UDENRIGSMINISTERIET
2. december 2016
Spørgsmål 4 fra Udenrigsudvalget til
ministeren for udviklingssamarbejde
af 25. november 2016 vedrørende forslag
til lov om ændring af lov om internationalt
udviklingssamarbejde (L 81), stillet af Mette
Gjerskov (S).
Spørgsmål 4 vedr. forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde
”Regeringen har tidligere signaleret, at samarbejdet med ngo’er opfattes meget snævert omkring
køb af ydelser, som f.eks udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjbergs udtalelser
om, at hun ikke forventer en holdning fra ngo’er. Man måtte snarere forstå, at hun forventede,
at ngo’er skulle være tavse, hvis de løste en opgave for staten. Dette er en radikal anderledes
tilgang til samarbejdet med ngo’er, især i udviklingspolitikken, hvor det hidtil har været set som
en væsentlig værdi, at ngo’ernes tilgang til opgaverne har været båret af deres værdier og
holdninger. Ja, faktisk er det i høj grad samarbejdet med ngo’erne, der har kunnet legitimere, at
dansk udviklingspolitik sker med inddragelse af civilsamfundet. Samt at ngo’erne netop
fungerer som en slags whistleblowers i forhold til et udviklingsarbejde, der foregår i udlandet,
og som de færreste danskere har indsigt i eller overblik over. Netop derfor bliver udpegelse af
medlemmer af Udviklingspolitisk Råd særdeles væsentligt. Og netop derfor er der behov for, at
ministeren gør det fuldstændig klart, at der bliver en bred repræsentation, og at enkelte ngo’er
ikke udelukkes fra Rådet, fordi de har en holdning eller på anden måde findes besværlige. Vil
ministeren fremlægge en plan for udpegning af Rådet, der sikrer dette?”
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil udpegelsen af medlemmer til Rådet ske
ved inddragelse af bl.a. civilsamfundsorganisationer, ligesom civilsamfundet selvsagt vil være
repræsenteret i Rådet. Det samme vil være tilfældet for bl.a. erhvervslivet, fagbevægelsen,
universiteter og forskningsinstitutioner.
Lovens bemærkninger indeholder en klar plan for udpegelsen af Rådets medlemmer, jf. også
svar på URU spørgsmål 2. Som det er tilfældet i dag, vil det være den ansvarlige minister, som
udpeger Rådets medlemmer på grundlag af en høring blandt interesseorganisationer og
netværk. Høringen vil inkludere civilsamfundet, der også fortsat vil være repræsenteret i Rådet.
På dette punkt er den eneste ændring i forhold til den nuværende lovgivning, at man ikke ved
lov gør hverken høringer eller pladser i Rådet eksklusive til helt særlige grupper eller
organisationer. Denne ændring har om noget til formål at sikre bredden af repræsentation i
Rådet.