig

forstand, men som f.eks. kautionerer for kunder, har ejeran-

dele i den finansielle virksomheds kunder eller på anden vis

har en personlig, økonomisk eller forretningsmæssig tilknyt-

ning til kunder uden selv at være det.

Tavshedspligten er i høj grad baseret på et ønske om at

beskytte de finansielle virksomheders kunder, det være sig

privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske

om af konkurrencemæssige grunde at beskytte de finansielle

virksomheders forretningsmæssige forhold. Herudover er

Finanstilsynets tavshedspligt en afgørende betingelse for

den tilsynsmæssige effektivitet. For at Finanstilsynet kan få

alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de finansiel-

le virksomheder og kunderne kunne nære tillid til, at Finans-

tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger.

Artikel 53 i CRD IV giver mulighed for, at oplysninger

kan videregives, hvis det sker i summarisk eller samlet

form. I overensstemmelse hermed kan Finanstilsynet af egen

drift videregive oplysninger i summarisk eller sammenfat-

tende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens

kunder kan identificeres, jf. § 354, stk. 4, i lov om finansiel

virksomhed.

Efter Finanstilsynets praksis er der ikke tale om videregi-

velse i summarisk eller samlet form, hvis det er muligt at

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

sammenstille oplysningerne med øvrige tilgængelige oplys-

ninger, hvorved de fortrolige oplysninger kan udledes. Det

kan eksempelvis være oplysninger om navnet på et kreditin-

stitut, kunder eller lignende.

CRD IV indeholder mulighed for, at de kompetente myn-

digheder kan videregive fortrolige oplysninger til en række

myndigheder, organer m.v. Denne mulighed er gennemført i

§ 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Fi-

nanstilsynet f.eks. kan videregive fortrolige oplysninger til

Det Systemiske Risikoråd, Folketingets Ombudsmand m.fl.

Det følger endvidere af § 354, stk. 6, at Finanstilsynet blandt

andet kan videregive fortrolige oplysninger til skatteministe-

ren, hvis der er tale om mulige strafbare forhold omfattet af

straffeloven, jf. stk. 6, nr. 2, og til told- og skatteforvaltnin-

gen i sager omfattet af § 6 D, stk. 2, i skattekontrolloven, jf.

stk. 6, nr. 34.

I overensstemmelse med kravene i CRD IV følger det af §

354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed at alle, der i hen-

hold til stk. 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstil-

synet, med hensyn til disse oplysninger er undergivet den

samme tavshedspligt, som Finanstilsynet.

2.5.2. Lovforslaget

Realkreditinstitutterne indberetter en lang række data ved-

rørende lånetilbud til Finanstilsynet. Lånetilbudsdata omfat-

ter oplysninger om de konkrete ejendomme, der kan ligge til

grund for realkreditbelåning. Indberetningerne omfatter også

i mindre grad oplysninger om låntagerne i form af ejerfor-

hold, adresse og låneformål. Der er tale om en frivillig ind-

beretning fra realkreditinstitutterne. Oplysningerne fra ind-

beretningerne indgår dog som en integreret del af Finanstil-

synets tilsynsvirksomhed.

Skatteministeriets (ICE’s) opgaver er i første omgang at

udvikle metoder og modeller, der kan understøtte udsendel-

sen af nye ejendomsvurderinger m.v. ICE har i dette arbejde

vurderet, at de data, realkreditinstitutterne indberetter til Fi-

nanstilsynet, vil kunne bidrage væsentligt til at sikre et bedre

datagrundlag til brug for udvikling eller forbedring af meto-

der og modeller til ejendomsvurdering af erhvervsejendom-

me. Til brug for udviklingsarbejdet har ICE behov for de da-

ta vedrørende erhvervsejendomme, som realkreditinstitutter-

ne har indberettet til Finanstilsynet de seneste fem år.

Det er vurderingen, at realkreditinstitutternes lånetilbuds-

data i forhold til erhvervsejendomme vil forbedre validiteten

af det samlede datagrundlag til modeludvikling, dels i kraft

af dataenes geografiske omfang, dels i kraft af at lånetil-

budsdata omfatter konsistente data for et stort antal er-

hvervsejendomme. Det drejer sig om data om markedsleje,

driftsomkostninger og forrentningskrav, som vil kunne an-

vendes til modeludviklingen i forbindelse med kvalificering

og validering af værdierne i de ovenfor nævnte normområ-

der. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at gennemføre

det ønskede udviklingsarbejde i tilstrækkelig høj kvalitet

uden de pågældende data.

De oplysninger vedrørende erhvervsejendomme, som Fi-

nanstilsynet efter lovforslaget kan videregive til Skattemini-

steriet, er kommunenummer, ejendomsnummer, ejendom-

mens adresse, postnummer, ejendomskategori, matriklens

areal, etageareal (og vægtning af etageareal), lejet grund, da-

to for lånetilbud, instituttets værdiansættelse, offentlig vur-

dering og forrentningsprocent samt for boliger, kontorer, bu-

tikker, produktionslagre, fællesarealer, arkiv og øvrige loka-

ler oplysninger om faktisk leje, markedsleje og etageareal.

Herudover kan videregives oplysninger om samlede

driftsudgifter pr. kvm, lejers betaling af driftsudgifter, ejen-

dommens stand, nettoleje/driftsoverskud samt maskiner og

andet tilbehør. Derudover kan der ved landbrug videregives

oplysninger om værdi af stuehus, øvrige bygninger, besæt-

ning, maskiner og andet tilbehør samt værdi af jord. Endelig

kan videregives oplysninger om genanskaffelsesværdi. Fi-

nanstilsynet frasorterer blandt andet navnene på de konkrete

realkreditinstitutter, der har indberettet data, samt oplysnin-

ger om låneformål og kundens adresse.

Realkreditinstitutterne har tilkendegivet, at de er indfor-

stået med, at det analyseres, om eksisterende datakilder kan

være med til at tilvejebringe bedre markedsdata til vurdering

af erhvervsejendomme og grunde. Til brug herfor kan der

ske udlevering af oplysningerne fra de lånedata, institutterne

har indberettet til Finanstilsynet over en given periode.

Videregivelse af fortrolige oplysninger til Skatteministeri-

et, hvor oplysningerne skal anvendes til udarbejdelse af me-

toder og modeller for vurdering af erhvervsejendomme, der

kan understøtte udsendelsen af nye ejendomsvurderinger

m.v., er ikke et af de formål, der er oplistet i CRD IV, som

muliggør lovlig videregivelse. CRD IV giver alene mulig-

hed for at videregive oplysninger til Skatteministeriet til de

nævnte formål, hvis oplysningerne gives i summarisk eller

samlet form, hvorefter oplysningerne ikke længere er fortro-

lige.

Det er vurderingen, at de oplysninger, som Finanstilsynet

videregiver til Skatteministeriet efter frasorteringen af

blandt andet navnene på de konkrete realkreditinstitutter, lå-

neformål og kundens adresse isoleret set fremstår i så sum-

marisk og samlet form, at de ikke er fortrolige i CRD IVs

forstand.

Oplysningerne vil imidlertid efter Finanstilsynets praksis

være fortrolige, fordi Skatteministeriet ved at sammenstille

eller samkøre oplysningerne med øvrige tilgængelige data

vil kunne udlede fortrolige oplysninger, blandt andet om

ejeren af ejendommen, navnet på realkreditforeningen m.v.

Det vurderes dog muligt at bibeholde oplysningernes ikke-

fortrolige karakter ved at underlægge Skatteministeriet en

række restriktioner ved modtagelsen af oplysningerne. De

betingelser, som Skatteministeriet underlægges ved modta-

gelsen af oplysningerne, skal sikre, at Skatteministeriet ikke

ved at sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige

tilgængelige data kan udlede oplysninger af fortrolig karak-

ter. Opsætning af disse betingelser for Skatteministeriets an-

vendelse sikrer, at videregivelsen sker i overensstemmelse

med EU-reglerne.

Det foreslås, at der indsættes en adgang til, at Finanstilsy-

net kan videregive oplysninger hidrørende fra realkreditin-

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

stitutter til Skatteministeriet til brug for udvikling eller for-

bedring af metoder og modeller til ejendomsvurdering af er-

hvervsejendomme. Oplysningerne videregives isoleret set i

summarisk og samlet form. Med henblik på at bibeholde op-

lysningernes ikke-fortrolige karakter, foreslås det at under-

lægge Skatteministeriet en række restriktioner ved modta-

gelsen af oplysningerne.

Det foreslås således, at Skatteministeriet forpligter sig til

ved modtagelsen ikke at sammenstille eller samkøre oplys-

ningerne med øvrige tilgængelige oplysninger, hvorved for-

trolige oplysninger udledes. Herudover forpligter Skattemi-

nisteriet sig til alene at anvende oplysningerne til brug for

udvikling eller forbedring af metoder og modeller til ejen-

domsvurdering for erhvervsejendomme. Skatteministeriet

må således blandt andet ikke anvende oplysningerne til kon-

krete ejendomsvurderinger.

Endelig undergives Skatteministeriet ved modtagelsen den

samme tavshedspligt som Finanstilsynet. Hermed sikres det,

at oplysningerne forbliver af ikke-fortrolig karakter og der-

med, at videregivelsen kan ske inden for reglerne i CRD IV.

Hermed sikres tillige beskyttelseshensynet til instituttets

kunder, idet det er vurderingen, at hensynet til kunderne va-

retages ved, at blandt andet kundens låneformål og adresse

frasorteres inden videregivelse.

Realkreditinstitutternes data skal anvendes til at give Skat-

teministeriet det fornødne datagrundlag vedrørende er-

hvervsejendomme til at vurdere, om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem kan udvikles og sættes i drift. Adgangen til at

videregive data til Skatteministeriet er derfor begrænset til

data for årene 2012-2016. Som anført tidligere er institutter-

ne indforstået med, at de indberettede oplysninger videregi-

ves med henblik på, at det analyseres, hvorvidt eksisterende

datakilder forbedrer datagrundlaget ved udvikling af et nyt

ejendomsvurderingssystem. Hvorvidt der fremadrettet skal

skabes adgang for Skatteministeriet til en løbende justering

og forbedring af data til brug for ejendomsvurderinger af er-

hvervsejendomme vil afhænge af denne analyse. Der vil

skulle tages stilling hertil i forbindelse med udarbejdelsen af

den nye vurderingslov.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De provenumæssige konsekvenser af lovforslaget vedrø-

rer forslaget om, at vurderingerne i 2011 og 2012 viderefø-

res som vurderinger i 2017 og 2018, videreførelse af den ge-

nerelle nedsættelse på 2,5 pct. af ejendoms- og grundværdier

ved 2015-vurderingen, videreførelse af den ekstra nedsættel-

se på 2,5 pct. af ejendoms- og grundværdier inden for visse

beløbsgrænser, videreførelse af nedsættelse for andels- og

lejeboliger med 2,5 pct. samt fremrykning af beskatnings-

grundlaget for ejendomsskatter med ét år.

De provenumæssige konsekvenser i lovforslaget er så vidt

muligt vurderet i forhold til gældende regler. Gældende reg-

ler er i denne sammenhæng en situation, hvor nye 2017- og

2018-vurderinger beregnes i det hidtidige ejendomsvurde-

ringssystem.

Da der ikke er beregnet nye 2017- og 2018-vurderinger

med det hidtidige ejendomsvurderingssystem, er dette be-

regningsteknisk håndteret ved at fremskrive ejendomsværdi-

erne ifølge vurderingerne i 2011 og 2012 med en skønnet

udvikling i ejendomsværdierne. Til fremskrivningen anven-

des bl.a. Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik frem til

2015 og efterfølgende forudsætninger fra Konvergensprog-

ram 2016. For ejerboliger er fremskrivningen så vidt muligt

dekomponeret på boligtype (enfamiliehuse, ejerlejligheder

og fritidshuse) samt på kommuner.

Dette vurderes at være det bedst mulige skøn for, hvad

vurderingerne i 2017 og 2018 ville have været, hvis det hid-

tidige ejendomsvurderingssystem var videreført. Dermed er

der anvendt samme tilgang som i forbindelse med viderefø-

relsen af vurderingerne i 2011 og 2012 som først 2013- og

2014-vurderinger

og dernæst som 2015- og 2016-vurde-

ringer.

Samlet skønnes lovforslaget at medføre et mindreprovenu

efter tilbageløb og adfærd på ca. 30 mio. kr. i 2017 og et

merprovenu på ca. 15 mio. kr. i 2018. I 2019 skønnes ingen

provenuvirkning og i 2020 skønnes et merprovenu på ca. 80

mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det bemærkes dog, at

det følger af aftalen om et nyt vurderingssystem, at aftale-

partierne i forlængelse af aftalen vil arbejde for at indgå en

aftale om justering af ejendomsbeskatningen. Som følge

heraf forventes lovforslagets provenumæssige konsekvenser

efter 2017 ikke at blive realiseret.

Tabel 1. Samlet provenuvirkning af lovforslaget (ved uændrede beskatningsregler)

Mio. kr. (2017-niveau)

Umiddelbar virkning

Videreførelse af vurderingerne

Fremrykning af beskatningsgrundlaget

I alt, umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2017

-40

2018

2019

-445

450

2020

-1.060

1.210

150

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

Videreførelse af vurderingerne

Fremrykning af beskatningsgrundlaget

I alt, efter tilbageløb

Heraf kommunale skatter

-30

-335

340

-655

735

150

For kommunerne har lovforslaget ingen økonomiske kon-

sekvenser i 2017 og 2018. I årene 2019 og 2020 skønnes

ved uændret ejendomsbeskatning et merprovenu på ca. 10

mio. kr. hhv. 150 mio. kr. I det omfang kommunerne reali-

serer et merprovenu fra ejendomsskatterne, vil det på sæd-

vanlig vis indgå i de årlige økonomiforhandlinger mellem

kommunerne og staten. Forslaget har ingen provenumæssige

konsekvenser for regionerne.

De provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer

er uddybet i de følgende afsnit. Det bemærkes, at provenu-

skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed.

3.1.1. Videreførelse af vurderingerne med ét år

En videreførelse af vurderingerne med ét år skønnes isole-

ret set at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og ad-

færd på ca. 30 mio. kr. i 2017 og et merprovenu på ca. 15

mio. kr. i 2018, jf. tabel 2.

Tabel 2. Provenuvirkning ved videreførelse af vurdering med ét år (ved uændrede beskatningsregler)

Mio. kr. (2017-niveau)

Umiddelbar virkning

Ejendomsværdiskat

Grundskyld, ejerboliger

Grundskyld, andre ejendomme

Rabat til andels- og lejeboliger

Dækningsafgift

I alt, umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Ejendomsværdiskat

Grundskyld, ejerboliger

Grundskyld, andre ejendomme

Rabat til andels- og lejeboliger

Dækningsafgift

I alt, efter tilbageløb

2017

-40

-30

2018

2019

-10

-435

-445

-10

-330

-335

2020

-415

-245

-60

-350

-1.060

-315

-145

-45

-155

-655

3.1.1.1. Ejerboliger

Som følge af en forventet gennemsnitlig positiv udvikling

i vurderingerne på landsplan fra 2011 til 2017 vil fastholdel-

se af vurderingerne i 2011-prisniveau medføre et mindrepro-

venu fra ejendomsværdibeskatningen og grundskylden for

ejerboliger i de år, hvor 2011-vurderingen erstatter 2017-

vurderingen. Således skønnes niveauet for ejendoms- og

grundværdierne i 2017 for enfamiliehuse at være ca. hhv. 9

og 22 procent højere end niveauet fra den videreførte 2011-

vurdering.

For ejendomsværdiskatten er det relevant for indkomståret

2017. Da langt den overvejende del af ejendomsværdiskat-

ten som følge af skattestoppet beregnes på grundlag af

2001- eller 2002-vurderingen, skønnes denne niveaueffekt

imidlertid kun at have en beskeden provenumæssig konse-

kvens på ca. 40 mio. kr. i 2017. I 2018 skønnes et merprove-

nu på ca. 20 mio. kr. som følge af, at den nye 2018-vurde-

ring erstatter en 2017-vurdering, hvorved vurderingen vil in-

deholde et års ekstra prisstigning.

Mindreprovenuet kan henføres til de ca. 5 pct. af bolig-

ejerne, hvor 2017-ejendomsværdien er lavere end ejendoms-

værdien for 2001/2002, og som derfor betaler ejendomsvær-

diskat af den aktuelle vurdering. For den overvejende del af

boligejerne, der som følge af skattestoppet får beregnet ejen-

domsværdiskat af 2001/2002-ejendomsværdien, vil videre-

førelsen af 2011-vurderingen i 2017 ikke medføre en reduk-

tion af ejendomsværdiskatten.

For boligejernes betaling af grundskyld har videreførelsen

af 2011-vurderingen virkning første gang i 2019, hvor der

skønnes et mindreprovenu på ca. 435 mio. kr. Når den nye

2018-vurdering foreligger, vil der være et efterslæb for bo-

ligejerens grundskyld. Som følge af reglerne om grundskat-

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

teloftet, der indebærer, at stigningen i beregningsgrundlaget

maksimalt kan udgøre 7 pct. fra år til år, vil dette efterslæb

ved uændrede regler for ejendomsbeskatning blive udløst

over en årrække efter 2019.

Mindreprovenuet kan henføres til boligejere, der betaler

grundskyld efter den aktuelle grundværdi, eller får beregnet

grundskyld af et grundskatteloft, der ligger lige under den

aktuelle grundværdi. For hovedparten af boligejerne, der får

beregnet grundskyld af et grundskatteloft, vil en videreførel-

se af vurderingerne med ét år ikke medføre en nedsættelse af

grundskylden.

3.1.1.2. Erhvervsejendomme m.v.

Som følge af en forventet gennemsnitlig positiv udvikling

i grund- og forskelsværdierne på landsplan fra 2012 til 2018

vil fastholdelse af vurderingerne i 2012-prisniveau medføre

et mindreprovenu fra grundskylden og dækningsafgiften for

andre ejendomme i de år, hvor 2012-vurderingen erstatter

2018-vurderingen.

For grundskylden har videreførelsen af 2012-vurderingen

isoleret set (dvs. i fravær af fremrykning af beskatnings-

grundlaget) virkning første gang i 2020, hvor der skønnes et

umiddelbart mindreprovenu på ca. 305 mio. kr., hvoraf vide-

reførelsen af nedsættelsen af grundværdien for andels- og le-

jeboliger med 2,5 pct. ved 2018-vurderingerne skønnes at

udgøre ca. 60 mio. kr.

Når den nye 2019-vurdering foreligger, vil der som følge

af reglerne om grundskatteloftet være et efterslæb for andre

ejendommes grundskyld, som ved uændrede regler for ejen-

domsbeskatning vil blive udløst over en årrække efter 2020.

Tilsvarende medfører videreførelsen af 2012-vurderingen

en niveaueffekt for dækningsafgiften, der med den forvente-

de udvikling i grundlaget for dækningsafgiften fra 2012 til

2018 skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på i

alt ca. 350 mio. kr. i 2020.

3.1.2. Fremrykning af beskatningsgrundlaget fra skatteåret

2019

En fremrykning af beskatningsgrundlaget for ejendoms-

skatter med ét år fra skatteåret 2019 skønnes at medføre et

merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 340 mio. kr. i

2019 og ca. 735 mio. kr. i 2020, jf. tabel 3. Beregningerne er

foretaget under forudsætning om en udskydelse af vurderin-

gen med ét år.

Tabel 3. Provenuvirkning ved fremrykning af beskatningsgrundlag for ejendomsskatter med ét år fra skatteåret

2019 (ved uændrede beskatningsregler)

Mio. kr. (2017-niveau)

Umiddelbar virkning

Grundskyld, ejerboliger

Grundskyld, andre ejendomme

Rabat til andels- og lejeboliger

Dækningsafgift

I alt, umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Grundskyld, ejerboliger

Grundskyld, andre ejendomme

Rabat til andels- og lejeboliger

Dækningsafgift

I alt, efter tilbageløb

2017

2018

2019

450

340

2020

450

245

455

1.210

340

145

205

735

3.1.2.1. Ejerboliger

En fremrykning af beskatningsgrundlaget med ét år vil

medføre, at prisstigninger slår igennem på grundskylden et

år før. Første gang vil være i 2019, hvor grundlaget for

grundskylden vil være 2018-vurderingen i stedet for på

2017-vurderingen. Fremrykningen skønnes ved uændrede

regler for ejendomsbeskatning at medføre et umiddelbart

merprovenu på ca. 450 mio. kr. i 2019 og 2020.

Merprovenuet kan henføres til de boligejere, der betaler

grundskyld efter den aktuelle grundværdi, eller får beregnet

grundskyld af et grundskatteloft, der ligger lige under den

aktuelle grundværdi. For de boligejere, der får beregnet

grundskyld af et grundskatteloft, der ligger væsentligt under

grundværdien ifølge vurderingen, vil fremrykningen ikke

medføre en øget grundskyld på kort sigt. På længere sigt –

under forudsætning af uændrede beskatningsregler – forven-

tes alle boligejere at komme til at betale grundskyld efter

den aktuelle vurdering og dermed få en forhøjelse af grund-

skyldsbetalingen som følge af fremrykningen.

3.1.2.2. Erhvervsejendomme m.v.

For andre ejendomme vil en fremrykning af beskatnings-

grundlaget med ét år tilsvarende medføre, at prisstigninger-

ne slår igennem på grundskylden og dækningsafgiften et år

før. Første gang vil være i 2020, hvor grundlaget for grund-

skylden vil være 2019-vurderingen i stedet for 2018-vurde-

ringen. Fremrykningen skønnes ved uændrede regler for

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

ejendomsbeskatning at medføre et umiddelbart merprovenu

på ca. 305 mio. kr. i 2020.

For dækningsafgiften skønnes en fremrykning af beskat-

ningsgrundlaget med ét år ved uændrede regler for ejen-

domsbeskatning at medføre et umiddelbart merprovenu på

ca. 455 mio. kr. i 2020.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske

konsekvenser for det offentlige.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Udskydelsen af de nuværende vurderinger vil betyde, at

der ikke vil indgå klager fra en almindelig vurdering, men i

stedet vil der indgå klager fra årsomvurderinger. Det skøn-

nes, at behandlingen af disse klagesager vil medføre et res-

sourceforbrug i Skatteankestyrelsen og SKAT på op mod i

alt 35 mio. kr. Skønnet er behæftet med usikkerhed. Endvi-

dere skønnes udskydelsen at medføre engangsudgifter til it-

tilretninger i SKAT i 2017 på i alt 0,3 mio. kr.

Herudover vil forslaget om fremrykningen af beskatnings-

grundlaget for grundskyld og dækningsafgift med ét år inde-

bære administrative merudgifter.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at der ved

tinglysning af servitutter skal foretages digital indberetning

af oplysninger om servituttens indhold, som kan have betyd-

ning for ejendomsvurderingen. Bestemmelsen indebærer, at

Tinglysningsretten skal tilpasse en spørgeramme. Det for-

ventes dog ikke at medføre nævneværdige administrative

konsekvenser.

Lovforslaget indeholder desuden en bestemmelse om, at

offentlige myndigheder og andre offentlige institutioner

m.v. er forpligtet til at meddele oplysninger til ICE, som er

af betydning for arbejdet med at udvikle eller forbedre me-

toder og modeller for ejendomsvurdering. Efter den nugæl-

dende vurderingslovs § 47 eksisterer allerede en tilsvarende

bestemmelse, som gælder for vurderingsmyndigheden.

Den nugældende vurderingslov tager ikke højde for, at an-

dre end vurderingsmyndigheden kan indhente oplysninger i

forbindelse med udviklingen af et nyt ejendomsvurderings-

system, hvor det vil være nødvendigt at indhente oplysnin-

ger fra andre myndigheder mv. Bestemmelsen forventes der-

for ikke at ville medføre yderligere administrative konse-

kvenser, end hvis oplysningerne skulle indhentes af vurde-

ringsmyndigheden.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative

konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Videreførelsen af 2012-vurderingen som en 2018-vurde-

ring samt fremrykning af beskatningsgrundlaget for ejen-

domsskatter med ét år skønnes med gældende regler at med-

føre en forøgelse af erhvervslivets skattebetaling med ca.

105 mio. kr. i 2020. Hele merudgiften for erhvervene kan

henføres til betaling af dækningsafgift.

Det bemærkes dog, at det følger af aftalen om et nyt vur-

deringssystem, at aftalepartierne i forlængelse af aftalen vil

arbejde for at indgå en aftale om justering af ejendomsbe-

skatningen. Som følge heraf forventes den angivne skattebe-

lastning af erhvervslivet ikke at blive realiseret.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske el-

ler administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at der skal

foretages digital indberetning af oplysninger, som kan have

betydning for ejendomsvurderingen, når servitutter anmel-

des til tinglysning. Skatteministeren fastsætter regler om,

hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde. Bestem-

melsen vurderes ikke at ville medføre nævneværdige admi-

nistrative konsekvenser for borgerne, idet der er tale om en

meget enkel digital indberetningsløsning.

Lovforslaget har derudover ikke administrative konse-

kvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har ikke forinden fremsættelsen

været sendt i høring. Lovforslaget er samtidig med fremsæt-

telsen sendt i høring med frist den 30. november 2016 hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Boligsel-

skabernes Landsforening, Byggeriforeningen, CEPOS, Ce-

vea, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Erhverv, Dansk Skovforening, Danske Advokater,

Danske Boligadvokater, Danske Ejendomsprojektudbyderes

Brancheforening, Datatilsynet, DI, Domstolsstyrelsen, Ejen-

domsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-

ening, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet, For-

eningen Danske Revisorer, FSR danske revisorer, Grund-

ejernes Landsforening, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer,

Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation i Danmark,

Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig For-

ening og Vurderingsankenævnsforeningen.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Forslaget skønnes at medføre et merpro-

venu efter tilbageløb og adfærd på ca. 15

mio. kr. i 2018. Forslaget har ingen øko-

nomiske konsekvenser for kommunerne i

2017 og 2018.

Ingen.

Negative konsekvenser/merudgifter

Forslaget skønnes at medføre et min-

dreprovenu efter tilbageløb og adfærd

på ca. 30 mio. kr. i 2017.

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Det skønnes, at behandlingen af klage-

sager som følge af udskydelsen vil

medføre et ressourceforbrug i Skatte-

ankestyrelsen og SKAT på op mod i

alt 35 mio. kr.

Det skønnes endvidere, at lovforslaget

vil medføre engangsudgifter til it-til-

retninger i SKAT i 2017 på i alt 0,3

mio. kr.

Herudover vil forslaget om fremryk-

ningen af beskatningsgrundlaget for

grundskyld og dækningsafgift med ét

år indebære administrative merudgif-

ter.

Forslaget har ingen økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet i perioden

2017-2019.

Forslaget skønnes at medføre en sam-

lede merudgift for erhvervslivet på ca.

105 mio. kr. (2017-niveau) i 2020.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen.

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-retlige mi-

nimumsforpligtelser (sæt X)

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Der vil således blive foretaget en ny almindelig vurdering

af ejerboliger pr. 1. oktober 2018 og herefter hvert andet år,

dvs. pr. 1. oktober 2020 etc. Tilsvarende vil der blive foreta-

get en ny almindelig vurdering af erhvervsejendomme m.v.

pr. 1. oktober 2019 og herefter pr. 1. oktober 2021 etc.

Til nr. 2

Den eksisterende overskrift refererer til vurderingerne i

2015 og 2016. Det foreslås, at overskriften ændres, så den

refererer til vurderingerne i 2017-2018, således at overskrif-

ten passer til indholdet af de ændringer, der foreslås under

nr. 3-9.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Almindelig vurdering af landets faste ejendomme finder

efter vurderingslovens § 1 sted hvert andet år, medmindre

ejendommen er undtaget fra vurdering efter reglerne i vur-

deringslovens § 7. Ejerboliger vurderes i ulige år, men er-

hvervsejendomme m.v. vurderes i lige år.

Det foreslås, at ejerboliger fra 2018 fremover vurderes i li-

ge år og erhvervsejendomme m.v. i ulige år.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

Til nr. 3

Ejendomsvurderingerne i 2013-2016 foretages efter gæl-

dende regler på den måde, at vurderingerne fra 2011 for

ejerboliger og 2012 for erhvervsejendomme m.v. viderefø-

res uændret indtil henholdsvis 2017 og 2018. Vurderingerne

for ejerboliger og andels- og lejeboliger (beboelsesejendom-

me med mere tre lejligheder) nedsættes dog med 2,5 pct. i

forhold til vurderingerne i 2011. Herudover gives der for

ejerboliger et nedslag på 2,5 pct. i den del af ejendomsvær-

dien, der ligger under 500.000 kr., og den del af grundværdi-

en, der ligger under 100.000 kr.

§ 42

omhandler vurderingen af ejerboliger, dvs. parcelhu-

se, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.

Stk. 1

fastsætter regler for, hvordan den almindelige vur-

dering pr. 1. oktober 2017 af ejerboliger skal foretages. Vur-

deringen skal som hovedregel ske ved en videreførelse af

den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2011. Er der

senere foretaget en (om)vurdering af ejendommen, eller har

vurderingen været genoptaget eller lignende, er det denne

senere vurdering, der videreføres som en 2017-vurdering, jf.

stk. 1, nr. 2-5.

De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er

genoptagelser og andre afgørelser truffet af SKAT i medfør

af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelser truffet af

vurderingsankenævnene i medfør af skatteforvaltningslo-

vens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatteretten i

medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16, og endelig af-

gørelser truffet af domstolene.

Efter

stk. 2

skal der foretages en omvurdering af ejerboli-

ger, som pr. 1. oktober 2017 opfylder betingelserne for om-

vurdering, jf. vurderingslovens § 3. Da den almindelige vur-

dering af ejerboliger pr. 1. oktober 2017 foretages ved en vi-

dereførelse af allerede eksisterende vurderinger, jf. bemærk-

ningerne til stk. 1, er det nødvendigt pr. 1. oktober 2017 at

foretage en (om)vurdering af ejendomme, som er nyopført

siden den omvurdering, der efter vurderingslovens generelle

regler blev foretaget pr. 1. oktober 2016, eller som siden da

er ændret, så betingelserne for omvurdering er til stede. Det-

te skyldes, at der i sådanne tilfælde ikke vil være en relevant

vurdering at videreføre.

Stk. 3

fastslår, at vurderingerne efter stk. 1 og stk. 2 skal

foretages i 2011-niveau. Dette sker for at sikre, at alle ejen-

domme vil være vurderet i samme prisniveau.

stk. 4

forslås det, at de vurderinger, der er nævnt i stk.

1-3 – dvs. de videreførte vurderinger fra 2011 eller senere

og de omvurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2017 –

nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med

500.000 kr. og med 5 pct. af grundværdierne til og med

100.000 kr. Den del af ejendomsværdien henholdsvis grund-

værdien, der ligger over disse grænser, nedsættes med 2,5

pct.

Herudover foreslås en ekstra nedsættelse på 2,5 pct. af

henholdsvis ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og af

grundværdierne til og med 100.000 kr. Dette ekstra nedslag

foreslås dog aftrappet for ejendomsværdier over 750.000 kr.

henholdsvis grundværdier over 150.000 kr.

Aftrapningen sker trinvist i takt med stigende ejendoms-

værdi og grundværdi, således at det ekstra nedslag i ejen-

domsværdien vil være helt aftrappet, når denne overstiger

1,25 mio. kr., og for grundværdien, når denne overstiger

250.000 kr.

Disse nedslag er en videreførelse af de rabatordninger, der

blev indført ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og udvi-

det ved lov nr. 1535 af 27. december 2014.

I de tilfælde, hvor en ejendomsværdi eller en grundværdi

skal fordeles efter bestemmelserne i vurderingsloven eller

efter anden lovgivning, herunder lov om kommunal ejen-

domsskat, fordeles nedslaget forholdsmæssigt. Fordelinger

af ejendomsværdi og grundværdi skal eksempelvis ske i til-

fælde, hvor en ejerbolig indeholder to selvstændige lejlighe-

der, som ikke er lige store, og som derfor ikke har samme

værdi. Den samlede ejendomsværdi og grundværdi fordeles

i sådanne tilfælde på de to lejligheder. Nedslaget beregnes

på grundlag af 2011-vurderingen (eller senere omvurdering i

2011-niveau) før den nedrunding, der foretages af SKAT, jf.

SKATs juridiske vejledning afsnit H

§ 43

omhandler vurderingen af andre ejendomme end

ejerboliger, dvs. erhvervsejendomme m.v., herunder bl.a.

beboelsesejendomme ejet af andelsboligforeninger og al-

mene boligselskaber.

Stk. 1

fastsætter regler for, hvordan den almindelige vur-

dering pr. 1. oktober 2018 af erhvervsejendomme m.v. skal

foretages. Vurderingen skal ske ved en videreførelse af den

vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2012. Er der se-

nere foretaget en (om)vurdering, genoptagelse eller anden

ændring, er det denne senere vurdering, der videreføres som

en 2018-vurdering, jf. stk. 1, nr. 2-5.

De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er

genoptagelser og andre afgørelser truffet af SKAT i medfør

af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelse truffet af

vurderingsankenævnene i medfør af skatteforvaltningslo-

vens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatteretten i

medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16, og endelig af-

gørelser truffet af domstolene.

Efter

stk. 2

skal der foretages en omvurdering af ejendom-

me, som pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelserne for om-

vurdering, jf. vurderingslovens § 3. Da den almindelige vur-

dering af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2018 fore-

tages ved en videreførelse af allerede eksisterende vurderin-

ger, jf. bemærkningerne til stk. 1, er det nødvendigt pr. 1.

oktober 2018 at foretage en omvurdering af ejendomme,

som er nyopført eller er blevet ændret på en sådan måde, at

betingelserne for omvurdering er opfyldt, siden den omvur-

dering, der efter vurderingslovens generelle regler skal fore-

tages pr. 1. oktober 2017. Dette skyldes, at der i sådanne til-

fælde ikke vil være en relevant vurdering at videreføre.

Stk. 3

fastslår, at vurderingerne efter stk. 1 og stk. 2 skal

foretages i 2012-niveau. Dette sker for at sikre, at alle ejen-

domme vil være vurderet i samme prisniveau.

Stk. 4

indeholder en rabatordning til beboelsesejendomme

med mere end tre lejligheder. Rabatten gives til alle ejen-

domme af den pågældende type uanset ejerforhold i form af

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

en nedsættelse af grundværdierne på 2,5 pct. Nedsættelsen

gives fra og med vurderingen pr. 1. oktober 2015 i den

grundværdi, der på dette tidspunkt er ansat for den pågæl-

dende ejendom, jf. bestemmelsen som affattet ved lov nr.

1535 af 27. december 2014. Foretages der en senere omvur-

dering eller anden ansættelse, gives nedsættelsen i stedet i

denne ansættelse.

Til nr. 4

§ 44, stk. 1, omhandler adgangen til at klage over de al-

mindelige vurderinger af ejerboliger.

Efter

stk. 1

kan de almindelige vurderinger af ejerboliger

pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober

2017, som er foretaget i form af en videreførelse af vurde-

ringerne pr. 1. oktober 2011, påklages i det tidsrum, hvor de

vurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2018, efter skatte-

forvaltningslovens bestemmelser kan påklages. Dette vil si-

ge, at de pågældende vurderinger vil kunne påklages i for-

året 2019.

Omvurderinger vil efter

stk. 2

kunne påklages inden for

skatteforvaltningslovens frister, dvs. til den 1. juli i året efter

vurderingsåret. Det sikres med en sådan klageadgang, at det

har været muligt at klage over alle faktisk foretagne vurde-

ringer frem til det tidspunkt, hvor det nye vurderingssystem

tages i anvendelse. Herved ligestilles de boligejere, hvis vur-

dering beror på en senere omvurdering, med de boligejere,

hvis ejendomme senest er blevet vurderet ved den almindeli-

ge vurdering i 2011. Det var således i sin tid muligt at klage

over 2011-vurderingen af ejerboliger.

Det er de vurderinger for årene 2013-17, som er foretaget

ved en videreførelse af de eksisterende 2011-vurderinger el-

ler en senere vurdering, der efter

stk. 1

kan påklages i 2019.

Hvis der som et eksempel foretages en tilbygning på en ejer-

bolig, og ejendommen omvurderes i 2017, vil det være den-

ne omvurdering – og ikke den videreførte 2011-vurdering –

der vil være ejendommens aktuelle 2017-vurdering.

Til nr. 5

§ 44, stk. 3, omhandler adgangen til at klage over de al-

mindelige vurderinger af erhvervsejendomme m.v.

Efter stk. 3 kan de almindelige vurderinger af erhvervs-

ejendomme m.v. pr. 1. oktober 2014, pr. 1. oktober 2016 og

pr. 1. oktober 2018, som er foretaget i form af en viderefø-

relse af vurderingerne pr. 1. oktober 2012 eller anden senere

ansættelse, påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger, der

skal foretages pr. 1. oktober 2019, efter skatteforvaltningslo-

vens bestemmelser kan påklages. Dette vil sige, at de pågæl-

dende vurderinger vil kunne påklages i foråret 2020.

Omvurderinger vil kunne påklages inden for skatteforvalt-

ningslovens frister, dvs. til den 1. juli i året efter vurderings-

året. Det sikres med en sådan klageadgang, at det har været

muligt at klage over alle faktisk foretagne vurderinger frem

til det tidspunkt, hvor det nye vurderingssystem tages i an-

vendelse. Herved ligestilles de ejere af erhvervsejendomme

m.v., hvis vurdering beror på en senere omvurdering, med

de ejere af erhvervsejendomme m.v., hvis ejendomme senest

er blevet vurderet ved den almindelige vurdering i 2012. Det

var således i sin tid muligt at klage over 2012-vurderingen

af erhvervsejendomme m.v.

Efter § 44, stk. 3, er det de vurderinger for årene 2014-18,

som er foretaget ved en videreførelse af de eksisterende

2012-vurderinger eller en senere vurdering, der kan påkla-

ges i 2020. Hvis der som et eksempel foretages en tilbyg-

ning på en erhvervsejendom, og ejendommen omvurderes i

2018, vil det være denne omvurdering – og ikke den videre-

førte 2012-vurdering – der vil være ejendommens aktuelle

2018-vurdering.

Til nr. 6

SKAT har efter revisionsbestemmelsen i skatteforvalt-

ningslovens § 33 a mulighed for af egen drift at ændre fore-

tagne vurderinger. SKAT skal i så fald afsende varsel om

foretagelse eller ændring af en vurdering senest den 1. juli i

det andet år efter vurderingsårets udløb.

Revisionsbestemmelsen kan eksempelvis anvendes, hvor

en ejer har klaget over vurderingen, og hvor den pågældende

har fået medhold. I sådanne tilfælde vil SKAT af egen drift

kunne ændre vurderingen for de ejere, der ikke har klaget,

således at alle får samme behandling.

Som følge af forslaget om, at vurderingerne videreføres i

yderligere ét år, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at

SKAT får mulighed for fortsat at kunne ændre 2011- og

2012-vurderinger frem til det tidspunkt, hvor nye vurderin-

ger med et nyt vurderingssystem ventes at kunne foretages,

dvs. inden den 1. januar 2019 for ejerboliger og inden den 1.

januar 2020 for erhvervsejendomme m.v.

Til nr. 7

SKAT kan kun anvende den ekstraordinære revisionsbe-

stemmelse i § 44, stk. 5, til at sende varsel som nævnt i skat-

teforvaltningslovens § 33 a, hvis den varslede ændring er til

gunst for ejeren i form af en nedsættelse af vurderingen.

SKAT kan hermed ikke anvende revisionsbestemmelsen,

hvis den varslede ændring er til gunst for ejeren i form af en

nedsættelse af beskatningen, selvom vurderingen ikke ned-

sættes.

Et eksempel er, at SKAT har henført en ejendom til bebo-

else (benyttelseskode 01), men hvor ejendommen efter sin

karakter og faktiske anvendelse burde have været henført til

landbrug (benyttelseskode 05). På grund af de særlige reg-

ler, der gælder for vurdering og beskatning af landbrugse-

jendomme, har det skattemæssig betydning for ejeren, at ka-

tegoriseringen af ejendommen er korrekt. Da fastsættelsen

af benyttelseskoden er et skøn, vil det ikke være muligt at

anvende genoptagelsesbestemmelserne. Da ændringen end-

videre ikke vil medføre en nedsættelse af vurderingen, men

derimod kun en nedsættelse af beskatningen, vil det heller

ikke være muligt at anvende revisionsbestemmelsen.

Det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen ændres, så

SKAT også kan sende varsel som nævnt i skatteforvalt-

ningslovens § 33 a, for så vidt angår den almindelige vurde-

ring pr. 1. oktober 2011 eller en senere vurdering og for så

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012 el-

ler en senere vurdering, når den varslede ændring er til gunst

for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen.

Forslaget omfatter alle SKATs ansættelser, dvs. både an-

sættelsen af de almindelige værdier (ejendomsværdi og

grundværdi) og ansættelsen af de omberegnede værdier (den

omberegnede ejendomsværdi 2001/2002 og den aktuelle

omberegnede grundværdi).

Herved sikres det, at SKAT også kan foretage ændringer i

situationer, hvor der eksempelvis kun er fejl i en af de om-

beregnede værdier, uden at der er fejl i den aktuelle ejen-

domsværdi eller grundværdi.

Hvis ejendomsværdien eller grundværdien sættes ned, vil

det som udgangspunkt medføre, at der skal betales mindre i

henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld. Dette af-

hænger dog af, om ejeren betaler skat af den aktuelle vurde-

ring.

For dækningsafgiftspligtige ejendomme betales dæknings-

afgiften af forskelsværdien, dvs. forskellen mellem ejen-

domsværdien og den aktuelle grundværdi. Hvis grundværdi-

en sættes op, så vil forskelsværdien blive mindre, og det

dækningsafgiftspligtige grundlag vil dermed også bliver

mindre, men grundskylden kan stige. Dette afhænger af, om

der betales grundskyld af den aktuelle grundværdi eller en

tidligere grundværdi på grund af grundskatteloftet.

Når det skal vurderes, om en ændring er til gunst for eje-

ren, er det derfor et krav, at nedsættelsen i beskatningen skal

være til gunst for ejeren samlet set, dvs. at besparelsen i

dækningsafgiften skal være større end stigningen i grund-

skylden, eller at grundskylden skal falde med mere, end

dækningsafgiften stiger.

Endvidere er det en betingelse, at nedsættelsen i beskat-

ningen er til gunst for ejeren i det pågældende ansættelsesår.

Ved vurderingen af, om en ændring er til gunst for ejeren,

skal SKAT derfor ikke tage stilling til den skattemæssige

betydning på længere sigt, men derimod kun tage stilling til

betydningen i det pågældende ansættelsesår.

Til nr. 8

Der har været rejst tvivl om fortolkningen af de gældende

regler for så vidt angår det prisniveau, der skal anvendes,

hvis der klages over en videreført vurdering, når dette bliver

muligt.

Det foreslås derfor præciseret, at behandlingen af klager

skal ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.

Det fremgår af lovforslaget § 1, nr. 3, og vurderingslovens

§ 42, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og

som nyaffattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, at de

videreførte vurderinger er almindelige vurderinger. Heri lig-

ger, at de skal betragtes på samme måde som vurderinger

foretaget på normal vis. Vurderingerne er blot foretaget på

en anden måde end normalt (i form af en videreførelse af en

tidligere vurdering).

Efter vurderingslovens § 2 skal ejendommens tilstand og

prisforholdene pr. vurderingsterminen (1. oktober i vurde-

ringsåret) lægges til grund for de almindelige vurderinger.

Den »almindelige vurdering« for ejendommen pr. 1. okto-

ber, skal hermed – uanset hvordan den er fremkommet – i en

klagesag måles op mod ejendommens værdi i handel og

vandel på dette tidspunkt.

Eksempel:

En ejerbolig blev vurderet til 2 mio. kr. i 2011. Denne vur-

dering er videreført som en 2013- og en 2015-vurdering og

vil efter dette lovforslag yderligere blive videreført som en

2017-vurdering. Der ses i eksemplet bort fra rabatordninger-

ne.

De tre (videreførte) vurderinger kan påklages i det tids-

rum, hvor de vurderinger, der skal foretages pr. 1. oktober

2018 (ejerboliger) og pr. 1. oktober 2019 (erhvervsejendom-

me m.v.), kan påklages.

Klages der f.eks. over 2015-vurderingen, skal klagen vur-

deres ud fra prisforholdene pr. 1. oktober 2015. Hvis klage-

myndigheden finder, at ejendommen på dette tidspunkt var

mindre værd end 2 mio. kr., vil ejeren få medhold i sin kla-

ge.

Til nr. 9

Adgangen til at få foretaget vurderinger uden for de al-

mindelige vurderingsterminer, jf. vurderingslovens § 4, blev

ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 suspenderet frem til

den 1. marts 2018 for ejerboliger og til den 1. marts 2019 for

erhvervsejendomme m.v.

Som følge af videreførelsen af de nuværende vurderinger

foreslås det, at suspensionen af disse vurderinger tilsvarende

videreføres yderligere ét år.

Til nr. 10

Det foreslås, at ved anmeldelse af servitutter til tinglys-

ning skal anmelderen senest på anmeldelsestidspunktet digi-

talt indberette oplysninger om servituttens indhold, som kan

have betydning for ejendomsvurderingen. Indberetningen

skal ske både ved tinglysning af en ny servitut i forbindelse

med overdragelse af en fast ejendom og ved tinglysning af

en ny servitut uden sammenhæng med overdragelse af fast

ejendom.

Efter vurderingslovens § 10, stk. 1, skal der ved vurderin-

gen tages hensyn til offentligretlige rettigheder og byrder.

Der skal være tale om servitutter af værdipåvirkende karak-

ter for den enkelte ejendom, f.eks. en tinglyst fredningsbe-

stemmelse. Almindelige »standardservitutter«, som pålæg-

ges et større antal ejendomme, f.eks. pligt til at være tilslut-

tet et offentligt forsyningsværk, kan ikke generelt antages at

være værdipåvirkende for den enkelte ejendom i forhold til

de øvrige.

Efter vurderingslovens § 10, stk. 2, skal der tages hensyn

til privatretlige servitutter i det tilfælde, at servitutten er på-

lagt en ejendom til fordel for en anden ejendom. Eksempel-

vis kan ejeren af ejendom A have en tinglyst ret til at færdes

på ejendom B. I sådanne tilfælde er servitutten værdipåvir-

kende såvel for den »herskende« ejendom A som for den

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

»tjenende« ejendom B. Indberetningen foretages i forbindel-

se med tinglysningen, og indberetningen skal således foreta-

ges én gang i forbindelse med anmeldelsen af servitutten.

Til nr. 11

Det foreslås at nyaffatte vurderingslovens § 47 A, stk. 2,

således at skatteministeren efter forhandling med justitsmi-

nisteren fastsætter regler om, hvilke oplysninger indberet-

ningerne efter stk. 1 skal indeholde, og til hvilke myndighe-

der disse oplysninger skal videregives.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte, hvilke

oplysninger der skal angives. Ved overdragelse af fast ejen-

dom vil dette eksempelvis være oplysninger om relationer

mellem køber og sælger, eller om hvad der er omfattet af

handlen, som det er tilfældet med den gældende bekendtgø-

relse nr. 880 af 16. september 2009 om hvilke oplysninger,

der skal indhentes og videregives til told- og skatteforvalt-

ningen ved indberetning af overdragelse af fast ejendom til

tinglysning. Ved tinglysning af servitutter kan det være op-

lysninger, som angiver, at servitutten pålægger pligter eller

rettigheder, som har betydning for handelsværdien, eksem-

pelvis byggelinjer eller en offentlig vejret.

Reglerne skal fastsættes efter forhandling med justitsmini-

steren, da reglerne om tinglysning hører under Justitsmini-

steriets ressort.

Til nr. 12

Det foreslås at indsætte et nyt afsnit J om bestemmelser

om indsamling og registrering af data til udviklingsformål

m.v. Afsnittet består af §§ 48-48 D.

Det foreslås i

§ 48, stk. 1,

at skatteministeren – dvs. på

tidspunktet for lovforslagets fremsættelse Implementerings-

center for Ejendomsvurderinger (ICE) under Skatteministe-

riets departement – vil kunne indhente data og føre registre

over oplysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold,

udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og forhold i øv-

rigt, når sådanne oplysninger er af betydning for udvikling

eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurde-

ring. Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger

er det hensigten, at opgaven med at udvikle et nyt ejendoms-

vurderingssystem skal overgå til en ny Udviklingsstyrelse.

Såvel udviklingsarbejdet som det kommende konkrete

vurderingsarbejde vil i vid udstrækning basere sig på oplys-

ninger indhentet fra offentlige registre og fra offentlige

myndigheder, dvs. Bygnings- og Boligregistret (BBR), ma-

triklen, Plansystem.dk, oplysninger om geodata fra Geodata-

styrelsen, Det Centrale Personregister (CPR), Det Centrale

Virksomhedsregister (CVR), Tinglysningsregistret, Dan-

marks Adresse Register (DAR), Ejendomsstamregistret

(ESR) m.v. Nogle af disse registre vil fremadrettet blive er-

stattet af de kommende grunddataregistre.

Det vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt for ICE alene at

basere sig på allerede eksisterende offentlige registre i ud-

viklingsarbejdet. De forskellige offentlige registre – BBR,

matriklen etc. – er hver især etableret og indrettet med et an-

det selvstændigt formål end ejendomsvurdering. De pågæl-

dende registre understøtter således ikke i sig selv ejendoms-

vurdering eller udviklingsopgaver i tilknytning hertil.

De oplysninger, der er brug for såvel i udviklingsarbejdet

som i den senere drift, er først og fremmest oplysninger om

de ejendomme, som skal vurderes. Et eksempel kunne være

konstaterede handelspriser. For at foretage vurderinger med

de metoder og modeller, der i den fremtidige vurderingsord-

ning vil blive anvendt for ejerboliger, er det nødvendigt ikke

alene at kende aktuelle handelspriser for ejendommene, men

også historiske handelspriser og dertil hørende ejendomsop-

lysninger på handelstidspunktet.

Handelspriser må derfor indhentes og registreres på en så-

dan måde, at de vil kunne anvendes såvel ved den aktuelle

vurdering som ved fremtidige vurderinger. Registret vil her-

med skulle indeholde historiske handelspriser. Dette vil ikke

alene være et behov for de fremtidige vurderinger, men også

i det forudgående udviklingsarbejde.

Et andet eksempel på et væsentligt element er ejerforhold.

Grundlaget for vurdering af ejerboliger efter den kommende

vurderingsordning er konstaterede handelspriser i fri handel.

Det er derfor nødvendigt for vurderingsmyndigheden at

kunne bedømme, om en handel er en fri handel mellem en

uafhængig køber og en uafhængig sælger, eller om der er ta-

le om en handel mellem interesseforbundne parter.

Samtidig vil ICE over tid opbygge historik for en række

registeroplysninger, som er nødvendige for ejendomsvurde-

ringen, men som de autoritative registre ikke nødvendigvis

selv opbygger og lagrer.

stk. 2

foreslås det, at skatteministeren kan samkøre egne

registeroplysninger med oplysninger i andre offentlige regi-

stre eller alene samkøre oplysninger fra andre offentlige re-

gistre, når dette er af betydning for udvikling eller forbed-

ring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.

Såvel udviklingsarbejdet som det kommende konkrete

vurderingsarbejde vil i vid udstrækning basere sig på oplys-

ninger indhentet fra offentlige registre. Disse registeroplys-

ninger kan hver især ikke i sig selv danne grundlag for ar-

bejdet. Det er som oftest kun i kombination med andre op-

lysninger, at en given registeroplysning er anvendelig ved

vurderingerne.

Samkøringer af registre – uanset om egne registre indgår –

kan resultere i fremkomsten af nye registre.

Skatteministeren kan efter

stk. 3

fastsætte nærmere regler

om oprettelsen og driften af registrene. Disse regler kan

f.eks. vedrøre ajourføring og frister for dette, brugen af digi-

tale formater og andre forhold af praktisk karakter. Dette

omfatter blandt andet valg af teknologisk platform for regi-

strene, den praktiske tilrettelæggelse af adgangsstyring, ud-

vekslingsformater mellem databaser, udstillingsformater til

eksterne m.v.

Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit

2.3.2.2. ff., nærmere redegjort for de persondataretlige over-

vejelser, som Skatteministeriet har gjort i forbindelse med

etablering af registre og samkøring af registre.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

§ 48 A, stk. 1,

foreslås det, at offentlige myndigheder og

andre offentlige institutioner m.v. skal meddele skattemini-

steren oplysninger, der er af betydning for udvikling eller

forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.

Bestemmelsen omfatter offentlige myndigheder og instituti-

oner m.v. i bred forstand, herunder offentlige nævn, råd og

udvalg, Nationalbanken, Danmarks Radio samt kommunale

og regionale myndigheder.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opstille en

udtømmende liste over de oplysninger, der vil være af be-

tydning for udviklingsarbejdet. Udviklingen af modeller og

metoder til ejendomsvurdering vil i høj grad være baseret på

faktiske forhold, dvs. oplysninger om ejendomme betragtet

som individuelle fysiske enheder med hver deres karakteri-

stika med hensyn til størrelse, alder, beliggenhed osv. kom-

bineret med oplysninger af økonomisk karakter, herunder

særligt oplysninger om faktiske salg.

Dette er dog ikke fuldt ud tilstrækkeligt, idet det eksem-

pelvis for at kunne validere et frit salg er af betydning at vi-

de, om handelen er indgået mellem to uafhængige parter, el-

ler om det eksempelvis er en familieoverdragelse i forbin-

delse med generationsskifte.

Det er i sagens natur ikke alle offentlige myndigheder og

offentlige institutioner m.v., der er i besiddelse af oplysnin-

ger, som vil være af betydning for udviklingsarbejdet. Da

der som nævnt ikke på nuværende tidspunkt kan opstilles en

udtømmende liste med de oplysninger, der er af betydning,

kan der heller ikke udarbejdes en liste over de offentlige

myndigheder og offentlige institutioner m.v., som ICE vil

have brug for oplysninger fra.

Det foreslås derfor i

stk. 2,

at skatteministeren bemyndiges

til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal medde-

les, samt hvilke myndigheder og offentlige institutioner m.v.

der skal meddele oplysningerne. Det forventes, at der pri-

mært vil blive tale om oplysninger fra Bygnings- og Bolig-

registret (BBR), matriklen, plansystem.dk, oplysninger om

geodata fra Geodatastyrelsen, Det Centrale Personregister

(CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tingly-

sningsregistret, Danmarks Adresse Register (DAR) og Ejen-

domsstamregistret (ESR) m.v., men det skal understreges, at

denne liste ikke er udtømmende. Bestemmelsen er ikke be-

grænset til de registre, der her er nævnt.

Udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen indebærer, at

oplysningspligten i persondatalovens § 29, stk. 1, ikke vil

skulle iagttages, da de regler, der skal fastsættes i medfør af

bemyndigelsesbestemmelsen, udtrykkeligt vil fastsætte, at

registrering af oplysningerne skal ske, jf. persondatalovens §

29, stk. 2.

Videre foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at

kunne fastsætte nærmere regler for meddelelse af oplysnin-

ger, herunder tidsfrister og form for meddelelse af oplysnin-

gerne. Bemyndigelsesbestemmelsen påtænkes anvendt til at

fastsætte regler om tidsfrister og i fornødent omfang om di-

gitale formater og andre forhold af praktisk karakter. Dette

kan eksempelvis være regler om udvekslingsformater, krav

til nødvendige sikkerhedsforanstaltninger ved meddelelse af

oplysninger, teknisk metode for overførsel og frekvenser for

udveksling.

Det foreslås i

§ 48 B, stk. 1,

at de registre, som oprettes og

føres efter § 48, skal føres inden for EU eller EØS. Med be-

stemmelsen fraviges den geografiske afgrænsning til Dan-

mark, der var forudsat i forbindelse med Folketingets be-

handling af forslag til persondatalovens § 41, stk. 4, jf. gen-

nemgangen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det

er alene forudsætningen i persondatalovens § 41, stk. 4, om,

at visse registre ikke vil kunne føres uden for Danmark, der

fraviges.

Under forudsætning af at de data, der findes i de pågæl-

dende registre, ikke behandles uden for EU eller EØS, anses

det ikke for en overførelse i strid med den territoriale af-

grænsning, der er foreslået i bestemmelsen, at lade registre-

ne føre af en databehandler, der enten ikke er etableret inden

for EU eller EØS, eller er kontrolleret af en virksomhed, der

ikke er etableret inden for EU eller EØS.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det forhold, at en da-

tabehandler efter databehandlerens/det kontrollerende sel-

skabs nationale lovgivning efter omstændighederne kan for-

pligtes til at udlevere oplysninger, som databehandleren be-

handler for ICE inden for EU eller EØS, til vedkommende

nationale myndighed, ikke indebærer, at behandlingen hos

databehandleren er i strid med den territoriale afgrænsning,

der er foreslået.

Dette skyldes, at ICE i databehandleraftalen med databe-

handleren vil stille krav til databehandleren om, at person-

oplysningerne udelukkende behandles inden for EU eller

EØS (lokationsgaranti). En udlevering vil derfor være i strid

med databehandleraftalen og således udgøre et kontrakt-

brud.

Udleveringen vil desuden ikke indebære, at databehandle-

rens/det kontrollerende selskabs nationale myndighed får

egentlig adgang til data i registrene, da data vil være beskyt-

tet ved stærk kryptering eller ved en tilsvarende sikkerheds-

model.

stk. 2

foreslås det, at skatteministeren træffer foranstalt-

ninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i til-

fælde af krig eller lignende forhold for de registre, der er

nævnt i § 48, og som er af særlig interesse for fremmede

magter. Der vil således skulle træffes foranstaltninger, der

muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig

eller lignende forhold, i forhold til de registre, der er omfat-

tet af persondatalovens § 41, stk. 4.

Bestemmelsen skal sikre, at de registre, der er nævnt i §

48, kan drives på den måde, der til hver en tid anses for mest

hensigtsmæssig, samtidig med at ordlyden og hensigten i

persondatalovens § 41, stk. 4, om bortskaffelse eller tilintet-

gørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold kan realise-

res. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er givet, at

registrene mest hensigtsmæssigt drives (føres) samlet.

Der kan således være tale om, at ICE lader registrene dri-

ve delvist selv, delvist ved databehandler, ved forskellige

databehandlere, eller ved samme databehandler men på for-

skellige lokaliteter. Der kan endvidere være tale om, at regi-

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

strene drives under anvendelse af forskellige teknologiske

løsninger, herunder eksempelvis (delvis) brug af »cloud

computing«.

ICE skal foretage en vurdering af, hvorvidt registrene hver

for sig og/eller samlet i en driftsløsning er omfattet af per-

sondatalovens § 41, stk. 4, og i givet fald træffe de foran-

staltninger, der er omhandlet i bestemmelsen.

Persondatalovens § 41, stk. 4, omfatter behandlinger af

oplysninger, som en besættelsesmagt eller en magt, der har

erobret en del af landet, vil have særlig interesse i bl.a. for

dermed hurtigt og effektivt at kunne overtage den almindeli-

ge administration. Reglen indebærer ikke, at de omtalte op-

lysninger nødvendigvis skal gøres utilgængelige i tilfælde af

krig eller lignende forhold. Bestemmelsen sikrer blot, at der

lovligt vil kunne træffes beslutning herom, hvis det skulle

vise sig nødvendigt. Det påhviler den dataansvarlige (ICE)

at træffe de foranstaltninger, som muliggør at oplysningerne

bliver utilgængelige.

§ 48 C

foreslås det, at skatteministeren uden forudgåen-

de underretning (f.eks. af ejendomsejere eller andre) kan

indsamle billedmateriale af ejendomme optaget fra luften el-

ler fra offentligt tilgængelige steder på jorden, når dette er af

betydning for udvikling eller forbedring af metoder og mo-

deller for ejendomsvurdering.

Det foreslås videre, at skatteministeren vil kunne bemyn-

dige eksterne leverandører til at foretage indsamlingen af

billedmateriale. Disse leverandører kan være andre offentli-

ge myndigheder såvel som private aktører, som vil kunne lø-

se opgaven. Indsamlingen vil skulle ske under overholdelse

af den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Billedmaterialet vil alene blive taget fra luften eller fra of-

fentligt tilgængelige steder på jorden, og der vil således

f.eks. ikke kunne tages billeder fra positioner inde fra byg-

ningen ved denne generelle indsamling af billedmateriale.

Billedmateriale vil også indeholde andre elementer end

bygninger og grunde som f.eks. mennesker og biler. ICE vil

sikre, at eksterne leverandører gennemfører relevant sløring

af billederne med henblik på at sikre beskyttelsen af borger-

nes privatliv.

Det har i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovfor-

slag været overvejet, om tilvejebringelse af billedmateriale

til brug for udviklingsarbejdet kræver den særskilte lov-

hjemmel, der her søges tilvejebragt. I disse overvejelser har

bl.a. indgået det forhold, at billedmateriale efter overgang til

drift vil kunne indgå i vurderingsmyndighedens behandling

af konkrete sager og dermed som led i opkrævningen af skat

hos borgerne, jf. bemærkningerne til § 48 D. Dette taler for

en særskilt lovhjemmel.

Det kan heller ikke udelukkes, at der af hensyn til straffe-

lovens § 264 a vil være behov for en særskilt hjemmel. Efter

denne bestemmelse straffes den, som uberettiget fotografe-

rer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted,

med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder. Spørgsmålet er i

relation til billedmateriale tilvejebragt til udviklingsformål

behæftet med betydelig usikkerhed, og det foreslås derfor, at

der tilvejebringes et sikkert lovgrundlag.

Det billedmateriale, der efter § 48 C kan indhentes, tæn-

kes anvendt i udviklingsarbejdet på samme måde som andre

indsamlede data. Eksempelvis har stand en væsentlig betyd-

ning for prisdannelsen for ejendomme, og der eksisterer en

betydelig variation i standen på ejerboliger. Nogle ejerboli-

ger har en høj vedligeholdelsesstand, mens andre ejerboliger

forfalder, hvilket kommer tydeligt til udtryk i handelspriser-

ne. Udarbejdelsen af retvisende vurderinger – og dermed

imødegåelsen af et meget stort antal klager – forudsætter

dermed viden om standen af en ejendom.

Et billedmateriale vil kunne tjene som en visuel standsin-

dikator, der vil give ICE et bedre grundlag for at udvikle et

nyt ejendomsvurderingssystem, ligesom det efterfølgende

vil give vurderingsmyndigheden et bedre grundlag for at fo-

retage retvisende vurderinger.

§ 48 D, stk. 1,

foreslås det, at data indhentet af skattemi-

nisteren til brug for udvikling eller forbedring af metoder og

modeller for ejendomsvurdering kan videregives til vurde-

ringsmyndigheden, som på sin side kan modtage og anvende

de pågældende data i arbejdet med at vurdere fast ejendom.

Der vil både være tale om data indhentet efter vurderingslo-

vens §§ 48-48 C, som foreslået med dette lovforslag, samt

data indhentet med hjemmel i persondataloven.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de metoder og

modeller for ejendomsvurdering, som udvikles i ICE – og

hermed de data, der ligger til grund herfor – kan videregives

til vurderingsmyndigheden og anvendes af denne i det kon-

krete vurderingsarbejde, når det nye vurderingssystem sæt-

tes i drift.

ICE vil ikke være involveret i det konkrete vurderingsar-

bejde og vil ikke skulle træffe afgørelser i vurderingssager.

Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger har

regeringen fremlagt planer om den fremtidige organisering

af skattevæsenet. Efter disse planer skal det igangværende

udviklingsarbejde overgå fra ICE til en ny udviklingsstyrel-

se, mens det konkrete vurderingsarbejde skal foregå i en

særskilt vurderingsstyrelse.

Der kan ikke på nuværende tidspunkt siges noget om den

fremtidige fordeling af udviklingsopgaver mellem de to sty-

relser, og det er derfor af betydning, at det på forhånd er sik-

ret, at data indhentet til udviklingsformål af den ene enhed

kan videregives til den anden i forbindelse med systemernes

drift.

Det foreslås videre i

stk. 1, 3. pkt.,

at muligheden for at vi-

deregive data til vurderingsmyndigheden, som på sin side

kan modtage og anvende de pågældende data i arbejdet med

at vurdere fast ejendom, jf. 1. og 2. pkt., dog ikke gælder da-

ta, der er modtaget efter § 354, stk. 6, nr. 17, i lov om finan-

siel virksomhed, når oplysningerne hidrører fra realkreditin-

stitutter og skal anvendes til udvikling eller forbedring af

metoder og modeller til vurdering af erhvervsejendomme.

Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

stk. 2

foreslås det dog, at vurderingsmyndigheden vil

være afskåret fra at lægge de indsamlede data direkte til

grund for vurderingen af de ejendomme, der er omfattet af

dataindsamlingen, når data er indhentet ved besigtigelser af

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

ejendomme med henblik på indsamling af data til brug for

udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejen-

domsvurdering. Dette gælder uanset, hvilken form for data

der er tale om, herunder billedmateriale.

Dette indebærer, at ved vurderingen af enkeltejendomme

kan oplysninger, der er indhentet ved besigtigelser af ejen-

domme med henblik på indsamling af data til brug for ud-

vikling eller forbedring af metoder og modeller for ejen-

domsvurdering, ikke indgå direkte ved vurderingen af den

pågældende ejendom.

Formålet med dataindsamlingen er udvikling eller forbed-

ring af metoder og modeller for ejendomsvurdering og ikke

vurderingen af den enkelte ejendom. Brugen af data ind-

skrænkes hermed til de formål, som oplysningerne oprinde-

ligt er indsamlet til.

Der vil dog efter

stk. 2, 2. pkt.,

gælde den undtagelse, at

indsamlede data vil kunne indgå i generelle metoder og be-

regningsmodeller. Heri ligger, at de generelle metoder og

modeller også kan anvendes på den eller de ejendomme,

hvorfra der er indsamlet data.

Dette kan illustreres med data om grundværdier som et

eksempel. Grundværdien for et parcel- eller rækkehus på-

tænkes bestemt ved hjælp af en såkaldt »grundværdikurve«.

Grundværdikurven angiver den skønnede sammenhæng

mellem på den ene side værdien af et hus og en grund set

under ét og på den anden side værdien af grunden alene. Bå-

de salg af grunde såvel som salg af parcelhuse anvendes til

at beregne grundværdikurven.

Grundværdikurven fastlægges på grundlag af data om en

lang række ejendomme. Hvis der for ejendom X er tilveje-

bragt data om grundværdi ved en dataindsamling, vil disse

data sammen med mange andre indgå i grundværdikurven

for en lang række ejendomme og vil dermed også få en – om

end meget lille – indflydelse på ejendom X selv.

Det vil ikke give mening og medføre uensartede vurderin-

ger at anvende grundværdikurven på alle andre ejerboliger

m.v. i området end ejendom X, blot fordi der for ejendom X

er foretaget en dataindsamling. Det foreslås derfor, at sådan-

ne indsamlede data kan indgå i generelle metoder og bereg-

ningsmodeller, men ikke direkte ved vurderingen af enkelt-

ejendomme.

Endelig foreslås det i

stk. 3,

at vurderingsmyndigheden i

vurderingsarbejdet efter eget skøn vil kunne anvende billed-

materiale, som vurderingsmyndigheden har modtaget efter

stk. 1, i forbindelse med vurderinger af ejendomme. Der vil

være tale om billedmateriale som nævnt i § 48 C.

Bestemmelsen skal ses i forhold til officialprincippet og i

sammenhæng med, at billedmaterialet vil foreligge på det

tidspunkt, hvor det nye ejendomsvurderingssystem sættes i

drift. Et billedmateriale giver kun oplysninger om ejendom-

menes ydre stand, men ydre stand er generelt en god indika-

tor for ejendommens generelle stand. Et billedmateriale vil

derfor kunne være relevant i relation til vurderingen af den

enkelte ejendom, men det vil ikke nødvendigvis være det.

Det følger af officialprincippet, at en myndighed skal op-

lyse og undersøge en sag så langt, som det er nødvendigt i

det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse.

Hvor langt undersøgelsen rækker, afhænger dog af en række

hensyn og sagens karakter. Som udgangspunkt vil vurde-

ringsmyndigheden efter officialprincippet dog være forplig-

tet til at anvende relevant materiale, som myndigheden har

indhentet. I forhold til billedmateriale ville det betyde, at

vurderingsmyndigheden var forpligtet til at gennemgå bille-

der af potentielt samtlige landets ca. 2,2 mio. ejendomme for

at konstatere, om der i dette materiale måtte findes oplysnin-

ger af betydning for vurderingen.

En sådan opgave vil medføre betydelige administrative

omkostninger og ikke være administrerbart. Samtidig er det

væsentligt at fremhæve, at de maskinelle estimeringsmodel-

ler generelt set indeholder en række variable og har så høj

en træfsikkerhed, at de skønsmæssige vurderinger foretaget

efter denne vurderingsmetode er retvisende. På denne bag-

grund foreslås det, at anvendelsen af billedmateriale sker ef-

ter vurderingsmyndighedens eget skøn. Dette indebærer, at

billedmaterialet kun skal anvendes i forbindelse med vurde-

ringsarbejdet, når vurderingsmyndigheden vurderer, at det er

relevant og nødvendigt for vurderingsarbejdet.

Billedmaterialet skal således ikke anvendes systematisk

ved vurderingen af samtlige ejendomme. Materialet skal

kunne anvendes efter behov med henblik på at sikre mere

korrekte og gennemskuelige vurderinger af ejendomme.

Det forhold, at vurderingsmyndigheden ikke af egen drift

skal undersøge alt foreliggende billedmateriale, der er mod-

taget efter stk. 1, betyder ikke, at vurderingsmyndigheden

kan se bort fra sådanne oplysninger, når de påberåbes af en

ejendomsejer.

Til § 2

Til nr. 1

Ved beregningen af grundskyld og dækningsafgift efter §

26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat lægges vurde-

ringslovens ansættelser til grund ved opgørelsen af det af-

giftspligtige grundlag fra og med det andet kalenderår efter

vurderingsåret. Dette indebærer, at der er en forskydning på

2 år mellem vurderingen og det tidspunkt, hvor vurderingen

får betydning for grundskylden og dækningsafgiften.

Det foreslås, at beskatningsgrundlaget fremrykkes, så den

nuværende forskydning mellem vurderingsåret og beskat-

ningsåret for grundskyld reduceres fra 2 til 1 år.

Til nr. 2

Landets faste ejendomme vurderes hvert andet år, jf. vur-

deringslovens § 1. Til brug for udregningen af grundskyld

anvendes ikke den nyeste grundværdi, men derimod den, der

ligger 2-3 år tilbage. Der er således i dag en forskydning

mellem vurderingsåret og beskatningsåret for grundskyld og

dækningsafgift.

Efter de gældende regler beregnes kommunens opkræv-

ning af grundskyld for ejerboliger i januar 2021 på baggrund

af vurderingen pr. 1. oktober 2019, som offentliggøres i

marts 2020. Tilsvarende beregnes kommunernes opkræv-

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

ning af grundskyld og eventuel dækningsafgift for erhvervs-

ejendomme m.v. i januar 2022 på baggrund af vurderingen

pr. 1. oktober 2020, som offentliggøres i marts 2021.

Kommunerne kender således vurderingerne og dermed det

kommunale ejendomsbeskatningsgrundlag forud for op-

krævningen.

Fremrykningen af beskatningsgrundlaget, så forskydnin-

gen mellem vurderingsåret og beskatningsåret reduceres fra

2-3 til 1-2 år, vil medføre, at offentliggørelsen af den senest

foretagne vurdering hvert andet år i de fleste tilfælde vil lig-

ge efter opkrævningstidspunktet. Det betyder, at kommunen

hvert andet år ikke vil kende vurderingen og dermed heller

ikke det endelige beskatningsgrundlag for de kommunale

ejendomsskatter på tidspunktet for opkrævningen af 1. rate

og eventuelle yderligere rater, der opkræves inden vurderin-

gen for det foregående år foreligger.

Det foreslås derfor i

stk. 2,

at kommunen, i tilfælde, hvor

en vurdering foretaget det foregående år ikke vil kunne læg-

ges til grund for beregningen, foretager en foreløbig bereg-

ning af de kommunale ejendomsskatter på baggrund af den

senest forudgående almindelige vurdering, jf. vurderingslo-

vens § 1, eller omvurdering, jf. vurderingslovens § 3. En

eventuel difference mellem den foreløbige beregning og den

endelige beregning fordeles på de øvrige rater i året.

Hvis en grund udstykkes, skal grunden, hvorfra udstyk-

ningen sker, og den nyudstykkede grund vurderes hver for

sig. Det vil ske ved SKATs vurdering den førstkommende 1.

oktober. Vurderingen vil blive offentliggjort i marts det ef-

terfølgende år og vil komme til beskatning ved førstkom-

mende ejendomsskattekørsel efter offentliggørelsen.

Eksempelvis vil en grund, der er udstykket pr. 18. april

2017, blive vurderet første gang pr. 1. oktober 2017, offent-

liggjort i marts 2018 og få skattemæssig effekt ved opkræv-

ningen af grundskyld pr. 1. januar 2019.

For at sikre mod den situation, at en eventuel difference

overstiger den endelige beregning, foreslås det i

stk. 3,

den overskydende del udbetales til ejendommens ejer, jf. §

29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, senest den 1.

juli i det pågældende år. Udbetales den overskydende del ik-

ke til ejendommens ejer senest den 1. juli i det pågældende

år, forrentes beløbet fra denne dato i henhold til reglerne om

forrentning af krav på tilbagebetaling af ejendomsskatter, jf.

§ 29, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat. Det vil sige

med renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med

tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra og

med den 1. juli i det pågældende år og indtil betalingen sker.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring udgør alene en konsekvensæn-

dring som følge af, at der foreslås indsat et nyt nr. 17 i §

354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Ændringen er så-

ledes ikke af indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 354, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed pålagt en særlig skærpet tavsheds-

pligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end den

tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningslo-

ven påhviler alle offentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i lov om

finansiel virksomhed beskriver de tilfælde, hvor der inden

for rammerne af tavshedspligten kan videregives fortrolige

oplysninger til myndigheder, organer m.v. til brug for nær-

mere angivne formål. Det følger af § 354, stk. 8, i lov om

finansiel virksomhed, at alle, der i henhold til stk. 5 og 6

modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, med hen-

syn til disse oplysninger, er undergivet den samme tavsheds-

pligt som Finanstilsynet.

Det følger af den foreslåede

§ 354, stk. 6, nr. 17,

i lov om

finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan videregive op-

lysninger til Skatteministeriet, når oplysningerne hidrører

fra realkreditinstitutter og skal anvendes til udvikling eller

forbedring af metoder og modeller til ejendomsvurdering for

erhvervsejendomme. Skatteministeriet forpligter sig ved

modtagelsen til ikke at sammenstille eller samkøre oplysnin-

gerne med øvrige tilgængelige oplysninger, hvorved fortro-

lige oplysninger udledes. Det foreslås endvidere, at adgan-

gen til oplysninger er begrænset til oplysninger for årene

2012-2016.

Realkreditinstitutterne indberetter kvartalsvist data til en

privat virksomhed, der fungerer som Finanstilsynets leve-

randør i forhold til disse indberetninger. Finanstilsynet un-

dergiver de indberettede data behandling og tilpasser herun-

der rådata i mindre omfang. De indberettede data omfatter

oplysninger om de enkelte ejendomme og lånetilbuddene,

herunder adresse, ejendomskategori, størrelse, standen på

ejendommen, om der indgår tilbehør hertil, kommune- eller

landekode, pant/lånenummer, oplysninger om faktisk leje,

markedsleje og lejers betaling af driftsudgifter, tilbudsdato,

låneformål og størrelse på provenu. Finanstilsynet anvender

de indberettede data i sin tilsynsvirksomhed.

Med det foreslåede

stk. 6, nr. 17, 1. pkt.,

kan Finanstilsy-

net videregive dele af de data, som realkreditinstitutterne

indberetter, til Skatteministeriet, hvis oplysningerne skal an-

vendes til udvikling eller forbedring af metoder og modeller

til ejendomsvurdering af erhvervsejendomme. Skattemini-

steriet må alene anvende oplysningerne til at udvikle eller

forbedre metoder og modeller til ejendomsvurdering for er-

hvervsejendomme, hvorfor det alene er lånedata vedrørende

erhvervsejendomme som vil blive videregivet. Der er tale

om videregivelse til et konkret angivet formål, hvorfor op-

lysningerne ikke må anvendes uden for dette arbejde, herun-

der ikke til brug for konkret sagsbehandling i forhold til

ejendomsvurderinger.

Navnene på de konkrete realkreditinstitutter, fremgår af de

indberettede data. Det forudsættes, at disse oplysninger er

frasorteret før videregivelse, ligesom blandt andet lånefor-

mål og kundens adresse forudsættes frasorteret. Efter frasor-

teringen vurderes oplysningerne isoleret set at være i så

summarisk og samlet form, at oplysningerne ikke anses for

at være fortrolige i CRD IVs forstand. Efter Finanstilsynets

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

praksis foreligger der imidlertid ikke videregivelse i summa-

risk og samlet form, hvis det er muligt at sammenstille op-

lysningerne med øvrige tilgængelige oplysninger, og derved

udlede fortrolige oplysninger.

Med henblik på at bibeholde oplysningernes ikke-fortroli-

ge karakter, foreslås det derfor i

stk. 6, nr. 17, 2. pkt.,

Skatteministeriet ved modtagelsen forpligter sig til ikke at

sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige til-

gængelige oplysninger, hvorved fortrolige oplysninger udle-

des. Skatteministeriet må således blandt andet ikke ved op-

slag i eksterne eller interne registre m.v. søge at opnå eller

opnå kendskab til oplysninger, som er fortrolige, herunder

ejerens navn, identifikation af instituttet m.v.

Det følger af § 354, stk. 8, jf. stk. 6, i lov om finansiel

virksomhed, at tavshedspligten følger oplysningerne, hvor-

for modtageren af fortrolige oplysninger er undergivet den

samme tavshedspligt som Finanstilsynet. Skatteministeriet

er således i medfør af § 354, stk. 8, i lov om finansiel virk-

somhed ikke berettiget til at videregive oplysningerne. For-

buddet mod videregivelse finder anvendelse, selvom videre-

givelse sker som led i arbejdet med udvikling eller forbed-

ring af metoder og modeller til ejendomsvurdering af er-

hvervsejendomme.

Adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager efter of-

fentlighedsloven begrænses af Finanstilsynets tavshedspligt,

jf. § 7, jf. § 35 i lov om offentlighed i forvaltningen. Det for-

hold, at tavshedspligten følger oplysningerne, medfører, at

der ikke vil være aktindsigt i oplysningerne hos Skattemini-

steriet efter lov om offentlighed i forvaltningen, idet oplys-

ningerne – selvom de, når de videregives til Skatteministeri-

et, isoleret set er af summarisk karakter og dermed ikke for-

trolige – ved en enkel sammenstilling af offentligt tilgænge-

lige oplysninger vil kunne afsløre fortrolige oplysninger

som instituttets navn, låntagers navn (såfremt lånetilbuddet

har ført til en låneoptagelse) m.v. De med dette lovforslag

fastsatte restriktioner om, at Skatteministeriet ikke må sam-

menstille oplysninger med offentligt tilgængelige oplysnin-

ger, kan ikke videregives til personer, der anmoder om akt-

indsigt.

Herudover bemærkes, at den foreslåede adgang for Fi-

nanstilsynet til at videregive oplysninger til Skatteministeri-

et ikke har betydning for fortolkningen af, hvornår der fore-

ligger berettiget videregivelse efter § 117 i lov om finansiel

virksomhed.

Endelig foreslås det i

stk. 6, nr. 17, 3. pkt.,

at adgangen til

oplysninger er begrænset til oplysninger for årene

2012-2016. Hvorvidt der fremadrettet skal skabes adgang

for Skatteministeriet til en løbende justering og forbedring

af data til brug for ejendomsvurderinger af erhvervsejen-

domme vil afhænge af en analyse af erfaringerne med an-

vendelse af sådanne data. Der vil skulle tages stilling hertil i

forbindelse med udarbejdelsen af den nye vurderingslov.

Til nr. 3-7

De foreslåede ændringer udgør alene konsekvensændrin-

ger som følge af, at der foreslås indsat et nyt nr. 17 i § 354,

stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Ændringerne er såle-

des ikke af indholdsmæssig betydning.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 15. januar

2017.

Det foreslås i

stk. 2,

at forslaget om, at ejerboliger fremad-

rettet skal vurderes i lige år og erhvervsejendomme m.v. i

ulige år skal have virkning fra 1. januar 2018.

Der skal således foretages en almindelig vurdering af ejer-

boliger pr. 1. oktober 2017 i form af en videreførelse af

2011-vurderingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og en ny al-

mindelige vurdering pr. 1. oktober 2018 efter reglerne i vur-

deringslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Der skal heref-

ter foretages en almindelig vurdering for ejerboliger pr. 1.

oktober 2020, pr. 1. oktober 2022 etc.

Tilsvarende skal der foretages en almindelig vurdering af

erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2018 i form af en vi-

dereførelse af 2012-vurderingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3,

og en ny almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019 efter

reglerne i vurderingslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der skal herefter foretages en almindelig vurdering for er-

hvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2021, pr. 1. oktober

2023 etc.

Det foreslås i

stk. 3,

at ændringen af beskatningsgrundla-

get får virkning fra den 1. januar 2019. Dermed vil opkræv-

ningerne af grundskylden og dækningsafgift i skatteåret

2019 ske på grundlag af ejendomsvurderingen i 2018.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

Jf. lovforslag L 80 (folketingsåret 2013-14)

Jf. lovforslag L 76 (folketingsåret 2014-15)

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om vurdering af landets faste ejendomme,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,

som ændret ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013,

§ 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, § 1 i lov

nr. 1535 af 27. december 2014, § 7 i lov nr. 1883

af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 1887 af 29.

december 2015, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Almindelig vurdering af landets faste ejen-

domme finder sted hvert andet år, jf. dog § 7. Ejer-

boliger vurderes i ulige år. Andre ejendomme vur-

deres i lige år. Skatteministeren fastsætter den nær-

mere afgrænsning mellem ejerboliger og andre

ejendomme.

§ 1, 2. pkt.,

ændres »ulige« til: »lige«, og i

pkt.,

ændres »lige« til: »ulige«.

Overskriften før § 42 affattes således:

H. Særlige bestemmelser om vurderingerne i årene

2015 og 2016.

»H. Særlige bestemmelser om vurderingerne i åre-

ne 2017-2018«.

§§ 42

affattes således:

»§

42.

Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2017

af ejerboliger sker ved videreførelse af den seneste

af følgende ansættelser, jf. dog stk. 4:

1) Ansættelser foretaget ved den almindelige

vurdering pr. 1. oktober 2011.

2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering,

jf. § 3, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober

2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved lov

nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved omvurde-

ring pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2,

som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december

2014.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober

2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller

anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3

foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vur-

§ 42.

Almindelig vurdering af ejerboliger pr. 1.

oktober 2015 sker ved videreførelse af den seneste

af følgende ansættelser, jf. dog stk. 4:

1) Ansættelser foretaget ved den almindelige

vurdering pr. 1. oktober 2011.

2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering

i lige år, jf. § 3, og ved omvurdering foretaget pr.

1. oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som affat-

tet ved lov nr. 1635 af 26. december 2013.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober

2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller

anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3

foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vur-

deringsankenævn, af Landsskatteretten eller af

domstolene.

5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

Stk. 2.

Der foretages omvurdering af ejerboliger,

som pr. 1. oktober 2015 opfylder betingelserne for

omvurdering, jf. § 3, stk. 1. Vurdering som nævnt i

1. pkt. anses som en almindelig vurdering.

Stk. 3.

Vurderinger og ansættelser som nævnt i

stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. ok-

tober 2011. Det samme gælder omvurderinger

foretaget pr. 1. oktober 2016, jf. § 3.

Stk. 4.

Ansættelser af ejendomsværdier og grund-

værdier ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 ned-

sættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med

500.000 kr. og af grundværdien til og med 100.000

kr. og med 2,5 pct. for den del af vurderingerne,

der ligger over de nævnte beløb. De beregnede

nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med 1.250 kr.

pr. 50.000 kr., hvormed ejendomsværdien oversti-

ger 750.000 kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og

med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien

overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500

kr. Ved fordeling af ejendomsværdi og grundværdi

efter § 33 eller efter anden lovgivning fordeles

nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.

deringsankenævn, af Landsskatteretten eller af

domstolene.

5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.

Stk. 2.

Der foretages omvurdering af ejerboliger,

som pr. 1. oktober 2017 opfylder betingelserne for

omvurdering, jf. § 3. Vurdering som nævnt i 1. pkt.

betragtes som en almindelig vurdering.

Stk. 3.

Vurderinger og ansættelser som nævnt i

stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. ok-

tober 2011.

Stk. 4.

Ansættelser af ejendomsværdier og grund-

værdier ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 ned-

sættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med

500.000 kr. samt af grundværdien til og med

100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del af vurde-

ringerne, der ligger over de nævnte beløb. De be-

regnede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med

1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormed ejendomsværdi-

en overstiger 750.000 kr., dog maksimalt med

12.500 kr., og med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed

grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksi-

malt med 2.500 kr. Ved fordeling af ejendomsvær-

di og grundværdi efter § 33 eller efter anden lov-

givning fordeles nedsættelsen efter 1. og 2. pkt.

forholdsmæssigt.

§ 43.

Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af

andre ejendomme end ejerboliger sker ved videre-

førelse af den seneste af følgende ansættelser, jf.

dog stk. 4:

1) Ansættelser foretaget ved den almindelige

vurdering pr. 1. oktober 2012.

2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering,

jf. § 3, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober

2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov

nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved omvurde-

ring foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43,

stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. decem-

ber 2014.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober

2012 efter § 4.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller

anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3

foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vur-

§ 43.

Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2016 af

ejendomme, som efter § 1 skal vurderes i lige år,

sker ved videreførelse af den seneste af følgende

ansættelser, jf. dog stk. 4:

1) Ansættelser foretaget ved den almindelige

vurdering pr. 1. oktober 2012.

2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering

i ulige år, jf. § 3, og ved omvurdering foretaget pr.

1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som affat-

tet ved lov nr. 1635 af 26. december 2013.

3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober

2012 efter § 4.

4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller

anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3

foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vur-

deringsankenævn, af Landsskatteretten eller af

domstolene.

5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

Stk. 2.

Der foretages omvurdering af ejendomme

som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2016 opfyl-

der betingelserne for omvurdering, jf. § 3, stk. 1.

Vurdering som nævnt i 1. pkt. betragtes som en al-

mindelig vurdering.

Stk. 3.

Vurderinger og ansættelser som nævnt i

stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. ok-

tober 2012. Det samme gælder omvurderinger

foretaget pr. 1. oktober 2017, jf. § 3.

Stk. 4.

For beboelsesejendomme med mere end

tre lejligheder nedsættes grundværdierne med 2,5

pct. Nedsættelsen foretages pr. 1. oktober 2015 i

den grundværdi, der på dette tidspunkt er ansat for

ejendommen. Det samme gælder for grundværdier,

der ansættes senere, jf. stk. 1, nr. 2, 3 og 5.

Stk. 5.

Den grundværdi, der fremkommer ved ned-

sættelsen pr. 1. oktober 2015, jf. stk. 4, træder i

stedet for den seneste almindelige vurdering eller

omvurdering, jf. § 26, stk. 2, i lov om kommunal

ejendomsskat, og lægges til grund ved opgørelsen

af det afgiftspligtige grundlag pr. 1. januar 2017.

§ 44.

Almindelige vurderinger af ejerboliger pr.

1. oktober 2013 og pr. 1. oktober 2015 kan påkla-

ges i det tidsrum, hvor de vurderinger, der foreta-

ges pr. 1. oktober 2017, kan påklages, jf. skattefor-

valtningslovens § 35 a, stk. 3.

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Almindelige vurderinger af andre ejen-

domme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016

kan påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger,

der foretages pr. 1. oktober 2018, kan påklages, jf.

skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Stk. 4. ---

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan inden

den 1. januar 2018 afsende varsel som nævnt i

skatteforvaltningslovens § 33 a, for så vidt angår

den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011 eller

en senere vurdering, og inden den 1. januar 2019,

for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1.

oktober 2012 eller en senere vurdering, når den

varslede ændring er til gunst for borgeren i form af

en nedsættelse af vurderingen. Told- og skattefor-

valtningen kan nedsætte senere vurderinger af den

deringsankenævn, af Landsskatteretten eller af

domstolene.

5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.

Stk. 2.

Der foretages omvurdering af ejendomme

som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfyl-

der betingelserne for omvurdering, jf. § 3. Vurde-

ring som nævnt i 1. pkt. betragtes som en alminde-

lig vurdering.

Stk. 3.

Vurderinger og ansættelser som nævnt i

stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. ok-

tober 2012.

Stk. 4.

For beboelsesejendomme med mere end

tre lejligheder nedsættes grundværdierne ved vur-

deringer som nævnt i stk. 1-3 med 2,5 pct.

§ 44, stk. 1,

ændres » og pr. 1. oktober 2015«

til: », pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017«,

og »1. oktober 2017« ændres til: »1. oktober

2018«.

§ 44, stk. 3,

ændres »og pr. 1. oktober 2016«

til: », pr. 1. oktober 2016 og pr. 1. oktober 2018«,

og »1. oktober 2018« ændres til: »1. oktober

2019«.

§ 44, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »1. januar 2018«

til: »1. januar 2019«, og »1. januar 2019« ændres

til: »1. januar 2020«.

§ 44, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »i form af en nedsæt-

telse af vurderingen«.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

pågældende ejendom, i det omfang afgørelser som

nævnt i 1. pkt. giver anledning hertil.

§ 44

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Behandlingen af klager over vurderinger

som nævnt i stk. 1 og 3 skal ske på baggrund af

prisforholdene i vurderingsåret.«

§ 45. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Der kan ikke anmodes om vurderinger ef-

ter § 4 i perioden fra den 1. januar 2014 til den 1.

marts 2018 for ejerboliger og den 1. marts 2019 for

andre ejendomme.

§ 47 A.

Senest samtidig med, at et dokument om

overdragelse af fast ejendom indleveres til tinglys-

ning, skal erhververen give oplysning om overdra-

gelsen og vilkårene for denne i en særlig digital

salgsindberetning.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om,

hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde,

og til hvilke myndigheder disse oplysninger skal

sendes.

§ 45, stk. 3,

ændres »1. marts 2018« til: »1.

marts 2019«, og »1. marts 2019« ændres til: »1.

marts 2020«.

10.

§ 47 A, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved an-

meldelse af servitutter til tinglysning skal anmelde-

ren senest på anmeldelsestidspunktet digitalt ind-

berette oplysninger om servituttens indhold, som

kan have betydning for ejendomsvurderingen.«

11.

§ 47 A, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Skatteministeren fastsætter efter forhand-

ling med justitsministeren regler om, hvilke oplys-

ninger indberetningerne efter stk. 1 skal indeholde,

og til hvilke myndigheder disse oplysninger skal

videregives.«

12.

Efter § 47 D indsættes:

»J.

Bestemmelser om indsamling og registrering af

data til udviklingsformål m.v.

§ 48.

Skatteministeren kan indhente data og føre

registre over oplysninger om ejendomme, handels-

priser, ejerforhold, udlejningsforhold, jordbunds-

forhold, stand og forhold i øvrigt, når sådanne op-

lysninger er af betydning for udvikling eller for-

bedring af metoder og modeller for ejendomsvur-

dering.

Stk. 2.

Skatteministeren kan samkøre egne regi-

steroplysninger med oplysninger i andre offentlige

registre eller alene samkøre oplysninger fra andre

offentlige registre, når dette er af betydning for ud-

vikling eller forbedring af metoder og modeller for

ejendomsvurdering.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om oprettelsen og driften af registre som

nævnt i stk. 1.

§ 48 A.

Offentlige myndigheder og andre offent-

lige institutioner m.v. skal meddele skatteministe-

ren oplysninger, der er af betydning for udvikling

eller forbedring af metoder og modeller for ejen-

domsvurdering.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om,

hvilke oplysninger der skal meddeles, og hvilke

myndigheder og offentlige institutioner m.v. der

skal meddele oplysningerne. Skatteministeren kan

desuden fastsætte nærmere regler om meddelelse

af oplysninger, herunder om tidsfrister og form for

meddelelse af oplysningerne.

§ 48 B.

De registre, der er nævnt i § 48, skal fø-

res inden for EU eller EØS.

Stk. 2.

For de registre, som er nævnt i § 48, og

som er af særlig interesse for fremmede magter,

træffer skatteministeren foranstaltninger, der mu-

liggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af

krig eller lignende forhold.

§ 48 C.

Skatteministeren kan uden forudgående

underretning indsamle billedmateriale af ejendom-

me optaget fra luften eller fra offentligt tilgængeli-

ge steder på jorden, når dette er af betydning for

udvikling eller forbedring af metoder og modeller

for ejendomsvurdering. Skatteministeren kan be-

myndige eksterne leverandører til at foretage ind-

samling af billedmateriale.

§ 48 D.

Data indhentet af skatteministeren til

brug for udvikling eller forbedring af metoder og

modeller for ejendomsvurdering kan videregives til

told- og skatteforvaltningen. Told- og skattefor-

valtningen kan modtage og anvende de pågælden-

de data i arbejdet med at vurdere ejendomme, jf.

dog stk. 2. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke data, der

er modtaget efter § 354, stk. 6, nr, 17, i lov om fi-

nansiel virksomhed.

Stk. 2.

Ved dataindsamling foretaget i form af be-

sigtigelser af ejendomme med henblik på indsam-

ling af data til brug for udvikling eller forbedring

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

af metoder og modeller for ejendomsvurdering er

told- og skatteforvaltningen afskåret fra at lægge

de indsamlede data direkte til grund for vurderin-

gen af de ejendomme, som er omfattet af dataind-

samlingen. Indsamlede data kan dog indgå i gene-

relle metoder og beregningsmodeller.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan i vurde-

ringsarbejdet efter eget skøn anvende indsamlet

billedmateriale, som videregives efter stk. 1.«

§2

I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1887 af 29. december 2015

og § 1 i lov nr. 179 af 1. marts 2016, foretages føl-

gende ændringer:

§ 26. ---

Stk. 2.

Ansættelserne ved de i medfør af lov om

vurdering af landets faste ejendomme foretagne al-

mindelige vurderinger og omvurderinger, jf. lovens

§ 3, lægges til grund ved opgørelsen af det afgifts-

pligtige grundlag12 fra og med det første skatteår,

der tager sin begyndelse i det andet kalenderår, der

følger efter det, i hvilket vurderingen er foretaget,

jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2.

§ 27.

---

Stk. 2-3. ---

§ 26, stk. 2,

udgår »andet«.

§ 27

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

Forfalder en rate, jf. stk. 1, på et tids-

punkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående

år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten fore-

løbigt på grundlag af den senest forudgående of-

fentliggjorte almindelige vurdering eller omvurde-

ring, jf. §§ 1 og 3 i lov om vurdering af landets fas-

te ejendomme.

Stk. 3.

En eventuel difference mellem den fore-

løbige beregning, jf. stk. 2, og den endelige bereg-

ning fordeles på årets øvrige rater. Er den endelige

beregning mindre end den opkrævede foreløbige

rate, udbetales det overskydende beløb til ejen-

dommens ejer, jf. § 29, stk. 1, senest den 1. juli i

det pågældende år. Den skattepligtige har ved ud-

betaling efter denne dato krav på en rente i henhold

til § 29, stk. 4.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

§3

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015 og § 2 i lov

nr. 532 af 29. april 2015 og senest ved § 2 i lov nr.

632 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 347. ---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

Finanstilsynet kan indhente oplysninger

efter stk. 1-4 til brug for de i § 354, stk. 6, nr.

21-32, nævnte myndigheder og organer.

Stk. 7. ---

§ 354.

---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder

for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1)-40)---

Stk. 7-8. ---

§ 347, stk. 6,

ændres »§ 354, stk. 6, nr. 21-32«

til: »§ 354, stk. 6, nr. 22-33«.

§ 354, stk. 6,

indsættes efter nr. 16 som nyt

nummer:

»17) Skatteministeriet når oplysningerne hidrører

fra realkreditinstitutter og skal anvendes til udvik-

ling eller forbedring af metoder og modeller til

vurdering af erhvervsejendomme. Skatteministeriet

forpligter sig ved modtagelsen til ikke at sammen-

stille eller samkøre oplysningerne med øvrige til-

gængelige oplysninger, hvorved fortrolige oplys-

ninger udledes. Adgangen til oplysninger er be-

grænset til oplysninger for årene 2012-2016.«

Nr. 17-40 bliver herefter nr. 18-41.

§ 354, stk. 9,

ændres »stk. 6, nr. 29« til: »stk. 6,

nr. 30«.

Stk. 9.

Fortrolige oplysninger modtaget i medfør

af stk. 6, nr. 29, kan uanset tavshedspligten som

nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den ene

side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den

Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og

Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Euro-

pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

samt organer etableret af disse og på den anden si-

de Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.

Stk. 10. ---

Stk. 11.

Adgangen til udlevering af fortrolige op-

lysninger til Folketingets stående udvalg i henhold

til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager,

der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. sep-

§ 354, stk. 11, 3. pkt.,

ændres »stk. 6, nr. 37«

til: »stk. 6, nr. 38«, og »stk. 6, nr. 38« ændres til:

»stk. 6, nr. 39«.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

tember 1995. For realkreditinstitutter gælder be-

grænsningen dokumenter i sager, der er oprettet i

Finanstilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til

udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes

Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 37,

og til Grønlands Landstings stående udvalg i hen-

hold til stk. 6, nr. 38, er begrænset til dokumenter i

sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1.

januar 2006.

Stk. 12.

Videregivelse efter stk. 6, nr. 30-33, kan

alene ske

1) på baggrund af en international samarbejdsaf-

tale, og

2) under forudsætning af at modtagerne mindst er

underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer

til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov

for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 13.

Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17,

18, 22-24, 30-33 og 39, af fortrolige oplysninger,

der hidrører fra lande inden for Den Europæiske

Union eller lande, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, kan endvidere alene

ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet op-

lysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse,

og må udelukkende benyttes til det formål, som til-

ladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysnin-

ger efter stk. 6, nr. 18, 24 og 33, meddeler Finans-

tilsynet de myndigheder eller organer, som har vi-

deregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplys-

ningerne vil blive videresendt til, med angivelse af

de sagkyndiges beføjelser.

Stk. 14.

Videregivelse af fortrolige oplysninger i

medfør af stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og 25, kan

alene ske, såfremt de myndigheder eller organer,

som har afgivet oplysningerne, eller de myndighe-

der i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget eller

inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykke-

lige tilladelse, hvor oplysningerne er modtaget en-

ten fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,

Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den

Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og

Arbejdsmarkedspensionsordninger eller Den Euro-

pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

og organer etableret under disse samt i henhold til

denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af denne

lov, andre direktiver vedrørende kreditinstitutter,

§ 354, stk. 12,

ændres »stk. 6, nr. 30-33« til:

»stk. 6, nr. 31-34«.

§ 354, stk. 13, 1. pkt.,

ændres »stk. 6, nr. 6, 7,

12, 17, 18, 22-24, 30-33 og 39« til: »stk. 6, nr. 6, 7,

12, 18, 19, 23-25, 31-34 og 40«, og i

stk. 13, 2.

pkt.,

ændres »stk. 6, nr. 18, 24 og 33« til: »stk. 6,

nr. 19, 25 og 34«.

§ 354, stk. 14,

ændres »stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10,

15, 18 og 25« til: »stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 19 og

26«.

L 92a - 2016-17 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring

forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni

2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-

ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og in-

vesteringsselskaber, artikel 15 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af

24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan

med det finansielle system og om oprettelse af et

europæisk råd for systemiske risici, artikel 31, 35

og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op-

rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel

31 og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010 om op-

rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den

Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-

dighed) eller fra myndigheder, der har ansvaret for

tilsynet med finansielle virksomheder, finansie-

ringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurde-

ringsbureauer og de finansielle markeder, myndig-

heder og organer, som er ansvarlige for at opret-

holde det finansielle systems stabilitet gennem an-

vendelse af makroprudentielle regler, myndigheder

eller organer, som har til formål at sikre den finan-

sielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger el-

ler institutsikringsordninger som omhandlet i arti-

kel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om

tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, institutioner, der forvalter indsky-

der-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,

organer, der medvirker ved finansielle virksomhe-

ders likvidation, konkursbehandling eller lignende

procedurer, og personer, der er ansvarlige for den

lovpligtige revision af den finansielle virksomheds

regnskaber, eller hvor oplysninger er tilvejebragt

ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter § 346,

stk. 4.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 15. januar 2017.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar

2018.

Stk. 3.

§ 2 har virkning fra den 1. januar 2019.