L 77 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler.

(Nedsættelse af miljøbidrag).

Af: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 10-11-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 17-11-2016
Betænkning afgivet 18-01-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 26-01-2017
3. behandlet, vedtaget 02-02-2017
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at sikre, at skrotningsordningen er i økonomisk balance og at øge incitamentet til at aflevere udtjente biler hos en godkendt ophugger, som udfører korrekt miljøbehandling af skrotbilerne.

Skrotningsordningen er etableret for at sikre, at bilejerne afleverer deres udtjente biler til skrotning hos de registrerede autoophuggere mod at få udbetalt en skrotningsgodtgørelse. Det undgås således, at udtjente biler ender som herreløst affald. Ordningen skal hvile i sig selv og skal ikke generere et overskud.

I 2014 nedsattes skrotningsgodtgørelsen, og miljøbidraget blev øget for at fjerne et underskud i ordningen. Siden ændringen er antallet af udtjente biler, der har modtaget skrotningsgodtgørelse, faldet, og der opbygges derfor et overskud i ordningen.

Hensigten med forslaget er at nedbringe overskuddet og øge incitamentet til at aflevere udtjente biler hos godkendte ophuggere. Det gøres dels ved at reducere miljøbidraget fra 101 kr. til 84. kr., dels ved en bekendtgørelsesændring, der øger skrotningsgodtgørelsen fra 1.500 til 2.200 kr.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 110 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.